Var der ikke noget man glemte at tale om i kommunalvalgkampen?

Af Tom Jensen 16

På tolv dages bagkant af kommunalvalget står det blot endnu mere lysende klart, hvor endimensionel den politiske dagsorden i de danske lokalsamfund er. Det meste handler om fordelingen af en given velfærd.

Der er langt mindre fokus på, hvor pengene til velfærden skal komme fra, og der er nærmest ingen diskussion af effektiviteten i den offentlige sektor, hvoraf kommunerne udgør en meget stor del. Og skatten? Den er som politisk tema så godt som fraværende. Det var den både i kommunalvalgkampen. Og det er den også her bagefter.

Det er ikke markante skattenedsættelser, der præger konstitueringsaftalerne rundt omkring i de danske kommuner, som over de seneste år ellers samlet har opbygget kassebeholdninger på 44 milliarder kroner. De penge var engang i borgernes lommer og kunne lande der igen, hvis der var politisk vilje til det.

Men det er der tilsyneladende ikke kommunalt.

Hvor skæv den kommunalpolitiske debat ofte er, kan man komme med mange eksempler på. En lysende case er imidlertid landets hovedstad, der efter valget ganske vist fortsat har en socialdemokratisk overborgmester, men som i øvrigt blev farvet politisk højrødt i en uhellig alliance med Alternativets grønne sværmerier.

Politisk set handlede valgkampen også i Københavns Kommune om alt andet, end hvordan fremtidens velfærd skal finansieres. I stedet drejede den sig om frøer og fordeling af velfærd. At København kontinuerligt har en bundplacering i opgørelser over erhvervsmiljøet i de danske kommuner, var der ikke mange, som gad bruge mange minutter på.

Tilsyneladende blæser de politiske vinde i tiltagende grad sådan – og med hovedstaden i en førerposition – at det anses for vigtigere og mere vælgervenligt at love flere penge til velfærd, til skoler, til sociale indsatser, til integrationsprojekter, til trafikinvesteringer (der i Københavns tilfælde handler om at holde trafikken ude) og til kulturelle initiativer end på nogen måde at tage debatten om, hvor pengene dog skal komme fra.

Og om hvordan man kan bruge skatteborgernes penge på en måde, som er så effektiv som overhovedet muligt.

Der er ellers masser af dagsordener at gribe fat i.

Jeg har allerede nævnt de 44 milliarder kroner. Hvorfor har man ikke hørt et massivt kor af lokale politiske kandidater tale for, at de penge burde tilbageføres til borgerne i form af skattelettelser? I stedet er der i det store og hele tavshed, også fra borgerlig side.

Man kunne dertil have forventet, at man i en kommunal valgkamp ville bruge intensive kræfter på at diskutere, om de penge det offentlige opkræver hos skatteyderne, rent faktisk bruges så effektivt som man kan. Produktivitetskommissionen vurderede tilbage i 2012, at der var 46 milliarder kroner at hente ved at effektivisere den offentlige sektor. Det er et langt, sejt træk – men er der overhovedet nogen, som trækker? Det prægede i hvert fald ikke kommunalvalgkampen.

Der er også hele spørgsmålet om DJØFisering, regeltyranni og kolde versus varme hænder i den offentlige sektor, en diskussion man nok kunne tro ville være helt central præcis i de kommuner, hvor så mange varme hænder er ansat, og hvor en stor del af den primære velfærd findes – den som er helt tæt på borgerne. Berlingske kunne tidligere på året fortælle, at man siden strukturreformen ganske vist har sparet 35.000 offentligt ansatte i kommunerne. Men det tal dækker over, at der samtidig er ansat 6.300 flere højtuddannede akademikere i de selvsamme kommuner. Med andre ord bliver der flere til at organisere og analysere og kontrollere det arbejde med borgernes velfærd, som der er færre og færre mennesker til konkret at udføre.

Og regeltyranniet? Det har været diskuteret stolpe op og stolpe ned i årevis på landspolitisk niveau, men var der nogen borgmester, der gik til valg 21. november på at ville rydde helt op i regel- og minuttyranniet i sin egen kommune? Det kan ikke udelukkes, men det satte under ingen omstændigheder nogen markant dagsorden i valgkampen.

Eller hvad med brugen af konsulenter i den offentlige sektor? Det har været gjort op, at statens brug af konsulenttjenester er steget markant og i 2016 androg 3,7 milliarder kroner. Men også kommunerne bruger efter alt, hvad der er oplyst, milliarder af kroner på eksterne konsulenttjenester i mange forskellige sammenhænge, uden at nogen har taget en grundlæggende diskussion om, hvorvidt pengene bruges rigtigt og til borgernes bedste.

Endelig er der den helt basale prioritering i den enkelte kommune. Bruges der for meget på kultur? For meget på integrationsprojekter? For lidt på skolerne? Kommunalvalgkampen har syntes rig på politiske løfter om, hvor man vil bruge flere penge, og betydeligt færre løfter om præcis hvor man vil bruge færre.

Imens kom det parallelt med kommunalvalget frem, at Danmark for 15. år i træk indtager positionen som landet med verdens højeste skattetryk. Kommuneskatterne ventes i 2017 at andrage 235 milliarder kroner og udgør derfor en pæn slat af det samlede danske skatteprovenu.

Samlet set kunne spørgsmålet efter mange ugers kommunalvalgkamp derfor være: Var der ikke en hel del, man glemte at tale om?

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

16 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Den neoliberale økonom, Francis Fukuyama, udgav i 2005 bogen, Getting to Denmark, hvor han fremhævede det danske samfund, som verdens bedste samfund – på trods af de høje skatter. Han var den filsof, som de neoliberale økonomer, der rådgav GeorgeW. Bush, fik deres inspiratiuon fra.

    Det samfund vil dette samfunds Ebeneszer Scrooge’r ødelægge, så fordi de kun tænker på sig selv.

    De mener åbenbart – ligesom Margaret Thatcher – at “samfundet ikke eksisterer”, og derfor bør de selvfølgelig heller ikke få mulighed for, at ødelægge det samfund, som de mener ikke eksisterer.

    Måske er det denne kortsynede egoisme, der er skyld i, at Venstre gik tilbage ved kommunalvalget; den kortsynede egoismes tid er forbi – samfundetssindet sejrede.

  2. Af leif tullberg

    -

    Hej Tom Jensen,
    Her har du en pointe,
    Men kernen i dette er, at det igennem en årrække er lykkes centrum venstre,
    At få skatte lettelser og optimering af offentlig forbrug til at være fy ord.
    Et stort offentlig forbrug er en nødvendighed i centrum venstres optik ,
    Hvis der skal være gode skoler gode plejehjem og et godt sundhedsvæsen.
    Hvor tit hører man ikke fra den kant at hvis nogen tjener penge på de områder er det odiøst.
    Flere penge, flere bevillinger er centrum venstres total medicin.
    Desværre er Dansk folkeparti hoppet med på denne galej.
    Det har resulteret i at der er næsten ingen der længere kæmper for effektiviseringer og optimereringer,
    Samt brug af ny teknologi.
    Det hele bliver serveret med fuld opbakning fra fagforeninger der konstant skriger på flere penge og flere personaler.
    I Danmark bruger man ca. kr. 545 milliarder det er ca. 45 % af statens budget på social sikring.
    Der er ca. 2.9 mio. personer i arbejde heraf ca. 800.000 personer inden for det offentlige.
    Så længe et flertal af befolkningen hævder at der ikke kan spares og optimeres,
    I det offentlige kommer der ikke forandringer.

  3. Af Niels Larsen

    -

    Skattespørgsmålet og udviklingen i ansatte viser jo klart, at politikerne og djøfferne ikke er til for befolkningens, men deres egen skyld.

    Tydeligt vist i Aalborg, hvor man bruger 700 millioner på at købe et privat kraftværk, som giver et årligt underskud på 100 millioner, men fede bestyrelsesposter til borgmesteren og hans allierede.

  4. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Prøv at fjerne alle udligningsordningerne og bloktilskuddene så skal du høre hylekoret gå i gang. Der er nogle få kommuner der betaler til alle de andre og i de kommuner er skatten kunstigt høj af samme grund. Så længe man bare kan hente pengene hos andre, så hører man ikke en lyd om skattelettelser…

  5. Af Jørgen F.

    -

    …..hvis man samtidigt begynder at indregne ATP’s pengetank i statens husholdning, så er Danmark gældfrit.
    Ingen familier , eller i hvert fald få familier , er gældfrie før de når pensionsalderen.
    Så hvorfor har danske politikere den forestilling om Danmark som et samfund på vej på pension og at pengene meget snart slipper op?
    Der skal en mentalitetsændring til i den polititiske elite. Danmark skal igen opfattes som et ungt dynamisk samfund – og unge mennesker investerer tungt i deres fremtid.

  6. Af krister meyersahm

    -

    Kommunerne har opbygget en samlet kassebeholdning på ca. 44 mia., oplyses det. Jo tak, men kommunerne har også en langfristet gæld på ca. 85 mia. så, der er ikke noget at slå til Søren med og slet ikke noget at tilbagebetale til borgerne.

    Man skal også huske, at langt de fleste af kommunernes udgifter går til bundne opgaver, pålagt af folketinget og der levnes af denne grund ikke megen plads til kommunalpolitikernes virkelyst. Dette sidstnævnte er vel ikke helt i overensstemmelse med Grundlovens ideal – nemlig, at kommunernes sikres ret til selvstyre under statens tilsyn (§ 82).

    Skal man vitalisere det kommunale selvstyre bør folketinget træde et par skridt tilbage og give kommunerne friere tøjler. Man bør afskaffe bloktilskud og udligningsordninger og i stedet give kommunerne trækningsret til statens konto for alle de udgifter de pålægges af staten – efter en fast takst. Herefter kan kommunerne drive deres virksomhed med megen eller mindre velfærd osv.

  7. Af Lars Kronborg

    -

    Men det kan vel ikke undre. Mere end 50% af befolkningen er afhængig af den offentlige sektor – så hvorfor skulle politikerene koncentrere sig om dem der skal betale gildet?

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt som apropos til de forskellige tal der slynges om med på denne blog. Her et tal de fleste kan huske fra tidligere debatter. Nemlig samfundets årlige udgift til ikke-vestlig indvandring . . . 33 mia kr. Det tal er et NETTO tal. Den måde opgør man normalt ikke udgiftsposter. De opgøres som BRUTTO tal. De korrekte brutto tal – oplyst af Finansministeriet – er følgende:

    Udgiften til ikke-vestlige indvandrere udgør 55 milliarder kr/år og til deres efterkommere 23 milliarder kr/år, i alt 78 milliarder kr/år.

    Nævnte 33 mia kr fremkommer så ved, at man trækker estimerede betalte 45 mia kr i skatter og afgifter fra de 78 mia kr. Så de 33 mia kr er formentlig korrekt. Min pointe er blot, at den pludselige form for nettoberegning forvirrer i sammenligning med andre tal. Man opgør jo heller ikke f.eks sygehusdriften – ved at rense lønudgifter for betalt indkomstskat! I øvrigt var BRUTTO udgiften for Regionerne til drift af sygehuse i 2014 . . . 86 mia kr. Sammenlign lige de to tal – 78 og 86 mia kr!

    Det ligner bevidst manipulation. Bortset herfra så er nævnte tal gamle 2014 tal. Gu’ ved, hvor stort tallet 78 mia kr er her ved indgangen til 2018?

  9. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt så bragte nylig overståede kommunalvalg en – efter min mening – stor kommende stjerne ind på scenen. Nemlig Holbæks nye borgmester – 25-årig Christina Krzyrosiak Hansen. Hun har godt nok en lidt anden tilgang til det at være – folkets repræsentant – end så mange andre folkevalgte. Her en glimrende DR.dk artikel: (Herfra – PØJ PØJ med jobbet Christina)

    “Landets yngste borgmester vil i praktik i kommunen: Jeg skal ud og skifte bleer
    Tilliden mellem medarbejdere og politikere i Holbæk Kommune skal blive langt bedre, lyder begrundelsen.”
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/landets-yngste-borgmester-vil-i-praktik-i-kommunen-jeg-skal-ud-og-skifte-bleer

  10. Af Palle Eghjort

    -

    Tom Jensen – en højt betalt redaktør, gør sig klog på hvad der IKKE er nævnt under kommunalvalgkampen. Han klandrer helt generelt kommunerne for IKKE at forholde sig til alle de punkter han selv nævner bør bearbejdes.
    Gad vide hvor han har været til valgkamp ?
    Stort set ALLE de punkter han nævner er blevet kastet ind i valgkampen i Vordingborg kommune, hvor jeg selv har deltaget i adskillige godt besøgte vælgermøder.
    Tom Jensen referer direkte til København og enkelte andre steder.
    Hvis man skal vurdere ud fra Tom Jensens manglende viden om hvad der foregik i valgkampen, kan man få følgende tanke: Redaktøren bor i Gentofte kommune, kendskabet til København har han via sin arbejdsplads, Når man har læst dette forfejlede blogindlæg må man sige – det er belastende for dansk demokrati at skatteyderne skal betale mediestøtte til berlingske, når en redaktør i sin uvidenhed, udøser forkerte oplysninger om hvad der foregår rundt om i landet. FØJ.

  11. Af M.S. Carstens

    -

    Ricard Riis beskriver det så godt på:

    https://ricardtriis.wordpress.com/2017/12/01/uvidenhedsmetoden/

    hvordan msm formår, at tylle borgerne hen, i uvederhæftighed.

    – for så derefter at lade dem sidde med følelsen af, at man både kan få i pose og sæk, når bare man er med, på den (ego)humane godhed.

  12. Af jan ulrik friis

    -

    I virkeligheden er det pt. ligegyldigt med skattelettelser, det løse sig altsammen, og mere til, fri boliger og skattelettelser til alle danske den dag islamisterne kastes ud af Danmark.

    Når islamisterne forsvinder, forsvinder alt ondskaben, forsvinder alle vores problemer som dug for solen, sammen med venligboer – godhedsindustri de islamiske horder der nu hærger vores land til ukendelighed den daglig islamiske vold og terror, befolkningen imod vores vilje blevet skatteslaver af islam, det skal vi danske ikke finde os i, dette islamiske vanvids projekt må stoppe her og nu!

    Når ondskaben forlader Danmark kan vi igen se og handle klart, Danmarks befolkningen komme på fode igen og i overflod, engang var vi et eventyrland verdens fredesligste lykkeligste Danmark, de Nordiske lande verdens fredeligste sted, engang dengang inden de fremmede islamisterne dukkede op, i deres spor følger kun død!

    1 prioritet at kaste de fremmede islamister ud af Danmark igen, alt andet pt. sekundært………

    ……..om ikke islam og det samtlige kalifat kastes ud af Danmark, om ikke det hurtigt kommer på dagsordenen, er det tid at flytte Kronborg og den Lille Havfrue og andre de mest betydningsfulle danske bygningsværker og kulturskatte i sikkerhed, måske til Færøerne, inden den pågående islamiske magtovertagelse af Danmark!

  13. Af Morten Holgersen

    -

    Ja der var nogen der gik til valg på at stoppe regeltyranniet, der var nogen der talte om ældrepleje, politi og skadestuer. Om kriminalitet især af den grove grænseoverskridende slags: nemlig hjemmerøverier, landevejsrøvere, tricktyve og voldtægt.
    Og det var Nye Borgerlige.
    Og hvorfor fik vi ikke så mange stemmer denne gang? Ja Tom Jensens egen avis vil jo fx først snakke om disse vigtige problemer for samfundet NU!
    Avisen har ævlet og ævlet om den amerikanske præsident om kejser Juncker og frau Merkel og Søren Pind (sælger man aviser på det?) i stedet for det, der er vigtigt for borgerne.
    mvh

  14. Af Rosa Harald Kristensen

    -

    Når Tom Jensen taler om endimensionel politisk dagsorden, kunne Søren Pinds indlæg om Jensen/Auken her i avisen nævnes som et eksempel på en envejskommunikation/enetale. De mimoser, der ikke kan tåle, at blogdeltagere tager til genmæle, burde ikke skrive blogs, de burde skrive kommentarer.

  15. Af Svend Madsen

    -

    Der bliver tit skrevet om alle de penge der ligger i kassebeholdningen i vores kommuner. Og der er da sikkert nogle der er godt og vel polstret.
    Min egen kommune har i gennemsnit 100-140 mill. når man som sagt måler gennemsnittet. Der er helt specifik regler hvordan man opgør dette.
    Men tilbage til virkeligheden. Når vi når hen omkring d. 20 i måneden begynder vi at trække på vores krediter. Åltså vi har ikke nok penge til til en hel måneds drift, som det er i øjeblikket. Derfor prøver vi på at få ca. 200mill. i gennemsnit på kassebeholdningen, så vi undgår træk på vores krediter. Det mener jeg er sund fornuft. Der burde være til en måneds drift uden brug af krediter. Men ja det giver et højt gennemsnit i kassebeholdningen rundt i landet. Måske man skulle spørge kommunerne om, hvad den faktiske beholdning er d.30 i måneden. Så tror jeg der vil komme et helt andet tal frem.
    Men ellers er jeg meget enig i resten af dit indlæg. Men efter en lang valgkamp må jeg endnu en gang konstatere, at det med hvor pengene skal komme fra, er uinteressant fra vælgernes side. Det er mere hvad vi vil have af mere velfærd og diverse goder.

  16. Af r. vangkilde

    -

    ER KOMMUNEVALGET BLIND DATE, – hvad i al verden sker der lige bagefter, når min stemme
    skifter farve som i en anden tombola, eller spiller politikerne lotto med min stemme. ELLER
    skal demokratiet udskiftes med et nyt elektronisk styresystem, og selvbetjening så alle er med
    når der stemmes i byrådssalen.

Kommentarer er lukket.