Aldrig har nationalstater været så nødvendige

Af Tom Jensen 52

Lad os forestille os en verden, i hvilken man frit kunne søge statsborgerskab, hvor man ville.

Formentlig ville der i den verden ikke være påfaldende mange, der stod i kø for at opnå statsborgerskab i Somalia eller Nordkorea.

Lad os dernæst forestille os en endnu mere radikal tanke: At der slet ikke fandtes nationalstater, hvortil man kunne knytte et statsborgerskab. Det er en utopi, der kendes fra mange sammenhænge, herunder ikke mindst John Lennons berømte sang ”Imagine”…. “Imagine there’s no countries…”

Hvem ville i den verden garantere dine og mine borgerlige rettigheder? Hvor stor indflydelse ville vi som verdensborgere få på samfundets indretning? Hvem ville være de politiske ansvarlige? Hvor stor afstand ville der være til dem, hvor ansvarlig ville en verdensborgerregering føle sig i forhold til lige præcis at kere sig om dit liv, din frihed, din ret og din pligt? Ville det være kineserne, der bestemte, da de jo er flest? Hmm, i givet fald kunne man vist frygte, at det frie samfund, vi kender og elsker, ikke længere ville eksistere.

Jeg anerkender, at det er et par vilde og vanvittige scenarier, jeg her har opstillet. Ingen af delene kommer til at ske. Nationalstaterne ophæves ikke til fordel for en verdensregering uden grænser. Og statsborgerskab bliver ikke noget, man får universelle rettigheder til at vælge, uanset hvilken baggrund man i øvrigt har, eller hvor man kommer fra.

Det er derfor, jeg bruger eksemplerne. For hvis man nu accepterer den præmis, at en verden uden nationalstaten som formel ramme for borgernes rettigheder ikke er realistisk, og hvis vi samtidig erkender, at det dertil hørende statsborgerskab ikke uden uoverskuelige konsekvenser pludselig kan blive til en global rettighed – da indser man samtidig, at de begrænsninger, der følger med, faktisk er ganske naturlige og legitime.

Hvilket bringer os til en af denne uges store politiske dagsordener, regeringens indfødsretsudspil med stramninger af retten til at opnå dansk statsborgerskab.

Man kan være kritisk over for enkeltelementer i udspillet. Hvor skal snittet lægges? Hvor svært skal det være at blive dansk statsborger, hvis man ikke er det fra fødslen?

De Radikale spillede således for nylig ud med et forslag om at tildele statsborgerskab til alle indvandrere og efterkommere, der evner at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Forslaget fulgte en vaskeægte radikal mangel på forståelse for, hvorfor der i de senere årtier er strammet op på adgangen til dansk statsborgerskab. Stramningerne er jo en konsekvens af, at der er kommet så mange indvandrere til Danmark. I de senere år er der givet opholdstilladelse til et sted mellem 60.000 og 70.000 mennesker om året. I forhold til et homogent Danmark uden nogen særlig indvandring, som vi havde frem til sidst i 60erne, giver det naturligvis anledning til, at det danske samfund gør op med sig selv, hvor svært det skal være at få statsborgerskab.

Netop fordi alle ikke bare kan blive danske, selv om de gerne vil. Præmissen: At der findes en nationalstat med tilhørende statsborgerskab fungerer kun, hvis der er et indbygget element af diskrimination. Et tysker født i Tyskland har ikke de samme rettigheder i nationalstaten Danmark som en indfødt dansker – og i øvrigt vice versa.

Og i en global verden, hvor varer, tjenester, kommunikation og ikke mindst mennesker bevæger sig på kryds og tværs af kontinenter og nationale grænser på en helt, helt anden og friere måde, end tilfældet var for blot ganske få årtier siden, tvinges nationalstaterne til at finde ud af, hvordan den diskrimination, der følges af grænsesætningen, skal håndteres i fremtiden.

Det er også den lære, man har gjort sig i EU-regi. Jeg var selv blandt de begejstrede, da EUs indre grænser blev åbnet i kraft af Schengen-samarbejdet. Og jeg er stadig fortaler for så stor åbenhed som overhovedet muligt. Det giver flere mennesker flere muligheder, og for en 18-årig i dag er verden tilgængelig på en helt anden måde, end den var for mig, da jeg var 18 år. Det er først og fremmest et gode, ikke et onde.

Men – for der er et men. For med globaliseringen og åbne grænser fulgte den vildfarelse, at den tiltagende grænseløshed i forhold til kommunikation, handel og rejser ville erodere nationalstatens betydning. At nationerne simpelthen ville miste deres legitimitet og nødvendighed, efterhånden som vi alle ville blive kosmopolitiske verdensborgere med hele kloden som legeplads.

I stedet skete det modsatte. Nationalstaten viste sig at være mere nødvendig end nogensinde før som ramme for at sikre, at vi får glæde af globaliseringens mange fordele – uden at fortæres af dens ulemper.

Det er derfor, man så mange steder er i færd med at stramme op. Den midlertidige grænsekontrol ved såvel den dansk-tyske som den svensk-danske grænse ligner efterhånden en semi-permanent foreteelse. EU-landene er enige om at tage ret drakoniske midler i brug for at sikre de ydre grænser. Der er vedtaget markant opstrammede indvandringslove i de fleste europæiske lande, selv i Sverige. Og adgangen til at få statsborgerskab strammes nu herhjemme.

Det sker i de fleste lande – i hvert fald i Danmark – i bevidstheden om, at det samtidig er piskende nødvendigt at bevare åbenheden. At tillade indvandring, der kan berige vores samfund med viden og nødvendig arbejdskraft. At have en åben økonomi i så fri udveksling med andre åbne økonomier som muligt. At det skal være så let som muligt for en 18-årig at gøre hele kloden til sin legeplads.

Grænseløsheden har blot en grænse, hvis den faktisk skal gøre flere friere. Grænsen håndterer nationalstaterne bedst. Det er faktisk sådan.

Imagine that…

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

52 kommentarer RSS

  1. Af Mehmet Sami Gür

    -

    AF NIELS LEMCHE – 22. MAJ 2018 8:04:

    Lemche

    Det er jeg godt klar over. Jeg er bare overtræt af Inger Støjberg (venstre) og mediernes hetz kampagne mod Islam og muslimer.

  2. Af Niels Lemche

    -

    Kære Gür, vi er jo sjældent særlig uenige. Heller ikke på dette punkt.

    Hun er en skamplet på landet.

Kommentarer er lukket.