Farvel til en ny politisk kultur

Af Tom Jensen 23

Liberal Alliances politiske ledelse har givetvis være forberedt på, hvordan partiets opgivelse af topskattelettelser ville blive modtaget. Det var forudsigeligt, at TV-klippene med de stålsatte øjne ville blive hevet frem og vist igen og igen.

Det var næsten for nemt. Man behøvede blot kratte overfladisk i arkiverne fra sidste år, hvor Liberal Alliance truede med at vælte Lars Løkke Rasmussens smalle Venstre-regering, hvis ikke den indfriede det ufravigelige krav om topskattelettelser på fem procent som en del af Løkkes 2025-plan.

Til Berlingske sagde Anders Samuelsen således 27. august 2016: ”Hvis LA ikke står fast på kravet om topskattelettelser nu, har vi ingen eksistensberettigelse som liberalt parti. Det her er også et afgørende øjeblik for os. Og det drejer sig ikke kun om de økonomiske effekter men også om værdipolitik.”

Et år senere, i Berlingske 14. august 2017, måtte Anders Samuelsen konstatere det, der for de fleste andre længe havde været temmelig indlysende: ”Vi har vurderet, at vi så bedre kan komme igennem med realitetsforhandlinger om skattelettelser generelt. Den erkendelse er jeg nødt til at tage som realpolitiker.”

Det hele var så forudsigeligt, at jeg selv på Facebook forleden kom for skade at konstatere, at der derfor ikke var nogen grund til at hæfte yderligere betragtninger og vurderinger på forløbet de seneste to år.

I lighed med Anders Samuelsen vil jeg gerne – dog i noget mindre skala – æde mine egne ord i mig igen.

I november 2016, inden Liberal Alliance trådte ind i regeringen, skrev nuværende kulturminister Mette Bock en vældig citeret kronik i Politiken. Heri argumenterede hun for, at vi stod midt i en ”demokratisk disruption”, hvor de gamle partier, som ikke havde evnet at forny sig indefra, ville blive afløst af nye partier i et langt mere ”personaliseret demokrati” som en tiltrængt oprusken til et ellers hensovende folkestyre, hvor man dårligt kunne kende forskel på partierne.

Mette Bock henviste direkte til LAs ufravigelige topskattekrav som et eksempel på en ny politisk kultur, de gamle partier og de politiske kommentatorer havde mere end vanskeligt ved at forstå:

Kommentatorerne og de gamle partiers ledelser har været helt overbevist om, at der var tale om bragesnak, og at vi selvfølgelig ville rette ind i forhandlinglokalet.

Søren Pind har sågar kaldt positionen for ’politisk ekstremisme’. Han er substantielt helt enig i ønsket om at afskaffe topskatten, men at LA holder fast, er ekstremistisk. Løftebrud er åbenbart langt mere spiseligt og normalt.

De eneste, der forstår, hvad LA har gang i, er vore naboer på Christiansborg, Alternativet. De er lodret uenige i vores politik, men de forstår den politiske logik. Man siger, hvad man gør – og gør, hvad man siger,” skrev Mette Bock.

Hendes kronik var en civiliseret måde at formulere det på, som kommentatorer, politikere, journalister og lederskribenter sidste efterår mødte fra ledende LA-folk, hvis de tillod sig at betvivle viseligheden i den gonzo-taktik, Liberal Alliance havde anlagt om topskatten.

Jeg ved det, for jeg var en af dem, der mere end én gang mærkede LA-toppens vrede. Berlingske skrev således i flere tilfælde på lederplads, at topskatten burde væk, men at Liberal Alliances gidseltagning af en borgerlig regering næppe var vejen frem.

Reaktionerne var generelt (ofte i ganske rasende form) at den slags var udtryk for en gammeldags måde at tænke på, for en slags bedaget forståelse af politik, der nu var ville blive afløst af noget nyt og friskere: En ny politisk kultur, hvor man med idealerne i behold ville kæmpe – om så til døden, billedligt talt – for det man troede på. Undervejs skortede det ikke på både nedladende og hånende angreb på f.eks. V og K for at svigte borgerlige mærkesager og for reelt at føre en politik der betød, at det lige så godt kunne være Socialdemokratiet, der var ved magten. Den fik ikke for lidt.

Da Liberal Alliance trådte ind i regeringen og samtidig gav køb på det ultimative krav om topskattelettelser, blev mange derfor slået med forbløffelse. For gav LA ikke netop derved køb på idealerne?, spurgte en del, der undervejs i efteråret var blevet skældt huden fuld af LA-politikere for at være fortidsøgler, der ikke fattede, hvordan en ny tids politik ville blive. Svaret fra Liberal Alliance var nej; det havde åbenbart hele tiden været planen at bruge topskattekravet til at skaffe sig vej ind i regeringen. Nu kunne man virkelig komme til at trække Danmark i en borgerligt/liberal retning, også med hensyn til topskatten.

Så sent som på Folkemødet i Allinge i juni sagde Anders Samuelsen om efterårets skatteforhandlinger: ”Vi går efter en fuldkommen afskaffelse af topskatten.”

Når Liberal Alliance og regeringen nu alligevel opgiver at lette topskatten, fordi der simpelthen ikke er flertal for det, så er det derfor ikke alene et skattepolitisk tilbagetog. Undervejs satte LA betydeligt mere på spil:  Man koblede sit ultimative topskattekrav til en fundamental forandring af den politiske kultur, en demokratisk disruption, hvis metoder den gamle kulturs ronkedorer blot ikke kunne se den geniale visdom ved.

Derfor er tilbagetoget også et farvel til en ny politisk kultur, der så alligevel aldrig kom. Tværtimod kunne LA-ledelsen passende overveje, om partiets handlemåde i fjor har øget respekten for politikerne – eller det modsatte?

Den gamle kultur, med LA ombord, sejler nu ud mod efterårets vigtige forhandlinger. Måske er det slet ikke så håbløst, som man i fjor måtte forstå på de liberale disruptere.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

23 kommentarer RSS

  1. Af Svend Jensen

    -

    Hvis demokratiet skal reddes, er det nødvendigt at stramme nogle skruer her og der. Demokratiet kan desværre også blive for pluralistisk, som bevidnet af de mange små ideologiske sekteriske bevægelser; også kaldet småpartierne. “Alternativet” er eksempelvis en standardtype af slagsen; gearet til den unge akademika og café latte segmentet på det Østerbroske overdrev, hvor så mange andre småpartier lefler for de 3-cellede hjerners klub.
    For at eliminere småpilleriet, kunne man vedtage følgende: Kun de 3 stemmerigeste partier under et folketingsvalg lukkes ind i folketingssalen. Ikke noget med x % af stemmerne for at komme ind i varmen på latterligt få mandater.
    Den ekstreme mangfoldighed er absolut destruktiv i en kritisk tid, hvor alle gode kræfter i landet burde samles om at holde islam langt ude på den anden side af dørmåtten – hvis Danmark skal overleve. Se bare til Sverige på den sammenbrudte mangfoldigheds rand.
    Hvis Det radikale Venstre, EU og globalisterne får held til at smadre fædrelandet, er det jo ikke givet at noget bedre træder i stedet. De som skal erstatte Danmarks befolkning, har ikke bevist, endsige sandsynliggjort, at de er i stand til at fremtrylle det multikulturelle lykkeland – tværtimod.
    Der er langt mere på spil end fedtspilleriet med top- bund- og mellemskat!

  2. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt har jeg unægtelig lidt svært ved forbinde begrebet “ny politisk kultur” med den politiske vendekåbe Anders Samuelsen. Der fligtigt har brugt den politiske svingdør fra Det Radikale Venstre over Ny Alliance til senest Liberal Alliance. Minder til forveksling om udbrændte brands der skiftes ud, når brandet bliver lidt for åbenlys fake 🙁

  3. Af Hans Larsen

    -

    Det ligger til familien. Søsteren, Mette Bock, har både været SF`er og radikal og er pt. altså LA`er.
    Hvilket parti mon hun tilhørte, da hun sagde sin stilling i DR op, og modtog 2 mio i fratrædelse.
    De var glade åbenbart glade for at komme af med hende

  4. Af Niels Larsen

    -

    Det er ikke topskatten, der skal væk. Det er bundskatteloftet, som skal forhøjes.

    Kraftigt, for bundskatteyderne er blevet røvrendt de seneste 15 år, hvor topskatteyderne er blevet ufortjent forgyldte.

  5. Af Kim R Olsen

    -

    Topskatteyderne er blevet ufortjent forgyldt?

    Fordi de har fået lov at beholde en smule flere af de penge de selv har tjent?

  6. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt skønnes det, at der i Danmark i 2017 vil blive indkrævet skatter og afgifter for ca 954 milliarder kr, heraf udgør topskatten ca 15 milliarder – ren “flueknepperi” at diskutere de peanuts !

  7. Af Niels Larsen

    -

    KIM R OLSEN

    Jeg tænker mest på folk som Mette Bock.

  8. Af Erik Larsen

    -

    God artikel Tom Jensen, og det er grotesk nu at se i TV at Simon A. nu forsøger at holde på ca. 400.000 stemmer ved at kæmpe for at fri telefon fra arbejdsgiver bliver skattefrit!!! Hvad bliver det næste? (sandsynligvis frit internet). Men hjælper det den gamle syge fru Jensen? Eller den hårdt arbejdende selvstændige. Eller……. o.s.v.
    Det er kun og KUN forsøg på stemmefiskeri så man kan beholde ministerbilen m.m.
    LA er desværre eet blandt flere af de mange nye partier der aldrig skulle være kommet i Folketinget. (grænsen burde mindst – mindst være 10% for at komme ind).
    Tænk at vi har en udenrigsminister fra dette mærkelige parti.

  9. Af Kim Olsen

    -

    Niels Larsen
    Anekdotisk evidens.
    Hvis Mette Bock er blevet forgyldt, er alle topskatteydere blevet forgyldt 🙂

  10. Af Niels Larsen

    -

    There U go!

  11. Af Per Torbensen

    -

    Har skatte politikken over tid tid ændret sig.
    I 1977 var topskatten 72 procent af den sidst tjente krone og momsen 19 procent,gradvist er topskatten sat ned til 57 procent .men men men arbejdsmarkedsbidrag på 13 procent blev indført og momsen idag er på 25 procent samt indførelse af mange mange mange nye afgifter.
    STATUS har ikke ændret sig få lommeregneren frem-Voila .

  12. Af Jan Petersen

    -

    Hvem betaler i øvrigt arbejdsmarkedsbidrag på 13%? Så vidt – jeg er informeret – er det 8%!

  13. Af Per Torbensen

    -

    Alle betaler arbejdsmarkeds bidrag på 13 procent-lønmodtagere som selvstændige i arbejde,naturligvis -hvis 8 procent kun betaler arbejdsmarkedsbidrag af den samlede arbejdsstyrke -come on.

  14. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt iflg SKAT

    Arbejdsmarkedsbidrag (am-bidrag) er en skat på 8 %, som du betaler af alt løn.

    Din arbejdsgiver trækker am-bidraget af din løn efter, at ATP og eget pensionsbidrag er fratrukket, men før den øvrige skat trækkes.

  15. Af Martin Jørgensen

    -

    Farvel til en ny politisk kurs. Og goddag til stoleleg og maskerade på Christiansborg .
    Her gælder det om at finde sin plads , og en maske der kan passe.

  16. Af Niels Juul Hansen

    -

    ATS:

    Her er alle Liberablende Alliances sejre

    Anders Samuelsen har sendt os denne opgørelse over, hvad Liberablende Alliance har opnået ved at gå i regering:

    6 ministerbiler.

    At jage Uber ud af landet.

    At forbyde motionsløb på broer.

    At sænke topskatten.

    Nå nej, det blev ikke til noget.

    Men det var altså ikke Liberablende Alliances skyld. Det var, fordi der ikke var flertal for det i Dolketinget.

    Det var der godt nok heller ikke, dengang vi garanterede, at vi under ingen omstændigheder ville gå i regering uden at få sænket topskatten. Men sådan er der jo så meget, og nu gælder det om at se fremad. Regeringen har mange vigtige beslutninger foran sig og mange gode forklaringer på, at ingen af dem kan lade sig gøre.

  17. Af Jan Petersen

    -

    En politisk charlatan a la LA Samuelsen ved meget vel, at danske lønmodtagere (vælgere) end ikke er i stand til at gennemskue egen lønsedler (f.eks arbejdsmarkedsbidrag). Hvem af den hob af tomhjerner er da i stand til at udregne en procentdel af ca 15 milliarder betalte topskattekroner ift 954 milliarder i total inddrevet skat og afgifter?

  18. Af r. vangkilde

    -

    Farvel Lars Seir og ny politik, LA vil gå i sin mor igen sammen med topskatten, og Venstre vil
    opsamle de bortløbende liberale igen, efter Foghs liberale katastrofe kurs i 2001 med DF.
    Lars Løkke er klog nok til, at beholde magten i dansk politik, og dermed den gamle liberale
    kultur der skaber vækst i den private sektor, og forsat holde liv i en dyr passiv vækst i den offentlige sektor. Tak til Tom Jensen for et godt indlæg.

  19. Af jan ulrik friis

    -

    ……..jeg har en skattelettelse……..i filter……….cirka 11:46………..

  20. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt udenfor bloggens emne – en yderst interessant artikel på B.dk/nationalt – “Googles hær mod had skal fjerne højreekstremisme og skille sandt fra falskt”. Så iflg Google er det altså predefined, at ekstremisme altid er højreorienteret. Det kan man da kalde politiks bias fake news, så det vil noget!

    https://www.b.dk/nationalt/googles-haer-mod-had-skal-fjerne-hoejreekstremisme-og-skille-sandt-fra-falskt

  21. Af Hans Sørensen

    -

    Derfor var det også en kæmpe fejl, at LA ikke holdt fast i topskatten skulle nedsættes. Når DF har som ultimativt krav at topskatten ikke må lettes, så er Er der også det alternativ, at DF kan regere med rød blok i stedet. Helt alene endda.

    Desværre har/havde politikerne i LA ikke is i maven til at vælge den løsning. Det havde været en langt bedre løsning for alle borgerlige vælgere på den lange bane. I stedet har droppet kravet om topskatteletttelser og gudhjælpemig også stemt nye topskattestigninger på private ejendomme. Wow, det er ringe dømmekraft.

  22. Af r. vangkilde

    -

    LA har taget en radikal kovending ! – og forladt den konkrete topskat ! skattepolitik er et liberalt pejlemærke for det private marked, som måles i konkurrencen på den globale scene, ELLER
    har Mette Bock et ønske om, at sløre skattepolitikken af nationale hensyn i forhold til den offentlige vækst.

  23. Af jan ulrik friis

    -

    Jeg har endnu et indlæg i filter af 21 august cirka 11:46 om skattelettelse, ………..det vil sikkert aldrig blive frigivet, fordi det ikke indeholder kreativ bogføring!

    Drejer sig om helt ærlig og reel skattelettelse til den danske befolkning fra 10 %……..og hvordan godhedsindustrien og venligboerne på sigt kan få en skattelettelse på over 100 %, forstå det hvem der kan!

    En skattelettelse på over 100%, gælder naturligvis kun venligboer & godhedsindustri!!!

    Men som sagt mit indlæg af 21 august er endnu i filtet!

Kommentarer er lukket.