Prisen for at arbejde

Af Tom Jensen 49

Stil dig ned på en S-togstation i Hovedstadsområdet eller et busstoppested et hvilket som helst sted i landet en given morgen eller en sen eftermiddag, og du vil befinde dig i selskab med mennesker, som er i færd med at udhule den økonomiske gevinst ved at gå på arbejde i forhold til at være på overførselsindkomst. Det gør de, når de stempler ind med deres rejsekort eller køber en billet.

Det er en detalje, man sjældent får med i beregningerne. Som Venstre heller ikke havde med i sine beregninger, da partiet mandag forsøgte at kickstarte valgkampens forudsigelige diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, med en sammenligning mellem en familie på kontanthjælp med tre børn og en tilsvarende familie med to voksne, der arbejder til HKs mindsteløn.

Dette er ikke skrevet med det budskab, at det er en fest at være på kontanthjælp eller i lavtlønsjobs. Det er det ikke. Det handler heller ikke om at udpege ledige som dovne. Det er de færreste.

Men det handler om at få defineret graden af økonomisk motivation for at tage et arbejde. Hvad påvirker, om det føles som en mærkbar gevinst eller ej? Rent økonomisk.

I den forbindelse overser man ofte én faktor. For sagen er, at det koster penge at gå på arbejde. Det er man nødt til at have med i overvejelserne om forskellen på overførsler og lønindkomster og dermed i bedømmelsen af, i hvor høj grad det reelt kan betale sig at arbejde i Danmark.

I løbet af dagen i går var der alskens spinnede diskussioner om, hvorvidt Venstres tal holdt. Der er ingen tvivl om, at skal man sammenligne fair, så må man tage alle slags indkomster med både for den arbejdende og den ikke arbejdende familie. På den ene side er det så rigtigt, at en familie på kontanthjælp kan nå en samlet “indkomst” på 454.215 kroner før skat og 363.086 kroner efter skat, når man medtager boligsikring, økonomisk støtte til daginstitutionspladser mv.

Jeg mener det på tværs af alle meldinger må være gangbart at konkludere, at nedenstående sammenlignende beregning er den korrekte (hentet fra politiko.dk). Her er konklusionen, at for de to sammenlignede familier vil der efter skat være en gevinst på cirka 2.000 kroner om måneden for den familie, hvor forældrene arbejder.

Andre beregninger har dog tidligere vist, at knap 18.000 danskere reelt taber penge på at gå på arbejde, sammenlignet med hvad de kunne få, hvis de meldte sig ledige.

Skærmbillede 2015-03-03 kl. 11.38.02

Men uanset om begge disse oplysninger er rigtige – at 18.000 taber penge på at arbejde, og at en gennemsnitlig familie på HKs mindsteløn kan tjene 2.000 kroner månedligt efter skat på rent faktisk at arbejde frem for at gå på kontanthjælp – så mangler der en vigtig faktor i beregningen.

Vi spoler i den forbindelse lige et øjeblik tilbage til DRs meget omtalte serie “Den dag de fremmede forsvandt” fra i fjor. Til 24-årige Daniel, som fik tilbudt et job som altmuligmand på en restaurant i København. Imidlertid endte det med, at Daniel slet ikke mødte op på jobbet.

Årsag: Det kunne ikke betale sig for ham. Som han siger i klippet her, så ville lønnen på restauranten for det første blive modregnet i hans kontanthjælp. Det giver sig selv. For det andet kommer der transportudgifter oveni. Det er det vigtige her. For så var gevinsten ved at arbejde pludselig forsvundet.

Altså lod han være.

Ude i den virkelighed, der ikke kan gøres op i gennemsnitsberegninger fra Beskæftigelses- eller Finansministeriet, er der jo for helt almindelige, konkrete mennesker en pris ved at gå på arbejde. Denne pris er for konkrete husholdninger en del af regnestykket, når det skal gøres op, om det kan betale sig at gå på arbejde.

Lad os derfor arbejde lidt med disse konkreter.

1. Transport. Som for 24-årige Daniel er transporten til og fra jobbet en del af prisen for at arbejde for rigtig mange mennesker. Prisen varierer naturligvis stærkt afhængig af afstand og transportform. En del af os er så heldige, at vi kan cykle på arbejde. Vi slipper billigt – det er kun den lejlighedsvise reparation af jernhesten, som for alvor koster… Men må man eksempelvis tage toget eller bussen og passere 4 zoner i hovedstadsområdet dagligt for at komme til og fra arbejde, så er den billigste løsning formentlig et månedskort, der dækker disse zoner. Et 4-zoners kort koster 655 kroner om måneden – blot som et eksempel. Det er penge, som der er betalt skat af. Det vil sige, at man skal tjene formentlig over 1000 kroner for at kunne have disse penge til rådighed. Og så tør jeg slet ikke begynde at regne på, hvad det kan koste månedligt, hvis man for at passe et arbejde er nødt til at anskaffe sig en bil… Omvendt kan man så være heldig at bo mere end 12 kilometer fra sit arbejde og derved kvalificere sig til et befordringsfradrag. Men for rigtig mange er det jo desværre ikke aktuelt. Bundlinjen er, at transporten til og fra arbejde for mange betyder, at forskellen mellem overførsels- og arbejdsindkomst skal være større, før det kan betale sig at arbejde.

2. Faglige kontingenter. Flere fagforeninger har nedsatte kontingentydelser, hvis man eksempelvis er på kontanthjælp. Kommer man i arbejde igen, må man så betale mere. Det kan være flere hundrede kroner om måneden (blot som et eksempel er her 3Fs satser for 2015). Der kan også være folk, som slet ikke er medlem af en fagforening, mens de er ledige på f.eks. kontanthjælp, men først bliver det, når de får arbejde i en given overenskomstdækket branche eller virksomhed. Under alle omstændigheder kan det være en budgetpost, som for konkrete mennesker ude i virkeligheden betyder, at forskellen mellem overførsels- og arbejdsindkomst skal være større, før det kan betale sig at arbejde.

3. Børnepasning. Som det fremgik af debatten efter Venstre-kampagneudspillet i går har man også ret til at få tilskud til daginstitutionspasning, hvis man er tilhører lavtlønnede grupper – også selv om man har et arbejde og ikke er på kontanthjælp. Men for nogle mennesker er det arbejde, de kan få, lig med behovet for børnepasning på tidspunkter, hvor der ikke er åbent i daginstitutioner. Eller behov for fritidshjem- eller klubpladser, som man i perioder med ledighed har kunnet vælge ikke at gøre brug af. Det kan for eksempel være, at man har aftenarbejde. Måske er man da heldig at have en partner eller et familiemedlem, der så kan passe børn. Måske er man ikke. En barnepige én gang om ugen kan nemt løbe op i mere end 1.000 kroner om måneden. En udgiftstype, der for en del mennesker ude i den virkelige verden kan betyde, at forskellen mellem overførsels- og arbejdsindkomst skal være større, før det kan betale sig at arbejde.

4. Tøj. Her taler vi ikke om arbejdsgiverbetalte klæder, som mange naturligvis har adgang til, men til det enkle faktum, at mange er nødt til at skrue en smule op for tøjbudgettet, når man bliver en del af arbejdsmarkedet og skal tage sig præsentabel ud hver dag. Jeg ved, hvad jeg taler om: Har engang arbejdet hjemmefra og opdagede, at dét gør noget ved én… der kan være en tendens til, at man sjældnere kommer ud af joggingbukserne. Det er ikke ment nedladende, men som en tør konstatering: At skulle op, ud af døren og på arbejde for at indgå i professionelle sammenhænge med andre kan koste lidt på denne front også. Det kan være vanskeligt at gøre op, hvad prisen præcist er – det afhænger jo helt af situationen og den type arbejde, man får. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at for konkrete mennesker, der færdes i den helt håndgribelige virkelighed, kan det være en udgift som gør, at forskellen mellem overførsels- og arbejdsindkomst skal være større, før det kan betale sig at arbejde

5. Mad og dagligvarer. For mange koster det også lidt på madkontoen at gå på arbejde. Måske er der en kantine, hvorved man ender med hver dag at betale lidt mere for sin mad, end man ellers ville have gjort. Man kan naturligvis bare tage en madpakke med, så er det problem løst, ville nogen sige. Og det er rigtigt. Men virkeligheden ude på arbejdspladserne kan være en anden. Desuden er der endnu en dimension ved dette, som er vanskeligt at sætte tal på og dermed beregne, men som ikke desto mindre kan spille en rolle i den brutale dagligdag: Når man har et arbejde, er indkøb af helt almindelige dagligvarer noget, der i højere grad må gøres i skyndingen. Det kan gøre det dyrere at holde en families grundlæggende drift kørende. Hvor meget dyrere kan naturligvis variere, og der vil være mennesker, for hvem dette ikke vil udgøre nogen økonomisk forskel, uanset om de er i arbejde eller ej. Men for en del andre vil det være en faktor, som kan medvirke til, at forskellen mellem overførsels- og arbejdsindkomst skal være større, før det kan betale sig at arbejde.

6. Skat. Det koster penge at tjene penge. Sådan er et skattesystem, ikke mindst et progressivt skattesystem. Tjener man lidt mere, koster det lidt mere i skat. Som Beskæftigelsesministeriets regneeksempel sådan set også dokumenterer: Før skat er forskellen på familien på kontanthjælp og familien i lavtlønsjobs 63.667 kroner i indkomst. Efter skat er forskellen 24.041 kroner. Skatten har dermed ædt næsten totredjedele af indkomstforskellen. Tjener man mere end mindstelønnen, ædes endnu mere. Det er jo sådan, man finansierer det velfærdssystem, som til gengæld sikrer familien på kontanthjælp dens økonomiske understøttelse. Men for konkrete mennesker, der sidder med overvejelser om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, kan det være en faktor i denne overvejelse.

At være på kontanthjælp er ikke nogen fest, uanset om man er en familie med tre børn, der har godt 450.000 i samlet offentlig overførsel. At være lavtlønnet, eventuelt ufaglært arbejder er det heller ikke. Lad os ikke bilde hinanden det ind.

Men hvis man skal gøre sig klart, om vi reelt har et samfund, hvor det for tilstrækkeligt mange kan betale sig at arbejde, så kan man ikke nøjes med at spinne ministerielle beregninger af den ene og den anden type indkomst.

Så må man ned på S-togstationen eller til busstoppestedet og møde virkelighedens konkrete mennesker. Som hver dag betaler den ene eller den anden konkrete, økonomiske pris for at gå på arbejde.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

 

 

 

 

 

49 kommentarer RSS

  1. Af Ramon Harud

    -

    Jeg er bestemt enig i, at vi er også er nødt til at se på det fra den arbejdsløses synspunkt. Og helt nede på det lavpraktiske niveau, som du gør her. Men jeg bliver forbløffet over, at selv en velorienteret journalist tror, at lavtlønnede betaler op mod 50% i skat.

    ” Et 4-zoners kort koster 655 kroner om måneden – blot som et eksempel. Det er penge, som der er betalt skat af. Det vil sige, at man skal tjene formentlig mindst 1200-1300 kroner for at kunne have disse penge til rådighed. ”

    Tag et kig i Skatteministeriets opgørelser over både gennemsnits- og marginalskat. Find eksempelvis “Gennemsnitsskatten for samtlige skattepligtige i 2014” på ministeriets hjemmeside.

  2. Af Tom Jensen

    -

    @ Ramon Harud, du har en pointe, så det er nu justeret til 1000 kroner

  3. Af Frank A

    -

    En ef de helt store plusser, ved at gå på arbejde, er det sociale samvær, det giver sammen at skabe noget. At vi jo er sociale væsener, der helst laver noget i fællesskab. Jeg har da haft arbejde hvor jeg sparede en masse tid og penge på transport, samt nok også producerede mere ved at sidde hjemme.

    Alligevel valgte jeg oftest at tøffe hen på arbejdspladsen, for gøre arbejdet der.

    Det er fryns, der ofte glemmes: At vi får vores sociale behov dækket ved at have et arbejde. En behovsdækning, der sådan set ikke kan gøres op i penge,

    Andet fryns der så også glemmes, er jo at adskillige firmaer har kantineordninger, hvor man betaler et ganske symbolsk beløb for maden.

  4. Af kim Odgaard

    -

    @ramon harud
    @tom Jensen

    Skatten for lavt lønnede er altså højere for par med børn. det skyldes blandt andet (delvis) økonomisk friplads
    Vuggestue koster 32.000 om året inden økonomisk friplads. Hvis man så tjener 32.000 mere om året, bliver ens tilskud 10% point mindre. Det giver altså en ekstra marginalskat på 10%-point. Hvis man tre børn som i venstres tilfælde er mit umiddelbare bud, at ens marginalskat ville være 20%-point højere.
    Derudover kommer der på et tidspunkt nedsættelse af boligydelse, og på et tidspunkt den ekstra befordringsfradrag lavtlønnede får.

  5. Af Mads Jensen

    -

    Frank A, nu betaler socialt samvær jo hverken for huslejen eller smør på bordet, så jeg vil mene det er ret så irrelevant i den her debat.

  6. Af Frank A

    -

    En ting der glemmes, er jo at folk i arbejde har et beskæftigelsesfradrag på 8,05% dog max 26.800 i 2015

    http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=68802

    Omvendt betaler folk på understøttelse, kontanthjælp eller pension ikke 8% AM-bidrag.

    Men bare lige for at forstå billedet fuldt ud.

  7. Af Frank A

    -

    @ mj

    Sikke dog noget sludder. Hvad er penge?

    Penge er da bare et middel, til at få dækket behov med.

    Behov er jo altså andet end vand og brød.

    Der ud over er hele den overordnede diskussion, om det kan “betale sig” at arbejde.

    Her indgår da klart andet end penge.

    Hvis penge afgør alt – får vi for fattigt et samfund.

  8. Af Suzanne Helger

    -

    Kontanter er ikke alt, spørg bare en fra magteliten. De vil hellere have inflation og dermed billig arbejdskraft/tyende.

  9. Af P Christensen

    -

    Enig med Tom Jensen.
    Men hvorfor i alverden har Venstre da så meget imod de ligningsmæssige fradrag (for udgifter
    til at erhverve, sikre og vedligeholde arbejds-indkomsten) og vil fx. barbere fagforeningsfradrag
    (men ikke arbejdsgiversidens ditto), mens Venstre istedet vil give “pesudo-fradrag” i lønindkomsten
    for rent private udgifter såsom håndværkerudgifter !?
    Svaret kendes.

  10. Af Peter Bach

    -

    @Tom Jensen

    Synes du ikke, at jobfradrag, pension, og feriepenge skal med i regnestykket ?

  11. Af Dan Skaaning

    -

    Til de 18.000 danskere der p.t. taber penge på at arbejde i Danmark – her er lidt små 100 forslag til, hvordan I måske også kan få “gratis ydelser” i Gavenboden Danmark og komme med på vognen mod 100% direkte eller indirekte offentlig forsørgelse !

    Gratis sociale ydelser i Danmark:

    Barselsdagpenge, Dagpenge, Kontanthjælp, Ledighedsydelse, Revalidering, Starthjælp, Sygedagpenge, Introduktionsydelse, Kontante ydelser til asylsøgere: grundydelse, forsørgertillæg, tillægsydelse, SU i Danmark og udlandet, Transport-rabat til SU-modtagere, Betaling af undervisning i udlandet, VEU-godtgodgørelse (herunder transportrabat), Efterløn, Fleksjob, Fleksydelse, Folkepension, Førtidspension, Reintegrationsbistand

    Gratis serviceydelser – børn og unge i Danmark:

    Dagtilbud (vuggestue, børnhave, dagpleje og lignende), Søskendetilskud, Friplads i børneinstitution, Tilskud til institutionsplads i anden kommune, Mad i dagsinstitutioner,
    Tilskud til pasning af egne børn, Tilskud til privatpasning, Fritidshjem i bopælskommune, Tilskud til fritidshjemsplads i anden kommune, Søskendetilskud til fritidshjem, Fripladstilskud til fritidshjem, Mad i fritidshjem, Tilskud til privat fritidshjem, Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, Fripladstilskud til større børn og unge, Søskendetilskud til større børn og unge

    Gratis serviceydelser – handicaphjælp i DanmarK:

    Aktivitets- og samværstilbud, Beskyttet beskæftigelse, Boligindretning, Borgerstyret personlig assistance, Forbrugsgoder, Hjælpemidler, Individuel befordring, Kontaktpersonordning til døvblinde, Ledsageordning til handicappede unge og voksne, Dækning af nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelse hos et barn med handicap, Midlertidigt ophold i botilbud, Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, Plejevederlag, Socialpædagogisk bistand, Støtte til køb af bil, Særlige dagtilbud til børn med handicap, Særlige klubtilbud til børn med handicap, Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et barn i hjemmet, Gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, Gratis rådgivning til personer med særlige sociale problemer, Tolkning til personer med hørehandicap, Varigt ophold i boformer

    Gratis serviceydelser – til udsatte i Danmark:

    Anbringelse uden for hjemmet, Konsulentbistand, Pædagogisk støtte i hjemmet, Familiebehandling, Aflastning, Kontaktperson, Formidling af praktiktilbud, Behandling af stofmisbrugere, Efterværn, Gratis familieorienteret rådgivning, Herberger og forsorgshjem, Kvindekrisecentre,

    Serviceydelser – ældre:

    Friplejeboliger, Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, Genoptræning, Hjemmehjælp til praktiske opgaver hjemmet, Personlig hjælp og pleje i hjemmet,Kontanttilskud til ansættelse af hjælper,
    Madservice, Plejehjem og beskyttede boliger, Tilbud om afløsning eller aflastning til pårørende, der passer en person med nedsat funktionsevne, Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 75 år, Tilbud om midlertidig ophold til personer, der en periode har et særligt behov for omsorg og pleje, Vedligeholdelsestræning

    Gratis serviceydelser – sundhedsområdet i Danmark:

    Alkohol og stofmisbrugsbehandling, Behandling hos alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger,Den offentlige rejsesygesikring, Forebyggende sundhedsydelser, herunder sundhedsplejeske, Genoptræning, Hjemmesygepleje,
    Kommunal tandpleje, Regionstandpleje, Sygehusbehandlinger,
    Tilskud til tandlæge, Tilskud til kiropraktor, Tilskud til fysioterapeut, Tilskud til fodterapeut, Tilskud til psykolog, Tilskud til lægemidler, Vaccinationer, Verderlagsfri fysioterapi

    Gratis serviceydelser – undervisning i Danmark:

    Erhvervsfaglige uddannelser. Folkeskole, frie grundskoler, efterskoler, Modersmålsundervisning, Gymnasiale uddannelser, Specialpædagogisk støtte, Uddannelseskort – befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelse, Videregående uddannelser, Voksen- og efteruddannelse

    Gratis sociale tillægsydelser i Danmark:

    Boligsikring, Boligydelse, Børnetilskud, Efterlevelseshjælp,
    Enkeltydelser efter aktivloven, Helbredstillæg, Personligt tillæg, Særlige regler om hjælp til visse persongrupper, Varmetillæg, Børne- og ungeydelsen (’børnecheck’), Flytte og etableringstilskud, Repatrieringsstøtte, Handicaptillæg til studerende

    Andre tillægsydelser:

    Befordring og befordringsgodtgørelse, Begravelseshjælp, Tilskud til ernæringspræparater, Tolkebistand

    Jeg har nok overset nogle “gratis” ydelser – og måske kan I kære bloggere og kommentatorer bidrage med yderligere ideer til gode offentlige gratisydelser her til lands ?

    Summa summarum – vi lever godt af at klippe håret på hinanden – og den sidste dansker, der om nogle år er tilbage og kan beskattes fra fuldtidsarbejde i en privat virksomhed husker blot at slukke lyset i Gaveboden Danmark, når han eller hun forlader landet !

  12. Af Peter Nielsen

    -

    En HK’er tjener kun 20.000 kr. om måneden før skat??? Hvad er det dog for en vrøvleberegning.

    Propaganda fra blå bloks side.

    Desuden ønsker vi vel ikke klasseskel i samfundet, vel? Hvor store skal de så være? Hvor mange skal bo på fattiggården?

    Jeg er træt af lousy, neandertaler-propaganda. Sorry.

  13. Af Mads Jensen

    -

    Frank A

    Som du selv siger er det ikke til at måle de andre ting som man for ud af at arbejde, som ikke lige kan skrives ned på selvangivelsen.
    Men folk har også forskellige behov. Personligt vægter jeg ikke det sociale samvær på en arbejdsplads som en vigtig faktor – Fodboldsnak og andre frokoststue emner rager mig bare en skid. Derfor er det for mit vedkommende kun et spørgsmål hvor meget mere der står på kontoen den første i måneden, så jeg har råd til at pleje mine interesser.

  14. Af mogens Møller

    -

    Flexecuritymodellen, som vi engang var så stolte af, havde som udgangspunkt, at det ikke skulle være en økonomisk katastrofe at blive arbejdsløs. Man skulle altså ikke være tvunget til at gå fra hus og hjem. Modydelsen var et meget mobilt arbejdsmarked med korteopsigelsesvarsler. Der er så sket noget siden. Securityen er udhulet, men flexen er tilbage.
    Mantraet om, at det skal kunne betale sig at arbejde er faktisk endnu et opgør med flexecurity-modellen.
    Sammenhængen mellem overførselsindkomster og mindsteløn er den, at jo mindre overførselsindkomsterne sikrer din økonomi, jo mere kan mindstelønnen presses ned. Så når nu kontanthjælpen falder, så vil mindstelønnen falde, indtil det igen “ikke kan betale sig at arbejde”. Så får den en tur til, og på sigt vil vi på den måde kunne presse mindstelønnen ned til omkring de 60 kr. som er venstres og LA’s våde drøm. Så behøver de ikke mere at importere polske løntrykkere og filipinske husslaver, men kan få danske tjenestefolk til sulteløn.

  15. Af Lars Kyhnau Hansen

    -

    Relevant debat du starter her Tom. Men som det også allerede har været fremme i nogle af vores mere seriøse medier, er det så bare et mærkeligt sted, at Venstre har sat sin kampagne ind. For langt hovedparten af de 18.000, der vil tabe penge på at tage et job til mindstelønnen, findes i dagpengesystemet og ikke i kontanthjælpssystemet. Og så er det da dagpengereglerne, Venstre burde starte en diskussion om, og ikke “moderne kontanthjælpsloft”, som de kalder det.

  16. Af Frank A

    -

    @ pn

    Du har ret – man tror det er løgn at en HKer har 17500 pr måned.

    Desværre er det virkelighed inden for visse dele af butiksfagene.

    @ mj

    For mig at se, er du et atypisk menneske.

    Har faktisk lidt ondt af dig – helt oprigtig snak, at det ikke i det mindste er en del af dine kollegaer du har det sjovt og fornøjeligt med.

    Men som sagt – mindes ikke at have mødt det – men har måske være benådet med priviligerede jobs – det kan jeg omvendt godt se.

  17. Af Anders Madsen

    -

    Så må man jo få lønningerne op og få skatten ned på lønmodtagere – lav- og middelklassen skal lettes.

    Omvendt er der bankerne og de rige der har scoret kassen de sidste 15 år.

  18. Af r. vangkilde

    -

    LØNNEN ER I KONKURRENCE! – på den globale scene, og prisen på arbejde er under angreb udefra ELLER, når lønnen er en vare og ydelse, og når fly personalet vil strejke handler det om konkurrence på fly billetten, og den globale tilpasning eller fallit, MODSAT velfærdstaten der vil bevare monopolet igennem skatter- og afgifter, bliver problemet jo, at politikerne ikke tør skrue ned for væksten på de offentlige finanser, fordi demokratiet mangler funktionalisme.

  19. Af Finn Bjerrehave

    -

    Måske skulle borgerlønnen indføres, og samfundet fik ens vilkår, og disse sjove historier foruden.
    Danmarks arbejdsmarked er nemlig opdateret af EU arbejdskraft, fungerer optimalt, og alle er tilfredse.
    Denne situation, fortæller nemlig, den villige arbejdskraft, fuldt ud afløser en utilpasset lokal arbejdskraft, og borgerløn, skal være vejen fremover, og opgaverne i vores erhvervsliv, bliver udført, til samfundets bedste.

    Globalisering og borgerløn. Finn Vig

  20. Af Anders Madsen

    -

    Kunne Berlingske iøvrigt ikke hæve kvaliteten og ikke så entydigt være en filial af VK?

  21. Af Janus Mortensen

    -

    Hej Tom.
    Jeg går ud fra at du bruger eksemplet med børnepasning ud fra at der er mange lavtlønnede jobs der indeholder skiftehold og natarbejde. Så skulle de vel helst også få nogle tillæg, for at arbejde under de vilkår. Men det er vel egentlig ikke det vigtige, det er sjovt som så meget af debatten går på hvad kontanthjælpsmodtageren får, i stedet for hvad lavtlønsmodtageren burde få. Kunne man tænke sig at der var nogle der måske burde få lidt mere i løn. Rengøringskonen der gør direktørens kontor rent når han er gået hjem. Cafemedarbejderen der langer kaffelatten over disken, og kassedamen der sørger for at karrieremennesker også kan handle efter 20. Er klar over at det aftalesystem vi har i dag skærmer politikerne fra at gå ind i den debat, og lægger ansvaret over på trepartsforhandlingerne. Måske netop derfor kunne det være interessant med en lovbestemt mindsteløn, så længe den peger den rigtige vej. Det eneste gode ved venstres forslag er, at de vil sænke skatten på de lave indkomster, det bliver spændende at se hvordan det rent skatteteknisk skal gå til.

  22. Af Mads Jensen

    -

    Frank A

    Du behøver sådan set ikke have ondt af mig, jeg er bare introvert og ikke behov for samvær.

    Hele min pointe var egentlig bare at, i den her debat handler det i bund og grund om at man kan skrive tingene på sin selvangivelse før at de er relevante. At du og mange andre har stor glæde af dine kolleger er jo kun en bonus for dig som heldigvis ikke kan beskattes.(endnu, jeg er sikker på de nok skal finde på en afgift til det på et tidspunkt)

  23. Af Frank A

    -

    @ mj

    Bevares – det skal skam være tilladt at være introvert.

    Jeg kiggede bare på det med mit perspektiv.

    Når lønnen/understøttelsen/kontantjælpen bliver lav nok, kan man jo som du siger heller ikke betale husleje, mad, el og varme, med godt socialt samvær på arbejdspladsen.

    Det er så bare ikke den diskussion TJ rejser her.

  24. Af Thomas Jensen

    -

    Det er for sølle, at et stort parti som Venstre altid sparker nedad. Det er efterhånden blevet partiets eneste issue, at hetze og tale hadsk om indvandrere og arbejdsløse. Hvis du taler grimt om andre mennesker og behandler dem grimt begynder de på et tidspunkt også at opføre sig grimt. Hvad med at tale folk op?
    Jeg læste om en dansk studerende, et adoptivbarn fra Sri Lanka, som havde boet hele sit liv i Danmark og følte sig pæredansk. Hun blev for nylig stoppet af tre unge mænd på Nørrebrogade, som råbte til hende at hun skulle skride hjem, hvor hun kom fra, hvorefter de spyttede på hende.
    Kunne det tænkes, at det skyldes den hadske og aggressive tone anført af Venstre(Støjberg) og DF, som har præget Danmark igennem de seneste 10 år hvor det er blevet legitimt, at lægge bestemte befolkningsgrupper for had.
    En almindelig russer i Moskva sagde det samme om Putins Rusland, at atmosfæren i Rusland var blevet nationalistisk, hadsk og aggressiv.

  25. Af Frank A

    -

    @ thj

    Et er den nedladende holdning overfor de laveste grupper i samfundet.

    Det andet er den flossede moral som partiet omgiver sig med.

    Fergo kunne give sin præstemand lønforhøjelse selvom der var løn- og ansættelsesstop i folkekirken.

    Hjort kunne forvanske tal som beskæftiglsesminister,.

    Begge uden de mistede deres ministerjob.

    Nu her seneste forsøg på talmanipulation. Husker også Thor P forsøgte med talmagi overfor sygeplejerskers løn, hvor han lagde alle udgifter – feriepenge AUD, AER sammen og præsenterde det som sygeplejersker geninemsnitsløn. Folk faldt i med begge ben og forargelsen var stor.

    Her med kontanthjælpmodtagere, gik den så ikke. Venstre er til grin på de sociale medier. Løgnen var alligevel for TYK

  26. Af Andreas østerbye

    -

    Hvis man har brug for et 4 zoners buskort har man også over 12 km på arbejde, hvorfor man Kan får et fradrag.
    Hvis man betaler et fagligt kontingent kan dette trækkes fra.
    Der er mange dagpengemodtagere der, når de får arbejde, vil gå ind og tjene langt mere end en mindsteløn, hvorfor det heller ikke er muligt her at lave en entydig sammenligning.

  27. Af Bent Rasmussen

    -

    Undskyld mig, kontanthjælp er vel ikke noget man bare kan vælge til hvis man ikke “gider” arbejde. Der er vel forhåbentlig også en del krav der følger med om nyttejob og aktivering af forskellig art. Ingen på kontanthjælp er vel fredet og bare kan passe sig selv, uden krav. Tager jeg fejl?

  28. Af Lars Lorenzen

    -

    Ventre ledes af en lurvet formand der bakkes op af Cepos, Berlingske og resten af den sorte blok der fordrer befolkningen med disinformation.

    Det er som Fox News i USA.

    Føj for pokker.

    “Venstres kontanthjælp-familie har 1600 kroner tilbage efter faste udgifter
    Familien på kontanthjælp i Venstres kampagne har et meget beskedent beløb tilbage efter faste udgifter, viser beregning.”

  29. Af Søren Revser

    -

    Lars Løkke gider altså ikke være statsminister, Det er simpelthen for meget arbejde.
    Det kan han selvfølgelig ikke melde ud offentligt, men man skal da være mere end almindelig naiv, hvis man ikke kan læse det mellem linjerne.

    Så for ham er situationen rent win win.

    Skulle han alligevel være så uheldig, at blive statsminister; så vil det blive en kort optræden, inden han af familiære hensyn(som det hedder i disse kredse) overlader posten til en anden.

  30. Af V. Hansen

    -

    Fordi Lars Løkke råber højt, betyder der jo ikke, at han har ret, og Tom Jensen tramper ligeså uelegant videre rundt i fordommenes spinatbed.
    Han har indrømmet en fejl i sit regnestykke, og er blevet gjort påmærksom på et par stykker mere, der fuldkommen gennemhuller hans regnestykke.
    Her vil jeg gøre opmærksom på endnu en. For han glemmer, vi stiller krav om aktivering. Det vil sige, kontanthjælpsmodtagere har også udgifter til transport, arbejdstøj og frokostpakke. De kan imidlertid ikke selv vælge ud fra, hvad der er praktisk i forhold til hverdagen. De er tvunget til at tage, hvad der forlanges, hvilket også kan være dyrt.
    Udover at jeg synes Venstres kampagne er usmagelig og kun udstiller et forkvaklet liberalt menneskesyn., kan jeg kun grine af, At det er lige netop Lars Løkke, der frækt kører valgkamp på så lille en gruppe. Alt den stund, at han på trods af sit generøse eftervederlag og løn fra folketinget, har forlangt, at få 600.000- mere fra partikassen for selv at have råd til leve som han mener at have krav på. Venstres partikasse består af penge fra medlemmer og skatteydere, så hvem, snyder hvem?
    Jeg tror ikke folk generelt havde problemer med at det var nødvendigt at holde hånden under dem, der er ramt af arbejdsløshed, ikke før Venstre gjorde det til en mærkesag. Gruppen er så lille, at det ikke kan være pengene de går efter, så man skal nok læse mellem linierne for at finde den reelle grund.
    Hvis vi endelig skal se på urimelige indtægter, kunne vi starte i folketinget. Hvordan kan nogle medlemmer passe det arbejde, både vi og overførselsindkomstmodtagere betaler dem for at få udført, og samtidig passe deres private virksomhed , eller fuldtidsarbejde rundt om i kommunerne? Skal vi bruge samme vægt her, tror jeg deres timeløn som folketingsmedlem nok vil forarge nogen. De har jo kun de samme 24 timer i døgnet til at passe deres arbejde, og ellers har vi vel også ret til at forlange fuld fokus, på det arbejde vi betaler for. Hvilken privar virksomhed ville acceptere at betale løn for fuld tid, og kun en mindre del af dagen.
    Jeg har aldrig opfattet Venstre som et nationalt overklasseparti. Den opfattelse rykker Partiets udmeldinger for tiden godt nok til.

  31. Af Anders K.

    -

    Helt enig Tom.

    Der hersker i debatten en grundlæggende formodning om, at det store flertal af de der er arbejdsløse, ønsker at arbejde, dels som følge af den større indkomst, som naturligvis er en vigtig faktor, men også for at blive en del af et fællesskab, få daglige sociale kontakter udenfor hjemmet, samt for at opleve den positive følelse af at kunne bruges, være en del af samfundet om du vil.

    Denne formodning holder måske stik, for de fleste, som derfor også gerne ville tage et arbejde, selv hvis nettosummen, hvordan den så end beregnes, skulle vise sig at være negativ.

    Men for de der egentlig ikke ønsker et arbejde, eller har fælleskaber udenfor arbejdet, er det ikke nok med en lille økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Og slet ikke hvis man med det man får, egentlig er i stand til at opretholde en fornuftig levestandard.

    Det egentlig spørgsmål, for at få fat i denne gruppe er; hvor meget ekstra ville der skulle til, netto hver måned for at aktivere dem. Er det 1.000 kr. om måneden ekstra, som folk vil arbejde 37 timer om ugen for, Er det 2.000 kr. , eller 5.000 kr. Min fornemmelse er, at vi taler om betydelige beløb, nok minimum 4-5.000 kr. netto før det for alvor bliver attraktivt. Hvis dette er korrekt, taler vi altså om, at for at få fat i denne gruppe, skal de tilbydes et job der giver en månedlig bruttostigning på i nærheden af 10.000 kr.

    Det kunne være hjælpsomt med nogle undersøgelser der påviste dels; hvor stor er denne gruppe, og er de ca 10.000 kr. det rette beløb. Men den kommer nok ikke på banen på regeringens initiativ, idet de jo i denne gruppe har 800.000 sikre stemmer.

    Pudsigt nok ser man en af verdens laveste rater af nystartede firmaer i danmark, hvor man i lande med lavere kontanthjælpssatser, ser betydeligt højere frekvens i nyopstartede virksomheder.
    Man skulle jo ellers tro, at i det land hvor du lander blødest hvis du fejler, ville du se den mest risikovillige befolkning, men det modsatte er altså tilfældet. Man venter på at tilbuddet kommer, eller sender ansøgninger til eksisterende virksomheder.
    Dette kunne jo tyde på, at det i nogen grad er vores kontanthjælpssystem, der er så gavmildt, at det faktisk er medvirkende til at skabe borgere der fravælger risiko, og tilvælger bekvemlighed.

  32. Af Dunkupunk Tænketank

    -

    Prøv lige og høre jer selv. En skrue uden ende. Det er lige det toppen vil ha. Vi er alle enige i at vi som menneske er lige værd. Det vil sige at vi alle burde får samme løn. Prøv fx at få politikerne til at arbejde for samme løn som de lavtlønnede. Så tror jeg på samfundets moraler og normer. hvis de vil gør det… Ja så tror jeg på det er socialt at går på arbejde osv… Bla bla bla..
    Tro mig vi er i den moderne tid men vi har stadig slaver der er blevet moderniseret og påvirket til at tro de har fri vilje til at vælge fra samfundets arbejdsskuffe, og manipuleret til at få dækket de basale behov på arbejdet. at de gør en forskel . vi er blevet individualiseret fra alt og alle…. Ja selv fra konen som så bliver ex. Og børn på halv tid . Menneskets indre behov som har været gældende i millioner af år kan ikke bare ændres på 100 år. Næ nej vi er blevet omprogrammeret til at får dækket behov på arbejdet.
    Og vi har så Herrer der er på toppen af poppen, som får mange gange mere i løn end proletariatet.
    Tag jer sammen, åben øjnene og lad ikke andre træde på borgere der er på kontanthjælp fordi alle vil lave noget hvis de giver mening. Og penge er ikke et måleinstrument for hvor godt et menneske du er. Alle giver noget til samfundet bare ved at være født på jorden. Tænk over dem der er på kontanthjælps tipoldebørn. De kan være at de er dem der er med til at redde verden. Man ved aldrig. Lad være med at ku og se en meter fra snuden ligesom en hund. Lad være med at dømme. bare være her og nyd vores moder jord og gør det behageligt forhinanden. For der er en mening og det er ikke kun penge på bundlinjen. Alle har lige ret Spørg toppen om de vil lønforhandles ned

  33. Af mikael bruus

    -

    Befordringsfradrag.
    Pensionsopsparing.
    Lønmodtagerfradrag.
    TOM JENSEN

    Lilleøer har ondt i røven over en mindsteløn på 110 kr. og andre har ondt i røven over kontanthjælpen.

    Må de finde sammen og gensidigt bekræfte hinanden i hvor slemt de har det, her udløser deres ondt i røven kun foragt.

  34. Af Lasse Ljungholm

    -

    Psykologiske undersøgelser viser, at penge er en af de faktorer, der har den laveste motivationseffekt på ansatte. Derfor fokuserer erhvervslivet på helt andre ting, som fx medindflydelse (bare for at tage en faktor). Burde man ikke debatere om der for arbejdsløse ikke var andre faktorer, der i højere grad ville motivere? jeg kunne komme med følgende bud: medindflydelse, følelsen af at være en del af fælleskabet, føle sig normal, selv have ansvaret over og insflydelse på eget liv, slippe for umyndiggørelse, have en betydning for nogen eller noget.
    Det er den mindst betydningsfulde faktor der styrrer debatten hver gang den kommet op nemlig den økonomiske. Det kunne tænkes at det skyldes at det er økonomer man spørger. Hvad med at inddrage, psykologer og sociologer? måske der så ville komme nogle mere givende perspektiver med en større effekt til følge

  35. Af Ib Skaale

    -

    Men hvorfor er der ingen der beskæftiger sig med de forhold der ikke direkte er målbare I kroner, men som følger med et arbejde. Nogle eksempler er julegave, mobiltelefon, PC, indkøbsaftaler, adgang til praktikplads til børnene, handel mellem medarbejdere, byte tjenesteydelser medarbejdere imellem, personalegoder som adgang til autoværksted, fitness, bredbånd hjemme, arbejdstøj som også må bruges privat, værktøj som må bruges privat, gratis lån af trailer, adgang til diverse værksteder, kunne få diverse materialer…………….

  36. Af Arne Jensen

    -

    Debatten om hvor meget vi skal stramme skruen for at alle er økonomisk motiverede for at arbejde fylder mig altid med en stille undren, fordi jeg savner svar på et enkelt simpelt spørgsmål: Hvem skulle egentlig ansætte disse mennesker, eller købe deres ydelser, hvis de skulle vælge at blive selvtændige. Jeg tror at de færreste arbejdsgivere ville ansætte medarbejder, hvis svaret på spørgsmålet “hvorfor vil du gerne arbejde her?” er noget i retning af “fordi kontanthjælpen er for lav”. Og jeg tror en selvstændig med en tilsvarende motivation vil have meget svært ved at finde kunder.

    Den tidligere Metalformand Georg Poulsen talte undertiden om livskunstnere: de måske 5 % af befolkningen, som kan være guld værd, men som ikke kan passes ned i vores calvinistiske arbejdsmoral.

  37. Af Thomas Rasmussen

    -

    Ja – antallet af samfundsnassere er snart i flertal herhjemme og derfor er de selv med til at grave deres egen grav da intet land på sigt – hverken Danmark eller Grækenland – har råd til så høje overførselsindkomster at det ikke kan betale sig at arbejde. I sidste uge kunne vi læse at mange bistandsklienter iflg. Danmarks Statistik får mellem 300.000-350.000 om året – så hvorfor skulle disse arbejdssky elementer dog søge et arbejde? Og de betaler end ikke AM-bidrag på 8% af deres bruttoindkomst! De mennesker som hver dag står tidligt op og kører på arbejde bliver dybt uretfærdigt behandlet i forhold til samfundsnasserne! Jeg har selv arbejdet i verdens dyreste offentlige sektor og observeret hvordan disse nassere bruger alle mulige undskyldninger for ikke at påtage sig et job – f.eks. i rengøringsbranchen eller inden for gartneri eller landbrug eller restaurantbranchen hvor der er masser af jobs at få. Selv vores aviser og reklamer bliver i vore dage delt ud af østeuropæere! Disse uduelige Jobcentre og sociale myndigheder passer bare ikke deres jobs! Der er over 100.000 østeuropæere som arbejder herhjemme på danske overenskomster – så hvorfor er det ikke danske ledige som har disse jobs?

  38. Af Peter S

    -

    Løsningen er enkel. Hvis du er på kontanthjælp og får anvist et job kan man ikke sige nej. Gør man det ryger kontanthjælpen.. Man kunne også sænke satserne efter 12 måneder, så incitamentet til at tage et arbejde øges.. Udgangspunktet må være at man skal yde før man kan nyde…

  39. Af Allan Nielsen

    -

    Jeg har levet fedt på overførselsindkomst siden starten af 1990’erne, har startet i arbejde et par gange, den ene gang cirka 6 måneder hvor jeg opnåede at få hygiejnebevis, holdt op fordi det er mig imod at betale skat, som går til uintegrerbare velfærds emigranter og asociale nassere som mig, men når vi nu har et socialistisk nasserøvssamfund, hvor man kan leve fedt af ikke at arbejde, og der er nok der vil arbejde og betale for os, så hvorfor arbejde og betale skat?

  40. Af Morten Madsen

    -

    Faktuelle fejl og unøjagtigheder er gennemgående:

    Transport: Der er de færreste steder i DK at der er 4 zoner inden for 12 km. Der i øvrigt taget højde for transportudgifter i øims forskelbeløbsmodel. Så det er ikke ekstra penge der skal findes.

    Fagligt kontingent: i beregning er der indregnet i forskelbeløbet at der indbetales både a-kasse og fagforening – der skal ikke findes nye penge. En kth modtager er typisk heller ikke medlem af en a-kasse, for så var vedkommende nok i job eller på dagpenge

    Børnepasning: du opfinder bare et beløb på 1.000kr uden dokumentation. Da det er tale om et Kth par i beregningen, vil den anden ledige person kunne passe børnene. Det er i øvrigt de færreste familier der bruger 12.000 årligt på en barnepige. Ofte vil det være en bedsteforældre, der tager børnene. Altså sjusk med tallene.

    Tøj: Det er fuldstændig valgfrit, om man vil investere i dyrt tøj. Du går måske i dyre jakkesæt, men personer i kth ægtepar er formentlig ikke i dette segment. De vil typisk kunne tage lavlønsjob, fx i netto eller lign

    Mad: den anden kth modtager kan vel handle ind? Elendigt argument ift den konkrete problemstilling

    Skat: der er i rådighedsbeløbet og gevinsten ved at tage et arbejde taget højde for beskatning, så det ikke noget ekstra. Du bliver ikke beskatte to gange

    Altså er din beskrivelse i bedste fald misvisende, i værste fald i direkte modstrid med rakte. Det er en ommer, Tom Jensen. Set dig bedre ind i tallene bag, inden du kloger dig på det.

  41. Af Casper Jensen

    -

    Det er jo langt ude Tom Jensen, det er jo sådan noget køkkenbordssnak du kommer med her.

    Du siger at mennesker i arbejde bruger flere penge på mad og flere penge på tøj til arbejde end mennesker som at der ikke er i arbejde. Du kan jo ligeså godt begynde at lægge toiletpapirspenge oven i dem der går på arbejde, fordi de skider flere gange om dagen pga dit påståede madforbrug.
    Og penge til tøj på arbejde, hvor pokker tror du at de skal arbejde henne? Det er vidst begrænset hvor fin i tøjet man skal være til et arbejde til 18000kr Brutto pr måned.

    Men ak ja, de borgerlige partier skal jo have noget at gå til valg på! De kan jo ikke gå til valg på økonomi, der har de jo vist deres værd i 10år uden held!

  42. Af Kristian Andersen

    -

    Har du hørt om begrebet “kørselsfradrag”? Der faldt din pointe vist til jorden 😉

  43. Af Anders Madsen

    -

    @ CASPER JENSEN

    Der er så meget Tom Jensen ikke forstår i sin indskrænkede verden.

  44. Af MV Jensen

    -

    Utroligt nok kan nogle åbenbart blive forarget over at få nogle af de økonomiske “ulemper” ifm arbejde beskrevet. Man kunne iøvrigt også argumentere for det urimelige i at kantinemaden ofte betales pr. vægt og ikke pr. portion, da det jo er yderst sjældent at man får løn pr. kg.
    Det mest rimelige ville (desværre) være hvis offentlige ydelser – også ydelser som uddannelse lægeydelser ol. til en vis grad hang sammen med omfanget af ens skatteindbetalinger.

  45. Af Janus Mortensen

    -

    Hej MV JENSEN

    Hvordan forestiller du dig den rimelighed skulle opnås. Hvordan skal “ydelsen” uddannelse fordeles, i mange tilfælde ved du jo ikke hvad folk kommer til at betale i skat, før efter deres studier er forbi. Mange ved jo først hvilket job de havner i hen ad vejen. Hvad med lægeydelser, så hvis du er heldig ikke at få en af de dyre sygdomme som kræft, så er der ikke noget problem, også selvom du er kassedame. Men hvis du rammer en sygdom der kræver livslang behandling, så kan kun de højeste indkomstgrupper være med, resten må forgå. Det værste ved den logik, hvis man fører den over på alle de ting som velfærdsstaten tilbyder er, at den er blind over for helhedstanken. Den er blind over for at et livsforløb ikke er givet på forhånd, at livet er usikkert og der derfor skal være stor sikkerhed for så mange som muligt. Desuden kunne en mand som Lars Larsen jo ikke sælge sine dyner, hvis ikke der var en stor grupper af mennesker der grundet at de ikke skal betale for sygdomme, uddannelse, børnepasning osv. har råd til, flere gange i deres liv at købe ind i Jysk. Ikke alle har råd til silkelagener, edderdunsdyner og senge til 50.000. Kort sagt, det du kalder ydelser, er investeringer vi alle laver for at hjulene drejer velsmurt rundt.

    VH Janus

  46. Af j b

    -

    Og landbrugsstøtten..?

  47. Af Anders Madsen

    -

    Selv BT kalder Venstres kampagne uden format.

    http://blogs.bt.dk/leder/2015/03/05/helt-uden-et-nodvendigt-format/

  48. Af Peter Morthorst

    -

    Skattesystemet bør indføres med et nyt bundfradrag.
    Der skal laves et regnestykke over, hvad man i alt kan få når man er på offentlig forsørgelse..
    Det nye bundfradrag skal så være så stort at man får mindst 2-3.000,- kr. mere om måneden efter skat ved fuld beskæftigelse. Længere er den ikke.

    Nogle mener at der er en masse fordele ved at være på arbejde fx. socialt samvær, men dette har man jo også mulighed for når man ikke er lønmodtager – mange bruger da tiden på golf, fodbold oa. sport samt sort arbejdefor det har man jo meget mere tid til, når det offentlige sponsorer med overførselsindtængter og alle mulige andre støtteformer.

  49. Af poul pedersen

    -

    Man glemmer ofte, at med et lavtlønsjob, har man mulighed for at søge anden beskæftigelse til en højere løn.

    Kan det betale sig at søge et job som stewardesse til kr. 20.000 månedlig? Overskuddet er måske minimalt, men efter 10 år får samme person kr. 30.000 mdl. Så på sigt er det en rigtig god idè.

    Ingen, der har været en årrække på arbejdsmarkedet, arbejder for mindstelønnen.

    Diskussionen om fortjeneste ved arbejde, er efterhånden kørt helt af sporet.

Kommentarer er lukket.