Når politikere jonglerer med medier

Af Tom Jensen 49

Uanset hvad man måtte mene om de enkelte elementer i regeringens medieudspil, og der er meget i det, der har den rigtige retning, så har de seneste uger vist én ting: Statslig kontrol med og politisk håndstyring af medier og deres vilkår er ikke et gode. I et lille sprogområde med et vist behov for offentligt finansieret public service og mediestøtteordninger er den muligvis svær helt at undgå. Men den er ikke af det gode.

Det tænker jeg, at også medarbejderne på DR nu vil kunne skrive under på. I de seneste år har DR været vildt og blodigt omdiskuteret. Jeg har også selv deltaget i debatten. For mit eget vedkommende ikke ud fra nogen modstand mod DRs eksistens eller for at bashe institutionen. Som sagt er en vis offentlig finansiering af public service og medieindhold formentlig en nødvendighed i et lille land som Danmark, herunder i en tid, hvor globale giganter ændrer vilkårene for medierne og erobrer markedsandele fra lokale, indholdsproducerende medier, hvis eksistens er vigtige for den danske samfundsdebat.

Udfordringerne med DR er især to ting: DR er for det første kommet til at fylde for meget i det danske medielandskab. Det er ikke sundt, når en statsligt ejet og finansieret medieinstitution – takket være blandt andet teknologiens muligheder for at producere og distribuere medieindhold billigere – får lov at brede sig for meget i markedet. DR har selv angivet, at man har kunnet øge udgifterne til programproduktion med 30 procent siden 2010.

Læg dertil at DR på nettet er begyndt at konkurrere direkte med private medier, der i fremtiden skal leve af en – heldigvis hastigt voksende – digital abonnementsbase. Så skurrer det, at DR distribuerer nøjagtig de samme nyheder og historier digitalt – og ”gratis”, som man har kunnet høre DR-medarbejdere reklamere for til tider. DR er naturligvis ikke ”gratis”. Også DRs nyheder online er tvangsbetalt via licensen – lige om lidt via en medieskat. For brugeren føles det imidlertid gratis. Og dermed vanskeliggør DRs ageren på nettet vilkårene for de private aktører på det digitale mediemarked.

Det var sådan set de to udfordringer, der er med DR. Ingen private mediefolk, jeg kender, har udtrykt nogen forhåbning om, at en tilskæring af DR-mastodonten vil være lig med redningen for de private medier. Det er en stråmand, der er blevet skabt undervejs. Men hvor DR og de private medier i gamle dage delte forskellige opgaver mellem sig – DR lavede TV og radio, de private medier producerede aviser – da er alting nu forandret af digitaliseringen.

Effekten heraf for de private medier er ukendt. En nylig rapport fra Reuters Institute om sammenhængen mellem public service-medier og private medier konkluderede således på den ene side, at ”med hensyn til forskning i samspillet er der begrænset evidens for, at public service-medier har en negativ markedsmæssig effekt på private medier”. Det er den udlægning, man ofte har hørt fra DR.

Men samtidig konstateres det også i rapporten, at ”den eksisterende forskning beskæftiger sig næsten udelukkende med prædigitale medier, fjernsyn, radio, og trykte aviser”. Kort sagt: Man aner ikke, hvilke følger den digitale oprustning hos en stor, statslig public service-institution som DR har for de private medier.

Men tilbage til den anden udfordring med DR: At institutionen var blevet for stor. Det er i sig selv et problem, hvis enkelte aktører på et marked, også mediemarkedet, får for stor dominans. Det er et særskilt problem, når det er et statsligt medie.

Som mediedebatten før, under og efter regeringens medieudspil forleden har vist, er kombinationen stat og medier grundlæggende usund. Heldigvis synes regeringen at have forstået dette budskab; et af medieudspillets hovedambitioner er netop at skabe en bedre balance mellem det statslige og det private medieudbud.

Imidlertid er politisk styring af medier og deres vilkår imidlertid præcis, hvad politikere fra diverse fløje ivrigt har fremført ønsker om på det sidste. Det er måske uundgåeligt omkring et nyt medieudspil. Men lige kønt har det ikke altid været at se politikerne jonglere med medier:

Så skal en radiostation efter ét partis mening flytte til Jylland. Så skal TV2s regioner beskæres. Så tager man 20 pct. fra DR. Så ønsker man at fordele mediestøtten anderledes ud fra politiske ønsker og behov. Så skal private medier tvinges til at offentliggøre deres lederlønninger. Så skal der kanaliseres penge over i en public service-pulje, der gør det muligt for politisk styrede udvalg at sige duer!/duer ikke! til ansøgninger fra medier. Læg dertil licensens mulige forvandling til en skat. Det risikerer med tiden at gøre adgangen lettere i forhold til at bruge den politiske magt direkte over for statsligt finansierede medier. Det er usundt. Også statslige medier må være frie og ikke frygte for konsekvenserne, hvis de f.eks. agerer på en måde, der afstedkommer politisk utilfredshed.

Lande hvor statslige medier udgør hovedparten af medieudbuddet er ikke nogen, vi ønsker at sammenligne os med. For stor vilje til at bruge ejerskabet og finansieringen af medier i Danmark til at øge den politiske styring af medieindholdet i Danmark er indlysende problematisk, eftersom medierne jo blandt andet er sat i verden for at holde øje med politikernes gøren og laden.

Derfor er der lige præcis nu grund til at slå en helt fundamental pointe fast: I et sundt demokrati med oplyste borgere er der brug for et pluralistisk og mangfoldigt udbud af frie, ansvarlige, uafhængige medier.

Der er ikke brug for, at det i stigende grad bliver politikerne, der definerer, hvad pluralistisk og mangfoldigt i den forbindelse vil sige. Tværtimod.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

49 kommentarer RSS

  1. Af Finn Bjerrehave

    -

    Licens og alle mener den er for høj, rigtigt hvis vi tror det er DR der løber med pengene, men ak 2,6 millioner husstande betaler ca 2500 kr årligt, og beløbet bliver 6.4 milliarder gode Danske skattekroner, men DR får kun de 3,1 milliard og resten 3,3 milliard går til andre formål, konklusionen må være , der mangler ikke penge til DR, men politikerne snyder og kan ikke regne.
    Måske som Anders Samuelsen i går i deadline fortalte LA har fjernet PSO skatten, men ak LØGN igen, PSO skatten står hver gang på min el-regning, og Fake er politikernes værktøj.
    Endnu sjovere at læse i Berlingske om krumme agurker, nemlig et stort EU syndefald for alle politikerne, og som Berlingske søndag fortalte, i 1942 indførte der i Danmark forordning om krumme Agurker, og desværre ikke EU i 1972.
    Fake politikere. Finn Vig

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Regeringen mener ikke kampen mod fake news alvorligt- det er den oplagte konklusion, når man ser på regeringens medieforlig.

    For medieforliget betyder jo, at stort set alle medier bliver tvunget til, at fyre endnu flere journalister, så der bliver endnu mindre overskd til den dyre og tidskrævende kvalitetsjournalistik, der er det eneste, demokratisk holdbare og probate middel mod fake news.

  3. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Medieforliget betyder, at medierne bliver tvunget til, at fyre endnu flere journalister, så der bliver endnu mindre overskud til den dyre og tidskrævende, dybdeborende kvalitetsjournalistik, der er det eneste, demokratisk holdbare og probate middel mod fake news og magtmisbrug.

  4. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos bloggens emne, en nok så interessant artikel fra “mandag morgen”:

    Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse. Lidt tekst fra artiklen – “Glem al snak om DR’s dominans i forhold til private aktører og mediechefers lønninger. Den store trussel mod danske medier og kultur kommer fra 10 globale teknologi- og medieaktører, som har fået kontrol med stort set hele den mediemæssige infrastruktur. Det viser ny rapport, som Slots- og Kulturstyrelsen præsenterer i dag.” Læs resten af artiklen her:

    https://www.mm.dk/artikel/ny-rapport-danske-medier-har-mistet-selvbestemmelse

  5. Af Bjørn Sørensen

    -

    Der er alt for mange smagsdommere som blander sig i nyhedsformidlingen.
    Først lægger man skat (moms) på aviser, for derefter at give tilskud efter forgodtbefindende, hvilket normalt er til de etablerede, som har lært at begå sig i den politisk korrekte jungle.
    Et andet problem er at politikere og journalister kommer fra de samme uddannelsesinstitutioner og kommer i de samme kredse, man fornemmer at de nærmest er bonkammerater.
    Vi har lige set i UK at alle de store nyhedsformidlere taler med en stemme, de siger alle det samme som regeringen i forbindelse med forgiftningen af en spion og hans datter. Rusland fordømmes øjeblikkeligt på formodninger uden mindste bevismateriale, som i “Det er Ganske Vist,” kolporteres forudfattede meninger.
    Nyhedsformidlingen videregiver oplysninger fra få bureauer som indsamler fra deres netværk af journalister, hvorfor ensretningen er så udbredt, eftersom main stream aviserne alle bruger de samme bureauer.
    Hvor er den selvstændige journalistik blevet af.
    Den er dyr men nødvendig hvis vi vil højne diversiteten og sandhedssøgningen.

  6. Af Ole Skovgaard

    -

    Det er et problem, at man i denne diskussion ikke ved hvad “privat” og offentlig egentlig er. Har svært ved, at se at det er demokratisk nødvendigt, at store dele af den danske medie-branche er afhængig af politikernes velvilje for at få deres del af “Kagen” og være en del af finansloven. Og hvordan dette skulle gøre dem endnu bedre til, at “Holde øje” med politikerne syntes jeg er et endnu større mysterium. Ønsker man ikke at politikere “Blander sig” i hvad der er pluralistisk og mangfoldigt, så drop støtten tjen jeres egne penge.

  7. Af Jan Johansen

    -

    Det er heller ikke sundt, at en statsligt ejet og finansieret medieinstitution får lov til at skalte og valte med vores alle sammens penge præcist, som det passer dem. Er der da slet ikke en funktionsduelig bestyrelse, der kan drages til ansvar for den slendrian, som har været fremherskende gennem de seneste mange år? Meget kunne tyde på, at en stærkt fremherskende senilitet har bredt sig i den eller de bestyrelser, der har haft ansvaret for den førte løn- og personalepolitik i Danmarks Radio i nyere tid. Tag f.eks. de vanvittig høje årslønninger til generaldirektøren på over 3.600.000 kroner og staben af talrige mediechefer, der får over 2.000.000 kroner + det løse, herunder fratrædelsesgodtgørelser til højre og venstre på godt og vel 1.500.000 til 2.000.000 kroner eller mere og det selv om, de afgående medarbejdere forbliver i deres hidtidige stillinger eller får ansættelse andet sted. Det er ganske enkelt et horribelt foretagende, og så er forholdene for mellemledere og andre ansatte af gode grunde slet ikke medtaget her. Hvorfor kommer disse uhyrligheder ikke frem for offentligheden, for uhyrligheder er der nok af? Et af de værste eksempler var dog, da det kom frem, at en medarbejder på chefniveau over et par år eller mere havde fået dækket privat flytransport fra sit hjem i Jylland og til sin arbejdsplads på Danmarks Radio i København. Det var så groft, at de fleste medborgere i dette land nok troede, at det var løgn, men det var det slet ikke. Når den pågældende medarbejder viste sig på skærmen, eks. i forbindelse med Presselogen eller lignende udsendelser, sad han meget ofte med et smørret grin. Han var da godt tilfreds, men da dette groteske eksempel på Danmarks Radios slendrian kom frem, søgte han kort efter en stilling i Århus. Måske han godt selv kunne fornemme grovheden! Efterfølgende fik vi også kendskab til Danmarks Radios finansiering af hestetransporten til USA. Ja, du læste rigtig. Udover en ganske formidabel løn til en journalist, der med sin familie blev sendt på et års ophold til det forjættede land, betalte Danmarks Radio for transport af familiens hest. Også her hørtes forargede indsigelser, men det eneste, man fik ud af det, var muligvis, at pågældende journalist fik lov til selv at betale for hjemtransporten af hesten. Det var blot et par eksempler. Virkeligheden er nok, at det står meget værre til, end vi overhovedet kan forestille os. Jo, der er bestemt behov for at få ryddet op i Danmarks Radio, og det gælder også, hvad angår løn- og personaleforhold. Det bør jo ikke være et tag-selv-bord, og det bør slet ikke være et spørgsmål om kammerateri. Det indtryk kan man ellers meget let få af den praksis, der har været gældende alt for længe!

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos fænomenet -“Når politikere jonglerer med medier” – eller for den sags skyld . . . . alle mulige andre jonglerer med medier – et dagsaktuel eksempel fra DR.dk/nyheder:

    “Michael S. Lund om formodet giftgasangreb i Syrien: ‘Det er rystende billeder’
    Gang på gang har vi set kemiske våben blive brugt i Syrien, siger Michael S. Lund.”

    Eneste citat fra artiklen der egentlig er værd at hæfte sig ved: “Der er ikke nogle uafhængige instanser, der har bekræftet oplysninger om et giftgasangreb. DR’s mellemøstenkorrespondent, Michael S. Lund, understreger, at en organisation som De Hvide Hjelme har sin egen agenda og er på oppositionens side.”

    En – efter min mening – underlødig form for “journalistik” der ikke tjener noget objektivt nyhedsformål, men udelukkende et eller andet fordækt propaganda agenda. Det er useriøst!

  9. Af Torben Riis

    -

    “I et lille sprogområde med et vist behov for offentligt finansieret public service og mediestøtteordninger”. Påstanden om behovet er lige så godt dokumenteret, som narkomanens behov for gratis stoffer.

  10. Af Martin Jørgensen

    -

    @ 15.26
    Den overfladiske journalistik er et resultat af redaktionernes hæsblæsende kapløb om at komme først med deres historier— Breaking news—Breaking news– er tidens mantra.

  11. Af Torben Riis

    -

    Mediefolk og politikere har på det seneste fyldt programfladerne for at give deres mening til kende om det fremtidige mediebillede. Ingen af kunderne der betaler for
    “musikken” får nævneværdig plads i medierne. Alt er som det plejer.

  12. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Jeg tror ikke folk betragter DR som “gratis”. Det er noget man (allerede!) har betalt for. Jeg ved ikke hvor mange der f.eks kun holder en enkelt avis. Jeg har hørt om folk der kun holder Ekstrabladet. Vi holder flere. Indtil oktober sidste år (da Politiken røg ud ) 2 dagblade og adskillige andre publikationer, bl.a Weekendavisen.

    Jeg har nu online ab på New York Times og Berlingske. Jeg er ikke så nervøs for de private medier.

    Det Politiken (og Information) laver, med at avisens leder er gemt bag en betalingsmur er fuldstændig åndsvagt. Traditionelt udgiver aviserne nyheder – politirapporten mv – for at få folk til at anskaffe avisen og blive gjort bekendt med avisens meninger om det der sker.

    Det bliver jo bare til et ekko-kammer.

  13. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et stort cadeau til Berlingske Tidende på trods af ofte håbløst styrede blog kommentarspor. Men Berlingske har da i mindste blogs, hvor menigmand kan komme til orde. Modsat mega mastodonten “public service” DR og deres mega budget. Mig bekendt ikke én eneste blog hvor DR seere- og lyttere kan give deres mening til kende. En skændsel udover enhver beskrivelse! Skulle der mon ikke være penge til et “DR blog forum” styret af en professionel dedikeret “blog administratorer”? Men det er måske “folkelig ytrings- og informationsfrihed” drevet lidt for vidt. 😉

  14. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Oops! Nu opdager jeg så, at Berlingske har fået placeret lederen bag betalingsmur. Det bør man genoverveje!

    Det er et større problem end medieforliget.

  15. Af N. Jensen

    -

    Der er altså noget rivende galt i vores lille Kongedømme, når selv et parti på den yderste, ‘liberale’ højrefløj, LA, er varm fortaler for at man konfiskerer folks penge, for til gengæld at fylde befolkningen med ‘fake news’ og komplet ligegyldige underholdningsprogrammer.

    Løsningen ligger jo lige for: split DR op i 5-10 selvstændige kanaler, som folk kan abonnere på efter eget ønske !

    For øvrigt meget enig med Jan Petersen. Envejskommunikation er i bogstavelig forstand ’so last century’. Internettet ER altså opfundet !

    ALLE chefredaktører og ‘journalister’ har deres eget politiske bias.

    At tro at statsmagten kan levere objektive, rettidige ‘nyheder’ er naturligvis en løgn.

  16. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Den største trussel mod danske medier er ikke DR, men Facebook.

  17. Af Jan Petersen

    -

    Der er formentlig ingen, der gider læse artiklen “Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse”, jeg henviser til ovenfor. Men her hovedkonklusionen fra rapporten:

    Hovedtendenser i det danske mediebillede
    YouTube er i dag Danmarks største streaming-medie og når dagligt ud til flere danskere end DR2, TV3 og alle øvrige mindre kanaler.
    Danske nyhedsmedier gør massivt brug af Facebook som distributionskanal, og de lægger 92 pct. af deres historier ud på det sociale medie.
    Samtidig står Facebook for godt 95 pct. af al trafik, som kommer ind på et redaktionelt nyhedssite via de sociale medier.
    56 pct. af alle danskere foretrak i 2016 de sociale medier til at få nyheder, særligt Facebook, som dermed slår dagbladene.
    De 12-18-åriges brug af traditionelt flow-tv faldt fra 2010 til 2015 med i alt 71 minutter om dagen – et fald på mere end 52 pct. på bare fem år
    Google har siden 2007 indtaget førerpositionen som verdens mest anvendte søgemaskine og har i dag næsten monopol på søgeindeksering. I Danmark er markedsandelen hele 96 pct.
    Samtidig dominerer Google datatrafikken på de danske nyhedssites. Hver gang en dansker går ind på et nyhedsindslag eller artikel på et af landets store nyhedssites overføres der i snit 747 datatransaktioner til Google for hver 100 sidevisninger.
    Sidste år lykkedes det Google og Facebook at høste 99 pct. af den samlede amerikanske vækst på det digitale annoncemarked.
    Instagram er i øjeblikket det hurtigst voksende sociale medie i verden. Alene fra juli 2016 til april 2017 steg det globale brugertal fra 500 til 700 mio.

  18. Af R.H. Kristiansen

    -

    I et samfund bygget på demokratiske vædier er det vigtig, at hele befolkningen har adgang til medier med en lødig og oplysende journalistik. Så vidt jeg har forstået Tom Jensen blogindlæg kritiserer han, at DR’s netbaseret nyhedsformidling er en økonomisk konkurrent til privatejede medier.

    Jeg vil bare påpege, at et abonnement på de støre aviser koster gerne ca. 4300 kroner om året. Jeg abonnerer på to aviser i bladform og har også adgang til deres digitale nyheder. Hvis DR’s digitale nyheder ikke eksisterede, må en del af Danmarks befolkning undvære lødige nyheder i digital form, eller så må de gå på bibliotekerne for at læse aviser, netmediet eller så må de ty til facebook f.eks. Facebook er ikke lødigt medie efter min mening. Pensionister, arbejdsløse, førtidspensionerede, mennesker på bistand, studerende, lavtlønnede danskere og mennesker på sygedagpenge mm. har ganske enkelt ikke råd til at holde en avis. Licensen er i dag omkring 2500 kr. Den “billigste” avis er Weekendavisen, som udkommer 1 gang om ugen og koster omtrent det samme som licensen, som den er i dag. Hvis vi ønsker, at den mindre bemidlede befolkning også har adgang til lødige nyheder er DR’s digitale nyheder vigtige.

  19. Af Jan Petersen

    -

    Statens fjerde magt – mainstream medier fake news – er vel en endnu større trussel mod vestlige demokratier end selv rådne magthavere – uden folkelig opbakning. Arnested for mediernes “Kejserens nye klæder”-journalister er den ræverøde gøgerede Danmarks Journalisthøjskole. Efter endt uddannelse (hjernevask) kan de bestride chefredaktør jobs fra Information til Børsen. Og en del af dem har faktisk næsten alle danske MSM på deres CV. Ret imponerende. 😉

  20. Af Tom Jensen

    -

    Det er faktisk ikke rigtigt. Det billigste abonnement på Berlingske – uden papiravis og uden e-avis, men med web-adgang til indholdet, koster 99 kroner om måneden.

  21. Af R.H. Kristiansen

    -

    Rettelse
    demokratiske værdier

  22. Af Janik Martensen

    -

    Jan Petersen Jeg tror aldrig det har været meningen at DR skulle være for folket, men bare til folket – og det, hvad enten folket kan lide det eller ej. Det er vel også netop blevet skrevet i granit med indlemmelsen af DR på finansloven.

  23. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Hvis jeg skal vælge mellem at lade politikerne jonglere med medierne eller lade markedskræfterne styre jongleringen, som det så smukt og nedladende siges, så foretrækker jeg politikerne. Jeg har absolut ingen tillid til den private sektor, når det gælder information. Det kan der ikke være mange mennesker, der har – mere.

    Politikere er valgte og kan fravælges. Det kan ingen af magthaverne i den private sektor. De vil altid levere den vare, der betales mest for, og det er ikke sandheden. Når det gælder politikere, har vi, vælgerne, ansvaret for de politikere, vi har. Vi har ingen indflydelse på den private sektor og dens lederes aktiviteter.

    At vælge privatisering er at fravælge demokratiet, men det er åbenbart det, nogen vil. Demokratiet er anstrengende – er det for anstrengende?

  24. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos “tillid” til politikerne skraber de normalt bunden sammen med brugtbil sælger, journalister, ejendomsmægler, bankrådgiver og andre lidet flatterende professioner. 🙁

  25. Af R.H. Kristiansen

    -

    Berlingske er lige blevet digital, derfor er den billigere, det er korrekt. Prisen jeg nævnte var på papiraviser. De kostet omkr. 4000-4500. I vores familie har vi valgt papiraviser med digital mulighed. I næste periode vil vi prøve, kun at købe digitalt. Det kan man ikke med Weekendavisen, indtil videre, selv om den også er digital.

    Mange aviser køber også nyheder hos Reuters, Ritzau og Politico mm. Det gør, at nogle af nyhederne bliver meget ensartede. Hvis jeg har tid, løber jeg alle de største digitale medier igennem. Det er den bedste måde at få et overblik på også udenlandske.

  26. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Jeg har nu online ab på New York Times og Berlingske. Jeg er ikke så nervøs for de private medier.”

    New York Post og Washington Times er stadig kendt, som nogle af verdens mest troværdige aviser, på grund af deres modige kritik af Nixon og Vietnamkrigen.

    Men begge aviser følte sig tvunget til, at undskylde deres følgagtige og ukritiske krigspropaganda, under optakten til den anden Irak-krig, fordi de alt for ukritisk viderebragte Bush-administrationen beviseligt løgnagtige krigspropaganda om, at Saddam Hussein var ved at fremstille atomvåben, arbejdede sammen med Al Queda, og besad giftgas -løgn på løgn på løgn.

    Det må dog roses, at de trods alt undskyldte, at de havde narret deres læsere, ved at kolportere løgnagtig krigspropaganda – det er de færreste medier (og politikere), der har format til dét.

  27. Af gerald wiltek

    -

    “New York Post og Washington Times er stadig kendt, som nogle af verdens mest troværdige aviser, på grund af deres modige kritik af Nixon og Vietnamkrigen.”

    Ja, det var dengang.! Og det er laenge siden. De laurbaer er for laengst visnet og er borte.
    Mod idag er at staa op fpr Assange og andre der aabenbarer de raadne lag under overfladen. Der er ikke nogen der staar op for det principielt rigtige. Ikke engang Guardian toer lade sine laesere komme til orde. Journalistik i dag handler meget lidt om mod og retfaerd, men mere om at holde sig paa god fod med dem der har magten.
    Det er korrupt og forkert, og det vil ikke gaa ustraffet. Verden er blevet dummere og laeserne meget fordummede.
    Alle ser vaek selv om de ofte har en staerk formodning.
    Der er ingen rygrad, intet mod – kun lunken ukritisk gennemhoevling af dagens ordrer.
    Journalisterne har fejlet os.

  28. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg har endnu ikke stemt på Enhedslisten, og dét kommer jeg ret sikkert heller ikke til, eller DF, hvilket jeg godt kunne finde på.

    Men jeg tænkte nu også mest på de mange socialdemokrater og socialliberale, der tog afstand fra den anden Irak-krig, fordi våbeninspektørerne som bekendt var ude af stand til, at finde de påståede masseødelæggelsesvåben i Irak, og end ikke fik lov til, at gøre deres arbejde færdigt, før angrebet blev iværksat – med Danmarks deltagelse.

    Desuden er terrortruslen mod Danmark blevet meget større, efter Irakkrigen, og den har kostet eksorbitante summer, og en del menneskeliv – men Hækkerup vil i krig alligevel, om det så skal koste hans parti livet.

  29. Af gerald wiltek

    -

    Skulle vi saa ikke bede Haekkerup, Hjort og Fogh om at moenstre?
    Jeg betaler gerne billetten for alle tre hvis de vil ud og slaas!

    Det ville glaede mig overordentligt, hvis de vil lade handling foelge ord!

  30. Af Jan Petersen

    -

    Største problem for almenheden (uanset politisk standpunkt, uddannelse og lignende) er vel – sammenspillet mellem rådne magthavere og deres håndlangere . . . . MSM daglig fake news. 🙁

  31. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt stensikkert, hvis én af nævnte politiske klaphatte – eller andre – pludselig stod i ægte live skud udveksling . . . . ville første “skud” formentlig være hømhøm i bukserne. Ret patetisk. 🙁

  32. Af Jorn D.

    -

    Det er vist desværre medierne, der jonglerer med politikererne !

    ironi.mus

  33. Af Jan Petersen

    -

    “Det er vist desværre medierne, der jonglerer med politikererne !” Absolut en mulighed. 😉

  34. Af Jan Petersen

    -

    Dagens spørgsmål – hvem jonglerer med hvem? MSM fake news imod fake politikere eller fake politikere imod MSM fake news? Taber i fake game er under alle omstændigheder – resten af befolkningen. 🙁

  35. Af J Nielsen

    -

    Fra dr.dk, 5/4.

    “Regeringsordførere: Vi laver et historisk medieforlig”

    Hvad er der galt med det?

    For det første er et forlig ikke noget man “laver”. Sådan en gang indvandrerdansk. Der findes et verbum med mindre latrinære konnotationer.

    Man laver ikke en aftale. Man indgår en aftale.

    For det andet, historisk? Om tredive år, når “Danmarks historie, 1945-2045” udgives, bliver Kapitel 14: Medieforliget 2018. Mindre kan ikke gøre det.

    Der findes et udtryk til den slags panegyrik: Ros til egen røv.

    Hvad angår indholdet, vil jeg holde mig til Poul Schlüter: ideologi er noget bras. Indholdet af dette forlig er ikke styret af et ønske om en bedre medieverden. Det er helt andre hensyn der ligger til grund.

  36. Af Finn Bjerrehave

    -

    Venstres medieordfører i Deadline, DR skal være fødekæde til succesprogrammer, derefter skal TV2 overtage denne succes, og større reklameindtægter skal være målet, og DR har sin opgave.
    Alle mediehuse i Danmark modtager statsstøtte, derfor ingen seriøs kritik af regeringer, og tilstande som hos Putin.
    Konklusion : Ingen fri presse i Danmark, derfor ingen journalistiske spadestik, og hvem gider nyheder i Danmark, når Fake er værktøjet.
    Verdens 3 lykkeligste land. Finn Vig

  37. Af Bjørn Sørensen

    -

    Når 90% af borgerlige vælgere og 100% af venstrefløjs vælgerne er anti Trump, må vi forvente at pressen afspejler den realitet.
    Så godt som ingen er interesesset i den virkelige Trump og hvad han står for, men savler i hans forgangne fejl og fordrejer hans intentioner.
    Vesten er i dyb eksistentiel krise fordi vi ikke har villet erkende realiteterne. Folk er hunderædde fordi de og samfundet er dybt forgældede, hvorfor man er bange for fremtiden og hæger om det bestående med frygt.

    For 30 år siden opgav jeg at diskutere velfærdssamfundets manglende langtidsholdbarhed, fordi ingen ville indse de indlysende svagheder i vores velfærdsmodel.
    Almindelig sund fornuft blev tilsidesat for en drøm om tusindårsrigets formodede lyksaligheder.

    Vestens krise er en følge af utopiske drømmerier, og kritikkere er blevet ugleset og retsforfulgt.

    Ak ja, Kongens Nye Klæder gentages i det uendelige.

    Omkring 80% af offentligt ansatte og journalister stemmer venstreorienteret, så man må formode at de har samme ideologiske ståsted, hvilket må påvirke nyhedsformidlingen.

  38. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Staten skal garantere det basale – og resten gerne u udbud; MEN vi skal også se til, at disse private aktører ikke får en stats rolle i forh til omfang, så vi som publikum bliver lost her. Der skal en vis styring til, at vi får det rette ud af public service og alt det andet. Ikke for få hænder, vil jeg mene – heller ikke et utal af udbud, der ikke hænger sammen for os som folk og sprog. Samt værdier og interesser i øvrigt.

  39. Af Martin Jørgensen

    -

    “Omkring 80% af journalister stemmer venstreorienteret så må man formode at de har samme ideologiske ståsted, hvilket må påvirke nyhedsformidling.”

    Her har man kun en formodning om at det vil påvirke nyhedsformidlingen. Mon ikke det sande billede af den nyhedsformidling der rammer os. Er præget af ejerskabet bag medierne- den der betaler for festen, bestemmer også musikken

  40. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Intet moderne menneske kan være i tvivl om vigtigheden af, at samfundet har en stor offentlig sektor under statslig kontrol. Det moderne samfund kan ikke fungere uden.

    Derimod er der øget tvivl om, hvorvidt den private profithungrende sektor, der ser det som sin hovedopgave at øge konkurrencen med den tilhørende ulighed og sociale uretfærdighed, er en nødvendighed.

    Det er på tide at der finder forskning sted indenfor området balance mellem offentlig og privat virksomhed. Alt tyder på, at den har forskubbet sig til skade for den offentlige kontrol med samfundsfunktionerne.

    Meget tyder også på, at den private sektor er blevet så stor at nødvendige principper for samfundets funktioner og livskvaliteten er svækkes til fordel for en mere syg privat sektor.

    Det kræver en undersøgelse, som erhvervslivet ikke ønsker. Det er i sig selv grund nok til at få det gjort.

  41. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Af Jørgen Villy Madsen
    “Intet moderne menneske kan være i tvivl om vigtigheden af, at samfundet har en stor offentlig sektor under statslig kontrol.”
    Det forsøgte man i Sovjetunionen og Hitler Tyskland og nu i USA og EU.
    De to første er for længst gået til i selvdestruktion, de to sidste er i fuld gang.

    Ulighed og social uretfærdighed, findes i alle samfundsmodeller af den simple grund at vi er ikke født lige, så der er nogen der er mere lige end andre.

    Mennesket er af natur hierarkisk, hvorfor ethvert samfund udvikler sig i tråd med det.

  42. Af Thomas Nielsen

    -

    Det er rent ud sagt slående at chefredaktør Tom Jensen i sit lange indlæg om DR INTET nævner om det der er selve kernen i DRs problemer: 1) At DR af mange danskere opleves som talerør for kulturradikale holdninger og synspunkter. Public Service i dagens Danmark betyder jo i virkeligheden “Formidling af de rigtige meninger” – på 16 kanaler, døgnet rundt.
    2) Derfor er det også uhørt at en borgerlig avis som Berlingske ikke går forrest i en vedvarende kritik af både dette forhold samt den skattefinansiering af DRs virksomhed, der nu er vedtaget: Den betyder at propagandaen kan fortsætte uhindret og at selv de borgere der aldrig kunne drømme om at bruge DRs produkter, nu er tvungne til at betale for dem alligevel.
    Det er fint med Public Service – men lad os nu få begrebet defineret som redelig, upartisk, objektiv og sandhedssøgende formidling af virkeligheden under mottoet “Journalister skal ikke mene noget! Og drama- og kulturafdelingen skal sætte problemer under debat, ikke belære og massere politiske budskaber ind i deres udsendelser.” Og lad os se definitionen praktiseret i en radikal nytænkning af DRs nyheds-, debat-, drama- og kulturstof.
    SÅ kan vi tale om hvem der skal betale. Og hvor meget.

  43. Af Glenn Madsen

    -

    Medierne optræder magtfuldkomne, den fjerde statsmagt, som er blevet en femte kolonne.
    De bliver beskyttet af de politiske partier, hvis politik de fremmer. De er urørlige, eller troede de var det indtil nu. Det drejer sig om at fratage disse medier en magt, som de har misbrugt. De skal ikke føre politik, ikke være talerør for en ganske bestemt virkeligheds- og samfundsopfattelse. DR har frem for nogen vist hvordan uafhængighed kan udnyttes til bevidst inddoktrinering af befolkningen. Medierne har kun sig selv at takke.

  44. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt ros til Berlingske for en ret nøgtern afbalanceret analyse af Syrien gas-fis i denne ombæring. Personlig er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er et iscenesat show. Spørgsmål er blot af hvem? At det ikke Assad er vel åbenlys. Men netop det område af Mellemøsten er vel så betændt, at alle muligheder står åbne. Her artiklen fra Berlingske, hvis andre gider læse den:

    Missiler rammer syrisk luftbase efter gasangreb: Men hvem står bag? Her er, hvad vi ved
    https://www.b.dk/globalt/missiler-rammer-syrisk-luftbase-efter-gasangreb-men-hvem-star-bag-her-er-hvad-vi

  45. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    @Sørensen
    Hvis et moderne samfund ikke understøttes af en stor offentlig sektor under politisk kontrol, er der ikke tale om et samfund, defineret som fællesskab. Der er tale om mod alle, hvor alle kæmper uhæmmet for at rage til sig. Det er højrefløjens frihed. Den aner ikke, hvad frihed er – og vil ikke vide det.

    Ingen ved, hvad Sovjet og Tyskland ville, men hvis det var en offentlig sektor under politisk kontrol, så lykkedes det ikke for dem. Det påstår højrefløjen ganske vist, men det bliver det ikke rigtigere af. Det er vist mest til internt brug.

    Med hensyn til USA og EU er der intet, der tyder på, at målet er et demokratisk kontrolleret samfund. Det er stadigvæk neoliberalisme, kapitalisme og konservatisme, der er de drivende kræfter – Europas gamle plager – og ismer.

  46. Af Jan Petersen

    -

    @ Bjørn Sørensen, tak for link og apropos –
    “…gasangreb: Men hvem står bag?” – er jeg personlig ikke et sekund i tvivl om, at det er et iscenesat false flag – blandt utallige. Den eller de skyldige findes aldrig. Hvilket heller ikke er meningen med false flags. 😉

  47. Af torben morten lund

    -

    Med regeringens medieudspil slap havkatten løs i hyttefadet. Licensordningen holdt politikere på afstand fra at fremme deres særinteresser i det fælles mediehav. Licensen var betalt af lyttere og seere, så DR tilhørte dem. Nu slår alle med halen i de oppiskede vande og bølgerne går højt mens der flænses i byttet: Public Service.
    Et kapitel er slut.

  48. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Kommentaren er fornuftigt nok lukket – eller?

  49. Af kent Andersen

    -

    Det er jo “standard practice”. Politikere jonglerer med hospitaler, universiteter, folkeskoler, gymnasier osv.osv. “Der kan spares 700 millioner (selvfølgeligt)”. Modsat erhvervslivet er dette en beslutning der træffes uden nogensomhelst overvejelse over konsekvenserne. Ingen fagfolk kommer nogensinde på råd over beslutningen. Det er een-eller-anden tilfældig, ukvalificeret, ubeskeden politiker – uden intelligens nok til at indse egne begrænsninger – der træffer beslutningen stort set på egen hånd. Af narcissistiske årsager er det vel kun et tema der kommer op når det drejer sig om medierne selv (DR)

Kommentarer er lukket.