Afsporet af en innovationsrebel

Af Tom Jensen 28

Vi der ofte kører med DSB ved, at togtoiletterne jævnligt er i uorden. Forseglede står de og gemmer på en driftsstoppende hemmelighed, hvis bestanddele man dårligt tør gætte på, mens man enten må på pilgrimsrejse i togstammen for at finde fungerende faciliteter. Eller værre, må knibe alt til rådighed værende sammen, indtil den frelsende destination er nået.

En enkelt gang for nogle år siden kørte jeg i et tog, hvor toiletterne var ude af drift ligesom de drikkevareautomater, der har afløst salgsvognene. Internettet virkede heller ikke. Til gengæld var toget forsinket.

I det mindste var det ikke et IC4-tog. Ventilationssystemerne var virksomme.

Men det er oplevelser som disse der gør, at man spidser øret en ekstra gang, når man opdager, at DSB har et opslag ude, hvor man søger kandidater til en nyoprettet stilling som ”Innovationsrebel”.

Hvad foretager en innovationsrebel sig mon, spurgte jeg mig selv, da jeg så overskriften på opslaget. Svaret fremgik af opslagets tekst. Jeg citerer direkte fra det. Vedkommende skal:

– Støtte et hold af ny-trænede sprint navigatører og ledere, på tværs af DSB. 

– Agere sparringsinspirator på problemidentificering og formulering af gode HMW (How Might We) spørgsmål.
– Udbrede innovation og sprints som tilgang i forretningens leverancemodeller: projektmodel og scaled agile.
– Accelerere opbygningen af et pro-innovationsklima og en pro-innovationskultur i DSB.
– Indgå i Digital Labs innovationsproces – fra problem/mulighed til løsning lanceret eller læring overdraget – efter hvilke kvalifikationer du kan bidrage med.

Citat slut.

Tænk at være det menneske, der rent faktisk får dette job og møder på sin første arbejdsdag. Hvad vil man stille op med sig selv? Angstens sved må forventes at hagle af staklen.

Det var det ene, der faldt mig ind, da jeg læste DSBs opslag.

Det andet var:

Så længe DSBs kerneydelse ikke fungerer præcis, som den skal, herunder toiletterne, da burde DSB vel først koncentrere sig om at ansætte nogle flere toiletreparatører. Siden, når det er bragt i orden sammen med automaterne og rettidigheden, kan man overveje at rekruttere en innovationsrebel. Måske.

Jo, men kan man ikke begge dele?, vil nogle sikkert indvende. Formentlig. Men DSBs innovationsrebelopslag er blot et lille, illustrativt eksempel på, hvordan man kan komme til at forveksle mål og midler og derved prioritere alt andet end det, der er ens kerneopgave. Årsagen til, at man eksisterer, kan man sige.

DSBs eksistensberettigelse er at bringe togpassagerer sikkert, rettidigt og nogenlunde komfortabelt fra A til B.

Det er ikke at ”accelerere opbygningen af et pro-innovationsklima” og formulere ”gode HMW (How Might We) spørgsmål”.

Nu er jeg muligvis uretfærdig over for DSB. Og selskabets kommende innovationsrebel. Det kan være, hun bliver en bragende succes, og at alle tog takket være hende kører rettidigt om et år. Med konstant skyllende toiletter.

Man kan blot have sine tvivl belært af den erfaring, at tågesnak som i DSBs opslag langt fra er noget enkeltstående tilfælde. For nogle år siden søgte Erhvervsministeriet således en ”disruptionchef med udfordringsret”. Og i 2016 ledte Helsingør Kommune efter en projektleder, der skulle ”etablere en kreativ uddannelses- og innovationsplatform i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og videnskab”.

Alle eksemplerne er hentet fra det offentlige. Det er ikke udtryk for, at jeg afviser at lignende fjollerier foregår i det private erhvervsliv.

Men det er nu engang sådan, at enhver privat virksomhed er frit stillet i forhold til at beslutte, hvordan man vil bruge sine indtjente midler. Vil man ødsle dem bort på innovationsrebeller, guldvandhaner eller pyjamasparties, så er det sådan. Det er muligvis ikke god forretningsdrift, men refrainet er som bekendt frit.

Det offentliges dispositioner, derimod, er betalt af os alle sammen. Af dig og mig. Derfor vil de altid påkalde sig ekstra stor interesse. Når man afleverer halvdelen af sin løn i skat og dertil en ordentlig haglbyge i diverse afgifter, så har man en legitim nysgerrighed efter at vide, om pengene bliver brugt fornuftigt eller ødslet bort på nytteløst pjank.

Hvilket bringer mig frem til den velfærdsstat, der er kernen i den offentlige sektor. Man scorer ikke mange fans og vælgere i Danmark på at erklære, at man er imod den. Derfor er der ikke megen debat om dens fortsatte eksistens. Den er der ligesom bare. Det synes at være en fælles accepteret grundpræmis i det danske samfund. Og lad os være helt ærlige: Den har også ført mange gode ting med sig.

Derimod er der god grund til at diskutere, hvad vi egentlig bruger velfærdsstaten til? Om den tjener det formål, der begrundede dens oprettelse? Om pengene bruges rigtigt, forkert, til det nødvendige eller til unødvendigt? Om vi i tilfældet velfærdsstaten også er kommet for skade at forveksle mål og midler.

Velfærdsstatens oprindelige eksistensberettigelse var, som socialdemokraten Dan Jørgensen understregede det i sit nu vidt berømte youtube-svar til Fox News-værten Trish Regan, at ”give mennesker flere muligheder”.

Men er det dét, vi i alle tilfælde bruger velfærdsstaten til i dag? Eller er den snarere blevet målet, ikke midlet? I hvilket omfang går borgernes skattebetalinger til at give andre mennesker flere muligheder, og hvornår gør de ikke? I et land med verdens største offentlige sektor bør det være påtrængende at få diskuteret og klarlagt.

Og nej. Det er ikke en innovationsrebel, der skal gøre det.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

28 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Jeg er så heldig, at jeg kun anvender offentlig transport i form af fly. 🙂

  2. Af Helge Nørager

    -

    Nu er problem med toiletter løst i de nye nærbane tog i Århus området.
    De har nemlig ingen, det er sand innovation når det virker bedst.
    For i et tog uden toiletter vil der aldrig opstå problem med at toilet ikke virker.
    Det er ganske vist og ikke en Århus historie.

    Og det er også godt at der ikke er centralkøkkener og vaskerier på de nye supersygehuse, for så kan de ikke bidrage til uheldige smitteveje som afliver patienter, helt logisk ikk ?.

    Men godt nok en spændende job beskrivelse den kan passe på hvem som helst.
    Men mon ikke netop derfor.
    Og valget er nok truffet, skal vi gætte på en tidligere politikker eller en nær slægtning til en politikker ?.

  3. Af Ole Skovgaard

    -

    Man skal have gennemslagskraft i interpersonelle sammenhænge, samt være så dynamisk at man kan levere elforbruget til en mindre dansk provinsby.

  4. Af Jakob Larsen

    -

    Gør DSB gratis. Lad skatten betale alt. Inkluder busserne også. Skatten kan så stige et par procenter.

    Dette er nødvendigt for at støtte miljøet, folket, handlen. DK vil tjene styrtende på gratis offentlig transport. Via færre biler, mindre sundhedsudgifter. Lykke..Det vil være skattekroner hele folket mærker. Modsat brug til jagerfly og deres blå sønner der.

  5. Af Helge Nørager

    -

    Nu er innovation og nytænkning ofte kun skalkeskjul for at de svage skal til at betale mere.
    Et eksempel.
    Vores højt omtalte og roste “Supersygehuse” er nu blevet til “Akutsupersygehuse”.
    Det er rigtigt smart for så kan alle jo fatte at er du ikke helt akut syg, må du vige sengeplads til en anden.
    Dog vil patient være for syg til at udskrives til eget hjem.
    Men alt for rask til at være på vores kostbare “Akutsupersygehuse”, uden køkken, vaskeri, patienthotel og den salgs, men rigtigt super er det.
    Løsning er ægte innovativ.
    Patient udskrives til en form for kommunal pleje på en “Akutstue”, drevet af patients hjemkommune.
    Og så skal der betales for mad sengetøj medicin alt skal betales ved kasse 1.
    Se det er ægte innovation.
    Brugerbetaling for de mest syge af bagdøren og igen ikke en Århus historie, men sandheden i mange kommuner.
    Innovation et andet ord for brugerbetaling for de svage og dårligere service,
    Supersygehuse er lig med superdårlig patient omsorg.
    OG et lusket trick det med akutstuer., ægte liberal tankegang af bagvejen som rammer de mest svage de syge som ikke kan passe eget hjem.
    Men er for raske til et hospitals ophold på Akutsupersygehuset.
    Tror mange savner et helt normalt sygehus med alle faciliteter også et køkken og vaskeri.

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvad har almindelige amerikanere fået ud af, at skatter og afgifter er blevet sat voldsomt ned, andet end udsigten til varig nød og elendighed, mens de rigeste amerikanere bliver rigere og rigere?

    For første gang nogensinde i USA’s historie har en hel generation af unge i USA udsigt til, at blive fattigere, end deres forældre var.

    Det er en direkte følge af den primitive grådighedsfilsofi, som behersker amerikansk politik, og som er skyld i, at nøden og fattigdommen vokser, samtidigt med, at de rige er blevet ekstremt meget rigere.

    Gennemsnitlevealderen i USA er endda faldet to år, hvilket tydeligt viser, hvor hårdt dén asociale skattepolitik, som Tom Jensen vil have os til at efterligne, rammer de fattigste amerikanere.

    Amerikanske unge vil også få sværere ved, at få et fast arbejde, fordi der bliver oprettet langt færre nystartede virksomheder i USA, end i de fleste andre vestlige lande, og de kan heller ikke få hjælp fra det offentlige.

    Frivillig filantropi er tydeligvis ikke nok til, at løse de alvorlige sociale problemer i USA; der er tydeligvis brug for en skattefinansieret velfærdstat, hvis de fattigste og svageste ikke skal lades helt i stikken.

  7. Af j nielsen

    -

    Et af de vigtigste værktøjer en innovationsrebel råder over er en rapportgenerator. En sådan findes her:

    http://www.itu.dk/people/sestoft/center.html

    En farveprinter, og så er man i hus. Det er et ønskejob.

  8. Af Jakob Rasmussen

    -

    For første gang nogensinde i USA’s historie har en hel generation af unge i USA udsigt til, at blive fattigere, end deres forældre var.

    Det er en direkte følge af den velfærdsfjendske skattepolitik i USA, som er skyld i, at nøden og fattigdommen vokser,voldsomt, samtidigt med, at de rigeste amerikanere er blevet ekstremt meget rigere.

    Gennemsnitlevealderen i USA er endda faldet to år i de snere år, hvilket tydeligt viser, hvor hårdt dén asociale skattepolitik, som Tom Jensen vil have os til at efterligne, rammer de fattigste amerikanere.

    Amerikanske unge vil også få sværere ved, at få et fast arbejde, fordi der bliver oprettet langt færre nystartede virksomheder i USA, end i de fleste andre vestlige lande, og de kan heller ikke få hjælp fra det offentlige.

    Frivillig filantropi er tydeligvis ikke nok til, at løse de alvorlige sociale problemer i USA; der er tydeligvis brug for en skattefinansieret velfærdstat, hvis de fattigste og svageste ikke skal lades helt i stikken.

  9. Af Jakob Schmidt

    -

    “Velfærdsstatens oprindelige eksistensberettigelse var, som socialdemokraten Dan Jørgensen understregede det i sit nu vidt berømte youtube-svar til Fox News-værten Trish Regan, at ”give mennesker flere muligheder”.”

    Har danske unge flere, eller færre muligheder, end amerikanske unge har?

    Lad os sammenligne USA, der har en meget lav skat, med Danmark, der har en dyr, skattefinansieret velfærdsstat.

    For første gang nogensinde i USA’s historie har en hel generation af unge amerikanere udsigt til, at blive fattigere, end deres forældre var.

    Det er en direkte følge af den velfærdsfjendske skattepolitik i USA, som er skyld i, at nøden og fattigdommen vokser,voldsomt, samtidigt med, at de rigeste amerikanere er blevet ekstremt meget rigere.

    Gennemsnitlevealderen i USA er endda faldet to år i de senere år, hvilket tydeligt viser, hvor hårdt dén asociale skattepolitik, som Tom Jensen vil have os til at efterligne, rammer de fattigste amerikanere.

    Amerikanske unge vil også få sværere ved, at få et fast arbejde, fordi der bliver oprettet langt færre nystartede virksomheder i USA, end i de fleste andre vestlige lande – og de kan heller ikke få megen hjælp fra det offentlige.

    Middelklassen er blevet til underklasse, og de rigeste er blevet et pengearistokrati, der kun tænker på sig selv.

    Gennemsnitlige, unge danskere har på næsten alle områder bedre fremtidsudsigter, end tilsvarende unge har i USA.

    Frivillig filantropi er tydeligvis ikke nok til, at løse de alvorlige sociale problemer i USA; der er tydeligvis brug for en skattefinansieret velfærdstat, hvis de fattigste og svageste ikke skal lades helt i stikken.

  10. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    “Velfærdsstatens oprindelige eksistensberettigelse var, som socialdemokraten Dan Jørgensen understregede det i sit nu vidt berømte youtube-svar til Fox News-værten Trish Regan, at ”give mennesker flere muligheder”.”

    Lad os sammenligne Danmark med USA, der har en meget lav skat, med Danmark, der har en dyr, skattefinansieret velfærdsstat:

    Har danske unge flere, eller færre muligheder, end amerikanske unge har, eller udsigt til et bedre, eller værre liv, end tilsvarende unge har i USA?

    For første gang nogensinde i USA’s historie har en hel generation af unge amerikanere udsigt til, at blive fattigere, end deres forældre var.

    Det er en direkte følge af den velfærdsfjendske skattepolitik i USA, som er skyld i, at nøden og fattigdommen vokser voldsomt samtidigt med, at de rigeste amerikanere er blevet ekstremt meget rigere.

    Gennemsnitlevealderen i USA er endda faldet to år i de senere år, hvilket tydeligt viser, hvor hårdt dén asociale skattepolitik, som Tom Jensen vil have os til at efterligne, rammer de fattigste amerikanere.

    Amerikanske unge vil også få sværere ved, at få et fast arbejde, fordi der bliver oprettet langt færre nystartede virksomheder i USA, end i de fleste andre vestlige lande – og de kan heller ikke få megen hjælp fra det offentlige.

    Middelklassen i USA er blevet til underklasse, samtidigt med, at de rigeste er blevet et pengearistokrati, der kun tænker på sig selv.

    Gennemsnitlige, unge danskere har på næsten alle områder bedre fremtidsudsigter, end tilsvarende unge har i USA.

    Frivillig filantropi er tydeligvis ikke nok til, at løse de alvorlige sociale problemer i USA.

    Der er tydeligvis brug for en skattefinansieret velfærdstat, hvis middelklassen ikke skal blive til underklasse, og de fattigste og svageste ikke skal lades helt i stikken.

  11. Af Ib Kyv

    -

    Lad os mindes John McCain, og ved samme lejlighed erindre, at hvis han var blevet valgt til præsident i USA, så havde Sarah Palin været leder af verdens største supermagt nu.

    Vi tager den én gang til for Prins Knud:

    Miss Bridge-To-Nowhere, Sarah Palin, havde rådet over verdens største atomarsenal…

    Måske er USA ikke et fuldstændigt perfekt land, som Danmark partout skal efterabe i alle forhold.

  12. Af R.H. Ktistiansen

    -

    For nu at nævne noget DSB kunne anvende en innovationsrebel til, var at han/hun opfandt noget vi andre kalder rengøring.
    Efter et besøg på Nørreport Station her i weekenden tænkte jeg. Hvordan kan det være, at alt er så beskidt i Danmark? Hvordan kan det være, at toiletter og togstationer altid lugter af urin. Det er sådan set ligegyldigt, om det er offentligt eller privat. Sådan er det også på toiletterne i lufthavnen. Man kan lugte, at man er kommet til Danmark. Hvis jeg kan undgå det, går jeg ikke på wc i toget, men jeg kan ikke undgå at stå på Nørreport Station for at tage toget. Jeg kan ikke forstå, at DSB ikke rengør Nørreport. Jeg bevæger mig fra Metroen og til DSB’s administrerede Nørreport Station. På metrostationerne er der nogenlunde rent. Når man så kommer til Nørreport kan man lugte sig frem til S togs stationen. Her kunne de bruge en rengøringsrebel.

  13. Af R.H. Kristiansen

    -

    R.H. Kristiansen skulle der stå.

  14. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Tom Jensen.
    Ja, der findes mange tossede arbejdsbeskrivelser!
    Hvad mener du om “Agricultural Engineer”? (Bonderöv/cowboy)!
    Mvh.

  15. Af r. vangkilde

    -

    DSB KENDES PÅ LUKTEN, – hvor den kollektive praksis trænger til fornyelse ELLER, kan en ny
    intern rebel skabe luftforandringer med plads til konkurrence på pris og service til tiden.
    Billetprisen bestemmes af velfærdstatens skattepolitik, og en praksis med lav fællesnævner
    for den kollektive rejse ELLER, vil DSB opfinde et nye veje i konceptpolitik og ideologi , der kan
    være en konkurrent til biltransport, eller kører det samme vej som godstransporten.

  16. Af r. vangkilde

    -

    DSB KENDES PÅ LUKTEN, – hvor den kollektive praksis trænger til fornyelse ELLER, kan en ny
    intern rebel skabe luftforandringer med plads til konkurrence på pris og service til tiden.
    Billetprisen bestemmes jo af velfærdstatens skattepolitik, og en praksis med lav fællesnævner
    for den kollektive rejse ELLER, vil DSB opfinde et nye veje i konceptpolitik og ideologi , der kan
    være en konkurrent til biltransport, eller kører det samme vej som godstransporten.

  17. Af Bjørn Sørensen

    -

    Vi har i 30 år haft 800.000 ledige,som på trods af mia. spenderet på at uddanne dem ikke har formået at forberede dem til arbejdsmarkedet.
    Holde gader og fortove rene i hovedstaden. Holde toiletter rene i togene er åbenbart en så vanskelig opgave som kræver højt specialiseret personale, så der kræves innovations eksperter til at træne simple opgaver.
    Sådan går det når man for at få samfundet til at fungere må have flere hundrede tusinde støttepædagoger for at hjælpe de “svage” i samfundet.
    Vi har et så kostbart velfærdssamfund at vi reelt bliver fattige fordi der er for få i de merværdiskabende erhverv.
    Siden finanskrisen er den økonomiske udvikling gået i stå, så vi rasler ned i sammenlignelig velstand.

    Skattesplyndring, reguleringsmani, fastkurspolitik, velfærdsgalskab, eliteudvandring og et forstokket arbejdsmarked gør os fattigere. Problemer som har været med os i årtier, som vores politikere ikke magter at løse.
    Derfor bliver vi fattigere. Tusinder kan ikke finde fast beskæftigelse, men må hoppe fra job til job uden sikkerhed, resulterende i at man ikke kan foretage langtidsinvesteringer, så som at købe hus.

    Hvis vi vil løse vore kroniske problemer bliver vi nødt til at øge den merværdiskabende sektor.
    Det gør os ikke rigere når staten beskæftiger universitetsfolk til simple administrative opgaver.

    Ak ja, det er indlysende hvad der bør gøres, men flertallet af befolkningen er afhængige af systemet, hvorfor man ikke gør det nødvendige, og derfor danser vi på afgrundens rand.

  18. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Det er helt åbenlyst hverken toiletterne eller DSB, der er det væsentlige for indlægget. DSB’s snavsede, dårligt fungerende og ildelugtende indretninger er en – elegant – metafor for det, der altid er højrefløjens problem, den snavsede, dårligt fungerende og ildelugtende velfærdsstat, hvor man skal betale skat.

    Let og elegant bringes man fra lugten, manglerne og de forfærdelige tilstande på toiletterne i DSB over til velfærdsstatens ligeså forfærdelige og ildelugtende tilstand. Det ligger i tonefaldet at private baner er anderledes lækkert udstyrede og vedligeholdt. Velfærdsstaten bør afskaffes.

    Det bliver det overordnede tema ved det kommende valg. Man mærker hensigten – og forstemmes.

  19. Af Martin Jørgensen

    -

    For en del år siden kan jeg huske at DSB kørte en kampagne der gik under mottoet ren rejse.
    I S-togene kunne man opleve at hvidklædte service medarbejdere steg på toget og foretog en lettere rengøring der hovedsagligt bestod i at opsamle løst affald og anden form for let rengøring.
    Man kan vel ikke afvise at en sådan form for synlig rengøring kan have den positive effekt at passagererne tager deres affald med sig når de forlader toget.

  20. Af Finn Bjerrehave

    -

    DSB virker afsporet fra vores politiske dagsorden, hvor EL skal afløse Diesel, og elektricificering af jernbanenettet skal gøre overgang til El-tog måske inden solen brænder ud.
    I stedet for at opfylde disse drømme, bevilliges 2 milliarder mere til U-landet og Ulla Tørnæs bliver Danmarks mest populære minister, endda kun udenfor Danmark.
    Danmark first. Finn Vig

  21. Af Helge Nørager

    -

    Bjørn, det er sunde tegn du omtaler, tænk dog på at det for nogen går godt.
    Uligheden vokser økonomisk.
    Friværdien i egen bolig er igen ved at danne bobler og huspriser stiger.
    Det er et konkurrence samfund, og de svageste har nasset længe nok.
    Derfor ned med skat på aktieindtægter, og salg af fast egendom ejet i få timer.
    Væk med arveafgifter på rigtigt store kæmpe formuer.
    Mere ulighed og social nød det er godt.
    Så kommer der rigtigt meget mere gang i vagt og sikkerheds branchen, den hurtigts voksende sektor i dag, meget mere fart.
    Det er uhørt at der skal svares skat når en ejendom handles 30 gange på en uge og stiger 300 % i værdi,
    De får jo skat 30 gange, rent røveri.
    Og det er sundt med en masse løsarbejder, for de presser lønnen, de skal ikke have sygeforsikringer eller har krav på efteruddannelse og sådanne ting.
    De kan fyres fra dag til dag og det er godt for så kan arbejdsgiver rigtigt tilrettelægge arbejdet mest effektivt.
    Du glemmer i din klage sang at vi har et vanvid skabt af liberale fantaster arvtager efter VK i 1980,erne.
    Styret af en der er flygtet til udlandet i skam. Efter at have bestukket alle boligejere til at stemme ham til magten med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.
    Der er flertal for den førte politik, for ganske mange har tjent rigtigt godt, og det er helt i ånden som styrer dem fra fortiden.

    “Du er din egen lykkes smed”…………
    Tak Uffe, det er vist gået op for de unge liberale i den grad.

  22. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er den såkaldte opiod-epidimi, der er den umiddelbare årsag til, at gennemsnitslevealderen er faldet hele to år i USA, men dét er ikke hele historien.

    For der er tilsyneladende ingen danske journalister, der har opdaget, at den måske vigtigste grund, til den voldsomme stigning i antallet af opiod-dødsfald, er, at prisen på Naxolon, der kan redde narkomaner, der har fået en overdosis, steg voldsomt i 2006, mens opiod-krisen var under udvikling, selvom Naxolon er et tredive år gammelt lægemiddel, hvor alle udviklingsomkostninger for længst er betalt af kunderne.

    Den ubegrundede og katastrofale prisstigning på Naxolon viser tydeligt, hvorfor samfundet simpelthen ikke har råd til, at overlade sundhedsystemet fuldstændigt til private kræfter, hvis primære mål er at maksimere deres profit.

    Sundhedsvæsenet koster det dobbelte i USA, i forhold til Danmark, og alligevel bliver de svageste medborgere ladt i stikken af korrupte læger, der i værste fald optræder som deciderede pushere.

    Trump-regeringen har iøvrigt også gjort det SVÆRERE for DEA, at forhindre, at legale opioder bliver solgt videre til kriminelle, for at det ikke skalo være løgn.

    Uddrag fra ” Profiteering from the opioid crisis” af The Editorial Board USA Today, USA Today 16. mAJ 2018:

    “Almost like magic, the drug naloxone can bring victims of opioid overdoses back from the brink of death. With more than 115 people dying each day from opioid overdoses across the country, the drug could save thousands of lives each year.

    Except for one problem.

    The prices of naloxone set by drug makers have skyrocketed, putting it beyond the reach of some police, first responders, community groups, and families and friends of overdose victims.

    Though the drug has been around in generic form for more than 30 years — which ought to make it cheap — the price for one injectable form more than tripled since 2012. Another, according to a study set to be published in the journal Addictive Behaviors, rose 244% since 2006.”

  23. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Det er den såkaldte opioid-epidemi, der er den umiddelbare årsag til, at gennemsnitslevealderen er faldet hele to år i USA, men dét er ikke hele historien.

    For der er tilsyneladende ingen danske journalister, der har opdaget, at den måske vigtigste grund, til den voldsomme stigning i antallet af opioid-dødsfald, er, at prisen på Naxolon, der kan redde narkomaner, der har fået en overdosis, er steget voldsomt siden 2006, mens opiod-krisen var under udvikling, selvom Naxolon er et tredive år gammelt lægemiddel, hvor alle udviklingsomkostninger for længst er betalt af kunderne.

    Den ubegrundede og katastrofale prisstigning på Naxolon viser tydeligt, hvorfor samfundet simpelthen ikke har råd til, at overlade sundhedsystemet fuldstændigt til private kræfter, hvis primære mål er at maksimere deres profit.

    Sundhedsvæsenet koster det dobbelte i USA, i forhold til Danmark, og alligevel bliver de svageste medborgere ladt i stikken af korrupte læger, der i værste fald optræder som deciderede pushere.

    Trump-regeringen har iøvrigt også gjort det SVÆRERE for DEA, at forhindre, at legale opioider bliver solgt videre til kriminelle, for at det ikke skalo være løgn.

    Uddrag fra ” Profiteering from the opioid crisis” af The Editorial Board USA Today, USA Today 16. mAJ 2018:

    “Almost like magic, the drug naloxone can bring victims of opioid overdoses back from the brink of death. With more than 115 people dying each day from opioid overdoses across the country, the drug could save thousands of lives each year.

    Except for one problem.

    The prices of naloxone set by drug makers have skyrocketed, putting it beyond the reach of some police, first responders, community groups, and families and friends of overdose victims.

    Though the drug has been around in generic form for more than 30 years — which ought to make it cheap — the price for one injectable form more than tripled since 2012. Another, according to a study set to be published in the journal Addictive Behaviors, rose 244% since 2006.”

  24. Af Bjørn Sørensen

    -

    @AF JAKOB SCHMIDT
    “Velfærdsstatens oprindelige eksistensberettigelse var, ifølge socialdemokraten Dan Jørgensen at ”give mennesker flere muligheder”.”

    Det er jo netop der socialdemokraterne har svigtet, for man nedlagde de arbejdspladser som kunne beskæftige de ufaglærte, som er forblevet uforandret de sidste 25 år.
    Hvorfor man ikke har ansat dem til at holde hovedstaden ren og rense togenes toiletter må vi bede Dan Jørgensen om at besvare.
    I øvrigt er der et stort frafald på de uddannelser der henvender sig til bogligt svage elever, hvilket skulle have været deres redningsplanke, men sådan har det ikke været. Det var i øvrigt et af hoved elementerne i flexicurity modellen. Så som sædvanligt har politikerne og eksperterne ikke evnet at levere varen.

    Middelklassen har længe haft faldende levestandard i USA fordi mio af jobs er blevet udflaget til Kina, hvilket har gjort 90 mio fattige, for det er dem der har betalt prisen for globaliseringen.

    Bare vent, for med den teknologiske udvikling er der mange jobs som vil forsvinde også her i landet. Mange kan kun finde deltidsjobs, som nu er udbredt blandt universitets-uddannede som ikke kan finde et fast job.,

    I årtier har vi haft 800.000 ledige, som velfærdsstaten har underholdt, hvilket sammen med immigrationsbyrden den voksende ældrebyrde gør at der er ikke penge til en masse ydelser, hvorfor de beskæres. DSB er ikke blevet vedligeholdt så ledelsen og vores politikere har et stort ansvar, for tingenes tilstand.
    Prioriteringens kunst magter de åbenbart ikke.
    I øvrigt er det pinligt at togene ikke kører til tiden, for netop det er tegn på et velfungerende samfund, så det kan vi ikke bryste os af.

  25. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det var en angiveligt borgerlig statsminister fra Moderaterne, der direkte inviterede de mange, kronisk arbejdsløse, ikke-vestlige migranter til Sverige, der nu i praksis gør det umuligt, at sætte skatterne ned i Sverige, uden at udløse en social katastrofe af rang – med den sociale uro, og den øgede kriminalitet, som dét ville udløse.

    Lad os, trods alt, prise os lykkelige for, at vi ikke bor i Sverige, hvor ungdomsarbejdsløsheden er langt højere, og den sociale nød er langt større, end den er i Danmark, hvilket både direkte og indirekte skyldes massemigrationen af såkaldt ikke-vestlige indvandrere, og hvor udgifterne til forsørgelse af dette segment nærmer sig 100 milliarder svenske kroner – om året.

  26. Af Bjørn Sørensen

    -

    Tænk engang hvis DSB havde fantasi til at lede organisationen professionelt så man kører til tiden og leverer den service der var hensigten.
    Men vi er efterhånden blevet forvænt med offentlig misregimente ,skandaler i det uendelige, som ikke burde forekomme når vi nu bryster os af at have verdens bedste velfærdssamfund.
    Det ovennævnte stillings opslag viser hvor langt ude i tovene de er, pinligt og barnagtigt.

    Der er åbenbart ikke tilstrækkeligt med kvalificeret personale til at drive den offentlige sektor til trods for at de aftager universiteternes overskudsproduktion.

    Den velkvalificerede elite fravælger i dag det offentlige, fordi erhvervlivet kan lønne og udfordre, hvilket er drivkraften for eliten.

  27. Af Casper Ladeby

    -

    Kære Tom,

    Jeg kan ikke andet end at blive en smule fornærmet over din manglende indsigt i hvad der rører sig i markedet. Staten bruger millioner af kroner på at uddanne netop Innovationsrebeller, og med 5 års ingeniøruddannelse i Produktudvikling og Innovation, kender jeg til samtlige begreber i DSB’s jobannonce.

    Som Innovationsrebel, er det netop at skabe forretning. At følge i fodsporet på de forretninger, der rent faktisk gør det godt. Forandring sker ikke ved at innovere den nuværende forretning, men derimod oprette små og særskilte enheder der ellers vil blive tynget af bøvl. Som store Mærsk container skibe, er det netop umuligt at ændre retning når først maskineriet er på fuld fart frem, som samtidig gælder i store tunge organisationer. I stedet benytter man iværksætteri (eller “intrapreneurship” når det forgår indefra) til at skabe moderne forretninger, med små agile enheder.

    Google gør det med Google Alphabet, Amazon gør det, Apple gør det og i Danmark er det netop “innovationsrebeller” der har givet os MobilePay igennem Danske bank. Måske det bare er ældre generationer, som har svært ved at følge med i den moderne udviking. Hvis man ikke tilpasser sig, går det hele bare i stå ellers må man som Nokia se sig fuldstændig ude af kurs, når alle andre er godt på vej.

  28. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Hvor er et dygtigt valg at starte indlægget med en intim beskrivelse af DSB’s stinkende toiletter og derefter føre os videre med stanken hængende i næseborene over i velfærdsstatens værre stank.

    Det er ikke et tilfældigt valg, og det fortæller os, hvad visse borgerlige mener om den offentlige sektor – velfærdsstaten – er møgbeskidt. Det er det signal højrefløjen vil sende igen og igen frem til valget – som altid.

    Vi skal forberedes på den store renselse, når de borgerlige vinder valget. Privatisering og skattelettelser løser alle forureningsproblemer. Utroligt – at nogen stadig hopper på limpinden.

    Det er der udrensning er nødvendig – som altid.

Kommentarer er lukket.