Jeg sidder i saksen. Og det gør du også.

Af Tom Jensen 40

Jeg har, som det er fremgået af medierne, et vellønnet job og har haft det i en del år. Alligevel er også jeg og min familie modtager af diverse velfærdsydelser. Også ydelser der rækker ud over det at kunne blive behandlet på sygehuset, køre på vejene og sende ungerne i folkeskolen.

Gennem de seneste 20 år har vi således samlet set modtaget flere hundrede tusinde kroner i børnepenge, fordi vi har tre børn. Først nu er overførslerne fra det offentlige ved at ebbe ud, fordi børnene er blevet store – og som følge af at der siden 2014 har været en indkomstgraduering.

Men så kan jeg jo glæde mig over, at der muligvis ikke er meget mere end 25-30 år til, at man trods en pæn pensionsopsparing sandsynligvis kan få bevilget gratis, kommunal hjemmehjælp.

..

Vånder jeg mig i søvne, badet i sved og plaget af dårlig samvittighed over at modtage disse penge fra de offentlige kasser, selv om jeg så sandelig har mit på det tørre?

Egentlig ikke. Eller rettere: Jeg har det blandet. Som man siger.

For på den ene side er det jo aldeles fjollet. Jeg tjener mine penge og betaler min rigelige skat. Den ankommer til et anseeligt offentligt bureaukrati, som derpå bruger en del af de midler, jeg lige netop har fodret det med, på at sende en del af pengene retur til mig igen.

Hvis Storm P. havde levet, burde nogen have bedt ham om at tegne det offentlige system. Det ville blive en Storm P.-maskine af de allermest bjergtagende uigennemskueligt kaotiske.

På den anden side er universalismen i velfærdssystemet en slags garanti for, at omfordelingen ikke går helt amok i dette land, hvor vi i forvejen omfordeler mere end de fleste lande i verden.

For hvis familien foran mig i supermarkedskøen kunne modtage børnepenge, fordi den tjener mindre end mig, mens jeg helt måtte undvære på grund af min pæne løn, da ville det jo på sin vis være en slags omvendt ekstraskat oveni den marginalskat på 56,4% af den sidst tjente krone, som ifølge Skatteministeriet var gældende i 2016.

Og det ville jeg finde stærkt uretfærdigt. Jeg har trods alt betalt for at kunne modtage den ydelse, ikke sandt?

Så også jeg sidder i saksen. Sammen med alle jer andre.

Jeg kender ikke nogen, der er imod velfærdssamfundet. Jeg kender ikke nogen, der ønsker at afskaffe det. Principielt set er det en smuk idé: Ved at bidrage til fællesskabet kan vi alle være med til at finansiere nogle helt grundlæggende ydelser til borgerne – såsom hospitalsbehandling og skolegang – og støtte, når nogen vakler. Eksempelvis hvis de mister deres job.

Den debat, vi over de sidste årtier har haft om velfærdssamfundet, handler derfor ikke om for eller imod, selv om nogle på venstrefløjen gerne vil tegne billedet af den sociale massegrav, hvori inhumane borgerlige længes efter at kaste svage medborgere, mens de håner dem for at være Dovne Roberter alle til hobe.

I stedet handler det om balance. Om hvor stormægtig en velfærdsstat må vokse sig, hvis det samfund, den er skabt for at understøtte, skal være sundt. Det er en balance, man imidlertid ikke slipper helskindet fra at sætte til debat.

Problemet er den dynamik, adgangen til hinandens fælles skattepenge afstedkommer hos os alle. For når først vi har fået, har vi samtidig fået en rettighed. Som vi ovenikøbet selv har betalt for. Da skal ingen vove at komme her og tage den rettighed fra os igen!

At det er sådan, var et debatindlæg i dagbladet Politiken i den forgangne uge et næsten for utroligt eksempel på. Her beklagede en mor til 9 børn sig over regeringens planer om at begrænse adgangen til børnepenge, så kun de to første børn fremover vil få den fulde ydelse. Nummer tre vil få 75 procent. Resten – ingenting. ”Mener regeringen, mine børn er mindre værd, siden de ikke skal have børnepenge,” spurgte moderen, og på sæt og vis – med 9 børn – kunne man jo forstå hendes desperation. Hun og familien står til at få udbetalt 73.695 færre kroner pr. år fra fællesskabet.

Det er jo en slags penge.

Alligevel er hendes nødråb illustrativt. Det viser, hvordan velfærdssamfundets omsiggriben ender med at virke mod sin hensigt. Det er tænkt som et samfund, der bygger på solidaritet og omsorg for hinanden. I stedet ender velfærd i den version, vi har udviklet den, med at skabe et rettighedssamfund. Et samfund, hvor hver enkelt borger først og fremmest kerer sig om sig selv og sine egne rettigheder. Og hvor det enkelte menneskes værd – som hos moderen her – ender med at blive opgjort i antallet af tusinde kroner, man modtager fra de offentlige kasser.

Egentlig er årsagen psykologisk set simpelt gennemskuelig. Hvis man havde et mere forsikringsbaseret system, hvor hver enkelt borger i højere grad forventedes at udvise rettidig omhu for at sikre sig hjælp, når man en dag måtte have behov for den, da ville spørgsmålet om rettigheden til hjælpen alene være knyttet til det, man selv har sørget for. Den aftale, man har lavet med sig selv. Man har i den forbindelse ikke noget udestående med andre.

I et velfærdssystem som det, vi kender i Danmark, er både retten og pligten blevet kollektiviseret. Pligten – skatten – er der sørget for leverance af pr. automatik, når vi modtager vores lønsedler. Tilbage er retten. Og den er min, lige så meget som den er min nabos. Ingen skal tage noget fra mig, og pludselig er solidariteten forvandlet til et egoistisk rettighedshaveri.

Jeg taler ikke for at omskabe Danmark fuldt og helt til et forsikringssamfund. Men omvendt: Hvis vi fortsætter som hidtil, kommer vi aldrig ud af saksen. Vi sidder i den sammen. Og vi har jo betalt for det.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

40 kommentarer RSS

  1. Af Finn Bjerrehave

    -

    Børnepenge er det ikke noget man søger, ligesom Folkepension, og valget er enkelt.
    Det frie valg. Finn Vig

  2. Af Gert Hansen

    -

    Der skal være børnepenge til de to første børn. 50-75% til nr. tre. Derefter må man styre sig, eller selv betale for fornøjelsen.

    (Derudover er Jorden allerede overbefolket, så det er umoralsk at belønne folk for at bidrage dertil).

  3. Af Helge Nørager

    -

    Omfordeling er sagen, giv til dem som har rigeligt det skaber dynamik.

    Det nævnte eksempel på kvinden som mister ca. 90.000, er jo en af dem som nu skal betale for det nye boligfradrag til hushjælp.
    Det som spares på hende kan jo bruges til at lette opvasken ved en karriere kvinde.
    Det skaber jo samfundsdynamik.
    Og det at kvindens børn allerede fra tidlig alder lærer at de ikke har råd til nye sko, men må gå i aflagt tøj, sikre at de som voksne forstår at det er deres egen skyld de ikke fik en uddannelse og havde bøger at læse, for biblioteket lå 45 km væk og den offentlige transport sparet.
    De skal trynes fra små, så de fatter at ulighed er godt, de skal mobbes i skolen pga. de er anderledes og går i gammelt tøj, uden ordenlige PC,er.
    Klasseudflugter og idræts aktiviteter som kræver penge, kun i fantasien.
    Osv

    Ulighed er godt, og børnepenge er bedre brugt til at rige kan få vasket deres beskidte sengetøj og købt ind med skattefradrag,

    Frem for alt skal symbolpolitik som skaber ulighed og nød, fremmes det er vigtigt at vise handlekraft.
    Og husk så at svine dem som er på overførsler med lidt dovne robert snak, samt gennemfør lige lidt flere muligheder for skattefri indbetalinger på pensioner, det luner så godt ved dem der betaler topskat.
    Og spark på børnerige familier de kunne på have forudset for år siden at symbolpolitik rettet mod børnerige indvandre ville blive deres skæbne,
    For Venstre ved man hvor man har, og tag så lige den opvask.

  4. Af Jesper Lund

    -

    Fordelen af offentlige ydelser, som alle har ret til uanset indtægt, er at de meget lettere at administrere. Der er heller ikke ingen indtægt- eller formuegrænser at krybe under for at opnå en ydelse.

    Der er faktisk foreslag fra vismænd om at den indkomstafhængige del af folkepensionen, som i dag udbetales til dem, der ikke har lavet en pensionopsparing, afskaffes. For på den måde at gøre det fordelagtigt selv at spare op til pensionen.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Jeg er meget enig i, at fordelingen af diverse velfærdsydelser er løbet løbsk. Jeg er imidlertid stærk modstander af love, der virker med tilbagevirkende kraft. Som er tilfældet med omtalte eksempel med 9 børn. Man kan jo ikke bede en mor om at beholde 2-3 børn og bortadoptere resten. En handling der formentlig også vil være ulovlig. Efter – min mening – en stærk kritisabel lovgivning!

  6. Af Paul Bischoff

    -

    Tom Jensen, Vi sidder ikke i saksen, med mindre vi altså selv har valgt det. Det er stadig muligt at afstå fra sine såkaldte rettigheder, det er udelukkende et spørgsmål om personlig integritet.

    Reel solidaritet er når man selv betaler det man har råd til, og kun beder om penge fra det offentlige når man ikke selv er i stand til at optjene til sine basale behov. Hvis alle gjorde det ville det offentlige pludselig have den udfordring, at de ikke ville vide hvad de skulle gøre af skattepengene, og dermed kunne finansiere en skattelettelse til os alle.

    Men, så længe tyv tror hver mand stjæler, så bliver nogle nødt til at ende med Sorteper og ligge på gangen på sygehuset eller kun blive vasken af hjemmehjælperen hver tredje uge.

  7. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Det nemmeste ville være at indføre en rubrik i selvangivelsen der hedder børnefradrag hvor man anfører om man vil have børnepenge eller fradrag og børnenes personnumre, så beregner skat et fradrag hvis man vil have det – så skal pengene ikke igennem bureaukratiet før de ender i borgernes lommer.

  8. Af Jesper Lund

    -

    Der er også noget ufredstillende ved hele sit arbejdsliv at have betalt skat, der har gået til finansiere offentlige ydelser, som arbejdsløshedsunderstøttelse og efterløn på langt bedre vilkår end de er i dag, hvor jeg personligt har (haft) brug for den. Nu er efterlønnen blevet en bar røv at trutte i. Sammenhængskraften i samfundet er gået tabt.

  9. Af Lis Jensen

    -

    Man kan jo ikke fjerne folkepensionen som det foreslås. Der vil altid være mennesker der af forskellige grunde ikke kan spare op elle blive godkendt til at tegne en forsikring. Igen er det den fattigste del af befolkningen der rammes. Allerede i dag kan kommunen kræve indbetalte pensionsordninger indfriet hvis en borger er så uheldig at havne på kontanthjælp og pågældende ordning ikke er sikret mod dette med en aldersbegrænsning før udbetaling. Lad dog være med at ødelægge alt for den mest sårbare befolkningsgruppe. Brug de midler du mener du kan undvære til frivilligt at bakke op om projektor du finder værdigt, fx. Hospitalsklovnene, læger uden grænser eller bare den lokale fodboldklub som også har mistet sine tilskud. Så kan du selv være med til at støtte der hvor du mener der er behov, når nu du ikke mener du burde have tilskud overhovedet.

  10. Af Peter Bruno Gerckens

    -

    Jamen kære Tom Jensen dog, må jeg forslå dig en løsning på dit problem. Du bor simpelthen
    det forkerte sted – her i grænselandet har befolkningen – Unterhaltspflicht/forsørgerpligt – indtil børn fylder 29 år, ( ikke hvis de har ret til dansk SU, som derfor er særligt attraktivt.)
    Som eksempel kan jeg nævne, at – to lærere i job som jeg har kendt – har en økonomisk belastning på næsten halvdelen af deres samlede indtægt, mens deres tre børn læser.
    Et andet eksempel er børnenes -Unterhaltspflicht/forsørgerpligt – overfor deres forældre når
    disse ikke har en indtægt der dækker udgifterne til ældreforsorg, plejehjem etc. Nu har man ganskevist fået en plejeforsikringsordning, som dog langtfra er dækkende i mange tilfælde.
    Dette bare som eksempel på forskellen mellem den ‘nordiske socialmodel’ og den ‘central-
    europæiske socialmodel’ – og grænsen ligger såmænd ved Kruså i Sønderjylland,
    Men du mener måske at de danske medlemmer i EU-parlamentet skulle arbejde for en
    tilpasning af det danske system til det tyske f.eks. Det vil der måske være god mening i når
    man følger dine tanker.
    Og der er vel sagtens håb om initiativer i den retning. Socialdemokraten Jeppe Kofod taler
    med begejstring om et lighedens og frihedens EU, hvor alle har det de skal bruge. Og lad
    så nu Frau Merkel komme til igen, til glæde for den danske økonomi – og så er der også
    den nye franske præsident, denne nye eurostar. Nu skal han først lige have overstået
    sin egen personlige identitetskrise, som Holbergs Jeppe – så skal det nok gå fremad
    med det europæiske unions-projekt.
    Og din drøm om at skifte den danske socialmodel ud med den centraleuropæiske for-
    sikringsmodel kan måske en dag blive til virkelighed. Måske skulle du først gå i praktik
    i din nye sociale hverdag. Måske skulle du flytte til grænselandet nogle år.

  11. Af krister meyersahm

    -

    Universelle velfærdsgoder – det er netop hér det går galt. For på samme måde som et forsikringsselskab ikke kan holde til, at alle kunder får præmien tilbage, så kan en stat heller ikke holde til, at store dele af befolkningen får den betalte skat og mere til, tilbage. Så, først og fremmest tilbage til Grundlovens ( § 75 ) smalle sti som ikke levner plads til universelle snyltere men kun til behøvende borgere.

    Dernæst må vi tøjle de folkevalgte mere stramt end vi gør nu. Vi må tage legetøjet fra dem; deres ret til offentlig gældsætning og vi må lægge loft over deres ubegrænsede ret til skatteudskrivning. Lad os få disse to værn mod politikernes hærgen, ind i Grundloven.

  12. Af Maria Due

    -

    “og pludselig er solidariteten forvandlet til et egoistisk rettighedshaveri.”

    Der er vi allerede. Fordi den rettidige omhu blev forsømt.

    Jeg har længe været tilhænger af forsikringsordninger og tror, at det er den eneste løsning på det tiltagende misbrugsproblem. Hele verden kan jo efterhånden troppe op og stille krav og endda blive hængende, hvis asyl og opholdstilladelse nægtes. Dette er i færd med at ødelægge den ældgamle grundidé om, at indenfor “stammen” tager man sig af sine egne svage og hinanden.
    I århundreder var det fx sådan, at hvert sogn tog sig af sine egne tiggere og fattige, og dykker man ned i arkiverne, vil man opdage, at sognene også kunne geråde i hidsige skænderier, når betleriet overskred sognegrænsen. Folk satte en grænse for, hvad de ville og kunne bære ansvaret for, og det bør vi også gøre, ikke som sognebørn men som landsmænd.

    Det ligger mig fjernt at placere hele misbruget hos de tilrejsende fra andre verdensdele, men jeg føler mig forulempet, når jeg læser, hvordan muslimer i alle aldre stålsat afviser, at vi som samfund kan kræve af dem, at de skal assimilere sig og opgive deres medbragte kultur. Det virker hånligt nedladende, men de hurtigt voksende parallelsamfund viser, at det er den vej, det går. Derfor kræver det ikke stor indsigt og fremsynethed at nå frem til, at de gode viljer til at betale de høje skatter, som er velfærdssamfundets grundlag, vil sive ud af samfundet i takt med de voksende parallelsamfund. Snart får vi sikkert også stærke politiske partier med fremmed kultur som substans.

    Vil man ikke assimilere sig, falder landet fra hinanden i subkulturer, og det vil i længden betyde, at de svageste kommer til at betale “regningen”, der kan bliver tårnhøj. Dette kulturtræk er jo en fast bestanddel af nogle af de nye kulturer, der oversvømmer os. Dels mener de at tilhøre en højere civilisation, der kan stille krav, og dels indeholder denne civilisation ikke på nær de samme sociale grundidéer som de kristne. Der findes mange styrtende rige mennesker i deres hjemlande, men de føler sig på ingen måde forpligtet overfor deres egne men importerer fattige fra asiatiske lande, der behandles som slaver. Deres egne fattige, politiske flygtninge og utilpassede fungerer som kolonisatorer i vestlige lande, som undertiden benævnes “krigens hus”.

    Vi hænger allerede på den, og der er allerede spildt al for megen tid.

  13. Af Jan Petersen

    -

    Hvor længe tror i øvrigt menigmand på de der politisk korrekte buzzwords – integrere / assimilere ?

  14. Af D DIDR IKSEN

    -

    Vånder jeg mig i søvne, badet i sved og plaget af dårlig samvittighed over at modtage disse penge fra de offentlige kasser.
    Skriver Tom Jense n.

    Det er der ingen grund til.
    Men Tom Jense n burde måske vånde sig over, at hans løn er betalt af skatteyderne.
    Og at han bestrider et job som er fuldstændigt overflødigt.

  15. Af Thomas Jensen

    -

    Forestil dig en model hvor den unge dansker, der kommer ud på arbejdsmarkedet i morgen får at vide, at han ikke vil få nogen folkepension, men til gengæld selv må spare op til sin alderdom. Folkepension er noget der fremover skal “optjenes” ved at stå udenfor arbejdsmarkedet. Hvis vi formoder en karriere varer 50 år (fra du er 18 til 68), vil du få 2% optjent folkepension hvert år du er udenfor arbejdsmarkedet i den periode. Mens du er i arbejde, må du selv sørge for, at spare op til din pension.

    Forestil dig også, at jeg, der er halvejs mellem nyuddannet og pensionsalderen får at vide, at jeg kun vil få 50% af den folkepension vi har i dag. Jeg får at vide, at jeg kun vil “optjene” ekstra 2% de år jeg står udenfor arbejdsmarkedet.

    Forestil dig en model, hvor vi hvert år fra nu skærer børnepengene for nye forældre med 5% – om 20 år er der så ikke noget der hedder børnepenge. Forestil dig, at nye forældre kun kan få børnepenge, hvis de er udenfor arbejdsmarkedet. Forestil dig, at vi fortæller de eksisterende forældre, at vi hvert år fra næste år vil fjerne 5% af børnepengene hvis de er i arbejde.

    Forestil dig, at vi gør det samme med stort set alle offentlige ydelser.

    Forestil dig, at alle de penge der løbende spares på de offentlige budgetter (og det vil være flere og flere for hvert år der går), gives i skattelettelser.

    Så vil vi løbende skabe et velfærdssystem, hvor skatten er langt lavere end i dag, og hvor de sociale ydelser er forbeholdt dem, der har et behov. For hvorfor skal en kassedame betale skat for at det offentlige kan omfordele og derefter betale dem i pension til folk som Tom Jensen (og jeg selv). Den skat folk i dag betaler for at give folkepension til andre, kan de nu i stedet begynde på selv at spare op til deres egen pension.

    Målet vil være, at skat betales for at finansiere omfordeling til dem der har et reelt behov, ikke alle os andre. Vi andre skal selv tage ansvar for vores eget liv.

    Der er med garanti mange detaljer, der skal files på for at dette system kan være retfærdigt. Så tænk i stedet over princippet i forslaget.

    Ville det være en god ide?

  16. Af povl pedersen

    -

    Det er det man kalder et solidarisk samfund. !!!!!!
    se til usa hvis i vil se hvordan et forsikringsamfund virker. !!!!!!!!!

  17. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det, så behøver man ikke at forestille sig noget (på nær fremtidige forringelser). Men her er Borger.dk officielle link til folkepension.

    https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/Folkepension/Folkepension-grundbeloeb-pensionstillaeg

  18. Af Gert Hansen

    -

    Povl Pedersen:

    Problemet er bare, at nogle er mere solidariske end andre.

  19. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Jeg sidder i saksen. Og det gør du også.” – så læste jeg en meget god artikel på JP.dk om en udtalelse fra radikale Morten Østergaard, der brugte udtrykket . . . “Stockholm syndrom”. Godt nok brugt i anden forbindelse. Men den radikale leder ved meget vel, hvordan man gidseltager befolkningen i form af politisk korrekthed!

  20. Af Maria Due

    -

    JESPER LUND – 16. SEPTEMBER 2017 15:28

    Sammenhængskraften er endnu ikke gået tabt blandt de etniske danskere, men den er krakeleret, og resterne holder ikke meget længere. Dertil kommer, at de indvandrede ikke føler det samme for land og folk. Assimilation kan jo kun ske som resultatet af et frivilligt ønske fra hjertet, og noget sådant findes tilsyneladende ikke. I stedet har vi fået terrortrusler og parallelsamfund samt en masse forkælede fremmedkulturelle, der tillader sig at blive mere og mere hånlige i deres udtalelser.

    Det er ikke mange år siden, at vi fik at vide, at indvandringen kostede os 5 milliarder årligt, og folk var rystede over det. I dag er vi vel snart oppe på det ti dobbelte. Du har således fået din vilje med indvandringen, og minsandten om du nu ikke klager over, at der er færre penge til dig, end du havde forventet. Du føler dig endda berettiget til samtidig at kræve mere indvandring, skønt man skulle tro, at du var i stand til at forstå, at penge ikke er en endeløs ressource, der falder ned fra himlen. Hvorfor i alverden skulle jeg fortsætte med at føle mig solidarisk med dig, du kræver jo det urimelige? Man kunne også spørge, hvorfor i alverden danske jordbær fx er nødt til at blive plukket af østeuropæere, hvis ikke de skal gå til på marken?

  21. Af Bjørn Sørensen

    -

    “Jeg taler ikke for at omskabe Danmark fuldt og helt til et forsikringssamfund. Men omvendt: Hvis vi fortsætter som hidtil, kommer vi aldrig ud af saksen. Vi sidder i den sammen. Og vi har jo betalt for det.”

    Problemet er at vores velfærdsmodel lider af at det er en underskudsøkonomi, vi lever over evne, fordi ingen af vores politikere tør sige nej og elsker at lege julemand, og det kan man ikke gøre uendeligt, hvorfor vi ser at vi sakker bagud af dansen og vores relative levestandard er derfor faldende.
    Og moderne produktionsteknologi vil i løbet af de næste 10-15 år fordoble ledigheden. Det sidste jeg hørte var en maskine som kan producere tusindvis T-shirts om dagen med få operatører, som man nu har sat op i USA, og dermed overflødiggør mange syersker og tilskærere i Kina, så behovet for billig arbejdskraft bliver elimineret.
    Så behovet for veluddannede operatører er blevet en mangelvare, som vores uddannelsessystem har svært ved at levere. Så lavt uddannede bliver mere og mere blive overflødig gjort, som vores uddannelsessystem ikke har formået at takle. Ufaglærte har til stadighed udgjort 25% af arbejdsstyrken.
    Ledigheden er blevet vores største sociale problem, som vi ved er roden til alt ondt, hvorfor mentale problemer og misbrug er voksende resulterende i ekstreme bevægelser opstår, som pladderhumanismen ikke forstår at håndtere.

    Så indtil videre forstætter den voksende utilfredshed, som de gamle partier på især venstrefløjen alt for længe har ignoreret.

    Hvad værre er at den finansielle krise har man udsat løsningen af og de nødvendige strukturreformer fortsætter man med at udsætte.

    At EU er en dødsejler er det indtil videre kun briterne som har fattet, så vi forsætter ufortrødent mod den næste finansielle krise, som besindige økonomer mener er nært forestående, og den bliver værre end den første.
    Og så kan det nok være at vi bliver nødt til at gennemføre de nødvendige reformer.

  22. Af Niels Juul Hansen

    -

    Det solidariske velfærdssamfund er med til at bevare sammenhængskraften.

    Der er ikke eet eneste parti herhjemme, der tør gå på valg på at forringe velfærden for den danske befolkning, og ikke een eneste politiker, der fremhæver det amerikanske ‘forsikringssystem’ som et acceptabelt alternativ. Herhjemme har forsikringssystemet primært vundet indpas i sundhedssystemet, hvor man mod betaling kan springe køen over (ligesom i Legoland).

    Og som Tom Jensen også har fremhævet, så får de ‘bredeste skuldre’, som betaler mest i skat temmelig meget tilbage igen for denne skat.

    Det giver samtidig ‘ro på bagsmækken’ på vores arbejdsmarked, hvilket har gjort Danmark til et attraktivt land at investere i .

    Der vil altid være mennesker med store indkomster, som aldrig kan få nok (til sig selv), men den store flugt til skattely standsede for mange år siden. De øverste ledere/ejere af vores store erhvervsvirksomheder (APM, Lego, Danfoss, Grundfoss o.s.v.) har aldrig haft et problem med at bo i Danmark.

    De nye regler m.h.t. børnechecken er alene sat i søen for at ramme flygtninge/indvandrere. At de samtidig rammer nogle etnisk danske familier, er det man på militærsprog kalder ‘collateral damage’.

  23. Af Carsten Hansen

    -

    Var det ikke Mogens Lykketoft, som engang sagde om omfordelingspolitikken, at i Danmark betaler de 90% rigeste af befolkningen til de 90% fattigste?

  24. Af P Christensen

    -

    “Et solidarisk samfund” kalder en læser det danske velfærdssamfund.
    Men hvem er egentlig solidarisk med hvem?
    Det danske velfærdssamfund består af utallige undtagelser
    til mange hovedregler, hvad angår såvel beskatning som retten til ydelser.
    Og her taler jeg slet ikke om snyd, hvilket jo nærmest har fået carte-blanche
    i vore dage.

    Det betyder at ingen reelt aner, hvem der betaler til hvem.
    Det kan således være den smalleste skulder, der bærer byrden
    og den bredeste der nyder.

    Systemet er blevet så uoverskueligt så alle (politikere) kæmper for en lille lukrativ
    undtagelse = skattenedsættelse til sine egne, i stedet for at ville starte forfra.

  25. Af Peter Nielsen

    -

    Hvorfor skal vi, som ikke har børn, betale til andres børn? Det er jo frivilligt om man vil have børn eller ej. Hvis man vælger at få børn, skal man ikke ligge skatteyderne til belastning for sin beslutning.

  26. Af Arne Hornborg

    -

    Spekulation i sociale ydelser.
    En lavtlønsfamilie, med NI børn, beklager sig over de nedskæringer der vil ske på børnechecksområdet.
    De vil miste lidt over 73.000 kroner årligt.
    De har altså fået udbetalt langt mere end de ca. 73.000 kroner de hidtil har modtaget. De vil stadig modtage børnechecks.
    Jeg bliver ærlig talt rasende over at læse det.
    Igen oplever man, jeg, menneskers manglende ansvarsfølelse for sig og sin familie.
    Hvordan i alverden kan man sætte NI børn i verden, uden selv at kunne forsørge dem?
    Ansvarsløst så det runger.
    Præventionen ER opfundet, forlængst.
    Der bliver i den grad spekuleret i sociale ydelser så det nærmest er pinligt.
    Vi betaler tårnhøje skatter for at modtage offentlige ydelser til alt.
    Komplet tåbeligt.
    Danmark har brug for en gennemgribende skattereform.
    Min tese er, væk med alle fradrag og unødvendige tilskud.
    Et stort bundfradrag til alle på f.eks. 150.000-175.000 kroner årligt.
    Det beløb burde også udbetales til f.eks. folkepension.
    Derefter samme skatteprocent af den først tjente som sidst tjente krone.
    Herved undgås skattetænkning.
    De ,,velhavende?” vil stadigvæk betale store summer til ,, fælleskassen”.
    Mere skal foregå via personlige forsikringer. Herved undgås frådseri og misbrug af de NU offentlige midler.
    En forenkling af hele skattesystemet.
    Erhvervskivet skal naturligvis have egne, gode, arbejdspladsskabende vilkår.
    Afskrivningerne på dét område må hellere være for gode end det modsatte.
    Det kán lade sig gøre. Det er nok viljen og evnerne der mangler.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker, forfatter.

  27. Af Jesper Springer

    -

    Forsikringsbaseret system??!!!!!???
    Dansker kan ikke forstå hvor fantastisk et system de har og at de burde råbe hurra hvor er vi heldige.

  28. Af Thomas Nielsen

    -

    Vi får aldrig has på den her diskussion før forholder os til definitionen af begrebet “velfærd”.
    Børneydelsen har i sin oprindelse intet med velfærd at gøre! Den er en løsning på politikernes ønske om at give skattelettelser til børnefamilier, idet der rent faktisk fødes alt for få børn i Danmark. Vi reproducerer ikke os selv og det er katastrofalt. Men en skatteletelse rammer jo skævt – jo mere du tjener og jo højere skat du betaler desto mere har du ud af en skattelettelse – hvorimod en kontant ydelse pr. barn er neutral: Alle modtagere har lige meget glæde af beløbet. Derfor har vi en universel børneydelse. Og derfor er det naturligvis hul i hovedet at sætte en grænse for hvor mange børn man kan få børneydelse for – især da ydelsen er tænkt som et incitament til at få flere børn! Det har intet med velfærd at gøre.

  29. Af Arne Hornborg

    -

    Jesper Springer.
    Et fantastisk system? Der er sandelig mange mangler i dét system, især hvad samkøringen via edb savner i effektivitet. Mange spildte penge, mange spildte kræfter, mens læger og sygepersonale ,,knokler sig halvt ihjel”.
    Alt skal naturligvis ikke foregå via personlige forsikringer, men lidt tilbage til de tidligere ,,sygekasser” hvor vi betalte et specielt ,,kontingent”. Det fungerede ganske udmærket.
    Det blev, som bekendt, afløst af den ,,offentlige sygesikring”.
    Det blev det ikke meget bedre af.
    Mange af os er i forvejen medlemmer af ,,Sygesikringen Danmark”. Dén forsikring fungerer upåklageligt.
    Arne Hornborg.

  30. Af Gert Hansen

    -

    Peter Nielsen:

    ‘Hvorfor skal vi, som ikke har børn, betale til andres børn?’

    Fordi det er de børn der til sin tid skal tilvejebringe de værdier der skal betale for din pension. Det er ret simpelt.

    Af samme årsag kan man ikke opretholde et såkaldt velfærdssystem, med for mange nydere og for få ydere (skatteydere). Det er også ret simpelt.

    At det ikke går helt så godt som man gerne vil tro, viser sig ved de sociale nedskæringer man nu oplever, i form af faldende sociale ydelser og stigende brugerbetalinger. ‘Systemet’ kan bevare sin legitimitet så længe der er økonomiske midler nok til at holde de dele af befolkningen i ro der økonomisk baserer deres dagligdag på sociale ydelser, betalt af de dele af befolkningen der arbejder. Når det strammer til økonomisk, må social uro forudses, der selvsagt ikke bliver mere velkommen i et splittet samfund.

  31. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jeg vil starte med at ønske Tom Jensen til lykke med den fine løn. Den er helt sikkert velfortjent. Jeg har i hvert faldt ikke ondt af det. Men fordi du har så god løn, vil jeg efterfølgende anbefale Tom Jensen at studere grundigt fattige amerikaners/den laver middelklasses liv og livsvilkår og til sidst kunne han titte lidt til Tyskland, hvor specialbutikker er åbnede for “the working poor”. Man har længe vidst, at den amerikanske forsikingsmodel vedr. helbredsydelser er meget dyrere i USA end, i Danmark. Vedr. Tyslands forsikringssystem er der én der er kommet mig i forkøbet. Hans indlæg kan med fordel læses. Hvis ikke, vi retter op på uligheden i verden, vil vi snart møde en stor del af Mellemøsten og en stor del af Afrika i Europa, med, eller uden vores vilje. Amerikanerne, de rige arabiske lande og de asiatiske lande skal nok holde dem væk. De store firmaers ulyst til at yde og betale rimelig skat i de lande de agerer i, er efter hånden uetisk. Et eksempel. Hvis vi kollektivt holdt op med at bruge Facebook, hvad sker der økonomisk? Intet. Reklameidtægter ville tilfalde andre. De har ikke voldsomt mange ansatte. Det forklarer, at alt muligt skidt florerer på Facebook. Facebook er fuldstændig unødvendigt kommunikationsmiddel, som forlængst er løbet selve Facebookledelsen af hænde. Med påståede 2 milliarder deltagere kan Facebook misbruges og Facebook kan også misbrug alle deres brugere og sælge alle deres inderste tanker og personlige oplysninger til højstbydende. Så har vi Google, som nok er det mest magtfulde “styre” i verden. Lad os begynde med at betale udviklingslandene en fair pris for deres varer, således at de kan leve i egne lande. Forudsætningen er selvfølgelig, at landene har ledere, der ønsker økonomisk udvikling, skabt af egen indsats og af en befolkning med adgang til uddannelse. Mellemøstens vigtigste vej frem, er at uddanne deres befolkninger for at fremme lysten til teknologisk landvinding, fremfor kun at leve af olien.

  32. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Peter Nielsen

    “Hvorfor skal vi, som ikke har børn, betale til andres børn? Det er jo frivilligt om man vil have børn eller ej. Hvis man vælger at få børn, skal man ikke ligge skatteyderne til belastning for sin beslutning.”

    Ja, og hvorfor skal pensionister betale for vuggestuer, børnehaver og skoler?

    Og, hvorfor skal pacifister betale til F16 fly, landmænd betale til fiskere, byboere betale til landmænd o.s.v..?

    Det hedder solidaritet.

    Vi kunne naturligvis også have et skattesystem, hvor vi hver især fortalte skatteministeren, hvad vi gerne vil betale skat til, men det ville være et næsten uoverkommeligt system, når man ud fra de mange ’smørrebrødssedler’ skulle lave en finanslov!

    Det nuværende system betyder, at vi selvfølgelig ikke kan få det nøjagtigt, som vi hver især ønsker det, men det betyder til gengæld, at selv de allerrigeste kan have glæde af vores broer, motorveje, biblioteker, hospitaler, skoler og universiteter. Jeg har ikke statestikker, men jeg bilder mig selv ind, at der er flere fra socialklasse 1 end socialklasse 5, der har børn, som læser på universiteterne.

  33. Af Niels Juul Hansen

    -

    @P. Christensen

    “Det betyder at ingen reelt aner, hvem der betaler til hvem.
    Det kan således være den smalleste skulder, der bærer byrden
    og den bredeste der nyder”

    Fuldstændig rigtigt!

    Jeg boede en del år i Norge, hvor alle kunne se, hvor meget den enkelte borger tjente – og betalte i skat. Det system havde vi også herhjemme engang. Her gik der sport i stolt at fortælle, hvor meget man betalte i skat til ‘fælleskassen’.

    Jeg er sikker på, at der i Danmark er mange revisorer, der tjener godt på at fortælle folk med ondt i skatten, hvordan de bedst slipper for at betale til denne fælleskasse.

    Se også hvor svært Donald Trump har med at offentliggøre sine skatteoplysninger.

  34. Af I. Hansen

    -

    Forsikringsbaserede lande fungerer af h til….se jer om i verden !!!
    I øvrigt kan man lige så godt se på skatten som en forsikring. – en forsikring som ikke baserer sig på at store forsikringsselskaber – med aktionærer – skal tjene på (for det er det der sker i de forsikringsbaserede lande – og som ii sidste ende er LANGT dyrere for landene !)
    Det har intet med at skabe “ansvar” at gøre.
    Mange vil i øvrigt slet ikke have råd til hverken opsparing eller forsikring.

    Tænk at være født med skavanker……mange er…….så vil forsikri ger slet ikke have en. Sygeforsikringen Danmark vil heller ikke nu, hvis man har fejlet noget inden for en årrække !!……og giver i øvrigt kun tilskud….betaler ikke hele regningen !

    Eksempelvis børnepenge…….drop børnepenge til børn i vug og børnehavealderen (evt til 10 års alderen)- men nedsæt prisen for inst. Tilsvarende. Dermed kan ikke spekuleres i børnepengene, og animere til at holde børnene hjemme.
    Herefter afkrydses på selvangivelsen “børnefradrag”.

    Sidegevinst:……besparelse på administration.
    Mindre misbrug af børnepenge.
    Stop for børnepenge ud af landet hvis pengene hæftes direkte til institutioner.

    Helt overordnet om forsikringssamfund:
    Hvad mon er billigst for et samfund ( set med både sammenhængskraf -øjne og økonomisk for borgere (og dermed for landet….ringe i vandet af konsekvenser))…….er det en nonprofit model (det offentlige), eller det forsikringsmodellen hvor selskaber og aktionærer skal tjene penge på alt?

    Vi har allerede solgt vores infrastruktur….og det sørme (forbavset?) Ikke til borgernes fordel !!

    Div. Kapitalfonde ejer efterhånden DK…..og DE opkøber ikke for deres blå øjnes skyld, eller af sanfundssind !!

    Ingen personer- rig eller fattig – ved hvad fremtiden bringer for helbredet, ulykker, økonomi for hverken os selv eller vores kære, DERFOR er det så godt at vide at vi forsikret hinanden via skatten.

  35. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Arne Hornborg

    “Mange af os er i forvejen medlemmer af ,,Sygesikringen Danmark”. Dén forsikring fungerer upåklageligt.”

    Ja, for folk som ikke tidligere har haft en sygdom eller større operation.

    Jeg blev for over 25 år siden opereret for en discusprolaps, og min ældste søn blev for snart 30 år siden opereret for en hjerneblødning. Vi kan aldrig blive medlemmer.

    Min hustru og yngste søn har en pletfri journal og blev uden problemer medlemmer.

    Upåklageligt?

  36. Af E Ha nse n

    -

    Jeg har, som det er fremgået af medierne, et vellønnet job og har haft det i en del år. Alligevel er også jeg og min familie modtager af diverse velfærdsydelser.
    Skriver Tom Jensen.

    Det er helt i orden, hvis Tom Jensen betaler skat.
    Og ikke gemmer pengene i Panama.
    Hvad der ikke er i orden, det er, at Tom Jensens løn betales af skatteyderne.
    For at “udføre” et komplet overflødigt, nærmest skadeligt, job.

  37. Af Finn Bjerrehave

    -

    I 1985 opfandt de Radikale børnechecken, og i dag vedtager de Radikale med 18 stemmer i flertal Kongehusets fald, og så dagens gode råd fra Marianne Jelved, vi skal aldrig være ultimative.
    Hvis vi med politikernes børnecheck får sunde raske og veluddannede børn, er investeringen i top, og så det store spørgsmål, hvorfor kun de 2 første børn, nemlig fødselslighed giver ikke udvikling.
    Børnecheck til alle børn.Finn Vig

  38. Af Svend Erik Bach

    -

    Herregud, hvor har jeg ondt af dig Tom Jensen! – Tænk du betaler så meget som 56,4% i marginal skat !!!

    Well, selvfølgelig har du en pointe. Der burde være begrænsninger i RETTIGHEDER for eksempel til børnepenge og anden hjælp. Men systemet er desværre bygget op, så PLIGTEN for dem, der generelt har ydet en hel del/mest? til dette samfund, er EN DEL STØRRE end den, du antyder. ….

    Personligt har jeg haft en god indtægt i en del år inden jeg blev pensioneret. Jeg har også haft en arbejdsuge på mellem 50-60 timer i gennemsnit, samt måtte rejse og være borte fra familien i ganske lange perioder. Så lønnen kom IKKE af sig selv…

    I den periode, hvor min hustru og jeg havde børn, var indtægten “stor”? nok til, at jeg ikke blot skulle betale den højeste marginalskat, – VI FIK HELLER IKKE BØRNEPENGE…..,Men trods det, fik vi – ved flid og nogen afsavn – ,opsparet en god pension, samtidig med at vi selvfølgelig SELV BETALTE ALLE UDGIFTER til vores børn. Vi havde ganske bekendte og genboer etc.., som brugte børnepengene til for eksempel “at betale for deres børns ridning”.

    Vores børn gjorde rent i stalden på Ride Centeret, så de derigennem SELV kunne financierer deres ridning… tja, – HVIS MAN kan KLARE sig selv, så er læren, at det skal ens børn OGSÅ kunne.

    Efter pensionen, er der SELVFØLGELIG blevet pålagt pensionister en MISUNDELSESSKAT, som FOR ØJEBLIKKET ER PÅ 6%, hvis man har sparet en pæn pension op – SELV.

    Læren er, at det er en uskik at klare sig selv. Man står ganske vist frit med hensyn til at sætte krydset, hvor man vil (men der er ikke så mange af os….der kan det), – i modsætning til Velfærdsstatens Ideal, hvor man stemmer DER, hvor man får “RET til MEST”.

    Anyway det betyder, at min marginalskat er på mindst 56,4+6 = 62,4%……

    Men her stopper det ikke. Jeg og min hustru (som har haft en lav løn hele livet), – får også KUN udbetalt GRUNDBELØBET i Folkepension, mens størsteparten af den danske befolkning får det såkaldte PENSIONS tillæg….. Og vi har selvfølgelig IKKE en chance for at få rengøringshjælp eller lignende,…..

    Reelt betyder det, min marginalskat bliver forøget med 6-8%

    Så alt i alt er min MARGINAL skat, – ikke 56%, – ikke 62%, – MEN MINDST på 69%….(70% ????).

    Så kan du ikke lige fortælle mig… hvad det er for INDTÆGTER fra staten, jeg har RET til…?
    Det har jeg faktisk svært ved at finde frem til…

    Mvh
    Svend Erik Bach

    ps… behøver jeg at fortælle, at min pension IKKE er pristalsreguleret, …. så beløbet, der udbetales, bliver reelt et par procent mindre hvert år…., – Men jeg er sågu’ nok død inden den er blevet reduceret til et niveau, så jeg har RET til “noget” fra staten….

  39. Af Maria Due

    -

    For min egen skyld vil jeg lige tilføje, at når jeg mener, at de nuværende ordninger kan erstattes af noget bedre, er det bl.a. fordi det er et fatamorgana at tro, at vi alle får den samme gode behandling, når vi bliver syge. Det er allerede sådan, at der i en god ansættelseskontrakt for det meste findes en aftale om støtte under sygdom, så at medarbejderen kommer hurtigt under behandling (og tilbage til arbejdet). Der findes også forsikringer, der lover at guide folk gennem sundhedssystemet. Man skulle ellers tro, at det var en oplagt opgave for lægen. Da det er de samme læger, der opererer et dårligt knæ på de almindelige sygehuse og de private, er det allerede sådan, at nogen rykker ned i køen, for at andre kan rykke op.

  40. Af Bjørn Sørensen

    -

    Omkring 2000 blev der udgivet en bog om velfærdssamfundet. Så vidt jeg husker havde Ritt Bjerregaard det første indlæg.
    Hun skrev at for at få middelklassen med på ideen måtte man også give dem adgang til ydelser, og da det er middelklassen som er de mange skatteydere, var man nødt til at tage hensyn til dem.

    Problemet med vores velfærdsmodel er at den fratager folk det personlige ansvar for deres tilværelse, og det kan naturligtvis misbruges. Og når man først har givet folk rettigheder er det politisk meget svært at tage det fra dem igen.
    Nødvendige reformer ender i årtiers tovtrækning. Tag efterlønnen som var tænkt som en midlertidig ordning, den er vi stadigvæk ikke blevet af med 40 år senere.

    Reformering af velfærdslovgivningen er ligeså besværlig for ikke at sige umulig, som det er for EU.

    Det schweiziske system med forsikringer er velfungerende og har et sundhedssystem som er velfungerende og blandt de bedste.

    Det amerikanske med blandet offentlig og forsikringsbaserede ydelser er verdens dyreste system fordi det offentlig kræver kontrol og det koster, besværliggør og fordyrer.

    Danskerne troede længe at de havde verdens bedste velfærdssystem, uden at vide bedre.

Kommentarer er lukket.