50 år siden 1968: Verden er aldrig så simpel, som utopister vil bilde os ind

Af Tom Jensen 123

Det er 50 år siden 1968, og det er en løgn, at vi ikke kan mærke ’68 i dag. For de fleste af os er 1968 og dens kombination af ungdomsoprør, venstrefløjsparoler og kvindefrigørelse synligt overalt, hvor vi bevæger os i livet.

For eksempel er de fleste voksne kvinder nu på arbejdsmarkedet, det var de ikke før. I 1960 var kun omkring hver fjerde voksne, gifte kvinde udearbejdende. Det var en regulær samfundsrevolution at det ændrede sig, og trods udeståender med ligeløn, kvinder i ledelser og barsel var det et grundfjeld under samfundet og vores alles liv, som blev forvandlet på noget, der ligner en enkelt generation.

Ungdomsoprøret der indledtes med afsæt i de højere uddannelsesinstitutioner, først i Paris og siden mange andre steder, er også mærkbare i dag. Pædagogikken blev forvandlet, og når dit barn i dag måske sidder i et elevråd, er det et resultat af det syn på børn og unge og deres berettigede krav på medindflydelse på eget liv, som oprøret bar med sig.

Det blev båret med helt ud i familierne. Opdragelsen gik fra at være autoritær til at være inddragende. Nogle gange så inddragende, at den blev til curlingforældreskabets fejende koste.

Og venstrefløjsparolerne… Ja, vi slap på den ene side igen ud af 70ernes munkemarxistiske jerngreb, især på universiteterne, men egentlig også bredere i meningsdannelsen. På den anden side er der megen venstrefløjstænkning, der efter ’68 blev knæsat som fuldstændig mainstream uundgåelighed. Man diskuterer ikke længere, om velfærdsstaten er en god idé. Man diskuterer i stedet, om den skal vokse med 0,5 eller 0,8 procent om året.

Den socialstat, der ikke mindst blev udbygget med vedtagelsen af bistandsloven i 1976, har politikerne siden kæmpet hårdt for at håndtere. Fra 80erne og frem begyndte et langt, intensivt og besværligt reformarbejde, der viste sig helt nødvendigt, fordi den universelle velfærdsmodel ikke virkede helt efter teorierne på den venstrefløj, på hvis visioner den dybest set bygger.

Trods reformer er velfærdsstaten dog i alt væsentlig kun vokset i størrelse gennem årene, hvilket om ikke andet understreger dens potentielle tøjlesløshed, hvis den ikke holdes i stramme snore. Bundlinjen er, at den danske samfundsmodel i dag er funderet på venstrefløjspolitisk tankegods. Det er vanskeligt at konkludere andet med et skattetryk på cirka 45 procent og årlige offentlige udgifter på den dyre side af de 1.000 milliarder kroner.

Med tanke på alle de venstrefløjsstemmer, der nu i 10-20 år med himmelvendte øjne har advaret mod den såkaldte neoliberalismes konkurrence- og minimalstat, da må man sige, at det er noget af en maksimal minimalstat, der er kommet ud af anstrengelserne…

På tværs af alt dette var der en kulturel dimension ved 1968, som man ikke skal glemme. Der blev løsnet for mange tøjler i omgangen mellem mennesker. Når du i dag siger du til din chef, og når jeg skriver du i denne klumme, er det et resultat af den mentale og kulturelle frigørelse, der var en del af 1968.

Det samme gælder sceneriet, hvis du ved en grusom fejl skulle forvilde dig ind på en dansk provinsbygågade en tilfældig fredag aften. De flaskesvingende, spritstive og i fuld offentlighed seksuelt opstemte ungersvende- og piger og deres brækklatter på hvert gadehjørne er også et resultat af 1968. Man gav slip på mange former og begrænsninger, og undervejs opstod en vis… formløshed. Det er vist ikke for meget sagt.

Hvilket vel også er et afsæt til den eftertanke, 1968 kalder på. Og har gjort det i nogle årtier nu, det er ikke nogen nyhed.

Meget af det der kom ud af ’68, ville de færreste moderne mennesker ved deres fulde fem drømme om at rulle tilbage. Kvinderne skal ikke tilbage til kødgryderne – lige så lidt som spanskrøret skal genindføres og ethvert spor af velfærdsstaten udraderes. Dét ville være minoritetssynspunkter i 2018, må man sige, og derfor er virkningen af ’68 varig. Det er et år, der ikke går væk igen.

På den anden side må der være plads til at gøre sig klart, hvad konsekvenserne er, hvis familiestrukturer imploderer og børn institutionaliseres fra tidlig morgen til aften fra de er seks måneder til de er på den anden side af 20 år.

Det må være i orden at definere grænserne for reformpædagogisk inddragelse, ansvar for egen læring og antiautoritær opdragelse. Hvad man også i de seneste årtier i tiltagende grad har forsøgt, både i skolerne og i debatten om forældreskabet og opdragelsen. Grænseløsheden har sine grænser.

Man må kunne tage et fundamentalt opgør med velfærdsstatens skyggesider: Afhængigheden af offentlige ydelser, mangelen på tilskyndelse til at arbejde og bidrage og det økonomisk bundløse hul, velfærden risikerer at skabe, hvis ikke der sættes tilstrækkelige grænser for den.

Og det må være muligt at tage livtag med bagsiderne af den kulturelle frigørelse. Det er muligvis det, #metoo er i færd med at gøre – ligesom tilfældet er med opgøret med misbrug af børn på danske filmproduktioner og den tålsomhed over for pædofili, der sine steder blev et vrangbillede på den seksuelle frigørelse.

Det frie menneske er et gode og en evindelig bestræbelse, men kun hvis mennesket i sin jagt på selvrealisering og personlig behovstilfredstillelse ikke gør skade på andre. Sker det, er friheden for dyrt købt.

1968 er overalt, hvor vi færdes i 2018. Det er ikke til diskussion. Til gengæld var det langt fra alt, 1968 skabte, der endte i idel hippielykke. Det har vi brugt 50 år på at finde ud af, til tider på brutaleste vis: Verden er aldrig så simpel, som utopister af enhver art ustandseligt vil bilde os ind den er.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

123 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Pave Frans og pædofil Vatikanet – foldede hænder, amen – og resten klares med højre hånd – i tilfælde af mangel på lydige kordrenge. 😉

  2. Af Niels Lemche

    -

    MARIA DU, selvfølgelig blev der stillet spørgsmål før 1968; studenteroprøret kom ikke ud af ingenting — intet gør. Og naturligvis er erindringen hos dem, der var der, ikke nødvendigvis bedre end senere tiders rekonstruktioner. Det er alligevel ganske interessant at, hvor ensidigt og reduktionistisk den moderne debat om 1968 er. Man skal have været ung i 1960erne for at have et overblik over, hvad der var gang i. I 1950erne skete der intet. I 1960erne fik vi vore idol, Kennedy, også skød man ham. Uanset at det måske det bedste, der kunne ske, fordi det reddede hans renome, så følte vi i min generation, at vi blev forrådt. Jeg husker den novemberdag, som var det igår. Det blev jo ikke bedre i de kommende år, hvor Vietnamkrigen hvilede som en tung byrde over os, samtidigt med, at Sovjetunionen blev mere og mere låst i sin betonkommunisme.

    Men Tom Jensens blog havde netop det væsentlige med: At det var et opgør modfastlåste autoriteter.

    Men hvor er sprældet i nutidens ungdom? Er de bare konformister, der ikke flytter noget? Det er bare sørgeligt, når næste generation ingen visioner har.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det, så er catalanske Puigdemont, vel ikke meget anderledes end 68′ ernes anarkistiske revoltører? Jeg er bestemt ikke mod samfunds omvæltning, men det skal ske indenfor gældende regler – i dette tilfælde, den spanske forfatning. 🙂

  4. Af Niels Lemche

    -

    Stadig, Tom Jensen, øjevidner er ikke interessante

  5. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Nationalstaten er en anakronisme og det groveste brud på menneskets ukrænkelighed, der tænkes kan. Dens primære – eneste – mål er ved hjælp af kæft, trit og ensretning at lære borgerne at gøre honnør for flaget, gud, konge og fædreland. Det kan alle lære, men skal de?

    Med værnepligt vil man nu igen tvinge fredelige unge mænd og kvinder igennem et radikaliseringsprojekt, hvor de koldt og kynisk får udviklet egenskaber, der gør dem i stand til at begå vold mod andre mennesker – at slå ihjel. Det kaldes nationalkonservatisme og andre ligeså uhyggelige navne.

    Er vi ikke kommet længere? Er krig det eneste, vi kan? Så kan det hele være lige meget!

  6. Af Niels Lemche

    -

    Øjenvidner frabedes

  7. Af Helge Nørager

    -

    Når fiktion fremstilles som fakta bedes vidner og eksperter tie. Det er trælst når gode teorier skal ødelægges af banale ting som viden og fakta.

  8. Af Helge Nørager

    -

    Lad aldrig sandheden stå i vejen for en god kioskbasker og klik magnet. Vi kan senere altid undskylde eller kalde det alternativ sandhed. Men så er penge i kassen og alle glade.

  9. Af R.H. Kristiansen

    -

    Helge Nørager
    Der findes allerede i dag det vi kalder “kvalitetssikring” af tegninger/projekter. Arbejdet skal udføres af andre end dem, der har udført tegningerne/projektet. Det er et krav og indeholdt i al projektering i dag. Desværre kan der opstå fejl alle steder, hvor mennesker er involverede, derfor har vi tilsyn på både arkitekt/ingeniørarbejde. Fejl kan vi alle lave, om det er en håndværkere, producenter, arkitekter eller ingeniører. Den, der ingenting laver, er den eneste, der er fejlfri. Arkitekters fejl er meget synlige, f.eks. hvis byggeriet er dårligt, lægernes fejl begraves derimod.

  10. Af Niels Lemche

    -

    HELGE NØRAGER:

    Du fortjener en smiley

  11. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt ser en smiley sådan her ud i forskellige udgaver. 🙂
    🙁
    😉

  12. Af Flemming Lau

    -

    Catalonien stemte ulovligt for selvstændighed, 93% af den 40% lave valgdeltagelse.
    Catalonien består af 4 provinser. Hvis de også hver især får autonomi, så har 4 nye lande med en befolkning på ca 1.5 mio. Baskerlandets 7 provinser kan blive til 7 nye lande med ca 300 000 indbyggere. DVS antallet af lande kan så må de 11 stater.

    Så med Andorra på 76 000 indb, Luxemburg på 540 000 indb, Lichtenstein 37 000, Sandheden Marino 33 000 og Monako 37 000 så er vi oppe på 16 små stater. Og sådan kan man blive ved.

    Tænk hvis DK lod sig dele op i Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland Falster. Så kunne vi komme op på 20 minimal stater i EU. Småt er gåt eller er det bare at vende tilbage til feudasamfundene…?

  13. Af Helge Nørager

    -

    1968 og den tid, det var også den tid, at flykapringer begyndte for alvor.
    I 2001 var det problem stadig ikke løst, klogere kan vi påstås at være blevet.
    En løsning på det problem kunne være pilotløse fly, styret af kunstige intelligens.
    Ved problemer pre programeret, minimum damage protokol aktiveres.
    ( fly styrter i ubeboet område ).

  14. Af Jan Petersen

    -

    Anarkisten catalanske Puigdemont og hele det iscenesatte fake Catalonien show – er vel kun noget, der interesserer MSM fake news og en håndfuld andre medaktører. Den mere jordnære del af befolkningen bruger formentlig den indvendige side af hovedet – til at tænke selvstændigt. 😉

  15. Af Niels Lemche

    -

    FLEMMING LAU, det var faktisk sådan noget, man havde i tankerne, da man talte om regionernes Europa. Men du overdriver selvfølgelig. Catalonien har deres eget sprog lige som Portugal. De taler ikke helt det samme spanske i Andalucien som i Castillien, og Baskerlandet har igen deres eget helt forskellige sprog. Vi kan fortsætte til Italien, hvor den tidligere Lega Nord, der krævede selvstændighed for norditalien, nu er rigtig inde i varmen. Her har vi et utal af forskellige sprog. Prøv at se, om du kan klare dig på Sicilien med almideligt italiensk. Almindelig italiensk er toskansk. Resten af Europa det samme billede, bortset fra Frankrig, hvor man bevidst har forsøgt at undertrykke alle andre sprog end fransk. Dog er provencialsk dukket op igen.

    Denne mangfoldighed gør Europa så utrolig spændende.

  16. Af Maria Due

    -

    Det er ikke alle former for nationbuilding, der falder lige vellykkede eller retfærdige ud. Catalanerne udgør fra gammel tid en særlig nation med eget sprog, og de blev fx groft undertrykt under Francos fascistiske regime, hvor de havde forbud mod at tale deres sprog offentligt. Det er med Catalonien som med Norditalien, folk synes, at de trækker en urimelig stor del af statens økonomiske læs.

    Jeg har ikke plæderet for et catalansk oprør, men tror på den anden side heller ikke, at det er til gavn for en fremtidig fredelig sameksistens at jage Puigdemont som en skabet køter. Det samme gælder en kvindelig minister, der også er på flugt. Jeg vil gå så langt som til at påstå, at Tyskland ved anholdelsen bragte sig selv i en vanskelig situation, som kun hævngerrige spanske politikere vil takke for.. Noget tyder på, at den danske og finske efterretningstjeneste havde fået besked om at lade Puigdemont passere i stedet for at gøre ham til offer.

  17. Af Niels Lemche

    -

    MARIA DUE, måske dette svar får lov til at slippe igennem.

    Den spanske regerings handlinger er ikke nogen forbrydelse, men langt værfre, de opfører sig dumt. Det eneste, de opnår, er at starte, hvad forhåbentlig ikke udvikler sig til borgerkrig. Gad vide, om baskerne så vil deltage i løjerne igen.

    Nå kompromisser har aldrig været spaniernes stærke side.

  18. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos “En løsning på det problem kunne være pilotløse fly, styret af kunstige intelligens.
    Ved problemer pre programeret, minimum damage protokol aktiveres.” – så ville verden formentlig se helt anderledes fornuftig ud, hvis folkeskolen blot kunne lære eleverne at stave og formulere sig. 🙁

  19. Af Maria Due

    -

    Af Niels Lemche – 26. marts 2018 18:42

    Ja, og du skal ikke bilde mig ind, at du ikke – ligesom mig – ville have lukket ekspræsidenten ind og talt til kongen i stedet for til stodderen.

  20. Af Helge Nørager

    -

    Er det babelstårnet om igen, med alle disse dialekter.
    Det er nok usandsynligt at selv et fælles sprog, ikke med tiden vil udvikle lokale dialekter og nuancer. Geografi, klima, lokal føde og fauna samt måske lokal humor.
    Men det virker ret fornuftigt, at kunne kommunikere med andre uden de store misforståelser.
    Det er derfor min holdning at et “fælles” verbalt og skriftligt sprog er en god ting, om ikke andet så som et sekundært sprog.
    Men hva selv gråspurve pipper i mange dialekter rundt omkring i Europa.
    Og de kan sikkert bedre forstå hinanden end mennesker kan, så kan vi jo tænke over hvem som er de kloge.

  21. Af Helge Nørager

    -

    Ak ja Jan lige siden jeg i 4 skoletrin kom i spasserklasse fordi jeg ikke kan stave, det påstås at jeg er orddum, har disse sproglige smuttere plaget mig.
    Et held jeg stadig har kunnet regne den ud, og ikke behøver henfalde til voksen mobning.
    Er ikke i tvivl om at du har selv åbenbart megen ballast siden du som voksen stadig skal mobbe andre.

  22. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt endnu en gang usammenhængende ævl – “Den spanske regerings handlinger er ikke nogen forbrydelse” – nej naturligvis er det ikke en forbrydelse at handle i henhold til den spanske forfatning !

  23. Af Finn Bjerrehave

    -

    I 1968 kunne agenter i England og Rusland agere i stilhed, nu er det blevet en verdensbegivenhed når en dobbeltagent prøves aflivet i England af Russerne, og hele den store teatertorden rumler, og Putin leer, samt sælger Gas som vanligt og Nord-Stream 2 bliver svejset sammen som planlagt.
    1968 come on. Finn Vig

  24. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er stavekontrol og diverse hjælpemidler for evt ordblinde på nettet en glimrende hjælp, hvis nogen føler sig moppet. 😉

  25. Af Torben Riis

    -

    Generaliseringer af personer fra 68-generationen er helt i orden, på samme måde som det gælder for indvandrere, når emnet omhandler muslimske kriminelle.

  26. Af Martin Jørgensen

    -

    Ja man kan da forestille sig mange løsninger, hvad med en verden uden lederskab en førerløs verden styret af kunstig intelligens.
    Men var det ikke drømmene om et andet liv på andre vilkår der fik en masse unge som ældre til at etablere og bosætte sig i Thy lejren- ( bare lige for at komme tilbage til bloggens emne)-

  27. Af Niels Lemche

    -

    HELGE NØRAGER, og det er derfor, engelsk har fået lov til at udvikle sig til lingua franca. Havde Adolf vundet, var det blevet tysk.

    Men dine tanker om sproglig udvikling er OK, hvis du forestiller dig noget som ur-indoeuropæisk eller ursemitisk. Det giver ikke megen mening ellers undtagen som en del af den nationale romantik i nationalstater.

    Hvis du tager til Tyskland, så tag en tur til Hinterbayern og se, om du forstår et kvæk af, hvad de siger. Og de der herhjemme nordenfjords, hvad med dem? Catalansk er et selvstændigt sprog på linje med portuguesisk, spansk, italienk m.v. Alle er udviklet ud af latin; men det har vist ikke betydning for den nutidige debat.

    Men et fælles sprog på det overordnede plan er fint. Hvis ikke engelsk, så skal vi vel bare genoplive latin.

  28. Af Helge Nørager

    -

    PS Min mening er også at Tyskland har begået en fejl.
    Det er en eskalation af konflikt, som ikke synes at fremme løsninger.
    Stavekontrol er godt, men som en GPS ikke helt stabile endnu,
    Og stavekontrol fanger mange “stavefejl” men ikke fejl på endelser og bøjninger.
    Samt igen de er ikke helt perfekte, det er det menneskelige sind derimod efter min opfattelse ( svag overdrivelse ).
    Og det sætter selv den mest modvillige i stand til at dechifrere et andet menneskes skriftlige budskab, hvis viljen er tilstede.
    Dog vil jeg erkende, at hvis man læser biblen son fanden, kan skriftlige fejl udløse megen morskab og forvirring.
    Men ofte skal en eller anden, som jeg ved har evnen til at fatte budskabet på trods af fejl, påpege mindre bøjnings eller endelses fejl.
    Og det opfatter jeg med min baggrund som mobning.
    I øvrigt var spasserklassen den bedste tid i skolen, for alle de dumme passede på hinanden, for en ting var fælles vi blev alle mobbet.

  29. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Resultatet af 68:

    Danmark blev verdens største eksportør af børneporno i 70’erne og starten af 80’erne, som en direkte følge af den uansvarlige måde, som billedpornoen blev frigivet på af en “borgerlig” regering.

    Men det seksuelle misbrug af børn var kun toppen af isbjerget.

    Ansvarløsheden, og den ekstreme individualisme, har især gjort børnene til taberne, hvilket viser sig ved, at børn og unge drikker langt mere alkohol, og ryger mindst lige så meget hash, som børn og unge gør i sammenlignelige lande.

    Mange (ofte enlige) forældre forsøger at få en diagnose til børn, som de ikke overkommer at opdrage, blot fordi en diagnose er forudsætningen for, at de kan få hjælp til deres børn fra det offentlige, hvilket har medført, at op mod en tredjedel af de ADHD-diagnosticerede drenge er fejldiagnosticerede, efter uafhængige eksperters vurdering.

    De fleste ægteskaber ender nu med en skilsmisse, selvom alle statistikker viser, at skilsmissebørn langt oftere bliver sociale tabere med et misbrug, uden uddannelse og ofte også uden arbejde, og som dør tidligere end børn, der er vokset op med begge forældre.

    Den hensynsløse, hedonistiske individualisme, som efterlader mange børn som tabere, er langt fra kun 68’ernes skyld.

  30. Af Jan Petersen

    -

    Thy-lejren eller fristaden Christiania – det var vel modellen for alle de anarkistiske galninge i det såkaldte 1968 studenter- og ungdomsoprør. De fleste var blot nyttige idioter i form af hippier, flower power og andre mega høje på LSD og andet junk. 🙁

  31. Af Helge Nørager

    -

    Det mest geniale i romersk begrebs verden og matematik, kunst, litteratur osv.
    Er efter min mening at de ikke har et 0.
    De acceptere ikke filosofien om 0.
    Og deres talsystemer og ,matematik virker.

    Og jeg tror at få forstår forskellen på et samfund med et 0, og et uden.
    Det er altså filosofi mere end blot matematik.

    Og Thy, de blev alle købt af velfærds staten og fik social hjælp eller pension.

  32. Af Torben Riis

    -

    Generaliseringer af personer fra 68-generationen er helt i orden, på samme måde som det gælder for indvandrere, når emnet drejer sig om muslimske kriminelle.

    Mvh 68er

  33. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt var MSM fake news 1968 cirkusforestilling total irrelevant. Hvad der derimod er yderst relevant, er – at en del af deltagerne senere blev valgt ind i Folketinget, og en del andre besatte væsentlig områder i centraladministrationen. Det er der, effekten af 1968 kan føles og ses – den dag i dag. 😉

  34. Af Maria Due

    -

    I Danmark er det gået stærkt tilbage med dialekterne, og bortset fra fodermesteren Kresten Poulsgaard og før ham Knud Christensen kan jeg ikke komme i tanker om nogen, der har indtaget de danske medier med en bred dialekt. I Norge er det helt anderledes, der fremelsker man dialekterne, og de tales overalt i tv osv. Med det resultat, at mange danskere ikke mere forstår norsk. Karen Ellemann skrev forleden et lille læserbrev, hvor hun stillede spørgsmålet, om det nordiske sammenhold i dag betyder noget for unge mennesker, og det skal jeg ikke kunne svare på. Jeg er faktisk taknemmelig over at være født i en tid, hvor der var mere styr på tilhørsforhold, fællesskaber og begreber som moral, samvittighed, pligt og ære for blot at nævne nogle eksempler.

    Jeg synes også, at folk i almindelighed havde mere respekt for deres eget og andres arbejde, fx herskede der en langt større faglige stolthed blandt håndværkere, og på mine skoler blev der set ned på dem, der sladrede og mobbede. Det gør der også i dag, men alligevel sladres og mobbes der værre end nogensinde. 68’ernes formløshed fik taget livet af nogle praktiske omgangsformer, en vis etikette er ikke det værste man har. Helge Nørager, tak for at minde mig om, at mobbe skal med b, jeg er tilbøjelig til at bruge p, selv om det så kommer til at handle om rengøring.

  35. Af Helge Nørager

    -

    Hvis nogen ønsker at give en “stavekontrol” eller translatør program dårlige nerver.
    Så brug dialekt.
    Og Jan, du har ret.
    Og vdr. Thy contra Christiania, det er kynisk sagt beliggenhed for kunder.
    Christiania har altid været center for narko handel, da kunder let kunne komme frem og tilbage, svært i Thy, og ikke så mange turister.
    Som “øjenvidne” til Christiania,s udvikling kan jeg kun beskrive det som en samling grådige svin der fupper alt og alle, under et skindække af musik og kultur.
    Det var den stærkeste bestemmer og tager de bedste boliger.
    Det var ren narko kapitalisme i fuld udfoldelse.
    Det var svært i Thy, derfor blev de som de blev ret alternative, og uden de store fortjenester på narko.
    Og i dag er de som de er et fortidslevn fra en tid for troen på en bedre måde at omgås natur og mennesker på.
    Stadig ikke var forpestet af konkurrence samfundet og alternative sandheder som at Saddam har wmd.

  36. Af Helge Nørager

    -

    Dobbelt “b” og “p”, driller altid mig også.

  37. Af Helge Nørager

    -

    En teori ordblinde behersker ofte andre sprog bedre, da de ved de staver dårligt og derfor bruger ordbog oftere.

  38. Af Niels Juul Hansen

    -

    1968 var året, hvor man i Frankrig havde studenter i gaden til demonstrationer sammen med arbejderne, og i USA, Storbritannien og mange andre vestlige lande havde kæmpedemonstrationer imod Vietnamkrigen – og det gav inspiration til Rolling Stones’ “Street Fighting Man” – og hvor vi havde et studenteroprør på København Universitet, der endte med at de studerende fik større medindflydelse.

    Personligt oplevede jeg det ikke som et enkelt år, men snarere flere år – fra 1965 og flere år frem, hvor unge opponerede mod de gamle borgerlige dyder. Man så betonkommunismens grimme ansigt i Sovjetunionen, USA’s støtte til fascistiske diktaturer rundt omkring i verden. Det var kun de allermest venstreorienterede fraktion, der så op til Sovjet eller Kina – ganske få procent. Det var opgangstider, og mange unge kunne vælge og vrage m.h.t. uddannelse og jobs. Der skabtes en ungdomskultur, meget påvirket af musik, hvor mange fik afprøvet euforiserende stoffer, og man kastede bort titlerne, blev dus og kom på fornavn.

    At det var de nu mindre borgerlige univerisitetsuddannede fra dengang, der senere endte på samfundet øverste poster, ser jeg ikke som en overraskelse.

    I de sidste årtier har vi set mange borgerlige universitetsstuderende, så gad vide om vi snart vil se “68-ne” afløst af nye regnearksdjøffer?

    Mange vil mene, at det allerede er sket.

  39. Af Maria Due

    -

    Helge Nørager, det er overhovedet ikke slemt med din ordblindhed. Så skulle du se, hvad en af mine bedste veninder, tandlæge og leder af en stor klinik, kan præstere. Det er tit uforståeligt, og hendes håndskrift ligner et barns i højst tredje klasse. Men mundtligt er hun velformuleret og altså også sikker på hånden med et tandlægebor.

  40. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg da ked af, hvis jeg afsporede debatten ved forslag om stavekontrol. Hvad med lidt debat om bloggens emne – hvis evnerne ellers rækker til det. 🙂

  41. Af Maria Due

    -

    Jan Petersen, da debatten aldrig lever op til dine forventninger, kunne det være en rigtig god idë, at du beriger et andet forum med alle dine pædofile indlæg m.m. Du synes ligesom ikke at have andet at trække på.

  42. Af Jan Petersen

    -

    AF MARIA DUE – 26. MARTS 2018 20:29, er det Frans og Vatikanet, du har i tankerne? I så fald findes der et hav af artikel, selv fra MSM fake news om netop det emne. 🙂

  43. Af R.H. Kristiansen

    -

    Jeg stødte på en gammel artikel i Information fra 2005 med et interview om og med Thomas Ziehe, en tysk professor i pædagogik født 1947, hvor han fortæller om børn og unges vilkår og liv i dag. Artikelen er selvfølgeligen 12 år gammel, men alligevel interessant. For mig, der var barn i 68 var artiklen interessant at læse. Interviewet med Ziehe afspejler nogle af hans synspunker, blandt andet, at børns store frihed i dag, kan være svær at takle og navigere i. I min undervisning har jeg lagt mærke til det interessante, at hvis vi har stillet en meget bunden opgave, har de studerende gjort sig store anstrængelser for at bryde de rammer opgaven var stillet med. Modsat har vi stillet helt frie opgaver, hvor vi hurtigt har kunnet aflæse, at meget få mestrer denne store frihed.

  44. Af Troels Grünbaum

    -

    Jeg synes faktisk, at det er på høje tide, at dén debat, som Jan rejser, bliver taget, og at Due skyder budbringeren.

    Borgerskabets “smagfulde diskretion” medførte tidligere – før 68 – at såkaldt pæne mennesker ikke “vaskede deres snavsede undertøj i fuld offentlighed”, som de sagde eufemistisk, når problemerne skulle skjules.

    Tavsheden var ofte alt andet end anstændig; den dækkede over mange overgreb mod kvinder og børn, som først kommer frem nu, hvor vi er blevet mindre autoritære og mere frisprogede.

    “Pæne mennesker”, der nægter at tale om seksuelle og voldelige overgreb, er ofte alt andet, end pæne; overgrebene må frem, selvom det kan være meget svært at høre på, eller læse om. Men man kan jo bare springe over, hvis man ikke orker, at læse om den slags problemer.

    Man skal selvfølgelig også kunne diskutere dén slags vanskelige emner, for det er jo ikke diskussionen af overgrebene, der er problemet, men selve overgrebene.

    Med andre ord; skyd ikke budbringeren, men straf de rigtige forbrydere.

    Den katolske kirkes skandaløse forhold til pædofile præster – og ditto, højtstående gejstlige – som kirken har flyttet fra sogn til sogn, når deres pædofile overgreb blev afsløret, så de kunne fortsætte med at begå seksuelle overgreb i andre sogne, er ved at ødelægge kristendommen i f.eks. Sydamerika, hvor flere og flere melder sig ud af den katolske kirke af samme grund.

    Hvis den katolske kirke havde taget dén diskussion i tide, og ikke forsøgt at skjule den, ved at holde hånden over pædofile præster, så havde den katolske kirkes ikke været i medlemskrise.

    Nu ligger katolikkerne, som de har redt.

  45. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt kan enhver “blind høne” vel “se”, at det er en afsindig god gammel artikel fra Information 2005! Hvad i øvrigt med et simpelt link til artiklen, så andre interesserede evt kan læse den? Bare et forslag. 😉

  46. Af Maria Due

    -

    Det tager mindre end fem sekunder at finde frem til artiklen, og det kan vi andre sagtens finde ud af. Den er ganske rigtig interessant men også skræmmende, synes jeg. Information har ikke så sjældent nogle glimrende artikler.

    “Thomas Ziehe mener, at børn i dag har svært ved at kende forskel på sjov og glæde. I skolen lægges der op til, at alt de laver skal være interessant og relevant for netop dem. Processen skal være sjov.

    “Vi har glemt at lære vores børn, hvad det vil sige at arbejde for noget, man ønsker sig. At det hårde arbejde i processen senere hen kan give en glæde og stolthed, der er meget mere værd end det umiddelbare sjov man har til hverdag,” siger han.”

    Stakkels børn. Han siger også, at når der er frit valg på alle hylder, vælger børnene noget, der handler om dem selv, og at det er helt legalt at tro, at Beethoven var en hund.

  47. Af Jan Petersen

    -

    “Viden” blandt “blinde høns” kan selvsagt fordeles på forskellig kaglende vis. 🙂

  48. Af Helge Nørager

    -

    Er enig i at få magter friheden i at løse en opgave, det er for mange lettere at “opfylde” en bunden opgave, der er grænser fastlagt og ros kan let opnås.
    Det med den frie tanke er straks mere kompliceret, for det kræver først og fremmest at den som skal bedømme opgave løsning er uddannet dertil.
    Det er ofte så let at snyde, vælg en opgave som den som skal bedømme intet ved om, og topkarakter er hjemme,
    Bevidste det med en opgave om amøber i 8 klasse, alle i klassen vidste at det var overfladisk viden, og valgt med henblik på at bevise at når den som skal bedømme en opgave intet ved.
    Gives topkarakter for ikke at afsløre dette.
    Det var et socialt eksperiment hvor underviser var hamster, og det virkede over alt forventning jeg fik 13.
    Og alle skreg af grin uden lærer fattede joke.

  49. Af Flemming Lau

    -

    Kreativitet er ikke begrænset til streg og formgivning. Alligevel er det deprimerende at se 12 årige tegne som 4 årige. Hvad er det egentligt for et univers vi tilbyder ungdommen…? Du skal kunne dansk, matematik og så kunne få pulsen lidt op! Og så har du en mobilos, hvis du skulle kede dig. Hvad med kendskab og anvendelse af div materialer? Vi curler løs, gennemtygger alt inden det gives til poderne. Miljøet er klinisk renset for alt hvad der ikke er strømlinet, og flere får allergi af at leve i så sterile omgivelser. Måske er det derfor at de unge ææælsker at vælte sig i smatten på Roskilde.festivallen..?

  50. Af Jan Petersen

    -

    Røverhistorier er vel OK, men når de overdrives, ender de vel lidt ude i hegnet – som en dårlig joke. 🙁

Kommentarer er lukket.