Når forskning bliver til politik

Af Tom Jensen 21

Så sad de der igen sammen, til samråd, men hver for sig, som i to vidt forskellige universer med forskellige vinkler og verdensbilleder. Politikerne i rød og blå blok, midt i hesteskoen fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), set fra kameraet med rød blok til venstre og blå blok til højre. Alt i sin orden, præcis som det skal være, demokratiet i funktion. Man deler og sætter sig efter anskuelser, også på samråd.

Og alligevel blev man forstemt, selv om udgangspunktet for diskussionen på det meste af samrådet var Berlingskes artikler sidste weekend om beregningsmodellerne bag regeringens landbrugspakke. Historien gik i sin kerne ud på, at den model for beregning af kvælstofudvaskning, som forskere på Aarhus Universitet leverede til regeringen, og som regner med en ny og forholdsmæssigt mindre udvaskning ved tilsætning af mere kvælstof, sådan som landbrugspakken tillader, ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning. Og at der derfor grundlæggende er meget stor usikkerhed om den reelle miljøeffekt af landbrugspakken.

Da Berlingske spurgte rundt i forskermiljøet, herunder minutiøst gennemgik alt materiale med flere af de førnævnte forskere fra Aarhus Universitet, var vurderingen enslydende: Ja, det er rigtigt. Usikkerheden ved den valgte beregningsmodel er betragtelig. Betydeligt større end det fremgik omkring den politiske vedtagelse af landbrugspakken for et par år siden.

Er det en vigtig historie? I min bog er den ganske afgørende. Lad os i den forbindelse først slå fast, at historien ikke handler om landbruget. For landbruget har som erhverv nogle rammer at agere inden for, også når det gælder gødskning, og det kan ingen have ondt af. Berlingskes historie er ikke noget angreb på landbruget.

I stedet handler Berlingskes artikler om troværdigheden af det grundlag, politikerne træffer deres beslutninger på. Hvis man skræller al politisering bort, så er det historiens kerne: Bag enhver politisk vedtagelse ligger et faktuelt grundlag. Nogle gange som her tilvejebragt af højt respekterede forskere, som centraladministrationen betaler relativt fyrstelige beløb for at foretage det, man kalder ”myndighedsbetjening”. I Aarhus Universitets tilfælde alt i alt omkring 394 millioner kroner i 2017.

Dette grundlag skal være i orden. Det skal være så solidt som muligt. Usikkerhederne så små som muligt. Er det ikke tilfældet, kan politikerne komme til at træffe forkerte eller ukvalificerede beslutninger – med de konsekvenser det kan få ude i den virkelighed, der påvirkes af politikernes vedtagelser.

Jeg tror alle burde kunne være enige om, at det ikke er en uvæsentlig problemstilling. At det tværtimod er vigtigt. At politiske afgørelser ikke efterfølgende skal kunne undermineres eller kompromitteres, fordi de er truffet på et ufuldstændigt eller vaklende faktuelt grundlag.

Problemet er blot, at denne kerne meget nemt fortoner sig, når politiseringen begynder, og der hvirvles støv op i alle retninger. Det skete også efter Berlingskes artikler i søndags.

Kritiske læsere vil indvende, at politiseringen var begyndt allerede inden, avisen skrev om den forhenværende forsker på Aarhus Universitet, Bjørn Molt Petersen, der efter at have sagt op på AU sad i sin kælder og analyserede sig frem til, at der var store usikkerheder ved de tidligere forskerkollegers regnemodeller bag landbrugspakken.

For Bjørn Molt Petersen havde kontaktet Danmarks Naturfredningsforening, der havde betalt ham for analyserne, og naturfredningsforeningen havde sat sig i kontakt med den radikale Ida Auken, som allerede tidligere i år stillede fødevareminister Esben Lunde Larsen kritiske spørgsmål om sagen.

Men netop for at gøre alt for at undgå, at dette skulle blive endnu en politisk skyttegravskrig om landbruget og miljøet kontaktede Berlingske derfor i sin research omkring ti forskere, heraf godt halvdelen fra Aarhus Universitet, der havde leveret den kritiserede regnemodel bag landbrugspakken.

Materialet blev gennemgået minutiøst. Og Jørgen E. Olesen, der blev udpeget som talsmand for de AU-forskere, hvis regnemodel blev udsat for kritik, fik undtagelsesvist lov til at læse hele Berlingskes materiale igennem – herunder alle artikler fra start til slut. Han havde ingen indvendinger.

Alligevel kom politiseringen. Allerede søndag var der krisemøder på højt plan mellem forskerne og Aarhus Universitets øverste ledelse. Der blev skrevet flere indlæg af AU-forskere, som uden egentlig at imødegå de centrale pointer om den manglende validering og usikkerhedsberegning syntes designet til at skabe tvivl om kritikken af AUs arbejde med landbrugspakke-modellen.

Og man forstår på den ene side universitetets behov for at værne om sin egen troværdighed. På den anden side var der nu fløjtet til politisering af den grimmeste slags, inklusive blå/røde granatkast fra skyttegravene.

Således kunne man opleve følgende mærkværdighed: I 2016, da Berlingskes første landbrugspakkeafdækning kørte, gik kritikken (fra blandt andre AU-forskerne) på, at regeringen havde brugt forskernes regnemodeller på alt for kreativ vis for at få tallene til at passe i landbrugspakken, så man kunne overholde EUs direktiver om kvælstofudledning.

Dengang syntes blå blok, at forskerne billedlig talt var nogle utroværdige miljøflippere. Rød blok støttede forskerne. Nu var det omvendt. Regeringen og blå blok, hvis landbrugspakkes troværdighed pludselig afhang af forskernes troværdighed, havde med ét fuld tillid til forskerne. Rød blok derimod…ak nej.

Uskønnere bliver det næppe. Hvilket blot er et tegn på, at kernen i denne historie er vigtig.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

21 kommentarer RSS

  1. Af Torben Kjær Andersen

    -

    Tom Jensen overser to vigtige pointer: (1)Jørgen E. Olesen, oppositionens førstevalg i kalkunjagten på Eva Kjer Hansen, blev kasseret af samme opposition, da han tilkendegav, at han var blevet skamredet af samme opposition. Og (2) Auken i sin fordækte kamp mod Lunde kritiserer de blå for at bruge én regnemodel fordi hun foretrækker en anden. Spørgsmålet er: hvorfor bruger ingen af parterne virkeligheden fremfor teoretiske modeller, hvis præmisser de alligevel aldrig bliver enige om. For virkeligheden findes jo, se f.eks. http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ny-forskning-stoetter-fortsat-tal-for-marginaludvaskning-anvendt-i-forbindelse-med-landbrugspakken/

  2. Af Thomas egeskjold

    -

    Pyt med det. vi er jo verdens lykkeligste fjolser. Nok fordi vi er for dumme til at opdage at vi er på vej til helvede, på ryggen af en satanisk venstregøgler.
    Enfoldigheden længe leve. Og 5,5mill landsbytosser aldrig dø.

  3. Af Arne Nielsen

    -

    Tja, hvad skal man sige? Når det nu på den ene side forholder sig sådan, at Bjørn Molt Petersens udregninger og heraf følgende vurderinger ikke beklikkes af Århus-forskerne, så virker det jo lidt mærkeligt, at de efterfølgende mistænkeliggør samme. Kan man på en og samme tid mene a og ikke-a? Esben Lunde Larsen er i videnskabelig henseende udenfor nummer – hans ærinde er interessevaretagelse, og han ser kun dette motiv i materialet. Hans evner rækker kun til at være funktionær for landbrugsinteresser, som er nøjagtigt ligeså snævertsynede som det, vi igennem menneskealdre har været vidner til i forbindelse med fiskeriet – man vil have femøren i dag, fremfor enkronen i morgen. Intet kunne rage landbruget langsommere end hensynet til omgivende vande, samt ferskvansressourcerne i forbindelse med pesticidudvaskningen. Tilbage er kun bybefolkningerne til at vurdere og vælge overordnede hensyn, hvilket af landbrugslobbyen jo udsættes for mistænkeliggørelse og nedvurdering af den groveste art. Men også Handelshøjskolevenstre, som jo ser på de pengeintereser, der er på spil, og som jo traditionelt har bånd tilbage til storbønderne, holder sig ikke tilbage, og disse er funderede i byerne. Endvidere er vi vidner til, at storbønder har sæde i bankbestyrelserne, og de skal nok sørge for, at kæmpe låneressourcer bliver dem til del, skønt dette er groft uforsvarligt i forhold til de øvrige kunders risici i forbindelse med overhovedet at være kunder i disse banker. Vor velsignede regering kunne aldrig drømme om at foretage sig noget overfor disse groteske forhold.

  4. Af jens petersen

    -

    Tom Jensen får vist udlagt tingene meget fordrejet i forsvaret af Berlingske’s store historie.
    Bjørn Molt Petersen har som det er beskrevet påpeget problemer med usikkerhedsberegningen i AU’s rapport, men der er to aspekter i det Bjørn Molt Petersen har leveret:

    1: en begrundet kritik af metode for ikke at regne nok på usikkerhederne ved modellerne
    2: en komplet forvandskning og fordrejning af data, hvor han laver alternative konklusioner der bygger på en selektion af kilder som er direkte uvederhæftig. Majs er den afgrøde hvor udvaskningen er størst og i Bjørn Molt Petersen “datamateriale” udgør majs 80% af afgrøderne hvor den udgør 15% i landbruget.

    Det er sørgeligt at Berlingske bliver talerør gennem ukritisk journalistik – det er simpelthen uprofessionelt!

  5. Af J Nielsen

    -

    “Spørgsmålet er: hvorfor bruger ingen af parterne virkeligheden fremfor teoretiske modeller, hvis præmisser de alligevel aldrig bliver enige om.”

    Fordi noget af det første den der skete efter den borgerlige magtovertagelse var at man nedlagde eller kraftigt reducerede de systematiske marine måleprogrammer, der skulle levere data til at validere modellerne.

    Dels var det dyrt, og dels blev det varetaget af folk der til lejligheden blev betegnet som miljøflippere og kratluskere, og hvis ekspertise man helst var foruden.

    Nu havde man modellerne, og det blev besluttet at det var godt nok. De har, i modsætning til virkeligheden en dejlig masse knapper man kan skrue på. Det er om disse knapper diskussionen står.

    “Bag enhver politisk vedtagelse ligger et faktuelt grundlag.”

    Drøm videre. Bag enhvert faktuelt grundlag ligger ordene: “Kom ikke og sig at det ikke kan lade sig gøre.”

  6. Af Mark Lydd

    -

    Jeg synes, det er en forstemmende analyse, Tom Jensen. Det er som om, du absolut vil vurdere denne sag igennem den samme primitive skyttegravsoptik, som du anklager sagens aktører for at bruge.

    Jo der politiseres naturligvis. Hvordan kan det være anderledes, når det her omhandleret så politiseret et emne som landbrugets miljøbelastning? Men din underforståede antagelse at forskerne er en samlet gruppe, som engang blev ringeagtet af højrefløjen, men nu af venstrefløjen, er jo meget forsimplet i denne sag. Det er tydeligvis en konflikt mellem forskerne og Århus Universitet, nå nu så mange af forskerne lader til at være enige med Molt Petersen…

  7. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt omkring “forskere” en artikel på BT.dk – follow the money stupid :

    “Forskere lavede undersøgelse om sukker i 1968: Deres skræmmende resultat blev holdt hemmeligt – indtil nu”
    https://www.bt.dk/udland/forskere-lavede-undersoegelse-om-sukker-i-1968-deres-skraemmende-resultat-blev

  8. Af kjeld hougaard

    -

    Der er mange måder at regne på. ”Videnskabelige” artikler kan ikke læses af lægmand, og knapt ministeriets tjenestemænd. Derfor er det i videnskabelige skrifter et krav at forfatternes økonomiske interesser er angivet, og er blevet vurderet af uafhaengige forskere. Når et nyt slankemiddel angiveligt viser sig fungerer, er det vigtigt at vide at undersøgelsen er lavet af det firma som producerer. Da vi i in tid fik at vide af en professor at sukker ikke feder, er det vigtigt at vide at det var sukkerfabrikkerne som betalte for forskningen. Man kan så tro på undersøgelsen om man vil.
    For forskere ved AU er det mange penge det drejer sig om, og de skal ha brød på bordet. Det vil næsten være et umenneskeligt krav at de ikke i valget af beregningsmodel skelede til at bestilleren ville tjene landbrugets interesser, snarere end miljøet (det er det han skal) og lave en undersøgelse som gjorde betaleren glad. At de nu står med røde øre? For dem er det ikke politik, men deres professionelle troværdighed som står på spil.

  9. Af Finn Bjerrehave

    -

    Alt er politik, og forskere ikke undtaget, nemlig bevillinger skal tilføres , og hvem bider foderhånden.
    Det sjoveste er vores klima, især Co2 som ligger godt i munden, og den menneskeskabte globale opvarmning, altså vi mener udledt varme bliver akkumuleret
    endda fastholdes, altså vi fastslår vinden kun fastholder temperaturen på vores runde klode med hele himmelrummet som tag., og ingen tør udtrykket:Kejseren har ikke tøj på.
    Nak & Æd Fake. Finn Vig

  10. Af Torben Kjær Andersen

    -

    At tro på den totale frihed i forskning er naivt. Men at tro på, at kun den ene part i en forskningsmæssig disput er ufri er endnu mere naivt.

  11. Af Knud Erik Andersen

    -

    Denne sag er i sin substans fuldstændig parallel til de graverende fejl, mangler og bevidst snyd, der er forbundet med beslutningsmaterialet for Femern-projektet til 65 mia. kr. Forskellen er bare, at det politiske forlig om Femern blev indgået af stort set alle Folketingets partier, så sagen har ikke samme mediemæssige potentiale som landbrugspakken. Det virker derfor lidt hult, når Berlingske slår et slag for retvisende beslutnindgrundlag i den ene men ikke den anden – danmarkshistoriens største infrastrukturinvestering, som hviler på et bevidst manipuleret beslutningsgrundlag. Berlingske har aldrig haft en reel kritisk artikel om dette svigt.

  12. Af R. Sørensen

    -

    Tom Jensen.
    For mig ser det ud, som om Berlingske har ladet sig spænde for Enhedslistens vogn. Det har været EL’s mærkesag i flere år at få væltet Esben Lunde Larsen. Og fremstå som særdeles miljøvenlige ved at spanke landbruget. Nu har også De Radikale øjnet billige points.

    Prøv at gå tilbage og studer de politiske diskussioner fra tiden omkring vedtagelsen af landbrugspakken. Der var vist noget om, at man i de første år ikke ville se en nedgang i udvaskningen, først efter et par år.

  13. Af georg christensen

    -

    Når fake og fakta, benyttes i politisk “magtbegærlighed”, så står alle “OS” folkene, som bare ønsker at “arbejde”, for en form for selvtilfredsstillelse udenfor, styret af tomhedens “ludomaner”, som desværre stadig lader sig styre af “illusionister”, af alle arter langt borte fra “virkeligheden”..

    NB: Et enkelt “LIV”, i selvtilfredsstillelse, kan kun virke optimalt i “fællesskabs tilfredsstillelse”, og ikke i “magtbegæret´s” selvtilfredsstillelse (selvforhergelse).

    Vi bør ALLE, snart lære ,at “sandheden” ikke lader sig manifestere med tomme ord (faks eller betalte fakta). Derfor bør vi også lære og forstå “reklameindustriens målsætning” i dens egen “værdiløshed”, i dens egen “betalte” magtbegærlighed. .

  14. Af georg christensen

    -

    Når fake og fakta, benyttes i politisk “magtbegærlighed”, så står alle “OS” folkene, som bare ønsker at “arbejde”, for en form for selvtilfredsstillelse udenfor, styret af tomhedens “ludomaner”, som desværre stadig lader sig styre af “illusionister”, af alle arter langt borte fra “virkeligheden”..

    NB: Et enkelt “LIV”, i selvtilfredsstillelse, kan kun virke optimalt i “fællesskabs tilfredsstillelse”, og ikke i “magtbegæret´s” selvtilfredsstillelse (selvforhergelse).

    Vi bør ALLE, snart lære ,at “sandheden” ikke lader sig manifestere med tomme ord (faks eller enerets fakta). Derfor bør vi også lære og forstå “reklameindustriens målsætning” i dens egen “værdiløshed”, i dens egen “enerets” magtbegærlighed.

    Reklameindustrien er i dag ikke andet, som magtbegærdet´s forlængede arm, som på det groveste nyder “skattefradrag´s” mulighederne.

  15. Af georg christensen

    -

    Når fake og fakta, benyttes i politisk “magtbegærlighed”, så står alle “OS” folkene, som bare ønsker at “arbejde”, for en form for selvtilfredsstillelse udenfor, styret af tomhedens “magtbegærlighed” , som desværre stadig lader sig styre af “illusionister”, af alle arter langt borte fra “virkeligheden”..

    NB: Et enkelt “LIV”, i selvtilfredsstillelse, kan kun virke optimalt i “fællesskabs tilfredsstillelse”, og ikke i “magtbegæret´s” selvtilfredsstillelse (selvforhergelse).

    Vi bør ALLE, snart lære ,at “sandheden” ikke lader sig manifestere med tomme ord (faks eller enerets fakta). Derfor bør vi også lære og forstå “reklameindustriens målsætning” i dens egen “værdiløshed”, i dens egen “enerets” magtbegærlighed.

    Reklameindustrien er i dag ikke andet, som magtbegærdet´s forlængede arm, som på det groveste nyder “skattefradrag´s” mulighederne.

  16. Af georg christensen

    -

    Når fake og fakta, benyttes i politisk “magtbegærlighed”, så står alle “OS” folkene, som bare ønsker at “arbejde”, for en form for selvtilfredsstillelse udenfor, styret af tomhedens “magtbegærlighed” , som desværre stadig lader sig styre af “illusionister”, af alle arter langt borte fra “virkeligheden”..

    NB: Et enkelt “LIV”, i selvtilfredsstillelse, kan kun virke optimalt i “fællesskabs tilfredsstillelse”, og ikke i “magtbegæret´s” selvtilfredsstillelse (selvforhergelse).

    Vi bør ALLE, snart lære ,at “sandheden” ikke lader sig manifestere med tomme ord (faks eller enerets fakta). Derfor bør vi også lære og forstå “reklameindustriens målsætning” i dens egen “værdiløshed”, i dens egen “enerets” magtbegærlighed.

    Reklameindustrien er i dag ikke andet, som magtbegærdet´s forlængede arm, som på det groveste udnytter os ALLE. Ene og alene fordi “viden om” endnu ikke overalt er tilstedeværende, uden betaling, men åben og ligetil for ALLE.

  17. Af georg christensen

    -

    Når “forskning”, gør sig selv afhængig af (politisk/religiøs/finansiel) “magtbegær”, gør forskning og “viden om”, kun sig selv til grin overfor sig selv.

    Det er bare min nutidige vurdering af min nu tids opfattelse af min nutids forsknings metoder.. Forskning, som bygges på “hemmelighed” og stilstand, i stedet for frihed og åbenhed.

  18. Af georg christensen

    -

    Når “forskning”, i sit forsøg på ny “viden om”, udvidet viden om, bare lader sig styre af politisk/religiøs/finansiel “magtbegær” gør forskningen sig selv afhængig af tilfældigheders velvilligheder, noget som enhver forsker burde betragte som “terroisme” overfor sig selv og sine ALLE, “LIV” på “jorden”.

    Forskningen i dag ,er alt for meget styret af “magtbegær” til destruktion af LIV ,som til opretholdelse af LIV.

    NB: En forskning i ” alkymistens klæder” , (guldet´s) klæder) og ikke i “livet´s” klæder., styret af “illusionisterne”.

  19. Af Arvid Holm

    -

    Erfaringsmæssigt kan man til enhver tid finde “forskere” og “eksperter”, der villigt med deres faglige integritet støtter ethvert synspunkt, blot det er fysisk muligt, så de ikke risikerer at blive afsløret som løgnere med 100% sikkerhed.
    Det skader åbenbart ikke altid “fagfolkene” så meget, at fordelene opvejes.
    Så man må konstatere, at “ekspertise” ofte er til salg for den højstbydende.

    Den såkaldte situations-etik går ud på, at man kun behøver at følge kærlighedens lov: Hvis det ikke skader nogen, er det i orden at lyve.
    Så får den lige en tak mere, da man umuligt kan forvente, at folk kan forudse konsekvenserne af deres handlinger: Hvis hensigten er god, er alt i orden.
    Så bliver situations-etikken et skråplan, hvor man kan frifinde sig selv for hvad som helst med henvisning til, at meningen var god nok.
    Når løgn og svindel således bliver det normale, bliver der stadigt flere, der kun tror på de udsagn, som de ønsker at tro på.

  20. Af leif tullberg

    -

    Hej Tom Jensen,
    Du forsøger at beskrive at kernen i denne historie er:
    Historien gik i sin kerne ud på, at den model for beregning af kvælstofudvaskning, som forskere på Aarhus Universitet leverede til regeringen, og som regner med en ny og forholdsmæssigt mindre udvaskning ved tilsætning af mere kvælstof, sådan som landbrugspakken tillader, ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning. Og at der derfor grundlæggende er meget stor usikkerhed om den reelle miljøeffekt af landbrugspakken.

    Jeg er ikke enig:
    Kernen i historien er at venstrefløjen har via Bjørn Molt Petersen fundet ud af at tallene ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning et angrebspunkt som de har udnyttet dygtigt, først ved at sende 41 spørgsmål i Juni til Ministeren uden at give til kende at de var blevet orkestreret af Bjørn Molt Petersen.
    Bagefter ved at lægge Bjørn Molt Petersens beregninger og analyser frem som var regnet rigtigt ud,
    men konklusionerne var forkert, på grund af man havde brugt de forkerte forudsætninger, det har Aarhus Universitet efterfølgende redegjort for.
    Du burde tænke over at hvis usikkerheds beregning og validering var så vigtigt,
    hvorfor havde Aarhus Universitet ikke fortaget denne beregning og vallidering i umiddelbar forlængelse af landbrugspakken og hvorfor havde venstrefløjen ikke på det tidspunkt l 2015 hvor landbrugspakken blev fremlagt og debatteret ikke påpeget dette, det kan man jo undre sig over.
    Jeg har spurgt Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og du kan se hans svar herunder:

    Jørgen E. Olesen
    Med hensyn til usikkerhedsberegninger, så fik vil ikke gjort det i forbindelse med Landbrugspakken på grund af tidsmangel. Vi har heller ikke gjort det efterfølgende. Det skyldes især manglende mandskabsressourcer med fornøden indsigt. Vi bruger nemlig tiden på at få en ny og bedre model (NLES5) på plads. Den skal nemlig være klar inden sommer næste år for at de kommende Vandplaner kan designes. Så det har absolut højeste prioritet. Derfor må usikkerhedsberegninger af NLES4 nedprioriteres.

  21. Af B. Thøgersen

    -

    Hr. Tom Jensen burde have kaldt sit blogindlæg “Når politik bliver til “forskning””. Det ville have været mere retvisende. Om det er Venstre, der har opfundet denne metode, vides ikke. Derimod ved man, at det er Venstre, som systematisk har anvendt den i snart to årtier. Det påviste Jesper Tynell i sin bog, Mørkelygten, hvor det tidligste af de omtalte tilfælde er Anders Fogh Rasmussens i Udenrigsministeriet bestilte falsum af en juridisk udtalelse, som “lovliggjorde” krigen mod Irak. Siden er metoden blevet brugt mange gange. Efter Mørkelygtens udgivelse er bedraget blevet opdaget i landbrugspakke- og fiskekvotesagen.

    Metoden er rystende enkel. Venstre leverer resultatet, og embedsmændenes eller “forskernes” opgave er så ved hjælp af baglænsregning og andre fiflerier at levere en begrundelse, som på overfladen ser tilforladelig ud. Da der naturligvis ikke er tale om reel virkelighed, vil det som i de to nævnte tilfælde være muligt at pille “regnestykket” fra hinanden. Selv om eksperterne er dygtige, kan de jo trods alt ikke trylle.

    Systemet er blevet skabt af vor tids svøbe, levebrødspolitikerne, som ude i de virkelige liv ville få en ussel tilværelse, og som derfor har lukket ned for deres moralske kompas, hvis de da nogensinde har haft et sådant. De har nogle klienter, Venstre landmænd og fiskere, som skal stryges med hårene, og det bliver de så. Når man ikke lige hører til disse grupper, bidrager denne klientilisme, som man også kunne bruge et hårdere ord om, til den voldsom stigende politikerlede, som er en alvorlig trussel mod vort demokrati. Det derfor på tide, at sådanne politikere samt deres deltidslevebrødspolitikerkollegaer, de svigagtige lokalpolitikere, som hvert fjerde år skænder demokratiet på det groveste, får stillet stolen for døren.

Kommentarer er lukket.