Når man opgiver sig selv i fremskridtets og mangfoldighedens navn

Af Tom Jensen 29

Noget af det værste, man kan være i en verden båret af en tro på fremskridt og udvikling, er sentimental nostalgiker. Det nytter ikke noget at tro, verden af i morgen bliver præcis som verden af i går. Hvis man drømmer om, at Danmark igen skal blive så homogent som i 50erne, så ender man i et mareridt, for tiden står aldrig stille eller går baglæns.

Det har imidlertid ikke noget med sentimentalitet eller længsel efter svundne tider at gøre, hvis man anerkender behovet for at tage sin historie med ind i fremtiden. Lade nye ting gro, men uden at kappe rødderne.

Det er dén diskussion, vi bør have, når det handler om de helt store spørgsmål som f.eks. indvandringen. Der kommer mennesker til Danmark, og det vil der blive ved med. Men hvordan tilrettelægger vi det, så Danmark kan være et åbent samfund uden at de grundlæggende værdier, vi elsker ved Danmark, går op i flammer undervejs? Hvordan styrer man tilstrømningen, så vi ikke i Danmark bliver tvunget til at tage beslutninger, vi ellers nødig ville have taget?

De samme overvejelser gør sig gældende i mange mindre og knap så spektakulære spørgsmål som selve indvandringen.

Der kan være beslægtede emner, som blot handler om mikrouniverser. Men som principielt ikke er mindre vigtige. Et eksempel på det kom i den forløbne uge på folkeskolen i Græsted, hvor man havde besluttet at droppe deltagelsen i den ellers traditionelle julegudstjeneste – af hensyn til elever, som måtte have ikke-protestantisk baggrund.

Det afstedkom et mindre ramaskrig, også på Christiansborg, og med rette. For det var netop dette, som var på spil: Skal vi i mødet med mennesker, kulturer, skikke og religioner, som er anderledes, opgive os selv og det vi står for og er vokset ud af – for at sikre at mødet foregår fredeligt og uden gnidninger?

Naturligvis skal vi ikke det. For da bliver resultatet af kulturernes møde for det første det stik modsatte af den ellers så hyldede mangfoldighed. I stedet får man gråmeleret nivellering og kulturel (selv)udslettelse. Resultatet bliver en fattigere verden, et åndeligt og kulturelt forarmet Danmark, og hvad er det for et mål at sætte sig?

For det andet betyder en sådan kulturel (selv)udslettelse, at man mister endnu en lille smule af sig selv. Udvisker historien og det komplekse, men betydningsladede grundlag, det nuværende danske samfund bygger på. Det må være en central borgerlig dyd at bekæmpe tendenser til en sådan udviskning, som burde høre sværmeriske utopier til. Ved at bringe fortiden med ind fremtiden bevarer man sig selv, også når man forandres.

Det er ikke sentimentalt. Det er ikke længsel efter noget, som for længst er forbi eller fortabt. I stedet udtrykker det en bevidsthed om, hvem man er, som er dybt menneskelig og handler om både værdighed og ydmyghed.

Værdighed som gør, at man kan møde andre uden frygt eller foragt. Og ydmyghed der betyder, at man opfører sig ordentligt over for andre og ved, at man hverken er det første eller det sidste menneske, som har levet. Men blot er endnu et led i en ubrudt kæde, der fandtes længe inden, man selv kom til. Og som vil fortsætte, når man ikke længere er her.

Hvilket bringer mig til et andet mikrounivers, hvis skæbne handler om det samme. Forleden aften gik jeg gennem Kødbyen i København og glædede mig over, hvordan det i vidt omfang er lykkedes at tage de gamle slagtergårde mellem Halmtorvet og jernbaneterrænet ved Københavns Hovedbanegård og på den ene side bevare en stor del af deres sjæl. Og på den anden side gøre området til noget helt andet, end det var.

Mens det før var stedet, hvortil man bragte kreaturer til slagtning og forarbejdning, er det nu et underholdnings- og nattelivsmekka, men bygget ind i de gamle gårde og indrettet i de patinerede slagterrum med hvide fliser på væggene.

Man skåler nok i cool cocktails, men rammerne er ikke sjæl- og historieløse. Fortiden er bragt med.

Helt så skånsomt går det ikke altid for sig – hverken i København eller andre steder. Et eksempel er Bruxelles, som stadig er en hyggelig by. Men hvor hele, historiske beboelseskvarterer har måttet lade livet til nedrivningskuglerne og bulldozerne og nu er erstattet af stål- og glaspaladser, der virkelig udstråler, at her holder magten til. Men fortiden kom ikke altid med.

Det er den heller ikke altid kommet i København. Ville man have saneret Nørrebro på samme måde i dag, som man gjorde det i Weidekamp-æraen i 70erne? Næppe. Der var masser af skrammel og faldefærdigt byggeri i Den Sorte Firkant, men man var formentlig gået mere skånsomt til værks nu, end man gjorde dengang.

Hvilket bringer mig til de omdiskuterede Slagtergårde på Vesterbro i København. Et stort flertal i Københavns Borgerrepræsentation, herunder hele den borgerlige fløj, har besluttet at rive de gamle gårde ned og erstatte dem med nye boliger og erhverv og en bred cykelsti. Det til trods for, at talrige myndigheder og institutioner har erklæret Slagtergårdene for bevaringsværdige.

Man har skønnet, at området var dårligt vedligeholdt, og at det ikke kunne betale sig at sætte det i stand. Men hvad betyder egentlig ”betale sig”? Er det en rent pekuniær betragtning? Slagtergårdene udgør den sidste rest af det tidligste Vesterbro, og det er sikkert, at de nye byggerier vil være bedre og smartere. Men et stykke af byens sjæl og fortid vil for altid være jævnet med jorden, nivelleret og udvisket, og kan ikke længere bringes med ind i fremtiden.

Jeg forstår ikke, at det kan være en borgerlig dagsorden i en storby med mindst 850 års historie bag og under sig.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

29 kommentarer RSS

  1. Af niels peter lemche

    -

    Tja, som med “ørkenfortet” — Gutenberghus — midt inde i middelalderbyen. Men samme billede overalt. Tænk på Aarhus’ centrum. 60erne og 70erne kommer til at stå som noget nær det mest åndløse i vor nyere historie.

  2. Af Morten Holgersen

    -

    Ja-men.. , så henstår vist kun afislamiseringen.

  3. Af M Jørgensen

    -

    Tænk hvis byen aldrig havde sprængt sine lænker, og stadig lå og gemte sig bag sine volde.
    Her kunne man have spadseret ad Kirsebærgangen og Filosofgangen som lå bag voldene
    Hvilken luksus oplevelse i disse tider og dejligt fjernt fra trafikstøj og medfølgende luftforurening.

    Ak ja- minderne har man da lov at have, noget andet er selvfølgelig virkeligheden som har det med at indhente beslutningstagerne.

    Iøvrigt mener jeg at Slagtergårdene skal bevares og istandsættes, det skylder vi vores eftertid

  4. Af Gert Hansen

    -

    Tom Jensen starter artiklen med at omtale indvandringen og dens følger for hele landet, hvorefter han slår over følgerne af saneringen af den forvoksede provinsby København.

    Som sædvanlig refereres der til indvandringen, som om de indvandrede repræsenterede en homogén ens størrelse – hvad enhver ved, at den ikke gør.

    Jeg talte med min polske ven forleden, og han fortalte, at der i Polen er 1,5 millioner ukrainske ‘indvandrere’, og at de ikke er et problem overhovedet. Hvorfor mon? Måske fordi der er en vis nærhed kulturelt og sprogligt. Og hvorfor mon der er store problemer med uintegrerede, uintegrerbare muslimske indvandrere i Danmark? Fordi der er for store kulturelle forskelle der stiller uoverstigelige hindringer i vejen. Det kan ikke overraske nogen, og ingen ansvarlige politikere eller andre, kan anvise løsninger på problemet. Andet en de sædvanlige forslag til skatteborgerfinansierede ‘integrationsinitiativer’, der intet gavner. Men så dår ‘man’ da vist lidt handlekraft (der intet gavner) – på 30. år.

    Derudover kan man jo altid diskutere det helt andet spørgsmål om, hvor vellykket transformeringen af Kbh. er til et moderne udseende (look) er. Indetil videre sr det ud til, at byen mister sit særpræg, og kommer til at ligne alt det andet moderne, man ser overalt på kloden. Det kalder man så globalisering, hvad det vitterligt også er. Men er det ‘godt?

  5. Af I. Hansen

    -

    Tom Jensen. Du har på sørgeligste vis, så ret.
    Og det foregår i snart sagt alle områder i vores samfund.
    Uendeligheden af “Kejserens ny klær” …….ses også i måden vores samfundsstruktur og infrastruktur og sammenhængsstruktur undergraves – af fantasien om “tænk nu hvis det er rigtigt at der skabes sand konkurrence og billigere priser, ved at dels liberalisere AL infrastruktur og digitalisere ALT (krydret med privatiseret styring af digitaliseringen)”
    Det er jo en gedigen løgn !!!
    Dels er der ALDRIG noget der er blevet billigere af privatisering …..logisk, for nu skal nogen TJene på ydelserne, og dels flyttes fokus fra ydelsens/samfundsopgaven over til aktionærerne………med et sten sikkert kundegrundlag = borgere og samfund = nul risiko for ejeren!……………..konkurrence? – tja det er jo i dag noget man køber sig fra/til………………….meeeen liberalisterne står om fantasikongen og jubler: hvor er det smukt !!!………..de VIL ikke se at det blot er en illusion…………….at det koster både samfundet, sammenhængskraften, borgerne mange mange penge og skæbner.

    – og hver gang politikerne står på tv og siger, at de giver flere penge til gamle, syge, skoler, SKAT ,politi osv osv osv…….så har de dels lige først FJernet penge fra området og dels går de “nye” penge til digitaliseringen som ikke virker, hurtigt bliver outdatet og hurtigt og løbende skal op/om graderes.

    – opgiver sig selv????……………ja mon ikke………og medierne kan passende melde sig i koret, for DE agerer i dag blot mikrofonholdere for politiske usandheder, statistiske usandheder og manipulerede informationer………………selv borgerbetalte public service kanaler deltager.

    Stemningsskabende – holdningsskabende er de. Tænk hvor mange år der er gået, før nogen TØR tale indvandringen imod?
    Endnu mangler sandheden om arbejdsmarkedet/ledighed/folk der falder ud af statistikker/arbejdende løntrykkere fra andre lande/ virksomheder, der rå-udnytter ledige

    …….håbløse glas/betonbyggerier som om få år vil ligne slum og som kun få vil bo i, for der er nul privatliv, nul sjæl – alle kan kigge ind -flash flash tidens trend som ikke varer evigt………..men “nogen” jublede “progressivt”, “moderne mennesker”, ….ja alverdens superlativer !!!………da de skulle godkendes…….hvad har de dog tænkt på???…………..vil de selv bo der??

    Byer beundres for deres gamle smukke bygningsværker – for sjælen og ånden og historien – ikke for glas og beton og åndløshed.

    Vi og samfundet taber os selv til tidens “Kejserens ny klær”…….så trist.

  6. Af Ib Kyv

    -

    Jeg er på ingen måde beton-socialdemokrat, og går ind for at ældre bygninger bliver beyfornyet, når det er den bedste løsning.

    Men det er det ikke i dette tilfælde, for der er intet ved disse bygninger, der gør dem specielt bevaringsværdige, selvom de da er hyggelige at se på.

    Det plejer iøvrigt, at være de autonome, og ikke borgerlige chefredaktører, der forsvarer faldefærdige ruiner mod, at blive erstattet af tidssvarende boliger og butikker, for dén holdning er ikke konservativ, blot bagstræberisk, hvilket er noget helt andet.

    Man må ikke håbe, at du har givet de autonome, der mangler en sag, som de kan mobilisere ungdommen med, “gode ideer”, så København igen bliver hærget af gadekampe, som dem vi så, da Musikmekanisk Museum – der var langt mere bevaringsværdigt – blev revet ned.

  7. Af Arne Nielsen

    -

    Det, der undrer mig, er, at når det gælder byggeri i København, er den herskende religion stål og glas. Selve den tanke at kunne tænke sig at lægge mursten på mursten med mørtel imellem, og at afslutte et hus på mindre end 4 etager med skråt tegltag, er fuldstændigt udraderet af arkitekternes åndelige vokabularium – som hverken er åndeligt eller kan kaldes et vokabularium. De kigger vel deres kunder an, og ser dér magtmennesker i jakke og slips, som ikke giver fem flade øre for almindelige menneskers mening om nogetsomhelst. København er magtens by, og til det formål lader arkitekturen sig overalt prostituere, og man anbringer den ene mere malplacerede knytnæve i bybilledet efter den anden, skønt vi i ingen henseende mangler kontorarealer. I byen skal man nok stille sig tilfreds, hvis ikke et eller andet vanvittigt byggeprojekt truer ens bolig med snarlig nedrivning. Nok har byen et socialdemokratisk styre, men socialdemokraterne på rådhuset “netværker” jo på livet løs med diverse pengemænd, som vil give en god dag i alle politikere. Det værste er, at den underste underklasse fuldt og helt betragter alle pengemænd med den dybeste underdanighed. Her´er der ikke noget, der hedder revolution eller klassebevidsthed. Og alle socialdemokraterne har jo i evigheder selv sørget for egen undertrykkelse, det være sig intellektuelt og i alle andre henseender. Og socialdemokratiske ledere og politikere har forlængst givet op overfor selvundertrykkelsen. Og resultatet ser vi i arkitekturen – den ene førerbunker efter den anden.

  8. Af Mitte Just

    -

    “Hvordan styrer man tilstrømningen, så vi ikke i Danmark bliver tvunget til at tage beslutninger, vi ellers nødig ville have taget?”

    Det kan man ikke med de nuværende retningslinjer, så spørgsmålet bliver, om man kan leve med at ændre dem, og hvor lang tid det i givet fald tager? Som jeg ser det, er det allerede for sent med andet end utilfredsstillende lappeløsninger. Nutidens vigtigste projekter synes at være at få gennemført højhusbyggeri, der fungerer som monumenter over bygherrerne, og at handle om mad og restauranter. Dvs. selvcentrerede opgaver med velvære for de få, der har råd til det og som oftest beskrevet og anbefalet af journalister. Hvor man før i tiden fik et måltid, når man bestilte en hovedret, kræves der for det meste i dag mindst to ekstra retter for at en voksen mand kan blive mæt, og sådan er det i almindelighed. Mere vil have mere, og mætningspunktet har flyttet sig. Man bliver til grin, hvis man opfører sig som barnet i “Kejserens nye klæder”. Snart vil det klogeste, man kan gøre, være at opsige avisabonnementerne, skrotte fjernsynet og flytte på landet.

  9. Af Thomas E Jensen

    -

    De borgerlige har da aldrig haft en politisk dagsorden. Deres dagsorden har altid været mere i løn til sig selv, og deres golfvenner. Og straffrihed til dem selv i forhold til den Danske lov. Ja faktisk tror jeg ikke på at overvejelser om Danmark overhovedet er en del af det de laver på Abeholmen.

  10. Af Henrik E. Christiansen

    -

    “Livet leves forlæns – Men skal forstås baglæns”.

  11. Af Rikke Nielsen

    -

    Forældrene kan bare selv tage deres poder med i kirke. Problem løst!

  12. Af Jesper Lund

    -

    Jeg er 63 år. Jeg ikke ingen børn, så jeg har ikke fuldt detaljeret med ændringer af folkeskoleloven. Folkeskolen må åbenbart ikke længere være forkyndende; hvilket jeg som ateist synes er ok. Men denne regel bevirker også at gudsstjenester i skoletiden faktisk er i strid med loven. Og hvor lærere, som ikke er troende, skal tvinges til at deltage i gudsstjenester.

    Som Katrine Lilleør skrev på sin blog, er det nok lærerne, der ikke har lyst til at deltage i gudsstjeneste, som er årsag til aflysningen i Græsted.

    Forældrene kan tage deres børn med julegudsstjenesten juleaftensdag.

  13. Af I. Hansen

    -

    Traditioner er samfundets lim – familiens lim – arbejdspladsens lim – skolernes lim osv.
    Genkendeligheden giver tryghed og samhørighed……afsted med de børn og lærere til kirken.
    Man må gerne vide HVAD julen handler om, ud over gaver og juletræ.

    Gaver – her har jeg altid hyldet, at hvis poden vil HAVE gaver – kræver det at poden SELV letter popoen og deltager i gaveindkøb til andre!!!…..ellers lærer vi dem at stegte duer kommer flyvende af sig selv + de skal lære at glædes ved at glæde andre!!

    ja Livet leves forlæns – og forstås baglæns…….MEN læser man ikke på fortidens evalueringer, vil man uvægerlig gentage fortidens synder og fejl.
    Er der nogen som give blot ET eksempel på et velfungerende beboelseshøjhus?……..eller hvilken bebyggelsesform er rarest at bo i?…….hvilke materialer? -osv…….og hvorfor er det det?
    – og hvor fedt er det at komme hjem og skal op på tolvte sal…..og elevatoren sidder fast mellem femte og sjette sal?…….eller ens børn sidder i den?………hvem er det lige som ender med at bebo højhusene?
    Højhuse er fallossymboler for arkitekter, borgmestre og bygherrer ……se mig se mig se mig!!!

    Man sælger sin sjæl i håb om at “noget” måtte dryppe på degnen, og klapper i takt over “Kejseren”.

  14. Af Jesper Lund

    -

    Jeg tvivler på at man ofrer skolejulegudstjenesten i Græsted af hensyn til indvandrer med anden tro end kristendom. Det er nok mere fordi beslutningstagerne omkring skolejulegudstjenesten i Græsted ikke selv er særlig kristne. Det er jo også en kendsgerning at på trods af det høje medlemstal til folkekirken, så der er få, der vitterlig tror på det, folkekirken forkynder. European Values Studies laver undersøgelser af de europæiske befolkningers værdier ved at stille en masse spørgsmål til euripæiske borgere. Også religiøse. I Danmark mener 36.4%, der er et liv efter døden (Polen 73,2%!). 9% mener der er et helvedet (Polen 69,4%!), 19.3% mener at der et paradis (Polen 78.6%!) og 18.4 tror på reinkarnation (Polen 17.4%). Tallene viser at danskerne ikke just er troende kristne. Selv Fadervor må de have en meget distanceret holdning til. Ikke som i Polen.

  15. Af Sonny Lund

    -

    Når man opgiver sig selv i fremskridtets og mangfoldighedens navn ? gør man det ? hvis vi kigger på i dag og ser måske 30-40 år tilbage, så vil nogen sige stenalderen ;). jeg har boet i KBH i 23 år og bor nu i Jylland. har da jævnligt været i KBH, men hvor byen dog er blevt grim forhastet og beskidt. De gamle dage kommer ikke tilbage men den tid det liv de skønne tider kommer aldrig tilbage, aldrig ! vi fortsætter blot som politikerne vil, lader pengene bestemme, så må vi engang imellem tage billederne frem fra fortiden og ellers forsøge at følge med, det der bruges i dag er forældet i morgen og dagens politik ? der mangler pædagoger i den børnehave..

  16. Af J Nielsen

    -

    Gudstjeneste i arbejdstiden. Hvornår er man begyndt på det?

    Forkert årtusinde.

  17. Af niels peter lemche

    -

    JESPER LUND, rigtig dårlig parallel. Polakkerne er de mest notoriske betonkatolikker, der findes. Du skulle have taget to protestantiske befolkninger i stedet, f.eks. nordmændene. Det havde været mere interessant.

    Men så er der dit kristendomsbillede. Hvis man ikke tror på de ting, du fremdrager som “kristne”, så er man ikke troende. Det er noget skammelig vås, men nok ikke andet end man kunne forvente fra en selverklæret ateist, der vist ikke rigtig har fulgt med.

    Det er givetvis ikke så få, der betragter de ting, du taler om, som metaforer eller symboler.

  18. Af r. vangkilde

    -

    Demokratiet er fallit ! – når fremskridt og mangfoldighed lyder som kommunisme ELLER , når
    den offentlige velfærds politik er blevet vores drivkraft i vækst og beskæftigelse, som måles
    i vores indkomst størrelse 50/50 skat og løn ELLER, har regeringen ramt overliggeren på finansloven, og der udskrives valg på mere velfærd eller skat.
    Mangfoldigheden er en global konkurrence som har ramt os ALLE, spørger du en østeuropæer eller kineser om de kan leve for 10.- kroner i timen er svaret ja, fordi det handler om egen selvforsørgelse og uden skat på arbejde. Resten handler om den personlige handlefrihed.

  19. Af Gert Hansen

    -

    Jesper Lund:

    Udmærket indlæg.

    Paradis efter døden er en udmærket krykke for dem, der havde/har et mere eller mindre elendigt liv før døden, og derfor har/havde behov for at tro på noget bedre i døden efter livet.

    Dette princip blev i sin tid derfor hurtigt overtaget af enhver tids værende magthavere, og har, med enkelte undtagelser, været benyttet (udnyttet) lige siden. Efterhånden som videnskab udviklede sig og uigendriveligt tilbageviste diverse religiøse dogmer, blev disse af de religiøse gjort til ‘metaforer’ og ’symboler’ , i et forsøg på, at bibeholde deres (religiøse) magt over ureflekterende medmennesker.

    At være ateist er selvsagt ikke en tro, men blot en erklæring om at man ikke tror. Ligesom man ikke tror på nisser, trolde og så meget andet.

  20. Af Gert Hansen

    -

    T. Vangkilde:

    ‘Demokratiet er fallit!’

    Orv – det var ellers noget af en erklæring. Men du har da ret i, at man kan stille spørgsmålstegn ved det demokratiske princips duelighed som velegnet samfundsform på længere sigt.

    Vi behøver ikke at gå længere end til situationen i dagens Danmark, hvor politikerne i nu en del år har bestukket befolkningen med befolkningens egne penge. Og befolkningen bliver fra fødslen indoktrineret på alle planer til at synes om dette princip, således at opposition imod princippets værste excesser øjeblikkelig jordes. Magthaverne har endda to æterbårne propagandasendere, DR og TV2, til at være foregangsmænd i indoktrineringen af befolkningen. I alt fald de af dem der får deres såkaldte nyheder via disse medier. (Ikke en dag går, uden at en gruppe fra det Offentlige har åben mikrofon i disse medier, til at lufte deres såkaldte vanskeligheder, der, for at løses, kræver endnu flere skatteborgerbetalte midler, selvfølgelig underhenvisning til, at hvis de ikke kommer, vil det gå ud over selvsamme befolkning, i form af ringere service.

    Det eneste der tæller er velfærd og helst mere heraf. Og befolkningen elsker det og stemmer valg efter valg for dem der lover mere, medens andre ikke har en chance for at komme igennem med deres ‘outrerede’ afvigende meninger. Enhver tale om skatte- og afgiftsnedsættelser, og reduktion af brugerbetalinger, er derfor illusoriske, og har ingen politisk gang på jorden.

    Den herskende klasse, heri inklusive alle såkaldte mainstream medier, lever heraf, og vil derfor gøre alt for at holde befolkningen nede og villige til at betale. Så længe det går økonomisk godt for landet har det råd til denne politik, men når smalhans begynder at melde sig, ændres situationen, og ‘hestene begynder at bides’. At man samtidig importerer hundrestusindvis af udemokratiske nye borgere, der går ind for en udemokratisk samfunds- og styreform, fremskynder selvfølgelig demokratiets undergang.

    Så ja, du har nok ret – ‘demokratiet har spillet fallit’. I alt fald som det er blevet praktiseret i Danmark, og store dele af Vesteuropa, i de sidste 60 år.

  21. Af Svend E. Petersen

    -

    Om gudstjenester i skoletiden: Den tradition er vist både meget lokal og ret ny. Da jeg gik i skole – og det er længe siden (1936 – 45) – var der ingen, der drømte om at sende os i kirke til jul. Om det stod i skoleloven dengang, at undervisningen ikke måtte være forkyndende, ved jeg ikke, men det gjorde det næppe Men det gør det nu.

  22. Af Jesper Lund

    -

    Niels Peter Lemche
    Jeg sammenligner med Polen netop fordi den polske skulle være meget troende. Det er et eksempel på et folk, der tager deres religion seriøst og ikke gør det til en gang metafor- og symbolævl, som du gerne vil gøre religion til.

    Spørg Tidehvervs folk om de opfatter den lutherske tro som metaforer og/eller symboler. De er sikkert ligeså troende som en polsk katolik.

    Det er besynderligt, at jeg som ateist tager andres religion mere seriøst end du gør.

  23. Af niels peter lemche

    -

    Nå ja, Jesper Lund, og dine tidehvervsfolk kalder Rom for løgnefabrikken. Du forstod vist overhovedet ikke urimeligheden af at sammenligne det dybt katolske Polen med Danmark, når det gælder den intellektuelle udvikling. Men hvad med at se på forholdene i Tyskland? Jeg har ikke selv studeret dem mht. procenter; men der har du lutheranske Landeskirchen og katolske kirker men også reformerte kirker. Hvad med at se på procenterne der.

    Og så undrer man sig over dit religionsbegreb, der må stamme fra middelalderen. Men er det et problem for ateisten, at det, han hævder at være i modstrid til, er et billede af en betonkristendom, som kun eksisterer, skal vi sige i periferien af moderne religion?

  24. Af Jesper Lund

    -

    Niels Peter Lemche

    Den apostolske Trosbekendelse:

    “I forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
    Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
    Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved
    Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og
    begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til
    himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han
    skal komme at dømme levende og døde.
    Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,
    syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.”

    Du bedes komme med udredning af hvorledes denne trosbekendelse kan tolkes metaforisk for en person, som ikke tror på det evige liv.

  25. Af Niels Poulsen

    -

    Jesper Lund

    Jeg undrer mig i mit stille sind: er du satanist? …

  26. Af niels peter lemche

    -

    JESPER LUND, husk blot på, at det kun er i Danmark, at forsagelsen er en del af trosbekendelsen. Resten har jeg ingen problemer med. Teksten stammer fra oldtiden, og ingen del af det, de dengang forstod ved verden og hvordan tingene hænger sammen, er gyldig i vore dage. Derfor må i vores tilfælde kristendommen med sine bekendelser hele tiden “nyoversættes”. Man kalder det vist ofte i dag “forhandles”.

    Og NIELS POULSEN — han læser i hvert fald Bibelen som en hvis herre!

    Men jeg havde forventet af en ateist, at han vidste, hvad han var ateist i forhold til. Men det er klart, at teologer af min type ikke falder ind under det billede han nærer i sit sind af, hvordan en religiøs person skal se ud,. Han forstår det simpelthen ikke, så derfor skal han måske se på kirkegangsprocenterne i de strikte luther-missionske menigheder f.eks. i Nordsjælland. For det er her, han finder sine paralleller til den polske katolicisme.

  27. Af Jesper Lund

    -

    Niels Peter Lemche
    Kan du levere en nyoversættelse af den apostolske Trosbekendelse?

  28. Af J Nielsen

    -

    “Men jeg havde forventet af en ateist, at han vidste, hvad han var ateist i forhold til. ”

    Der er noget nogen har misforstået.

    Man kan være ateist uden at vide det. Det er ikke nødvendigvis et defineret standpunkt, og det behøver ikke udgøre andet end de troendes betegnelse for de tænkende. I modsætning hertil definerer man sig selv som troende i forhold til de forskellige guder. Det er ikke en etiket andre kan komme og klistre på.

    Man siger ikke “du er kristen” og så afgør det sagen. Man siger “jeg er kristen”. Og dermed er det sat på plads. Spørger man til en religiøs persons religion, får man som regel et klart svar.

    Men man kan sige “du er ateist”. Og svaret bliver: “Nå.” Hvis du siger det.

    Spørger man om vedkommende er ateist, kan svaret meget vel være: “Jeg har ingen guder, hvis det er det du mener. Hvad du så vil kalde mig må blive din egen sag.”

    Nogle mennesker vil meget gerne rubricere.

    Gudsbegrebet skal som oftest indpodes i en tidlig alder, og bliver det ikke det forbliver det en gåde hvad disse mennesker går rundt og forestiller sig.

    Derfor kan emnet godt være interessant. Både som teoretisk bevidsthedsanalyse, og via personlige relationer. Det har også betydning, at der fra politisk side argumenteres for at gøre samfundet mere religiøst, med et kraftigt oppustet medlemstal af folkekirken som rambuk.

    Og så er der forsøgene fra visse religioners side på at fortrænge tænkningen fra undervisningen. Det risikerer at ende i den rene fordummelse, hvor skolen skulle bidrage med viden og indsigt. Det er efter min mening netop den trussel mod ungdommens evne til at tænke selv (jf. intelligent design), mod formidling af veletablerede videnskabelige sammenhænge og især mod den videnskabelige metode, der er årsag til den ret nyligt opståede selvbevidste form for ateisme.

    Som insisterer på at stille spørgsmål, hvor religionen begrænser sig til at komme med svar. Ikke andet end at sådan er det bare. Ingen spørgsmål, kun svar. Hvor fattigt.

  29. Af Niels Juul Hansen

    -

    @J. Nielsen

    Tak for dit indlæg!

    Jeg håber, at der også er nogle religiøse debattører, der kan forstå det. Det er ret enkelt, så det burde være muligt.

Kommentarer er lukket.