Hokuspokus – så er der fuld ligestilling

Af Tom Jensen 7

Det er så svært med den ligestilling. Især med diskussionen om, hvorvidt den er her. Eller i hvilken grad. For hvordan i alverden måler man den? Er det nok, at der er ligestilling i lovgivningen? Eller er det utilstrækkeligt, fordi det stadig ude i virkeligheden halter med ligestillingen? Kan man bruge sine egne, individuelle erfaringer til at konkludere noget generelt om ligestillingen – i den ene eller den anden retning?

Og hvad er i det hele taget ligestilling? Er det lige muligheder? Eller er det lige resultater, dvs. nogenlunde lige mange mænd og kvinder, der lever og agerer under cirka de samme vilkår, med den samme løn og den samme barsel, blot for at tage et par nærliggende eksempler?

Summer man hele ligestillings- og kønsdebatten op, er den egentlig ofte udtryk for en kamp om at definere ligestillingen. Og hvordan det går med den.

Det er derfor ikke unaturligt, at indflydelsesrige kræfter i verden forsøger at sætte kvalificerede tal på, hvordan det går med ligestillingen rundt omkring i verden. For når diskussionerne bølger, kan det jo være netop de rå og indiskutable data, der kan sætte tingene på plads.

Forleden udkom således World Economic Forums Global Gender Gap Report 2014. Den er blevet udfærdiget hvert år siden 2006. Rapporten blev igen i år modtaget behørigt i ind- og udland – her blot nogle enkelte punktnedslag:

Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.21.16 Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.21.34 Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.17.29 Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.17.59 Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.18.53 Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.19.28 Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.20.04

Som sædvanlig var den også i år en anledning til at konstatere, at der er lang vej endnu til ligestilling mellem kvinder og mænd i verden.

Hvilket jo er indlysende rigtigt. Der findes lande, hvor kvinder undertrykkes systematisk, kulturelt, økonomisk – og personligt. Gennem hele livet.

Og der er bestemt også udestående spørgsmål om ligestilling tilbage at diskutere og løse her i vores egne, formelt ligestillede vestlige samfund.

Alligevel er der noget, der slår én, når man nærlæser rapporten. For som i enhver dataindsamling og udregning bevæger den sig jo af mere eller mindre sælsomme veje frem mod det, der netop er offentliggjort som det endelige, faktuelle resultat.

Der er bare det, at man ikke nødvendigvis skal skrue ret meget på knapperne i beregningen, før resultatet bliver helt anderledes. Og ovenikøbet skrue på en måde, som ikke nødvendigvis er mere sælsom og uforsvarlig end det sker på den måde, der danner baggrund for den publicerede rapport.

Hvilket jo i værste fald kan medføre, at en opgørelse som Global Gender Gap Report i virkeligheden ender med desværre ikke at afklare særlig meget i forhold til den evige, ophedede diskussion om, hvordan det går med ligestillingen.

Heller ikke i lande som Danmark.

Og hvad mener jeg så med det? Man kan bedst redegøre for det her ved at gå til konkreterne. Lad os for nærværets og den provinsielle egeninteresses skyld tage udgangspunkt i den del af undersøgelsen, der vedrører Danmark. Det er så interessant at beskæftige sig med sig selv…

Global Gender Gap Report 2014 er som tidligere år opbygget på den måde, at den ender med en liste, hvor 142 lande er ranket efter graden af ligestilling. Scoren fungerer sådan, at 1.000 er lig med fuld ligestilling. 0.000 er det samme som ingen ligestilling overhovedet.

Så langt, så godt.

Den samlede ranking er opbygget af fire del-områder, som tæller lige meget. Det er økonomisk lighed, uddannelsesmæssig lighed, sundhedsmæssig lighed og politisk lighed.

Så langt, så endnu bedre.

Kikker man på den overordnede ranking, er Island verdens mest kønsligestillede land med en score på ca. 0.86.

Danmark er rykket frem fra ottende- til femtepladsen siden i fjor, men må nøjes med en score på lige over 0.8.

 

Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.43.19

 

Man kan derfor sige, at der i indexet mangler 0.2 – altså en femtedel – før vi har fuld ligestilling i Danmark. Og det er dog noget. En femtedel.

Det må antages at være World Economic Forums facitlignende svar på, hvordan det står til med ligestillingen i Danmark. Der mangler en femtedel.

Men i hvor høj grad er det nu et facit? Og omvendt: Hvor let lader dette tal sig ændre, hvis man blot skruer på nogle ganske enkle forudsætninger? Nogle svar på de spørgsmål kommer, når man går laget længere ned i tallene bag den ligestillingshitliste, som Global Gender Gap Report jo ender med at udgøre. Når man eksempelvis begynder at nær-analysere på, hvordan tallet 0.8 – eller for at være helt præcis 0.803 – fremkommer for Danmarks vedkommende.

Hvordan kan det være, at Danmark kun er lige præcis 80,3% ligestillet? Hvordan kan det være, at der mangler en femtedel, før vi har fuld ligestilling?

Inden jeg begynder gennemgangen af dette, kan man måske med fordel opholde sig ved undersøgelsens præmisser.

For det første har Global Gender Gap Report taget grundlæggende stilling til, om den måler ligestilling på lige lovgivning, lige muligheder – eller lige resultater. Her har man valgt det sidste – ligestilling er lig med lige resultater på en række væsentlige områder for henholdsvis mænd og kvinder.

I afsnittet, hvor der redegøres for præmisser og måden at udregne tabellen på, formuleres det således:

“Our aim is to provide a snapshot of where men and women stand with regard to some fundamental outcome variables related to basic rights such as health, education, economic participation and political empowerment. Variables related to country-specific policies, rights, culture or customs—factors that we consider “input” or “means” variables—are not included in the Index.”

Altså: Lige resultater. Så ved vi dét. Ligestilling er i denne sammenhæng lig med lige resultater mellem mænd og kvinder på en række vigtige områder.

Derudover kunne man også indlede en stor og mægtig diskussion om, hvorvidt det overhovedet er de rigtige kriterier, der er medtaget i rapporten. Således er fædres andele i forhold til tildelingen af forældremyndighed ved skilsmisser ikke et medtaget kriterium. Kønsfordelingen blandt samfundets udstødte heller ikke. Fordelingen af barsel er også fraværende.

Men lad det nu ligge: Vi diskuterer her på undersøgelsens egne præmisser.

Det handler om tal. Derfor bliver det nu lidt teknisk. Jeg beklager. Men sådan er det.

Vi begynder med den del, det subindex, der handler om politiske rettigheder. Her opdager man straks noget interessant: Det er en vigtig, for ikke at sige afgørende faktor, hvilket køn det undersøgte lands regeringschef har.

Hvilket bliver et umådeligt stort problem for den danske ligestillingsscore.

Jamen – hvorfor dog det, kunne nogen vel finde på at spørge? Vi har jo en kvindelig statsminister. Indtil Vestagers udflagning til Bruxelles var samtlige regeringspartier samt regeringens støtteparti ledet af kvinder.

Det betyder bare ikke så meget. For scoren på dette punkt afgøres alene af, i hvor mange år ud af de seneste 50, regeringschefen har været en kvinde.

Og her kan Danmark kun præstere 3 år. Hvilket giver en score på 0.06. Det er lavt. Meget lavt:

 

Skærmbillede 2014-11-03 kl. 18.52.32

Er det afgørende for kvinders ligestilling i Danmark, om regeringschefen er mand eller kvinde? Åbenbart. Det er åbenbart også afgørende for ligestillingsscoren i 2014, om regeringschefen i 1965, 1975 eller 1985 var en mand. Så vigtigt er det, at netop dette er den del af den politiske ligestilling, som tæller mest i den vægtede udregning bag den samlede ligestillingsscore på området. Statsministerens køn gennem de sidste 50 år udgør godt 44% af denne del af scoren. Den aktuelle andel af kvinder i Folketinget udgør kun 31%.

Faktisk er det sådan, at hvis man nu anså det faktum, at Danmark har en kvindelig statsminister, som en afgørende faktor i udregningen af ligestillingsprocenten for politisk magt i Danmark og dermed tildelte os 1.000 point for fuld ligestilling på dette ene område, så ville scoren for politisk ligestilling med ét hug stige fra 0.431 til cirka 0.846*.

Altså noget nær den dobbelte politiske ligestilling i forhold til rapportens konklusion.

Da alle fire hovedområder tæller lige meget i den samlede udregning betyder det, at hvis man betragtede Danmark som ligestillet på statsministerområdet, fordi vi har en kvindelig statsminister, ville Danmarks samlede ligestillingsscore rykket sig fra de oprindelige 0.803 til en score på cirka 0.906*.

Pludselig ville vi have lukket omkring halvdelen af hullet op til den fulde ligestilling.

Danmark ville nu være lidt mere end 90 procent ligestillet i stedet for kun godt og vel 80 procent ligestillet.

Man kan også udtrykke det på en anden måde:

Hvis eksempelvis Ritt var blevet statsminister i 1982 og havde bevaret posten i 22 år – så havde vi været lige så langt, uden at andre forudsætninger behøvede at have ændret sig overhovedet mellem kvinder og mænd i Danmark…

Går vi derpå videre til den sundhedsmæssige lighed, er der også en lille pudsighed på spil. Her skulle man jo tro, at kvinderne havde et forspring. Det er i hvert fald det, man hører hele tiden i den offentlige debat: Mændene lever kortere, går ikke hurtigt nok til lægen, er usundere, har dårligere liv.

Alligevel slår det ikke rigtigt igennem i Global Gender Gap Reports index. Heller ikke i den danske opgørelse:

Skærmbillede 2014-11-03 kl. 19.24.56Godt nok lever kvinderne et sundt liv længere. 72 år mod mænds 69. Det giver dem et forspring. Det er imidlertid kun den ene faktor, som er med til at udregne den samlede sundhedsmæssige lighed i Danmark og i andre lande.

Den anden faktor er kønsfordelingen ved fødslen. En faktor, der ovenikøbet i opgørelsen tæller dobbelt så meget som antallet af sunde leveår for kvinder og mænd.

Kønsfordeling ved fødslen?! Jamen, hvordan kan det dog være en ligestillingsfaktor? Jo, i nogle lande er det naturligvis. Hvis der sker en systematisk bortsortering af ufødte pigebørn, for eksempel. Men det gør der ikke i Danmark. Her fødes som bekendt lidt flere drenge end piger. Sådan er det bare. Det skyldes rent fysiologiske eller hormonelle omstændigheder, men har jo ikke meget med ligestilling at gøre.

Det forsøger Global Gender Gap Report heldigvis at tage højde for. I redegørelsen for undersøgelsens vægtninger slåes det fast, at man anser en score på 0.944, hvad angår fødselsfordelingen mellem piger og drenge, for at være udtryk for fuld ligestilling. Netop fordi der helt naturligt fødes flere drenge end piger. Lige som man anser en score på 1.06 for at være fuld ligestilling, hvad angår antallet af sunde leveår for henholdvis kvinder og mænd. Netop fordi kvinder naturligt lever flere år end mænd.

Derfor ligger 35 lande, der har scoren 0.9796 eller derover på sundhedsområdet, lige på førstepladsen over de mest ligestillede lande rent sundhedsmæssigt. Fordi 0.9796 anses for den score, der indikerer fuld ligestilling. Ikke – som på de andre tre hovedområder – 1.000.

Alligevel synes dette ikke at slå igennem i den samlede score. Her skal man stadig have 1.000 i snit på alle fire hovedområder for at det i den samlede beregning til den endelige rangliste tæller som fuld ligestilling.

Under alle omstændigheder er Danmark lige knap i mål her. Men det er tæt på. Scoren er 0.974. Hvilket påvirker Danmarks overordnede score, da man af en eller anden grund ved udregningen af denne altså synes at bruge 1.000 som udtryk for fuld ligestilling på sundhedsområdet. Ikke 0.9796. Havde man udregnet Danmarks samlede score på sundhedsområdet i forhold til dette sidste tal, ville den være cirka 0.99* i stedet.

Det er ikke fordi dette rykker så afgørende ved alting, men et lille nøk da: I givet fald ville Danmarks samlede ligestillingsscore være oppe på cirka 0.911*. Altså 91,1 procent ligestilling. Så er vi endnu lidt tættere på de magiske 100 procent.

Dernæst kommer vi til det tredje hovedområde, den uddannelsesmæssige lighed. Her er Danmark lige præcis ligestillet, siger rapporten. 1.000 er scoren. Hvordan det passer med, at kvinder i 2014 sidder på 56% af alle nye uddannelsespladser – det undrer man sig først en kende over.

Indtil man finder årsagen. Den gik op for mig, da jeg opdagede, at en hel masse lande delte førstepladsen på uddannelsesranglisten. Alle med lige præcis fuld og hel ligestilling. Og scoren 1.000.

Skærmbillede 2014-11-03 kl. 19.39.32

Nu skal vi holde tungen lige i munden:

For det er i Danmark som f.eks. i flere af de nordiske lande, der dominerer toppen af Global Gender Gap-opgørelsens rangliste: Hvad angår tre af de fire underliggende faktorer, der udgør uddannelsesscoren, ligger mænd og kvinder nærmest lige. Cirka lige mange kan læse og skrive,  cirka lige gange kommer i skole, cirka lige mange får en almindelig uddannelse.

Derimod er situationen anderledes, hvad angår de videregående uddannelser. Her dominerer kvinderne. Der er i Danmarks tilfælde 94 kvinder for hver 66 mænd på de videregående uddannelser.

Det betyder reelt en score på 1.41. Altså en voldsom skævvridning til ugunst for mændene og til  fordel for kvinderne.

Men når uddannelsesscoren skal gøres op, bliver de 1.41 pludselig til 1.00. Som er max-scoren, der bliver brugt i optællingen. Altså tæller det simpelthen ikke som en modvægt, at kvinder her dominerer. Man regner 94 kvinder for hver 66 mænd på de videregående uddannelser som udtryk for fuld og hel ligestilling. Og altså scoren 1.00. Ikke scoren 1.41, der ville vise kvindelig dominans.

I Global Gender Gap Reports egen redegørelse for udregningen af det samlede index forklares den besynderlighed sådan:

“Our aim is to focus on whether the gap between women and men in the chosen variables has declined, rather than whether women are “winning” the “battle of the sexes”. Hence, the Index rewards countries that reach the point where outcomes for women equal those for men, but it neither rewards nor penalizes cases in which women are outperforming men on particular variables in some countries. Thus a country, which has higher enrolment for girls rather than boys in secondary school, will score equal to a country where boys’ and girls’ enrolment is the same.”

Det rykker altså ikke det samlede index i den modsatte retning, hvis der findes områder, hvor kvinder dominerer. At 94 danske kvinder får en videregående uddannelse for hver 66 mænd, anses for at være udtryk for fuld og hel ligestilling. Ikke en skævvridning til ugunst for mændene:

 

Skærmbillede 2014-11-03 kl. 19.42.06

Havde man ikke justeret tallene til på denne måde, var uddannelse blevet en område, som samlet set trak ligestillingen i den modsatte retning i Danmark.

Scoren ville være cirka 1.06* i stedet for 1.00.

Og i den samlede score ville vi rykke endnu et par hak højere op. Scoren ville nu være cirka 0.927*. Der ville nu være omkring 92,7 procent ligestilling. Vi ville være endnu tættere på de 100 procent.

Til sidst kommer vi til den økonomiske/arbejdsmæssige ulighed. Det er ikke mindst her, der er nogle markante, udestående diskussioner på ligestillingsområdet i Danmark. Især er der i Danmark – også sammenlignet med andre lande – forholdsvis få kvinder i ledende stillinger i både det offentlige og i det private erhvervsliv.

Årsagerne hertil kan man diskutere. Men tallene kan man vanskeligt diskutere. Det er hårde data.

Hvilket imidlertid ikke gælder den tungest vægtede faktor i definitionen af økonomisk lighed i Global Gender Gap-rapporten. Den, der handler om lige løn for lige arbejde.

Som bekendt konkluderede Lønkommissionen for nu fire år siden, at der var forskelle på mænds og kvinders løn i Danmark. Men at forskellen ikke handlede om manglende ligeløn for det samme arbejde, men om andre strukturer. At f.eks. mænd ofte er ledere. Og at flere mænd er ansat i den private sektor, hvorimod forholdsmæssigt mange kvinder er ansat i den offentlige sektor. Her er der generelt mere deltidsarbejde, arbejdstiderne er fastere, man får oftere penge for overarbejde og løn under sygdom, ligesom der er mere tryghed i ansættelsen.

Det er også en slags løn. Som er med til at forklare, at kvinder – rent overordnet statistisk set – i snit tjener mindre end mænd.

Tager man alle disse faktorer ud var der en konstateret lønforskel på mellem en halv og tre procent mellem kvinder og mænd, hvilket fik Lønkommissionens formand, Michael Christiansen, til dengang i 2010 at konkludere:

Der er samme løn for samme arbejde”.

I Global Gender Gap-rapporten er det imidlertid ikke Lønkommissionens konklusioner, der ligger til grund for scoren, hvad angår lige løn for lige arbejde. Det er et survey, udarbejdet af World Economic Forum selv i forbindelse med en anden undersøgelse kaldet World Economic Forum Executive Opinion Survey.

Det er altså en score baseret på holdninger til, om mænd og kvinder har lige løn for lige arbejde. Ikke baseret på rå data.

Trods Lønkommissionens konklusioner ender Danmark i henhold til denne meningsundersøgelse med en score på 0.71. Altså en markant mangel på lige løn for det samme arbejde.

Hvad var der sket, hvis man i stedet havde brugt Lønkommissionens rapport? Jo, selv hvis man havde taget højde for den maksimale mulige lønforskel for samme arbejde på tre procent, ville det have løftet Danmarks ligestillingsscore på arbejdsmarkedet fra 0.805 til cirka 0.887*.

Skærmbillede 2014-11-03 kl. 19.49.41

Læg dertil, at der i kategorien ”Professional and technical workers” ifølge opgørelsen også er kvindelig overvægt i en grad, så scoren reelt er 1.06. Men præcis som når det gælder uddannelser, opereres med en max-score. Kvindelig dominans et sted bliver ikke anset for at være et ligestillingsproblem. Den justerede score, som bliver brugt i beregningen, er derfor også her 1.00. Ikke 1.06.

Havde det været det, var vi samlet set endt et sted omkring 0.895*, hvad angår ligestillingen på arbejdsmarkedet.

Og Danmarks score i det samlede ligestillingsindex ville nu være cirka 0.949. Altså ville vi have knap 95 procent ligestilling i Danmark i modsætning til de 80 procent, som er konklusionen i den udsendte Global Gender Gap Report.

Da har vi næsten – med et trylleslag, uden at noget i øvrigt er ændret nogen steder i det danske samfund – fået indført total ligestilling i Danmark.

Men jo ikke helt.

Er der mere vi kan gøre?

Ja, hov! Lad os lige vende tilbage til den første kategori – politisk ligestilling. Her problematiserede jeg måden at udregne scoren på, så det ikke tæller som særlig positivt, at Danmark nu har en kvindelig statsminister. Men som meget negativt, at vi i f.eks. 1965, 1975 og 1985 ikke havde en kvindelig statsminister. Hvilket trækker vildt meget ned i indexet:

 

Skærmbillede 2014-11-03 kl. 19.52.00

Men faktisk bruger Global Gender Gap-rapporten selv udtrykket ”head of state” om den funktion, som her tælles med og påvirker ranglisten virkelig meget. “Head of state” defineres i rapporten som “prime minister or president”.

Nu er der bare det, at ”head of state” i Danmark strengt taget ikke er statsministeren. Det er monarken. Og monarken er for tiden som bekendt Dronning Margrethe II. Hun er kvinde. Og hun har været monark nu i 42 et halvt år.

Hvis man derfor brugt Dronningen som udgangspunkt for udregningen her i stedet for statsministeren, ville scoren for politisk magt pludselig blive 2.73.

Hvilket ville være lig med enorm kvindelig dominans.

Og den samlede score for Danmark i det samlede Global Gender Gap Report-index ville, hvis vi lagde dette til de øvrige ændringer ovenfor, ende på 1.42. Danmark ville være omkring 142 procent ligestillet.

Altså mere end ligestillet. Faktisk i overvældende grad præget for kvindelig dominans…

Queen Margrethe II on state visit to Croatia , Dronning Margrethe Foto: EPA

Nu kan man måske med rette anklage mig for her til sidst at gå til yderligheder af nærmest satiriske dimensioner. Det indrømmer jeg gerne. Undskyld. Og jeg anklager omvendt ikke nogen, heller ikke World Economic Forum og deres hold bag Global Gender Gap Report for at være nogle fuskere, der svindler med ligestillingsdata.

Slet ikke. Det er overhovedet ikke mit ærinde.

Jeg peger blot på, at Global Gender Gap Report måske ved nærmere eftertanke mest af alt dokumenterer, at ligestillingen vist er en kompleks størrelse at gøre op.

Også selv om man forsøger at gøre det rent matematisk.

For det er jo så svært med den ligestilling. Hvordan i alverden måler man den? Og hvad er i det hele taget ligestilling?

Summer man hele ligestillings- og kønsdebatten op, er den, som jeg skrev i indledningen, ofte udtryk for en kamp om at definere ligestilling. Og om at definere hvilke kriterier man skal bruge for at vise, hvordan det går med den.

Jeg har ikke det endelige svar. Men jeg har til gengæld en stærk fornemmelse af, at heller ikke Global Gender Gap-rapporten nødvendigvis kan levere det.

I verden.

Eller i Danmark.

80 procent ligestilling eller ej.

*der kan være små unøjagtigheder i nogle af tallene her som følge af decimaler, der ikke fremgår af Global Gender Gap Reports offentliggjorte tal, eller som er rundet op eller ned i disse.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

7 kommentarer RSS

  1. Af Preben Jensen

    -

    Kunne berette meget om konspiratorisk og feministisk politik, men den slags indlæg har det med at “forsvinde”, så vil nøjes med at konstatere at mændene og familierne systematisk er blevet hånet og nedgjort siden 1968, at mændene kun er på tålt ophold i deres eget hjem, at de oftest tyranniseres af systemet og er retsløse og til grin efter en skilsmisse (som også skader børnene), og at de danske mænds jobs i stort omfang overtages af kvinder (og tilrejsende løntrykkere). Vi er så at sige havnet i den modsatte grøft i forhold til de kvindeundertrykkende arabiske regimer.

    (trods fuld ligestilling OG MERE TIL, jamrer DR stadig videre året rundt med propaganda, om at danske kvinder stadig diskrimineres og ikke værdsættes nok)

  2. Af mikael bruus

    -

    Jeg oplevede den største lighed i 70erne, hvor direktørens datter og arbejdsmandens søn frit kunne finde sammen og indgå i mændenes og kvindernes sammenhænge, siden er det for mig at se gået den helt forkerte vej og jeg ser i dag, at pigerne er lænket til en drejebog som hedder: Gode karakterer i skolen, videre til gymnasiet også helst med 12taller, videre til videregående uddannelser og karriere, Børn, som skal i intuition senest når der er et år og så tilbage på arbejdsmarked.

  3. Af mikael bruus

    -

    Jeg oplevede den største lighed i 70erne, hvor direktørens datter og arbejdsmandens søn frit kunne finde sammen og indgå i mændenes og kvindernes sammenhænge, siden er det for mig at se gået den helt forkerte vej og jeg ser i dag, at pigerne er lænket til en drejebog som hedder: Gode karakterer i skolen, videre til gymnasiet også helst med 12taller, videre til videregående uddannelser og karriere, Børn, som skal i intuition senest når de er et år og så tilbage på arbejdsmarked, ofte som alenemor, af den indlysende grund, at hun på dette tidspunkt i hindes liv er langt mere gift med drejebogen end med ham.

  4. Af Niels Lauritsen

    -

    Noget naer den mest sobre og informative blog jeg nogensinde har set. Frem for at ride videre paa ens fortolkning af rapporten (politikernes oenskereaktion) har vi her en dissektion af en rapport som skal tages med den fornoedne skepsis. Hopla!

  5. Af Jan Petersen

    -

    Her er et par børnecitater vedr ligestilling:

    Ligestilling betyder, at damerne er blevet befriet.

    Forskellen på kønsorganerne bliver mindre og mindre på grund af ligestillingsloven.

    Ligestilling betyder, at moderen og faderen producerer børnene sammen. I gamle dage var det kun moderen, der fostrede barnet op, mens faderen gik frem og tilbage til banken.

    Det er blevet meget bedre at være dame. I gamle dage blev de brændt på bålet.

    Damerne bliver ikke længere svedet i hymens lænker. I dag kan man være samboende eller enlig forsørger, alt efter hvilken tegnebog man har.

  6. Af Dorte Jørgensen

    -

    3 punkter jeg straks kommer i tanker om, hvor ligestilling mellem kønnene ikke effektueres her i landet !!

    1. Kvinderne er trods mange års kamp stadigvæk underbetalte i samme job som mændene

    2. Når mændene (og dem er der uhyrligt mange af) går rundt med en kæmpe ØLVOM, så er der ingen som betragter det som FEDME, men når en kvinde er kraftig så er hun FED, jovel det kommer altså an på hvor kiloene sætter sig på kroppen……….hvis hun er 7 kilo overvægtig og de har fordelt sig over hele kroppen er hun fed, men hans 7 kilo fordelt på maven alene, så er han tilsyneladende ikke fed…………hun er en fed matrone og han er bare en fyr med ølvom, sjovt nok og underfundigt !!

    3. Er en mand og det er snart alle mænd kronraget, hermed mener jeg altså skaldet på hovedet, så er det sejt, mandigt, moderne og rockerinspireret og cool…………..Men hvis en kvinde kommer kronraget rundt i byen, så må hun da have cancer eller lignende og hun bliver anset for at være syg, underfundigt, ja der er langt til ligestillingen her i det danske samfund !!

    4. sexchikane rammer mest mændene, hvor kvinderne rask væk kan flirte og udøve sexchikane overfor mændene uden det får konsekvenser, hvorfor mon !!

    Jeg kunne nævne mange ting, men dem vil jeg undlade her………..

  7. Af Axel Eriksen

    -

    @ Dorte Jørgensen!

    Nu er du nede i petitesserne!

    Men lidt ret skal du også have!

    Jeg synes ligeledes, at “skaldede” unge mænd og mænd med lidt stor mave måske ikke er det mest interessante i gadebilledet ! En kvinde med lidt runde former både her og der er derimod kun et opmuntrende indslag!

    Sexchikane har du nok også ret i. Jeg har da aldrig anklaget en storsmilende kvinde, der gik forbi mig efter at have givet mig et klap bagi!

    Er der ikke ligeløn for lige arbejdsfunktioner? Det tror jeg!

    Det vist småtingsafdelingen for en debat om LIGESTILLING!

Kommentarer er lukket.