Henrik Sass Larsens mærkelige konfrontationsbegær

Af Tom Jensen 19

Henrik Sass Larsen fortsætter sit mærkelige forsøg på at løse tillidskrisen til politikere og medier ved at frakende medierne enhver hæderlighed og enhver kvalitet og reducere politikerne til ofre for mediernes ugerninger.

Denne gang med en kommentar på Berlingske.dk i dag med afsæt i Berlingskes leder forleden om hans beslutning om at boykotte medierne (bortset fra hver tredje måned) på grund af karakteren af den politiske dækning. Sass Larsen mener at dækningen efterhånden kun består af “kommentage og stadig mere konfrontatorisk journalistik”.

Går man hans indlæg igennem, må man konstatere, at konfrontationsbegæret desværre er ganske på Sass’ side i denne sag. For der er flere dele af denne kommentar, hvor Henrik Sass Larsen konstruerer sin egen virkelighed for at få den til at passe med hans medieboykot.

Et par eksempler:

SASS-PÅSTAND: “Mit hovedbudskab i interviewet er, at den klassiske politiske reportage stort set er udgået af det journalistiske repertoire og er blevet erstattet af kommentage og stadig mere konfrontatorisk journalistik.”

Det er rigtigt, at der er kommet mere kommentariat og muligvis også konfrontatorisk journalistik. Men det er ganske enkelt løgn, at den klassiske politiske reportage stort set er udgået af det journalistiske repertoire. Det passer simpelthen ikke. Eller for at sige det endnu klarere: Det er løgn. Det vil være åbenlyst for enhver blot perifer læser af en af de tre klassiske morgenaviser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten eller nicheaviser som Børsen, Kristeligt Dagblad og Information.

SASS-PÅSTAND: “Berlingskes leder funderer over, om det er inspireret af Trump at sige sådan. En noget vild sammenligning, skulle jeg mene.”

Jf. ovenfor: Nej, det er det desværre åbenbart ikke. Sass Larsen gør sig skyldig i samme omgang med sandheden på næsten samme konfrontatoriske vis, som når Trump i tide og utide råber fake news!, mens han selv strør om sig med falske påstande.

SASS-PÅSTAND: “Rundt om reageres der med høj aggressivitet og raseri over mine konstateringer. Uniformt hyler pressen som stukne grise og råber op om Trump og ytringsfrihed, og salver sig selv i kollegial selvfedme.”

Det er også forkert. Usandt. Tværtimod var der mange medier, redaktører og journalister, som anerkendte, at Henrik Sass Larsen substantielt havde nogle pointer – men at han drog en trist konsekvens. Det var faktisk hovedsporet i mediereaktionerne på Sass’ udmelding. Se f.eks. her i TV2s Presselogen fra i søndags (kræver abonnement på TV2 Play). Igen fortsætter Henrik Sass Larsen konfrontationerne uden afsæt i en reel virkelighed.

SASS-PÅSTAND: “Berlingskes leder er i sig selv et studie i foragt og fornærmethed, selvom man sniger en sætning ind om, at man gerne lytter til kritik.”

Lederen er her.

Igen forvansker Sass ganske alvorligt. Lederens budskab er, at der findes nogle af de tendenser i medierne, som Sass peger på, men at det langt fra er det fulde billede. Og den peger også på nogle af årsagerne til, at f.eks. kommentariatet er vokset så meget i takt med, at partierne har opbygget store spin-apparater. Og så opfordrer den fælles respekt for og accept af hinandens vilkår medier og politikere imellem som et afsæt til at komme videre. Man kan konstatere, at Sass åbenbart vil en anden vej.

SASS-PÅSTAND: “Da pressen tirsdag efter statsministerens spørgetime havde lejlighed til at interviewe Socialdemokratiets formand, hvad spurgte man så om? Var det udspillet om bekæmpelse af parallelsamfund, vi samme dag havde fremlagt sammen med SF? Var det regeringens forslag om ændrede regler for familiesammenføring? Nej. Hovedinteressen gik på et forkert lagkagediagram i en i øvrigt korrekt video om, at utrygheden er steget i Danmark.”

Socialdemokratiets og SFs udspil om parallelsamfund kunne man samme morgen finde på forsiden af Berlingske og over et opslag inde i avisen med fakta om udspillets indhold og et uddybet interview med S-formand Mette Frederiksen, hvor hun får god plads til at fremlægge de to partiers tanker på området. Kan Sass ikke selv se, hvor skinger han på den baggrund lyder i sin helt generaliserede kritik af medierne?

Det er faktisk den helt normale modus i medier som Berlingske, at politikerne får mulighed for at uddybe deres dagsorden. Som det var tilfældet i sidste uge, da Socialdemokratiets Nick Hækkerup på vegne af partiet krævede nyvalg efter skatte- og udlændingesammenbruddet i blå blok. Her gav Berlingske blandt andet Hækkerup mulighed for helt åbent at tegne op, på hvilke områder S udover mere velfærd og noget med erhvervsskoler substantielt ville adskille sig fra Venstre i en valgkamp. Det lød sådan her:

“SPØRGSMÅL: Kan du pege på andre områder, hvor jeres politik vil være forskellig fra Venstre?

»Så synes jeg, at du skal tage fat i vores analyse- og informationsafdeling, for de sidder med et katalog om, hvad det er, vi vil gøre,« svarede Nick Hækkerup.

SPØRGSMÅL: Kan jeg spørge dig om, hvad der står i den plan?

»Nej. Frem for at jeg skal liste det hele op for dig, kan du få den liste.«

SPØRGSMÅL: Kan du pege på enkelte områder?

»Det har jeg lige gjort. Det handler om rækkefølgen. Velfærd før skattelettelser.«

SPØRGSMÅL: Så du vil ikke uddybe nærmere om, hvad der vil være jeres politik?

»Det er meget mere hensigtsmæssigt for os begge to, hvis du gerne præcist vil skrive, hvilke initiativer vi har, at du så tager fat i vores informations- og analyseafdeling og får oversigten.«

Berlingske har ringet til Socialdemokratiets presseafdeling, der henviser til Socialdemokratiets 2025-plan, som du kan læse her. (link i artiklen)

Desuden henviser partiet til sin hjemmeside, hvor Socialdemokratiets politik er beskrevet.”

SASS-PÅSTAND: “Pressens omerta om egen suverænitet og nul-kritik er desværre den herskende tilstand. Det burde I måske gøre noget ved.”

Det må Sass jo hjertens gerne mene. I givet fald må man så konstatere, at det er gensidigt: Henrik Sass Larsen virker ærlig talt samlet set efter dette indlæg som prototypen på en skallesmækkende mimose.

Dem er der sikkert mange af både blandt politikere og mediefolk. Et bud er imidlertid, at det ikke er dem, der bringer de to stande ud af den herskende tillidskrise.

Faktisk lyder det efterhånden på Henrik Sass Larsen slet ikke som om hans mål er at gøre tilliden til politikere og medier større. Det lyder tværtimod som om han anser det for et nulsumsspil: For at forbedre tilliden til politikere går han målrettet efter at underminere tilliden til medierne.

Hvilket præcis er kernen i tillidsproblemet. Den tilgang er frugtesløs. Både for politikere og for medier. Den efterlader borgerne frustrerede og fortabte, og ingen har vundet derved.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER 

19 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Pedersen

    -

    Selv om jeg er venstre-vælger, støtter jeg op om Sass Larsen, som helt og holdent har ret mht. danmarks konfrontationssøgende presse.

    I den forbindelse er Tom Jensens lange indlæg som sædvanlig en gang uforstående og selvforherligende gang vrøvl.

    Tom Jensens spage røst skal selvfølgelig høres, men jeg håber, at Berlingske i egen interesse snarest hyrer mere intelligente journalister. Det burde være en smal sag.

    På forhånd tak.

  2. Af Chr Bruun

    -

    Jeg er 100% enig med Tom Jensen. I denne sammenhæng er det Henrik Sass der er hystaden. Ros også til TJ for at gøre hvad eksempelvis Washington Post har gjort gennem det seneste år, – stædigt og vedholdende at gendrive de løgne Trump stort set dagligt bringer til torvs.
    Det er mig ubegribeligt at en så visionsløs politiker som Henrik Sass er nået så langt i Socialdemokratiet.

  3. Af Jens Colding

    -

    Selvfølgelig er der noget om snakken. Jeg har lige set Clemens. Han afbryder konstant; dog ikke når yndige og uvidende Maria Gjerding har ordet. Så er der virkelig højt til loftet og langt til væggene.

  4. Af Finn Ove Hvidberg.-Hansen

    -

    ligesom Henrik Pedersen (so ovf.) må jeg aldeles give Sass Larsen helt ret i sit grundsynspunkt:
    at pressen, den digitale såvel som papirbaserede, gennem lang tid har taget til sig en dominerende måde at behandle politikerne på, afbryder i tide og navnlig i utide, f. eks., og skærer fra hvad der ikke passer d’ herrer journalister. En af grundene er givetvist deres mangelfulde kulturviden, deres forcerede spørgemåde etc. etc. Det skal handle om dem selv, ikke om deres “offer”, som ikke får det frem, vedkommende jo skulle fremføre, om ikke uimodsagt, så dog uantastet…
    Finn O. Hvidberg-Hansen

  5. Af Tom Erne

    -

    Af flere pointer er saerligt en lige paa kornet. Nemlig politikernes massive spinapparat, og deres dertil hoerende ikke svar paa ellers temmeligt konkrete spoergsmaal.
    Journalister hverken kan eller boer debatere alene, saa maaske det ville hjaelpe, om politikerne kunne finde ud af reelt at mene noget selv, og staa ved det. De er alle blevet saa bange for at sige noget forkert, at de helt er holdt med at sige noget. Sass nu i bogstavelig forstand!

  6. Af Steen Ehlers

    -

    Ad Hækkerup-sagen
    Kære Tom Jensen
    Du burde umiddelbart kunne se, at Berlingskes tilgang her svigter læserne totalt. Journalisten burde naturligvis inden interviewet af Hækkerup have sat sig grundigt ind i Socialdemokratiets materiale. Og læserne burde have fået en analyse af udspillets konsekvenser. På baggrund af at sat sig ind i materialet og analyseret det kunne journalisten så have interviewet Hækkerup. Så ville Hækkerup ikke kunne slippe af sted med at henvise til partiets materiale. I stedet kunne journalisten have brugt spørgsmål, der tog udgangspunkt i materialet. F.eks. i formen: I foreslår følgende x. Det vil ifølge vores analyser have følgende konsekvenser y. Er det hvad S ønsker og hvorfor? Den tilgang ville i betydelig grad have øget læsernes videnniveau om det pågældende forslag, mens den nuværende artikel henviser læserne til selv at sætte sig ind i sagen – vel at mærke udelukkende med partiets eget materiale som grundlag. Og det er desværre typisk og sølle kommunikation. Og jeg synes i øvrigt, at det er helt ok, at Hækkerup henviser journalisten til at sætte sig ind i materialet. Og politikerne kunne hjælpe medierne på vej ved simpelthen at stille som betingelse for at stille op til interview, at journalisten havde forberedt sig og kendte partiets materiale inden interviewet, så interviewets udgangs ikke var indholdet i forslaget en, men Berlingskes egen analyse af forslagets konsekvenser.

  7. Af Jørgen Flainard

    -

    Tingene hænger sammen. Sass har nogle gode pointer om journalistik der taler ned til vælgerne og betragter politik som en sportskamp. Og samtidig er Sass en del af problemet, fordi politikere også selv er skyld i at pressen agerer som de går. For Sass opfatter også politik som en sportskamp og det her er et af hans forsøg på at score nogle point. En berettiget kritik fremsat på en konfrontatorisk måde, på en måde som gør uenighed umulig. Sass er en moderne, ubehagelig politiker, der ikke er interesseret i resultater. Den slags politiker som journalisterne måske følger for langt, når de også hopper med på idéen om politik som en sportskamp.

  8. Af Ulf Timmermann

    -

    Husker det cirka sådan, fra jeg var ung og yngre end ung, at der fandtes en vis gentlemand afstand, en vis respekt, til skue i al fald, mellem journalister og politikere, hvilket selvfølgelig ikke har forhindret, at de hver for sig har forbandet hinanden eller skreget af grin over hinanden. Dengang, sådan fortolker jeg det, var journalister og politikere også i mindre grad direkte med- og modspillere i kampen om magten over selve danskernes sjæl, intet mindre; journalister, som helhed, så i mindre grad sig selv som “meningsdannere”, som nogen, der tilstræbte at få overtaget – og det var en tid hvor ingen skrev “debattør” på deres visitkort, titlen fandtes simpelthen ikke. Ville have været helt til grin.

  9. Af elisabeth Lindhardt

    -

    Også jeg er ret enig med Sass Larsen. Danske medier – måske især de elektroniske – dyrker kunstige modsætninger og forenkler dermed ofte problemstillinger så meget, at et hvilket som helst emne ender i en absurd og irrelevant snak. Jeg begyndte at lytte til P1 debat i forgårs med emnet ghettoer og med hvilker foranstaltninger, man kan komme dem til livs. Men studieværten insisterede på at fokusere på “rød og blå stue”, på at hun ikke kunne se forskel på regeringens og oppositionens forslag og videre i den dur. Dermed blev emnet ikke diskuteret og jeg slukkede efter 10 minutter. Ikke alene er det ærgerligt, at medierne kun ineresserer sig for den overfladiske form, så emnet næsten ikke belyses, det er også nedbrydende for vores politiske system: politikere kan i ly af mediernes blinde øje komme af sted med rigtigt meget. De ved jo, at journalisterne kun vil spørge ind til mulige modsætninger til andre partier.

  10. Af Jan Rosberg

    -

    Tak Tom Jensen for en, som sædvanlig, meget velskrevet artikel om et stedse mere og mere påtrængende problem, ikke de konfronterende journalister, men de politikere der taler som vinden blæser, enten fordi de ikke kan forsvare partiets linie og/eller fordi de åbenlyst ikke ved hvad de taler om. Særligt kosteligt og sigende var det lille indslag med Hækkerup.

  11. Af Jens Møller

    -

    Som journalist med ca. 25 års erfaring, er jeg dødhamrende træt af diverse redaktørers konstante ”der er ikke noget at komme efter” svar, hvorefter man angriber den der kritiserer medierne. For søren, hvor er det dog dårlig stil.
    Jeg diskuterer ofte journalistik, med gode kolleger, og har gjort det i mange år. Det jeg oplever er en stigende frustration, over vilkårene for at lave god journalistik. For lidt tid, for meget konfrontations-journalistik og redaktionelle ledelser der stort set aldrig erkender fejl, er blandt det jeg ofte hører.
    Men når en politiker påpeger det, skal han dælme ristes over sagte ild. Jeg siger ikke at Sass Larsen har ret i alle sine pointer, hans måde at agere på, og ej heller at medierne ikke skal være kritiske – naturligvis skal de det. Men hver gang medierne bliver mødt med kritiske bemærkninger, opfører man sig som en teenager der har fået lukket mobilen.
    Jeg så, igennem meget lang tid, Presselogen på TV2 – som er et interessant program. Men jeg er ganske enkelt holdt op med at se det. For jeg oplevede – gang på gang – redaktører forsvare historier, der ikke burde have været forsvaret. Og når der, desværre ikke ret ofte, er en erkendelse af at en eller anden har en pointe, bliver det ofte ved erkendelsen. Reelt bliver der ikke ændret noget, og hvad skal vi så bruge en selverkendelse til?

    Samtidig undergraver medierne, for mig at se, sin egen troværdighed. Den efterhånden ekstremt overdrevne brug af bloggere, meningsdannere, klummeskribenter, kommentatorer og såkaldte eksperter, er gået fuldstændigt over gevind. Fra deres spalteplads kan de angribe hvem som helst, uden på nogen måde at skulle stå til regnskab, eller give folk mulighed for at forsvare sig. For medierne har jo udstedt disse mennesker med et journalistisk wild card, for de udtrykker jo ikke mediets, men deres egne holdninger. Desværre har personerne i de nævnte kategorier, sjældent nævneværdig viden om det de skriver – men de kan på fem minutter, ryste op med en holdning om hvad som helst.
    I sagen om Anna Mee Allerslev, oplevede jeg endda, at hun EFTER hun havde trukket, lige skulle have en bredside mere, eller endda latterliggøres. Igen – uden mulighed for at forsvare sig. Undskyld mig, men uanset hvad man måtte mene om sagen, så sparker man sgu’ da ikke på folk der ligger ned!
    Mit fag er, på alle måder, inde i en trist udvikling.

  12. Af Arne Jensen

    -

    Tom Jensen, prøv lige at tænke tilbage på “Betalingsringen” og husk på hvem der var de negative medier, og hvem der var positive.
    Jeg husker kun uge brevet Mandag Morgen som beskrev sagen positiv.
    DR, TV2, JP, Berlingske, Politiken, EB og BT var alle meget negative i deres dækning.
    Som jeg husker det så blev det i Mandag Morgen beskrevet at 67 % af medierne var
    negativ 13 % positiv og 20 % neutrale.
    Og i medierne blev V – K – O politiker mødt med meget samarbejd venlige politiske
    journalister, som ikke stillede disse politikere “spørgsmål” som udfordrede dem.
    Aldrig blev der fortalt at 75 procent af borgerne i København gerne ville have en
    løsning på den store mængde trafik, med den store luftforurening til følge.
    Det var en ren hetz mod den daværende regering, som havde flertal for ringen.
    Og især på Statsministeren på Tirsdags pressemøderne, på grund af denne medie
    storm måtte planen opgives, det var medierne der fik regeringen til at opgive.
    Og der blev festet i partiet Venstre med kaffe og kage, og festet fordi medierne var
    den store hjælper.

  13. Af r. vangkilde

    -

    Har Tom Jensen en pointe ! – når Sass og Socialdemokratiet har mistet identitet, og vi alle er
    havnet i nationalstatens monopol på et arbejdsmarkedet, og resten på overførelse igennem
    omfordeling af skatter og afgifter. POLITIK ER I KONKURRENCE, hvor medie journalisterne i tekst og billedsprog søger, at afdække love regler og virkelighed til borgernes tilfredshed.
    KONFRONTATION og selv iscenesættelsen har i øjeblikket to ydre punkter, Sass Larsen med
    det aggressive fremfærd, og modsat Thuesen Dahl der hele tiden søger i passivt flyverskjul,
    ELLER har Trump sat ny aggressiv politisk dagsorden igennem de sociale medier.

  14. Af Helge Nørager

    -

    Pressen ønsker indtægter, og holder sig klogeligt fra de ømme bylder.
    “Saddam har WMD, ikke noget jeg tror , det er noget jeg ved”.
    Er stadigt ikke blevet grundigt undersøgt af pressen.
    Ikke en har turdet spørge, glapehovedet hvad han vidste, men vi gik i krig.
    Så er der pt. sundhedsplatformen, kun når desperate læger skriver indlæg til pressen, bringes de på side 8 godt skjult.
    For ingen ved pressen ønsker at åbne for den slangegård denne katastrofe uden løsning, er.
    Det er der intet tjent ved, for politikkere har ingen løsninger andet end at lade systemet køre og folk dø i hobetal, men pressen tjaa,
    Produktionsfald i region hoved stadens sygehuse , store nedskæringer alt sammen pga dette edb vanvid.
    Ganske store korruptions sager vdr. EDB har ramt f.eks rigspolitiet af alle.
    Bundkorrupte tyder det på at offentlige indkøber og diverse sælgere er, deraf de mange sigtelser og domme.
    Men pressen er tavs som graven.
    For der er mere klikbait i at fodre den indre svinehund med at det er de fremmedes skyld og topskatten skal altså ned.
    Pressen lod sig kastrere af Anders Foghs løgne og det er tydeligt i dag at de ikke har tænkt sig at gro nogle nye.

  15. Af Jan Sørensen

    -

    Danske journalister (og “eksperter”, professorer, forskere og lign.) interesserer sig egentlig ikke en dyt for dansk politik.
    Har ikke forstand på politik.
    Har ikke forståelse for de danskere, der brænder for, slider sig selv op 24/7, ofte under politibeskyttelse 24/7, for deres egen mening.
    Disse journalister interesserer sig ene og alene for dagligt jammerligt nedgående oplag med stigende skatteydertilskud, daglig føde ved overførselsløncheck, og egen karriere som usle møgspredere, samfundets nedbrydere alle til hobe. En pestbyld på vort danske samfund!
    Og egentlig ret forståeligt:
    Hvorfor dog kære sig for det danske samfund, når man har sig selv og sine at tage vare på?
    Længere er den vist ikke rigtig?
    Men egentlig ret elendigt for vort samfund?

    Hilsen JAS

  16. Af Niels Juul Hansen

    -

    Sass Larsen var tidlige på S’s tæskehold, og nu føler han sig misforstået og forfulgt.

    Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

    Stakkels menneske.

    Han betragter de hjemlige medier som “Lügenpresse” – noget han har til fælles med Donald Trump og politikere syd for grænsen i det forrige århundrede.

    Hvor sørgeligt, at journalister ikke længere vil være mikrofonholdere for vores politikere og deres spindoktorer!

    En stor tak til den gode borgerlige avis, Berlingske, for at give plads til alle anskuelser, både tilhængere af den frie presse og modstanderne her på berlingske blog.

    Mange glemmer, at hvis medier herhjemme fremkommer med urigtige oplysninger skal de berigtiges og medierne kan retsforfølges. Det gælder ikke for politikere, hvis de har 90 mandater bag sig.

    Det er ikke noget jeg tror – det er noget jeg ved.

    Fogh går stadig frit omkring.

  17. Af Helle Walther

    -

    Sass har da helt klart en pointe, og modigt han tør, han ved det koster i visse kommentatorers retorik og især borgerlige journalisters optik. Og de er ikke fair altid i deres spørgeteknik de gode journalister. Knud Rex er lige hård ved alle, men ellers synes jeg godt nok det svinger meget.
    At S selv på deres hjemmeside og facebook poster et klip ud med Sass kritik, er okay. Reimer BO er ikke på DR mere, han er free lance og kan arbejde, som han vil, han gør intet galt, Sass ej heller.
    Jeg er meget uenig med Tom Jensen her.

  18. Af Ulf Timmermann

    -

    ” …. både tilhængere af den frie presse og modstanderne her på berlingske blog.” – Den groveste forenkling i Mands Minde.

  19. Af Arne Jensen

    -

    R. VANGKILDE – 19. JANUAR 2018 15:06.
    En stor misforståelse i vores samfunds debat, bliver ofte født af vores egne politiker.
    Et Eksempel, Lars Løkke udtalte under en debat omkring sociale ydelser, at en
    “øst arbejder” kunne ikke nå sætte sine træsko i et jordbærbed, før det udløste
    en børnecheck, sendt til hjemlandet, det var løgn og latin.
    Hans egen minister for området, har siddet i ministerrådet, og underskrevet aftalen
    om, at man som land ikke må diskriminere arbejdstager fra andre medlemslande.
    Det kan godt være, at han kunne høste stemmer for en sådan udtalelse, men derfor
    er udtalelsen ikke rigtig, og den bliver ikke mere rigtig ved at gentage denne udtalelse
    flere gange.

Kommentarer er lukket.