Charlie Hebdo-terroren og de farlige spørgsmål

Af Tom Jensen 45

Fem dage er gået siden massakren på Charlie Hebdo og tre dage siden de efterfølgende gidseldramaer fredag to steder i og omkring Paris. Som man næsten kunne forudsige, gik der mindre end 24 timer fra det første terrorangreb, før diverse meningsdannere, politikere og mediefolk også i Danmark var i totterne på hinanden om, hvordan det passerede skal tolkes. Hvordan man skal reagere. Om ytringsfriheden nu også er truet. Og så videre.

På den ene side kan det være nærmest trættende at se diverse positioner fra Muhammed-krisen mere eller mindre genopført også i den danske debat. På den anden side er det vel en kerne i det frie demokrati: At folk der den ene dag kan gå arm i arm og erklære, at “de er Charlie Hebdo”, den næste dag kan fare (verbalt) i totterne på hinanden om hvorfor og hvordan.

Selv har jeg tilbragt det meste af perioden på langs med influenza. Det er en position som er velegnet til eftertanke. Her er mine bud på nogle af de mest presserende spørgsmål, som terroren i Frankrig har rejst de seneste døgn:

 

Har terroren noget at gøre med islam?

Ja, terroren har selvfølgelig noget at gøre med islam. Folk der fremfører andet bilder sig selv og omverdenen noget ind. Det betyder ikke, at terroren har at gøre med hele islam eller alle muslimer, på ingen måde. Men den islamiske verden og de muslimske samfund har især de seneste 35-40 år, og i hvert fald siden Khomeinis iranske revolution i 1978-79, været belastet af en tilsyneladende voksende islamistisk bølge, som radikaliserer dele af religionen og dele af de muslimske miljøer. Islamismen har og har haft forskellige ansigter og konsekvenser, fra wahabismen og Det Muslimske Broderskab over Talebans magtovertagelse i Afghanistan og efterfølgende husly til Al-Qaeda og sidenhen adskillige terroristiske bevægelsers fremvoksen. Senest Islamisk Stat, som sideløbende med sine kidnapninger, halshugninger og trusler mod Vesten har erobret store territorier i Syrien og Irak.

Men vi må gøre os klart, at islamismen også findes her, midt i blandt os, til tider blandt mennesker, der som gerningsmændene i Paris er født og opvokset i Vesten. Umiddelbart før attentatet i Paris var det DRs dokumentar om Grimhøj-moskéen i Aarhus, som på meget konkret vis anskueliggjorde dette for os danskere. Og er man alligevel i tvivl, kan man overveje at se dette interview på amerikanske Fox News med den radikale britiske imam Andem Choudary om Charlie Hebdo-angrebet. Så naturligvis er det umuligt at afkoble terroren i Paris fra islam. For det er islam, som har fostret islamismen. Ingen ville vel drømme om at påstå, at eksempelvis den iranske fatwa mod forfatteren Salman Rushdie i 1989 intet havde med islam at gøre?

 

Er Charlie Hebdo et problem for alle muslimer?

Det er præcis her, det er vigtigt at skelne. Islam er en religion. Islamismen er en politisk udgave af islam som på den ene eller den anden måde går ud på, at staten og alle dens institutioner bør indrettes efter islamiske forskrifter. Altså sharia.

En religion eller dens fundamentalistiske politiske ideologi er imidlertid ikke det samme som alle muslimer. Man kan ikke holde den enkelte muslim ansvarlig for, hvad der måtte ske i religionens eller ideologiens navn. Man kan derfor heller ikke meningsfuldt kræve, at hver enkelt muslim skal tage offentligt afstand fra terroren. Derimod kan man undre sig over de muslimske organisationer eller bevægelser, som har valgt ikke at gøre det.

Men som Berlingske skrev på lederplads søndag har muslimer ikke særrettigheder som gør, at præcis deres profet eller religion ikke må krænkes eller udsættes for satire. Omvendt har de heller ikke nogen særpligt til at tage afstand fra eksempelvis terroren i Paris. Ligesom det heller ikke giver nogen mening at koble alle katolikker personligt til pædofile overgreb, alle mænd til kvindeundertrykkelse eller alle hvide, kristne nordmænd til Anders Behring Breivik.

Den afgørende skelnen her er imellem ideer og individer. Kampen står mod en fundamentalistisk, politisk fortolkning af islam. Ikke mod muslimerne generelt – eller individuelt.

 

Er der en berøringsangst over for præcis islamisk fundamentalisme?

Ja, det er der stadig. Netop fordi man – særligt på venstrefløjen – endnu ikke tilstrækkeligt evner at skelne mellem kampen mod fundamentalismen og et had mod muslimer eller fremmede i det hele taget. Det er til gengæld også fair at sige, at dele af højrefløjen ind i mellem bidrager til, at nogen kan have svært ved at skelne. Men som det flere gange er påpeget, er Charlie Hebdo et venstrefløjsmagasin, som voksede ud af 68-oprøret, og som har opgøret med autoriteter – alle autoriteter – som sin mission. Herunder opgøret med religioner og religiøse dogmer.

Evnen og viljen til at skelne mellem dette og en systematiseret jagt på en svag minoritet er heldigvis voksende, også på venstrefløjen, selv om der findes spektakulære eksempler på, at tingene stadig blandes godt og grundigt sammen – se blot her eller her.

Problemstillingen handler for mig at se om blindhed. Man har fastlåst sig i dén forestilling, at islam i vores samfund udgøres af en muslimsk befolkningsgruppe, der alene er en svag minoritet. Derved har man gjort sig blind over for den kendsgerning, at dele af den selvsamme gruppe er islamistisk. Er blevet eller ved at blive radikaliseret. Man lukker øjnene for det, fordi erkendelsen heraf vil indebære kritik af mennesker, man alene anser for svage. Man så det i sidste uge, hvor debatten omkring Grimhøj-moskéen lynhurtigt kom til at dreje sig om, at de ledende imamer og moské-formanden her da også har deres ytringsfrihed. Ja, naturligvis har de det. Moskéens formand Oussami El-Saadi satte jo ligefrem trumf på ved at erklære, at han jo brugte sine rettigheder, sin ytringsfrihed, til at tale for dens afskaffelse. For den islamiske shariastats indførelse.

Ja, han har sin ytringsfrihed. Men er dét den centrale diskussion, når det handler om fundamentalismen i vores midte? Radikaliseringen blandt nogle muslimer? Strømmen af krigere, der er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe med IS? Naturligvis ikke. Problemstillingen er, at vi endnu ikke i tilstrækkeligt omfang har fundet veje og midler til at bekæmpe denne radikalisering, som selvfølgelig er en særskilt udfordring for et åbent, demokratisk samfund med fuld ytringsfrihed for alle.

 

Har terrortruslen noget med indvandringen at gøre?

Ja, selvfølgelig har den det. Uden de seneste 50 års relativt massive indvandring af mennesker med rødder i Mellemøsten havde problemstillingen indiskutabelt været en anden. Den var næppe forsvundet; men hvorfor lyve for os selv? Hvorfor ikke indse, at indvandringen er en faktor, der forstærker dette problem? Alene fra 1990 til 2010 fordobledes den muslimske befolkning i Danmark fra 109.000 til 226.000.

Heller ikke her bør konklusionen på nogen måde være, at muslimer følgelig bør jages eller ses skævt til. End ikke, at der bør sættes en stopper for al muslimsk indvandring, selv om nogen politikere efter Charlie Hebdo-massakren har talt for det – på den ene eller den anden måde.

Men en markant indvandring på relativt kort tid af mennesker, der kommer fra en helt anden baggrund end den danske, forstærker indiskutabelt opgaven med at integrere. Den øger også risikoen for, at nogle indvandrere samler sig i reelle parallelsamfund, hvor uformelle regler og love i vidt omfang gælder. Og hvor radikalisering kan vokse frem, uden at det i tide opdages af det omgivne samfund.

Hvis vi ikke i det mindste som samfund erkender dette, er vi da ilde stedt.

 

Er det nødvendigt at gøre op med visse frihedsrettigheder som reaktion på terroren?

Nej, det er det ikke. Det bør netop i en situation som denne være et kendemærke for et frit og åbent samfund, at det holder hovedet koldt. Ikke overreagerer.

På den anden side har et frit samfund en legitim ret til at beskytte sig. Frihed kommer ikke af sig selv. Det er derfor uundgåeligt, at man i den kommende tid kommer til at diskutere alle de dilemmaer, der knytter sig til dette. Hvilken grad af overvågning vil vi acceptere? Registrering af flylister og “intelligent grænsekontrol”, som justitsminister Mette Frederiksen har foreslået? Forstærket registrering og logning af danskernes færden på internettet, som Rigspolitiet med Justitsministeriet i ryggen allerede barslede med umiddelbart før angrebet i Paris? En yderligere opstramning af flygtninge- og indvandrerpolitikken med det sigte, at folk der kommer til Danmark, i videst muligt omfang skal være mennesker, som kan og vil bidrage til dette samfund?

Alle er spørgsmål, som nu vil komme på dagsordenen. Og der vil komme stramninger. Det kan der også være behov for, uanset om de handler om PETs beføjelser eller udlændinge- og integrationspolitikken. Men det er til gengæld af afgørende betydning at holde øje med, at disse stramninger ikke ender med at kollidere med grundlæggende frihedsrettigheder. Ikke mindst det helt fundamentale, at folk som allerede er kommet til Danmark og har fået dansk statsborgerskab naturligvis har de samme rettigheder som alle andre danskere. I enhver henseende.

 

Er ytringsfriheden under pres?

Man skal være ualmindeligt stivnakket for ikke at forstå, at det naturligvis er tilfældet. Ytringsfriheden er absolut under pres. Ikke den formelle ytringsfrihed, som fremgår af Grundloven, og som sikrer mod indførelsen af censur. Men den ytringsfrihed, som betyder, at mennesker føler sig frie til at tale, skrive og tegne om alle tænkelige emner uden at skulle frygte for at blive udsat for ubehageligheder, trusler, vold eller terror.

“Vold virker”, skrev Jyllands-Posten i sin leder forleden som forklaring på, hvorfor avisen ikke – i modsætning til Berlingske og en række andre aviser – optrykte Charlie Hebdo-forsider og -tegninger efter terroren i onsdags. “Vi har levet med frygten for et terrorangreb i ni år, og ja, det er forklaringen på, at vi ikke genoptrykker Muhammed-tegninger, hvad enten det er vores egne eller Charlie Hebdos”, hed det, og det er jo ærligt og et godt afsæt til en bredere erkendelse af at ja – ytringsfriheden er under pres. Hvilket der til stadighed har været fremtrædende meningsdannere, som har benægtet.

Ikke alle aviser er i Jyllands-Postens særlige situation, hvorfor der som nævnt også var en lang række andre aviser, der uden JPs nødvendige hensyn til egen sikkerhed valgte at trykke tegningerne fra Charlie Hebdo. Den dag kan også komme, hvor det er relevant atter at trykke JPs oprindelige Muhammed-tegninger. Det findes der ingen danske medier, som afviser muligheden for at gøre – end ikke Politiken, uagtet det horrible juridiske forlig med profeten Muhammeds angivelige efterkommere for fire år siden.

Men der varetages særlige procedurer og overvejelser, især når bestemte emner tegnes. Det ville være løgn at benægte dette. Og dermed har truslerne og volden naturligvis haft effekt. Og ytringsfriheden er sat under pres, og selvcensurens åg har sænket sig over os.

 

Må alle finde sig i hån, spot og latterliggørelse?

Det var jo det oprindelige spørgsmål, som fremgik af den ledsagende artikel i forbindelse med Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne i efteråret 2005. Man må være “rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse”, lød det i daværende kulturredaktør Flemming Roses tekst.

Der var en del – herunder i den første tid jeg selv – der dengang anså publiceringen af Muhammed-tegningerne for at være et unødvendigt stunt. Den diskussion burde forlængst være forbi, for vi tog fejl; den burde have været fortid allerede efter den uro, der for alvor begyndte i den muslimske verden omkring årsskiftet 2005-2006, og som lynhurtigt udviklede sig til det, vi i dag husker som Muhammed-krisen.

Retrospektivt er der ikke andre gangbare konklusioner, end at det dengang rent faktisk lykkedes for Jyllands-Posten at afdække den selvcensur, som siden har bredt sig yderligere i takt med volden, truslerne og terroren, der jo også har ramt herhjemme.

Men dertil må man konkludere, at lige præcis det centrale udsagn – at alle må være “rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse” – står tilbage som den helt afgørende lære nu 10 år senere. Ingen kan påberåbe sig retten til ikke at blive krænket, selv om krænkelseskulturen synes at brede sig – også på områder, der intet har med islamisme at gøre.

Man kan ikke påtvinge andre tavshed i krænkelsens navn. Det er indlysende, at det i sig selv ville være en demontering af ytringsfriheden. Ord er ikke vold. Ord er ord og kan og skal besvares med ord. Man kan ikke kræve af andre, at de skal respektere og leve efter de samme værdier, som man selv lever efter. Man kan ikke påkalde sig særlige rettigheder til ikke at blive kritiseret eller blive udsat for satire. Går et samfund først ud af den vej, af den ene eller den anden årsag, er vore grundlæggende frihedsrettigheder for alvor truet.

 

Er vi alle Charlie Hebdo?

Naturligvis er vi ikke alle Charlie Hebdo. Men i den ophidsede debat her i Danmark i kølvandet på terroren i Frankrig kan det nu godt undre mig, at udsagnet af mange – herunder af studieværten Martin Krasnik i en ellers beundringsværdig verbal afklædning af Politikens chefredaktør Bo Lidegaard i DR2s Deadline – blev taget fuldstændig bogstaveligt som udtryk for, at man var præcis som Charlie Hebdo.

Det var og er der ingen, der er. Der var tale om en sympatitilkendegivelse i en horribel situation. Men “vi” er ikke “Charlie Hebdo”. Vi er dem, vi nu hver især er. Som medier og enkeltpersoner. Der har ret til at tænke, tale, sige, skrive, tegne og publicere det, vi har lyst til og kan stå inde for.

Det er lissom det, det hele går ud på.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

45 kommentarer RSS

  1. Af Hans Jensen

    -

    Svar på de farlige spørgsmål:
    07-08-1998. Terrorangreb på de amerikanske ambassader, Dar Es Salam + Nairobi: 224 myrdede
    Nine eleven 2001. Terrorangreb på WTC, NY, Pentagon og Det Hvide Hus: 2996 myrdede.
    11-03-2004. Terrorangreb Madrids lokaltog: 191 myrdede + 2.050 sårede.
    07-07-2005. Terrorangreb Londons tunnelbane: 52 civile myrdede + 700 sårede.
    15-04-2015. Terrorangreb I Boston: 3 civile myrdede +264 sårede.
    Januar 2015. Terrorangreb i Nigeria: 2000 myrdede af Boko Haram.

    Totalt 5466 myrdede + et meget stort antal skadede og invalide for livstid.

  2. Af Martin Nielsen

    -

    Tak for en glimrende udlægning.

    Jeg har et par bemærkninger. For det første er det en ulykkelig men gennemgående misforståelse, når islam altid omtales som en religion og kun det. Denne udlægning er et af islamisternes stærkeste våben, for man ved, at Vesten vil gå langt for at bevare religionsfriheden.

    Men som alle seriøse islamforskere i tidens løb har fremhævet, er islam meget mere end religion. I virkeligheden fylder det åndelige kun ganske lidt, for islam er såre materialistisk, og det meste handler om, hvad man må, skal og ikke må fra vugge til grav.. Islam er først og fremmest en lovreligion og et herskerværktøj, og det kan ikke gå hurtigt nok at nå til erkendelse af det.

    Når så mange muslimer gerne vil studere jura, hænger det meget sammen med, at islam er jura, jura, og atter jura, der skal understøtte de magtmekanismer, som en høvding har brug for. Hvad enten Muhammed har levet eller ej, er Koranen og de øvrige hellige islamiske skrifter en vejledning og et påbud i at underkaste sig disse mekanismer, der støtter en stærk leder/central magt, og der er taget højde for, at brutalitet skaber angst og underkastelse. Underkastelse er jo et begreb, der går igen i mange forklædninger i den muslimske verden, og det angstprovokerende bruges med stor ekspertise og en brutalitet, der får det til at svimle for mange af os i Vesten.

    Du skriver om integration, men hvad er det? Det er jo et begreb, som enhver frit kan lægge, hvad de vil i, og dette bliver misbrugt på den måde, at forventningerne er alt for lave, og vi derfor får de mange ghettoer, hvor shariaen er den egentlige lov.

    Muslimer fremfører ofte, at de er integreret, hvis de overholder dansk lov, men de fortæller sjældent, at det også af lyst, vane eller pga. sociale pres er meget almindeligt, at de bøjer sig for shariaen, så at vi både har et legitimt og illegitimt retssystem i funktion. Og som om det ikke var nok, har vi en godhedsindustri, der understøtter det illegitime og dermed tilsidesætter Grundloven.

    Efter min mening er det eksempelvis forkasteligt, at vi har tilladt, at der er opstået et sundhedssystem, som frit kan arbejde for illegale indvandrere, uden at disse overgives til myndighederne. Dette er et af eksemplerne på den perverterede humanisme. For ingen er vel i tvivl om, at megen kriminalitet hænger sammen med personer der opholder sig ulovligt i landet.

    Den perverterede humanisme har som gennemgående træk, at den kun tager hensyn til det enkelte individ uanset denne persons gøren og laden, mens den tilsidesætter befolkningens og landets interesserer. Det samme gælder konventionerne, der pålægger dig og mig et stort ansvar for enhver, der kræver asyl og serverer de sædvanlige historier, som menneskesmuglerne har forsynet dem med. Den “universelle” tankegang har pålagt os et ansvar for alle i denne verden, som vi før eller siden segner under, for anderledes kan det ikke være.

  3. Af Niels B. Larsen

    -

    Man ser, at det langt om længe ikke mere er tabu at fremføre, at terroren har sit udspring i islam.

    Det har man så også “kun” været 13 år 112 dage siden 9/11 om at ville indrømme.

    Så mangler vi blot at politikerne agerer på denne nye erkendelse.

    Det kommer nok til at tage en tilsvarende periode og et par tusind yderligere døde europæere før det sker.

    Jeg er enig i, at vi ikke har et problem med alle muslimer og at de fleste er fredelige og civiliserede mennesker. Men der skal altså kun én galning til for at myrde x antal europæere.

    Da de fleste muslimer som sagt er fredelige er Charlie Hebdo naturligvis ikke et problem for alle muslimer. Der findes givetvis muslimer, som om ikke andet så i deres stille sing griner over tegningerne.

    Jeg bygger mit “det kommer nok til at tage en tilsvarende periode og et par tusind yderligere døde europæere før det sker” på, at der stadig er en udpræget berøringsangst hos beslutningstagerne overfor ikke blot islamisk fundamentalisme, men også overfor islam og kritik af muslimske lande.

    At benægte, at indvandringen har noget med den muslimske terror at gøre er jo en del af berøringsangstskulturen, som er særdeles udbredt i de snakkende og de herskende klasser samt i medieverdenen. Den kultur bedes de venligst, men meget bestemt fralægge sig omgående!

    Der er ingen grund til at gøre op med frihedsrettighederne. Men der er særdeles stor grund til at kontrollere, hvem der kommer ind i Europa – og hvad der foregår i muslimske miljøer og ghettoer.

    Naturligvis er ytringsfriheden under pres. For så vidt vi da har ytringsfrihed. Det har vi næppe så længe blasfemi- og racismeparagrafferne består.

    Og ja. Alle må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Utilfredse kan anvende injurieparagrafferne til evt. at blive renset for forkerte udsagn. Det tilkommer ikke statsadvokaten at spille overdommer!

    Politiken og de radikale er bestemt ikke Charlie Hebdoer. En stor tak til Krasnik for at klæde Bo Lidegaard totalt af til under skindet!

  4. Af Ole Jensen

    -

    Da London i 39-40 blev terrorbombet fra luften af en anden totalitær bevægelse, nazismen, mistede titusindvis af englændere livet, og utallige huse blev lagt i ruiner. I sammenligning med det er de fleste terror-aktioner i Europa nutildags temmelig små, selvom der dog har været nogle rigtig grimme ind i mellem. Englænderne overgav sig ikke, men gav igen med samme mønt, og det nazistiske monster blev besejret.

    Men selvom de fleste terror aktioner i England, Frankrig, Holland, Sverige, Spanien og andre steder siden 1980 har været relativt små eller helt mislykkede, udelukker det på ingen måde at de snart kan blive store og “vellykkede”, eller meget, meget talrige. Det bør nu være slut med at bortforklare og bagatellisere. De røde og radikale partier og indvandringsindustrien bør pakke sammen med deres naive og kortsynede politik , og bør se at komme til fornuft.

  5. Af Niels B. Larsen

    -

    Jeg er i ét og alt enig med Martin Nielsen – 12. januar 2015 14:43.

  6. Af hans andersen

    -

    Kan man bebrejde terrorister at de følger deres overtro ? Nej vel
    Kan man bebrejder politikere at de importere terrorister, ja i hvert eneste mord begået af importerede terrorister er de importansvarlige politikere medskyldige.
    At islam og terrorisme er uadskillelige burde 1400 års erfaring have lært selv de tungnemme, men hvis den danske befolkning ikke vil ende på samme måde som armenierne i Tyrkiet, må man tage hånd om problemet.

  7. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Dette spørgsmål stillede jeg på facebook til en kendt venstrefløjsdebattør forleden og blev svinet til i en grad af både ham selv og hans facebook venner, at jeg trak mig fra debatten: “Hvordan kan det være, at du ikke er i stand til at fordømme et terroranslag begået af muslimer, men gerne går i rette med jøder og kristne? Hvordan kan det være, at du som erklæret ateist altid er i forsvar for islam, f.eks når det gælder den infame tildækning af kvinder, som du frejdigt hævder er helt frivillig? Hvordan kan det være, at du som venstreorienteret, som i min optik er et demokratisk og ikke-voldeligt værdigrundlag, tilsyneladende altid forsvarer en dybt reaktionær og menneskefjendsk ideologi? Jeg har i forbindelse med terrormordene i Paris efterlyst venstreorienteredes fordømmelse (jeg ved godt, at Enhedslisten har udsendt en officiel fordømmelse, jeg efterlyser enkeltindividers), som jeg mener er meget, meget vigtige – ellers går det som altid, højrefløjen og fremmedfjendske partier, samt xenofobiske grupper i de europæiske samfund sætter sig på dagsordenen til stor skade for vore demokratier. Hvorfor vil du og andre på venstrefløjen ikke tillade en nøgtern debat?” Det vil de pågældende altså ikke og vedbliver med at relativere den terror, der blev begået i Paris med et “Hvad så med den israelske terror? Det synes jeg er et alvorlig t bevis på, at italesættelsen af terror begået Islams navn – uvist af hvilke grunde – er dybt tabuiseret på venstrefløjen.

  8. Af Niels B. Larsen

    -

    Her er en undersøgelse, som gør det noget vanskeligere for faktaresistente at holde fast i islams uskyldsrenhed: http://www.gatestoneinstitute.org/4092/europe-islamic-fundamentalism

  9. Af Rikke Nielsen

    -

    Jeg synes det er et sikkerhedsmæssige meget farligt synspunkt at antage, at terrorisme er lig med islamismen. Det er en forsimpling af verdens sammenhænge, og denne forsimpling kan være medvirkende årsag til, at andre lige så ekstreme grupperinger, der absolut intet har med islam at gøre, overses.

    Jeg tænker især på en type som Anders Breivik, der i 2011 terrordræbte 69 unge mennesker i Norge; en højreekstrem morder, som hadede islam, ligesom mange danskere har valgt at gøre.

    Derfor vil jeg hermed vække til besindelse; terrorister er terrorister ligegyldig, hvilken ideologisk baggrund, der driver dem, og det er det standpunkt vi bliver nødt til at favne. For vores egen skyld.

  10. Af Viv Skaalum

    -

    Tja .. er man medlem af en krigerisk “organisation” som Islam, der myrder og dræber fremmede borger plus deres egne på grusomste vis..
    så må man som støttende medlem, enten taget dyb afstand fra handlingerne og kræve “reglerne” ændret – eller melde sig ud af “organisation” ,
    som ethvert anstændigt menneske ville gøre.

  11. Af Søren Revser

    -

    DF vælgerne er fortsat magtelitens nyttige idioter. Intet er ændret.

  12. Af Jan Petersen

    -

    @ MARTIN NIELSEN – 12. JANUAR 2015 14:43

    Jeg er fuldstændig enig i dit indlæg, som er rigtig godt skrevet og formuleret. Mit eget argument omkring Koranen har også altid været, at det langt fra blot er en religion, men derimod et lovkatalog. Og som du også så korrekt fremhæver, så er to forskellige sæt lovkataloger …… vores demokratiske og deres muhammedanske ….. uforenelige i praksis.

    Men det vil det politisk korrekte establishment ikke anerkende. For hvis de gør det, smutter diskussionen omkring religionsfrihed pludselig i baggrunden. Og så ender diskussionen der, hvor den skal føres ……. nemlig, at religiøse lovkataloger ikke hører hjemme i en demokratisk retsstat.

  13. Af Helge Nørager

    -

    Måske det virkeligt store tabu og elefanten i glasbutikken er selve begrebet religion.

    Konstant fremføres i debat hvad hvem gjorde for mange år siden osv.
    Arvesynden er afskaffet, eller rettere burde være det.
    Jeg personligt er totalt ligeglad med hvem som slagtede hvem for mange generationer siden, jeg vil tænke på nutiden og fremtiden.

    Og om man kan adskille radikale islamister fra mainstream islam er en absurd debat, ja der er forskel, ganske som mig der fordi jeg bor i et kristent land, ikke er som de mest rabiate i bibelbæltet af ny kristne og creationister.
    Ej heller skal jeg undskylde når andre kristne som new IRA udøver terror i nordirland, og andre, andre steder.

    Nej problemet er at da der ikke er fundet politisk fredelige løsninger på verdens problemer, preemptive strikes, og ulovlige angrebskrige er tidens trend.
    Er der opstået så meget had de sidste mange år at religiøse har kunnet udnytte det til egen fordel, sammenblanding af politik ført på sekteriske alliancer i krige giver nu bagslag.

    Derfor er det aktuelt at se på om problem i dag ikke er blevet til et tros spørgsmål for mange, og hvordan det problem kan løses.
    Mit forslag er selvfølgeligt at give dødsstraf for at tro, det ultimative formål med livet for mange troende er at sikre deres sjæls evige frelse.
    Alle deres skrifter og deres præster påstår at den mest sikre vej er at dø for sagen, dø for religionen.
    Derfor vil en henrettelse for at tro, sikre deres sjæl evigt frelse, og de behøver ikke risikere at gøre gud vred gennem tilværelsen i denne jammerdal som de troende gør livet til.
    Egenligt må den ultimative empatiske handling være at sikre deres udødelig sjæl evig frelse, eller hva ?:)

  14. Af P Christensen

    -

    Generelt enig med TJ.
    Hvad angår (radikale)
    venstre-fløjens uforståelige berøringsangst over at skulle kritisere en politisk ideologi som islam eller dens udøvere (som kaldes, men naturligvis ikke er en “minoritet”), har den betydet at fløjen har slugt nogle gevaldige kameler og vendt sig 180 grader i forhold til sine gamle frihedsopfattelser, herunder i relation til kvinders rettigheder.
    Når samme fløj i disse år ligeledes intet tilbyder for deres gamle kernekunder, lønmodtageren/arbejderen, men snarere tværtom, er der ikke noget at sige til at de potentielle vælgerne ikke bider på krogen.

  15. Af Hans Hansen

    -

    Polakkerne, som vi jo ved har været omringet af fanatiske stater, altså stalins socialisme og Hitlers national socialisme, har ingen problemer med gale islamister.

    Det har de ikke fordi de ikke ønsker mere af sådan noget. Polakkerne har lært af bitter erfaring. Tyskerne ligeså, dog med en dårlig samvittighed med i bagagen, der tvister logikken en smule.

    Her i landet derimod, og trods alt tydeligt værre i Sverige, så har man bombet simpel logik med ideologisk 60’er vanvid. Fra venstre til højre, dog tydeligst blandt venstrefløjen. De har helt enkelt et annalistisk forhold til en historisk virkelighed der er fuldstændig kold over for enhver ideologisk tro.

    På almindelig gadesprog hedder det helt enkelt; det glade repræsentative politiske vanvid. Igen igen. Politikerne repræsenterer ikke befolkningen. Det gør kun befolkningen selv.

  16. Af Martin Nielsen

    -

    Det er godt, at der er noget, som nogle af os i det mindste kan blive enige om.

    Piet Hein skrev et kruk om, at når man står overfor en stor opgave, skal man starte med at trylle den lille for derefter at lade den vokse sig stor igen.

    Som det er nu, fremstår tacklingen af islam som en uoverskuelig opgave, men vi kan i hvert fald starte med at slå fast, at vi ikke skal finde os i at blive aftvunget respekt for et lovkompleks, der i bund og grund er en herskerideologi og politisk ud i det ekstreme, fordi det ikke vil nøjes med at regulere det sekulære liv, men sniger sig ind i folks sjæle med et potentiale, som vi ikke-muslimer ikke kan overskue og heller ikke behøver at respektere.

    Islam er politik, så det brager, og det ved de muslimske ledere. Derfor har de for længst virksomme lobbyer i mange af Vestens magt- og videncentre, og som det netop oplyses, har man også hacket sig ind i U.S. Central Command for at terrorisere militiærfolk og deres familier med angstskabende meldinger.

    Dette er fuldt bevidst,og det virker. Der er ingen grund til at tro, at der ikke finder en femte kolonne virksomhed sted i Danmark, og at den kan slå til, når den selv ønsker det. Vi har jo en lang tradition for manglende datasikkerhed.

    Så lad os ikke spilde mere tid, det er allerede grotesk, hvad vi har ofret på den perverse humanismes alter, og at vore ledere gang på gang fremstår som en flok sinker, der manipuleres af langt mere intelligente muslimer, der bruger vore egne love imod os.

  17. Af Hans Hansen

    -

    I forbindelse med hvorfor nogle udvikler ekstremisme, så ved vi udmærket i forvejen at en vigtig faktor er social nød. Har man ikke mulighed for en rimelig indkomst eller anden retfærdig behandling, på grund af arbejdsløshed, dårlig uddannelse, manglende evner, ineffektivt skolesystem, dumme lovgivere, deraf manglende samfundsvækst, eventuelt dårlige domstole på baggrund af dårlige politiske lovgivere, eller hvad som helst der forårsager utilfredshed, så har man opskriften på ekstremistisk udvikling.

    Det er jo ikke svært at forstå … Politikerne er de til enhver tid ansvarlige så længe befolkningen er reduceret til stemmekvæg. Lakonisk er der ikke noget mere evnesvagt end at høre på en svensk politiker …

  18. Af Jan Petersen

    -

    @ MARTIN NIELSEN – 12. JANUAR 2015 20:09

    Jeg er stadig enig i dine betragtninger. Men med følgende kommentar. Hvis det blot var lidt “femte kolonne virksomhed” befolkningen var oppe imod, ville hele problemet nok være til at overskue. Men når samfundet også er oppe mod “den fjerde statsmagt” medierne, som 24/7/365 tæppebomber dem med politiske korrekte holdninger, så er vi alle unægtelig oppe mod svære odds !

  19. Af Jan Petersen

    -

    Til alle, læs iøvrigt følgende Berlingske indlæg “Verden på hovedet”, som meget klart giver udtryk for det alle sidder og føler, nemlig ……. er det mig, der er underlig i hovedet ……. eller er det andre, der forsøger at ændre min indstilling til ret og vrang?

    http://www.b.dk/kommentarer/verden-paa-hovedet

  20. Af Mikkel Jensen

    -

    “Ord er ord og kan og skal besvares med ord. Man kan ikke kræve af andre, at de skal respektere og leve efter de samme værdier, som man selv lever efter. Man kan ikke påkalde sig særlige rettigheder til ikke at blive kritiseret eller blive udsat for satire. Går et samfund først ud af den vej, af den ene eller den anden årsag, er vore grundlæggende frihedsrettigheder for alvor truet.”

    Men det er jo ikke sandt at man må sige hvad som helst. Vi har injurieparagraf, blasfemiparagraf, racismeparagraf, paragraffer mod majestætsfornærmelse og sikkert flere jeg ikke kender.

    I Tyskland, som vi ellers opfatter som et demokrati, er det forbudt at udtale støtte til nazismen.

    Der findes ingen samfund hvor alle ytringer er tilladte, og et sådant ville også hurtigt kollapse. Det er jo essensen i at have et samfund: At man lægger begrænsninger på sig selv, for at samkvemmet med de andre kan fungere bedre. Så alle samfund er et kompromis mellem ytringsfrihed og ytringsbegrænsning. Det er ikke enten-eller men et spørgsmål om at finde det optimale blandingsforhold.

    Derfor er den der “alle skal finde sig i at blive kritiseret”-retorik ikke særlig konstruktiv. Det samme gælder den med ikke at kunne tvinge andre til at leve efter ens egne værdier. Vi bruger jo tvang hver evige eneste dag, overfor masser af mennesker, for at tvinge dem til at indordne sig under et bestemt værdisæt. Betaler du måske ikke skat? Hvad tror du der sker hvis du ikke gør? Har du aldrig fået en fartbøde? Må du skyde nytårsskyts af hele året?

  21. Af Karl Nielsen

    -

    Det bør være forbudt at kritisere religion
    Muslimer i Danmark: 55%
    Danskere: 10%

    Ytringsfriheden bør indskrænkes i visse tilfælde
    Muslimer i Danmark: 66%
    Danskere: 10%

  22. Af Karl Nielsen

    -

    I Danmark spurgte man i TV2?s udsendelsen ‘Dags Dato Special‘ den 10. november 2004 en gruppe veluddannede muslimske kvinder om deres reaktion på mordet i Holland. De var forargede over filmen Submission og gav udtryk for forståelse for mordet:

    “Det var også et forudsigeligt mord. Van Gogh og Ali havde selv været ude om det i filmen Submission om tvangsægteskaber og vold, hvor de groft udfordrer islamiske værdier. Og gør man det, må man være forberedt på det værste.”

    -Ingen grund til at tro at deres holdning til mordene i Paris vil være anderledes.

  23. Af mikael bruus

    -

    I den fanatiske udlægning af ytringsfriheden er det legalt at overpisse muslimer og deres tro og i den fanatiske udlægning af islam er det legalt at slå de vandtro ihjel.
    Ingen af de fanatiske kan beskytte sig og sine 100% mod den andens fanatisme og rigtig mange uskyldige vil blive trukket ind i den konflikt fanatismen udløser.
    Men det er muligt at beskytte muslimerne og deres tro mod den fanatiske ytringsfrihed fra vores side og det er muligt at beskytte ”os vandtro” mod at blive slået ihjel fra den muslimske side.
    Om det kommer så lang er dog tvivlsomt, den barnlige kamp om hvem der skal starte er én udfordring, og den forsmåede selvretfærdighed en anden.

  24. Af dan bøndergaard

    -

    den terror som desværre har ramt verden siden midten af 1990erne har rod i wahabismen, som er en ekstrem og relativ ny fortolkning af Islam, som Saudi Arabien er eksponent for og som de støtter i den religiøse substans med deres enorme økonomiske midler, når den altså ikke er rettet mod dem selv eller deres (økonomiske) interesser.
    Islam og de muslimske lande var faktuelt hhv. en fredelig religion og fredelige lande i langt over 1000 år, til midten af det 20 århundrede. Muslimske lande, hvor fx jøder i århundreder kunne leve i fred og uden den forfølgelse, som de ofte oplevede i de kristne lande.
    Vi kunne alle, inkl. muslimer, starte med rette en uforbeholden kritik af wahabismen, og fortsætte med Saudi Arabien og vores amerikanske venners evindelige dobbeltmoral. Amerikanerne der går forest med kritikløs støtte til Saudi Arabiens middelaldersamfund og saudiernes støtte til udbredelsen af wahabismens formørkede menneskesyn!

  25. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    @ Dan Bøndergaard: Kort og præcist sætter du fingeren lige på det sted, den bør sættes. Må jeg kopiere?

  26. Af dan bøndergaard

    -

    ja da 🙂

  27. Af Martin Nielsen

    -

    Det er ikke fordi jeg har lyst til at blande mig i dine handlinger, Elisabeth Lindhardt, men jeg vil høfligst bede dig og mange andre, der løber med en halv vind, om at udvise større ansvarlighed og kildekritik. I dette tilfælde fejlorienteres du af Dan Bøndergaard, og der er i forvejen mere end rigeligt af den type manipulationer i spil på de sociale medier og blandt uvidende eller politiske journalister og politikere.

    Wahabismen er efter almindelige begreber IKKE en relativ ny islamisk trosretning, da dens grundlægger blev født i starten af 1700-tallet. Blandt dens mest kendte knopskud er Det Muslimske Broderskab, der så dagens lys i 1920’erne.

    Dan Bøndergaard hopper også over de mange hundrede års krig, der blev ført mellem maurerne på den ibiriske halvø og katolikkerne, og nyere forskning har vist, at det mauriske rige ikke gav anledning til den guldalder, som venstreorienterede historikere har yndet at foregøgle. Jøderne havde, som Koranen foreskriver, status som dhimmier, dvs. et anden rangs folkefærd, og krigen mellem maurerne og de kristne varede i århundreder til 1400-tallets slutning.

    Forinden havde frankerkongen Karl Martell slået muslimerne i slaget ved Poitiers 10. oktober 732, og som du nemt kan konstatere, er Poitiers en by midt i nutidens Frankrig. I

    1453 blev det kristne Europa slaget med rædsel, da osmannernes mangeårige belejring resulterede i Konstantinopel fald, og muslimske raids derefter blev almindelige på Sydeuropas kyster, derom vidner stadig forvarsværker bygget langs Syditaliens kyster.. Konstantinopel var dengang Europas kristne hovedcenter. Det muslimske raids nåede helt op til Færøerne og Islan og fandt også sted langs Jyllands vestkyst.

    I 1683 vandt kristne hære med nød og næppe over de muslimske osmanner, der da var nået helt frem til Wiens porte. Derudover er de krigeriske tilstande mellem muslimer og især sunni og shia talrige og har været det i det meste af 1.400 år, og intet tyder på, at den indbyrdes rivalisering er på retur.

    Men bevares, hvis du partout vil løbe med falsk propaganda, kan ingen jo forhindre dig i det, det tager sig blot så uvidende og ubegavet ud.

  28. Af knud e. christensen

    -

    Lad os koge problemet lidt ned.
    jeg har hele mit liv undgået at bande, når jeg var sammen med mennesker, der var kristne. jeg vidste nemlig, at hvis jeg bandede, ville det såre dem, selv om jeg vidste, at jeg havde YTRINGSFRIHED til at bande
    havde flemming rose og andre gjort sig selv de samme overvejelser, så havde vi nok ikke haft vore nuværende problemer.
    problemet er vel at vi uforstandige vesterlændinge ikke helt husker på, hvorledes, hvornår og under hvilke omstændigheder ytringsfriheden kom til verden.
    i 1849 så verden meget anderledes ud. der er grund til at vi (vesterlændige) kigger indad mod os selv og overvejer om ikke det er vor egen grundlov, der bør ændres !!!

  29. Af Niels B. Larsen

    -

    @ Dan Bøndergaard

    Du er da ude i den helt store historieforfalskning, men selvfølgelig: man skal gøre det, man gør, så godt man kan. 🙁

    Wahabismen er som Martin Nielsen skriver ikke nogen ny, men en flere hundrede år gammel retning indenfor islam.

    Wahabismen er ét af udgangspunkterne for den muslimske terror, men langtfra det eneste; Pakistan og Afghanistan er ikke wahabitiske, men begge steder er udgangspunkter for terror; Tyrkiet er ikke wahabitisk, men en del tyrkere deltager i terror; Indonesien, Philipinerne, Thailand, Sudan, Nigeria, Somalia, Ægypten, Marokko, Libyen er heller ikke wahabitiske, men er udgangspunkter for terror.

    Nu jeg tænker over det… så er der egentlig kun ét udgangspunkt for terroren: islam!

    Og der har aldeles ikke været fred mellem os og islam i hverken 1000 eller 100 år. Det sidste slag mellem islam og Europa før den bølge af krige, som har været siden 1991, fandt sted mellem osmannerne og grækerne med afslutning i 1923 – med mindre man vil medtage Cypernkonflikten, som har sidste våbenhvile i 1970’erne.

  30. Af Martin Nielsen

    -

    Jeg glemte noget væsentligt. Fra senmidalderen og til hen i 1800-tallet led først Europas og siden amerikansk handel og skibsfart stærkt under muslimske piraters hærgen. Dette er veldokumenteret i omfattende arkiver, som stadig eksisterer. Man regner med, at 1,5 mio kristne blev gjort til slaver især i Nordafrika og mange, mange skibe blev konfiskeret. Både slaver og skibe blev med stor ekspertise brugt til at presse penge af deres hjemlande. De fleste slaver døde i fangenskab. Dette pirateri var en helt legal levevej, der understøttede de stedlige muslimske regimer, som var afhængige af dem.

    religion.dk/viden/kristne-slaver-muslimske-pirater

    Dette nævner jeg kun for at understrege, at det ikke er det rette tidspunkt at idyllisere. Alene på de iberiske halvø kæmpede muslimer og kristne mod hinanden i ca. 800 år.

  31. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    @Martin Nielsen: Jeg er enig med dig i, at der hurtigt kan gå misvisende forenklinger i denne debat og vi har alle et ansvar for at undgå dette. Om jeg derimod fremstår ubegavet, er en risiko jeg altid løber 🙂
    Uden at gå ind i en detaljeret diskussion om, hvad der er ‘nyere’ i historisk forstand – jeg mener bestemt godt, man her kan kalde 1700-tallet for ‘nyere’, vil jeg hævde, at forbindelsen mellem Saudiarabiens wahabisme og visse nulevende unge muslimers voldelige og ekstremistiske handlinger er uomtvistelig. Det muslimske Broderskab hviler entydigt på wahabismen. Du har ret i, at vores historie med muslimer ikke har været netop fredsommelig, men det er vel ikke helt så relevant i denne sammenhæng, hvor vi taler om nutidens unge europæiske muslimer og deres radikalisering i forhold til forældregenerationen. Det er vigtigt, synes jeg, at vi ikke forfalder til ubehagelige generaliseringer, men netop fokuserer på den fortolkning af Islam, som er os fjendtlig stemt.

  32. Af Niels B. Larsen

    -

    Blandt andre bekæmpede amerikanerne de muslimske pirater i Middelhavet:

    en.wikipedia.org/wiki/First_Barbary_War

    memory.loc.gov/ammem/collections/jefferson_papers/mtjprece.html

    Vi har været i kamp mod muslimerne siden ca. 100 år efter islams fremkomst. Tiden fra 1923 – 1991 var blot en våbenhvile.

  33. Af Martin Nielsen

    -

    Godt fundet og interessant, Niels B, Larsen. Igen ser man, at amerikanerne handler, hvor europæerne snakker, betaler og lader deres egne gå til under forfærdeligt ydmygende forhold.

    Lad os nu håbe, at folk er tilstrækkeligt fornuftige til ikke at gentage de utallige opremsninger af “vores” synder fra korstogene til på de seneste års arabiske fimbulvinter, der varslede ragnarok. Sjældent har der været så hårdt brug for at handle og holde fokus på det væsentligste her og nu. Lad os for alt i verden ikke opleve en parallel til Chamberlains fatale fejlvurderinger. IS, Al Quida, Boko Haram har intet fortrudt og kommer aldrig til at undskylde.

    Der gik prestige i marchen i søndags, og udenlandske medier er nu gået i gang med at håne deltagere, hvis lande er kendt for at undertrykke pressen m.m. Det er ikke få journalister, der har måttet lade livet i de senere år eller sidde fængslet.

  34. Af P Christensen

    -

    Hvad er hensyn? Og hvor går det den ene, men ikke anden vej?
    En læser vil ikke bande, når han er sammen kristne.
    Ligevel kunne de kristne undgå at udtrykke deres tro, når de var sammen med folk der bandede.

  35. Af Tommy Jensen

    -

    Danskerne er idioter.
    Hvis voldshandlinger har nogen som helst relation til blæk på papir i en bog (koranen) som Tom Jensen og mange andre påstår, er ytringsfriheden jo allerede under angreb af de selv samme mennesker.

    Alle religioner i alle deres bøger prædiker fred og kærlighed mellem mennesker. Det er mennesker der vælger om de vil bruge kærlighedsbudskabet i teksten eller om de vil forvrænge og mistolke tekstens ord om selvforsvar,
    Længere er den ikke.

    Tom Jensens indlæg er ren newspeak og vil kun accelerere volden.

    Tom Jensen’s indlæg er ren newspeak.

  36. Af Helge Nørager

    -

    Jeg har også altid lidt af den misforståelse af kristendommens vigtigste budskab, var næstekærlighed.
    Men jeg er ikke for klog.

    Alt det had som spredes af mennesker der egenligt bekender sig til det nye testamente, og Jesus Kristi, død på korset for vores syndes skyld, er grotesk.
    De misbruger budskabet om guds kærlig til mennesket.

    Gud er alle steder, til alle tider, i alt, alle er gud.

  37. Af G Sørensen

    -

    Til alle de tvivlende ! Vil danskeres blod få nogle til at ændre mening? Er det ikke mere end sandsynligt, at der vil ske overfald i Danmark. Desværre har virkeligheden det med at komme om end det ikke er ønsket.

  38. Af dan bøndergaard

    -

    Godt ord igen 🙂 man skal altid være opmærksom på “det gode arguments tvangfrie tvang” (Habermas)

    Kristne og muslimer har vel nogenlunde lige fordelt kæmpet deres (missions)kampe op igennem århundrederne, og ingen nævnt og ingen glemt – suk

    Man kan naturligvis opremse samtlige muslimske lande som terrorreder, det giver bare ikke mening.

    Muslimske lande var indadtil kendetegnet kendetegnet ved tolerance ift. religiøse mindretal. Det er desværre forandret eller under forandring.

    Amerikanernes og vores egen dobbeltmoral ift. Saudi Arabien, der praktiserer wahabismens formørkede menneskesyn og som støtter denne ekstreme udlægning af Islam bl.a. med nærmest ubegrænsede økonomiske midler både direkte og indirekte (ved at inspirere andre ekstreme fortolkninger) er et kæmpe problem, som man bør forholde sig til !

  39. Af Thomas Nielsen

    -

    Tom Jensen: “Ord er ord og kan og skal besvares med ord. Man kan ikke kræve af andre, at de skal respektere og leve efter de samme værdier, som man selv lever efter. Man kan ikke påkalde sig særlige rettigheder til ikke at blive kritiseret eller blive udsat for satire. Går et samfund først ud af den vej, af den ene eller den anden årsag, er vore grundlæggende frihedsrettigheder for alvor truet.”

    Så må jøderne finde sig i antisemitisme, de sorte i racisme, kvinderne i sexisme – allehånde spot, hån og latterliggørelse, nedvurdering og krænkelser, bare vi holder os til ord – eller billeder? Undskyld, Tom Jensen, men den del af din blog fremstår helt ureflekteret. Du får det til at lyde som om ytringsfriheden er og bør være ubegrænset – og det er jo på ingen måde tilfældet, hverken i Danmark eller andre lande. Alle steder er der grænser for hvad man må sige, og de grænser er sat af hensyn til “ofrene” og af hensyn tikl almindelig anstændighed.
    Der ER udsagn som er så krænkende at de er og fortsat bør være ulovlige at fremsætte.
    Hvor skal grænsen så trækkes i forhold til f.eks. Charlie Hebdo? Et helt konkret eksempel til refleksion: Den kristne tre-enige gud, Fader, Søn og Helligånd, fremstillet i en plat homo-trekant “pryder” en af Charlie Hebdos forsider. Er det ytringsfrihed?
    Hvad med sjove tegninger af jøder der ydmyges i Hitlers udryddelseslejre?
    Hvad med sjove tegninger af ligene af de myrdede tegnere fra Charlie Hebdo i homo-nekrofilt bunkepul med Satan? Det måtte deres efterladte bare finde sig i? Det måtte de ikke blive berettiget krænkede over?
    Jeg græmmes over denne Vestens sidste fundamentalistiske religion, den absolutte, ubegrænsede ytringsfrihed.

  40. Af Martin Nielsen

    -

    “Jeg græmmes over denne Vestens sidste fundamentalistiske religion, den absolutte, ubegrænsede ytringsfrihed.”

    Herregud, du skulle overveje at få nogle sundere interesser. Som dit indlæg fremstår, kan man nemt få det indtryk, at du under dække af den store forargelse nyder at boltre dig i forestillinger om andres synd. Desuden er ytringsfriheden aldrig total, hvilket er blevet sagt og skrevet til ulidelighed.

    Det passer ikke, at billeder, der fantaserer om Muhammed, altid er forbudte indenfor islam. I Iran af alle lande, kan du købe plakater med kæmpestore farvelagte billeder af kunstneres forestillinger om, hvordan Muhammed så ud. En af dem blev vist i Jyllands-Posten under Muhammedkrisen, hvor bladet fik den tilsendt af en lektor ved et skandinavisk universitet, der forsker i islam. Den plakat syntes jeg til gengæld var fornærmende, hvis vi endelig skal bruge det udtryk, fordi der var tale om en så sødladen tegning af en mandsperson, at han fremstod udpræget vegt og kvindagtigt og i vor kulturkreds nemt kan opfattes som en udklædt deltager i en eller anden parade, dvs. som helt anderledes end beretningerne om Muhammeds liv beskriver.

    Hvorfor beklagede alle de krænkede mennesker sig ikke over den tegning? Svaret er enkelt, det er fordi krænkelsesmanien er et politiske våben, der bruges mod vestlig kultur i kampen for at få den ændret i islamisk retning.

    Det er heller ikke sådan, at sex er et tabuiseret emne indenfor islam. Vor herre bevares, det går jo uafladeligt i sex, ofte grove og dobbelttydige hentydninger, og danskere der har erfaret det, har da jævnligt beklaget sig over, at de fandt det lige lovlig kvalmende og trættende ensporet.

  41. Af Hans Hansen

    -

    Thomas Nielsen er håbløst forelsket i svensk politisk 60’er vanvid. At han ikke fatter at ytringfriheden i demokratier ikke er total, og hvad værre endnu, at han tror at demokrati er fundamentalistisk, og at islam ikke er rendyrket salafist diktatur, fortæller kun om hans alternative virkelighedsopfattelse. Han siger det jo klart nok selv.

    Thomas Nielsen er formentlig Radikal. De er velkendt argumentresistente. Om de så får en terrorbombe i hovedet opdager de det ikke. “Sådan er det jo” med Radikale Venstre, for nu at citere Margrethe Vestager.

  42. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Det mest relevante, og yderst vigtigste, er hvad vi gør for, at beskytte Danmark, og Europa, mod terrorisme og islamisne?

    Den Franske præsident har netop i dag udtalt, at muslimer der vil være i Europa, skal acceptere demokrati og den frihed dette indebærer! hvis de ikke kan dette skal de forlade Europa!

    Denne udtalelse rammer præcis sømmet på hovedet, og definerer helt eksakt hvad problemet er!

    Dette kræver igen, at alle muslimer der ikke kan acceptere vort demokrati, selvfølgeligt skal udvises af landet samt fratages statsborgerskab!

    Så fremover bliver noget at arbejde med for vore politikere, med hensyn til ændringer af lovgivningen, for at få implementeret dette, ikke urimelige krav nemlig, at acceptere demokrati som det udøves i Danmark!
    M.v.h.

  43. Af dorte jørgensen

    -

    Citat Thomas Nielsen:
    Der ER udsagn som er så krænkende at de er og fortsat bør være ulovlige at fremsætte.
    Hvor skal grænsen så trækkes i forhold til f.eks. Charlie Hebdo? Et helt konkret eksempel til refleksion: Den kristne tre-enige gud, Fader, Søn og Helligånd, fremstillet i en plat homo-trekant “pryder” en af Charlie Hebdos forsider. Er det ytringsfrihed?
    Hvad med sjove tegninger af jøder der ydmyges i Hitlers udryddelseslejre?
    Hvad med sjove tegninger af ligene af de myrdede tegnere fra Charlie Hebdo i homo-nekrofilt bunkepul med Satan? Det måtte deres efterladte bare finde sig i? Det måtte de ikke blive berettiget krænkede over?
    Jeg græmmes over denne Vestens sidste fundamentalistiske religion, den absolutte, ubegrænsede ytringsfrihed.

    **********************

    Ja T. Nielsen den ubegrænsede ytringsfrihed burde måske tages op til fornyelse i demokratiernes love, så vi kan få lidt mere fred og ro i verden…….selvfølgelig skal vi have ytringsfrihed, men vi skal ikke lege og manipulere med den, det burde være muligt at tolke verdens begivenheder også de værste af slagsen med lidt mere ydmyghed !!!

    En anden nævnte nogle årsager til fundamentalismens eksistens med fattigdom, sult, ingen skolelærdom, ingen job, vold, voldtægt, underdanighed i diktaturstyrede lande o.s.v….det nævnte jeg selv forleden dag, for det må være frustrationerne fra denne levevis som er grobunden for utilfredshed I flere mellemøstlige lande……..

    Så er der desværre nogle som går over grænsen og anvender vold mod uskyldige mennesker og som er fortalere for vold blandt befolkningerne som “eneste våben”
    for at kæmpe mod en mere retfærdig levevis, bare alene kæmpe for at få brød på bordet hver dag og tøj på kroppen………….

    Det skal vi bare ikke glemme………….men de voldsmetoder og krigstilstande de anvender er utilgivelige og det er den øvrige verden selvfølgelig nød til at forsøge at stoppe………….men findes der dog ikke nogle måder hvor den vestlige rige verden kan få større indflydelse i de lande, måske lidt nytænkning her !!

    Jeg tænker lige på en ting som kan være nytænkning for at hjælpe de fattigste mellemøstlige lands befolkninger og som hele den vestlige riges lande kan være med til.
    De sidste mange år har flere og flere flyttet deres produktioner og virksomheder til østlande for at tjene mere ik !!!
    Men se mig bekendt er det ikke de meget fattige arbejdere som arbejder for de vestlige lande som får specielt meget ud af vestlige arbejdsgiveres ankomst……næ de stakkels mennesker knokler I døgndrift og får næsten ingenting for det og hvorfor det ??
    Jooo fordi de vestlige lande skal være rigere på bekostning at de stakkels fattige !!

    Derfor flyttede de jo virksomhederne og produktionerne dertil, fordi de skal betale for meget I løn og skat her I EU og gad vide hvor meget skat de egentlig betaler I de lande, men de fattigste bliver ihvertfald ikke rigere……………..men det kunne de jo godt, hvis vesten begynder at nytænke !!

    Måske det er vejen frem til mere accept af den vestlige verden og den rigdom som findes her…….

    Mindre ulighed I verden er vejen frem til fred !!!

  44. Af Per Olsen

    -

    Ingen var fornærmede for 100 år siden. Nu er alle nærmest forulempede. Det kom der så ud af at give kvinder stemmeret og fri adgang til samfundets vitale dele.
    Kun mænd kan skabe stabile demokratier, kvinder vil altid skabe kaos.

Kommentarer er lukket.