Nødvendigheden af at forske i pølsehorn

Af Tom Jensen 29

Tirsdag morgen var Ph.d-studerende Iben Charlotte Aamann fra Roskilde Universitetscenter i P1 Morgen for at berette om konklusionerne fra et etnografisk selvstudie foretaget i tre skoleklasser fra august til december i fjor. Undervejs fokuserede hun på fire mødre fra forskellige sociale niveauer og specifikt på den mad, de medbragte til fællesarrangementer i klasserne. Den rige mor tog således en hjemmebagt citronhalvmåne med og brystede sig af dens umådelige smørindhold, mens en kortuddannet middelklassemor brugte umådeligt mange timer på at producere hundredvis at kvalitetsæbleskiver i livgivende nærvær med sine drenge.

Den Ph.d-studerendes forskningsmæssige konklusion? Rige forældre »behøver ikke tage højde for det moralske aspekt, der ligger i at være sund. Det kan de priviligerede tilsyneladende lade være med«, som Iben Charlotte Aamann slog fast i RUCs magasin Rubrik, mens hun i P1 tilføjede, at den kortuddannede middelklassemor udviste tegn på at lide under det, man betegner som »the squeezed middle« i »kampen for socialt renommé«.

Sikke et betydningslag i en gang æbleskiver. Således kan madmedbringelsen til fællesarrangementer i skoleklasser i henhold til selvstudiet sige meget om forholdene i forskellige sociale klasser, herunder hvad angår forældreskabets karakter, må man forstå.

Big surprise. Når jeg ikke desto mindre nævner eksemplet, skyldes det netop, at enhver burde kunne gennemskue, at det er overflødigt, ligegyldigt, selvindlysende, spild af samfundets ressourcer. Almenheder forklædt som nødvendig forskning for skatteydernes penge og eleveret op til et intellektuelt niveau, de på ingen måde kan bære.

Enhver der har båret fade ind til et skoleklassearrangement gennemskuer på et øjeblik, hvem der har købepizzaer under armen, og hvem der har stået i halve dage i en økologisk speltsky for at tilføje mesterværket den helt rigtige surdejsblanding. Og mekanismerne bag. Det behøver ingen af os en RUC-forsker for at indse.

Alligevel findes hun. Og temmelig mange andre som hun.

Et andet sted på RUC afholdes således 9.-11. maj et seminar arrangeret af Center for Daginstitutionsforskning. Formålet med seminaret er at ”skabe rum for udveksling mellem forskere, der undersøger styring og kvalitet på daginstitutionsområdet fra forskellige perspektiver (teoretisk, metodologisk, komparativt) og på forskellige niveauer (policy, hverdagspraksis). Målet er at få sat fokus på, hvad de aktuelle styringstendenser i dagtilbudspædagogik betyder for opfattelser og praktiseringer af kvalitet og få viden om projekter, der prøver at undersøge alternative kvalitetsforståelser. Desuden er målet at undersøge muligheder for nye fælles projektansøgninger på tværs af institutioner og lande”.

Mit gæt er, at der vil blive lagt en del kræfter i det sidste.

Undervejs i opbygningen af velfærdssamfundet har vi fået indrettet et system, hvor der bruges penge for at bruge penge. Oprettes projekter for at oprette projekter. Sendes projektansøgninger for at sende projektansøgninger, for nogen skal jo gøre det. Spildet og meningsløsheden antager betragtelige dimensioner. Hvem har glæde af et etnologisk feltstudie af fire mødres madproduktion til fællesarrangementer i skoleklasser?

Men det stopper ikke med det. Rundt omkring i kommunerne findes der således en projektkultur, især inden for social- og integrationsområdet, som kunne trænge til en gennemlysning, hvis forudsigelige svar er, at meget ikke gennemføres af streng nødvendighed, men fordi de afsatte midler skal gå til ét eller andet. Imens piver man over omfordelingsbidraget.

Som fhv. departementschef Peter Loft konstaterede i sin bog om det danske skattesystem ”Behøver det at være så indviklet” har man i årtier i det offentlige lært sig ikke at sætte tæring efter næring, men derimod næring efter tæring. Opgaven går ud på hvert år at bruge de penge, der er tilvejebragt i kraft af skattemonopolet. Længere nede på listen kommer overvejelsen om, hvorvidt forbruget er forbundet med nødvendighed.

Centralt i forsøget på at få brugt de midler, der nu engang er indsamlet hos skatteborgerne, er det man kunne kalde overdommeriet. En hel industri af mennesker, hvis levebrød det er at betragte andre mennesker og dømme og bedømme, hvad de gør. Og derefter skrive en rapport derom, som ingen siden skænker en tanke.

Uvæsenet knytter sig ingenlunde kun til den offentlige sektor. Det har for længst infiltreret det private. Hele coach-branchen er udtryk for det samme. Kan vi ikke udrette andet, kan vi i det mindste tale om os selv. Eller synke hen i mindfuldness, hvilket vistnok er det samme som at synke ind i sig selv, og bedre bliver det vel ikke for et moderne menneske. Her finder vi jo netop det, der optager os mest. Os selv.

EU sidder i disse måneder fast i en uhjælpelig flygtningekrise. Ingen gør noget. Væksten står stille. Ingen gør noget. Mest af alt trænger verden vel snart til, at fornuftige mennesker gør noget. I modsat fald overlader vi det til de ufornuftige at gøre noget, og det er sket før. Mens alt dette sker, bruger vi samfundets sparsomme midler på eksempelvis at studere pølsehorn til skoleklassefester.

Det ville næsten være sjovt, hvis ikke det var så ildevarslende.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

29 kommentarer RSS

  1. Af Viktor Berg

    -

    Hvor mange procent af den Danske befolkning laver egentlig noget, som strengt taget er nødvendigt?

    Men ret beset er det jo et gode, at 90% af Danskerne er beskæftiget i underholdningsbranchen, det er vel blot et udtryk for, at den teknologiske udvikling har været et gode.

    Problemet opstår, når nogle ophøjer underholdning til noget mere end det er.
    Der findes faktisk mennesker som mener verden går under, hvis ikke der sendes Champion League i TV.

  2. Af Lars Busk

    -

    Først troede jeg, at det var løgn, men så læste jeg igen at der var tale om forskning på RUC, og så forstod jeg alt.

    Jeg læste så artiklen i Rubrik, og mindedes, dengang jeg var redaktør på vort skoleblad.

    Kun ærgrer jeg mig over, at dengang ikke så muligheden for at gøre en levevej ud af at skrive ting sammen i spisefrikvarteret. .
    Jeg kunne jo have fået en ph.d. i stedet for studentereksamen. Så havde jeg ikke måttet slæbe i årevis på universitetet.

  3. Af Niels Larsen

    -

    Der er – på mikroplan – kun én ting, der vil virke.

    Samtlige 179 tumper i Folketinget skal have et los ud i intetheden og nye 179 skal ind. Med pligt til kun at sidde i 2 perioder og med resultatløn. Ingen positive resultater = ingen lytten til vælgerflertallet = ingen hyre.

    Og så skal de sidde under strafansvar.

  4. Af Mads Timo

    -

    Tom Jensen. Du skyder lerduer med kanoner. Sæt nu der rent faktisk kom noget ud af studiet. Jeg har svært ved at forstille mig at denne avis bidrager til mere borgeroplysning end facebook gør og alligevel pumpes der mio. ind i jeres avis..

  5. Af J F

    -

    Se f. eks. denne undersøgelse i “Fra »katastrofalt« til »næsten nogenlunde«: Inklusion volder stadig skoler kvaler” i Berlingske den 5. maj. Der står, at folkeskolens lærere er klædt dårligst på til inklusionen … Elementær, min kære Watson. Det er lærerne, der er i fronten, ligesom die Wehrmacht i 1941, da det blev køligere. Eller, når man snakker om tekstiler eller mangel på samme, hvad med “Kejserens nye klæder”?

  6. Af Svend Jensen

    -

    Jeg erindrer fra en ansættelse i hospitalsvæsenet følgende: Hver december måned gik der panik i afdelingerne. De for afdelingerne bevilgede og budgeterede beløb skulle brændes af inden nytår; ellers skulle overskydende beløb returneres til bevilgende myndigheder. Returnering opfattedes som nederlag og katastrofe. Derfor panikken.
    Dette system eksisterer sandsynligvis endnu i bedste velgående – en slags kleptokrati?

  7. Af Uffe Staulund

    -

    Det Bloggen omhandler, som jeg læser den, er om nødvendigheden af de fag som der forskes og undervises i.

    Der har RUC været på førepladsen med påhit, for at gøre sig uundværlig, og det er fuldt forståeligt. En eller anden regering fandt ud af, at jo klogere folk var, jo bedre var det for samfundet. Situationen i pressen er analog til universiteternes.

    Den danske presse er generelt i stofmangel, det kan man let se, når man skimmer overskrifter.

    De stakkels journalister bliver presset til at skrive, og på et eller andet tidspunkt. er der ikke noget at skrive om.

    Så har staklerne tre muligheder:

    Lade være med at skrive noget, hvilket er det naturligste.
    Finde på noget, det er normalt ikke noget problem, for en kreativ journalist.
    Grave en gammel historie frem.

    Uanset hvad man beskæftiger sig med i pressen eller på universiteterne, så er der enmer som ‘sælger’.

    Nødhjælp
    Mad og livsstil
    Politik
    Sport

    Så har jeg sikkert glemt noget.

    Jeg har på grund af min alder det med at mindes gode gamle dage, men vil ikke bytte tilbage, men selvfølgelig prøve at påvirke min og mine børnebørns tilværelse, til det bedre.

  8. Af Thomas H Jensen

    -

    Kære Tom (og andre).

    Jeg forstår sådan set godt din pointe, og er dybest set enig i den. Desværre tror jeg mere det problem du skitserer er en konsekvens af det egentlige problem, og ikke selve “grundproblemet”.

    Herhjemme har vi igennem en lang årrække haft et “opgør med smagsdommeriet”, der burde have gjort op med de hellige køer. Men det er ikke sket For eksempel har vi et skolesystem, der bygger på, at alle børn basalt set skal lære det samme på samme tid og på samme måde. At stille spørgsmålstegn ved det, er grænsende til blasfemisk. Ingen politiker vil overfor lille Sørens forældre stå på mål for et skolesystem, der fastslår at Søren ikke er unik og kan blive til hvad som helst han måtte ønske. Så meget hellere diskutere ligegyldigheder, såsom, om vi skal have et karakterkrav til gymnasiet. Så gør man trods alt noget.

    Derudover er opgøret mod smagsdommeriet blevet brugt som et opgør mod den faglige viden. Hvis et fagligt input i en debat er i modstrid med et politisk synspunkt fejes den blot af bordet. Se blot på, hvor hurtigt dele af det Sikkerhedspolitiske udspil fra vores Indien ambassadør blev skudt ned. Statsministeren skød forslaget om en sikkerhedspolitisk rådgiver ned samme dag som udspillet kom på bordet. Ikke nogen reflektion, ikke nogen debat. Ikke nogen overvejelse. Det blev bare fejet af bordet. Det værste er sådan set ikke engang, at statsministeren gjorde det, men derimod, at alle bare accepterede det. Sådan gør man, og sådan er det bare. Hvis den faglige viden er i modstrid med det politiske synspunkt, så er den faglige viden ligegyldig.

    Vi har et miljø, hvor den faglige viden ikke må udfordre hellige køer og politiske holdninger.

    Er det så et under, at forskningen oftere og oftere beskæftiger sig med ligegyldigheder?

  9. Af Carsten Bagge Laustsen

    -

    På mig virker det naragtigt, at bloggeren går ud og reducerer tre års forskning til noget så plat. Mon dog vedkommende vil beskrive hendes forskning som en forskning i pølsehorn? Man kan selvfølgelig altid finde noget, som man kan ironisere over, hvis man læser et enkelt afsnit uafhængig af konteksten. Og nu er antropologien styrke nu engang at beskrive ting i detaljer og tæt på, så hvis man ikke er vant til at læse den slags, kan det måske virker for nærsynet. Tonen kan være hård, når man går i polemisk dialog med noget, som etablerede forskere producerer. Men her er altså tale om noget, som en nyudklækket ph.d.-studerende har produceret, og som hun – pga formen: et blogindlæg – ikke har mulighed for at svare på. Mange vil i offentligheden kun blive introduceret til den pågældendes forskning gennem blogindlæget. Jeg synes, det er uværdigt og lavt. Hvor er de borgerlige åndsfyrster henne? Man burde da kunne skabe borgerlig idédebat på et mere intelligent og værdigt grundlag. Jeg er ikke imponeret.

  10. Af Niels Nielsen

    -

    I den skarpe konklusion glemmes lige et enkelt påtrængende problem, som der snarest skal gøres noget ved: uomgængelige og drastiske klimaforandringer. Jeg savner at der efterspørges geofysiskere og ingeniører, samt forskning i energiforsyning og klimatilpasning.

  11. Af Uffe Staulund

    -

    @ Niels Nielsen,

    Det har ikke været god tone i visse kredse at fokusere på eksakte fag, som matematik, fysik, naturlære, historie og filosofi.

    Det har medført, at der er stor efterspørgsel på kvalificerede lærere i de fag.

    ‘Man’ har troet på, at hvis man lærte om IT, så man kunne Google, så var alt godt.

    Der har været satset på samfundsfag, hvad det så er. På medielære, Web design, kunstforståelse og jeg har sikkert glemt nogle fag.

    Der er brug for gode IT folk, projektledere, finansfolk og lærere på forskellige niveauer, og det skal bygges på en solid basis viden, så kommer erfaringen og hjælper til.

    Erfaring kan man ikke læse sig til.

  12. Af Jørgen F.

    -

    Jeg har skrevet det før, men denne vigtige information fortjener yderligere opmærksomhed – for jorden som vi kender den er ved at forandres.

    Efter nøje analyser af tyngdekraften har man konstateret at den ikke er konstant – vi bruger derimod af den. (Jeg skal spare jer for beviserne , de er for komplekse til at ‘normale’ mennesker kan forstå dem – Trust me!)

    Men når vi hopper bruger vi altså af denne livsvigtige ressource, tyngdekraften, som vi nu ved ikke er uendelig. Vi må derfor hurtigst muligt forandre vores livstil i en mere ‘bæredygtig’ retning.

    Bliv dog ikke urolig, der er styr på det – der er nemlig allerede forslået følgende i EU parlamentet:

    -særskat på alt salg af hoppeborge.
    -ikke mere let hop på stedet under morgengymnastikken.
    -salg af hoppekvoter

    Der er tillige ved at blive organiseret en hel times no-hop event world wide på facebook – og FN er på vej med et Hoppeagentur.

    Nå – men nu mangler vi så bare lidt mere forskning i emnet – ikke mindst konsekvenserne af den formindskede tyngdekraft. Jeg kunne personligt selv godt bruge 75 millioner til noget fed forskning – og nogle konferencer.

    Anyone?

    #no-hop

  13. Af L. Frederiksen

    -

    Synes rigtig godt om denne blok idag. Hørte godt det indlæg i P1 morgen. Reagerede egentlig ikke på det andet end at jeg fandt det endnu et uinteressant inslag i morgenradioen. Jeg har hørt P1 morgen stort set hver dag siden min ungdom i 80’erne. Det er ikke sandt at det kun er ældre og modne mennesker der hører P1, ikke i mit tilfælde i hvert fald. Men jeg må indrømme at jeg stærkt overvejer at finde på noget andet at høre om morgenen. Der er ved at gå aftenshow i det. Om det er fordi redaktionen har en ide om at overfladigelse måske kan tiltrække flere yngre lyttere, ved jeg ikke. Måske er de også presset på tid og penge, eller de er kørt metaltrætte. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig noget udskiftning på værterne, og det er altså ikke til den mere poppede side. Nu er det også såkaldt satire hver dag. Undskyld mig, men der er altså langt mellem guldkornene. Undtagen fredag: gode gamle Selvsving fik vi heldigvis tilbage. Jeg er stadig tilhænger af licensbetalt radio, men jeg vil altså have noget for mine penge. Jeg betaler også gladeligt min skat, og moms og afgifter med, men jeg vil altså at de, der forvalter alle vores penge tager klaphatten af og begynder at stille krav til kvalitet og målrettet søger at løse de store problemer verden står overfor. Især på uddannelses- og forskningsområdet er det nødvendigt at have helikopterperspektivet og der må der altså siges fra overfor studier af navler medmindre et særligt talent har en ide til en banebrydende forskning af netop den legemsdel.

  14. Af Thomas Tiedje

    -

    Well. Vi ku også få proportionerne på plads og starte i det små. F.ex. ved de hobetal af ligegyldige blogindlæg, ellers fornuftige journalister spilder deres egen og læsernes tid med, og så bitsche lidt over, hvad man skal finde sig i som abonnent.

  15. Af A. Bierce

    -

    Kan nogen undersøge og fortælle os betalere, hvor mange årsværk af de offentligt ansatte bureaukrater, der anvendes til asylant- flygtning- og migrantpleje årligt i Danmark.
    Vi har ca. 800.000 offentligt ansatte bureaukrater her i landet. En vis del af disse personagers arbejdstid spenderes på at give bestanden af indtrængende udlændinge et liv på luksusniveau i forhold til de betalende danskere.
    Hvor stor er den procentdel i årsværk bruger socialrådgivere, sosu assistenter, sygeplejersker, politibetjente og ikke mindst fængselspersonale på disse forunderlige aktivitere???
    Det er måske klogest af regeringen at holde disse tal hemmelige, for at forhindre en åben revolte.

  16. Af Benny B

    -

    Italesætte er det nye sort – tale altså.
    Man tror, at man kan tale en ny virkelighed frem. En nærmest religiøs tilgang til virkeligheden. Bare man tror nok, sker det.
    Især brugt på venstrefløjen vedrørende integration og indvandring, men Lars lykke forsøgte sig også i disciplinen at “tale opsvinget frem”

    Man kommer ikke til månen ved hjælp af hjernespind og ønsketænkning.

  17. Af Uffe Staulund

    -

    @ Thomas Tiedje,

    Jeg synes nok, du er lidt hård ved os gamle mænd, og nogle få kvinder.
    Blogs er jo vores passion, det er lettere at sidde derhjemme ,og råbe op end at gå til partimøde. På bloggene, kan vi vælte os i angreb, på dit og dat, og kæmpe mod anonyme kvinder og mænd i nogle drabelige blogslag.

    Vi sure gamle mænd er ikke ligegyldige, fordi bloggene sælger annoncer for avisen. På min blogside, dvs min Berlingske blogside, har der været en storbarmet køn kvinde, som har tilbudt mig uforpligtende kontakt. Da jeg ikke selv er for køn, så er det let at falde for det uforpligtende tilbud. Men jeg er stadig stædig.

    Henrik Day Poulsen, der har en meget besøgt blog, hvor der er gang i den.
    Det svirre med trusler og fornærmelser mod ham, men han står fast på sin stil.
    Vi forventer at han udgiver en bog, om de bloggere, som han har mødt i tidens løb.

    Så har vi to præster, som tager sig af det åndelige, det er der bestemt brug for i denne verden fyldt med ateister.

    Mutter skrap er Anne Sophia Hermansen, hun tager sig af cafelatte- og speltsegmentet på Østerbro. Hun har en stor fanskare blandt de mandlige blogbrugere.

    Der er en del andre gode blog indehavere, dem må du selv møde i Berlingskes Blogs univers.

    God fornøjelse.

  18. Af Allan Hansen

    -

    ,,,,,,,, Træd forsigtig !

    https://www.youtube.com/watch?v=EewYpy5GjoM

  19. Af Peder Møller

    -

    Meget samfundsforskning har karakter af beskæftigelsesterapi for universitetskandidater. I virkeligheden er det en måde, hvorpå der indføres borgerløn ad bagvejen. Det er nok kommet for at blive.

  20. Af Henrik Knage

    -

    Jeg sagde det jo. Zenia Stampe er ødelæggelsen selv. Hun tramper tyngdekraften til plukfisk og er slet ikke bæredygtig.

  21. Af Dennis Pedersen

    -

    Prøv at læse lidt op på den amerikanske senator Tom Coburn og has “spild-liste” over forskning han syntes er formålsløs. Han har for nyligt raset imod “gladiator-kampe med rejer”, “synkronsvømning for krebs” og “kortspil med aber”.

    Det viser sig så bare at den kære senator ikke har noget begreb om videnskaben bag. Rejerne man studerede når de fanger deres føde, er i stand til at flække en knytnæve stor musling med en klo på størrelse med en tandstik. Det skal de fleste mennesker bruge en hammer til. Hvis man kunne forstå mekanikken bag, kunne man gøre store fremskridt inden for f.eks. minedrift – og de amerikanske militær er også meget interesseret i anvendelser inden for panserbrydende projektiler. De krebs man studerede flok-svømningen hos har potentielt stor betydning for havstrømmene på verdensplan, når de i milliardstore stimer migrerer rundt i havene. Endeligt gav studiet af abers evnen (eller mangel på samme) til at forstå kortspil af forskellig kompleksitet et indblik i hvordan menneskets kognitive process er udvilket.

    Så inden man kræver alle forskningskronerne brugt på en stor, flot mur nede ved grænsen, skulle man måske sætte sig ind i videnskaben bag sådanne tilsyneladende “ligegyldige” studier.

  22. Af Uffe Staulund

    -

    @ Dennis Pedersen,

    Dine bemærkninger om forsknings emner er interessante, men der er så meget, som vi bønder ikke forstår.

    Mennesker med god fantasi kan finde på mange forsknings projekter.

    Tag nu vårflue laver (Anabolia nervosa), som beskytter sig med et hylster, det er lige et projekt med Dansk Flygtninge Hjælp som sponsor

    Målerlarve , Geometridae, den bør forsynes med en APP så forskerne kan se, hvor de går og hvor langt.

    Nyttefilosofien kan måske anvendes, som argumentation for forskellige forsknings projekter.

    Du ønskes en god jagt på sponserede forskningprojekter.

  23. Af David Lindemann

    -

    Hvor er det skønt, at journalister med enten utallige års fravær fra både videnskabsteoretiske og i det hele taget videnskabelige studier på en platform, der rækker ud til så mange mennesker, kan indtage en normativitet og en ‘pølsehornsretorik’, der måske nok får skribentens ego til at vokse i takt med, at der strømmer forargede sympatierklæringer ind på journalistens egokonti. Kunne man ikke som minimum forvente, at den kære Tom Jensen rent faktisk gjorde sig umagen at sætte sig ind i forskningens helhed? Det ville jo være at tage til indtægt, som en passiv pause, at selve mediernes format stiller særlige krav til tidsbegrænsede leverancer af komplicerede forskningsresultater, og at det derfor var nødvendigt selv at opsøge en større og mere tilbundsgående indsigt inden man som middelaldrende mand kaster sig over tasterne og med fråde om munden leger Gud over god og dårlig smag, god og dårlig forskning. Sikke en tragedie, ja nærmest forulempelse, som Tom Jensen skal udsættes for. Er forskning i hvem der bringer citronmåne og pølsehorn med til skolen reelvant forskning? Ja det kan det meget hurtigt blive, fordi det siger noget om, hvordan (samfunds)klasser udvikler sig (og som i øvrigt som begreb også udvikler sig) og forsøger at indpasse sig i vor tids samfund. Det er interessant og vigtig viden, når vi opdrager brud i de orienteringsmønstre som udfolder sig i vores samfund. Ikke mindst for de professionelle aktører, som skal navigere i den hverdag; såsom fx pædagoger og lærere. Når det der omgiver deres arbejdslivs hverdag forandrer sig, så stiller det også andre krav til, hvordan de skal håndtere det krydspres de sættes i. Eller de forventningers som visse forældre forsøger at leve op til, og som skaber et særligt pres i forsøget på at leve op til særlige idealer om forældrerollen. Ikke at anerkende, at det faktisk kan være problematisk for mennesker, at navigere i en sådan kompleksitet er en direkte nedladende og elitær position at indtage. Tom Jensen kunne jo prøve at være skolelærer for en tid, og se om de der forældre er så ligetil at have med at gøre eller hvilke hensyn, der faktisk må foretages (måske ikke mindst over for Tom Jensen selv)? Eller Tom Jensen kunne forsøge intellektuelt at indse, hvilket sted han i en samfundsmæssig position formulerer sine tanker fra. Men det er selvfølgelig meget nemmere at være en sur gammel mand, der ikke gider gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i hvad det er for et udgangspunkt forskningen formuleres fra. Måske skulle der i stedet forskes mere i, hvad sure gamle mænd og kvinders blogindlæg faktisk gør ved ‘folkets’ evne til at danne nuancerede holdninger til den verden der omgiver dem, når nu der er skabt et medium hvori, der kan leveres stærkt normative, ureflekterede, unuancerede, uoplyste smagsdomme over det andre laver. Måske er det tid til lidt selvransagelse i den del af journaliststanden som tilhører despoternes holdeplads ?

  24. Af Allan Hansen

    -

    N.B: Ring aldrig hjem, om natten!
    – der lure sig – måske en ” Big Surprise (?)

    https://www.youtube.com/watch?v=Zv2afh4LRhY#t=9.080313

  25. Af Claus Iversen

    -

    Du sætter lige nøjagtig ord på den tanke jeg fik, da jeg hørte indslaget. Jeg studsede noget over at høre ord som “phD” og “forskning” i denne sammenhæng.

    Mange spørgsmål trænger sig på:
    Hvad skal vi bruge konklusionen til? Kunne de fleste, med et par afsnit af “kender du typen” i bagagen, ikke have kommet frem til samme resultat.? Findes der kriterier for hvordan og hvor mange “objekter” der udvælges, for at “humanioraforskning” er valid? Kan man ikke til enhver tid finde cases der siger nøjagtig det modsatte, når alting baseres på luftige og løse snakkeargumenter?
    Svarene blæser i vinden… Måske er der basis for en phD-afhandling???

  26. Af brian Jørgensen

    -

    Tom Jensen.

    Dit indlæg minder om manden der står omkring en masse fine træer og ikke kan finde skoven.
    Vi vil som moderne samfund gerne have en masse viden om os selv, vores færden, og vi vil gerne kunne komme med nogle bud på hvorfor vi reagerer som vi gør, men vi vil ikke bruge penge på at finde ud af noget fordi det jo i virkeligheden er noget pjat det hele, vi ved jo godt alle sammen hvorfor vores samfund er som det er, hvorfor vi alle gør som vi gør, se hvis det hele var så enkelt kunne vi spare rigtig mange penge ved at lukke alle aviser alle tv stationer osv. for vi ved jo det hele der er intet nyt på tapetet
    Det er selvfølgelig et bud på et samfund, dog tror jeg det hurtig bliver et samfund som selv du ikke kunne trives i.

  27. Af Niels Svendsen

    -

    Hørt. Der er gået fuldstændig inflation i begrebet “forsker”. Der “forskes” i om det nu er rigtigt at de rige bruger flere penge end de fattige, og om det virkelig kan være sådan at dem med højst intelligens klarer sig bedst i skolen etc. etc. Vi kan selvfølgelig ikke vide det før det er blevet undersøgt af vore “forskere”.

  28. Af Jakob Egholm Feldt

    -

    Kære Tom
    På RUC elsker vi at more os over RUC. Når man er i midten af fyrrerne, burde man kunne grine lidt af sig selv. Din måde at gøre grin med RUC på er desværre ikke udtryk for samme modenhed. Den er leflende for en bestemt populistisk strømning, som siger, at forskningens relevans skulle umiddelbart kunne forstås alle, fordi “enhver idiot kan jo sige sig selv, at dette ikke giver mening”. Det er iscenesat og farlig dumhed, selv om nogen selvfølgelig skal sige, hvis Kejseren ikke har tøj på. Men det har du ikke grundlag for, fordi du ikke har sat dig ind i tingene. Hvis vi skulle kunne forstå eller stå inde for fx celleforskning, avanceret teoretisk fysik, forskning i vårfluers klækning for, at det er relevant, så kunne vi jo lige så godt afskaffe forskning og det oplyste samfund. Du kaster dig over et tilfældigt interview i RUCs blad Rubrik, væver lige lidt nedladenhed om RUC ind, og konkluderer selvbevidst, at der, som alle jo ved, er noget galt på RUC og med projektkulturen her i landet. Kom nu ind i kampen, Tom. Jeg hverken kan eller vil forsvare specifikke forskningsprojekter, men du kan da så nemt som ingenting zappe lidt rundt på alle Jordens universiteter og finde forskningsprojekter, hvor “enhver idiot kan sige sig selv, at det ikke giver mening.” Din underforståede social-rindalisme i retning af, at i virkeligheden behøver vi kun et lændeklæde, en kølle og en hule at bo i, er langt mere sjov end samtlige RUCs studenterprojekter, hvis ikke fordi du nok har en del meningsfæller. Det virker desuden som om, at du har misforstået, hvorfor projektkulturen har taget overhånd (hvilket vi godt kan være enige om). Det skyldes forøgede relevanskriterier, konkurrenceudsættelse og færre faste forskningsmidler, fordi staten vil øge kvaliteten via konkurrence om midlerne. Jo mere umiddelbar relevans og konkurrenceudsættelse (ekstern finansiering) desto flere “projekter”. Her kunne du i stedet lave begavet satire over, at hvordan “det røde RUC” møder markedsuniversitetet på nye og uforudsete måder. For at det skal være sjovt, skal det jo være morsomt..
    Vh Jakob

  29. Af Mikkel Sørensen

    -

    Hvis Tom Jensen afleverede denne artikel som en opgave på Roskilde Universitet, ville opgaven blive dumpet. “Enhver ved” er desværre ikke noget argument, man tager for gode varer hverken som studerende eller forsker. Jeg ærgrer mig over at en chefredaktør på en dansk avis gør det. Jeg ville blive langt hurtigere færdig på universitet (cand.merc., Københavns Handelshøjskole) hvis jeg måtte bruge det som argument i min kandidatafhandling. Man kan måske afskrive det som ganske almindelig sund fornuft, men det er til tider en kedelig affære i historiens bagklogskab. Vær dog lidt elitær, Tom – det er Berlingske, ikke BT.

Kommentarer er lukket.