Med skatten i Omvendtslev

Af Tom Jensen 31

I Danmark har vi fået et besynderligt, forkvaklet forhold til begrebet skat. Det er som om, alt på løjerligste måde bliver vendt på hovedet, når emnet er borgeren, skatten og velfærden.

Det viser sig især, når man politisk og i medierne omtaler mulige skattelettelser. Man vil givet også kunne finde eksempler i denne avis. Når emnet er skattelettelser, træder man uvægerligt ind i et sprogligt Omvendtslev. Skattelettelser er således noget, staten giver til nogen, eksempelvis de rigeste, der i forbindelse med skattereformer følgelig udpeges som nogen, som får mere end andre; hvilket altså vil sige de knap så rige.

I virkeligheden forholder det sig omvendt: De rigeste betaler i et velfærdssamfund med et skattesystem som det danske uhyre summer i skatter. Faktisk flere end nogensinde før. Berlingske kunne således i sommer fortælle, at den rigeste procentdel af danskerne trods flere skattereformer, der har sænket skatten på arbejde, betaler mere end nogensinde før i nyere tid.

9,7 procent af alle skattekroner kommer nu fra de allerrigeste. Det svarer til lønnen til 120.000 offentligt ansatte. Uden de rigeste ville velfærdssamfundet være et hul i jorden.

Samtidig er det ikke helt nemt at tilrettelægge en skattelettelse uden at de, der i forvejen betaler mest i skat, mærker den største lettelse i kroner og ører. Det siger næsten sig selv. Den evindelige snak i forbindelse med alle skattereformer om, at de rigeste scorer mest, er derfor politisk demagogi af værste skuffe: Selvfølgelig gør de i mange tilfælde det. Når der omfordeles lidt mindre, vil det især være mærkbart hos de danskere, hvorfra der omfordeles mest.

Turen til Omvendtslev er dog ikke slut med det: Når der politisk træffes beslutning om, at skatterne skal sænkes, er diskursen efter 50 år med et velfærdssamfund i stadig vækst volteret så voldsomt, at mange er blevet helt snurrige i hovederne.

For hvem er det egentlig der giver, og hvem er det der får, når vi taler om skatter? Følger man skattedebatten i Danmark, så er mindre skatter næsten altid noget, nogen får. ”Glem topskatten: Samuelsens plan giver mere til de rige”, skrev Ekstra Bladet således forleden i forbindelse med omtalen af, at regeringen formentlig pønser på at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

Men i virkeligheden er det omvendt. Skatter er noget, vi alle sammen giver til fællesskabet. Skatten er en del af den løn, vi har tjent på at arbejde. Disse penge er vores. Men der er imidlertid truffet demokratisk beslutning om, at staten kan opkræve en del af vores løn i skat til brug for den fælles velfærd.

Alligevel er mulige lettelser i skatten altid noget, regeringer ”giver” til borgerne, og det er her, vi ender i Omvendtslev: For var det rent faktisk sådan, ville det jo forudsætte, at borgernes penge som udgangspunkt er statens. Det er de ikke, eftersom vi ikke lever i en kommunistisk utopi. Den korrekte formulering ville derfor, vel at mærke i Ekstra Bladet, som man næppe ville kunne overtale til at forspilde en chance for at hænge de rige ud: ”Glem topskatten: Samuelsens plan lader de rige beholde mere”.

Men sådan lyder det sjældent. For vi lever i et samfund, hvor velfærden i regi af det offentlige gradvist er kommet til at fylde mere og mere, og hvor mange efterhånden er kommet til den vildfarelse, at borgernes penge som udgangspunkt hører hjemme i det, venstrefløjen i den senere tid minsandten er begyndt at kalde ”Fælleskassen”.

Opholdet i Omvendtslev ender ikke her. For skat er som bekendt uløseligt knyttet til diskussioner af ulighed. Det er der ikke noget unaturligt ved. Skatten er det mest effektive redskab til omfordeling af velstand i samfundet. De to begreber, skat og lighed – eller skat og ulighed – kan ikke skilles ad.

Det omvendte manifesterer sig imidlertid, når konkrete skatteudspil kommer til debat. Her er budskabet ofte, at den ene eller den anden skattelettelse vil øge uligheden, og at det er bedre at ”bruge pengene” (hvilket vil sige det såkaldte ”råderum”) på velfærd end på skattelettelser.

Igen: Pengene er faktisk borgernes. Man kan derfor reelt ikke meningsfuldt ”bruge penge” på skattelettelser. Ofte fremføres det tilmed, at der er nogle, der skal ”betale” for skattelettelser. De der skal ”betale”, er altid folk, der modtager det ene eller der andet velfærdsgode via skatterne. Men man kan altså ikke retteligt betale med noget, man rent faktisk får, fordi andre har afleveret det til én via de offentlige kasser. Det er en absurditet.

Derudover er perspektivet det rene politiske hurlumhejhus. Danmark er et af de lande i verden, hvor der i forvejen omfordeles mest via skatterne. Selv de mest ambitiøse drømme om skattelettelser vil i realiteten kun ændre mikroskopisk på den kendsgerning: Danmark vil fortsat være et af verdens mest lige lande.

Og det er ikke sådan, at valget står mellem skattelettelser og velfærd. I så fald burde man jo opkræve 100 procent i skat. Da ville vi, skulle man følge tankegangen, få en vældig velfærd. Logikken er imidlertid lige så absurd som dens anarko-kapitalistiske modsætning, hvor enhver skat anses for et voldsmonopolistisk overgreb, og hvor utopien er et anarki uden nogen (skattefinansieret) stat.

Realiteten er, at når vi diskuterer skattelettelser, så handler det om en balance. En balance mellem de penge, borgerne kan beholde, og de penge der bruges på fælles velfærd. Mellem privat og offentligt. Mellem individet og fællesskabet. Afsættet til enhver diskussion af denne balance må være, at den over tid er tippet voldsomt i retning af, at samfundets midler bruges på fælles velfærd.

Det præger dog sjældent debatten i Danmark. Og lur mig: Det vil heller ikke ske, når vi om kort tid igen skal diskutere skattelettelser.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

31 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Larsen

    -

    Jeg kan ikke være mere enig med bloggeren:

    De penge, som den fra min vinkel – i skattemæssig henseende – for længst helsocialistiske stat fra starten anser som sine og ikke LØNmodtagerens, bliver nådigst “givet” eller bare kvalificeret med andre ord, der skal give mindelser om “gaver”. Og næsten alle aktører understøtter denne sprogbrug.

    Således bliver enhver diskussion om skattelettelse noget om finansiering (“hvordan vil du finansiere de gaver”?), hvilket jo i sig selv ikke kan betegnes som andet end ansvarligt, men borgerens egne penge, som staten beslutter at beholde færre af, skal “finansieres”, d.v.s. hvem skal holde for, alene fordi “sidste gangs” finanslov altid er målestokken. Det kunne være interessant, hvis borgeren kunne spørge skattefar, hver gang en afgift eller skat sættes op, “hvordan vil i finansiere mit underskud på de løbende poster”?

    Her synes jeg, at bloggerens kolleger især udi den elektroniske nyhedsflade hver gang emnet kommer op både er med til at understøtte skatteskrue-tilhængernes sprogbrug og er med til at mikro-kopulere enhver post, der kunne komme på tale. Jeg havde nær sagt ingen nævnt ingen glemt, men sidst penge til (alskens) informationskampagner kom op, var det – med de indkaldte eksperters ord – menneskeliv!, vi talte om, hvis den eller den informations kampagne blev beskåret (åh, skulle jeg have sat hastigheden ned, det vidste jeg ikke!).

    Til slut skal jeg minde om, at da Karsten Koch var skatteminister for Socialdemokraterne, var der intet, der tydede på, at begrebet “dynamisk effekt” fandtes, altså den omstændighed, at skattenedsættelsen under omstændigheder KUNNE medføre øget aktivitet og dermed i sidste ende øget skatteprovenu, men efter han var kommet ud i det private erhvervsliv, var det pludselig en af de første emner, han bragte på bane. Var det viden/holdninger, der blev undertrykt i denne virke som minister, eller var det nye erkendelser?

  2. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er det altid vildt forvirrende – når der diskuteres skat – hvad man egentlig taler om. Her er et par officielle tal omkring skatter og afgifter 2017:

    Det skønnes, at der i 2017 i alt i Danmark vil blive opkrævet ca. 954 mia. kr. i samlede skatter og afgifter. Dette beløb svarer til 45,4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

    Af de ca. 954 mia. kr. udgør personskatterne inkl. arbejdsmarkedsbidrag og ejendomsværdiskat den største andel, nemlig ca. 525 mia. kr. eller ca. 55 pct. Moms og afgifter udgør ca. 309 mia. kr. eller ca. 32 pct., mens selskabsskatter, sociale bidrag, ejendomsskatter, pensionsafkastskat mv. beløber sig til ca. 120 mia. kr. eller ca. 13 pct.

    http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/nationalregnskabsopgoerelse-af-de-samlede-skatter-og-afgifter-2010-2017

  3. Af Henrik Larsen

    -

    @Jan Petersen:

    Interessante tal, som giver et billede af, hvorfor personskatter og skat på forbrug er så vigtige for (velfærds)staten, for et øjebliksbillede i hvert fald.

    Jeg tror dog nok, at det kommer bag på mange, hvor lille en del selskabsskatter udgør, og hvis denne del er aftagende i forhold til BNP’et før det seneste, hvilket billede tegner det så?

    Min pointe er, hvis erhvervet uden (fortsat) nedsættelse af selskabsskatter placerer aktiviteter andetsteds, men alligevel udgør en mindre del af skatteprovenuet, når selskabsskatten så vitterligt sættes ned, så har vi på erhvervssiden en faktor, som åbenbart umuliggør “dynamiske effekter” – globalisering? Og alligevel har begge sider af salen – Socialdemokraterne og Venstre – været enige om at nedsætte selskabsskatten, der må da være et potentielt forklaringsproblem overfor vælgerne?

  4. Af Jan Petersen

    -

    Provenuet af selskabsskat er så lille (ca 53 milliarder), at det knap kan dække samfundets årlige udgift til importeret ubrugelig arbejdskraft!

  5. Af Lisa Jensen

    -

    Jeg vil hellere høre noget mere om hvordan kvinder i it-branchen fører direkte til totalitarisme. Berlingske: Mænd, der hader kvinder.

  6. Af Carsten Hansen

    -

    Jeg var en stor knægt, da min legekammerats storebror forklarede kommunisme for mig: “Alt, hvad der er dit, er også mit – og hvad der er mit, holder du dig fra!”

  7. Af Thomas Jensen

    -

    Skatten er en helt retfærdig omfordeling af goder. I den liberale model hvor markedskræfter og kapital er gud, er der en tydelig systemfejl. Det er sådan, at det værste arbejde, de mest anstrengende og ensformige job, som regel også er de dårligst betalte.

    Det har man forsøgt at rette op på med progressiv beskatning, hvor de heldigt stillede med gode, lette job og høje indkomster, afleverer forholdsvist meget til de mindre heldigt stillede. Der bør være mulighed for at vi i et velstandsland giver plads til at høj som lav får mulighed for at leve en tålelig tilværelse, her er en tvangsomfordeling via skat åbenlyst nødvendig.

  8. Af Niels Larsen

    -

    Skat er noget staten tager fra borgerne (ofte på helt urimelig vis) og i mange tilfælde sviner væk på noget, som absolut ikke er i borgernes interesser.

    Og pengene har det stadig bedst i borgernes lommer.

  9. Af Anders Højgaard

    -

    @Thomas Jensen,

    Retfærdighed er en fuldstændig subjektiv størrelse, og din retfærdighed er ikke mere retfærdig end min. Derudover er det fuldstændigt nødvendigt at omfordele sådan at alle får et så godt liv som muligt. Ellers vil vores fælles dynamik blive utålelig for alle. Uhæmmede markeder og grådighed er skidt for alle, selv for de aller rigeste der bliver nødsaget til at fængsle sig selv i luksuriøse enklaver. Grundideen om at vi bare er slaver der tilhører staten (kommiteer af retfærdighedsmonopolister) er lige så stupid. Det der er brug for er transparens, at information er fælles ejendom, så vi alle kan have det bedst mulige billede af vores fællesskab og træffe afgørelser derefter.

  10. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt har jeg i mange år været tilhænger af et højt skattetryk til at finansiere det danske velfærdssamfund. Men må da blankt indrømme at min accept er gået fløjten, efter globalisering af denne model. I dag betragter jeg det høje skattetryk som gement tyveri, iscenesat af en politisk korrekt femte kolonne virksomhed, hvis overordnede mål tilsyneladende er – at smadre demokrati, retssamfund og velfærdssamfundet Danmark!

  11. Af Jesper Lund

    -

    Thomas Jensen
    Det er også i overensstemmelse med den amerikanske økonom og nobelpristager, Robert Shiller. Han foreslår indførelse af en ulighedsskat. At man skal ændrer skattesystemet, så skatten stiger for de rige, hvis uligheden stiger.

  12. Af P Christensen

    -

    Hovedparten af skatten kommer fra personskatter, dvs. beskatning af arbejdsindkomst.
    Det er hul i hovedet, at man beskatter den eneste værdiskabende faktor (arbejde) så hårdt.

    Omvendt beskattes fortjeneste på destruktiv spekulation langt lavere, fx. i forbindelse med boligmarkedet.

    Og så skal et ethvert skattesystem sørge for at pengene kommer i hus.
    Alt for mange har mulighed for at snyde i skat, og derved sende regningen videre.

    Flytning af beskatningen fra arbejde til jord kan afhjælpe problemet med ovennævnte.

    Desværre er vore skatter et kludetæppe af lapperier, der gør det uoverskueligt
    at se hvem der betaler hvad, dvs.nettoskattesatsen. Men det er måske meningen ??.
    I stedet for at lave et nyt system fra grunden, søger man fra politisk hold at finde nogle lukrative undtagelser til sig og sit vælgersegment.

    En eklatant selvmodsigelse kommer fx. fra borgerligt-liberale der er imod socialisme, planøkonomi og mere offentlig administration, men samtidig går ud og laver et tiltag, der er udtryk for alle 3 dele, nemlig det såkaldte “håndværkerfradrag”. Spar os venligst for sådan
    omfordeling og overformynderi, og lad folk selv bestemme over deres penge.

  13. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en fornøjelse at se, at debattører faktisk læser og bruger de data, der stilles til rådighed (af undertegnede). Et job Tom Jensen burde have gjort som alternativ til intetsigende politisk tomsnak!

  14. Af Ib Christoffersen

    -

    Så kompliceret skattesystemet er blevet kan jeg kun finde en rationel forklaring på, at det skal være så kompliceret at borgeren ikke kan finde ud af systemet og derfor nemt kommer til at betale for meget uden selv at vide det. Alternativt at købe professionel rådgivning som så bliver betalt med penge som ellers ville være gået til fællesskabet.
    Hvorfor ikke erstatte alle fradrag og tilskud med et lønmodtagerfradrag på f.eks. 100000 kr. pr. person, incl. børn. Jo….for så bliver systemet gennemskueligt for borgeren og der bliver ret mange arbejdsfri i Skat.
    Hvorfor ikke erstatte det komplicerede ejendomsskattesystem med et copy/paste af handelspriser fra Tinglysningen til Skat. Jo….for så bliver systemet gennemskueligt for borgeren og der bliver ret mange arbejdsfri i Skat.

  15. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det, så er hele skattesystemet faktisk ikke særlig kompliceret for helt almindelige lønmodtagere. Det hele kører stort set automatisk. Hvilket formentlig er et af de store problemer, idet ingen længere aner, hvordan skatten er skruet sammen. I gamle dage, hvor man selv udfyldte sin selvangivelse manuelt, var man pisket til at sætte sig ind i skatteberegning. Samme gør sig i øvrigt gældende med lønseddel. Stort set ingen har den fjerneste idé om diverse beregninger mellem bruttoløn versus nettoløn.

  16. Af Per Kristensen

    -

    Danskerne har intet problem med at betale skat, de har et problem med hvad pengene bliver brugt på, 33 milliader på import af en uintegrerbar overskudsbefolkning fra lala land.
    De har et problem med at den ene mere inkompetente offentlige institusion, brander milliarder på at forære nogle svindlere penge, ubrugelige IT systemer, indkøb af kampfly til 54 millilárder ( sikkert 100 ) inden de er leveret.
    Og den ene skandale efter den anden, uden at nogen bliver draget blot det mindste til ansvar.
    Problemet er at de såkaldte liberale partier, ikke er andet en skabs socialdemokrater eller Radigale.
    Vi har en såkaldt statsminister, som siger: ikke statsminister for enhver pris.
    Men jeg har spurgt i både Aldi og Lidl, og de siger begge de ikke kan sælge en statsminister så billigt.
    Og det er det grundligene problem.

  17. Af Henrik s

    -

    Dengang skatterne (mine penge) gik til Danskere, betalte jeg uden problemer min skat , men da jeg opdagede , at en stor del af mine skatter gik til mennesker der hader os , hader den danske kultur , overfalder os , pisser på os – med 90 % af alle politikernes velsignelse , da ændrede jeg totalt mening om skatter og politikere.
    Nu gør jeg alt for, at politikerne får så lidt råderet over mine penge som muligt !!!!!!
    Jeg kan kun opfordre alle danskere til det af gøre det samme.
    Og sangen om fællesskabet har er en uendelig falsk melodi som uduelige og falske politikere synger.
    Tro dem ikke , de tænker kun på sig selv.
    ps Tro aldrig på en Radikal!
    pps Jeg har betalt mindst 10 gange mere i skat i forhold til det jeg har fået af det offentlige (skoler,veje,sundhed osv)

  18. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er nævnte 33 milliarder et gammelt 2014 tal. Et mere aktuelt 2017 tal svarer formentlig meget godt til total inddrevet selskabsskat – eller ca 53 milliarder – minimum!

    Det er unægtelig store summer af fællesskabets pengekasse, der høvles direkte ud i den blå luft 🙁

  19. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt ret imponerende, man skal sidde og gætte på, hvad ubrugelig ikke vestlig indvandring (læs muslimer) koster de danske skatteydere. Magthaverne (Finansministeriet) kender selvsagt disse tal helt ned i detaljen. Men materialet er formentlig stemplet hemmelig! En køn bande repræsentanter for “folkestyret” 🙁

  20. Af Finn Bjerrehave

    -

    Pudsigt siden valgkampen i 1957, har skatten været på dagsorden, men desværre jeg savner procenten fra 1957, og noget har altså gået helt galt.
    Vi tjener mere og mere, betaler højere skat år efter år, og alligevel opstår der partier som lover nul skat, og deres gennemslagskraft, kom heller ikke på 90 mandater, og toget kører videre.
    Så fik vi heldigvis Moms , først 12,5 % og i takt med veldfærden nu oppe på 25 % og det på alt, og ikke som i Tyskland differenceret, vores politikere har nemlig ikke samfundsforståelse, kun fulde kasser, og 179 er tilfredse. Danmark kan hverken klare sig med mindre end 179 i Folketinget, eller topskattelettelser, således de flittige dygtige , blev glad for at bo i Danmark, og ikke valgte Schweitz hvor bundgrænsen er 600.000 Kr, og biler til fabrikspris.
    Hvad der hele tiden går galt i mit elskede fødeland Danmark, endda Østerbro, begriber jeg ikke, men er trods alt tilfreds med at sparerunder ikke skal kompensere for Skats mistede ca. 210 milliarder kroner, vi er nemlig rigere end vores politikere ønsker at fortælle, og prøveballonner bliver sat op, endda med en luns af Storebælt som måske flere gange er tilbagebetalt, men det må vi ikke tale om, Mols Linien lytter samt en tunnel til Tyskland venter, og vi kan hurtigt blive oversvømmet af vores sydlige naboer, hvor både timeløn samt skat er lav, men Mercedes ikke har problemer med afsætning kun politisk udstødning.
    Hvorfor Tyskland ikke sætter samme afgift på Vestas vindmøller som på deres biler, er nok fordi Rusland har infiltreret de grønne til at sige vindmøller frem for A-kraft, og symbiosen er skudsikker, og vi Danskere fritages fra de store glæder indtil døden befrier os fra både stjerner og ringe.
    Min skat hedder Kirsten. Finn Vig

  21. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er et andet væsentlig problem formentlig. Hvor mange ved – helt ærligt – hvor mange tusinde / millioner kr er en milliard egentlig? Enhver Lotte spiller kan formentlig forholde sig til at vinde 1 million eller 10. Men vandt de 1 milliard, ville de formentlig være dybt i tvivl om, hvor mange penge de egentlig vandt 🙁

  22. Af Henrik Pedersen

    -

    Fabuleren uden saglig dokumentation

    Når Tom Jensen skriver: ”9,7 procent af alle skattekroner kommer nu fra de allerrigeste” uden at angive, hvor stor en procentdel ”de allerrigeste” udgør af de samlede aktive danske skatteydere, er det endnu et eksempel på umanérlig dårlig journalistik fra hans hånd.

    Hvis de udgør 5 %, betaler de i snit dobbelt så meget som en gennemsnitlig dansk skatteyder. Udgør de 20 %, betaler de halvt så meget. Vi ved det ikke pga. Tom Jensens mangelfulde journalistik.

    Min indstilling er: betaler de overmeget i skat, skal de også have overmeget store skattelettelser. Desværre oplyser Tom Jensen ikke noget, vi kan blive klogere på.

    Det fortjener Berlingske og dens læsere ikke. Avisen bør tage et opgør med den dårlige journalistik.

  23. Af Niels Olsen

    -

    Husk, at Danmark er Jantelovens land = de rødes land.

  24. Af Henrik Larsen

    -

    @P Christensen – 26. august 2017 16:48:

    Vi er langt henne ad vejen enige om beskatningsskismaet m.h.t. jord/ejendom og arbejde, men desværre er spekulations momentet jo kommet til – i øvrigt i medier og blandt “eksperter” som en alment skattet aktivitet, der til alles nytte åbenbart fremmer “vækst” – som et resultat af netto tilvandring (både flygtninge/indvandrere, færre par og centralisering), hvilket i sig selv giver højere ejendoms-/lejepriser, men også som en bagside af globaliseringens arbejdsplads udflytning, der giver et knapt udvalg af beskatnings objekter, hvilket fremmer kortsigts tænkning hos skiftende regeringer.

    DERUDOVER skubber vi bare en ny boligboble fremfor os, som først brister når de bagvedkommende generationer ikke har jobfrekvens eller løntyngde til at opfylde ejernes salgspris ønsker, og det kommer vi alle (igen) til at betale for, da økonomisk aktivitet i stigende grad bliver gjort afhængig af prisstigninger i ejendomssektoren.

    Men det mest retfærdige m.h.t. en ejendomsbeskatning, hvis den skulle være skærpet i.f.t. personbeskatning er dog en avanceskat, set fra min side. Og hvis långivning i realkreditsektoren kunne begrænses til købsværdi og boligforbedringer, så ville meget af det private (gensidigt, både køber/sælger og bank/realkredit sektor) spekulations element i teorien kunne begrænses, måske til nytte for en bedre kredit tilgængelighed for erhvervet?

  25. Af Flemming Rasmussen

    -

    Problemet er, at danskerne generelt er skatteparasitter.

    Flere end 75% af danskerne modtager en eller anden form for ydelse fra statskassen. Det er jo allerede dér absurd, at man pengene skal skifte hænder i så udstrakt grad.
    Det betyder jo også, at det er meget nemmere at sætte sig ind i rettigheder end pligter, da rettighederne giver penge på lommen.
    Man burde simpelthen have et ordentligt grundfradrag på 15-20.000 kr (og ja, ikke alle ville kunne udnytte et grundfradrag på 20k, men det er jeg fløjtende ligeglad med) og herefter skulle samtlige andre fradrag forsvinde – tillige med beskæftigelsesfradrag og AM-bidrag.
    Fradrag på 20k og en flad skat på 45%, så har en dansk lønmodtager følgende indkomst efter skat:
    (Børnepenge, institutionsbetaling etc skal også forsvinde)

    Indtægt kr 30.000 per måned før ændring: (ca 5.000 i fradrag og 38% skat): 19.000
    Efter ændring (20k i fradrag og skat 45%): 25.500,-
    Indtægt kr 50.000 per måned før ændring: 30.420,-
    Efter ændring: 36.500,-
    Bemærk, at de lavestlønnede slet ikke skal betale skat længere!

    Med denne løsning kan man ikke eksportere børnechecks til Polen eller Baltikum for de findes ikke længere. Der er heller ingen ældrechecks.
    Der er ikke en hjernedød administration til omfordeling af midler, men børnehaver og vuggestuer får midler fordelt, som der er børn i institutioner og forældre skal ikke betale mere, fordi de bor i den forkerte kommune.
    Der kan spares helt vildt i offentlig administration og disse mennesker kan i stedet bruges i det private, hvor der mangler masser af hænder.
    Hvis vi har et stort grundfradrag, kan vi nemt tiltrække mennesker udefra til arbejde, da de vil få lov at beholde det meste selv.
    Det kan også bidrage til øget iværksætteri, da iværksætteren bedre kan overleve uden at skulle betale skat af først tjente 240.000 årligt.
    Dynamiske effekter er mange, da masser kan se ideen i at tage arbejde og beholde pengene til sig selv fremfor at skulle levere dem fluks retur til statskassen.
    Endelig vil man gøre op med parasitterne – for man får INTET forærende (udover institutionsfripladser), men får til gengæld lov til at beholde flere af sine egne penge og selv tage ansvar for sit eget liv.
    Danskerne mangler i den grad at tage ansvar, men venter at staten før det for dem!

    Statskassen har ALDRIG og skal ALDRIG blive en fælleskasse, hvor man tager efter forgodtbefindende! Kassen skal sørge for at samfundets interesser tjenes bedst og det gøres ved at sikre pleje af syge, uddannelse til alle, sørge for veje og lov og orden. Når disse ting er betalt, skal man ikke omfordele riges midler til fattige, men alle skal betale en fair share.
    Beholder alle de første 20.000 om måneden og betaler 45% af resten, så burde alle være glade! (Jeg er godt klar over, at venstrefløjen vil finde dette himmelråbende uretfærdigt……)

    (Endelig et lille ps: Så er vi også fri for at ægtefolk spekulerer i skilsmisse for at forbedre deres økonomi og få tilskud til bolig etc fra kommunen)

    WIN WIN WIN!

  26. Af P Christensen

    -

    Pedersen 26/8 kl.20:33 har helt ret med sine anskuelser omkring
    procenterne.
    De 9.7 % kan ikke stå alene, men skal betragtes forholdsmæssigt.

    Det kan være, men er ikke nødvendigvis de bredeste skuldre, der bærer forholdsmæssigt mest.

  27. Af Bjørn Sørensen

    -

    ”Fælleskassen” ender altid med at blive tømt, ligesom legenden om danaidernes kar der konstant lækkede hurtigere end det kunne fyldes.

    Marx prøvede det men ligesom velfærdssamfundene tømmes fælleskassen hurtige end den kan fyldes.

    Det er hvad første års studerende lærer på økonomistudiet at efterspørgslen af gratisydelser er umætteligt.

    Til trods for det elsker vores politikere at lege julemænd hele året.
    At de ikke vil forstå de basale regler, som altid ender med at kassen er tom, viser at de ikke skal have lov til at love gratisydelser uden at de forklarer hvordan de vil finansiere det, og at budgetunderskud kun kan tillades i tilfælde af krig eller lignende force majeure.

  28. Af Gorm Gormse n

    -

    Se lyst på det Tom Jense n.
    De rige har fundet en god løsning på problemet.

    “Samlet set har de 320 rigeste familier i Danmark skjult 60 milliarder kroner i skattely”
    Læser man..

  29. Af Lampe Betersen

    -

    @ Tom Jensen. (OFFLINE BESKED).

    Du lære aldrig at forstå selv det mest basale i økonomien, og vil således blive ved med at
    projektere disse tomhedens replica-meninger ud, (i øvrigt uden nogen har bedt dig om det).

    1. Undersøg nu HELE den skattebaserede aktivitet, og dens fylde af økonomien. (tomhjerne).
    2. Når pkt1 er klaret, tjek da statens afkrævede driftspris, niveauet for int. konkurrence-lighed.
    3. Prisen DK, versus dets leverede, bevirker at DK er 15-20% fattigere end officielt kalkuleret.
    4. Man ignorerer den systemiske konsekvens, forstået i kompensation, og intet bliver til alt.
    5. Sæt dig ind i hvad “biologisk økonomi er” = “selvbærende civilisation, forstået i rotation”

    Om ikke andet, er det håbet, at du stopper med at projektere din uvidenhed ud som sandhed

  30. Af Torben Kjær Andersen

    -

    Shillers tanker om ulighedsskat i USA bliver nok næppe aktuelle i Danmark, der ifølge OECD var verdens mest lige i 2015.

  31. Af J Støvring

    -

    Tak til Tom Jensen og Berlingske for at holde fast i fakta og tage denne ufatteligt væsentllige diskussion op – og op på et niveau hvor det er fakta der også præsenteres. Og på en sober måde.

    Jeg er fuldstændig enig

    Det er somom der er en fuldstændig manglende bevidsthed om at skattetrykket er vanvittigt og skyldes alt alt for generøse passive overførselsindkomster.

    Og at de der betaler festen er dem der arbejder og tjener penge.

Kommentarer er lukket.