Aldrig har nationalstater været så nødvendige

Af Tom Jensen 52

Lad os forestille os en verden, i hvilken man frit kunne søge statsborgerskab, hvor man ville.

Formentlig ville der i den verden ikke være påfaldende mange, der stod i kø for at opnå statsborgerskab i Somalia eller Nordkorea.

Lad os dernæst forestille os en endnu mere radikal tanke: At der slet ikke fandtes nationalstater, hvortil man kunne knytte et statsborgerskab. Det er en utopi, der kendes fra mange sammenhænge, herunder ikke mindst John Lennons berømte sang ”Imagine”…. “Imagine there’s no countries…”

Hvem ville i den verden garantere dine og mine borgerlige rettigheder? Hvor stor indflydelse ville vi som verdensborgere få på samfundets indretning? Hvem ville være de politiske ansvarlige? Hvor stor afstand ville der være til dem, hvor ansvarlig ville en verdensborgerregering føle sig i forhold til lige præcis at kere sig om dit liv, din frihed, din ret og din pligt? Ville det være kineserne, der bestemte, da de jo er flest? Hmm, i givet fald kunne man vist frygte, at det frie samfund, vi kender og elsker, ikke længere ville eksistere.

Jeg anerkender, at det er et par vilde og vanvittige scenarier, jeg her har opstillet. Ingen af delene kommer til at ske. Nationalstaterne ophæves ikke til fordel for en verdensregering uden grænser. Og statsborgerskab bliver ikke noget, man får universelle rettigheder til at vælge, uanset hvilken baggrund man i øvrigt har, eller hvor man kommer fra.

Det er derfor, jeg bruger eksemplerne. For hvis man nu accepterer den præmis, at en verden uden nationalstaten som formel ramme for borgernes rettigheder ikke er realistisk, og hvis vi samtidig erkender, at det dertil hørende statsborgerskab ikke uden uoverskuelige konsekvenser pludselig kan blive til en global rettighed – da indser man samtidig, at de begrænsninger, der følger med, faktisk er ganske naturlige og legitime.

Hvilket bringer os til en af denne uges store politiske dagsordener, regeringens indfødsretsudspil med stramninger af retten til at opnå dansk statsborgerskab.

Man kan være kritisk over for enkeltelementer i udspillet. Hvor skal snittet lægges? Hvor svært skal det være at blive dansk statsborger, hvis man ikke er det fra fødslen?

De Radikale spillede således for nylig ud med et forslag om at tildele statsborgerskab til alle indvandrere og efterkommere, der evner at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Forslaget fulgte en vaskeægte radikal mangel på forståelse for, hvorfor der i de senere årtier er strammet op på adgangen til dansk statsborgerskab. Stramningerne er jo en konsekvens af, at der er kommet så mange indvandrere til Danmark. I de senere år er der givet opholdstilladelse til et sted mellem 60.000 og 70.000 mennesker om året. I forhold til et homogent Danmark uden nogen særlig indvandring, som vi havde frem til sidst i 60erne, giver det naturligvis anledning til, at det danske samfund gør op med sig selv, hvor svært det skal være at få statsborgerskab.

Netop fordi alle ikke bare kan blive danske, selv om de gerne vil. Præmissen: At der findes en nationalstat med tilhørende statsborgerskab fungerer kun, hvis der er et indbygget element af diskrimination. Et tysker født i Tyskland har ikke de samme rettigheder i nationalstaten Danmark som en indfødt dansker – og i øvrigt vice versa.

Og i en global verden, hvor varer, tjenester, kommunikation og ikke mindst mennesker bevæger sig på kryds og tværs af kontinenter og nationale grænser på en helt, helt anden og friere måde, end tilfældet var for blot ganske få årtier siden, tvinges nationalstaterne til at finde ud af, hvordan den diskrimination, der følges af grænsesætningen, skal håndteres i fremtiden.

Det er også den lære, man har gjort sig i EU-regi. Jeg var selv blandt de begejstrede, da EUs indre grænser blev åbnet i kraft af Schengen-samarbejdet. Og jeg er stadig fortaler for så stor åbenhed som overhovedet muligt. Det giver flere mennesker flere muligheder, og for en 18-årig i dag er verden tilgængelig på en helt anden måde, end den var for mig, da jeg var 18 år. Det er først og fremmest et gode, ikke et onde.

Men – for der er et men. For med globaliseringen og åbne grænser fulgte den vildfarelse, at den tiltagende grænseløshed i forhold til kommunikation, handel og rejser ville erodere nationalstatens betydning. At nationerne simpelthen ville miste deres legitimitet og nødvendighed, efterhånden som vi alle ville blive kosmopolitiske verdensborgere med hele kloden som legeplads.

I stedet skete det modsatte. Nationalstaten viste sig at være mere nødvendig end nogensinde før som ramme for at sikre, at vi får glæde af globaliseringens mange fordele – uden at fortæres af dens ulemper.

Det er derfor, man så mange steder er i færd med at stramme op. Den midlertidige grænsekontrol ved såvel den dansk-tyske som den svensk-danske grænse ligner efterhånden en semi-permanent foreteelse. EU-landene er enige om at tage ret drakoniske midler i brug for at sikre de ydre grænser. Der er vedtaget markant opstrammede indvandringslove i de fleste europæiske lande, selv i Sverige. Og adgangen til at få statsborgerskab strammes nu herhjemme.

Det sker i de fleste lande – i hvert fald i Danmark – i bevidstheden om, at det samtidig er piskende nødvendigt at bevare åbenheden. At tillade indvandring, der kan berige vores samfund med viden og nødvendig arbejdskraft. At have en åben økonomi i så fri udveksling med andre åbne økonomier som muligt. At det skal være så let som muligt for en 18-årig at gøre hele kloden til sin legeplads.

Grænseløsheden har blot en grænse, hvis den faktisk skal gøre flere friere. Grænsen håndterer nationalstaterne bedst. Det er faktisk sådan.

Imagine that…

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

52 kommentarer RSS

  1. Af Niels Lemche

    -

    Gode redaktør, du har givetvis været rundt i USA og set, hvordan det fungerer i et land af 50 stater uden grænsekontrol. Hver stat har sit eget parlament og passer langt hen ad vejen sit. Man er ikke specielt interesseret i, hvad der foregår i andre stater. Hver stat har også sit politi, hvis jurisdiktion slutter ved grænsen til den enkelte stat. Så har man forbundsregeringen i det fjerne Washington D.C., og forbundspolitiet.

    Det man mest af alt er fælles om, er forsvars- og udenrigspolitik.

    Rigtigt, et helt andet historisk udgangspunkt; men det kunne jo tyde på en brist i din analyse: Forskellene er historisk bestemte og ligger ikke i strukturen. Nationalstaterne i Europa er kommet til som resultatet af en uendelig række stammekrige og historiske tilfældigheder, med en struktur, der først og fremmest efteraber det gamle system med et utal af fyrster, der på alle måder forsøgte at håndhæve deres ret over deres territorium (og eventuelt udvide det med naboernes). Da demoktratiet kom til, fortsatte man egentlig bare det gamle spil.

    Der er ikke noget gudgivet i, at nationalstaten skulle være løsningen. Men man kan givetvis med god ret fremhæve, at EU langt hen ad vejen mislykkedes, fordi man ville det hele på én gang uden at sørge for de nødvendige institutioner til at fylde ud. Schengen skulle have virket som de amerikanske ydre grænser, temmelig uigennemtrængelige — sådan, da. Men i det hele taget hører EUs krise sammen med, at man ikke fra starten var klar over at “ting tager tid”.

    Men måske din løsning er rigtig. En mild håndhævelse af grænser kunne medvirke til at afdæmonisere EU. En styrkelse af nationalstaten kunne betyde, at de nationale politikere genfandt deres ansvar, fordi de ikke bare længere kunne skubbe ansvaret over på bureaukratiet i det fjerne Bruxelles. Bare vent, efter BREXIT vil de britiske politikere opdage, at deres vælgere vil stille dem selv og ikke fjerne eurokrater til ansvar. De bliver nok overraskede.

    Derved kommer vi tilbage til det, jeg skrev forleden på en anden blog:

    Reculer pour mieux sauter!

  2. Af Flemming Lau

    -

    Tom Jensen, det var sandelig på tide. Tøjlerne skal strammes meget mere!
    https://newspeek.info/eu-vi-lader-migrationen-fortsaette/

  3. Af Else Andersen

    -

    Ramt plet, Tom Jensen – tak.

  4. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Nationalisme er racisme i forklædning – ikke andet. Der findes ingen fornuftig grund til at opretholde eller fortsætte nationalstatsprincippet. Der er en masse andre grunde, men det er grunde, som vi burde skamme os over, og som vi for længst burde have afvist, fordi de strider imod alt, hvad der kan kaldes ånd, kultur og civilisation.

    Hvis nationalstaten viser sig at være den eneste måde, vi kan få samfundet til at fungere, er vi ikke mennesker – så er vi dyr. Selvfølgelig er vi dyr, men vi er også – eller kunne være – meget mere.

  5. Af R.H. Kristiansen

    -

    Hvad synes blogforfatteren om Laura Lindahls forslag om, at ledige udlændinge uden dansk statsborgeskab ikke kan søge statsborgerskab. Hvis der er nogen af jer, der kender hende, kunne I ikke bede hende om at få lagt stemmen om. En rædselsfuld stemme. Astrik Krog S var i øvrigt enig. Det koster disse politikere ikke noget, fordi disse mennesker kan ikke stemme ved Folketingsvalg. Mig bekendt har ingen af de to kvinder nogensinde haft et arbejde i det private erhvervsliv ej heller i det offentlige, inden de kom i Folketinget i og der er mange af dem i Folketinget, både mænd og kvinder. Jeg har en god norsk mandlig bekendt, gift med en jeg kender godt. Hans kone er en del yngre end ham. De har tre børn, alle bosatte i DK. Han har arbejdet i Danmark i over 40 år. Han gik og mistede sit arbejde, fordi han fik en ung chef, som fyrede ham, få år før Folkepensionen. Er det rimeligt, at man ikke ser på tilknytningen til arbejdsmarkedet for den enkelte i forhold til at uddeling af statsborgerskab. Denne mand er gift med en dansk kvinde. Manden har tjent styrtende med penge og betalt meget høj skat i over 40 år. Han nærmer sig folkepensionen.

  6. Af Maria Due

    -

    “Der er ikke noget gudgivet i, at nationalstaten skulle være løsningen”

    Nej, i den forbindelse er det de geopolitiske forhold og historiske fakta og erfaringer, der tæller, og det er ikke et dårligt udgangspunkt, nu hvor de elitære projekter er ved at kuldsejle. Det er altid farligt at behandle folk som skakbrikker, man blot kan flytte rundt på, sådant hovmod lønner sig ikke.

    Vi har masser af viden om, at mennesker trives bedst, når de føler, at de har indflydelse på deres egne forhold. Den korte vej mellem Christiansborg og den enkelte danske borger er med til at stabilisere samfundet, og USA kan aldrig blive et forbillede for os. For uanset hvad de altid kværulerende mener, har vi ikke traditioner for at overse stor fattigdom, og vi er ikke et indvandrerland med store vidder og mange subkulturer, hvor de gensidige ansvar er få og små. Vi befinder os i den modsatte grøft.

    Jørgen Villy Madsen. Du er meget hård i dine betragtninger. Måske skulle du kigge lidt i ordbogen, hvor du kan konstatere, hvad nationalisme betyder på korrekt dansk. Det er ikke det samme som fx på bloggen Uriasposten, hvor det er den lavdanske betydning, som den universitetsuddannede blogger af uransagelige grunde insisterer på at anvende og skabe misforståelser med.

    Siger man ja til nationalstaten, siger man også ja til begrebet folket, og at tage hul på det emne er som at åbne Pandoras æske.

  7. Af Glenn Madsen

    -

    Man forsøger at udrydde racisme inden for nationalstatens rammer (hvis det er noget så idealistisk, der foregår?). Det gøres ved at danne det multiraciale samfund. Med tiden vil racismen så forsvinde. Vi lærer at se på mennesket først uafhængigt af racerne. Hvad dette angår har mennesket snarere brug for psykoanalyse end at få opløst nationalstaten. Et så dybt forankret træk i mennesket, som følelse af et etnisk tilhørsforhold er, påstår man, at man kan eliminere ved forandring af de ydre omstændigheder. Vi vil vænne os til det, lyder det. Der er ikke noget ‘hvis ikke’. Det hele bygger på postulater.

  8. Af Peter Bøgelund

    -

    Konflikter og (borger)krige er som regel kulminationenen af store modsætningsforhold mellem grupperinger af folk med forskellige kulturelle, religiøse og værdimæssige holdninger.
    Derfor er de lykkeligste og fredeligste lande ofte mindre og forholdsvis homogene befolkningsgrupper.
    Hvis der samtidig har været resourcer nok til at opbygge et stabilt og velfungerende samfund, er man nået meget langt.
    Nationalstaten er ikke nødvendigvis den optimale løsning. Men den har oftest været den mest pragmatiske løsning på at opbygge og fastholde en stabil struktur for et givent geografisk område.
    Når man først har vænnet sig til denne trygge stabilitet, er det ikke overraskende, at mange mindre stater i disse år føler sig truet af voksende indvandring, som gør befolkningen mindre homogen.
    Derfor er det vigtigt at finde en balance i beskyttelse af nationale interesser (og grænser) og internationalt samarbejde om at klare større krisesituationer.

  9. Af Finn Bjerrehave

    -

    Nationalstaten er ok, men det grænseløse EU er vores fremtid, kun DF og Kommunisterne anerkender ikke fred og samarbejde, og livet går videre.
    EU verdens bedste opfindelse. Finn vig

  10. Af Niels Poulsen

    -

    Der er ikke noget mere fornøjeligt, når forhenværende borgerligt liberale vil belære kulturkonservative (eller nationkonservative om man vil) om nationalstatens lyksaligheder.

    Det er lidt som, når ordblinde retter korrekt stavede ord til noget forkert. Det gælder om at overbærende.

    I dag skal vi lære at stave til “partikularisme”. Par-ti-ku-la-ris-me. Verden begynder med det nære, ikke det fjerne. Sandheden er konkret, ikke abstrakt.

    “Universalisme” var for svært at stave til og er i øvrigt testet til brud af virkeligheden.

    Men velkommen tilbage til hjorden, den danske nation. Der er større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

  11. Af Bjørn Sørensen

    -

    Nationalstaterne har eksisteret i over 1000 år i Europa hvor man taler nogenlunde det samme sprog, et fællessprog og dialekter og områder med et nabolands sprog.

    I Sydslesvig tales 4 sprog, tysk, dansk, plattysk og frisisk plus immigrant sprog.
    En kollega som kom fra Groningen(NL) fortalte mig at han talte tysk hjemme og først lærte Nederlands da han kom i skole. For nyligt besøgte jeg området og spurgte hvad de talte lokalt. Jeg fik at vide at de talte gronings og at det var en plattysk dialekt.

    I USA taler de fleste engelsk og tilegner sig amerikansk kultur plus deres etniske holdes i live i deres kirkesamfund, som er meget vigtigere end i Europa.

    Immigrant landet USA har åbnet og lukket grænsen adskillige gange, så det er ikke noget nyt at man vil lukke grænsen. Trump vil lukke for ufaglærte og åbne for kvalificerede.

    Men den Vestlige verden mangler ikke ufaglært arbejdskraft længere, men derimod velkvalificerede, som der er stor efterspørgsel efter.

    Så immigranter fra fattige lavteknologiske lande har ikke megen værdi som arbejdskraft som følge af deres begrænsede kvalifikationer, og de fleste uden.

    Men desværre er vi medlem af EU, som er drevet af drømmere og bureaukrater som ikke er i kontrol over grænsen og tillader masseindvandring af ufaglærte og deres familier fra tilbagestående lande.

    Så når det ledende lands statschef ikke fatter konsekvensen af hendes tåbelige åbning for uhæmmet immigration er det tegn på at EU er i dyb krise. For det viser at en stærk nation som Tyskland kan diktere en flok svage lande som ikke har styr på deres økonomi og lande, og helt klart giver efter.

    Man kan sige meget om Trump, men så tåbelig er han ikke.

  12. Af svend Hansen

    -

    Vi har brug for nationalstaterne ligesom et dyr har brug for sine forskellige celler, for at kunne udvikle sig under den evige forandring af energiens og dermed livets vilkår. Tilsammen bliver cellerne til en livs duelig organisme under en kollektiv bevidsthed, der afprøves på virkeligheden. Det er globalisme når den fungerer naturligt.
    Den globalisme som EU, FN og de multinationale selskaber sammen med kapitalmagten ønsker sig, er en encellet organisme, der aldrig kommer ”ud over kanten ”og som til trods for en kompleks indre struktur, er overskuelig og håndterlig, set udefra af magteliten.

  13. Af Maria Due

    -

    Bjørn Sørensen:

    “for det viser at en stærk nation som Tyskland kan diktere en flok svage lande som ikke har styr på deres økonomi og lande, og helt klart giver efter.”

    Ja netop, og der er vel ingen, der i fuld alvor har troet på, at Tyskland og Frankrig vil opføre sig anderledes, når der er meget på spil. .Dette er en af grundene til, at jeg mener, at vi bør beholde forsvarsforbeholdet, og jeg forstår ikke, at Lars Løkke bringer det på bane, samtidig med at Venstre forsøger at få flere kvindelige vælgere.

  14. Af R. Vangkilde

    -

    Nationalstaterne er i ny global konkurrence, hvor politikerne frygter de åbne medier.
    VELFÆRDSTATEN har skabt en nationalstat, hvor omkostningerne gør os til slaver af et skatte- og afgiftssystem, og en politikerlede, hvor socialstaten ikke kan skelne
    imellem værdig trængende dansker af den store gratis omfordeling. ELLER ville det
    overhoved have nogen effekt, at lukke total for indvandring.

  15. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ R. VANGKILDE

    “Velfærdsstaten har skabt en nationalstat, hvor omkostningerne gør os til slaver af et skatte- og afgiftssystem.”

    Velfærdsstaten har skabt en moderne slavestat, hvor det arbejdende mindretal er tvunget til at forsørge resten af befolkningen. Derfor er skatterne konstant stigende, fordi dem som betaler er i mindretal.
    Er det så svært at forstå hvorfor der i lang tid har været en nettoudvandring af veluddannede

  16. Af kjeld hougaard

    -

    Intet varer evigt, så heller ikke nationalstaten. Vist Danmark, i form af LLR&Co, kan administrere livet blande ”folket”, eksempelvis sikre at det som faktisk ER så kaldte ”danske” værdier, for eksempel at vuggestuebørn skal tvangsindoktrineres til at elske staten, at de overlever i en periode. Da unge hjerner ikke er biologisk udviklede til at rumme komplekse begreb, vil anstrengelserne fortsætte gennem livet: masse overvågning af børnefamilier mm. Jo Staten har magten over masserne. Men – den udvikling vi ser: for eksempel at Staten ikke kan bestemme om Danske virksomheder kan sælge vare til Iran. De væsentlige ydre forudsætninger for sin egen eksistens styrer LLP&Co ikke. Næste eksempel: ”eliten” underordner sig ikke nationalstaten. I sport, kriminalitet, videnskab, kultur og penge, lever eliten i de globale samfund de selv skaber, en global anarkisme hvor innovation og udvikling finder sted – kultur skabes. Europas nationale småstaters, og regioners, ledere beholder magten over masserne så længe de kan drive myten om just os danske, catalonske med flere stammefolk, ikke individet selv men kollektivet, representerer umistelige værdier, baseret på en glorværdig historie. En skolelærer, en pige fra Wa-land, en anarkistisk fritlevende gruppering af mennesker som trives med det: ”vi har det så fredeligt, intet politi, intet militær. For den statsdannelses interesserede: ”The art of not being governed” af James Scott. (Nej gå til globale Amazon, ikke byens boghandler, om den nu findes)

  17. Af Janik Martensen

    -

    Øh Danskere har da ingen indflydelse på noget som helst.

    EU cementerede jo netop at det hele er ren skuespil og pseudodemokrati.

  18. Af Carl-Erik. Pedersen

    -

    Jeg er født i 1940, begyndte i skole i 1947, er blevet opdraget med fædrelandskærlighed, som den fremmeste dyd, en Dansker kan, og skal have!
    Hvis du ikke har den egenskab, at du vil ofre alt, ja selv dit liv, for Danmark, så er du en dårligt person, og absolut ikke en person som ret skaffende mennesker, bør have omgang med!

    Jeg kom som 16 årig ind i det Danske militær på fodfolkets Math skole i Sønderborg, og efter et års uddannelse, sendt til tjeneste på Bornholm hvor jeg udførte 2 års tjeneste, for derefter at havde aftjent min værnepligt!

    Militærets forholdsordre, var tydeligt og klart formuleret: Militæret skal ved angreb på Dansk territorium, eller Dansk militær enhed, ufortøvet optage kampen uden, at afvente ordrer fra regeringen, (Som kan være tilfangetaget)!

    Under min tjeneste på Sønderborg kaserne, havde obersten udstedt ordrer, som var tilgængeligt på samtlige opslagstavler på kasernen, og som påbød følgende: Der er forbudt for enhver Dansk soldat, at besøge, opholde sig på i, etablissementer, forretninger drevet af herboende Tyske statsborgere!

    Flere danse etablissementer, og restauranter var Tysk ejede, og derfor forbudt område for en Dansk soldat!

    Militærpolitiet patruljerede jævnlig, og ved pågribelse på forbudt Tysk ejendom, var der en betragtelig straf, at vente!

    Så, kære medborgere, så skal vi ikke så mange år tilbage, før nationalisme, var i højsædet, og et krav, samt hvor man arbejdede med begreber som, “En god Dansk mand”!

    Jeg erindrer også, at kommunister var meget ilde anset, da de jo støttede en Sovjet Russisk ideologi, som er forbrødret med Socialismen!

    Vi burde skamme os ved ikke, at have taget ved lære af hundrede af års krige i Europa, og ved ikke, at have værnet tilstrækkeligt om nationalstaten, som er vores, og vore tidligere generationers grundlag for vores eksistensen!
    Mvh.

  19. Af beNNy b..

    -

    Højrefløjens nationalister og fascister har startet to verdenskrige.
    Det gik ikke så godt.
    Nu skal de så prøve igen.
    Tredje gang er lykkens gang. Tænker de.

  20. Af Niels Lemche

    -

    BJØRN SØRENSEN, nationalstater i 1000 år, romantisk sludder. De europæiske stater defineredes før 1800 af den fyrste, som regerede over dem. Derfor har Dnmark ikke været en natioonalstat i 1000 år, men et kongedømme i 1000 år, som det blev vist på en kendt frimærkeserie fra omkring 1950.

    Vi kan gå videre: Frankrig som nationalstat? HVornår blev det slået fast? Ikke før man havde hugget hovedet af kongen, og da kun med måde. B ourgogne blev først fransk ret sent og efter blodige opgør. Middelhavsområdet blev øst for Marseille først fransk i 1800-tallet, før havde det været et italiensk område, med eget sprog. Schweiz nationalstat? Måske, med fire helt forskellige sprog, og alliancen fra 1800-tallet. Tyskland, nationalstat, i hvert fald ikke siden 1870.

    Og jeg kan blive ved og ved. Dedr er nærmest ikke noget område i Europa, der ikke på et tidspunkt har været en del af andre stater.

    Hertil svarer også, at de sproglige forhold i mange af landene først blev reguleret meget sent. Et dansk nationalsprog? Molbechs ordbæg er fra 1830erne. Sig også, at du forstår løjtlandsk!

  21. Af Niels Lemche

    -

    BJØRN SØRENSEN, jeg kunne også være fortsat med at nævne det meget specielle fænomen, at nationalstater hele tiden opstår for øjnene af os i vor egen tid. En ting er, at den tjekkiske nation blev opfundet på nationalteatret i Prag mellem 1875 og 1900, noget andet er Katalaniens krav på at være en nation. Når Portugal er selvstændig, har det noget at gøre med, at de portugesiske fyrster var i stand til at holde fast på deres område i evig kamp mod de spanske, de katalanske.

    På Balkan opstod i 1990erne dene ene nye nation efter den anden.

    Danmark er meget specielt, fordi ideologien siger, at landet har været styret af den samme familie siden 900 — sidelinjernes sidelinjer, ok. Så landet holdes faktisk sammen af selve symbolet for dets historie ogf fællesskab, dronningen. Du finder ikke noget lignende i hele den vestlige verden. Læg mærke til dem, der brøler: Ned med kongehuset! Hvem repræsenterer de egentlig? Og hv ad er formålet?

    Til sammenligning har vi lige overværet en monarkisk udladning i Harry og Megans bryllup. Huset Windsor giftede sig med en amerikansk mulat (undskyld, det er en gammeldags betegnelse). Men Huset Windsor har ikke eksisteret siden 1915, da det tyske kongehus i England fandt ud af, at Battenberg ikke var det bedste navn, når man var i krig med Tyskland. Derfor hedder de idag ikke længere Battenberg, men Mountbatten. Svenskerne taler vi ikke om. Deres kongehus går tilbage til en fransk sagfører..

  22. Af Niels Poulsen

    -

    Lyt ikke til Lemche.

    Det er bedagede marxistiske og kulturradikale synspunkter, han lirer af. Det er den materielle historieopfattelses begrænsede og forvanskede udsyn på verden, idet den ekskluderer menneskers tanker og følelser, eller sagt med et ord: ånd.

    Den nyeste forskning dokumenterer, at nationalstaterne har været længe undervejrs. De har naturligvis ikke været fuldt udviklede fra begyndelsen. Det har været en lang proces med sprog, kultur, religion, grænser og stigende folkelig bevidsthed om at skille sig ud fra andre nationer.

  23. Af Jens Rosenqvist

    -

    Hvis Lemches væsentligste argument mod nationalstater er, at de ikke har eksisteret lang tid, kan man roligt se bort fra hans indlæg.

  24. Af Niels Lemche

    -

    NIELS POULSEN, modsiger du mig egentlig? Og nej, det er ikke bedagede marxistiske og klulturradikale synspunkter. Det er synspunkter, der deles af seriøse historikere m.fl. over hele verden.

    Jeg kan ikke på noget punkt se, at du argumenterer for noget som helst. Du fastslår bare ex cathedra (men du er ikke pave), at det er anderledes. Hvad med at komme med nogle eksempler, noget der så at sige kunne falsificere mine synspunkter. Og du skal nok finde på noget bedre end det, du hitter på nationalmuseet på Frederiksborg.

  25. Af Thomas Nielsen

    -

    Nationalstaten er intet i sig selv. Kun som rammen om et folk får den mening og næring. Folket kommer før nationalstaten.
    Og hvad er et folk? Et folk konstitueres i mine øjne af et fælles sprog, en fælles kultur, en fælles historie og nogle fælles grundlæggende værdier.
    I Danmark taler vi dansk. Det gør man ingen andre steder blandt de 7 milliarder andre mennesker der lever på kloden. Sproget er vores vigtigste kulturbærer. Fra folkeviserne, over salmerne, fra Grundtvig og H.C Andersen til Kim Larsen, Shu-Bi-Dua og TV2. Vi danskere ved meget præcist hvad kun det danske sprog kan udtrykke. “Du danske sang du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når.”
    Når vi er præcis sådan som vi er, så ligger vores lange historie bag. Fra vikingetidens erobringer og kristendommens pragmatiske indførelse for at tæmme den store nabo i syd, til storhedstiden som global koloniherre med verdens største flåde, over napoleonskrigenes dybe nedtur, Københavns bombardement, tabet af flåden, tabet af Norge, statsbankerot. Romantikken. Besættelsen. Modstandskamp og jøder over sundet. Sådan er vi blevet lille, store Danmark, med det pralende mindreværdskompleks som er så dansk. Ud af det lille har vi bygget det store: Den lille plastik-klods med seks knopper der passer perfekt ind i den næste. Som det lille barn og den store voksne kan bygge med. Den geniale termostat der styrer radiatoren og sparer på varmeregningen. Dyne-Larsen, hvis kone stadig passer den lokale butik selvom manden er milliardær Bli’r det mere dansk?
    Det er vores værdier i en maggiterning: Idérigdom parret med hårdt arbejde, og næse for det geniale der ligger gemt i det helt enkle. Tillid til hinanden. Hjælpsomhed. Høj moral uden moraliseren. Tro uden frelsthed. Præster i hverdagstøj. Politikere på cykel gennem byen. Fred og ro. Hygge. “Ved jorden at blive” som Grundtvig så elegant udtrykte det i den vel mest ikoniske-ironiske beskrivelse af danskerne som folk. Storheden i det små.
    Alt dette danner grundlag for nationalstaten Danmark. Og alt dette er truet på livet af grænseløshedens tidsalder. Religiøse galninge med ondt i sinde. Migranter i hobetal som slet ikke vil os og vores værdier, men som vi lukke rind fordi nogle luftige konventioner tilsiger at vi skal ignorere den sunde fornuft. Korrupte, magtsyge EU-politikere og -skrankepaver. Kyniske, ansigtsløse globalister der betragter livet som et marked og mennesket som en vare. Rystende rigdom som blot vil ha’ mere. Vækst for vækstens skyld.
    Det vil vi ikke som folk. Der må være en grænse for vanviddet. Og den grænse kalder vi nationalstaten. Danmark for folket. Ikke omvendt.

  26. Af Niels Lemche

    -

    THOMAS NIELSEN, meget smukt, og ikke ukorrekt. I de moderne nationalstater siden 1800 danner historien den fælles støttepille. Det jeg skrev om monarkiet er, at vi i Danmark har to piller, fordi den danske historie i den grad er bundet sammen med monarkiet og myten om, at det er det samme kongehus siden Gorm den Gamle. Det er en umådelig kraftig cocktail.

    Men sproget skal du passe på med. Før 1800 var der mange sprog i omløb inden for den danske stat. Det er der sådan set stadig, men forskellene bliver slidt ned. Jeg husker dog stadig fra mit første semester som lektor i Aarhus en student nordenfjordsfra. Jeg forstod ikke en dyt af, hvad han sagde, og han havde problemer med mit “rigsdanske” (alias københavnske). Faktisk kom samlingen om ét dansk sprog ret sent, og det var derfor jeg nævnte Molbechs ordbog, jeg tror, at den er fra 1836. Jeg har den i mit bibliotek begravet et eller andet sted.

    Hvem skabte så den tyske nation? Et godt bud er Martin Luther gennem sin bibeloversættelse, men han skabte ikke sproget, den Bibelen blev oversat til. Oversættelsen betød imidlertid, at alle i området kom til at læse Luthers tyske, uanset hvilke dialekter, de ellers tale. I Italien findes der et fælles officielt sprog; men det er florentisnk, som det blev talt på Dantes tid. Hvis du kan italiensk, så prøv at læse lidt i La Divina Comedia. Det er problemløst. Men det er bare ikke det sprog, der taler rundt om i Italien. Tag bare til Umbrien, og hvis du vil være helt forvirret sprogligt, kan jeg anbefale en tur til Sicilien. Men hvad som nationalstat opstod Italien i 1970. Nogen fælles historie har landet aldrig haft før efter Garibaldi og Cavour. Og jeg kan fortsætte og fortsætte …

    Forskellen på et sprog og en dialekt har Uffe Østergaard præciseret mange gange: Et sprog er et dialekt, der forsvares af en hær og en flåde!

  27. Af Niels Poulsen

    -

    Lemche (11:46)

    Ja, selvfølgelig modsiger jeg dig. Du hævder med baggrund i den materialistiske historieforståelse, at nationalstaten er en konstruktion, opstået fra den ene dag til den anden i rmatikkens tidsalder. Jeg hævder med baggrund i den konservative historieforståelse, at nationalstaten over tusind år af snoede og stenede veje er blevet til.

    Og hvad er så den konservative historieforståelse? Ja, det er, at historien er en pagt mellem de døde, de levende og de endnu ikke fødte. Vores forfædre elskede ungt og drømte langt. Frem af dem stod det danske folk. Det er den korte version.

    Der er ikke noget i vejen med at anvende den materialistiske/marxistiske historieforståelse, som du gør. Det er ét perspektiv på verden. Problemet er bare, når et perspektiv på verden bliver altdominerende, og det har denne retning desværre været i det tyvende århundrede.

    Heldigvis er der ved at ske et nybrud, hvor menneskers ideer og forestillinger også betyder noget for den historiske analyse.

    Jeg kan nævne Adam Wagners “Danskhed i middelalderen”, om nationale forstillinger i middelalderen, og Michael Pihl og Jesper Rosenløvs “Korstogene”, som udlægger korstogene som en forsvarskrig mod den muslimske ekspansion og ser dannelsen af den europæiske bevidsthed som et modsvar på islam.

    Det er der, så vidt jeg kan se, têten er inden for historieforskningen. Du tilhører med det materialistiske historiesyn, gruppettoen.

  28. Af Niels Poulsen

    -

    Det er svært at føre en diskussion, når ens indlæg ikke bliver godkendt.

    Det er ellers en vigtig debat, for lige nu er alle politiske ideologier på tilbagetog hen imod en konservativ forståelse af verden, i dette tilfælde også de før så grænseløse liberale, som har genopdaget nationalstatens dyder.

    Nuvel, Lemches reducerende materialistiske histoeforståelse må stå uimodsagt. Velbekomme.

  29. Af Bjørn Sørensen

    -

    @Niels Lemche

    Tak for indføringen i fakta.
    Hvad så med at kalde det danernes land inkluderende Sydsverige og Danmark til Ejderen. Under den sidste istid eksisterede Sverige kun som en iskalot. Som boende i Skåne må du i tidens løb have opsnappet nogle fakta om befolkningen og det skånske sprog. Så hvor kom svenskerne fra?

    Europas kongehuse er ved at blive afadlet, da de åbenbart ikke længere kan finde adelige partnere og tillige gifter sig med “mixed race”, som det hedder i “newspeak”, og kongehusene opfører sig som den brede befolkning, med skilsmisser, papbørn og hvad ved jeg. Så deres tid er måske ved at være ovre, som rollemodel.
    I øvrigt har den smarte ledende professionelle elite mere stabile ægteskaber, og det er jo også dem der tjener gysserne. For hvis man er ambitiøs er livet for kort til at spilde sin tid med skilsmisser, for hvis man vil præstere skal hjemmefronten være i orden.

    Journalisten Jacques Berg skrev engang en bog om Frankrigs 7 forskellige sprog.
    De lokale sprog lever videre for befolkningen er tosprogede, de taler lokalsproget hjemme og det officielle sprog i byerne. Men der er også en voksende forståelse for at bevare lokalsprogene. Jeg læste fornyligt at man vil begynde at undervise plattysk i skolerne i Flensborg. Lignende sker overalt i Europa. Hvilket må være en folkelig reaktion til globaliseringen, så lokal patriotismen florerer og befolkningerne er ved at være trætte af de bedrevidende eksperter, der alt for ofte tager fejl eller konstruerer deres påstande, fordi de er ideologisk prægede. Det kaldes “fake science”.

    Internationale organisationer er blevet smagsdommere, og fratager lokalbefolkningens indflydelse på deres forhold. Modstanden er voksende fordi befolkningen alt for ofte ser at deres rettigheder bliver trådt under fode.

    Denne bevægelse kaldes populisme, og den er voksende overalt, som en reaktion mod myndighedernes og især de internationale organisationers arrogance.

  30. Af Helge Nørager

    -

    Det med sproget kan give store konflikter.
    Se bare på Kosovo.
    Det startede vist med at Serber, med lidt for hård hånd, ville lære indbygger at serbisk var sprog i skoler og på vejskilte.
    Som kom Nato og EU, og i dag snakker ganske få Serbisk i Kosovo.
    Så pas på med sproget.
    Og i dag er Dansk vel en slags moderne dialekt af engelsk med låneord fra andre sprog, også lidt baggrunds støj fra fordums tider.
    Prøv at se, en net avis……….”Breaking News”…………
    “Sidste nyt” er åbenbart ikke godt nok osv.
    Men hvis sproget definere national staten.
    Er det i konstant forandring .
    Og dermed også hvad som til given tid definere den Danske National stat.
    Intet er statisk, når det er sprog, set over længere tid.
    Og dermed heller ikke hvad som er Nationalt det er i konstant forandring.

  31. Af Maria Due

    -

    Niels Peter Lemche,

    Mht. til Uffe Østergaard er du ikke opdateret. Han er både europæer og national om en hals, og det har han altid været, vil jeg påstå. Det psykologiske har blot ikke været hans stærke side, for så havde han for længst gennemskuet fascinationen af det nationale i sit livslange engagement.

    Forleden refererede historikeren Henrik Jensen i sin JP-klumme “Ugens TV” Østergaard for at have udtalt sig

    “om det skrøbelige danske samfund, som bliver løbet ned af migranter”.

    Det er lidt uklart, om det er Østergaard eller Jensen selv, der konkluderer, at

    “Der er ikke lykken: Ulven står ved døren, øksen ligger ved træets fod.”

    Men det er Jensen, der står for ordene “Vi er i sandhed i en subjektiv, for ikke at sige navlepillende epoke. En kulturel tilbagegangstid maskeret som et overflødighedshorn.

  32. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Det er min overbevisning, at vi ikke har noget andet valg end, at holde fast ved nationalstaten, og det med alle midler, hvis vi skal bevare muligheden i, at overleve som en selvstændig nation!

    Vi skal beskytte vore national grænser, vi skal opruste vor politi, så vi kan komme den importerede kriminalitet til livs, så vi fremover kun har ren dansk kriminalitet, at håndtere. (Hvilket også er rigeligt)! Derudover skal vores militær oprustes med de bedste og mest avancerede våben der findes, og det uanset hvad det koster!

    Dette er mit bud på fremtiden, og dette er hvad vi skylder vore børn, og børnebørn!
    Mvh.

  33. Af Niels Lemche

    -

    MARIA DUE, jeg har faktisk rejst sammen med Uffe (i Tyrkiet) og vi har diskuteret dette mange
    gange. Jeg ved godt, at han er national. Det er jeg sådan set også; men det har intet med spørgsmålet at gøre, om hvordan nationalstaterne opstod, og hvad der holder dem samme.

    BJØRN SØRENSEN, under sidste istid var kun den sydvestlige del af Jylland isfri. Bræen kom ned gennem Baltikum, gravede Østersøen ud, og dreje vestpå lige over, hvor jeg bor. Vi har masser af skurestriber i klippen.

    Men du har da hørt om de første danske indvandrere? Da de kom til et vejkryds, hvor der var et skilt: København med pil til højre, gik dem, der kunne læse til højre.

    Men ellers skulle du læse Jørgen Jensens store værk om Danmarks oldtid, et værk, der inulklerten afløste Brønsteds gamle. Det med lokalsprogenes og lokalbefolkningernes modstand er reel nok; men intetsteds er de trængt så meget som i Fankrig, pga En fransk sproginstution, der rfet brutalt nedgør ethvert lokalt sprog. Andre steder beskytter man dem.

    Vidste du f.eks., at der i Calabrien stadig i 1980erne, og måske endnu, er samfund, der taler græsk, vel at mærke ikke det græsk, som tales i dagens Grækenland, men et græsk med rødder direkte tilbage til områdes græske forhistorie i oldtiden.

    I Flensbrg hedder det Harrislee dansk, hvis jeg husker ret. Og Flensborg avis har i mange år haft sider trykt på det sprog.

    Selv kommer mine schweiziske forfædre fra det sydøstligste Graubünden, fra Poschiave lige nord for den italienske grænse. Der tale man retoromansk (romansch).. Men Schweiz er et rigtig godt eksempel med de tre (fire) officielle sprog: Tyhsk — som ikke må kalde tysk i Schweiz — fransk og italiensk.

    Og så til sidst NIELS POULSEN, lyder som en spændende bog. Læste så lige et par anmeldelser af den, især en fremragende artikel fra Kristelig Dagblad fra 2015 af Sebastian Møller Bach. Det tilbagevendende spørgsmål er hele tiden spørgmålet om definitionen af denne danskhed. Især Bak påpeger den naive måde, hvorpå man identificerer dagens begreb med fortidens brug af ordet. Og jeg har læst Saxo. Jeg har sandelig også hæftet mig med de skånske bønders opslutten om den danske konge under den Skånske Krig; men hver gang må jeg spørge: Var det fordi de var danske, oprunden af den danske muld, og derved med en historie, der går tilbage til verdens skabelse, eller var det fordi, de var kongens tro undersåttere? Det var jo lige det sidste jeg sigtede til i min vurdering af “danskhed” i fortiden. Shakespeare har det helt korrekt i sin Heny V: “England”, kongen er England. Den danske konge var Danmark. Dronningen er Danmark. Første gang, jeg stod over for damen for at takke for mit første ridderkors, ramte det mig lige i hovedet. Det var ikke bare en person foran mig, det var symbolet på mit land.

    Da nationalstaten opstod i, OK, så moderne forstand, havde man hugget hovedet af kongen i Frankrig. Hav skulle holde landet sammen, som var alt andet end en enhed? Historien, den fælles historie, så historikerne blev sendt hjem for at skrive nationale historier. Det lykkedes de meget godt med.

    Men jeg sagde også, at det danske eksempel er noget specielt pga alliancen mellem monarkiet og befolkningen. Suppleret med den nationale historieskrivning skabtes den syntese, der hedder moderne dansk nationalitet.

    Det er værd nogle flere bøger end Wagners. Så lad os afvente flere diskussioner herom blandt nutidige historikere. Men husk, at du ikke kan generalisere ud fra det danske eksempel. Tyskland blev således en nation i 1870, selv om man længe inden havde talt derom i digter- og filosofkredse. Tysk som sprog blev aldrig en definit ion på det, at være tysk. Som sagt, schweizerne frabeder sig æren, og prøv at fortælle dem i Alsace, at de er tyskere!

    .

  34. Af Niels Lemche

    -

    Nu røg et langt indlæg med svar til flere i filtret. Så hvis det ikke slipper løs, lader vi det hænge her.

  35. Af Maria Due

    -

    Helge Nørager skriver:

    “Intet er statisk, når det er sprog, set over længere tid.
    Og dermed heller ikke hvad som er Nationalt det er i konstant forandring.”

    Dette rokker ikke ved det faktum, at mennesker over alt på kloden er og har været parate til at ofre deres liv for denne bevægelige og dog så håndfaste “abstraktion”.

    Om den britiske historiker og samfundsforsker Benedict Andersons hovedværk ”Imagined Communities ” (Forestillede fællesskaber) fra 1983 oplyser Wikipedia, at deri ”undersøger han, hvordan det nationale fællesskab er opstået og bindes sammen. Hovedtesen i værket er at nationer er sociale konstruktioner, og ikke, som såkaldte essentialister hævder, bygger på et iboende kulturelt råmateriale.”

    Men et misforhold mellem social og kulturel behøver efter min mening ikke at være til stede, og da slet ikke i en kristen kultur. For mig er det tindrende klart, at sociale konstruktioner kan være kulturelt betingede.

    Benedict Anderson skriver om begrebet nation og det forestillede dybe kammeratskab, som jeg tit og ofte har citeret, og med det forbehold at kammeratskabet har varet længere, end Anderson skriver, Hans speciale var det sydøstlige Asiens forhold::

    “Finally, it is imagined as a community, because, regardless of the actual inequality and exploitation that may prevail in each, the nation is always conceived as a deep, horizontal comradeship. Ultimately it is this fraternity that makes it possible, over the past two centuries, for so many millions of people, not so much to kill, as willingly to die for such limited imaginings.

  36. Af Niels Lemche

    -

    Men mens vi venter på mit indlæg (?), så lige en opfordring: Læs artiklen “nation”, den engelske udgave, og se afsnittet om brugen af ordet i middelalderen. Når vi diskuterer dansk nationalitet hos Saxo og i andre middelalderkrøniker, var det måske der, vi skulle starte. Nation komer af latinsk natio, og betyder egentlig blot “fødested”.

    Forresten hedder sv enske studenterkollegier “nationer” (eller hed, da jeg var ung): Således i Lund f.eks. Nordlands nation.

  37. Af Niels Lemche

    -

    CARL-ERIK. PEDERSEN, fint med din militærkarriere. Heldigvis hørte dette forbud da op siden. Jeg husker en solrig forårsdag i Sønderborg for en 25 år siden, hvor der på hovedgaden på de små kafeer sad stribe vis af tyske soldater sammen med den sanske befolkning og spiste is, i fuld uniform. Men i 1950erne, nej, tyskere, hvor herre bevares.

    Hvis nogen betvivler, hvor jeg selv står, så aftjente jeg værnepligt i Søværnet i 1971-2. Meldte mig siden til hjemmeværnet i 1977, og sluttede min aktive karriere der i 2005 som kaptajn på hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland og formand for hjemmeværnets landsråd. I min Århustid havde vi i kompagniet S.A. Larsen, tidligere chef for Bornholms værn. Ham der satte kanonen på plads i Neksø havn, da en russisk trawler havde søgt tilflugt der.

    Forholdsordren stod lysende klart i hele den kolde krigs tid.

    Der er skribenter her, der ikke forstår, at hvis man ikke deler deres opfattelse af at være dansk, så er man det ikke. Det er ligesom de religiøse, der mener, at hvis man ikke deler deres opfattelse af religion, så er man uden tro.

  38. Af Niels Lemche

    -

    OK, jeg må skrive det her en gang til. Det oprindelige indlæg kommer nok aldrig op:
    MARIA DUE, Jeg kender Uffe Østergaard ganske godt. Vi rejste faktisk for en del år siden sammen i Tyrkiet og diskuterede dette ret indgående. Der er ingen af os, der b enægter styrken i nationalitetsfølelsen. Det ikke det mit indlæg gik på. Indlægget handlede om karakteren af begrebet og dets historie. Det, det betyder i dag, er ikke nødvendigvis det, det betæød for hundrede elæler to hundrede eller flere år siden.
    Til BJØRN SØRENSEN, Danmark var i sidste istid også dækket af bræen, bortset fra den sydvestligste del af Jylland. Så hvorfra kom danerne? Voksede de op af den danske muld, helt af sig selv? Den med plattysk i skolerne i Flensborg er vist en gammel nyhed. Man kalder det Harrislee-dansk dernede, og Flenborg Avis har i årevis haft sider på det sprog. Et herligt sammensurium af dansk og tysk. Men det er korrekt, at styrkelsen af det lokale i høj grad er en følge af det overregionale.

    Og endelig NIELS POULSEN, som ikke kan lave et indlæg uden at kaste skidt på sin samtalepartner, tak for henvisningen til Wagners bog. Jeg har den ikke, men læste lige et par anmeldelser af den, den bedste måske en artikel i Kristelig Dagblad fra 2015. Ingen tvivl om bogen er et væsentlig bidrag til diskussionen, men – og det fremhæves også – den efterlader nogle spørgsmål: Hvordan opfattede man ordet ”nationalitet” på Saxos tid? Jeg henviste lige til artiklen på Wikipedia (den engelske) om ”nation”, og specielt til afsnittet om opfattelsen af begrebet i middelalderen, hvilket måske er mere relevant i forbindelse med læsningen af Saxo end moderne ideer herom. Så hvis en dansker var dansker i middelalderen, var det så, fordi han var dansker eller fordi han var danskerkongens mand? I det indlæg, som forsvandt, henviste jeg til Shakespeares anvendelse af ”England” i Henry V: Kongen er England og kalder sig England. Det er identiteten mellem fyrsten og landet i fortiden, der var mit hovedpunkt. Mht. til den moderne anvendelse af ”nation” fik historikerne besked på at gå hjem og skrive nationale historier, efter at man havde hugget hovedet af kongen. Det gjorde man så og leverede det, som Napoleon kaldte ”et eventyr, man er blevet enige om”. Nå men Napoleon skrev også sin egen historie, der blev den bedste lim for det franske sammenhold indtil den nyeste tid.

    Hvad det har at gøre med kulturradikalisme og marxisme, ja, den forstår jeg ikke.

  39. Af Maria Due

    -

    Nation var oprindeligt en betegnelse for studentersammenslutninger i Frankrig af studerende med samme hjemland og sprog, og dette ændrer ikke på forståelsen af begrebets indhold i dag. Endsige at det fra arilds tid var kongen, der var symbol på og leder af land og folk. Vikingekongerne kæmpede af samme grund forrest, og dronning Margrethe er fortsat anerkendt og elsket som et symbol af størstedelen af den danske befolkning, omend en af hendes forgængere afgav den uindskrænkede magt til at lede.

    Niels Peter Lemche: “Så hvis en dansker var dansker i middelalderen, var det så, fordi han var dansker eller fordi han var danskerkongens mand?”

    Måske begge dele men ikke nødvendigvis, hvilket vor bevægede middelalderhistorie med mange kongesønner og indbyrdes kæmpende tronprætendenter er et omfattende vidnesbyrd om. Kongeriget Danmark blev først arveligt med Kongeloven af 1665. Tidligere skulle kongerne vælges/hyldes/krones som konger, dvs. anerkendes af andre og underskrive håndfæstninger, der bandt dem. Den proces var der langtfra altid enighed om. De danske konger var – om jeg så må sige – ikke sikre i embedet, hvis de ikke artede sig vel, og fra adelen og kirken kunne de risikere stor modstand.

    Men det forhindrede ikke, at “kongeligheden” havde noget helligt over sig, i og med at den fra gammel tid var symbolet på landet og varetagelse af ret og rimelighed samt forsvaret af folket og dets territorium. I nutidigt sprog kan man sige, at det var kongens ansvar at bære nationen, og efter enevældens indførelse blev han som mellemled for Gud og folk tillagt en uindskrænket magt, som gudskelov blev håndhævet af kristne regenter for hvem barmhjertighed ofte fik det sidste ord. Det lærte man ikke i skolen efter 68. Dette ved du alt sammen.

    Det er sandt, at Shakespeare i flæng kunne bruge landets navn som en kongebetegnelse, hvilket er ganske logisk, når man har forstået, at kongeværdigheden var symbol på land og folk. Så når det siges i “Hamlet”, at der er noget rotten i Danmark, kan det opfattes på flere måder og meget vel som en hentydning til, at Hamlet opfører sig underligt.

  40. Af Niels Lemche

    -

    MARIA DUE, pas på med “oprindeligt”. Nation er latin. Du skulle prøve at slå det op i et ordentligf latin leksikon. Jeg så efter i Lewis & Short og der er et mylder af betydninger, der bestemt ikke altid har noget med menneskelige slægter at gøre.

    Arveligt kongedømme og Danske Lov, jo, for så vist, men vi havde enevældigt kongedømme fra 1660. Deri indgik vist ikke længere håndfæstning m.v.

    Men også værd at studere diskussionen om danernes herkomst. Én ting siger dog, at de er vigtigere end noogen andre, nemlig navnet Danmark.

  41. Af Maria Due

    -

    Niels Peter Lemche, jeg skelnede faktisk mellem før og efter enevælden og den arvede magt, og brugen af ordet nation er for så vidt ligegyldig, blot vi bruger det på samme måde.

    Det er territorium og folk, der er de bærende begreber, og hvilken retning danerne gjorde deres entré fra til det nuværende Danmark er for så vidt også ligegyldigt i den diskussion. Det væsentlige er, at de slog sig ned, at landet fik navn efter dem, og at dets suverænitet indtil for få år siden er blevet forsvaret.

    Det har irriteret mig i mange år, at bloggere, der burde vide bedre, er så tykhovede, at de fortsætter med at bruge ordene nationalisme og patriotisme og fædrelandskærlighed som synonymer. Nationalisme betegner på korrekt dansk den overdrevne nationalfølelse, og det gjorde ordet også, da vi var børn og nazitiden gav ordet en særlig modbydelig klang. Derfor er det så torskedumt pludselig at vende betydningen om til det modsatte og at insistere på at gøre det.

  42. Af Bjørn Sørensen

    -

    Det nationale gælder hele landet, hvor imod patriotisme er mere lokalt.

    Hvorfor blev fascisterne og og nazistene nationalister, til trods for at marxisterne var internationalister, det var den erfaring Hitler og Mussolini fik som soldater i 1. verdenskrig for det var det nationale som soldaterne ville kæmpe for, det samme ses ved fodboldkampe.
    Lemche, det må du have erfaret i din militære karriere.

  43. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Alle europæere tilhører samme nation – den europæiske. Ægte nationalfølelse hos en europæer omfatter kærlighed til alt europæisk. Det er hvad den kommende generation af europæere skal have ind med modermælken, hvis Europa skal have en fremtid.

    At fortsætte som nu, er undergangen for europæisk ånd, kultur, civilisation og demokrati. Der må ikke fortsat findes amerikanske baser, asiatiske installationer, islamisk fundamentaliste og afrikanske flygtningelejre på europæisk territorium. Det skal væk, hvis vi vil vort Europa.

    Som det er nu, truer ikke-europæiske fænomener Europas vitale organer. Det er muligvis for sent at redde vor region, men det er værd at prøve. Europa er mere end tusind messer værd.

  44. Af Niels Lemche

    -

    BJØRN SØRENSEN, på en eller anden måde skal du blande fodbold udenfor På nationalt plan, jo, måske, men læg mærke til, at f.eks, Sisto er kulsort, og så er der ham Poulsen, som ikke hedder Allan eller lignede, men Yussuf. Her giver det nationale plads til minoriteterne, bare de kan sparke til en bold. Det er mere markant på klubplan, fordi de færreste — nej ingen — tophold kan kalde sig nationale mandskaber. Tag de største engelske hold. Det vrimler med ikke-englændere på dem. Dagens mand i skysov s derovre er Mo fra Liverpool. Publikum elsker ham, hver gang han kaster sig jorden foran Allah, men så har han også skoret endnu et mål for Liverpool, og dem skorer han mange af.

    Så det der med nationalitet, det er noget underligt noget. Mo er selvfølgfelig ægypter.

  45. Af Niels Lemche

    -

    JØRGEN VILLY MADSEN, spørgsmålet er bare, hvor du placerer østgrænsen. Det kan i øvrigt være for sent for Rusland, hvis Kadyrov får gennemført sine planer om en islamisk stat inden for det nuværende Ruslands grænser. God artikel herom i Dagens Nyheter igår.

  46. Af Niels Lemche

    -

    Og så skulle jeg have tilføjet, at Europa aldrig var blevet det, det er, ved at lukke sig inde i sig selv. Det gælder selvfølgelig i lige så høj grad de enkelte stater.

  47. Af Mehmet Sami Gür

    -

    HVAD VIL BERLINGSKE OPNÅ?

    Ja, hvad vil berlingske opnå ved at vise exit-muslimer som Roula Akkari med hele 3 kapitler?

    Skulle man forestille, at hun skulle være en god rollemodel og et godt eksempel for de resterende danske muslimer i Danmark? For det er hun altså ikke!

    Eller er berlingske ligesom alle de andre nationalkonservative bange for udvidelsen af Islam og muslimernes indbyggertal i Danmark?
    Det vil tiden vise!

    Der er frit valg.

  48. Af Mehmet Sami Gür

    -

    HVAD VIL BERLINGSKE OPNÅ?

    Ja, hvad vil berlingske opnå ved at vise exit-muslimer som Roula Akkari med hele 3 kapitler?

    Skulle man forestille sig, at hun skulle være en god rollemodel og et godt eksempel for de resterende danske muslimer i Danmark? For det er hun altså ikke!

    Eller er berlingske ligesom alle de andre nationalkonservative bange for udvidelsen af Islam og muslimernes indbyggertal i Danmark?
    Det vil tiden vise!

    Der er frit valg.

  49. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Integrationsminister Inger Støjbergs udmelding om, at fastende muslimer bør holde ferie under ramadanen, har fået flere kritikere til tasterne i dag.

    Istedet for at angribe muslimerne og muslimernes hellige måned på den måde, så synes jeg, at man skulle fortælle lidt mere om, hvad denne hellige måned gik ud på i danske statskanaler som f.eks. DR. At faste er ikke det samme som at være hjemme, men at være ude, hjælpe og støtte andre i nød.

    Nej, Inger Støjberg, vi muslimer vil ikke holde ferie, men vi muslimer kunne godt tænke os at ønske 3-4 dages Eid hellige dage legalt og officielt hos den danske stat ligesom juledagene. Det kunne være et godt forslag, ikke sandt…?

  50. Af Niels Lemche

    -

    Gür, hvad har dine tre sidstee indlæg med bloggens emne at gøre?

    Og du gentager det hele på Støvrings blog.

    Det skader mere end det gavner.

Kommentarer er lukket.