Vi skaber en verden perfekt

Af Tom Jensen 34

Disclaimer: Dette er en dystopi. Det betyder, at det på ingen måde er en forudsigelse af, hvordan jeg tror verden i virkeligheden vil udvikle sig.

En dystopi er et skræmmebillede, for det meste henlagt til fremtiden, hvori man kan sætte aktuelle problemstillinger på spidsen. Det er et kendt greb også fra litteraturen. Den franske forfatter Michel Houellebecq har benyttet metoden i sin roman ”Underkastelse”. Aldous Huxley gjorde det i ”Fagre nye verden”.

Uden nogen sammenligning i øvrigt med disse litterære værker: Det er en lignende metode, jeg har gjort brug af her.

Teksten herunder er således ikke udtryk for, at jeg mener eksempelvis Google og selskabets ledelse, Alternativet eller andre med lignende værdisæt ønsker et globalt, undertrykkende (menings)tyranni.

Den er heller ikke udtryk for, at jeg er imod ligestilling og ligebehandling af køn eller etniske grupper –  eller er anti-økologisk og går ind for at spolere den klode, vi bor på.

Men jeg synes det er interessant at reflektere over, hvornår det gode forvandles til ondt. Hvornår idealistiske værdier krydser grænsen til det totalitært undertrykkende.

Jeg tager afsæt i den aktuelle sag om en nu fyret Google-medarbejders memo om selskabets værdisæt med det sigte at sætte disse problemstillinger på spidsen i en dystopisk fortælleform, fordi denne sag er så velegnet hertil.

Det, at jeg finder det fornødent først at skrive denne disclaimer, er muligvis i sig selv et sigende udtryk for, at disse problemstillinger er værd at sætte til debat.

Jorden, 2038.

Endelig opnåede vi den. Den evige tilstand af balance og lighed. En diskriminationsfri verden uden gamle, nedarvede privilegier og strukturer. Et samfund uden skel og grænser, et Nirvana af tolerance mellem alle. Racer og farver, køn, nationaliteter, trosretninger. En klode i økologisk balance, som ikke længere slider på sig selv og sine ressourcer, men tværtimod hviler i sig selv som et fuldkomment, cirkulært system uden gold forbrugerisme, og uden at nogen har mere end andre.

Jeg sidder og ser ud over denne skønne klode, der endelig slap fri af fortidens terrorgreb af uretfærdigheder, skævheder, udnyttelser, magtstrukturer og dens helt uholdbare ressourcemisbrug. Alt det er væk nu. Alt er nu i en salig ligevægt, alle omgås hinanden som man forventes at omgås hinanden, ingen lider overlast, ingen krænkes, der er ingen ofre mere, alle respekterer hinanden og ved, hvordan man overfor hinanden viser, at det er tilfældet. Alle er enige om alt.

Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er paradis.

Vejen hertil var lang. Den var ikke nem.

En vigtig begivenhed var imidlertid fyringen af en medarbejder hos Google i eftersommeren 2017, som for mange viste vejen frem for en verden i ubalance på kritisk mange områder.

Google var i 2017 en af de virksomheder, som var længst fremme i definitionen af værdier, som måtte anses for universelt korrekte. Herunder at enhver ulighed mellem kønnene, det være sig på arbejdsmarkedet såvel som andre steder, er resultatet af sociale strukturer og deraf følgende bias, der undertrykker ét køn og i praksis tildeler det andet privilegier, man i enhver henseende må kompensere for.

Altid med det sigte at opnå den fuldkomne lighed og lige repræsentation i alle livets forhold.

Medarbejderen tillod sig at skrive et memo med titlen “Googles Ideological Echo Chamber”, hvori han betvivlede dette værdisæt og fremkom med den uhyrlige påstand, at forskelle i mænds og kvinders valg og forhold også kunne have medfødte, biologiske årsager.

Han skrev, at også biologiske faktorer kunne tænkes at være en årsag til, at gennemsnitligt flere eller færre kvinder eller gennemsnitligt flere eller færre mænd foretager forskellige valg i livet – eller i øvrigt opfører sig på forskellige måder.

Men ikke nok med det. Medarbejderen, hvis navn ikke længere må omtales i den nye verden for ikke at ødelægge dens fuldkomne balance, så lad os blot kalde ham J.D., gik så vidt som til at give udtryk for, at Googles knæsatte værdier om systematisk at nedbryde de socialt konstruerede strukturer, der var årsagen til enhver ulighed, herunder mellem kønnene, i praksis ikke levnede plads til nogen opposition.

Han påstod endda, at Googles praksis med at diskriminere positivt for at modvirke de eksisterende, undertrykkende strukturer var problematisk, og at Googles politiske korrekthed i realiteten udgjorde en monokultur, der undertrykte divergerende synspunkter og opfattelser og udskammede dissenter til tavshed.

Undertrykkelsen og udskamningen skulle ifølge denne medarbejder f.eks. rette sig mod den fejlopfattelse, at der er nogen grundlæggende biologisk forskel på mænd og kvinder, som påvirker deres adfærd.

Det var klart, at Google måtte skille sig af med denne medarbejder med den soleklare begrundelse, at han brød firmaets adfærdskodeks ved at ”fastholde kønsstereotyper”, der tillægger køn bestemte træk.

Det spillede i den forbindelse ingen rolle, at forskningen generelt understøttede Google-medarbejderens grænseoverskridende skrift.

Al forskning er politisk og ideologisk, hvorfor al forskning også kan afvises politisk og ideologisk. Det betyder ikke noget , hvad nogen påstår at kunne dokumentere videnskabeligt. Det afgørende er at skabe konsensus om, hvilke værdier og sandheder vi føler er de rigtige.

Kun derved kan man skabe den fuldkomne verden i eget billede.

Google-sagen inspirerede mange andre virksomheder og arbejdspladser verden rundt, hvor nyansatte medarbejdere i stigende omfang blev bedt om at skrive under på forpligtende detaljerede ligheds- og toleranceskabende værdisæt, som de i alle forhold skulle efterleve på arbejdspladsen. Men oftere og oftere også i det privatliv, der alligevel i de år flød mere og mere sammen med arbejdslivet.

Det gik f.eks. ikke at have en mandlig medarbejder ansat, som havde skrevet under på opgøret med undertrykkende strukturer, herskerteknikker og magtprivilegier, hvorend de måtte forekomme, samtidig med at han ikke gad tage opvasken derhjemme, opførte sig som en brovtende drengerøv på et fodboldstadion eller endnu værre: Undlod at tage det samme antal barselsuger som sit barns mor.

En sådan medarbejder måtte man naturligvis som ansvarlig virksomhed straks skille sig af med, mente heldigvis flere og flere ledelser, og var man først afskediget for ikke at leve i henhold til moralsk forpligtende værdier om lighed og tolerance, da blev det stadig sværere at finde et nyt job.

Man opdagede, at afstandtagen over for praktiseringen af disse universelle værdier medførte den totale udstødelse. Det fik de fleste på bedre tanker.

Også når det gjaldt tolerancen og forståelsen kulturer og religioner imellem skete der meget i slutningen af 2010erne og begyndelsen af 2020erne.

I 2025 lykkedes det således efter flere forgæves forsøg OIC, Organisationen af Islamiske Lande, i FN-regi at få vedtaget det globale forbud mod krænkelse af religioner, man havde kæmpet så længe for.

I mange lande, hvor man ellers på utilladeligt uansvarligt vis havde flirtet med ophævelsen af blasfemiparagraffer og lignende op gennem 2010erne, gik man nu den anden vej og gennemførte bastant lovfæstet beskyttelse af religioner. Især religiøse samfund der udgjordes af strukturelt undertrykte minoriteter fik særlige rettigheder, der skærmede dem mod religionskritiske, verbale overgreb.

De to års fængsel til en fransk tegner, der havde publiceret en karikatur af profeten Muhammed, var i den forbindelse en sejr, der vakte global opmærksomhed. Det samme gjaldt fængselsdommen i Sverige det følgende år til en kunstner, der havde runddelt islamkritisk materiale. Det var symbolske gennembrud, der hurtigt fik religionskritikken til at forstumme, ikke blot i forhold til islam, men også når det gjaldt andre trossamfund – og sidenhen lukkede effektivt af for alle synspunkter, der skønnedes at afvige for meget fra de vedtagne værdinormer om respekt, forståelse og tolerance.

Den hæslige krænkende og stigmatiserende debat, der i tiltagende grad havde skæmmet den offentlige samtale i årtierne forud, ophørte. Verden blev et bedre sted at være for alle, så længe de blot huskede på, hvornår man gjorde klogt i at holde kæft.

Overalt i verden gennemførtes samtidig efter inspiration fra amerikanske universiteter forbud mod mikroaggressioner; det fænomen at udsagn eller væremåder på den ene eller anden vis af andre opfattes som udtryk for privilegieblindhed og føles krænkende eller grænseoverskridende.

Det var for flere og flere åbenlyst, at i et samfund med et ordentligt menneskesyn måtte retten til ikke at blive krænket altid stå over retten til at ytre sig frit.

Man vidste nu, at man skulle passe på, for konsekvensen af selv den mindste tankeløshed kunne herefter ramme misdæderen arbitrært, men lammende mærkbart i form af hårde straffe, hvis nogen til myndighederne havde angivet, at man var gået over stregen.

Det viste sig at være et effektivt middel til at få folk til at holde sig i skindet for alvor.

Vedtagelsen af den globale traktat for total tolerance i 2031 blev et afgørende næste redskab til sikring af en civiliseret og modereret offentlig samtale, hvor ingen fik lov at skeje ud med intolerante eller stigmatiserende budskaber.

Tusinder af dissidenter verden over blev kastet i fængsel, hvilket yderligere accellererede den ideelle tilstand af medmenneskelig og mellemfolkelig fred i en verden, hvor man længe via nettet havde kommunikeret globalt. Det blev derfor også muligt for myndigheder at lukke for netsider og forfølge uhyrligheder udtrykt via digitale platforme på tværs af landegrænser, da krænkelser ikke længere var nationale, men globale, og derfor naturligvis måtte håndteres globalt.

På lighedssiden skete der ligeledes enorme fremskridt. Via kvoter og positiv særbehandling nåede man allerede sidst i 2020erne en tilstand af stort set lige repræsentation i bestyrelser, i de fleste fag og på de fleste arbejdspladser, som tidligere havde været domineret af mænd. Og mænds obligatoriske barselsperiode, som blev gennemført i flere og flere lande, banede vejen for den nødvendige, moralske kulturrevolution i de fleste hjem og det endelige opgør med fortidens uacceptable, strukturelle kønsrollemønstre, som ikke længere kunne tillades.

Den gennemgribende positive særbehandling af kvinder i uddannelsessektoren, ikke mindst på de højere læreanstalter, mødte i første omgang nogen modstand især fra visse mandlige intellektuelles side, men også dette blev håndteret med konsekvent udstødelse af de, der nægtede at underlægge sig det universelle, moralske værdikodeks.

Hurtigt tilsluttede de fleste sig det derfor eneste gangbare synspunkt, at man for at gøre op med århundreders strukturelle uretfærdigheder i mange sammenhænge var nødt til at diskriminere omvendt for at kompensere og udjævne disse uretfærdigheder så hurtigt som overhovedet muligt.

Mænd måtte således betale op til 18 procent mere for dagligvarer for at kompensere for uligeløn, og kvoteringen gjorde reelt adgangen til mange uddannelser og arbejdspladser umulig for det overrepræsenterede køn. Men denne indskrænkning af den enkeltes frie valg skønnedes at være en helt uomgængelig omkostning i den større sags tjeneste.

Vuggestuer og børnehaver blev alle kønsneutrale, og man sikrede sig, at børn af alle køn i lige mange timer blev strukturelt ligeligt påvirket af forskellige former for legetøj og legemønstre. ”Drengenes dukkefredag” blev ligefrem et begreb i mange nordiske daginstitutioner, og man oplevede institutioner, hvor opgøret med strukturelle mønstre blev så stor en succes, at nøjagtig 50 procent af drengene begyndte at gå med kjole.

Det blev fejret af pædagoger, politikere og eksperter i de statskontrollerede medier som den ultimative triumf for kønnenes frihed og for de nye herskende værdinormers opløsning af fortidens undertrykkende roller og mønstre.

En af de helt store revolutioner, der endelig bragte verden i fuldkommen balance med sig selv, var den økologiske.

Det var begyndt i det små mange steder med forbud mod bilkørsel i bymidter og kødfrie dage i offentlige institutioner.

Men hurtigt stod det klart, at skulle ressourceforbruget på kloden skaleres ned til et bæredygtigt niveau, måtte man gå langt mere konsekvent til værks end disse første, behjertede skridt bragte menneskeheden.

De kødfrie dage i institutionerne blev således i mange lande til kødfrie dage i hele samfundet, inden man omkring 2033 kunne tage det endelige skridt og underskrive Veganer-traktaten, der juridisk bindende gjorde den veganske livsstil lovpåkrævet og medførte strenge straffe for kødsmugleri. Dyr i fangenskab blev forbudt, og straffen for jagt og andre former for drab på dyr blev sidestillet med drab på mennesker. Militante veganske grupper, der allerede i årene forud havde chikaneret slagtere og andre kød- og skindproducenter, blev i flere lande hyret til at forestå den statslige kontrol med traktatens overholdelse.

I flere og flere nationer forbød man af hensyn til CO2-udledningerne civil brug af flytrafikken, der blev reserveret alene til militæret og de politiske ledelser, som man dog i henhold til den såkaldte ”Al Gore-doktrin” vurderede havde brug for at kunne bevæge sig hurtigt på tværs af kloden for at indgå forpligtende aftaler i bestræbelserne på at skabe den nye verden.

Det blev understreget, at det skete på et niveau, som var fuldt ud holdbart i forhold til den samlede globale CO2-udledning, og en britisk professor, som formastede sig til at betegne stats- og regeringschefernes flyvninger som hykleri, blev interneret og derved bragt effektivt til tavshed.

I København udstedte overborgmesteren fra udbryderpartiet Økologisk Konsekvens, der var en ekstremistisk afskalning af Alternativet, i 2034 et dekret, der vakte opmærksomhed verden over, idet man i den danske hovedstad forbød alle andre transportmidler end de kommunalt kontrollerede bycykler produceret af økologisk hør.

Straffen for at eje en brændeovn blev af det danske Folketing stort set samtidig sat til 3 års tugthus, og bilkørsel medførte strenge straffe. Den første dom som følge af denne lovgivning blev udstedt til den 48-årige sønderjyske mekaniker Jønne Nielsen, der blev afsløret i at skjule en Ford Taunus fra 1974 med blybenzinmotor under en kompostbunke i haven.

Lignende initiativer rundt om i verden fik C02-udledningen og partikelforureningen reduceret langt hurtigere end oprindeligt forventet, og samtidig kom man den skadelige forbrugerisme til livs ved at indføre et nyt system, hvor man indbetalte hele sin løn til samfundets fælleskasse, og hvor alle borgere derefter fik udbetalt det samme beløb i lommepenge.

Selv om udviklingen overalt bragte økonomierne i minusvækst og stort set enhver forskning i og udvikling af ny teknologi ophørte, var der konsensus om, at alt var bedre end før dette endelige opgør med vækst-filosofien.

Den følgende ophævelse af den uretfærdighedsskabende og ulighedsbærende private ejendomsret medvirkede i allerhøjeste grad til den endelige sejr for den revolutionære tolerance. Initiativet skønnedes nødvendigt, selv om revolutionen ikke som sådan var ideologisk marxistisk i sit udgangspunkt. Man kunne imidlertid ikke leve videre med denne ulighed, når alt andet var udjævnet.

Den stak simpelthen ud som et fuldkommen uacceptabelt levn fra de onde, gamle strukturers tider.

Fratagelsen af alle private ejendele og etableringen af den totale, nye, pengeløse deleøkonomi nødvendiggjorde som forventet en udstrakt brug af vold mod de mest privilegerede, der ville miste mest og derfor indædt forsvarede deres konfiskerede ejendom; men det var ingen overraskelse.

Over de nyetablerede kollektive beboelser og virksomheder vajede nu det globale fælles flag, nationale symboler blev forbudt, og små lommer af modstandsbevægelser bestående af nationalt sindede og medlemmer af den forhenværende økonomiske elite blev hurtigt nedkæmpet og elimineret.

Men det endelige gennembrud for den nye verden, den fuldbyrdede løsning, kom først i 2035, da de fleste af verdens lande nåede frem til en fælles aftale om at ophæve alle landegrænser. Enkelte regimer især i Mellemøsten strittede i første omgang imod. Men da olien tørrede ud, sluttede de sig dog til mod garantier for, at det globale værdisæt om tolerance, ligeværd og kulturel forståelse faktisk sikrede, at alt i disse samfund ville kunne fortsætte som før.

Aftalen blev døbt ”Imagine-traktaten” efter den John Lennon-sang, som så mange havde sunget rundt omkring i verden, når fællesskab og sammenhold skulle markeres ved tragiske eller på anden vis dramatiske begivenheder.

Traktaten var afgørende, da diskrimination på baggrund af nationalitet var den sidste, mest befæstede hindring for den fuldkomne nivellering. At have nationale rettigheder var lig med eksklusionen af andre, der ikke havde disse rettigheder. Det kunne og skulle ikke længere forekomme.

Dette gjorde det sidste af arbejdet for at skabe en verden perfekt, en klode i evindelig ligevægt på alle parametre.

I begyndelsen af det 21. århundrede havde der i Vesten eksempelvis været en intens, men umenneskeligt konfronterende og stigmatiserende diskussion om indvandring.

Den blev nu overflødiggjort. For uden grænser – ingen indvandring. Begrebet opløstes i meningsløshed.

Der gik ikke mange måneder efter fjernelsen af grænserne, før ligevægten havde indfundet sig. Med få enkelte, uundgåelige undtagelser blandt den særligt bevidstgjorte avantgarde, der som spydspidser havde været afgørende for skabelsen af den nye orden, var der ikke længere mennesker, som levede mere privilegeret end andre mennesker, der var ikke længere samfund med mere velstand. Ikke længere samfund med mere velfærd.

At alle i stedet levede et liv i tiltagende fattigdom var en omkostning, der måtte påregnes og tages med.

Og i maj 2037 kunne den livslangt udpegede leder af den nye globale, føderale regering, ?ambro por ?iuj fra Tolerancens Enhedsparti, erklære sejren for endelig, visionerne for gennemførte – og ligheden, retfærdigheden og klodens forløste virkelighed for evindelig og indiskutabel.

Jorden, 2038.

Endelig opnåede vi den. Den evige tilstand af balance og lighed. En klode i økologisk balance. En diskriminationsfri verden uden gamle, nedarvede privilegier og strukturer. Et samfund uden skel og grænser, et Nirvana af tolerance mellem alle. Racer og farver, køn, nationaliteter, trosretninger. En klode der ikke længere slider på sig selv og sine ressourcer, men tværtimod hviler i sig selv som et fuldkomment, cirkulært økosystem uden gold forbrugerisme, og uden at nogen har mere end andre.

Jeg sidder endnu her og ser ud over denne skønne klode, denne nye verden perfekt, der endelig slap fri af fortidens terrorgreb af uretfærdigheder, skævheder, udnyttelser, magtstrukturer og af dens helt uholdbare ressourcemisbrug.

Alt det er væk nu. Alt er nu i en salig, bæredygtig ligevægt, alle omgås hinanden som man forventes at omgås hinanden, ingen lider overlast, men nikker og hilser pænt på hinanden, og især på det bevogtende militærpoliti, der patruljerer overalt i gaderne.

Alle er enige om alt. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Utopiens virkeliggørelse.

Jeg lytter efter, men kan intet høre. Her er stille.

Kun støvleskridtene ved vagtskifte bryder fornemmelsen af paradisisk uendelighed.

Ellers er her stille, stille, stille.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

34 kommentarer RSS

  1. Af Ulf Timmermann

    -

    Hold Jer blot til det der med “Historiens Afslutning og Det sidste Menneske” derhjemme hos Jer selv i det rige, magtfulde, protestantiske Nordvest-Transatlantiske Vesten, I stedet for fortsat at udstede profetier på vegne af hele (resten af) verden. Tak.

  2. Af Jørgen F.

    -

    Da de ikke-vaccinerede ikke længere måtte komme i skolen protesterede jeg ikke for mine børn havde fået et skud MRF.
    (og iøvrigt var det et cool mærke de børn nu skulle have på overtøjet.)

  3. Af Peter Schliemann

    -

    At man ikke må indespærre og dræbe dyr – og at man ikke må gøre jorden ubeboelig for fremtidige generationer, har da umådelig lidt at gøre med at forbyde fri tale og videnskabelige fakta. Afsnittet om dyr og miljø skæmmer en tekst, som ellers kunne have været udmærket.

  4. Af Bleg Dansker

    -

    Jeg er som fædrelandskærlig nationalsindet og demokrat i hjertet, decideret bange for de med rette meninger. Bange for mit liv. Jeg tror jeg har grund til det.

  5. Af r. vangkilde

    -

    Vi skaber en verden perfekt ! undskyld Tom Jensen det lyder, som teksten fra Jehovas Vidner.
    Hvor kun de gode overlever, og der vil komme en “dommedag” første gang i 1981″, hvor jorden vil gå under. Som barn blev jeg tvangsfodret med disse fjendebilleder, og indtil en voksen rev mig ud af dette vandvid og vildfarelse. I dag er jeg min mistro , også overfor det
    politiske system og magten, hvor ” fjendebilledet” er et konstant spøgelse. TILBAGE har vi
    arven af et konkurrence menneske, som kæmper uden grænser på den global scene, og en
    medfødt evne til overlevelse.

  6. Af Peter Sørensen

    -

    Hvis Marianne Jelved og det Radikale Venstre kan få lov at bestemme, når vi Nirvana før 2038.

  7. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er en dystopi om Jorden 2038 anno 2017 vel ret uinteressant. Der er masser af dagsaktuelle emner at debattere – også hvad Google angår. F.eks denne glimrende B.dk artikel: “Googles hær mod had skal fjerne højreekstremisme og skille sandt fra falskt”. Et direkte misvisende fake statement. Naturligvis er ekstremisme både højre- og venstreorienteret!

    https://www.b.dk/nationalt/googles-haer-mod-had-skal-fjerne-hoejreekstremisme-og-skille-sandt-fra-falskt

  8. Af Flemming Lau

    -

    Marianne Helved, er igang med at vaske sine “slimede hænder”. Ham Urias kommer her med søforklaringerne siden 1983:
    – Der kommer kun et lille antal!
    – Det er kun midlertigt!
    – Antallet betyder intet!
    – Vi føder for få børn!
    – Er skriger på arbejdskraft!
    – Krav er gift for integrationen!
    – Deres krav om respekt for islam er helt legitimt!
    – Deres æresdrab er jo bare deres kultur!
    – Vi har da også tilfælde af fætter kusine ægteskaber!
    – Integrationen skal have lov til at virke for 1 generation!
    – 2 generation vil integrere sig bedre!
    – Det er manglende modersmålsundervisning!
    – 3 generation vil integrere sig bedre!
    – Vi er for dårlige til at integrere vore gæster!
    – Har du talt med en muslimske nabo idag? Nå, du er fra Israel, så er du undskyldt…!
    – Ja altså, pigerne er en solskinshistorie!
    – Nå! Kun 50% gennemfører uddannelsen! Jamen det er da bedre end ingenting!

    – 4 generations indvandrere, Hvad mener du…? Idag er alle danskere uanset hvad!
    – Tie og samtygggggkkkkk!

    Tilbage til håndvasken, “Det er de borgerliges skyld alt sammen!

  9. Af Niels Peter Lemche

    -

    Ja, jeg ville blive 93 i 2038. Jeg tror, at jeg tager en ekstra stor whisky i aften, og gør det til en vane, så jeg ikke kommer til at opleve den perfekte verden.

    Flot indlæg, og det efterlader surmuleren Jan Petersen på perronen, hvor han kan stå og surmule til det næste tog kommer forbi — hvis der altså kommer flere tog forbi.

  10. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg bestemt ikke surmulende 🙂 Men må da blankt indrømme at jeg interesserer mig lidt mere for dagens fakta (leveret af B.dk) – end en dystopi fristil om Jorden 2038 🙁

  11. Af Niels Larsen

    -

    NIELS PETER LEMCHE

    Jeg skåler med dig i den der ekstra store whisky. Jack Daniels it is – ikke det der skotske sprøjt.

    Og jeg synes faktisk, at vi har dystropi nok i nutiden, som godt af og til kan minde om det stik modsatte af nirvana.

  12. Af Niels Peter Lemche

    -

    Niels Larsen, den første skål røg i filtret. Jeg prøver igen:

    Skål du gamle!

    Gad vide, hvad det hedder på nysprog?

  13. Af Flemmig Lau

    -

    Jeg har bemærket at Berlingske har plads til L. Zoring A’s nederdrægtigheder, men sier myggen fra, vedrørende kritikken af Jelveds ” håndvasken!”

  14. Af Flemming Lau

    -

    Tak skal du ha’ Tom Jensen.

  15. Af Niels Larsen

    -

    Lemche

    På nysprog?

    “Til Allans velbefindende” vel sagtens… :-/

  16. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Tom Jensen

    At bruge Alternativets politik (eller manglende samme) som grundlag for din dystopi er godt nok langt ude – og mere fantasifuldt end selv de mest fantasifulde alternativtilhængere kunne have drømt om.

    Der skal brutal magt til at gennemføre dit mareridt. Disse magtmennesker findes i mange regeringskontorer overalt i verden – men ikke i Alternativet. I dette parti ser du utopier blomstre, men det er også alt hvad de er. Utopier.

    Der vil altid være (magt)mennesker, der vil bruge newspeak til at gennemføre udemokratiske tiltag.

    Fantastic, beautiful – bare spørg Trump og Det Hvide Hus – eller Inger Støjberg.

  17. Af Niels Peter Lemche

    -

    Niels Larsen, 1984…

  18. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Jeg kan med al sikkerhed sige, at ‘vesten’ ikke er istand til at skabe en verden perfekt. Ikke med den nuværende verdensorden og ej med det eksisterende politiske system i FN regi. Det vil ihverfald være en dystopi og en for optimistisk ønsketænkning.

  19. Af Lotte H

    -

    @ Ulf Timmermann 22. august 2017 13:14:
    Jeg ville være lykkelig, hvis vi kunne holde os til vores eget herhjemme, mens andres profetier holdt sig væk.

    Her er kulminationen på Muhammeds profeti. Sidste sura. Jeg synes også lige den bør nævnes, når vi nu snakker dystopier. Kommer lige efter en af de mest voldelige “åbenbaringer” om, hvordan de vantro skal dræbes:

    110.1 Når Guds hjælp kommer, og sejren,
    110.2 og når du ser menneskene i flokke træde ind i Guds religion,
    110.3 lovpris da din Herre, og bed Ham om tilgivelse! Han er fuld af tilgivelse.

    Freden kommer når Islam har sejret. Ikke før. Desværre. Læs det selv i Koranen. (Læs evt. Peter Mc Loughlin og Tommy Robinsons “Mohammeds Koran”, som har “åbenbaringerne” i kronologisk rækkefølge, hvilket tydeliggør den famøse “kontekst”).

    @ Tom Jensen, ovenstående er en udfordring til dig. Jeg ville virkelig ønske, at flere læste Koranen i kronologisk kontekst, og at Berlingske holdt op med at omtale islamkritikere som “ekstreme”. Man er ikke “på midten”, fordi man vil mødes på midten med “fredens religion”.

  20. Af P Christensen

    -

    Tingenes triste tilstand i 2017
    ville for nogen have været en utopi i 1997.
    Derfor er intet utopi om 20 år.

  21. Af Niels Peter Lemche

    -

    MEHMET SAMI GÜR , prøv lige at læs chefredaktørens blog en gang til.

  22. Af Glenn Madsen

    -

    Jeg vil gerne gentage en tidligere udtalelse: multikultur er unatur. Til gengæld vil jeg medgive, at den kan konstrueres, hvilket Tom Jensen, efter min mening, så udmærket skildrer her.

    Et citat fra sangen ‘Sound of silence’: “Silence like a cancer grows.”

  23. Af Jan Johansen

    -

    Der må da være en fornuftig mening med, at man ikke melder klart ud med, hvad det er for en ulykke, Kim Wall havde været ude for. Underligt at hr. Madsen klarede frisag!

  24. Af Niels Peter Lemche

    -

    JAN JOHANSEN, det var vist ikke emnet. Og, jo, politiet får det frem. Manden selv ender på et sindsygehospital på “ubestemt tid”. Han kommer ikke ud igen.

    Men det er ikke emnet for 2038 (bortset fra, at Madsen, hvis han stadig lever, sidder der endnu).

  25. Af Finn Bjerrehave

    -

    Den måske perfekte verden er når Muslimerne opgiver kampen mod Gud , som startede cirka år 614 hvor Muhammed dannede sin udbryderreligion , og skævt har det så gået for disse Muslimske udbrydere siden.614, og hvor længe skal kampen mod det dårlige liv stoppe.
    Guds rige. Finn Vig

  26. Af thomas larsen

    -

    Jeg håber sørme ikke du har tænkt dig en gang at springe ud som forfatter – for det er godt nok dårligt. Både indhold og udtryk.

  27. Af jan ulrik friis

    -

    ……..i filter cirka 12:40……skriv hellere 2018…… hvad blev der af det danske folk? ….i filter……

  28. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Lotte H

    Har selv altid været en arg modstander af indvandringen, delvis af samme grunde som de gængse, delvis af andre, der absolut “falder tilbage på os selv”, herunder at vi ville have masser at tage fat på foruden den i form af dens eufemisme, “indvandrerdebatten”, denne Herskering, der fortier, fordrejer, overskygger, afleder og kvæler alt andet. Har stået på næsten lige så længe som “Kvindekampen”, er i og for sig dens version 2.0. Gay Pride Parades, dette Vesten’s seneste Wunderwaffen, måske dens version 3.0. – Iøvrigt, alle 3 “bevægelser” importeret 1:1 fra U.S.A., én stor omgang “So ein Ding müssen wir auch haben”, selvom vi oprindeligt var langt foran det, kulturelt og civilisatorisk.

  29. Af Ulf Timmermann

    -

    Ligeså, det er at gøre sig selv til grin, det her.

  30. Af Niels Juul Hansen

    -

    @GLENN MADSEN

    “Et citat fra sangen ‘Sound of silence’: “Silence like a cancer grows.”.

    Skrevet af Paul Simon, der største repræsentant i verden for multikultur.

  31. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et Franklin D. Roosevelt citat der altid er værd at have i hukommelsen:

    FDR once said “In politics, nothing happens by accident. If it happens, you can bet it was planned that way.” Dette gælder – uden tvivl også – den igangværende ødelæggelse af navnlig europæiske demokratiske retsstater 🙁

  32. Af jan ulrik friis

    -

    …..i filter cirka 12:40……..det vil aldrig nogensinde lykkedes for islam, tværtimod……i filter…..

  33. Af Carsten Hamann

    -

    Beskrivelsen af Nirvana lyder jobesnærende. Det er bare sørgeligt at udsigten til støvletramp tilsyneladende ses som en uafvendelig følge af større lighed og retfærdighed i verden. Jeg ved godt at det er naivt kun at tro på det gode i mennesker – men at vi kun kan få orden i huset med støvletramp – det tror jeg heller ikke på. Det må være muligt at arbejde med en generel holdningsændring som grundlag for forandringen – men det kræver andre kræfter end dem der bestemmer idag og nok også en helt ny organisering af samfundet. Det er den vej vi skal til Nirvana og uden støvletramp ?

  34. Af jan ulrik friis

    -

    T om J ensen, jeg har uheldigvist et indlæg i dit filter….igår cirka 12:40….
    “….. over 500 vestlige børnehaver/skoler kæmper imod den stigende radikalisering i børnehaven, børnehavebørn er begyndt at komme med dødstrusler imod de voksne og imod andre børn! Islamistiske børn lærer nu de vestlige børn, hvordan man med en lang kniv afretter og halshugger de vantro, at far og mor er vantro danske og svin, allerede i børnehaven udslynges dødstrusler imod det vantro danske/vestlige/nordiske folk……….”….i filter…..

Kommentarer er lukket.