Putin spiser eftersnakkere som Marie Krarup til morgenmad

Af Tom Jensen 167

Man må sige at Marie Krarup kan noget med timing. Ufrivillig timing

26. februar udsendte hun bogen ”Ny Kold Krig” om Rusland og Vesten – og Vestens billede af Rusland. En bog der i øvrigt har fået pæne anmeldelser, fordi den giver plads til flere synspunkter om Rusland.

Samme dag var Marie Krarup arrangør af en konference på Vartov, og hun har bygget en facebookside med en stribe videoer, hvor hun leverer en haglbyge af udsagn om Rusland, der pænt sagt ikke flugter med de fleste danske politikeres holdninger.

I videoerne påstår Marie Krarup blandt andet, at Rusland ikke længere agerer ekspansivt. Hun siger, at russerne ”godt kan lide et autoritært regime”, og at det er tydeligt, at russerne er tilfredse med deres samfundssystem. Hun anklager mange i Vesten og i Danmark for at have et ”falsk fjendebillede” af Rusland og betoner, at Rusland ikke er en trussel mod Vesten. Faktisk er det snarere os i Vesten, der truer freden, lyder det fra Marie Krarup i en af videoerne:

”Det er farligt, hvis vi bliver ved med at sige, at Rusland har en ekspansiv strategi om at udvide deres territorium og undergrave de vestlige demokratier, hvis de ikke har det. (…) . Så risikerer vi at true russerne, som så kan misforstå os yderligere, og dermed bygge op til at forsvare sig imod os. Så har vi gang i en misforståelsesspiral, der kan ende i et brag.”

Med andre ord placeres ansvaret for det, Marie Krarup selv definerer som en ny kold krig, hos os selv – ikke hos russerne.

Det er et synspunkt der ligner noget, man har hørt før.

Men først mere om timingen, som Marie Krarup er lykkedes med bedre (eller værre) end hun givetvis havde forestillet sig.

For kun få dage efter hendes bogs udkomst blev den forhenværende russiske spion Sergej Skripal og hans datter Julia forgiftet i den britiske by Salisbury med en nervegas udviklet i Rusland. De to befinder sig stadig i kritisk tilstand på et hospital. En politibetjent, der tilså dem, da de pludselig sad livløse på en bænk, har også været alvorligt syg, og et antal mennesker og flere lokationer i den britiske by har været undersøgt for spor af den alvorlige nervegift.

Sagen har ført til den alvorligste diplomatiske krise mellem et vestligt land og Rusland i længere tid. Den britiske premierminister Theresa May konstaterede forleden, at alt peger på et russisk ansvar for giftangrebet, og Storbritannien besluttede på den baggrund at udvise 23 russiske diplomater.

Giftangrebet skete ikke mange dage efter, at præsident Vladimir Putin holdt en meget omtalt præsentation, hvor han brystede sig af, at Rusland har udviklet et nyt interkontinentalt atomvåben, der ikke kan stoppes af missilskjold – og som dermed udgør en konkret trussel også for USA.

Derudover timede Marie Krarup sin bogudgivelse smukt til opløbet i en russisk præsidentkampagne, hvor Putins værste politiske rival ikke fik lov til at stille op, hvor der har været et rungende fravær af en reel demokratisk debat, og hvor resultatet derfor er givet på forhånd: Putin vinder.

Man har lov til at mene, hvad man vil om Rusland. Og om, hvordan vi i Vesten bedst forholder os til Putins Rusland. Marie Krarup har også lov at mene, hvad hun vil. Men hendes åbenlyse eftergivenhedskurs over for det autoritære styre i Moskva er og bliver besynderlig og betænkelig.

Det er den dels på grund af den virkelighed, den tager afsæt i. Det står fast, at Rusland annekterede Krim og har ageret aggressivt i det østlige Ukraine. Det står fast, at der i Ruslands nærområde, ikke mindst i Baltikum, er voldsom nervøsitet over, hvad Rusland kan finde på som et muligt næste skridt. Det står fast, at Rusland på forskellig vis forsøgte at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016 via splidsående desinformation og hackingen af Det Demokratiske Parti. Det står fast, at Putin i praksis har indført et russisk enmandsdemokrati med voldsom undertrykkelse af det, der opfattes som afvigere – både holdningsmæssigt og på anden vis. Det er således slemt at være homoseksuel i Rusland i disse år. Det står fast, at Rusland i Syrien-krigen har handlet dybt problematisk i en alliance med det repressive, voldelige Assad-regime.

Alt dette ser Marie Krarup i betydelig grad igennem fingre med, åbenbart fordi hun betragter Rusland som en allieret i kampen mod politisk islam. Det er muligt, at det kan være sådan, men det er livsfarligt at anskue alt i verden gennem en så endimensionel prisme. Politisk islam er en alvorlig udfordring og fare.

Men der er også andre udfordringer og farer i verden. Rusland er en af dem, som det også fremgår af den risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Marie Krarup citerer i en af sine videoer. Her hæfter hun sig ved FEs konklusion om, at Rusland næppe vil foretage et direkte militært angreb på Vesten. Men det vil være synd at sige, at risikovurderingen frikender Rusland som en alvorlig udfordring for Danmarks og Vestens sikkerhed.

Jeg synes, Marie Krarup på bekymrende vis i sin tilgang til Rusland minder om de venstrefløjsere, der i 70erne bagatelliserede forholdene i Sovjetunionen og hellere så appeasement, atomvåbenfri zoner og fodnoter end en reel stærk front mod den kommunisme, man nok havde svært ved helt at omfavne Sovjet-style. Men som man omvendt heller ikke brød sig om helt og aldeles at afvise.

Derved bliver hendes tilgang til Putins Rusland ikke alene tilsvarende apologetisk. Den tager også grusomt fejl i forhold til, hvordan man bedst møder et Rusland og en præsident, der kun taler magtens sprog, kun forstår magtens sprog og kun er i stand til at bøje af for magtens sprog.

Eftersnakkere, derimod, spiser man til morgenmad.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

167 kommentarer RSS

  1. Af Niels Lemche

    -

    en-to-tre: Det er en prøve.

  2. Af Niels Lemche

    -

    Nå der er hul endnu!?

    Så prøver jeg lidt igen:

    Så nu kører putlikkerne på autopilot: BJØRN SØRENSEN: Rusland har aldrig angrebet Europa. Vorherre bevares, de har ikke bestilt andet siden Peter den Store. Men den lille “Bjørn” skulle læse lidt om deres Marskal Suvarov, bare for at nævne en enkelt. Russerrne har som alle andre europæiske nationer ikke bestilt andet end at slås mod alle. Og så skulle han læse lidt om deres erobring af Finland fra svenskerne. Der er en hel mytologisk svensk/finsk heltelitteratur om det. Når svenskerne valgte B ernadotte, var det for, at han sammen med Napoleon skulle gå mod Rusland. (fortsættes?)

  3. Af Niels Lemche

    -

    (fortsat)

    Og Jesper Lund har absolut ret: I 1956 angreb de Ungarn, da landet ville ud af bamsens jerngreb, og det samme skete i 1968, da de invaderede Dubceks Tjekoslovakiet. Lige nu har de travlt i Ukraine, i deres selvdefinerede interessezone.

    J.NIELSEN gentager vrøvlet, og når han nævner Krim, som om der er nogen måde at hævde legitimiteten af det overgreb, så kan man jo minde om angrebet på Georgien.

  4. Af Niels Lemche

    -

    (fortsat)
    Interessant, at de hele tiden refererer til vestens nyheder som fake-news. Men når man lever i et land med kontrollerede nyheder — staten kontrollerer — så kan det være vanskeligt at forestille sig en verden, hvor staten ikke kontrollerer noget som helst. Det kan Tom Jensen bedre end de fleste fortælle mere om, og det var til en stadig irritation for fortidens diktatorer, og er det stadig for nutidens.

    Fake news har ingen gang på jorden i længden i vesten. Der er simpelthen for mange alternativer til enhver nyhed, modsat hjemme i moder Rusland.

  5. Af Niels Lemche

    -

    og resten blev i filtret

  6. Af Maria Due

    -

    Thomas Borgsmidt – 20. marts 2018 1:08

    Ja, ja blind høne kan også finde et korn, og selv om du fornærmer Boris Johnsons skønne hår, som altid sætter mig i muntert humør, skal du have tak for linket til de to europæiske ledere, der opfører sig som mænd og udsender masser at signaler om handlekraft og vilje til at bruge den Skulle nogen være i tvivl, kan de hilse og sige, at musketéreden i den grad lever.

    For de lidt tunge i det, der ikke har fattet, at Putin løbende har travlt med at chikanere vor del af verden, kan linket desuden være en repetition til almindelig oplysning. Og lad mig så lige til sidst ytre lovord om Johnsons smukke engelsk.

  7. Af Maria Due

    -

    Thomas Borgsmidt – 20. marts 2018 1:08

    Ja, ja blind høne kan også finde et korn, og selv om du fornærmer Boris Johnsons skønne hår, som altid sætter mig i muntert humør, skal du have tak for linket til de to europæiske ledere, der opfører sig som mænd og udsender masser at signaler om handlekraft og vilje til at bruge den Skulle nogen være i tvivl, kan de hilse og sige, at musketéreden i den grad lever.

    For de lidt tunge i det, der ikke har fattet, at Putin løbende har travlt med at chikanere vor del af verden, kan linket desuden være en repetition til almindelig oplysning. Og lad mig så lige til sidst ytre et lovord om Johnsons smukke engelsk.

  8. Af Niels Lemche

    -

    Interessant, at putlikkerne hele tiden refererer til vestens nyheder som fake-news. Men når man lever i et land med kontrollerede nyheder — staten kontrollerer — så kan det være vanskeligt at forestille sig en verden, hvor staten ikke kontrollerer noget som helst. Det kan Tom Jensen bedre end de fleste fortælle mere om, og det var til en stadig irritation for fortidens diktatorer, og er det stadig for nutidens.

    Fake news har ingen gang på jorden i længden i vesten. Der er simpelthen for mange alternativer til enhver nyhed, modsat hjemme i moder Rusland.

  9. Af Jesper Lund

    -

    J. Nielsen
    Mener du at Finland hører til Ruslands interesseesfære? De to lande har jo en lang grænse til fælles.
    Af nyheder fremgår det at Finland har inviteret NATO til at afholde en militærøvelse i landet i 2020. Sikkert for give et signal til Rusland om at holde sig væk fra Finland.

    Du påstår at Vesten ikke skal frygte et russisk angreb på et vestligt land. Man kunne vende spørgsmålet om. Har Rusland grund til at frygte et angreb fra et vestligt land? Hvis nej, hvorfor har Rusland så den bekymring for at f.eks. Ukraine skal knytte sig til Vesten?

  10. Af Helge Nørager

    -

    I min barndom, var finner ret kløgtige, deres våben kunne benytte krudt og kugler fra begge sider.
    Noget med at det er ret praktisk i krig.
    Hvordan er det med de danske lagre af bomber til fly ?.
    Vi brugte alle i Libyen og endte med at kaste 1 tons cement bomber fra 10 kms højde, det er nemlig ultra præcist og ude risiko for piloter eller fly.
    Men de er vel blevet flydt op, og hvor mange er der så på lager denne gang. ?
    Med udsigt til de nye F35 er det vel rimeligt at spørge om, med mindre dem til F16 passer på en F35, hvilket med de interne bombebays nok ikke er sandsynligt, men hva så dyre fly er.
    Er der vel nok også råd til bomber, eller hva ?.
    Low tech er nu engang billigst, og det er vores store problem, for mod low tech krig fra terrorister virker vores dyre våben ikke meget.
    Der virker kun mere og mere indskrænkning af den personlige frihed, mere overvågning, og kontroldata fra vuggestue om børn og deres forældre.
    Det store kontrol samfund er åbenbart vores modsvar på low tech. og alle afgiver deres dyrt tilkæmpede friheds rettigheder, banale ting som privatlivets fred og ret til at bestemme egen påklædning, samt total kontrol af alle penge bevægelser.
    Husk at dog kun gælder for menigmand, de rige flytter rundt på deres penge som altid, men skal betale lidt mere til advokater.
    For der er altid en advokat med et godt råd om hvordan skat svindels.
    Men privatlivets fred er ofret og til de ydre fjender købes nu F35, dog uden bomber for de er ikke helt produceret der er vist lidt praktiske problemer med design og den slags.
    Men den flyver fint, når den flyver ganske, som IC4 kørte godt når det kørte……………..
    Men flere våben, ned med topskatten, det er de fremmedes skyld det hele, hvilket er ganske sandt i Libyen, altså det med de fremmede.

  11. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Det er fantastisk, at den gennemperverterede antikommunistiske amerikanske propaganda fra den kolde krig af løgnefabrikanterne i Langley genbruges i Vesten nu som gennemperverteret antirussisk propaganda af samme fabrikant. Man har ikke evnet at forny temaet. Det er der ikke noget at sige til. Den fungerede utrolig flot dengang. Ikke et øje var tørt, når amerikanerne forsikrede os om, at vi var sikre under atomparaplyen. Det var vi ikke – tværtimod.

    Europæerne er i dag i samme situation. Under ledelse af et par blinde angloamerikanske førerskikkelser følger europæerne som lemminger i sporet, der leder direkte mod afgrunden. Lemming-instinktet nu Nato- eller musketer-instinktet er i fuld kontrol. Vi ved hvordan det ender, hvem tør bryde ud af flokken?

    Hvor findes den europæiske politiker, der vil påtage sig at ændre kursen og droppe flokinstinktet, der har bragt Europa så mange krige, lidelser og elendighed? Europas fortid har demonstreret at militarismen ikke har en fremtid, der er til at leve med. Er Europa så gennempryglet, at den ikke tør se kendsgerningerne i øjnene? Europa skal tro på sig selv – hverken på May, Trump eller dem der ligner.

  12. Af r. vangkilde

    -

    DEN RUSSISKE SKOLE, – er den kommunistiske og katolske opdragelse i det russiske
    sprog og kultur, hvor værdierne havde fælles ejendomsret, eller var “TYVERIET” en legal form for overlevelse, når arbejderen tog materielle goder med hjem, eller solgte
    det privat, som min russiske ven siger på demokratisk (når skat er 90% + 10% i løn),
    Så måtte det ende galt. ENKLAVEN i London er et symbolsk bevis på, at de private
    hænder og ejendomsretten var et ta´ selv bord. Eller “sort-hvid vask” som sker i stor
    stil i gråzonen af nye lande, hvor nyrige russere simpelthen køber en bank.

  13. Af R.H. Kristiansen

    -

    Det er interessant at se hvordan én person skiver under flere navne her på bloggen. Her ser vi Anna Libak nævt, fordi hun ikke bryder sig om Putin og hans politik, derfor bliver hun gjort til en fortaler for venstrefløjen, selv om hun nok er højreorienteret. Hun har muligvis skrevet i Information, som er Danmarks lødigste dagblad sammen med Weekendavisen. Anna Libak har arbejdet for bladhuset Beringske de sidste mange år. Lars Seier Christensen gøres af denne blogdeltager til en talsmand for Putin og Trump, som var han et sandhedsvidne om begges edruelighed. LSC er imod EU, fordi han ikke ønsker at få sin økonomi regulæret af EU. Formanden for NB er en person med flere lukkede microfirmaer (se Virk) bag sig og bestemt ikke en, der har skabt nogle værdier i det private erhvervsliv, trods hendes krav til andres indsats. Lad os se, om det bliver ændret med den nye velhavende kæreste hun nu har? På bloggen ser vi påvirkningsagenter fra diverse steder, så som Tyrkiet, USA og Rusland og Danmark/Schweiz, som skriver som det behager deres arbejdsgivere. Lad os nu se om denne tekst får lov til at passere?

  14. Af Jacob Fiil

    -

    Eller også har Marie Krarup bare lidt bedre forstand på Rusland (som i lidt bedre forudsætninger og sat sig lidt bedre ind i!).

  15. Af Bjørn Sørensen

    -

    Når jeg skriver at Rusland aldrig har invaderet Europa, mener jag Vesteuropa.
    Mange af de østeuropæiske lande havde fascistiske regeringer i 30-erne, hvorfor de blev befriet for fascisme og erstattet med kommunisme. De lande var så indtil kommunismen fejlede under sovjetunionens “beskyttelse”. Så hvis de ikke fattede det, blev de sat på plads.
    Derimod har vesteuropæiske lande angrebet Rusland adskillige gange.
    Hvad angår Finland er det et område som længe var under fremmed kontrol, ligesom Ukraine, og blev først selvstændigt efter Zar-Ruslands kollaps. Så takket være Sverige kontrol af landet siden middelalderen, blev befolkningen langsomt skandinaviseret.
    Hvad angår Georgien var det præsident Mikheil Saakashvili som startede krigen og ikke Rusland.

    Det er et kendt trick at finde en syndebuk når man selv har uløselige problemer.
    Putin og Rusland er blevet gjort til syndebuk for Vestens manglede evne til at løse deres selvskabte problemer, hvilket jeg mener er at skyde sig selv i foden.
    EU og USA er i en eksistentiel krise, som den “gamle” politiske elite ikke magter at løse.

  16. Af hr.. han..

    -

    Det er ikke Marie Krarup som er klakør.
    Det er højrefløjs bloggerne på Berlingske som helt ukritisk videregiver USA`s og de danske poltikeres løgnhistorier.
    Det er en skamplet på Danmark, at vi ikke længere har en uafhængig og kritisk presse.

  17. Af Henrik S

    -

    Martin Jørgensen igår 13.18
    Jeg synes roligt man kan sige at EU har skadet Danmark mere end Putin har skadet os.
    Bare man tænker på hele den muslimske indvandring som EU har iscenesat , får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
    Uanset om Marie Krarups blodsukker var lavt eller ej.
    Jeg er ikke inde i alle enkeltheder om Putin fordi jeg kun følger den elendige danske presse , men jeg kan slet ikke se fra de oplysninger vi har i DK , at han skulle være så slem.
    Ok Krim var ikke pænt , men lidt forståeligt mhp deres sortehavsflåde der var ved at falde i NATOs hænder , men intet imod hvad USA har lavet i syd og Mellemamerika incl Cuba.
    Ellers ser Putin da venlig ud – opruster , og hvad gør vesten?Så vidt jeg kan se var det Trump der startede.
    Vesten har uafbrudt provokeret Putin , og synes jeg helt unødvendigt
    Putin støtter ( af flere grunde) Asad (som er ret vestligt uddannet ) i Syrien , vi støtter islamistiske stammer , der måske siger de vil demokrati , men kan man tro på det eller ville vi få et præstestyre som Iran hvis de fik magten.Jeg tror mest det sidste , også fordi jeg ikke tror oprøret startedes af fredelige demokratitilhængere.Der skal anderledes holdninger til at starte en krig.
    Så havde vi ikke haft Putin havde vi med EUs og USA s hjælp fået en islamisk stat som vi fik i Ægypten en periode til militæret tog over.
    Og jeg personligt foretrækker et ikke religiøst diktatur fremfor et religiøst diktatur.
    Dertil er jeg bange for at alle de religiøse syrisk fanatikere er ved at flygte til Danmark og Sverige.
    Og dem slipper vi ikke af med , da de vil være personligt forfulgt i Syrien – for krigsforbrydelser.
    Alt i alt tror jeg verden ville være bedre , hvis vesten forsøgte at være imødekommende overfor Rusland , men jeg opfatter , at vi er ,lidt uforståeligt , det modsatte.
    PS Er der nogen der kan fortælle mig hvorfor Danmark tillader er land som Qatar at bygge Danmarks største moske i København.
    Qatar er verdens rigeste land pr hoved , dybt muslimsk , men tager ikke en flygtning.
    Hvorfor er danskerne så hovedrystende dumme?
    Vi fortjener i den grad at blive forvandlet fra et superland til det modsatte , som vi nu er godt på vej til.
    Se blot en estimeret professor , opvokset i Skovshoved .
    istedet for at nyde sit otium i en villa i Gentofte , må han flygte ud på landet til arvefjenden i Sverige. Det var ikke nødvendigt før EU.

Kommentarer er lukket.