50 år siden 1968: Verden er aldrig så simpel, som utopister vil bilde os ind

Af Tom Jensen 123

Det er 50 år siden 1968, og det er en løgn, at vi ikke kan mærke ’68 i dag. For de fleste af os er 1968 og dens kombination af ungdomsoprør, venstrefløjsparoler og kvindefrigørelse synligt overalt, hvor vi bevæger os i livet.

For eksempel er de fleste voksne kvinder nu på arbejdsmarkedet, det var de ikke før. I 1960 var kun omkring hver fjerde voksne, gifte kvinde udearbejdende. Det var en regulær samfundsrevolution at det ændrede sig, og trods udeståender med ligeløn, kvinder i ledelser og barsel var det et grundfjeld under samfundet og vores alles liv, som blev forvandlet på noget, der ligner en enkelt generation.

Ungdomsoprøret der indledtes med afsæt i de højere uddannelsesinstitutioner, først i Paris og siden mange andre steder, er også mærkbare i dag. Pædagogikken blev forvandlet, og når dit barn i dag måske sidder i et elevråd, er det et resultat af det syn på børn og unge og deres berettigede krav på medindflydelse på eget liv, som oprøret bar med sig.

Det blev båret med helt ud i familierne. Opdragelsen gik fra at være autoritær til at være inddragende. Nogle gange så inddragende, at den blev til curlingforældreskabets fejende koste.

Og venstrefløjsparolerne… Ja, vi slap på den ene side igen ud af 70ernes munkemarxistiske jerngreb, især på universiteterne, men egentlig også bredere i meningsdannelsen. På den anden side er der megen venstrefløjstænkning, der efter ’68 blev knæsat som fuldstændig mainstream uundgåelighed. Man diskuterer ikke længere, om velfærdsstaten er en god idé. Man diskuterer i stedet, om den skal vokse med 0,5 eller 0,8 procent om året.

Den socialstat, der ikke mindst blev udbygget med vedtagelsen af bistandsloven i 1976, har politikerne siden kæmpet hårdt for at håndtere. Fra 80erne og frem begyndte et langt, intensivt og besværligt reformarbejde, der viste sig helt nødvendigt, fordi den universelle velfærdsmodel ikke virkede helt efter teorierne på den venstrefløj, på hvis visioner den dybest set bygger.

Trods reformer er velfærdsstaten dog i alt væsentlig kun vokset i størrelse gennem årene, hvilket om ikke andet understreger dens potentielle tøjlesløshed, hvis den ikke holdes i stramme snore. Bundlinjen er, at den danske samfundsmodel i dag er funderet på venstrefløjspolitisk tankegods. Det er vanskeligt at konkludere andet med et skattetryk på cirka 45 procent og årlige offentlige udgifter på den dyre side af de 1.000 milliarder kroner.

Med tanke på alle de venstrefløjsstemmer, der nu i 10-20 år med himmelvendte øjne har advaret mod den såkaldte neoliberalismes konkurrence- og minimalstat, da må man sige, at det er noget af en maksimal minimalstat, der er kommet ud af anstrengelserne…

På tværs af alt dette var der en kulturel dimension ved 1968, som man ikke skal glemme. Der blev løsnet for mange tøjler i omgangen mellem mennesker. Når du i dag siger du til din chef, og når jeg skriver du i denne klumme, er det et resultat af den mentale og kulturelle frigørelse, der var en del af 1968.

Det samme gælder sceneriet, hvis du ved en grusom fejl skulle forvilde dig ind på en dansk provinsbygågade en tilfældig fredag aften. De flaskesvingende, spritstive og i fuld offentlighed seksuelt opstemte ungersvende- og piger og deres brækklatter på hvert gadehjørne er også et resultat af 1968. Man gav slip på mange former og begrænsninger, og undervejs opstod en vis… formløshed. Det er vist ikke for meget sagt.

Hvilket vel også er et afsæt til den eftertanke, 1968 kalder på. Og har gjort det i nogle årtier nu, det er ikke nogen nyhed.

Meget af det der kom ud af ’68, ville de færreste moderne mennesker ved deres fulde fem drømme om at rulle tilbage. Kvinderne skal ikke tilbage til kødgryderne – lige så lidt som spanskrøret skal genindføres og ethvert spor af velfærdsstaten udraderes. Dét ville være minoritetssynspunkter i 2018, må man sige, og derfor er virkningen af ’68 varig. Det er et år, der ikke går væk igen.

På den anden side må der være plads til at gøre sig klart, hvad konsekvenserne er, hvis familiestrukturer imploderer og børn institutionaliseres fra tidlig morgen til aften fra de er seks måneder til de er på den anden side af 20 år.

Det må være i orden at definere grænserne for reformpædagogisk inddragelse, ansvar for egen læring og antiautoritær opdragelse. Hvad man også i de seneste årtier i tiltagende grad har forsøgt, både i skolerne og i debatten om forældreskabet og opdragelsen. Grænseløsheden har sine grænser.

Man må kunne tage et fundamentalt opgør med velfærdsstatens skyggesider: Afhængigheden af offentlige ydelser, mangelen på tilskyndelse til at arbejde og bidrage og det økonomisk bundløse hul, velfærden risikerer at skabe, hvis ikke der sættes tilstrækkelige grænser for den.

Og det må være muligt at tage livtag med bagsiderne af den kulturelle frigørelse. Det er muligvis det, #metoo er i færd med at gøre – ligesom tilfældet er med opgøret med misbrug af børn på danske filmproduktioner og den tålsomhed over for pædofili, der sine steder blev et vrangbillede på den seksuelle frigørelse.

Det frie menneske er et gode og en evindelig bestræbelse, men kun hvis mennesket i sin jagt på selvrealisering og personlig behovstilfredstillelse ikke gør skade på andre. Sker det, er friheden for dyrt købt.

1968 er overalt, hvor vi færdes i 2018. Det er ikke til diskussion. Til gengæld var det langt fra alt, 1968 skabte, der endte i idel hippielykke. Det har vi brugt 50 år på at finde ud af, til tider på brutaleste vis: Verden er aldrig så simpel, som utopister af enhver art ustandseligt vil bilde os ind den er.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

123 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    Forlod gymnasium som 16 årig, sikken en folk barnerø..ve, de tænkte kun på fest og undervisere have kun foragt overfor de lavere sociale lags børn.
    Fik heldigvis ansættelse som arbejdsdreng ved 2 fornuftige iværksættere, som krævede jeg meldte mig i a kasse og fagforening.
    Jeg fik ansættelse på 3F, udvikling EHT, og senere SEK hvor jeg deltog i 76E tastaturtester.
    Vejen var klar, fremtiden lys og lykkelig.
    Så kom 7 unge mennesker i et hjemmerøveri og et åbent kraniebrud, hjerneskade, retssager som fik dem alle i fængsel og kampen mod de sociale myndigheder for at få mit liv retur.
    Jeg afviste pension i 1983, jeg ville have min uddannelse og mit liv retur.
    Jeg blev elektronik mekaniker, og det var en lang kamp, men jeg ville ikke give op, i bakspejl sikkert en fejl i forhold til livsindkomst, men ikke i forhold til selvrespekt.
    Men mobber kors hvor jeg hader dem, de forpestede også mit korte ophold på gymnasium.

  2. Af Helge Nørager

    -

    Jan formoder du tænker på den med 9/11 du konstant fremtuer med ?.

  3. Af Flemming Lau

    -

    Det er ingen spøg at havne i hegnet på Roskilde, slet ikke når flere 100 unge presser på bagfra.

  4. Af Jan Petersen

    -

    AF HELGE NØRAGER – 26. MARTS 2018 22:22, det var nu mere din røverhistorie, jeg havde i tankerne. Men i øvrigt meget enig, ja 9/11 er da også alle tiders fede røverhistorie. 😉

  5. Af Helge Nørager

    -

    Og i 8 klasse var jeg elevrådsformand, medlem af LOE delegeret forsamling, medlem af Brøndby kommunes skole kommission som elev repræsentant, medlem af skolenævn som samme.
    Ret kvikt af en ordblind.
    Og gik med morgenaviser for bladkompaniet, samt gik til hånde i forældres ismejeri når de var omdelt før skole,

  6. Af r. vangkilde

    -

    Vi er forelsket i USAs overdådighed! er vi alle utopister, startede racehadet i USA 68.
    Vores hverdag er fyldt med Amerika på TV, film, nyheder, skydevåben, racehadet, og den pralende præsident Trump, som vi følger i tykt og tyndt eller, når vi stiller os til rådighed i nye krigseventyr og sanktioner, ELLER er USA blevet en del af vore sociale fællesskab, hvor vi har svigtet det Europæiske og nationale fællesskab, SKAL vi sige stop, og være mere neutral og selvstændige inden demokratiet går fallit.

  7. Af R.H. Kristiansen

    -

    Jan Petersen
    Din attityde kunne nogen gange give en anledning til at tro, at du har gået på en lilleskole med en meget fri tone og at du derved har svært ved at mestre ytringsfriheden ind imellem. Lige i Ziehes ånd. Med andre ord, hvad med at være lidt mere høflig? Må du have en velsignet aften.

  8. Af Helge Nørager

    -

    Så Jan min historie er sand, glemte jeg også var væbner i FDF.
    Jeg ved at det må være svært for dig at fatte, men selv unge mennesker kan være kløgtige.
    Specielt før kraniet smadres af en ungdoms kriminel løsladt af en dommer som blev fyldt med løgn af en socialrådgiver, systemet var så nederdrægtige at gøre til mig værge imedens jeg lå i coma.
    Tal om inhabilitet.

  9. Af Jan Petersen

    -

    AF R.H. KRISTIANSEN – 26. MARTS 2018 22:36, i øvrigt savner jeg stadig det link til den der gamle artikel fra Information 2005 – hvis ellers evnerne rækker til det. 😉

  10. Af Helge Nørager

    -

    “https://www.information.dk/2007/07/laerere-tage-magten-tilbage”
    Tog mig mindre end 3 sek.

  11. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det så interesserer jeg mig ikke en meter ud i personfnidder. Men der er tilsyneladende ingen her, der evner andet. Hvad en seriøs debat om bloggens emne?

  12. Af Helge Nørager

    -

    PS noget helt andet, forsøger at begrænse senvirkninger af hjerneskade og bruger PC spil.
    Er lidt stolt og vil pudse glorie, er lige kommet ind på top 1000 i Diablo 3 season score igen, ganske som sidste season, hvor jeg sluttede som 325 på Europa server.
    Og ellers er det mine missekatte, lidt trist set udefra, men sådan gik det.
    Men synes selv at bare det at være i live er lidt en bedrift, og at vi lever i spændende tider, jeg gerne vil opleve mere af.
    Jan har du bemærket SPARC fra MIT ?, den forventer jeg en del af, giver lidt mere tro på INXS interprise med de nye høj temperatur magneter.
    Fremtiden tegner lyst for dem som har et åbnet sind.

  13. Af Jan Petersen

    -

    SPARC fra MIT – øøøhhh – nej siger mig ikke en dyt, sorry.

  14. Af Helge Nørager

    -

    “https://www.theguardian.com/environment/2018/mar/09/nuclear-fusion-on-brink-of-being-realised-say-mit-scientists”
    Du kunne have ofret 1 sek på en søgning, fremtidens løsning på fusions energi ?.
    Der er nok 10000000000000000 hits på nettet.

  15. Af Helge Nørager

    -

    Måske 2 alt efter din taste hastighed 🙂

  16. Af Jan Petersen

    -

    10000000000000000 er mange hits, men inkluderer ikke mig. 😉

  17. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det så gider jeg ikke spilde mere tid her i dag, men tak for chat. 🙂

  18. Af Helge Nørager

    -

    Jan det påstås at det er godt for sjælen at lære noget nyt hver dag.
    Jan det er ikke ofte vi kommer drømmen om fusion nærmere.
    Jan høj temperatur magneter vil også gøre det lettere at bygge rumskib med motor som forvrænger tid og rum. Det er ikke fantasi, men NASA og JPL, MIT og andre der har et åbnet
    sind arbejder på sagen.
    Mennesket er på vej ud i stjernerne og det er den sande drøm fra 1968/1969, vi skal frigøre os fra de bånd som binder os og rejse ud i rummet for at sikre artens overlevelse,
    Apollo var starten, og den sande arv fra 1960,erne.

  19. Af Helge Nørager

    -

    Han var faktisk ret smart ham JFK. RIP.

  20. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Verden er altid simpel – løgnene om den er altid komplicerende. Verden er et let forståeligt naturprodukt – løgnene er primitive menneskeskabte produkter, som religioner, politiske holdninger og utopier.

    Løgne er det, vi mennesker har tilfælles, enten det er kapitalisme, socialisme, liberalisme fascisme eller en anden af de utallige andre forkvaklede ismer, vi har konstrueret i vor enfoldighed. Løgnene gør det muligt for os at samles i små grupper, der bekæmper hinanden og giver vort liv en slags mening.

    Ellers er der intet

  21. Af j b

    -

    Pilkunnussija, ikke jeg.
    Men “Summer of Love” var i 1967.
    Og hvad med Steve Jobs, Jaron Lanier m.fl.?.

  22. Af Jan Petersen

    -

    “Jan det påstås at det er godt for sjælen at lære noget nyt hver dag.” I så fald må min sjæl være i absolut topform. Jeg er meget åben og interesseret i mange vidt forskellige emner. Hvilket også inkluderer f.eks Apollo og hævdede månelanding med astronauter. Imidlertid æder jeg ikke al nyhedsinfo sådan blot råt for usødet. Men tillader mig at stille kritiske spørgsmål. Et meget væsentligt kritisk spørgsmål i den sag er The Van Allen radiation belt. Et problem ingen har løst i dag, og som helt sikkert også var uløst i 1969. For eventuelle interesserede Google selv videre om emnet. Faktisk meget interessant. 🙂

  23. Af Bjørn Sørensen

    -

    Den lange vandring gennem departementerne var venstrefløjenes mål, så de tog uddannelser der gav offentlig ansættelse.
    Den offentlige sektor voksede med ca 500.000, som overvejende er venstreorienterede, hvilket har sat sit præg på hvordan den offentlige sektor fungerer. De venstreorienterede 68ere er ikke ligefrem kendt for at være disciplinerede og professionelle. Men de er besat af en politisk dagsorden som har gjort at de har fået tromlet deres vilje igennem. Hvis de så havde skabt en velfungerende offentlig sektor ville det ikke have været så slemt. Problemet er at den offentlige sektor er baseret på uprøvet ideologi, som har vist sig ikke at fungere særligt vel, fordi man troede uden at vide hvordan den fungerer i relation til mennesket.
    Tillige er administrationen ineffektiv og produktiviteten var i perioden 1948-2008 uændret. til trods for at den private administration 3 doblede i samme periode.
    Så de venstreorienterede drømmere har sovet i timen, resulterende i at den offentlige service bliver beskåret fordi erhvervslivet ikke længere kan finansiere den.
    I øvrigt har den offentlige sektor aftaget overskudsproduktionen af akademikere som for manges vedkommende udfører jobs som kan udføres af almindeligt kontorpersonale, hvilket gør administrationen dyrere end nødvendigt. Osv. Osv. Osv.
    I udlandet har man længe privatiseret, som vi også er nød til fordi den offentlige sektor ikke har formået at få udgifterne under kontrol, så alle de akademikere man har ansat har ikke formået at skabe et velfungerende system. For mange kokke i køkkenet kan let spolere maden, er ikke et ukendt fænomen.

Kommentarer er lukket.