Sandheden er nok den brutale, at de fleste af os er mere eller mindre gennemsnitlige

Af Tom Jensen 32

Da jeg begyndte som ung journalistpraktikant i Grindsted i februarmørket i 1988 anede jeg ikke, hvad jeg gik ind til. Overgangen var brat fra den lille lejlighed tæt på Aarhus centrum til værelset i parcelhuskvarteret i Grindsteds østlige del, hvor det viste sig næsten altid at lugte af et eller andet: Når vinden kom fra nord, lugtede det af Grindstedværkets kemi. Var den i sydvest, kom lugten fra noget, jeg fik at vide var en kromgarvefabrik. Og ved østenvind fik man gyllestanken fra de flade kartoffelmarker rundt om byen lige ind i stuen.

Men jeg glemmer alligevel aldrig dét år i Grindsted, og det skyldes i vidt omfang, at jeg på redaktionen mødte en ener. En ener på godt og på ondt. Men en ener. Vi var tre journalister på kontoret, redaktøren, en uddannet reporter – og mig. Vi begyndte alle med 14 dages mellemrum.

Redaktøren var en personlighed, der på mange måder var grænseløs i sin varetagelse af jobbet, og han havde sine dybsorte sider. Det gik ham ikke godt til sidst i livet. Men her, i dette år, var han på toppen, energisk, excentrisk og fuld af konstante ideer og løjerlige påfund, hvoraf næppe alle ville få en nådig skæbne i en Presseloge anno 2018.

Mit år på den jyske hede kunne være endt i tomgang og tristesse – så meget skete der altså heller ikke i Grindsted i 1988. Men det blev alt andet, ikke mindst takket være denne ener, denne på mange måder mærkelige redaktør. Da jeg sluttede på redaktionen et år senere, holdt han en stor fest for mig. Den begyndte med, at jeg blev afhentet af det lokale brandvæsen og kørt gennem byen med blåt blinkende lygter, bastet og bundet på ladet af vognen. Jeg aner ikke, hvordan han overtalte brandfolkene til det – det kan ikke have været helt fint i kanten i forhold til gældende paragraffer. Men det skete…

En sandhed om livet er nok den brutale, at de fleste af os er mere eller mindre gennemsnitlige. Det kan være, at vi kæmper en daglig kamp for at hæve os over middelmådigheden – med større eller mindre held. Men verden er ikke befolket med lutter unikke styrvolter. De fleste er tilfredse med at følge stier banet af andre.

Alligevel er hvert menneske på sin egen måde enestående, og det er vigtigt at holde fast i, hvis man mener det er en afgørende værdi, at individet kan udfolde sig så frit som muligt under hensyntagen til andre. Det er ikke nogen borgerlig dyd at prædike ensretning og uniformering af ånden. Tværtimod. Det må andre om. F.eks. dem der mener, at det er statens opgave at detail-opdrage befolkningen langt ind i privatsfæren.

Hvis man vægter enkeltmenneskets plads til at være sig selv, så kan vi også bedre anerkende hinanden for det, vi er. Snarere end at bebrejde hinanden, at vi ikke er dem, vi i andres øjne burde være. Det åbner også for en forståelse af, at personlighederne – de mange mere almindelige og de få helt ukopierbare – er nogle man kan møde mange steder i livet.

Det kan være læreren, der blev en mentor, man aldrig glemmer (jeg har selv haft et par stykker). Naboen, der var sær på sin egen måde. Skribenten der sætter sig varige aftryk, sådan som tilfældet var her i Berlingske med Mads Holger, selv om hans tid blev alt for kort. Eller det kan være på de helt store scener, i de markante, fælles sammenhænge: En Preben Elkjær, en Tove Ditlevsen, en Kim Larsen, en Lise Nørgaard. Og ja, også prins Henrik, der døde i denne uge.

Om prins Henrik er der siden dødsbudskabet natten til torsdag sagt meget, og meget smukt. For nogle står mange af disse ord i en vis kontrast til den mangel på anerkendelse, der til tider blev prins Henrik til del, da han var levende blandt os.

Det er imidlertid ikke rigtigt, sådan som kulturminister Mette Bock påstod det i et lidt mærkværdigt timet opslag på Facebook forleden, at det danske folk ikke kunne lide Prins Henrik. Det er tværtimod muligt at dokumentere ved hjælp af talrige meningsmålinger, at det forholdt sig anderledes, selv om der især i de sidste år i perioder var høj søgang i offentligheden, når prinsen lagde fra kaj med betragtninger om sin egen officielle position.

De fleste danskere respekterede imidlertid prinsen for den, han var, selv om hans personlighed til tider strittede i forhold til det, man kan betegne som konventionen for en kongelig højhed.

Eller måske netop derfor. Det er ikke tilfældigt, at mange har fremhævet prins Henriks improviserede besøg i Pusher Street på Christiania for fem år siden som et eksempel på, hvordan prins Henrik på en ret enestående måde stak ud fra mængden – selv den yderst fåtallige mængde, der består af kongelige. Han fremstod som åndfuld med et kunstnerisk gemyt og af og til ganske kantede holdninger. Men han kunne i overført betydning også gå i danskerne med træsko på. Det sidste tager næsten altid kegler i Danmark, hvor man gerne må være lidt særegen. Bare man ikke er indbildsk.

For nok er det forkert, at danskerne som de er flest ikke holdt af prins Henrik. Til gengæld er det rigtigt, at der altid har været en underlig ambivalens her til lands i forhold til enerne. De virkelige enere. De helt særlige. I alle niveauer af tilværelsen og samfundet. Det er ikke tilfældigt, at Aksel Sandemose skrev sin Jantelov om en lille by i Danmark, selv om også den kan bruges og misbruges i allehånde sammenhænge.

Men hvis der kan komme det ud af refleksionerne efter prins Henriks død, at vi danskere har fået lejlighed til at fundere over, om vi i stort og småt altid er gode nok til at give personlighederne den plads og samtidige anerkendelse, de fortjener, da har prinsen sat sig et aftryk, man slet ikke skal kimse ad.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

32 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    Fred være afdøde HKH.
    Meget er skrevet om befolkningens forhold til HKH.
    Jeg er gammel nok til at kunne mindes, hvordan HKH arveprins Knud blev omtalt, i diverse sammenhænge.
    “Så tager vi den lige engang til for, Knud”
    Osv.
    Måske er det sådan at dem, som er de mest afholdte også, er dem som grines mest af ?.
    For har aldrig mødt nogen, som ikke holdt af Knud.
    Og det samme kan vel siges om Henrik.
    Fred være med de afdøde.

  2. Af Jan Johansen

    -

    Med sin til tider noget aparte fremtræden og opførsel bad han vel selv om en noget behersket begejstring fra store dele af den danske befolkning. Vist havde han mange spændende interesser, men de kunne nok ikke udfylde hans dagligdag i tilstrækkelig grad og nok også vanskeligt under de fremmede himmelstrøg. Jeg tror, han i bund og grund småkedede sig på sine ældre dage, og det kan meget vel være forklaringen på hans begyndende ændrede adfærd, som gradvist forværredes med konstateringen af en alvorlig sygdom.

  3. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jeg tror hele det danske folk holdt af Prins Henrik, men vores journalister soler sig kun i negativ omtale af alt, incl Prinsen, og selvfølgelig afsmitter det vores holdning, netop når noget vrøvl Fake er sagt 100 gange, tror de fleste på indholdet og ligesom vi mennesker opvarmer hele vores jord ved at tænde for varmen og kun fylder ca.4% af jorden, udretter vi som de gode udtrykker det en trussel mod vores klima, og som i kKejserens nye klær, kan der ikke rokkes ved det vedtagne.
    Hele tiden skriver journalister om Prinsens dårlige Dansk, og alle de genudsendelser vi nu har set med Prins Henrik, fortæller om et flottere sprog end de fleste, men som Dronning Ingrid, med fædrelandets accent, og aldrig kritik af Dronning Ingrid.
    Rigtigt vi er gennemsnitlige, forstår ikke vores politiske system, tror 10 partier i Folketinget er demokrati, nemlig aldrig flertalsregeringer som kan udvikle i ro og anstændighed, nemlig kun uro og som DF der vinder valget, ikke ønsker ansvaret, og hvorfor accepterer vi denne landsskadelige holdning.
    Vi er så middelmådige at kun foreninger som vi selv opfinder tilhører hjertet, men vores store Europæiske marked, der bliver vi bange og som DF , vi tør ikke indflydelsen, og resultaterne fortæller i negativ retning.
    Hvornår er en person populær i Danmark, som vores fodboldspiller Eriksen der først blev populær når scoringen kom i skred, ellers udråbt som taberen, og Janteloven stopper al vores glæde ved livet, og når vi mister, forstår vi først tabet, og håbet om en god sommer afløser mismodet.
    I lyst og nød. Finn Vig

  4. Af N. Jensen

    -

    Dette link vil nok være af interesse for Berlingskes læsere:

    https://www.globalresearch.ca/the-cia-and-the-media-50-facts-the-world-needs-to-know/5471956

    UEJ, Mouritsen og Høi kommer her i søgelyset.

    Forresten savner jeg stadig Berlingskes dommedagsprofets forklaring på, hvordan Vikingerne i 1200 tallet kunne drive landbrug i Sydgrønland !

  5. Af Jan Johansen

    -

    Grevinde Alexandra, tidligere prinsesse, samt prinsesse Marie og kronprinsesse Mary kommer fra henholdsvis Kina, Frankrig og Australien. De er tilsyneladende alle tre på fornemste vis faldet godt til her i Danmark, og mon ikke de vedblivende vil kunne nyde stor respekt for deres positive tilgang til landet og ikke mindst deres indsats på forskellige områder. Vi skylder dem allerede en stor tak.

  6. Af Flemming Lau

    -

    Hvad har ræve røde Global Research med Prins Henrik at gøre….?

  7. Af Janik Martensen

    -

    At kommentarer som stiller spørgsmålstegn ved den journalistiske kvalitet bliver fjernet, bekræfter kun hvor lavt niveauet er.

    Vor Herre bevares.

  8. Af Jan Petersen

    -

    Al ære og respekt for Prins Henrik, men jeg er nu ved at være lidt “fed up” af den “væg til væg” mediedækning prinsen får, nu hvor han har stillet træskoene. Jeg mindes ikke rigtig mange medier, der omtalte Henrik lidet flatterende, da han stadig var i live . . . . ! Bortset fra det, så er nævnte Global Research artikel bestemt værd at læse. Og den er alt andet end ræve rød, men derimod ret realistisk 😉

  9. Af niels peter lemche

    -

    JAN PETERSEN, tag det roligt. På onsdag, når reportagerne fra begravelsen er kommet, bliver der stille igen. Så er prinsen en del af vores historie som så mange andre.

  10. Af Flemming Lau

    -

    Det at omtale knusningen af Ungarns oprøret i 1956 som en tragedie, smager af Tass og Pravda?

  11. Af Niels Poulsen

    -

    Jeg respekterer den kongelige institution. Men jeg respekterer ikke mennesket Henrik. Han var et kæmpe fjols. Hans besøg på Pusher Street var en kæmpe provokation mod lov og orden i Danmark. Mod al anstændighed og borgerlighed. Måske var han allerede syg på det tidspunkt? Demens er en snigende og langsomt udviklende sygdom.

    Det er rigtig fint, at danskerne på fornem vis tager afsked med Henrik, men det er mere institutionen og nationen, de viser respekt, end privatpersonen.

    Christiania bør bulldozes, og på ruinerne af de rødes og liberales fejlslagne utopiske projekt bør vi rejse en katedral for national samling i evangelisk-luthersk ånd.

    Tænk, at det lort har overlevet både Sovjetunionen og Berlinmuren.

  12. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Det undrer mig lidt…

    Fordi i det hele taget synes jeg, at det er mærkeligt, at kongefamiliens medlemmer allerhelst vil gifte sig med udenlandske mænd og kvinder.

    De (kongefamilien) vil gerne nyde / udnytte muligheden med en kortvarig ‘oplevelse’ sammen med de (smukke) danske mænd og kvinder, men ikke som et ægtepar!

    Hvorfor spørger man?

    Er det på grund af den manglende moral eller alkoholisme? Eller er det på grund af arv- og socialmæssige problemer?

    Kongefamilien har ikke noget imod danskernes skatte indtægter direkte indbetalt til kongefamiliens medlemmer. Eller en ‘masse’ folkelig samling overfor Amalienborg for at overvære og være vidne til dronningens ‘ophøjede’ / ‘hovmodige’ vink til masserne af ’skatteyderne’. Men når det kommer til at handle om at gifte sig med en dansk mand eller kvinde, så er man tilbagestående!

    Derfor forstår jeg ikke argumentet for at beholde den royale familie og monarkiet som sådan, når medlemmerne til den royale familie ser mere eller mindre direkte / indirekte ‘ned’ på danskerne. Skal man så derfor stadigvæk som en menig dansker være stolt af den royale familie?

    Vær ikke vred på mig. Jeg benytter min demokratiske ret og ytrer mig frit ved bare at stille nogle kritiske og undrende spørgsmål.

    Er det i virkeligheden en royal familie værd at være stolt af og ’slavegjorte’ mennesker eller ofre noget for?

  13. Af J Nielsen

    -

    “Da jeg begyndte som ung journalistpraktikant i Grindsted i februarmørket i 1988 anede jeg ikke, hvad jeg gik ind til.”

    Ansvaret for den faste rubrik “Dødsfald i Sdr. Omme”.

    Grindsted er byen hvor unge mænd mødes på det lokale værtshus for at spille “spar knægt”. Man giver kort, og den der får spar knægt skal give en omgang. Så giver man kort igen, og den der får spar knægt skal give en omgang. Og så videre, indtil lukketid.

  14. Af Flemming Lau

    -

    Prins Henriks utilfredshed med hans position blev åbenbar med bogen “Skæbne forpligter” i 1996. Han var fransk og det franske hane ikon siger meget om hvad man har med at gøre, når man møder en franskmand. Heldigvis har Prinsen været en god støtte for vor Dronning, det meste af tiden. Jeg tror det begyndte at smuldre for ham efter 2005, med demens problemer. Han følte sig “sparket” og “sparkede igen. Det gik så ud over familien. De har taget det flot og nu har han fået fred.

  15. Af J Nielsen

    -

    “Fordi i det hele taget synes jeg, at det er mærkeligt, at kongefamiliens medlemmer allerhelst vil gifte sig med udenlandske mænd og kvinder.”

    Kongehusets opgave har i mange år været at skabe internationale alliancer. “Europas svigerfar”.

  16. Af J Nielsen

    -

    Vi har i Danmark haft to kvinder “på toppen” med udenlandsk ægtefælle: Margrethe II og Helle Thorning-Schmidt. De har en ting mere til fælles.

    Begge kvinders ægtefælle er blevet udsat for totalt ubegrundede bøsserygter.

    Et tilfælde? Måske, men den specielle form for smædekampagne skal bare tages i anvendelse én gang til for at blive et nationalt karaktertræk.

  17. Af Flemming Lau

    -

    Ja onde rygter trives også på tinge. Valium og homoanklager mod venstrefløjen, homo og voldsanklager mod højrefløjen, trist trist.

  18. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Et nysgerrigt spørgsmål mere…

    Vi praler og værner om vores demokrati for enhver tid.

    Men kan monarki og demokrati leve side om side med hinanden? Er monarki i virkeligheden foreneligt med demokratiet.

    Monarki er næsten det samme som et ‘diktatur’, når man f.eks skal give eksempler fra fortiden og et eks. fra nutiden med et andet royalt land som Saudiarabien.

    Og sig nu ikke, at dronningen ingen magt har. Det har hun og det kan man se, når statsministeren skal præsentere regeringsdannelsen til dronningen lige efter valget og selvfølgelig hendes seneste omdiskuterede ’smil’ til prinsgemalens båre.
    Dronningens ståsted er det samme som ‘præsidenten’. Dvs. statens øverste repræsantations-embede.

    Ja, hvorfor ikke en præsident embede i Danmark…? Hvorfor skal det altid være fra den samme familie og slægtning?

  19. Af Flemming Lau

    -

    Gur….spørge Jørgen!
    Danmark er et konstitutionelt monarki. Dvs regeringsformen er indskrænket monarkisk!

    Magtens 3 deling.
    1. Den lovgivende magt, er hos kongen og Folketinget i forening.
    2. Den udøvende magt er hos regeringen og kongen.
    3. Den dømmende er hos domstolene.

    Kongen/Dronningen laver kun formalia, udpeger formelt regeringsleder og regering. Underskriver lovene. Repræsenterer landet.

  20. Af J Nielsen

    -

    “Men kan monarki og demokrati leve side om side med hinanden? Er monarki i virkeligheden foreneligt med demokratiet.”

    Og endnu et svar: Det ser det ud til. Der er en række lande, hvor det fungerer ganske udmærket.

    Man kan have monarki og diktatur.
    Man kan have diktatur uden monarki
    Man kan monarki og demokrati.
    Man kan have demokrati uden monarki

    Om man har monarki eller ej er ikke afgørende for om man har demokrati eller ej, og omvendt. Det viser praksis.

    Teoretisk stiller sagen sig anderledes an, men de fleste af os lever i den virkelige verden.

  21. Af Jan Petersen

    -

    At stille “Et nysgerrigt spørgsmål” – er vel altid OK. Men at udstille sin egen uvidenhed til offentlig skue – virker unægtelig lidt malplaceret 🙁

  22. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    “Christiania bør bulldozes, og på ruinerne af de rødes og liberales fejlslagne utopiske projekt bør vi rejse en katedral for national samling i evangelisk-luthersk ånd”.

    Christiania er et af de mest populære turistattraktioner i København – kun overgået af Tivoli og Den Lille Havfrue. Folk kommer ikke bare fra provinsen, men fra hele verden for at opleve dette alternativ.

    Mener du virkelig, at vi har brug en ekstra domkirke i København?

    Jeg tror, at de mange hashrygere i provinsen er glade for Christiania. Hvis de bliver snuppet af politiet med en klump hash, så kan de bare sige, at de har købt den på Christiania. Så slipper de for at angive deres lokale venner, der har solgt det til dem.

    P.S. Christiania er ikke lige min kop te – men derfra til at bulldoze…………

  23. Af Rosa Haralds. Kristiansen

    -

    Prins Henrik var et interessant, kunstinteresseret, kunstudøvende og et begavet menneske. Han bidrog også med sin sociale begavelse i dronningens kontakt til rigets befolkning. Dronningens lidt sky fremtoning løsnede han op med sit ligfrem væsen. At han somme tider var provokerende var godt. Det var kun berigende, at han rodede lidt op i danskernes forudfattede meninger om dit og dat. At han ville have titelen konge lå i hans franske sind. Ikke fordi han ville være konge, men han ville have titelen. Jeg har boet og arbejdet i Frankrig i en periode og hans opfattelse af titler ligger meget i tråd med franskmænds selvopfattelse, selv om adelen så at sige er nedlagt. Der er ingen tvivl om, at han har bidraget i mange fremstød med dansk industri. Hans formelle rolle har derimod altid været noget diffus. Han var heldigvis ikke “rabende” normal. Han var sin egen. Han valgte ikke den slagne og nemme vej. Det gør han heller ikke med sin sidste afsked.

  24. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Højrefløjen har en helt naturlig interesse i at fremsætte den brutalt nedsættende påstand, at vi næsten alle er gennemsnitlige – næsten alle. Det er først, når den underlige påstand er på plads og banket ind i hovederne på flertallet, at vi har et funktionsdygtigt borgerligt samfund af undersåtter. Først da er vi klar til at underkaste os eliten – de få ikke-gennemsnitlige.

    Da accepterer vi som naturligt, at der er nogen, der ikke er gennemsnitlige, konger, dronninger, prinser generaler, milliardærer, fyrtårne, førere. Vi underkaster os disse ikke-gennemsnitliges storhed. Vi er undersåtter, der ledes som får. Wir folgen.

    Venstrefløjen her utroligt svært ved at forstå denne simple og nødvendige funktion og dyrker nogle latterlige og skadelige forestillinger om, at alle er lige, men det gælder naturligvis kun undersåtterne i det borgerlige samfund. De fabler om mere lighed og social retfærdighed – for alle – også de ikke gennemsnitlige.

    Intet er mere skadeligt for et borgerligt samfund, for hvem ulighed og uretfærdighed er nødvendige for det naturligt sunde samfund. Hvordan skulle eliten overhovedet kunne regere masserne – uden den rette indstilling – som undersåtter?

  25. Af Flemming Lau

    -

    “Alle er lige, men nogle er altså mere lige end andre! Squealer!”

  26. Af r. vangkilde

    -

    DA TOM JENSEN KOM I MESTERLÆRE. og skulle lære journalist håndværket fra bunden, men
    på den brutale gennemsnitlige måde, men erfaringen viser også, at være en stor politisk, og en medie massiv udfordring i billed og sprog på professionel kvalitet som kan styrker pressen.
    Prins Henrik blev ikke godkendt som national dansker ELLER, modsat valgte Prins Henrik sin
    egen danske identitet i ” at tro på sig selv ” og have en naturlig tro på alt, hvad der kom op af
    jorden, og derfor kom valget af en bisættelse på Fredensborg Slot naturligvis i familiens skød.

  27. Af Flemming Dahl

    -

    Kan konstatere, at Tom Jensen har sin erhvervs start i den jyske muld. Godt for ham, for så ved man da, at der er lidt fornuft , proppet ind i hovedet på ham. De fleste af os er gennemsnitlige, siger han, og det er da fuldstændigt rigtigt, men med et gennemsnit, er der jo både kloge og ikke så kloge, og det har altid undret mig, at det på mig virker som om, det er de ikke så kloge, der har beskæftiget sig med politik og samfundets drift. Alt her til lands er jo gennemsyret af tåbeligheder efterhånden, og at de i mine øjne under gennemsnitlige intelligente har fået lov, at lade en masse ikke vestlige komme til landet gennem en lang årrække, er utilgiveligt.. At S er ved at vågne op, måske, siger jo da så heldigvis også, at der er gennemsnitlige, der kan komme op over gennemsnittet, måske.

  28. Af J Nielsen

    -

    “Christiania bør bulldozes, og på ruinerne af de rødes og liberales fejlslagne utopiske projekt bør vi rejse en katedral for national samling i evangelisk-luthersk ånd”.

    Bulldozer-attituden varierer i takt med konjunkturerne på ejendomsmarkedet. Under bygge-boom øges presset, under recession formindskes det.

    Det viser meget godt hvad det handler om. Kroner og ører. Der ligger en milliardgevinst og venter på den der er parat til at rejse et monument til Mammons ære.

    For der bliver aldrig bygget en katedral i traditionel forstand på det område der i dag huser Christiania. Der bliver heller ikke bygget ungdomsboliger, eller ældreboliger, et par andre fantasibilleder der igen og igen fremmanes. Det kommer ikke til at ske. Det er grundene alt for værdifulde til.

    Der ville blive bygget præcis det samme som på alle de andre velplacerede byggegrunde i København: firkantede klodser i metal, glas og beton. Denne gang bliver det bare i femten etagers højde. Hvis det kan gøre det, jf. det igangværende højhusbyggeri i nord og vest.

    Det bliver til Ørestaden, området tidligere promoveret som”Københavns grønne lunge”, i dag stenlunge, i dobbelt eller tredobbelt højde. Det er alternativet til tingenes aktuelle tilstand.

  29. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er mildest talt Bock selv, der er en hykler.

    Hun tilhørte for få år siden den kulturradikale elite, der vil helt af med Kongehuset, for at indføre en republik, og som ikke har meget til overs for nogle af medlemmerne af Kongehuset.

    Det danske folk, derimod, gjorde grin med Henrik, men holdt af ham. Det er typisk dansk.

    For vi gør jo også grin med Kronprinsen og hans bror, “Kornprinsen”, med Dronningen og hendes rygevaner, samt med “Fadbamsen”, “Gucci-Helle” – og hvem, der nu ellers stikker hovedet op; men vi mener ikke noget ondt med ironien.

    Det er faktisk bare for sjov, at vi gør grin med pingerne, men Bock mangler tydeligvis humoristisk sans, og kan åbenbart ikke skelne venlig latterliggørelse fra hadefuld hån.

    Det er faktisk lidt bekymrende, at kulturministeren ikke kan skelne mellem forholdsvist uskyldig humor, og decideret ondskabsfuld hån, i disse tider, hvor terrorister, der mangler humoristisk sans i svær grad – samt deres kulturradikale fellow-travellers – angriber satirikere, der ikke gør andet, end at gøre grin med terroristerne.

  30. Af Flemming Lau

    -

    Stål og glas er ikke et alternativ til det nuværende Christiania. Voldene har altid været vældigt besøgt. Jeg syntes dog at det kniber lidt med selvjustitsen i området.

  31. Af Rosa Haralds. Kristiansen

    -

    M e h m e t S. G u r
    Din indsigt og viden om det danske samfund er skræmmende lille. Du lever helt og aldeles op til de fordomme mange danskere har om ikkevestlige indvandrere. Du skader derved andre iv indvandrere med dine provokationer. En ting er at have ret til at bruge sin demokratiske ytringsfrihed, andet er hvor klogt det er at tale ydmygende om kongefamilien, danskere generelt, unge danskere og deres kæresterier før ægteskab og indtagelse af alkohol i øvrigt. Du har i ytringsfrihedens og din demokratiske rets navn ret til at udskamme og tale ydmygende om kongefamilien, danskere og Vesten. Samme logik havde Jyllands-Posten med Muhammetegningerne. De havde i demokratiets og ytringsfrihedens navn ret til at lade tegningerne tegne og udgive. De var ikke nødvendige, men JP kunne godt lade dem tegne. Det er ikke nødvendigt for dig at tale ydmygende om danskere, men du kan og du må godt hvis du har lyst og det har du. Det kan vi læse os til gang på gang. Hverken dine negative udsagn, eller Muhammedtegningerne skaber gensidig forståelse i DK. Dine evige provokationer fortæller bare om din middelmodighed. Om du er kongetro eller ej spiller ingen rolle, fordi nogle danskere går ind for republiktanken og er imod kongehuset. Det er måden du siger det på, der gør dig middelmodig. Samme gælder dit alter ego JH og LS.
    PS. 1. Du skriver “tilbagestående” om, at de to prinser har giftet sig med udlændinge. Det er meget sjovt, at det kommer fra netop dig, der ikke tør bryde de hæmmende bånd, som du er bundet af.
    2. Du skriver om, at kongefamilien nasser på samfundet. Hvis vi nu tager din blogadfærd. Dine indlæg er ofte skrevet i arbejdstiden og du arbejder i det offentlige siger du. Hvor tager du de penge fra? Os andre. Det er måske ikke så meget, men din moral er derved lidt anløben. Er du i virkeligheden uden arbejde, eller bare folkepensionist? Det er en ærlig sag, så sig det bare. Jeg har ikke tid til at skrive på blogs i arbejdstiden, jeg betaler min løn selv. Det gør du ikke, hvis du er offentlig ansat. Vi befolkningen, betaler din løn, akkurat som kongefamiliens. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

  32. Af Bjørn Sørensen

    -

    Mehmet Sami Gür er uden for pædagogisk rækkevidde, han lider af åndelig spedalskhed.
    Så ignorer ham.

    Prins Henrik var der imod en livskunstner, som havde svært ved at begå sig i det småborgerlige DK.
    Han fik hele den pædagogiske middelmådighed på nakken da han sagde at børn skal opdrages som en hund, dvs. klare regler og at de skal adlyde, hvad der bliver sagt.

    Hvad er så problemet med den danske ungdom, især bundskrabet, at de ingen manerer har, som skolen skulle have lært dem.

    Så den pædagogiske ekspertise har svigtet flere generationer af unge mennesker som har haft behov for en fast hånd.

Kommentarer er lukket.