Gør dig fri af politikerleden

Af Tom Jensen 24

Jeg tror aldrig, jeg på noget tidspunkt i mit liv har været sådan rigtigt på valg. For alvor på valg. Der var noget med en opstilling til en skolebestyrelse, hvor jeg på forbavsende amatøragtig vis forsømte at danne alliance med en ligesindet, hvorfor pladsen i bestyrelsen gik til en kandidat, hvis erklærede mål var at børnene skulle ”slappe lidt mere af” i skoletiden og ikke ”stræbe så helvedes meget”.

Dét forløb lærte mig i det meget små en del om magt og hvad den ind i mellem kræver, hvis man ønsker sig den, men noget egentlig valg var det vel egentlig ikke. Slet ikke sådan et ægte valg, som vi skal til på tirsdag, når der er kommunal- og regionsvalg i Danmark.

Både i forbindelse med og mellem valghandlinger har vi i medierne en tendens til at fokusere på netop magtopgørene. På sammenstødene. På brudflader og aftalebrud. På alt det, der skiller sig ud fra den almindelige leverpostejfarvede hverdag i demokratiets tjeneste. Jeg så eksempelvis forleden på TV2s hjemmeside en glimrende gennemgang af det brutale magtopgør i Lyngby-Taarbæk Kommune efter valget i 2009, da en alliance i al hemmelighed havde dannet sig bag ryggen på den konservative borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, der ydmyget måtte forlade borgmesterstolen på selve konstitueringsmødet efter det, TV2 ganske præcist betegner som en ”politisk likvidering”.

Og vær vis på det: Efter valghandlingen på tirsdag vil medierne være fyldt med nye magtopgør, konstitueringer der aftales i gedulgte kroge, aftaler der brydes, nyvalgte politikere der skifter parti for at vinde indflydelse, strid, kævl og kynisme i én pærevælling, præcis som tilfældet har været op til valghandlingen. Tag blot forløbet i Københavns Kommune med Anna Mee Allerslevs bryllupsreception på rådhuset, der til syvende og sidst endte med, at hun forlod politik, mens andre politikere slap billigere, hvorefter det i den forløbne uge viste sig, at praksis var godkendt af selveste overborgmesteren fra hvis egen forvaltning oplysningerne om Anna Mee Allerslevs bryllupsplanlægning i øvrigt var lækket.

Uha. Samlet set næppe to måneder, der har gavnet vælgernes tillid til, at politikerne i de lokale råd har befolkningens ve og vel for øje som det første, vigtigste og altoverskyggende.

Hvilket er ulykkeligt. Ikke mindst hvis det påvirker vælgernes lyst til at gå ned og stemme, eller undergraver deres fundamentale tillid til, at det danske demokrati er i hænderne på mennesker, der har vilje til at bruge magten til noget godt.

Talrige undersøgelser tyder på, at danskernes tillid til politikerne og det politiske system er historisk svækket. Vi befinder os tilsyneladende i en tillidskrise, der matcher situationen omkring jordskredsvalget først i 1970erne, og dengang var både Danmark og det internationale samfund midt i et alvorligt økonomisk tilbageslag, som skubbede til et opgør med de gamle partier.

Lige nu går det jo meget godt. Ikke desto mindre halter tilliden. Og det er ikke til at komme uden om, at det denne gang til dels er en mediebåret krise.

Her tænker jeg ikke kun på de klassiske medier. Faktisk tænker jeg ikke primært på de klassiske medier, men derimod på en digital medieudvikling båret af blandt andet en social medierevolution, der har vendt op og ned på, hvordan vi kommunikerer med hinanden i et moderne demokrati.

Denne uge gav mig anledning til at spekulere ekstra meget over denne sammenhæng mellem medier, mistillid og demokratiets tilstand. For da var det 10 år siden, jeg selv gik på Facebook første gang. Et jubilæum jeg ikke kunne undgå at blive opmærksom på, da Facebook fejrede mig med en videohilsen og balloner på den øverste plads i mit feed. Sådan er der så meget her i 2017.

Medierevolutionen har yderligere forstærket fokuseringen på alt det, der halter, alt der går skævt, alt der ikke fungerer i demokratiet – og i betydelig grad på politikere, der træder ved siden af eller opfører sig på en måde, som nogen finder kritisabelt. Disse ”nogen” kan meget vel være andre folkevalgte, der hænger politiske modstandere til tørre på skrift i fuld offentlighed i forsøget på at rejse en folkelig shitstorm mod dem.

Ingen kan sige sig fri for at være en del af dette. Ingen er uskyldsrene, hverken magthavere, medier eller menigmand. Alle har grund til at se sig selv i spejlet.

Blandt andet fordi det grundlæggende er sådan, at de fleste faktisk går ind i politik af ægte, idealistiske grunde. Fordi de gerne vil gøre noget godt for samfundet. Flytte noget i den retning, deres politiske overbevisning byder dem at gøre det.

Når jeg engang imellem scroller igennem min egen Facebookvæg og ser, hvad folk skriver af udokumenterede svinskheder og perfiditeter mod både politikerne som gruppe og mod navngivne folkevalgte, så bliver jeg forstemt. Billedet af en korrupt, privilegeret klasse, der kun tænker på at skrabe mest muligt sammen til sig selv, er ganske enkelt forkert. Og da ikke mindst, når det gælder kommunalbestyrelser og regionsråd, hvor politikerne slider i det til ud på de små timer aften efter aften i fællesskabets tjeneste til en løn, der i mange tilfælde på ingen måder matcher indsatsen.

Derfor skal de naturligvis alligevel holdes i ørerne – det skal alle magthavere. Men magt er ikke i sig selv suspekt, og det er kampen for magten heller ikke. Det er tværtimod selve kernen i demokratiet, at magtudøvelsen ordnes, systematiseres og dermed legitimeres. Og det er et smukt træk ved et samfund på fredelig vis at være i stand til det. Tænk over det, når du på tirsdag gør dig fri af politikerleden og tager hen for at stemme.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

24 kommentarer RSS

  1. Af Jan Jenaen

    -

    Der virker useriøst, at udlægge udlånene af feStlokalerne i KBH, som godkendt af overborgmesteren uden også at fortælle læserne, at det var samtlige gruppeformænd på nær en, der ville tilgodese politikerne med lidt mere fryns

  2. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    “Blandt andet fordi det grundlæggende er sådan, at de fleste faktisk går ind i politik af ægte, idealistiske grunde.”

    Politikere må antages, at være voksne mennesker, og voksne mennesker skal vurderes ud fra deres resultater, og ikke ud fra deres hensigter, for de har jo ansvaret for mange menneskers liv og skæbne, og det er indlysende, at nogle bliver vrede, hvis politikernes beslutninger går dem imod.

    Dét gør de ofte, for politiske beslutninger handler jo ofte, om omfordeling af goder.

    Derfor havde en klog politiker engang som munheld, at “Man kan ikke være venner med alle”.

    Som Henrik Dahl konstaterer i dagens udgave af Berlingske, så har nogle af historiens værste og i praksis mest destruktive politikere, været renhjertede idealister, der ville skabe det perfekte samfund -f,eks. ved at forflytte, eller udrydde, eller på anden måde udskifte de dele af befolkningen, der stod i vejen for deres vision om det perfekte samfund.

  3. Af otto barreth

    -

    Helt enig Tom Jensen, men hvorfor er du paa Facebook og Twitter, hvis det betyder at du bliver forstemt?

    Man behover ikke andet end DR og aviser.
    Her kan man forvente at informationerne er seriose!
    Alt det andet er tidsspilde og en kloark af popel og baerme.

  4. Af Gert Hansen

    -

    Tom Jensen, det er som bekendt de nye tider hvor kommunikation er ændret, og de gamle kommer aldrig tilbage. Det siges, at mange har fravalgt de traditionelle avis-medier, og avisoplagstilbagegangen bekræfter det. Det kan man kun prøve at vænne sig til.

    Det du efterlyser, er, at (nogle) folk opfører sig anstændigt. Men her går det generelt den forkerte vej. Se blot på, hvordan hjemmepublikum til eksempelvis håndbold og fodbold pifter af modstanderholdet, ofte også under afspilning af dets nationalmelodi. Det har man gjort i Østeuropa i mange år, men nu vinder det også indpas her. Fair-play er efterhånden helt forsvundet og det gælder selvfølgelig også kommunikation på blogs.

    Så se blot på jeres egen blogs, der er fulde af ’svinskheder og perfiditeter ‘, uden at B. gør noget for at ændre på det! Modsat mange udenlandske elektroniske mediers blogs, hvor der luges uf med hård hånd, så det kan sagtens lade sig gøre. Så hvad med at starte med jeres egene blogs? Det er i den grad tiltrængt.

  5. Af otto barreth

    -

    2.besked::

    Enig med Tom Jensen, men hvorfor bruger han Facebook og Twitter, hvis disse popelagtige medier gor ham trist?

    Man kan glimrende klare sig med de seriose aviser og DR.tv.

  6. Af Helge Nørager

    -

    Måske facebook, slet ikke er så god en ide. ?.
    Måske facebook er spild af tid, og gør folk mærkelige, flere sociologer har den opfattelse.

    Måske det efter 10 år, var tid til at forsøge at få livet retur og lægge facebook væk et langt stykke tid. ?
    Hvis det da ikke er for sent, 100 % afhængighed efter 10 år. ?

  7. Af Niels Larsen

    -

    “Gør dig fri af politikerleden”

    Med de nuværende politikere vil det være ret umuligt, da de politikere gør alt, hvad de kan for at ødelægge Danmark gennem indvandring af undermålere og tilbedelse af EU.

  8. Af Kristian Andesen

    -

    Når jeg ser hvad Politikerne gør af udemokratiske, grundlovsstridige og menneskerettighedskrænkende ting så bliver jeg forstemt!

  9. Af Jan Petersen

    -

    Hvad er Facebook i grunden , det er ikke skabt får vores blå øjnes skyld, det er kun for at tjene så mange penge som muligt og i grunden ikke andet, Hvad blir det så brugt til, kvinder der viser trutmund og hvor godt udstyret de er, hvad vi spiser til aftensmad, ligegyldige opdateringer, om hvor jeg er , hvor jeg spiser, tilsvininger uden relevans og substans , en losseplads totalt uden relevans i virkeligheden, tidsspilde i den grad. Men jeg er jo nok ikke ekspert i sociale medier , og ansat på feks dr , så jeg kan nok ikke udtale mig

  10. Af Finn Bjerrehave

    -

    Det er vel mest journalister som elsker at hade politikere, nemlig kun negativ omtale læses, og sidste stik: Bryllupsglæde på rådhuset og endda nu i Folketinget skal være fortid, og disse flotte lokaler skal kede sig ihjel, fordi Jantelov står over festglæde, og jeg hader Jer, for dette selvmål.
    Mit største problem er desværre, ikke een politiker tør tage kampen op, selv Jacob Haugård har været tavs, og nu skal dette mit regnvåde mørke Danmark endda forbyde vores folkevalgte Borgmestre Ministre etc. at bruge de flotte lokaler til glædesfester, og lokalerne græder.
    Nak & Æd journalister Finn Vig

  11. Af Maria Due

    -

    Fra starten advarede jeg mod at bruge facebook og twitter, skønt jeg ikke forudså hvor barnligt begejstret begge dele i løbet af kort tid ville blive modtaget af mennesker i alle aldre. Det var jo oprindeligt digitale mødesteder for teenagere.

    Den dag, hvor Anders Fogh Rasmussen meddelte sin glæde over facebook, blev jeg trist. Jeg kan ganske vist godt forstå, at politikere vil have mulighed for at henvende sig til vælgerne uden at blive afbrudt af journalister eller at få manipuleret tv-optagelser til ukendelighed, men jeg synes alligevel, at det er for sølle at konstatere, hvor begejstrede de er for at blive hørt og set. Kværnen går jo døgnet rundt og selv i folketingssalen, hvilket jeg betragter som en umådelig uopdragen opførsel.

    Det er godt, at Søren Pind forsøger at give den almindelige dannelse et comeback, men det er ikke nok med filosofikum. Emma Gad er netop udkommet i en ny udgave og er hyperaktuel, fordi hun i bund og grund skriver om gensidig hensyntagen. Andre bøger kan skrives om samme emne og bruges i skolen, men spørgsmålet er jo, om vi overhovedet kan blive enige om, hvad der er god tone? I øjeblikket er det tonen fra de nederste samfundslag, der går sin sejrsgang og villigt adopteres af andre, der gerne vil være med på beatet og dårligt kan sige en sætning uden at r.v og p.s indgår.

  12. Af Jan Petersen

    -

    Jeg kan se, at jeg har fået en navnebror på Berlingske blogs kommentarspor – AF JAN PETERSEN – 18. NOVEMBER 2017 13:35 – men det er helt OK. Det indlæg kunne også være skrevet af mig 🙂

    Lukkede sociale medier a la Facebook, Twitter og andre er kun interessante i samme øjeblik, de bliver “lukket op” – og videreformidlet af gængse traditionelle mainstream medier.Ellers lever de blot i deres egen forkrøblede verden. Noget mere interessant at følge – er deciderede alternative medier.

    I Danmark findes der ikke mange af slagsen. Markedet er simpelt for lille. Men i USA findes der navnlig ét stort alternativ nyhedsmedie, og det er Infowars. Det medie, der bragte Trump til magten, og absolut værd at følge, hvis man ønsker lidt reel information om den amerikanske magthaver base, og hvad der rører på sig – på den internationale globale nyhedsscene.

  13. Af Arvid Holm

    -

    Netop i dag ser vi et kommentarindlæg af Svend Åge Petersen, der beretter om sin udmeldelse af Det Konservative Folkeparti på grund af hans uenighed i partiets udlændingepolitik, der åbenbart i øjeblikket tegnes af en anden konservativ, Naser Khader.
    Nyligt har Kristian Jensen, næstformand for Venstre, gjort rede for sin indstilling til udlændingepolitikken, der er helt anderledes end den udlændingepolitik, der praktiseres af Inger Støjberg.
    Inden for samme parti er der således ofte forskellige meninger om politik-områder.
    F.eks Socialdemokratiet har tit så stor spredning af meninger, at alle synspunkter kan finde meningsfæller i partiet.
    Folketingspolitikerne er udtrykkeligt kun forpligtet til at følge egen overbevisning.
    Partiets politik kan derfor snart skifte, hvis en anden fløj i partiet får overtaget.
    For mange politikere melder sig ikke ud af deres parti som Svend Åge Petersen, når de ikke er enige i politikken.
    Vælgerne kan derfor dårligt vide, hvad de støtter, når de sætter kryds ved et parti.
    Det medvirker kraftigt til den almindelige opfattelse, at politikere er lede!

  14. Af Thorkild Münster

    -

    “Ingen kan sige sig fri for at være en del af dette. Ingen er uskyldsrene, hverken magthavere, medier eller menigmand.”

    Undskyld Tom Jensen, men tal for dig selv. Jeg kender masser af folk, som hverken er på Facebook, Twitter eller Instagram, og jeg kender masser af folk som aldrig kommenterer på politik på disse platforme. Det er lige heftigt nok at postulere at ingen er uskyldsrene. Faktisk er det noget sludder.

  15. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Gør dig fri af politikerleden” – kan vel også frit oversættes til – “Gør dig fri af mainstream medier leden”. Tænker her navnlig på diverse Berlingske blogs kommentarspor, der simpelthen er total ude i hegnet. Et glimrende eksempel herpå er bloggen – “konservativ reaktion”. Hvordan har Berlingske tænkt sig at få nye abonnenter – på basis af det renlivede JUNK 🙁 . . . . ?

    Kære Tom Jensen, få dog lidt styr på Berlingske WordPress blogs, please. Jeg elsker blogs, MEN bestemt IKKE under nuværende hovedløse setup . . . . !

  16. Af Thomas Kiær

    -

    Som sædvanlig med Tom Jensen står man tilbage efter endt læsning med spørgsmålene:
    Hvad mener han i grunden? Hvad vil han, når det kommer til stykket?

  17. Af Janik Martensen

    -

    Hvordan ved man at et land er havnet i så dyb korruption og misbrug, at der ikke længere er nogen vej tilbage?

    Det gør man når Pressen som her, udnævner hele befolkningen som problemet.

    Befolkningen har ikke forstået noget som helst, men opfører sig blot som pøbelvælde. Ja ifølge Tom Jensen findes der sågår tosser som kunne finde på at blive hjemme, fremfor at stemme på en korrupt og kriminel politikere.

    Skam dig Tom Jensen.

  18. Af Rikke Nielsen

    -

    Så længe jeg ikke selv går ind i politik, kan jeg næppe tillade mig at kritisere dem, der gør.

  19. Af j nielsen

    -

    “Så længe jeg ikke selv går ind i politik, kan jeg næppe tillade mig at kritisere dem, der gør.”

    Det kommer an på hvordan de opfører sig.

    Så længe jeg ikke er bilist kan jeg ikke kritisere folks kørsel?
    Så længe jeg ikke selv underviser kan jeg ikke kritisere lærere?
    Så længe jeg ikke selv spiller fodbold kan jeg ikke kritisere landsholdet?

    En hel del politikere er politikere for deres egen skyld. Ikke for nogen som helst andres skyld. De kan bare rigtigtrigtigt godt lide at bestemme.

  20. Af R. Harald Kristiansen

    -

    I forbindelse med tiltagende politikerlede anbefaler jeg alle at læse Hannah Arendts bøger. I nogle af dem beskriver hun løgnen (arbejder fra ca. 1967)) og hvordan politikeres løgne kan have indflydelse på vores syn på de selvsamme politikere. Brugen af løgne kan forrykke vore begreber om fakta, her kunne Trump bruges som et eminent emne på en “løgner”. Hillary Clinton fi ca. 3 millioner flere stemmer. Intet tyder på, at der har været valgsvindel, alligevel postulerer Trump andet og der er meget at tage af fra den front. Hvis der bliver løjet for meget, ender vi med ikke at tro på noget, hverken fakta eller løgn.

    En artikel i Information i deres Moderne Tider den 18.11.2017, skriver Frank Beck Lassen om Hannah Arendt, en tysk/(amerikansk) filosof, her citerer han nogle små passager fra hendes virke. Meget interessant læsning.

  21. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    Et citat fra Hannah Arendt, en tysk/(amerikansk) filosof, der har beskæftiget sig med løgnens væsen.
    ” Hvis alle lyver for dig, bliver konsekvensen ikke, at du tror på løgnene, men snarere, at ingen tror på noget som helst længere. Det er fordi løgne, i kraft af hvad de er, hele tiden må laves om, og en løgnagtig regering må hele tiden arbejde på at omskrive dens egen historie. Som modtager får du ikke blot én løgn -en løgn, som du kunne bygge resten af dit liv på -nej, du får en mængde løgne, alt efter hvordan de politiske vinde blæser. Og et folk, der ikke længere kan tro på noget, kan heller ikke længere beslutte sig for noget. Det er ikke alene berøvet evnen til at handle, men også evnen til at tænke og fælde domme. Og med sådan et folk kan du gøre hvad du vil.” Man kunne tilføje løgnen nærer fascismen i hvilket politisk billede som helst.

  22. Af Albert Nielsen

    -

    Citat fra artiklen: “Men magt er ikke i sig selv suspekt, og det er kampen for magten heller ikke. Det er tværtimod selve kernen i demokratiet, at magtudøvelsen ordnes, systematiseres og dermed legitimeres.”

    Magt korrumperer. Derfor er selve ønsket om at få magt suspekt.

    At magtudøvelsen ordnes, systematiseres og dermed legitimeres hører til i et pseudo-demokrati, af den slags, som Rousseau betegnede som “valgt aristokrati”.

    Det aristokratitiske aspekt er for nylig blevet demonstreret ved, at gruppeformænd på Københavns Rådhus bestemte, at de og deres kolleger gratis måtte benytte lokaler til receptioner. Dette i strid med samme kommunes nedskrevne regler om, at lejen er mindst 65.000 kroner, når arrangementet er privat.

    I andre lande kaldes den slags nepotisme, og nepotisme er, som bekendt, et underafsnit af korruption.

  23. Af Albert Nielsen

    -

    Citat fra artiklen: “Ingen kan sige sig fri for at være en del af dette. Ingen er uskyldsrene, hverken magthavere, medier eller menigmand.”

    ‘Dette’ er Facebook (Fækaliebog blandt fjender).

    Det forekommer som om Tom Jensen kigger i spejlet og mener at kunne se alverdens mennesker i det.

    Det er min vurdering, at hvis man henter information eller andet af betydning på disse alternative medier, har man et alvorligt problem, i og med at enhver kan skrive stort set hvadsomhelst, enhver form for falsk information, på de såkaldte sociale medier, og læseren har ingen mulighed for at konstatere, om det læste er sandt eller usandt.

    Selve det, at nogen henter grundlaget for deres vurderinger af virkeligheden fra sådanne tvivlsomme kilder, understreger at når den gennemsnitlige intelligenskvotient er 100, må der være mange – faktisk ca. halvdelen af verdens befolkning, som trækker den ned til 100.

  24. Af Glenn Madsen

    -

    Ja, hvad kan en ærlig dansker stemme på? Nye Borgerlige? DF?

Kommentarer er lukket.