Forskellen på at opføre sig ordentligt og være politisk korrekt

Af Tom Jensen 56

Hvad er forskellen på at opføre sig ordentligt – og være politisk korrekt?

Efterhånden har vi vel brugt 10-15 år på at forsøge at forstå det. Mindst siden Muhammed-krisen. Men åbenbart uden at have forstået det endnu. Det burde ellers være så simpelt:

At opføre sig ordentligt er noget, man først og fremmest som voksent, ansvarligt menneske må kræve af sig selv, og som sådan derfor ikke begrænsende for hverken frihed eller mangfoldighed i samfundet.

Politisk korrekthed og beskyttelse mod at blive krænket er noget, man entydigt kræver af andre, og som sådan derfor reelt begrænsende for friheden og mangfoldigheden i samfundet.

Så enkelt kan det udtrykkes. Men lad mig forsøge at uddybe.

På krænkelsesfronten har det været en festlig sommer. En ejer af en café på Ærø blev politianmeldt af en mand med rødder i Elfenbenskysten. Han følte sig krænket over et reklameskilt forestillende en lille sort dreng med en kurv iskugler på hovedet.

Samtidig blev et P3-program der bevidst frembragte grove, generaliserende vitser genstand for en langvarig debat om humorens grænser og krænkelseskultur med afsæt i et indlæg af jurist og blogger Mary Consolata Maragamba.

Endelig blev Nye Borgerliges formand Pernille Vermund midlertidigt blokeret fra Facebook, fordi nogen åbenbart følte sig krænket over at hun brugte ordet ”sigøjnerblod” – om sig selv… Blokeringen blev dog siden ophævet, og Facebook beklagede.

Debatten om krænkelser og gensidige grænser krydser med jævne mellemrum også kønsdebatten – og her taler vi ikke om den slags forbrydelser, der så velbeskrevet desværre finder sted på blandt andet festivaler og andre steder.

I stedet handler det om koderne for almindelig omgang med hinanden, eksempelvis kønnene imellem. Hvad kan man eksempelvis tillade sig at sige, og hvad kan man ikke tillade sig at sige.

Radioværten Torben Steno havde i forrige uge viet et helt program på Radio 24syv til netop den diskussion, og heri udspandt der sig følgende dialog mellem Steno og den kvindelige journalist Lene Andersen, der ringede ind med det budskab, at man bør tage udstrakte hensyn for at undgå at overskride andres grænser:

TORBEN STENO: ”Jeg bliver jo også nødt til at indrømme, at bare mens jeg sidder her og taler med dig, så sidder jeg jo alligevel også og vejer mine ord…”

LENE ANDERSEN: ”Det er da godt!”

TORBEN STENO: ”…på samme måde som den diskussion, man har haft om, hvad man kan tillade sig at sige om profeten og islam, altså at man VIRKELIG vejer sine ord for ikke at krænke nogen. Skal det være sådan?”

LENE ANDERSEN: ”Ja. For sådan er det i en kultur, hvor man viser mennesker hensyn, som er anderledes end én selv. Vi er vokset op i Danmark i et meget homogent samfund, i en stammekultur, hvor en del af vores danskhed går på, at vi har en indforstået- og en underforståethed i det, som vi kommunikerer med hinanden. Og det kan man, når man er en lille, homogen flok. I virkeligheden én stor familie, som kulturelt set tænker meget ens. Der er nogle koder i Danmark, som vi har været vant til at kunne tage for givet, og derfor er der sådan en ironi….”

TORBEN STENO: ”Hold da kæft, Lene Andersen! Jeg er så glad for, at jeg HAR levet det meste af mit liv, fordi det samfund, du ridser op her, det er da simpelthen så kedeligt! Er du sindssyg, mand! Altså, vi skal både være sunde, og vi skal tale så pænt til hinanden. Vi arbejder jo henimod at skabe sådan en virkelighed, hvor dagbladet Politiken sikkert vil være med til at bakke op om det, som… lad os sige: Den humorfrie verden. Hvor alting skal være så hensynsfuldt, og vi skal tænke os så meget om for ikke at krænke nogen, at vi stort set ikke kan åbne munden eller vrikke med røven nogen steder!”

Den lille dialog i dette sommerradioprogram rammer egentlig utroligt præcist ind, hvad problemstillingen er, når vi taler krænkelseskultur. Eller det nogle med et dårligt udtryk har døbt politisk korrekthed.

Problemet er at fænomenet, efterhånden som det breder sig, og flere og flere grupperinger kræver bestemte hensyn taget i alle mulige forskellige sammenhænge, i virkeligheden bliver et undertrykkelsesredskab forklædt som en forventning om hensynsfuldhed. Det bliver begrænsende i stedet for frisættende.

Det er det, fordi man i bestræbelserne på at håndtere det forhold, at mennesker er forskellige, kulturer forskellige, livssyn forskellige og måder at leve og udtrykke sig på er forskellige, kræver at andre skal udviske netop deres måde at være på – af hensyn til én selv.

Når man således konstaterer, at der i fodboldverdenen eksisterer en drengerøvskultur, da kræver man et opgør med denne drengerøvskultur, den skal bekæmpes og udraderes af hensyn til de piger og kvinder, der også gerne vil spille fodbold.

Når man kommer forbi et reklameskilt med en sort dreng bærende en kurv iskugler, så politianmelder man det og ønsker det fjernet – alene af følelsesmæssige hensyn til sig selv.

Eller når man konstaterer, at der i vestlige samfund eksisterer en udstrakt grad af ytringsfrihed, som indbefatter diskussion og kritik af religioner, inklusive satiretegninger af profeten Mohammed, da kræver man et opgør med denne udstrakte ytringsfrihed – af hensyn ikke mindst til de muslimer, der også lever i de vestlige samfund.

I praksis bliver resultatet det modsatte af mangfoldighed og tolerance, når man stiller det krav til andre, at de må ændre sig, før man føler at man selv kan komme til, før man føler sig veltilpas, før man har opnået en tilstand, hvor man ikke føler sig krænket, marginaliseret eller stigmatiseret.

Politisk korrekthed er således indlysende ikke noget, man kræver af sig selv. Det er noget, man entydigt kræver af andre. Det krænkelsesfri rum er ikke en fordring, man stiller sig selv. Det er en mere eller mindre arbitrær forventning, man mener sig berettiget til at have til andre, hvorfor disse forventes at undertvinge sig disse forventninger.

Det er det modsatte af frihed og mangfoldighed.

Det har også været en festlig sommer, når det gælder dårlig opførsel.

Ikke mindst hvis man skuer mod Amerika og Det Hvide Hus har der været klasseeksempler på, hvordan man skal gøre, hvis man gerne vil opføre sig som et rigtigt dumt svin.

Den bemærkelsesværdigt korttidsansatte kommunikationschef Anthony Scaramucci leverede i løbet af sine 10 dage i Trump-administrationen flere gyldne øjeblikke. Herunder det, hvor han til en journalist blandt andet kaldte en kollega, der på det tidspunkt var Det Hvide Hus’ stabschef, for ”a fucking paranoid schizophrenic”. At gøre den slags mod en kollega, som reelt ikke kan forsvare sig, må siges at være indbegrebet af dårlig opførsel.

Dårlig opførsel finder man hver dag. Overalt. Passér blot sporadisk forbi de sociale medier, og dårlig opførsel flyder i stride strømme, når folk, der egentlig blot er uenige med hinanden, på skrift og i fuld offentlighed kalder hinanden for idioter, galninge, psykotiske, skiderikker, hadprædikanter og landsforrædere.

Dårlig opførsel findes i skoler og på arbejdspladser, når man mobber hinanden. Når ellers dybt fortrolige svigter hinanden. Når bilister og cyklister henfalder til road rage og giver hinanden fingeren og udstøder de groveste ukvemsord som følge af småepisoder.

Det er ganske i sin orden at påpege, når nogen opfører sig dårligt. Drengen der bliver drillet, cyklisten der bliver tilsvinet, mennesket der bliver svigtet. Det skulle da bare lige mangle.

Men dybest set er god opførsel grundlæggende noget, man må kræve af sig selv, hvis man ønsker at være et ordentligt menneske og samtidig indser, at er man dét, mødes man i mange tilfælde også af andre ordentlige mennesker.

Det er reelt hverken undergravende for friheden eller mangfoldigheden. Det er tværtimod alene varetagelse af det ansvar, der altid følger med friheden.

Krænkelseskulturens krav om korrekt opførsel inden for rammer, man opsætter for andre på en måde, som begrænser deres mulighed for at udfolde sig selv – det er derimod undergravende for mangfoldigheden.

Og det vil, hvis det vinder fodfæste, udløse en verden og et samfund, hvor man netop ikke tåler og tolererer hinanden. Hvor man derimod tvinges til at lægge bånd på de kulturelle særpræg, korrekthedens krænkelsesprofeter ellers påstår at ville beskytte.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

56 kommentarer RSS

  1. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Angående prins Henriks opførsel med valg af gravsted, syntes jeg, at det er en svinestreg begået mod Dronning Magrete, og den Danske befolkning som helhed!

    Hvis man opfører sig som et røvhul, er man højst sandsynligt et røvhul!
    Da prins Henrik nu ikke op følger sine forpligtigelser mod det Danske Monarki, og befolkning, bør han selvfølgeligt fratages sin apanage på 8 millioner/år øjeblikkeligt!

    Og jeg har den største medfølelse med Magrete, som det nu viser sig, at have ægtet en topmålt egoist der giver fanden i det Danske monarkis traditioner, som han i sin tid forpligtigede sig til at følge, og det er også synd for Frederik, og Joakim!
    Mvh.

  2. Af J Nielsen

    -

    “Forskellen på at opføre sig ordentligt og være politisk korrekt”

    Det kan man jo godt tænke lidt over. Hvad med det her:

    At opføre sig ordentligt er at vise hensyn over for den eller de personer der er til stede.

    At være politisk korrekt er at udvide dette hensyn, så det også omfatter folk der ikke er til stede, men som kunne være blevet fornærmede hvis de havde været til stede.

    Denne udvidelse kender ingen grænser. Og mens man udmærket kan blive enige om hvem der er til stede, er der absolut ikke enighed om hvem der skal omfattes af denne udvidelse af, ikke kampzonen men det modsatte. Stillekupeen.

  3. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Efter, at jeg er forarget på prins Henriks opførsel, med hensyn til hans begravning, på vegne af Dronning Magrete, og hans sønner, som jeg mener er hårdt truffet på grund af hans egoistiske beslutning, burde man nok skære ud i pap for ham, hvad hans position er i det Danske monarki!

    Prins Henrik, er ikke i den Danske tronfølge række, og kan derfor aldrig blive konge af Danmark!

    Prins Henrik, er blevet accepteret af den danske regering og befolkning, for, at skaffe Magrete børn, så vi fik sikret monarkiets forsatte beståelse og tronfølgen!
    Altså det eneste vi har haft brug for ved Prins Henrik, er at han skulle skaffe børn med Magrete! (Avls hingst)!

    Derfor, da han nu har udført opgaven, og monarkiet er sikret mindst 2 generationer fremover, har vi i princippet ikke brug for ham længere!

    Med hensyn til hans ligeberettigelses argumenter, så ønsker Prins Henrik absolut ikke ligeberettigelse; men mandens dominans (patrialske system )!

    Da vi nu ikke har brug for personen Prins Henrik i det Danske samfund, eller i kongehuset mere, burde han returnere til Frankrig, og lade sig begrave hvor han har lyst, for på denne måde undgå, at egoisten Prins Henrik forårsager flere sorger for sin familie, og mere forargelse fra den danske befolkning!

    Det bedste for Danmark vil være, at ophøre med, at nævne ham i medierne, lade som om han aldrig har eksisteret, for på denne måde udelukke ham af historiebøgerne i fremtiden!
    Og så selvfølgeligt fratage ham hans årlige 8 millioner kr. apanage!
    Mvh.

  4. Af Thomas Nielsen

    -

    Interessant blog fra en chefredaktør, hvis avis konstant lægger låg på sig selv i forhold til at afdække virkeligheden i det multietniske Danmark anno 2017. Igen og igen oplever man som læser at kriminalstoffet censureres i Berlingske: Sjældent eller aldrig omtales gerningsmændenes etnicitet og/eller nationalitet – med mindre det er danskere! Så skal det nok komme med, som f.eks. i sagen hvor fire DANSKE drenge overfaldt en afghansk dreng med en molotov-cocktail. Så er der ingen censur. Men i talrige andre artikler skjuler Berlingske bevidst gerningsmændenes baggrund. Som f.eks. da en hollandsk politiker blev overfaldet på gaden fordi han holdt sin mandlige kæreste i hånden. Det blev kaldt en hadforbrydelse, men hvem der stod bag fik vi ikke at vide. Dog kunne man med få klik komme sandheden nærmere, da hollandsk presse citerede kæresten for at sige at overfaldsmændene var marokkanere!
    Så ja, Tom Jensen, det er uendelig trist med denne omsiggribende krænkelseskultur, som dræber vores ytringsfrihed. Men i stedt for at skrive salvesfulde blogs om det, så kunne du jo lave en avis der holder fanen højt og netop ikke dukker nakken for den politiske korrekthed.

  5. Af jan ulrik friis

    -

    Se her hvilke vidunderlige guldkorn jeg har fundet:

    Arne Hornborg beskriver tydeligt, og helt klart, og til punkt situationens fulde alvor, en majmorgen i det Herrens år 2015, om bare dengang EU om dengang vi det danske folk, om vi i sund fornuft dengang til fulde havde lyttet til Arne Hornborgs udredning af situationens alvor, om vi dengang havde fulgt Arnes kloge råd og til punkt, da havde vi dengang reddet EU reddet nationalstaten Danmark!

    Nu står vi tilbage og i vores tåbelighed til at miste alt, men allright endnu engang for prins Knud, lad os give EU & nationalstaten denne sidste chance at overleve dette exodus af en islamistiske magtovertagelse der nu er kommet ned over os, her presenteres derfor Arne Hornborg hans hele redningsplan af maj 2015, for nationen Danmark og for de samtlige EU lande, altså et sidste udkald, dennegang må vi ikke sove i timen, det var nemlig ikke for sjov når selveste Arne Hornborg gik ud i en tale til nationen, men det var et waik up call :

    ‘Af Arne Hornborg – 5. maj 2015 08:19

    “Presset på Europa.
    Tragedien i Middelhavet? Besynderligt?
    Tragedien består udelukkede i, at der kommer så mange bådflygtninge til Europa.
    Europa er i den grad ofre for Italiens sløseri, deres magtesløshed, deres sjuskeri og ignorering af Schengenaftalen.
    Italien er en af de ydre grænser i henhold til Schengenaftalen. De grænser som Italien har pligt til at bevogte.
    Schengenaftalen går, ikke alene, ud på at grænserne mellem de europæiske lande skal være åbne a (Gud forbyde), men i lige så høj grad at bevogte Europas grænser mod uønskede personer, fupasylanter, med videre.
    En opgave Italien svigter.
    De skæmmebilleder vi ser på, at i tusindvis af ,,flygtninge?’’ illegalt kommer til Europa, godt hjulpet af menneskesmuglere, er en katastrofe for Europa. Det skal og bør stoppes.
    Er der overhovedet nogen der tænker på hvor mange sygdomme disse bekvemmelighedsflygtninge bringer med til Europa? Garanteret ingen.
    Flygtningene skal ikke reddes i land, men derimod sendes retur aldeles omgående.
    Italien behøver hjælp? Naturligvis. Men ikke med at fordele bekvemmelighedsflygtningene, de europæiske lande imellem.
    Italien behøver hjælp til at forhindre bådflygtningene i overhovedet at forlade Afrikas kyster, uanset hvor meget det koster. Alligevel billigere end at bekvemmelighedsflygtninge kommer til Europa.
    Der må, eventuelt, sættes stærk, stor, omfangsrig miltitærbevogtning på de kyster hvorfra bekvemmelighedsflygtningene sejler ud fra.
    Intervenere de områder militært, uanset hvad FN mener om dét. FN har ingen brugbar løsning.
    Menneskesmuglerne skal bekæmpes hårdt.
    De både hvor private mennesker, i misforstået godhed, er med til at ,,redde flygtningene’’ må være at betragte som menneske smuglere og straffes hårdt derefter.
    Europa kan IKKE klare det store pres, hverken økonomisk og slet ikke hverken kulturelt eller socialt.
    Danmark skal IKKE modtage flere flygtninge, men snarere tværtimod, sende flere ud af Danmark.
    Konventionerne er, trods alt, kun hensigtserklæringer.
    De konventioner er blevet underskrevet i en helt anden tid, under helt andre forudsætninger.
    Danmark har, garanterer ikke, skrevet under på misbrug af konventionerne.
    Ignorer hvad FN og de øvrige mere eller mindre selvbestaltede institutioner mener. Tag slagsmålet om nødvendigt. DET er alligevel det billigste, på længere sigt.
    Regeringen svigter IKKE flygtningene. Regeringen svigter Danmark og danskerne.”

  6. Af jan ulrik friis

    -

    ……i filter cirka 10:35…..talen til nationen……..

Kommentarer er lukket.