Friheden flyver og ansvaret styrter

Af Tom Jensen 26

Den første koncert, jeg tog til uden mine forældre, foregik ved Moesgaard Strand syd for Aarhus. Det var i sensommeren 1982. Ved koncerten spillede Gnags, Bifrost og Clausen & Petersen – med flere. 70erne lå endnu tungt over Danmark. Begivenheden var rig på venstrefløjsslogans og moraliseren. Imod atomkraft og for miljøet, eksempelvis.

Men åbenbart med en tålsomhed over for selv at tilsvine omgivelserne og sig selv. Da jeg forlod koncertpladsen for at tage bussen og toget hjem, var luften tyk af hashrøg, og affaldet fra en hel dags kulinariske og alkoholiske eskapader flød i bakkerne foran scenen.

For mig var det en tidlig erkendelse – jeg var 16 år: Det var let nok at synge med på de rigtige meninger. Det var straks sværere at efterleve dem selv. Forbavsende få syntes at hæfte sig ved det mærkværdige i at hylde slogans om klodens miljø, samtidig med at man skødesløst smed endnu et burgerpapir på jorden.

Den personlige frihed fremhæves ofte som en kerneværdi af mennesker af borgerlig observans. Det er der ikke noget forkert ved. Den frihed der består i ikke at blive flået i skat, ikke at være underlagt en mægtig stats detailreguleringer, og den frihed der består i at have plads og mulighed til at forfølge sine drømme uden at hverken de økonomiske, kulturelle eller politiske rammer opleves unødigt begrænsende – det må og skal være en kerne i ethvert borgerligt projekt.

Men der er en tendens til, at man samtidig ofte glemmer at tale om det personlige ansvar, der følger med. De to, friheden og ansvaret, må følges ad som tvillinger. For frihed uden noget ansvar er gold egoisme. Og ansvar uden nogen frihed er brutal trældom.

Desværre virker det som om ansvaret, det personlige ansvar, som begreb og værdi bliver mere og mere udgrænset i det samfund, vi lever i. Måske fordi vi er blevet vant til, at andre i vidt omfang klarer vores problemer, når de opstår. Det er muligvis en utilsigtet bieffekt ved velfærdssamfundet. Tilskyndelsen til selv at tage fat, selv at tage ansvar, vil uundgåeligt vige, når systemet evindeligt og villigt træder til. Så behøver man jo ikke. Og ansvar er lig med at behøve.

Ovenikøbet er selve begrebet udvandet. Hvor mange politikere har ikke taget ansvar for det ene eller det andet, uden at det har betydet noget udover muligheden for at lukke en møgsag og komme relativt ubesmittet videre?

Men ansvaret er et begreb, der er dybt indlejret i selve menneskeligheden, etikken og vores kristne kulturarv. Det ligger f.eks. i sætningen ”Du skal elske din næste som dig selv”. Dén sætning handler om ansvaret. Og om hvordan det nødvendigvis må række ud over én selv for at give mening. Mange af os kender det utvivlsomt fra arbejdslivet: Folk der påtager sig et arbejde eller et projekt udelukkende med egen vinding, position og karriere for øje, er inderst inde ikke ansvarlige. For de ser sig selv først – og sidst. Der må være mere i det end det. Et højere formål. Noget der gavner andre end den enkelte.

Vi taler imidlertid for lidt om det, ansvaret. Det personlige ansvar. Vi taler for lidt om det i helt konkrete samfundsdiskussioner, som pågår lige nu. Vi taler for lidt om det, når det eksempelvis handler om unges narkotikaforbrug i nattelivet. Flere er på kort tid døde eller er blevet indlagt med alvorlige symptomer på en overdosis efter at have indtaget stoffet MDMA. En trist og bekymrende kendsgerning, som øjeblikkeligt kalder på samfundets indgriben. Det er udmærket at tage en fælles snak om det; eksempelvis om det forslag, misbrugskonsulent Henrik Rindom kom med om et slags testcenter, hvor folk kunne få undersøgt, om deres ecstasy-piller er forurenede eller ej.

Men dybest set er det jo symptombehandling, som helt undviger diskussionen af det personlige ansvar. Eksempelvis hos en forældregeneration, der tilsyneladende magtesløst ser til, mens en del af deres børn vælter sig i stoffer i nattelivet. Hvad skal der til for at bringe forældrene ud af magtesløsheden? Spørgsmålet er givetvis vanskeligt at besvare, men ikke at forsøge er i hvert fald en slags ansvarsløshed.

Vi kan også vende os mod hele #MeToo-debatten og dens udgangspunkt i kvinders oplevelser af at blive krænket og udsat for seksuelle overgreb, hvilket der nu mere end nogensinde før kan tales åbent om. Det er vanskeligt at se dette som andet end en kolossal frisætning og dermed udtryk for en god, borgerlig dyd: Flere vrister sig fri af tavshedens og tabuiseringens mentale fængsel, og det er godt. For så er flere mennesker frie.

Men rigtigt spændende bliver debatten for alvor, når man også får ansvaret med. Den enkeltes ansvar for at opføre sig ordentligt over for andre, eksempelvis. Det er indlysende, at de to sider følges ad: Hvis for få kan finde ud af at håndtere det personlige ansvar for egne handlinger i et samfund, hvor grænseløsheden synes at have været en styrende værdi siden 1968, vil færre i virkeligheden ende med at være frie. Og så ender den oprindelige frihedssøgen nemt som sin egen værste fjende – fordi den glemte det samtidige ansvar, som friheden uundgåeligt bærer med sig, og som forpligter på ikke at lade selv den herligste hedonisme gå ud over andre.

Ligesom dér på Moesgaard Strand i 1982, hvor friheden fløj med Clausen & Petersen, og hvor kloden blev reddet i malmfulde ord, mens jorden gradvist forsvandt under det henkastede skrald uden at nogen så hykleriet og den manglende forbindelse mellem frihed og det ansvar, der altid må følge.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

26 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Imod atomkraft, og for miljøet. Suk…

    Vi havde sparet atmosfæren for uanede mængder CO2, hvis vi havde fået atomkraft allerede i halvfjerdserne, i stedet for kulkraft. Uranen kunne vi have hentet i Grønland, der samtidigt ville være blevet et langt rigere samfund, end det er nu.

    Men nu er der en ny chance for Grønland; der er gigantiske mængder metanhdrat i havet ud for Grønlands kyster, og både Kina og japan demonstrerede i 2017, at det er muligt, at udvinde metanhydrat.

    Eksperter anslår, at en kommerciel udvinding af metanhdrat er realistisk mulighed fra omkring 2030.

    Hvis vi ikke udvinder dén metanhydrat, der findes ud for Grønlands kyster, og usdvinder energi af den, er der stor risko for, at metanen bare fordamper op iatmosfæren, på grund af de stigende havtemperaturer.

    Så vil metanen fra metanhydraten gøre langt større skade, end hvis vi henter den op, og udvinder energi af den.

  2. Af Flemming Lau

    -

    Tom Jensen, jeg tror løbet er kørt. Vi ejer jo ikke noget så gammeldags som Gudsfrygt mere. I gamle dage hed det “Elsk Herren din Gud, og din næste som dig selv!” Når vi idag skal køre oppe på de høje moralske nagler, bruger vi idag det amputerede budskab; “Elsk din næste som dig selv!” Men det hverken kan eller vil vi!

    Når vi politisk går tilbage til Steinckes socialreform, og senere bistandsloven, troede man på det tidspunkt, at det var et udtryk for behjertet omsorg og ansvar for de svageste i vort samfund. Da Muren faldt sagde Clinton at nu var det alles kamp mod alle, forstået på den måde, at kapitalismens eneste fortsatte legitimitet før Murens fald, var en bedre omsorg i vesten end den østen kumme fremvise. Da vesten nu ikke mere behøvede at lægge sig i selen, på det sociale område, var der frit spil for røverkapitalismen og deres bitre frugter har vi smagt de sidste 10 år!

    Derudover har vi i Danmark fået knæsat princippet om at konkurrence er sundt, i det offentlige og man har fået afprøvet New Public Management til det absurde. Kommunal og skolereformen tja! Mindre nær demokrati og en hel del af skolebørnene er plaget af angst. Når de bliver lidt ældre venter submiljøerne med overfladisk fællesskab og narkotika en masse, med hjemløshed og kriminalitet til følge! Frihed under ansvar…..?

  3. Af Finn Bjerrehave

    -

    Ansvar for Danmark, forsvandt med værnepligten blev frivillig, og menneskets søde børn fik aldrig en lige vej, og vores omgivelser bliver resultatet.
    Aldrig har så mange blevet skilt, aldrig har vi haft så mange singler og aldrig har vi været rigere, og aldrig har vores kultur været så meget på glatis, og kan vi finde vejer fremover endda med 500.000 fremmede i landet, endda personer som ikke gider vores kultur, men siger tak for vores penge.
    Ansvar i vores politiske hverdag hvor vi mener 10 partier skal forvirre en stabil hverdag er nok vores største selvmål, og kan det aldrig blive bedre. I Tyskland kan man samarbejde over midten ,og hvis vi kunne det samme, blev DF samt Kommunisterne i baghjulet og Danmark kunne se fremad, men dette svendestykke er nok ikke politisk interessant, og vores ustabile mindretalstyre fortsætter.
    Ansvar er at forstå EU er samarbejdets gud, og jo før vi indser samarbejde er tryghed samt vi selv er med i lovgivningen, jo mere kan vi påvirke med vores holdninger, og Månen er mere end lys om natten.
    Samarbejde ansvar samt EU, danner vores trygge fremtid. Finn Vig

  4. Af Lone Beck

    -

    Personligt ansvar, skriver du, Tom – og fortsætter med at give forældrene ansvaret for unges adfærd i nattelivet.
    Hvis ansvar og frihed skal følges ad, og det skal de naturligvis, må de unges frihed til at gå i byen nødvendigvis ledsages af ansvaret for at forvalte friheden fornuftigt, herunder takke nej til stoffer. Mon ikke også det er hvad langt, langt de fleste af dem har lært af deres forældre? At de så ikke altid retter sig efter mor&far, er – deres eget ansvar!
    At blive ved med at give forældrene ansvaret for deres store/voksne børns dumheder længe efter, at børnene har fået (eller tilkæmpet sig!) deres frihed, er IKKE at tale om personligt ansvar, men sådan cirka det stik modsatte.
    Men, ja, lad os for himlens skyld tale noget mere om det personlige ansvar.

  5. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Det er ynkeligt, at højrefløjen endnu ikke er kommet sig over, at ingen ville lege med dem i -68. Ingen bør i dag være i tvivl om, at borgerskabet har skabt den igangværende elendighed, og det er plat, at man stadig lægger ansvaret på 68erne – og værre – og deres afkom.

    Efter års misregimente af det danske samfund, hvor de borgerlige partier har demonstreret deres manglende evner, rækker deres fantasi ikke længere end til at klamre sig til venstrefløjens påståede udskejelser og deres forfærdelige følger. Tag nu ansvaret for egne fejl. Det er på tide, at højrefløjen demonstrerer lidt ansvarlighed.

  6. Af Finn Larsen

    -

    Flere fornuftige synspunkter i klummen. Det er dog svært at se pressen eller Berlingske som en part der gør det store for at fremme disse synspunkter. Vi lever i en tid hvor det at opføre sig dårligt nærmest er blevet at adelsmærke og personer som Trump, Berlusconi og vores egen Lars Løkke hyldes for deres friske facon. Journalisterne boltrer sig med politikerne og hylder deres talent for spin og magtudøvelse.
    Problemer og deres løsning fylder alt for lidt. I bund og grund tror jeg at rigtig mange danskere skulle nøjes med at læse Ingeniøren.
    Et af de mest positive nyheder vi har set i et stykke tid var at EU nu vil sørge for at alt plastic skal være genanvedeligt inden for en kort årrække. Se det er at tage ansvar. Det er sådan noget vi har EU til men pressen er revnende ligeglade med den slags, sålænge en eller anden DF’er siger et eller andet frygteligt i offentligheden. Løsninger, som vi andre da også kunne finde på at tænke, men de fleste af os nok konkluderer at klogere folk tager sig af.

  7. Af R. H. Kristiansen

    -

    Var det moraliserende, at være imod atomkraft og tale for grøn energi i 70erne, som Tom Jensen skriver i begyndelsen af sin blog. Jeg mener ikke, at det er moraliserende, men yderst vigtig tankegang. Mange drøfter, at atomkraft i virkeligheden er den reneste enegiform. Så længe sikkerheden er i orden mm. er det en fornuftig energifremstilling. Restprodukterne er yderst farlige og svære at komme af med. Til gengæld er teknikken meget farlig, hvis noget går galt. Jeg har beskæftiget mig med emnet bæredygtighed i mit arbejde i mange mange år. I byggeriet kan der være mange penge at spare, både i udførelse og drift, hvis man tænker sig godt om. Jeg kom til København, som ganske ung, hvor Barsebäck stod og kneisede tæt på Københavnerne og virkede endnu. Nu er det lukket. Det var utrolig arrogant og tåbeligt af svenskerne, at placere et atomkraftværk klods op ad et andet lands hovedstad. Det er også utrolig arrogant og tåbeligt af Donald Trump rent ud sagt at ignorere, al tankegang vedrørende vedvarende energi, når man tager det i betragtning, at USA i mange herrens år har forbrugt hvad det svarer til halvdelen af al energi på kloden. Det er faktisk USA og den vestlige verden, der har været de største forureningssyndere på vores klode. Nu er Kina ved at overhale USA i energiforbrug, men fremstiller stadigvæk en stor del af næsten alting til hele klodens befolkninger. Det er vores ansvar at tænke os om, passe på klimaet og vores smukke jord.

  8. Af Helge Nørager

    -

    En tanke, sikkert en tanke torsk, men alligevel.
    Hemmelige afstemninger til valg, er den ultimative fralæggelse af personligt ansvar.
    Vi stemmer, og når levebrødspolitikkere laver store fejl, sker der 99,9% af tilfælde intet, de genvælges.
    Men ansvaret for at de samme politikkere laver flere fejl, efter et nyvalg er jo vælgernes.
    Men ingen har ansvar for det var hemmeligt hvad der blev stemt.
    Og det jo politikkernes anssvar at lede landet ikk………

    Nå sikkert for mange forklaringer, men kort sagt.
    Hemmelige afstemninger er det samme som at fralægge sig personligt ansvar for hvad som sker.
    Og når vi dyrker dette i vores mest hellige gerning, nemlig valg af politikkere, er det da klart at denne fralæggelse af ansvar også dukker om andre steder i vores gerninger, som f.eks ikke at finde en skraldespand, ude i naturen, men blot droppe affald, som vi stemmer til et folketingsvalg, anonymt og uden ansvar.
    Det kaldes hemmelig valg og dyrkes som en afgud, men det er blot det totale aflæggelse af ansvar for hvordan tingene går.
    Og det smitter af på alt i samfundet………………

  9. Af gerald wiltek

    -

    Vi burde alle vaere anarkister. Og det betyder blot at man ikke fortaeller andre hvad man kan og ikke kan, og mht ansvaret, ikke goer ikke imod andre hvad man ikke vil have gjort imod sig selv.
    Saa der boer vaere personlig frihed, indtil man stoeder ind i andres frihed.
    Hvad vi har nu er et fascistisk samfund, hvor kapital og stat danner front imod borgerne. Flaar dem i skat og begraenser deres indflydelse. Og ja, det gaar endda saa langt ned som muligheden for at kommentere paa Berlingske! 😉
    Politikerne frygter folket, og med god grund. Der bliver handlet over hovedet paa de fleste og der gaelder een regel for magthaverne og en helt anden for Hr. Jensen.
    Tror nogen at politikerne staar i koe for at blive frisket inden fly-rejsen? Eller proever at faa fornuft ind i hovedet paa en offentlig sagsbehandler? eller kaemper med en laege der har fastlagt baade behandling og sygdom, – forkert!
    Der er noget rivende galt i de befoejelser staten har tiltvunget sig over aarene, og noget helt pivende forkert i at folk finder sig i at blive behandlet paa denne maade.
    Men det er blevet “arveligt” at acceptere en saadan tilvaerelse. Det bliver tvangsfodret i skolerne og Janteloven skubber bag paa. De der ikke vil finde sig i det bliver straffet indtil de boejer sig eller flytter. Og Danmark ender med en befolkning bestaaende af afhornet malkekvaeg. Vi er der sikkert allerede.

  10. Af poul hansen

    -

    Iflg. wil ly søvn dal er politikerne og journalisterne inde i en dødedans med kurs mod helvede. Det er vel derfor TitanicDanmark og vi allesammen er på vej mod et forrykt og jungleagtigt samfund. (lige som Sverige.)

  11. Af otto barreth

    -

    Det er et sporgsmaal om foraeldrene er i stand til at paatage sig et ansvar overfor sig selv, og da slet ikke overfor bornenes.
    Ca; 50% af ungerne er opvokset i skyggen af skilsmisser, foranlediget af at foraeldrene ikke kunne enes.
    Maaske er dette medvirkende til at ” en del af deres born, vaelter sig i stoffer” som Tom Jensen lakonisk skriver.
    Naar jeg i dag taler med skilsmisse ungerne, som nu er voksne, fortaeller de at deres verden brod sammen, om smerten, og samtidig blev de presset til at acceptere den nye pap-mor/far.
    Hvor fattigt et samfund!

  12. Af r. vangkilde

    -

    DET POLITISKE ANSVAR ER SKATTEFRI, – velfærds omkostningerne er steget af helved til, og den nye nationale velfærdsfællesskab, hvor moralen er at leve af andres skat- og afgifter ELLER,
    kald det “politisk ateisme” at være neutral politisk, som gøre din egen fordel, at skabe forskel i politiske alliancer, hvor ansvaret er et fravalg, (passiv beskæftigelse, og konkurrence frihed).
    DFs centrale og defensive politik blev skabt i 01, da “frihed og ansvar” blev til kontrakt politik,
    ELLER forskellen på 68″ skattefrihed pr. husstanden var 1/4 skat, og i 2001 er 1/2 til skatten,
    som gør reformer overflødige, og den politiske fjende er blevet integrationen.

  13. Af niels peter lemche

    -

    Det kunne jo være, at vi skulle holde op med at tale om frihed. Se på denne overskrift i Berlingeren idag:

    “Jeg står i Sydfrankrig, og pludselig tikker der en arbejdsopgave ind på mobilen. Velkommen til dit nye arbejdsliv”

    Friheden er en indbildning. Vi er hele tiden på, så at folk går ned med stress, det er der mange gode grunde til. Når jeg tog ud at rejse i “gamle dage” — for ikke så mange år siden — så var jeg væk. Verden meldte sig først tilbage, når jeg kom hjem, og aviserne lå i en bunke i entreen.

    Men vi er på hele tiden: Vi skal have frihed og vi skal have ansvar, hele tiden. Så mine teser her er: For megen frihed leder til ufrihed, og for meget ansvar leder til uansvarlighed, fordi ansvaret bliver umulig at bære. Og så hjælper det ikke, at verden står rundt om dig og råber: Du skal vise ansvar!

    Og så noget selvmodsigende: Det var reglen i gamle dage, at frie mænd kunne forsvare sig selv og deres familier. Derfor var de alle bevæbnede. Det var simpelthen et tegn på, at der var tale om en fri mand, når han var bevæbnet. Det er jo det synspunkt, der står bag riffelsyndikatets politik i USA: men hvad leder alt det “ansvar” til: Uansvarlighed. Vi havde herhjemme i mange år en lignende diskussion omkring hjemmeværnets våben, og der var for mange sager med misbrug (bl.a. mord) af hjemmeværnets våben. Det er vist blevet løst.

    Og så lige til R. H. KRISTIANSEN: Jeg var selv for Atomkrfaft osv; men Tjernobyl og Fukushima har vist, at den er for farlig. Der var knapt tyve år imellem dem. I den bedste af alle verdenener kunne sikkerheden måske være i orden, men vi lever ikke i den bedste af alle verdener. Desværre. Tænk på, hvad der ville ske, hvis Putin blev rigtig knotten og sendte sine a-bomber ned i Ringhald i Halland, kun 50 km fra Læsø!

  14. Af Finn Bjerrehave

    -

    Putins troldefabrik styrer mere end ønskeligt, måske DF – EL -Grøn omstilling -nej tak til A-kraft etc. nemlig Russisk gas og kampen er vundet, Trolde flytter ansvaret og populismen æder den sande politiker hvor alle er til salg, og fremtiden bliver at rede trådene ud, uden folkelig opbakning, de gode vil nemlig altid være et skridt foran, og den objektive politiker får baghjul, og ansvaret blafrer i vinden.
    Hvis vi ikke som efter besættelsen får en samlingsregering, taber vi foreløbig fremtiden, men altså Putins Trolde spænder ben og populismen hænger ved.
    Ansvaret styrter. Finn Vig

  15. Af Stig Nielsen

    -

    Hvem skal stå for et ansvar i DK´s frie velfærdsstat og familier i dag, ja…

    Det skal ihvertfald ikke alene være således, som nutidens velfærdsstat dominerer både DK, fa-
    milier og individet i sig selv, og således som det har udviklet sig i de senere år her i landet, med de over 750.000 offentlig ansatte i de regionale og kommunale systemer. For så har vi ikke et
    frit og frit-tænkende Danmark mere, som vi ellers altid tidligere har brystet os af – så lækkes
    dette vores frie ansvar i familierne langsomt over til et menneske-fjernt bureukrati styre, der
    ikke viser et oprigtigt menneskeligt ansvar overfor borgerne, som kun egentlig hersker i en familiemæssig sammenhæng. Tag bare de ældres forhold i et Danmark, hvor de unge og yngre generationer ikke forstår at deltage i deres naturlige omsorg for deres forældre, når
    de bliver gamle – men udebliver i de ældres hverdag og liv og fejlagtigt tror, at helheden i
    dette ældreliv automatisk i en velfærdsstat er oveladt til disse næsten 800.000 offentligt
    ansattes forgodtbefindende, og således helt har fralagt sig sit eget ansvar som børn og
    børnebørn overfor deres forældre. Utallige daglige eksempler fra denne ældre-verden dukker til stadighed op i mediedækningen. Så hvordan skal vi så få genvundet dette an-
    svar i familierne fra dette kolos af u-menneskelig.bureaukrati, som ofte hersker i DK for
    tiden ? og svaret bliver nu naturligt 1) at stat, regioner og kommuner skal lære deres egne
    gænser for denne udvikling at kende og væsentligt 2) at Folketinget skal i gang med at
    lovgive om ansvarsfordelingen af bl.a. dette område her i landet, så den herskende lige-
    gyldighed i familierne mht. ansvar og de naturlige menneskelige følelser også for f.eks.
    vores ældre familiemedlemmer igen kan blive herskende i Danmark.

    Reduktion af de herskende bureaukratier skulle derved kunne reduceres betydeligt, og
    der kunne derved blive betydelige beløb til rådighed i statens og kommunernes rådigheds-
    budgetter hvert år, som vil kunne komme familierne til gode og blive i lommerne hos
    disse, som bl.a. kan blive “de ældre” til gode i deres sidste samvær og livsrejse i familierne.

    Efter så mange år at have eksperimentere i med dette velfærd uden andet end at det er
    blevet udbygget og forværret – er det derfor på tide nu og haster med at få det begrænset
    – ren logik kære befolkning.

  16. Af Allan Hansen

    -

    Pølsesnak og tonedøve kaniner ,,,,,,,,,

  17. Af niels peter lemche

    -

    FINN BJERREHAVE, Jeg kan ligesom de fleste andre–bortset fra løgnefabrikkens egne ansatte–selvfølgelig have bekymringer over cyberkrigen; men egentlig er det ikke så meget anderledes end i den kolde krigs tid, hvor Sovjetunionen og dens vasaller bombarderes med “informationer” fra Radio Free World eller hvad det nu hed. Der er jo intet ulovligt i at sende propaganda fra en propagandacentral i St. Peterburg. Der er i fredstid egentlig heller ikke noget ulovligt i at gøre det samme via lokale medier, hvilket jo nærmest altid har været tilfældet. Ulovligt bliver det først i det øjeblik, at vi befinder os i en krigstilstand, hvor alle er forpligtet på forsvaret af deres land.

    Lord Haw-Haw var et grænsetilfælde, og man kan godt spørge om, med hvilken ret briterne hængte ham efter krigen. Han var hverken engelsk eller befandt sig i England under krigen.

    Men som Göring svarede sine medkumpaner i Nürnberg, da de spurgte ham, om hvad de allierede ville gøre med dem: De skyder os, fordi vi tabte krigen.

  18. Af Ulf Timmermann

    -

    Lemche, mildt sagt: Du er den mest platte, den mest primitive, den største blærerøv, den mest forfængelige og den mest uforskammede deltager i disse debatspor. Du er ikke nogen “kristen nation”. Og dit uudtømmelige CV er kedeligt – ad helvede til. 🙂

  19. Af niels peter lemche

    -

    ULF TIMMERMANN. er der ellers noget, jeg kan glæde dig med?

  20. Af Ulf Timmermann

    -

    Tak, Lemche, har nu tænkt over det i flere minutter og kan simpelthen ikke komme på yderligere. Melder pas.

  21. Af Flemming Lau

    -

    Ulf Timmermann.
    Fin beskrivelse af os kommentatorer på bloggen. Vi skulle jo nødig slægte Kristelig Dagblad eller Politiken på….!

  22. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Ungdomsoprøret i tresserne var et forsøg på kæmpe sig ud af småborgerlighedens omklamring, men det lykkedes som bekendt ikke. De borgerlige undertrykkelsesmidler var og er godt indarbejdede i befolkningen som helhed. Det sikrede grundloven og folkeskolen – derfor har vi dem.

    At bruge ungdomsoprørets frihedskamp som begrundelse for den nutidige borgerlige ansvarsforflygtigelses elendighed er forståelig. Hvad skulle man ellers? Søge i egen barm ville være for nervepirrende.

    Når ungdomsoprøret tabte kampen var årsagen , at kun en meget lille del af ungdommen deltog. Det store flertal anede ikke, at der var et oprør. Kun en lille hård kerne af borgerlige stenhårde mennesker vidste det og bekæmpede det med alt, hvad de havde at slås med. Det lykkedes for dem, men der burde være et nyt på vej. Frihedstrang dør aldrig.

    Jeg satser på ungdommen – kom nu i gang! Det haster. Vi har stadig kun vore lænker at miste.

  23. Af niels peter lemche

    -

    JØRGEN VILLY MADSEN, det er altid middelklassen, der skaber fornyelse. Men middelklassen er ikke altid den samme.

    Selv Lenin kom jo fra middelklassen.

    Lande uden en middelklasse er fortabte. Ødelæggelsen af den amerikanske middelklasse er nu ikke Trumps skyld. Den startede allerede med Reagan.

  24. Af niels peter lemche

    -

    JØRGEN VILLY MADSEN, i øvrigt var ungdomsoprøret langt mere end det, du tror. Det var en fornyelse på alle punkter, og nogle af de vigtigste sider af oprøret overlevede. Det var ikke det, at den kogl. ballet dansede nøgen rundt på scenen, selv om man må undre sig over, hvorldes den del af den forvandledes til den moderne ny-viktorianske bonerthed. Det, der ændrede sig var holdningen til det, man fik fortalt. Vores slogan om, at intet har værdi i sig selv, hvis det ikke kan forsvare sig, dvs. ingen mening er gyldig, bare fordi en eller anden ping har fremsat den, den holder stadig. Den negative side heraf er, at der derved også åbnedes for fake news, og så selvfølgelig også for post-modernismen, hvor den gamle, antikke homo mensura opfattelse kom i højsædet.

  25. Af niels peter lemche

    -

    JØRGEN VILLY MADSEN, i øvrigt var ungdomsoprøret langt mere end det, du tror. Det var en fornyelse på alle punkter, og nogle af de vigtigste sider af oprøret overlevede. Det var ikke det, at den kogl. ballet dansede nøgen rundt på scenen, selv om man må undre sig over, hvorldes den del af den forvandledes til den moderne ny-viktorianske bonerthed. Det, der ændrede sig var holdningen til det, man fik fortalt. Vores slogan om, at intet har værdi i sig selv, hvis det ikke kan forsvare sig, dvs. ingen mening er gyldig, bare fordi en eller anden ping har fremsat den, den holder stadig. Den negative side heraf er, at der derved også åbnedes for fake news, og så selvfølgelig også for post-modernismen, hvor den gamle, antikke homo mensura opfattelse kom i højsædet.

  26. Af Ulf Timmermann

    -

    Modreaktionen til “ungdomsoprøret” ulmede allerede i 1969 og slog så igennem i 1970 med “Rødstrømpebevægelsen”. Husker det tydeligt, for jeg var nået en alder, hvor jeg kunne begynde at se mig omkring (f. 1950). Denne modreaktion var, hvad der sejrede, for at sætte sig på alt, for at infiltrere alt. Da jeg i går (atter) ville slå Johannes V.’s digt “Som Dreng Skar jeg Skibe” op på nettet, var søgningen ændret til “Som B a r n skar jeg Skibe”.

    Så husker altså året 1970 for året, hvor man indstillede at tænke over og at spørge til: Hvad er klogt, hvad er uklogt? Hvad er sandt, og hvad er falsk? Det var, hvad der skete, sådan var det.

Kommentarer er lukket.