Ytringer og handlinger

Af Tom Jensen 30

Det var tydeligt for de fleste danskere, at TV2s serie om Moskéerne Bag Sløret ville udløse et politisk behov for at gøre noget. Man kan ikke passivt se til, at der vokser parallelle samfund frem midt i Danmark, hvor eksempelvis kvinder fastholdes i voldelige ægteskaber eller andre undertrykkende omstændigheder, hvor sharia anses for den egentlige lov, der først af alt bør respekteres, og hvor stening betragtes som et fornuftigt middel til bekæmpelse af utroskab.

Der var da heller ikke mange, som studsede, da statsminister Lars Løkke Rasmussen indkaldte partierne til forhandlinger om dette under ledelse af kirke- og kulturminister Bertel Haarder. Endog ikke, da Løkke i selve folketingssalen erklærede, at man her er villig til at udfordre Grundlovens grænser. Det er ret indlysende, at der skal noget ekstraordinært til for at bekæmpe disse radikaliserede miljøer. Det gøres ikke med pæn tale og dialog.

30. marts fremlagde statsministeren så efter det første møde med partierne regeringens indledende udspil til, hvad man vil gøre. Og her var det, de første ører blev spidset. For mellem fornuftige forslag om at formene udenlandske ekstremistiske imamer adgang til landet og standse al offentlig støtte til sammenhænge, hvor man prædiker radikalt-islamistiske budskaber, lægger regeringen op til at begrænse ytringsfriheden.

Ganske enkelt. Man vil begrænse ytringsfriheden.

Det blev udtrykt således af statsministeren:

”Her vil vi se, om vi med respekt for grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed kan kriminalisere ytringer, som undergraver dansk lovgivning. På den måde kan vi komme efter mennesker, som under dække af religion undergraver vores samfund.”

Mens regeringens samlede ambition med bekæmpelsen af de radikaliserede miljøer er rigtig, er præcis dette forslag intet mindre end livsfarligt.

Det har da også øjeblikkeligt udløst debat. Endog Trykkefrihedsselskabet, som ellers ikke har for vane at nedtone ønsket om at gribe ind over for muslimsk fanatisme, trak i nødbremsen:

”Det vil således være et helt uacceptabelt indgreb i ytringsfriheden, når regeringen foreslår kriminalisering af ytringer, der er samfundsundergravende. Det er hverken muligt eller ønskeligt, lige meget hvilket andet gode man så prøver at fremme, for vi vinder ikke ved selv at træde ytringsfriheden under fode,” skrev Trykkefrihedsselskabets formand Katrine Winkel Holm og næstformand Aia Fog i et indlæg, hvor de dog samtidig opfordrede til ikke blot at skyde regeringens forslag ned – men komme med andre og bedre i stedet.

Det er jo på den ene side rigtigt. Men lad os alligevel her bruge pladsen på at holde lidt fast i spørgsmålet om ytringsfriheden.

Siden Jyllands-Posten publicerede Muhammedtegningerne i 2005 har diskussionen af ytringsfriheden været en integreret del af den danske samfundsdebat.

Det har den ikke været for sjov. Det har den været, fordi ytringsfriheden indlysende er under pres. I første omgang ikke juridisk og formelt, men psykologisk brutalt: Når terrorister truer JP/Politikens Hus eller affyrer dræbende skud mod Charlie Hebdo, eller når en attentatmand angriber Lars Hedegaard, da presser de i praksis ytringsfriheden.

Det gør de, fordi de samtidig begår et psykologisk attentat mod andre, der efterfølgende kunne finde på at sige, skrive eller tegne noget kritisk om islam. Man skal vide, at det slipper man ikke nødvendigvis godt fra. Stort set alle medier i verden har således etableret særlige interne procedurer omkring satiretegninger, der vedrører islam. Det er ikke noget sundhedstegn. Men det er virkeligheden.

Fælles for det samlede pres mod ytringsfriheden, som er opbygget over de seneste 10-11 år, er islamismen. Presset mod ytringsfriheden henter sin næring i netop den tankegang, der huserer hos imamerne i visse moskéer: At menneskets love, f.eks. ytringsfriheden, må være underlagt de religiøse forskrifter, herunder når der eksempelvis eksisterer et forbud mod afbildinger af profeten Muhammed.

Det siger næsten sig selv, at det vil være både paradoksalt og potentielt katastrofalt at reagere over for denne fundamentalistiske tankegang ved at demontere dele af det, der modsætningsvist karakteriserer et frit, moderne og demokratisk samfund. Herunder ikke mindst den ytringsfrihed uden hvilken der ikke ville være meget frihed tilbage.

Det ville næsten være for stor en sejr at give disse forbenede islamister. Deres mission ville have taget et første, alvorligt skridt mod at lykkes. Lad mig prøve at skitsere hvorfor.

En del af diskussionen om ytringsfriheden de seneste år har handlet om racismeparagraffen. Mange vil gerne af med den, hvilket formentlig er umuligt som følge af FN-konventionerne.

Men det har været en udbredt holdning, at brugen af den bør begrænses. Ikke mindst fordi den flere gange er blevet misbrugt i forsøget på at få politiske modstandere gjort tavse i samfundsdebatten om lige præcis islam.

Således modtog en mand så sent som i februar en stærkt problematisk dom i byretten i Helsingør for at sammenligne ideologien islamisme med nazisme. Og for nogle år siden blev nu afdøde sognepræst og fhv. DF-folketingsmedlem Jesper Langballe dømt for racisme efter i et debatindlæg i Berlingske at have skrevet følgende: ”Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.”

Den ytring kan man jo mene om, hvad man vil. Men at Langballe skulle dømmes for den var og er helt håbløst.

Det er for mig at se indlysende, at ved at ville indføre en ”kriminalisering af ytringer, der er samfundsundergravende”, da åbner man potentielt set en ladeport for efterfølgende brug af en sådan paragraf til at bringe andre end de radikaliserede imamer til juridisk tavshed.

For hvordan skal man lige præcis afgrænse ”samfundsundergravende”? Det er et begreb, der i sammenhæng med en begrænsning af ytringsfriheden er som skabt til at blive misbrugt af lige præcis dem, det skulle bekæmpe.

At det ikke bare er pjat og alarmisme kan man forvisse sig om ved at skue mod FN. I FN-regi har der også i årevis været ført en værdikamp om ytringsfriheden på verdensplan.

Afsættet hertil har været et krav, som OIC – Organisationen af Islamiske Lande – flere gange har fremført om at forbyde såkaldt ”religiøs defamation”.

Det er lykkedes for organisationen at få flere ikke-bindende resolutioner igennem, som fordømmer religiøse krænkelser, men heldigvis er det hidtil blevet forhindret, at OIC kunne komme igennem med sit ønske om det, der i praksis ville være en slags global blasfemiparagraf med indbyggede alvorlige begrænsninger af ytringsfriheden, når det kommer til religionskritik.

Det siger sig selv, at man ville stå langt svagere i denne temmelig afgørende globale værdikamp, hvis enkelte lande som f.eks. Danmark af egen drift begynder at indføre love, der begrænser ytringer, vi anser for undergravende for vore samfund. Eftersom det, OIC og andre søger, jo i deres optik ”blot” er at få sat grænser for ytringer, de anser for undergravende for deres fundamentalistisk-religiøse ideer om det ideelle samfund.

Hvor let et indgreb mod ytringsfriheden kan misbruges, selv når det sker med de bedste hensigter, skal man dog ikke længere end til redaktørlaget på dagbladet Politiken for at finde et godt eksempel på.

Her skrev Bjørn Bredal for godt en uges tid siden en klumme, hvor han erklærede sig enig i, at det der foregår i Grimhøjmoskéen muligvis er eller burde være kriminelt.

Men han gør det ved at etablere en helt forvansket skelnen mellem ytringer – som jo i henhold til ytringsfriheden bør være frie – og handlinger, som kan begrænses ved lov, hvis de f.eks. skader andre. En forvanskning der bringer Bredal til at konkludere, at Muhammedtegningerne således også må anses for at være en handling, der ”drejede sig også om et magtforhold, om et stærkt flertals mulighed for at mobbe et svagt mindretal. Det var tale, tegning og handling”.

Altså ville Muhammedtegningerne, måtte man forstå, ud fra denne logik også med rette kunne forbydes.

En mere håbløs, men samtidig illustrativ understregning af, hvad et regeringsindgreb mod samfundsundergravende ytringer ville kunne bruges til, er ærlig talt svær at finde.

Og dog finder Bjørn Bredal på bagvendt vis med sin diskussion af forskellen mellem ytringer og handlinger måske en kode til, hvad man så kunne gøre i forhold til imamerne – når det nu er sådan en dårlig idé at demontere deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

For han har jo en slags pointe i spørgsmålet om magtforholdet som afgørende. Blot ikke, når det handler om almindelige ytringer eller tegninger i samfundsdebatten, hvor ord naturligvis skal kunne mødes af ord og tegninger af tegninger i en fri udveksling af idéer og holdninger.

Men grænsen mellem ytringer og handlinger er naturligvis interessant at udforske. Også når man skal finde veje til at bekæmpe radikaliseringen.

Hvis jeg eksempelvis siger: ”Stening er et fornuftigt middel mod utroskab”, da er det indlysende en ytring. Det er en komplet vanvittig ytring – men det er en ytring. Og intet andet end en ytring. Ejheller når den fremsiges af imamer i radikaliserede moskéer.

Siger jeg derimod: ”Stén hende!”, da er det muligvis stadig en ytring. Men det har også forvandlet sig til en opfordring eller et krav om en handling, som man kan gribe ind over for. Det er således muligt at opløse foreninger, der opfordrer til vold.

Kendetegnende for flere muslimske parallelsamfund i Danmark er, at der ikke alene fremsiges horrible ting i nogle moskéer. Men at eksempelvis tusindvis af kvinder formentlig er underlagt forskellige former for social kontrol, der begrænser dem voldsomt i deres liv.

Her kunne man med fordel sætte langt mere markant ind – snarere end ved at begrænse ytringsfriheden. Gerne med ganske drakoniske lovgivningsmæssige initiativer, der voldsomt ville øge straframmerne for at ødelægge andre menneskers liv ved at undertvinge dem religiøse dogmer og leveregler, der er i direkte modstrid med et moderne samfunds principper om den enkelte borgers frihed til at bestemme over sit eget liv – inden for rammerne af den lovgivning, demokratiet har vedtaget.

De muslimske kvinder, der i Danmark anno 2016 lever med social kontrol, såkaldt ”æresvold”, krav om tildækning, forbud mod at arbejde og andre uhyrligheder, bør have al mulig støtte til at komme fri af dette. Og et middel hertil er at gribe langt mere drastisk ind over for undertrykkerne. Gerne i de alvorligste sager med langvarige fængselsstraffe og udvisning af landet, hvis det er muligt og det er det, der skal til.

For det er helt indlysende, at religiøs radikalisering og den deraf følgende undertrykkelse skal bekæmpes.

Derfor er det mod undertrykkelsen, man bør føre kampen. Og ikke mod det frie ord, selv når er mest modbydeligt.

Det gælder også for ekstreme imamer: Det alvorligste er ikke det, de siger. Det er mere undertrykkelsen i sig selv.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

30 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Knage

    -

    Det kan siges meget mere enkelt. Hvis man stikker hånden ind i et hvepsebo, skal det forventes at de stikker, eller hvis man har inviteret eksotiske dyr fra fjerne lande til at overnatte i ”stuen”, med adgang til soveværelset, er der vanskeligt, at forudse udfaldet.

    Så kan man da fjerne brodden på hvepsene, trække både klør og tænder ud på de eksotiske dyr, så de er til at holde ud at være i stue med – men så går lidt af fidusen af Sct. Gertrud.

    Jeg sammenligner ikke imamer med dyr, for de er mennesker, men jeg vil gerne sammenligne danske politikere med idioter og have dem mistænkt for at tænke som børn.

    Nemlig det faktum, at det gerne er børn, der vil have kæledyr, men når hverdagen oprinder så gider de ikke gå tur med dem – for så har de mistet nyhedens interesse, og så hænger vi andre på deres ønsker.

    Hvis man så truer med at dyret skal aflives, hvis barnet ikke tager sig sammen, og holder sig til aftalen – så er man både morder, nazist samt det der er meget værre, nemlig ”uhuman”, samt en led stodder.

    Jeg har en helt anden opfattelse af det med ytringsfriheden og det er én gang for alle at tage tyren ved hornene og så enten acceptere, at de tænker som de tænker – men hvis de tænker som de tænker – og spreder budskabet i religionsfrihedens hellige navn – så ryger alle offentlige tilskud en tur – ud fra den betragtning, at man godt kan lave en lov der forbyder det, men forhindre det kan man ikke.

    Alt det der skulle have være tænkt til ende for over 20 år siden, for nu er det for sent.

  2. Af Torben Kjær Andersen

    -

    Det synes mig, at statsministerens forbehold burde indgå med større vægt i dit forsvar for ytringsfriheden, netop i respekt for hans ytringsfrihed: “….om vi med respekt for grundlovens paragraf 67……”. Derudover fuld respekt for dine argumenter.

  3. Af Jørgen Madsen

    -

    @Henrik Knage: Du bruger stærke ord, men desværre er der intet forkert i det, du skriver. Med vanlig forsinkelse er den offentlige debat nu rykket til et punkt, hvor den burde have været for 20-30 år siden, og det, Tom Jensen her diskuterer, endskønt prisværdigt, er alt for lidt og alt for sent.

    Det, vi burde diskutere, men som ingen ønsker at diskutere (og som vi kommer til at diskutere om 10-20 år, når volden er eskaleret til et punkt, hvor den ikke længere kan ignoreres), er repatriering. Der er ingen anden udvej. Det skal gøres på en ordentlig måde for anstændighedens skyld, og jo længere, vi venter, jo sværere bliver det.

    I realiteten har vi brug for det forbudte ord ‘tankepoliti’. Enhver muslim skal gives et klokkeklart valg ift. at ville dette samfund helt og aldeles eller ej. Ved den mindste mistanke er der en enkeltbillet ud af landet, men med massiv repatrieringsstøtte (jeg ser gerne minimum én million kroner skattefrit per person).

    Fordelen ved dette forslag–udover at være anstændigt–er, at det vil fungere som den perfekte sorteringsmekanisme. Sekulære, veluddannede muslimer ville aldrig tage imod et sådant tilbud, mens den kjortelklædte, langskæggede familiefar fra Nørrebro ville tage imod det med kyshånd. Dermed ville vi også over tid få brudt den ækle sociale kontrol, der eksisterer i disse miljøer, og de “gode” flygtninge og indvandrere ville kunne drage et lettelsens suk, da de nu omsider ville kunne leve et frit liv sammen med os andre. Samtidig ville det være en kæmpebesparelse for samfundsøkonomien, så jeg har svært ved at finde argumenter, der taler imod.

    Ovenstående kommer til at ske. Men formentlig først om tyve år. Indtil da skal vi igennem gråd og tænders gnidsel og titusindvis af brudte menneskeskæbner. Helt uden grund.

  4. Af Arvid Holm

    -

    Hvorfor ændre loven?
    Det er allerede ulovligt at opfordre til kriminalitet.
    Når en religions adfærdsnormer strider mod loven, burde det derfor være forbudt at forkynde dem.
    Det er kun lovligt, fordi samfundet vælger, at de ikke skal opfattes bogstaveligt.
    Men når imamen/præsten og de troende tager dem alvorligt, gennemføres den ulovlige opfordring jo alligevel.
    Samfundets valg af opfattelse har derfor ingen konsekvens.
    Så må samfundet ændre opfattelse, så det bliver muligt at håndhæve loven.

  5. Af Thomas Nielsen

    -

    Vi lader i denne debat som om Danmark (og hele Vesten for den sags skyld) er uforandret, altså at vi stadigvæk lever i gode, gamle Danmark. Men det gør vi jo helt åbenlyst ikke. Tværtimod er vi de facto et land i krig, på såvel udefronten som hjemmefronten. Og i krig ophæves almindelige love, man indfører af nød en undtagelsestilstand. Således blev f.eks. dødsstraffen genindført i tiden efter besættelsen, i perioden 1945-50, hvor 46 stikkere og andre landsforræddere blev dømt og henrettet efter loven, mange år efter at dødsstraffen officielt var afskaffet i Danmark.
    Jeg er en indædt modstander af dødsstraf – i fredstid. Men i en krigssituation kan jeg forestille mig situationer, hvor jeg ville acceptere dødsstraf.
    Jeg er en indædt forsvarer af størst mulig ytringsfrihed – i fredstid. Men i en krigssituation kan jeg forestille mig situationer, hvor jeg i nationenes selvforsvar ville acceptere, ja være fortaler for begrænsninger i ytringsfriheden for vores fjender og disses sympatisører.
    Vi kan uden større vanskeligheder identificere fjenden som Islamismen, altså den radikale og fundamentalistiske udgave af Islam som søger verdensherredømmet, Kalifatet, på bekostning af alle andre religioner og ideologier, og som udbreder sin lære gennem vold, undertrykkelse, løgnagtig propaganda og terror. Denne fjende skal ikke nyde vores beskytelse i form af ytringsfrihed. Tværtimod skal vi aktivt lukke munden på dem overalt hvor de prædiker deres had, undertrykkelse og vold. Overalt hvor de fører deres verbale og korporlige krig imod vores grundlæggende værdier.
    De vigtige spørgsmål, som Tom Jensen rejser, står og falder med et mere grundlæggende spørgsmål: Er vi et land i fredstid? Eller er vi i krig?

  6. Af Henrik Knage

    -

    Jamen, det er helt enkelt – så tårerne triller hen ad fortovet. Enhver politiker valgt ind i det danske Folketing, praler ustandseligt med, at der er en værktøjskasse. Men der er tilsyneladende ingen værktøj i kassen.

    Sandsynligheden taler for, at Grimhøj Moské er et privat lejemål – og at selve ejerskabet er på danske hænder (bygningen) – og jeg er ret sikker på, hvem der er ejer. Det er sikkert den samme, som lejer lokaler ud til Bazar Vest – et lokalt Byggeselskab der fik en god idé, på det rigtige tidspunkt, på rette sted, men som tiden har indhentet.

    Når det nu er muligt, at tryne folk ud af deres boliger – med loven i hånd – fordi de f.eks. er 14 dage bagud med huslejen – og beder om henstand – men ikke får den. Så er det også muligt, med den samme lov i den samme hånd, at tvinge et lokalt privat byggeselskab til at opsige lejemålet – af sikkerhedsmæssige årsager – eller fordi lejerne konflikter bevidst med den danske lovgivning, samt lokalbefolkningen iøvrigt.

    Der skal ikke laves flere love om ytringsfrihed, eller religionsfrihed – før de love der allerede er på området har bevist deres værd.

    Jeg er kun næsten sikker i min sag, har ligget i konflikt med ham altid – lige fra skoletiden (familie) langt ude, med samme mellemnavn som Jørgen. Hver gang jeg møder ham, så ser jeg rødt!

    Den kræver en 🙂

  7. Af Jakob Rasmussen

    -

    Hadprædikanter, der direkte opfordrer til drab på vantro og jøder, vold mod kvinder, religiøs krig mod “vantro”, samt terror mod kritikere og kritiske kunstnere, bør selvfølgelig ikke kunne gemme sig bag religionsfriheden.

    Derimod bør det selvfølgelig stadig være lovligt at latterliggøre de religiøse terrorister, som bl.a. begår terror, for at true os til at indskrænke ytringsfriheden, som Jyllands-Posten gjorde.

    Men noget tyder på at regeringen ligger op til at kriminalisere JP’s karikaturtegninger, og lignende ytringer, “for at undgå, at radikale islamister reagerer aggressivt og begår terror.

    Der skal altså indføres censur af kritik og latterliggørelse af islamistiske terrorister, fordi kritikken og latterliggørelsen vækker terroristernes vrede og “får dem til at begå terror”.

    Men det var jo netop det, tde islamistiske terrorister ville opnå; en indskrænkning af ytringsfriheden, så det bliver forbudt, at kritisere Muhammed og islam.

    Tror politikerne, at vi får mindre terror, ved at belønne terroren, ved at give terroristerne dén indskrænkning af ytringsfriheden, som var formålet med terroren?

    En talsmand for Hizb Ut-Tahrir blev for omkring ti år siden dømt efter racismeparagraffen, fordi han brugte et citrat fra koranen til at opfordre til drab på jøder.

    Den islamistiske terrorist, der begik terrorattentatet på Synagogen i Krystalgade, havde overværet en antisemitisk hadprædiken hos Hizb Ut-Tahrir.

    Uddrag fra “Debatten om hård retorik mod jøder raser” af Eva Jung og Louise Stigsgaard, Berlingske 20. februar 2015:

    “Den religiøse og politiske bevægelse Hizb ut-Tahrir har endnu en gang bragt sig selv i mediernes søgelys. Denne gang fordi det viser sig, at en imam, som er støttet af grupperingen, har brugt hård retorik mod jøder i en video, der er optaget dagen inden drabene ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade.”

    “I prædikenen beskriver imam Hajj Saeed, at profeten Muhammed havde jødiske naboer i Medina. Hajj Saeed fortæller, at profeten i stedet for at opnå forsoning med jøderne beordrede dem til at konvertere til islam. Da de nægtede, »førte han krig mod dem«, lyder det blandt andet.

    Islamkender og tidligere folketingspolitiker Naser Khader kalder ifølge BT imamen for en »upcoming star« hos Hizb ut-Tahrir, som prædiker »meget hadefuldt mod Vesten og især jøder«. Over for Berlingske har Thomas Jøhnk Hoffmann, professor i Koranstudier ved Det Teologiske Fakultet i København, kaldt ordene for »en form for trussel eller en løftet pegefinger«.

    Også på Christiansborg har videoen bragt opmærksomhed. Til Berlingskes Nyheds-bureau kalder Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, prædikenen for helt og aldeles uacceptabelt »jødehad«.”

  8. Af A. Bierce

    -

    Når man her læser om al den ynkelighed, som rettelig kan henføres til islam og al dens væsen, tænker man umiddelbart: Hvilke danske politisk ansvarlige fjolser går stadigvæk ustraffede omkring efter at have tilladt import af hele den modbydelige redelighed?
    Det har ikke skortet på advarsler – deraf politikerleden.

  9. Af Jesper Lund

    -

    ”Stening er et fornuftigt middel mod utroskab”er også en opfordring til handling. Nemlig at stene dem, som er utro.

    De ytringer, som racismeparagraffen kriminaliserer, er ytringer, som indeholder en indirekte opfordring til vold. F,eks, Langballes ytring om muslimske fædre. Han forsøgte jo at få os til at ringeagte muslimske mænd med den konsekvens at de kunne risikere at blive udsat for forfølgelse og vold. Behøver jeg at smide nazikortet?

  10. Af Henrik Knage

    -

    De der imamer, der er så meget rift om, de er vand, et glas hyldebærsaft af økologisk oprindelse – i forhold til det der venter forude.
    Jeg ser dem som venner, en åbenbaring, samt et reelt indblik i forståelse af Islam på kattepoter. Jeg tror slet ikke Danmark skal være så kede at kontroversielle imamer, der forkynder en tekst, der på den ene side fortæller noget hinsides den anden verden, men som alligevel giver mening, for menigmand som jeg.
    Jeg er ikke selv troende på noget allerede definerbart religiøst objekt, jeg har min egen tro, der er helt min egen – og som jeg ikke deler med andre, end mig selv.
    Den gruppe der kommer nu, til den danske grænse – de er ikke til at spøge med. Så er i advarede! De vender op og ned, på danske begreber – så det klodser en ting. Især begrebet gerningsmand vs. offer!
    Der er ingen modtager nu, men det bliver farligt – rigtig farligt, og der hjælper soldater uden våben, som en skrædder i Helvede!

  11. Af Jakob Schmidt

    -

    Hvis regeringens indskrænkning af ytringsfriheden betyder, at JP’s karikaturtegninger bliver strafbare, så belønner regeringen terroren, for det var jo netop formålet med terroren mod JP. Får vi mon mere, eller mindre islamistisk terror, hvis vi belønner terroren, ved at give efter for terroristernes krav?

  12. Af Frank Wulff

    -

    Citat:

    “Hvis jeg eksempelvis siger: ”Stening er et fornuftigt middel mod utroskab”, da er det indlysende en ytring. Det er en komplet vanvittig ytring – men det er en ytring. Og intet andet end en ytring. Ejheller når den fremsiges af imamer i radikaliserede moskéer.”

    Det er ikke kun en ytring, det er også en holdning og et implicit ønske om at få ændret lovgivning på dette område.

    Her er det så værd at nævne at specielt politikere ofte har svært ved at forstå ytringer der er implicite og derfor bør sådan en ytring være mere eksplicit.

    Den eksplicite udgave af ytringen er: “Stening er et fornuftigt middel mod utroskab og bør være lovligt.”

    En anden måde at beskrive forskellen i TJ blogindlæg vedr. stening er disse to nye ytringer “Jeg vil have lov til at stene utro kvinder.” og “Jeg vil stene utro kvinder.”

  13. Af Rikke Nielsen

    -

    Jeg har ærligt talt også svært ved at se at lovgivningen skal ændres. Det virker på mig som et voldsomt populistisk forslag, og Trykkefrihedsselskabet har jo også dén pointe, at de selv risikerer at blive ramt af det, da loven jo som bekendt er lige for alle.

    Vi har allerede nu ytringsfrihed under ansvar i Danmark. Den fuldstændige ytringsfrihed findes ikke.

    Der findes anden lovgivning til at regulere ytringen – de mest omtalte er selvfølgelig $ 266b og $ 267, men derudover findes der da også andre paragraffer i straffeloven som kan bruges:

    Straffelovens § 266: Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel i 1 ar.

    § 266 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der, uden at forholdet omfattes af ­§§ 136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk.

    § 260. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som
    1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,

    Så det er jo bare med at gå i gang med at få trukket de imamer i retten, og bliver de frikendt dér, da har de jo nok – på trods af det usympatiske i deres ytringer – ikke gjort noget strafbart.

  14. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt har b.dk/nyheder idag en meget god artikel, der illustrerer komikken i at kriminalisere ytringer.

    “Merkel giver efter for Erdogan: Komiker kan retsforfølges.”

    “Komikeren læste på tysk tv 31. marts et digt op, hvori han anklagede Recep Tayyip Erdogan for at deltage i dyresex og se børneporno, mens han begik overgreb mod kurdere og kristne.”

    Man kan mene om indholdet af ovenstående, hvad man har lyst til. Det komiske består i, at alle nu kan skrive nøjagtig det samme, blot med henvisning til en nyhedskilde!

    Selv anklagede komiker kan stadig bruge teksten, blot med ref til en nyhedskilde. Det er sgu da komik, så det vil noget . . . griner højt!

  15. Af Jesper Lund

    -

    Trykkefrihedsselskabet er modstander af kriminalisering af ytringer, der er samfundsundergravende. Siger de.

    De foreslår grotesk så et alternativt “straffesystem” målrettet muslimer:

    – “Begræns adgangen til indfødsretten: Intet statsborgerskab til kalifat-tilhængere”.

    Denne vurdering må bygge på statsborgerskabsøgendes ytringer, hvor straffen for nogle ytringer kan blive nægtelse af statsborgerskab.

    – “Forbyd indrejse for imamer, der forkynder at frihedsrettighederne skal gå ad helvede til og ønsker en omkalfatring af den demokratiske orden og afskaffelse af frihedsrettighederne.”

    Man begrænser ytringsfriheden til imamer blot ved at nægte indrejse, men gør opmærksom på ytringsfriheden, når Trykkefrihedsselskabet inviterer Geert Wilders?

    – “Først og sidst: Luk grænsen for muslimsk indvandring. Så gør man ytringsfriheden en kolossal tjeneste på lang sigt.”

    Kollektiv “forebyggende” straf af potentielle muslimske indvandrer for ytringer, de måske ville fremsætte.

  16. Af Henrik Knage

    -

    Jeg er ærlig talt lidt trist med at meddele, at det kun er i politik, at man kan lægge billet ind på et projekt. Det der også kaldes en udlicitering på givent byggeri. Der står sådan set, at der skal indhentes mindst 3 tilbud – for at et afgivet tilbud kan accepteres ifølge bygnings – reglement for småhuse – hvor Danmark er betragtelig nær småhuse – globalt set.

    Der er afgivet et tilbud – der er misligeholdt. Der stod i afgivelsen af udfordringen – fra vælgerne . at alle materialer og udførelsen skulle følge det der svarer til beskrivelsen “håndværksmæssigt korrekt” – og det følger ganske enkelt loven.

    Der kommer den så – for der er intet til hinder for, at der kan slås rustne søm i eksotiske træsorter – i en terrasse – og slippe godt fra øvelsen – men det er bandlyst i håndværk at bruge andet end varmgalvaniseret, climat, eller rustfrit på tryk imprægmeret træ.

    Hvad vil jeg så med dem kommentar. Ganske enkelt er Lars Løkke rettet op så mange gange, at kun hovedet står tilbage – jeg gider ikke engang prøve at sømme ham i – da kroppen er rustet væk.

  17. Af P Christensen

    -

    At gøre hadprædikanterne i Grimmerkarl-moskeen til et spørgsmål
    om ytringsfrihed er forfejlet og atter et udtryk for manglende
    styring på indvandringen.
    Danmark skal overhovedet ikke have nogen ind, der alene ønsker at
    etablere parallelsamfund, sætte sugerøret i det sociale system og udbrede deres
    misantropiske ideologier.
    Desværre har vi i årtier haft rygradsløse politikere der efter alene at have kigget på udefrakommendes etnicitet og hudfarve, har konkluderet at disses evt. negative adfærd og holdninger tør man ikke stille spørgsmål ved. Det er jo rendyrket racisme.
    Og derfor har vi haft de mange absurd-ynkelige scenarier, hvor især venstrefløjen er
    gået i brechen for de kvindeforagtende ideologier som fx islam

  18. Af Ferdinand Egidius Sander

    -

    Det hele bliver mere og mere rablende vanvittigt!!!. Hvordan kan en tyrkisk diktator Erdogan kræve, at Tyskland retsforfølger en komiker i Tyskland. Det ville være det samme, som hvis Hitler bad USA om at retsforfølge Charlie Chaplin for filmen Diktatoren, som gjorde tykt grin med Hitlers storhedsvanvid. Erdogan har desuden tidligere udtalt, at hans store forbillede er Hitler. Endnu engang lægger Merkel sig fladt ned, som en underdog (prügelknabe), og gør hvad Erdogan siger. Det er ubegribeligt! Man skulle næsten tro, at de var blevet kærester!!

  19. Af Jan Petersen

    -

    EU eliten ved meget vel, at kludetæppet – suveræne demokratiske stater – aldrig vil fungere i skabelsen af en EU Union. Det kan kun lade sig gøre under en eller form for autoritær styre. Derfor er det måske ikke så underligt, at EU’s leder Merkel søger inspiration i den tyrkiske udgave af “demokratisk islamisering”.

    Alle de mange muslimer EU fyldes op med, skal selvsagt tilgodeses på en eller anden måde. En kopi af det tyrkiske ” demokratiske ” islamiserings projekt er måske det autoritær styre, EU skal implementere for at skabe “the dream model” – EU Union global multikultur – under én stærk leder.

    Gæt selv hvem, der sandsynligvis, står for det lederskab!

  20. Af A. Bierce

    -

    Koranen er fuld af ytringer og opfordringer til had og drab på anderledes tænkende. Visse koranlæsere ytrer at man skal følge koranens bud; andre følger opfordringerne!
    Hvorfor er den bog stadig tilladt i Danmark, når grundloven netop forbyder religioner der forstyrrer den offentlig moral og orden?

  21. Af Michael Clausen

    -

    Kære Anders,
    Det er meget besnærende, når du og andre, forsøger at holde fast i grundlæggende frihedsrettigheder, som er forfattet “før verden gik af lave”, dvs. før elementer, kræfter og tanker, som ikke hører hjemme i vores del af verden, kom ind ad bagvejen.
    Jeg er enig i, at ytringsfriheden aldrig må begrænses – indtil det punkt, hvor ytringens realisering er grundlovsstridig og/eller kriminel. De færrest almindelige og fredelige mennesker ville overhovedet lægge mærke til en sådan indskrænkning.
    Jeg synes, du i din uindskrænkede tolerance går i selvsving omkring nogle meget teoretiske problemstillinger. Faktum er, at “demokratiet bærer kimen til sin egen undergang..”
    Det kan ikke være så svært at sætte en grænse der, hvor ytringer fremsættes til fordel for kriminelle handlinger og vold mod andre mennesker. Ytringer mod samfundsordenen kan naturligvis være sværere at definere skarpt, for hvad er samfundsordenen? Men der er i realiteten ingen forskel på at sige at “stening kan være et middel mod….”, særligt da hvis det fremsættes af en “offentlig person”, som f.eks. en imam, der har vielsesret, og “sten hende”. At påstå andet er juristeri.
    Så man bør uden store formuleringsproblemer kunne bevare retten til at kritisere systemet og individer, tegne satiriske billeder osv. selv om man gør ovennævnte strafbart. Hvis man går i detaljer, som du gør her, må man jo også skelne mellem om en handling blot er potentielt farlig/ulovlig eller den har haft en ulovlig/skadelig konsekvens, f.eks. fartgrænserne. De er fastsat for at undgå ulykker, men der er sikkert mange, som kører 10 km/t for hurtigt hele tiden, har fået et utal af fartbøder, men trods alt aldrig har haft eller vil få et trafikuheld, takket være opmærksom og kompetent kørsel.
    – Eller noget så banalt som P-skiven. Den blev indført for at man kunne konstatere, om et køretøj havde holdt for længe. Alligevel får folk nu bøder (selv af private “gorilla-foretagender”, som ofte ikke selv har juraen i orden) for blot at have glemt at stille den. Og bøden kan ikke annulleres selv om kan bevise at man for en time siden befandt sig 50 km væk og derfor ikke har overskredet tidsbegrænsningen. Altså: en dummebøde på kr. 100 kunne være juridisk korrekt, men ikke en bøde for egentlig ulovlig parkering på kr. 500, eller hvad den nu er.
    Summa summarum: Når man kan behandle almindelige ufarlige mennesker ud fra så overordnede principper, må man sandelig også kunne hævde, at opfordringen til… og udførelsen af…. er helt at sidestille. SÆRLIGT når det er det ville gøre underværker for retsbevidstheden, som virkeligt har lidt skade i mange år.

  22. Af Benny B

    -

    Hvorfor undertrygge ytringsfriheden, når man kan udvise truslerne.
    Men desværre er konventionerne åbenbart ukrænkelige modsat ytringsfriheden.
    Hellere afskaffe demokratiet end at udvise fjenden, synes mottoet at lyde.

    Det ender med borgerkrig.

  23. Af Jakob Rasmussen

    -

    Det er klart, at grove injurier stadig bør være strafbare.

    Det er ikke en indskrænkning af ytringsfriheden, at straffe en komiker, der beskylder Erdogan for pædofili og hang til sex med geder, hvis komikeren ikke kan bevise, at Erdogan er pædofil og zoofil.

    For det er en meget grov, socialt invaliderende injurie, at fremsætte beskyldninger om pædofili og zoofili.

    Disse beskyldninger ville også være grove, strafbare injurier, hvis Erdogan ikke var Tyrkiets præsident, men var en almindelig borger: Sagen hører altså ind under den almindelige injurielovgivning, og der er sådan set ikke noget kontroversielt ved den.

    Komikeren brugte da også denne bevidste æreskrænkelse, som et eksempel på, hvilke ytringer, der faktisk allerede er strafbare nu.

    Det ville være noget helt andet, hvis sagen var rejst mod en tysker, der konstaterede, at Muhammed var pædofil, og at Erdogan og alle andre islamister idealiserer en pædofil profet, der tvang en mindreårig pige til ægteskab, hvorefter han voldtog den lille pige systematisk:

    Hvis man blev straffet, for at ytre sandheden, om Muhammeds seksualitet, så ville der være tale om en trussel mod ytringsfriheden.

    For fundamentalistiske imamer “retfærdiggør” jo netop, at muslimske småpiger bliver tvunget til at gifte sig med granvoksne, pædofile islamister, der voldtager deres små barnebrude, ved at henvise til Muhammeds tvangsægteskab med den niårige barnebrud, Aisha.

  24. Af Michael Clausen

    -

    Kære Tom,
    Det er meget besnærende, når du og andre, forsøger at holde fast i grundlæggende frihedsrettigheder, som er forfattet “før verden gik af lave”, dvs. før elementer, kræfter og tanker, som ikke hører hjemme i vores del af verden, kom ind ad bagvejen.
    Jeg er enig i, at ytringsfriheden aldrig må begrænses – indtil det punkt, hvor ytringens realisering er grundlovsstridig og/eller kriminel. De færrest almindelige og fredelige mennesker ville overhovedet lægge mærke til en sådan indskrænkning.
    Jeg synes, du i din uindskrænkede tolerance går i selvsving omkring nogle meget teoretiske problemstillinger. Faktum er, at “demokratiet bærer kimen til sin egen undergang..”
    Det kan ikke være så svært at sætte en grænse der, hvor ytringer fremsættes til fordel for kriminelle handlinger og vold mod andre mennesker. Ytringer mod samfundsordenen kan naturligvis være sværere at definere skarpt, for hvad er samfundsordenen? Men der er i realiteten ingen forskel på at sige at “stening kan være et middel mod….”, særligt da hvis det fremsættes af en “offentlig person”, som f.eks. en imam, der har vielsesret, og “sten hende”. At påstå andet er juristeri.
    Så man bør uden store formuleringsproblemer kunne bevare retten til at kritisere systemet og individer, tegne satiriske billeder osv. selv om man gør ovennævnte strafbart. Hvis man går i detaljer, som du gør her, må man jo også skelne mellem om en handling blot er potentielt farlig/ulovlig eller den har haft en ulovlig/skadelig konsekvens, f.eks. fartgrænserne. De er fastsat for at undgå ulykker, men der er sikkert mange, som kører 10 km/t for hurtigt hele tiden, har fået et utal af fartbøder, men trods alt aldrig har haft eller vil få et trafikuheld, takket være opmærksom og kompetent kørsel.
    – Eller noget så banalt som P-skiven. Den blev indført for at man kunne konstatere, om et køretøj havde holdt for længe. Alligevel får folk nu bøder (selv af private “gorilla-foretagender”, som ofte ikke selv har juraen i orden) for blot at have glemt at stille den. Og bøden kan ikke annulleres selv om kan bevise at man for en time siden befandt sig 50 km væk og derfor ikke har overskredet tidsbegrænsningen. Altså: en dummebøde på kr. 100 kunne være juridisk korrekt, men ikke en bøde for egentlig ulovlig parkering på kr. 500, eller hvad den nu er.
    Summa summarum: Når man kan behandle almindelige ufarlige mennesker ud fra så overordnede principper, må man sandelig også kunne hævde, at opfordringen til… og udførelsen af…. er helt at sidestille. SÆRLIGT når det er det ville gøre underværker for retsbevidstheden, som virkeligt har lidt skade i mange år.

  25. Af Rikke Nielsen

    -

    Snakken om borgerkrig er jo også samfundsundergravende….. det bliver sløjt med indlæg på nettet, hvis samfundsundergravende ytringer bliver strafbare….

  26. Af Flemming Lau

    -

    ” Så lad os starte hindre radikalisering og den følgende undertrykkelse”

    Maliki Ibn’ Abdun jurist i Spanien omkring at 1100 E.kr gav disse sigende retsbestemmelser angående jøder og kristne.

    “Ingen jøde eller kristen har lov til at klæde sig som aristokrat, jurist eller som et velhavende individ, de skal afskyes og undgåes.
    Det er forbudt at hilse dem med udtrykket ” fred være med dig” det er sådan, at Satan har fået dem i sin magt og ladet dem glemme guds påmindelser. De er Satans tilhængere(58:19) De skal pålægges at bære et særligt kendetegn, så de kan skelnes fra andre, og det skal for dem være en form for vanære
    D’himmi status: Andrews G Bottom. Google.

  27. Af Jesper Lund

    -

    Der er et ønske om at kriminalisere imamers voldsomme udtalelser mod kvinder og børn.
    Derfor foreslår jeg følgende ændring af racismeparagrafen.

    Den nuværende formulering.
    “§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

    “…på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”

    foreslås ændret til

    “…på grund af SIT KØN eller sin ALDER, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”

    Udtalelser som at “utro kvinder skal stenes” eller opfordring til at bruge vold i opdragelsen af børn vil overtræde denne omformulerede racismeparagraf.

  28. Af Flemming Lau

    -

    Jeg syntes egentlig at overregulering er et symptom på et dysfunktionel samfund. Frisættelsen af individet har desværre også resulteret i misbrug af friheden mod andres frihed. Og grundet den store indvandring af kulturer, med et helt andet menneske syn, end det gængse, ville det måske være en god ide at indføre “Køn” i paggraf 266 b

    Jeg mener at det var Martin Luther King der engang sagde “The woman is The Worlds last nigger”

  29. Af georg christensen

    -

    Når ytringer , med tomme “ord” formuleres i sætninger , som med ligeså tomhed ytres medens “handlingen” udebliver, er vi alle landet i “tomhedens paradisiske tilstande”, hvor “ord og sætnings kløveriet” forsætter , medens LIVET på såkaldt “godt og ondt.” bare fortsætter, Den politisk/religiøse tvangsforestilling i “magtbegærets” navn bare fortsætter, kommer “ingen” af “OS” videre.

  30. Af georg christensen

    -

    Ytringer og handlinger, her vil jeg gerne være med: Denne gang med ytringsfrihed vedrørende “kampfly købet”. Denne gang er jeg på ”
    boing ” siden et “kampfly, som kan starte og lande på hangarskibe overalt på jorden ville være det optimale, alligevel håber jeg, som europæer at danskerne vælger Euro figteren, selv om vores daværende politikere allerede har spildt over 1 milliard på en udvikling i fly simulatore i deres egene illusioner . Hellere 30 fly fra Boing til halv pris som 20 fly , som falder til jorden , hvis det rigtige missil er på vej, på vej med en kostpris på 1/10 af kampflyet. Missilerne kan allerede idag købes i kina , rusland og USA, Af og til , når vi diskuterer “kampfly” i Danmark, bør vi ikke glemme at de største kurruptioner i verden opstår , når våben materiel skal indkøbes på lige fod med narko material.

    Hilsen fra modstanderen af ” kampfly teknologien”, heller en “drone eller et missil” som forsvars symboler. I nødstilfælde “kamp og rednings helikoptere”. Et kampfly udtrykker ikke andet som “værdiløshed” overfor forsvarssystemer.

    Nu bør danske politikere endelig tage stilling til spørgsmålet: Har det danske sociale samvær mere værdi eller ønsker vi med kampfly at underminere andre samfund´s værdier?.

    Mit svar vil være : 0 kampfly. Det bliver spændende at se, hvad de gamle forkalkede parti konstellationer denne gang vælger. Et nyt IC 4 stadig i simulatoren med vinger på, eller bare sikre og hurtige landeveje i danmark.

    boing . .

Kommentarer er lukket.