Red kloden! Skrot friheden!

Af Tom Jensen 30

EUs stats- og regeringschefer blev i nat enige om EUs klima- og energimål frem mod 2030, og mens man kan skændes om, hvorvidt man hermed har fundet præcis de rette metoder til at bekæmpe den globale opvarmning, så orker man næsten ikke længere diskussionen om, hvorvidt den menneskeskabte globale opvarmning findes og bør tackles, vel?

Selv har jeg det sådan, at jeg på dette område egentlig gerne vil lade selv den mindste smule tvivl komme mine børn og børnebørn til gode. Så sent som i forgårs fik familien herhjemme installeret et såkaldt højtvandslukke i kælderen. Det sker, efter at vi to gange på tre år har vadet rundt i kloakvand efter komplet overraskende enorme skybrud, som ifølge eksperterne kun burde finde sted med henholdvis 1000 års og 480 års mellemrum.

Det er den slags, der kan få folk som os til at købe et højtvandslukke, som forhindrer kloakvand i at stige op i kælderen ved fremtidige katastroferegnskyl. Kloakvand er nemlig ikke rart at gå rundt i. Man kan endda blive syg af den slags. Og det er heller ikke behageligt for indboet. Skal jeg hilse og sige.

Men et højtvandslukke er jo en reaktion. Eller en reparation. En handling på bagkant af noget. Af den slags man kan frygte fremtidige generationer vil være nødt til at investere uendeligt meget mere tid og flere kræfter og penge i, end vi i min familie eksempelvis har gjort med det lille højtvandslukke.

Det er den kamp mod vind, vejr, vandmasser og andre klimaforandringer, jeg gerne vil være med til at spare mine børn og børnebørn for. Hvorfor det er fornuftigt så vidt muligt at bekæmpe disse forandringer på forhånd. Forebygge dem.

Hvad end de rette midler til det måtte være.

Og det er her, man på den anden side også kan blive en smule betænkelig. For ingen af os ønsker sikkert, at vores børnebørn i bedste fald skal bruge deres liv på at skovle vandet væk fra de smeltende poler.

Men vi ønsker vel heller ikke, at de enten som følge af klimaforandringerne eller i kampen for at forebygge klimakatastroferne skal deponere den frihed, det moderne vestlige menneske har tilkæmpet sig?

Faren for det er ikke bare noget, jeg finder på. Man kan eksempelvis læse om det allerede i UNDPs Human Development Report fra 2007, hvor det formuleres sådan her (side 7):

”Climate change threatens to erode human freedoms and limit choice. It calls into question the Enlightenment principle that human progress will make the future look better than the past”.

Sætningen kan forståes på to måder. For det er jo en begrænsning af menneskers frihed og fremskridt, hvis vi i fremtiden er tvunget til at bruge tid, ressourcer og energi på at bekæmpe eksempelvis de stigende vandmasser, der følger af globale temperaturstigninger. Det er givet sådan, sætningen er tænkt.

Men friheden kan jo også knægtes ad andre veje. Og ønsker eller krav om at begrænse menneskers frihed og en svigtende tro på værdien af fremskridt og vækst er desværre også noget, der breder sig i disse år, hvor opgaven trods alt i højere grad endnu handler om at forebygge klimaforandringerne end om at reparere på følgerne af dem. Højtvandslukke eller ej.

Eksempelvis ved vi, at det udleder uendeligt meget CO2 at flyve. Skal der så gennemføres regeringsindgreb mod billige flybilletter, og er det i øvrigt ethvert menneskes pligt at sige fra over for folk, der flyver meget – eller overhovedet?

Jeg hiver eksemplet frem, fordi det er så indlysende: Det er skadeligt for klimaet at flyve. Men det, at vi med fly kan bevæge os fra kontinent til kontinent på kortere tid, end nogen andre har kunnet i menneskehedens historie, er omvendt også en forudsætning for vækst. Det gør, at markeder bliver større, mens verden bliver mindre. At vi kan handle, interagere og flytte os langt friere end nogensinde tidligere. Skal det bremses? Det er vel relevant at spørge, hvis man som klimaaktivisten og hans familie i interviewet fra Politiken (link ovenfor) mener, at vi alle har et personligt ansvar for miljøet og klimaet. Hvad vi vel har. Det handler ikke kun om overordnede EU-mål.

Set i det lys bliver formuleringen i UNDP-rapporten ikke mindre sinister: ”Climate change threatens to erode human freedoms and limit choice. It calls into question the Enlightenment principle that human progress will make the future look better than the past”.

Pludselig handler det måske også om, at nogen kunne finde på at tage vores personlige frihed fra os, fordi den på den ene eller anden måde vurderes at true klodens eksistens. Altså væk med flyet, bilen, køleskabet, oksekødet og importerede madvarer. Eller hvad? Hvor kan nogen finde på at sætte grænsen for indskrænkningen af alt, vi har forbundet med indlysende personlige frihed, hvis kloden skal reddes?

Tja, for nogen synes der ikke at være mange grænser for, hvor langt man eventuelt kunne gå. Læs eksempelvis denne i virkeligheden dybt radikaliserede blog af religionshistoriker Jens André P. Herbener på politiken.dk, posteret sent i aftes. Udover de sædvanlige pointer om, at religiøse bærer ansvaret for alt skidt i verden, kobler religionsforskeren sig også på det, man kunne kalde den moderne tids klima- og miljødrevne opgør med enhver vækstfilosofi eller tro på menneskeligt fremskridt som løsningen på noget som helst:

Med den kurs, der dominerer verden i dag, er det kun et spørgsmål om tid, før der ikke engang er nok til alles behov. I dag sulter knap 1 milliard mennesker. Dertil kommer, at halvdelen af Jordens vilde dyr er forsvundet siden 1970 ifølge Verdensnaturfonden. Denne kurs skal ændres. De love, der opretholder den, bør skrottes. Hvis samfundets ledere nægter, er det vores pligt at bryde disse love. Helt enkelt. Såkaldt radikale miljøaktivister bør her nyde samme respekt som modstandsgrupper mod en fremmed besættelsesmagt,”

skriver Herbener, som et andet sted kobler denne konklusion direkte til klimaet og de skridt, han mener er nødvendige at tage:

Mange klimaforskere betoner i disse år nødvendigheden af en omgående og massiv reduktion af udledning af drivhusgasser. Som vist bør det kompletteres af et opgør med den titaniske forbrugerisme i ilande.”

Nogen må altså gå ind og styre og kontrollere os her, kan man forstå. Kontrollere menneskers ønske om at få børn, så overbefolkning undgås. Kontrollere vores forbrug, så klimaet beskyttes. Kontrollere. Og hvis ikke politikerne vil tage de nødvendige kontrollerende skridt, så…

Det er et ganske radikalt synspunkt. Med den principielle kerne, at vækst – vækst i befolkningstallet, i forbruget, i økonomien – ikke er til gavn, men en hindring for menneskehedens fremtid. Derfor må nogen standse det hele.

Men også betydeligt mindre yderligtgående stemmer har koblet sig på en vækstkritiske kurs. En af dem var Ida Auken, der mens hun endnu var SFer og miljøminister deltog på det økonomiske topmøde i Davos og kom hjem derfra med ny inspiration til kritik af den hidtidige vækstfilosofi og i øvrigt havde registreret også hos store virksomheder en efterlysning af ”mere politisk styring i en global, kaotisk verden”.

Satellite picture shows Arctic sea ice at its annual minimum in 2014 Foto: NASA / Reuters

Hovedsporet i dansk politik handler på mange måder stadig om vækst. Om brugen væksten som lokomotiv ud af den økonomiske krise, eksempelvis. Altså om vækst som en løsning, ikke et problem.

Ikke desto mindre er store dele af den såkaldt “grønne” dagsorden i tiltagende grad præget af vækstkritik, som jævnligt også bliver til en kapitalismekritik – og omvendt. Som skribenten Jakob Lindblom, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, formulerer det i denne kronik i Information:

“Vi kender alle klimaproblemerne. Alligevel sker der ikke noget. Hver gang indlysende sandheder fremføres – såsom, at produktionen skal tilpasses planetens ydeevne, bliver de mødt med det samme svar: Der er intet alternativ. Men det er der. Og det kræver et opgør med den private profitdrevne kapitalisme, som er årsag til problemerne. Når det offentlige kan drive supersygehuse, så kan det også producere varer. Når frygten for at miste sin private formue ikke er bestemmende for produktionen, så vil vi demokratisk kunne styre en bæredygtig lokal produktion. Det vil løse klimaproblemerne, sikre arbejdspladser og give mulighed for omfordeling.”

Sådan, så er det løst!

Den amerikanske venstrefløjsforfatter Naomi Klein har været inde på noget af det samme, senest med sin bog This Changes Everything, hvor hun giver kapitalismen hovedskylden for klimaproblemerne. I en kommentar tidligere på året formulerede hun sin kritik sådan her:

“Climate change demands that we consume less, but being consumers is all we know. Climate change is not a problem that can be solved simply by changing what we buy – a hybrid instead of an SUV, some carbon offsets when we get on a plane. At its core, it is a crisis born of overconsumption by the comparatively wealthy, which means the world’s most manic consumers are going to have to consume less.”

Men behøver det virkelig være sådan? Siden mennesket rejste sig på to ben har det været drevet af fremskridtet. Og fremskridtet har været drevet af nye teknologier, om det så var flintøksen eller rumskibet. Mennesket har altid kikket frem, ikke tilbage. Skulle løsningen på et konkret problem, klimaforandringerne, pludselig indebære et opgør med menneskelige instinkter opbygget og forfinet gennem millioner af år? Skal vi om man så må sige tvinges tilbage i hulerne, begrænses i vores liv, skrue ned, iklæde os sæk og aske for at skabe en klode i balance?

Det minder mig i givet fald om to ting.

På den ene side kommunismens ide om det utopiske samfund, hvor alt er i balance, og hvor alle yder efter evne og nyder efter behov. En teoretisk set smuk tanke, som blot aldrig kan virkeliggøres. Og som på vejen mod den manglende virkeliggørelse indebærer voldsomme indskrænkninger af menneskers frihed.

På den anden side dele af krigen mod terrorisme, hvor man så netop dette problem – den islamiske terror parret med diktaturstater i Mellemøsten – som så enestående en fare i verdenshistorien, at det berettigede til markante indskrænkninger af borgerrettighederne i frihedens navn.

Alt i mens klimadagsordenen i større eller mindre grad præger tidens politik, mens man kæmper med globale klimamål, mens EUs politikere enes om fremtidens klima- og energimål, og fint med det, så må der være plads til denne eftertænke:

Behøver klimakamp blive en omvendt frihedskamp? Er der nogen modsætning mellem en bæredygtig klode og vækst?

Hvad hvis det nu ikke er sådan? Hvad hvis det under ingen omstændigheder er politisk detailstyring, centralt fastsatte C02-udledningsmål eller mere eller mindre drakoniske indskrænkninger af menneskers frihed til at vælge, som i sidste ende udgør den bedste mulighed for at redde kloden?

Hvis vi et øjeblik griber tilbage til religionsforsker Herbener, så er en af hans pointer, at fundamentalistisk religiøse med deres modstand mod prævention og abort er skyld i den enorme, belastende overbefolkning af kloden, som betyder at mange, mange mennesker sulter. Fordi der ikke er mad nok, simpelthen.

Men hvordan kan det så være, at der trods den stadig voldsomt stigende verdensbefolkning, udfordrende klimaændringer og masser af andre problemer i dag er betydeligt færre sultende mennesker i verden end for 20 år siden?

Kunne det eksempelvis hænge sammen med den kolossale vækst, lande som Kina og Indien siden da har oplevet? I hvert fald er der 138 millioner færre, som sulter i Kina nu sammenlignet med 1990-92.

Det er dog noget.

Heldigvis er der markante stemmer, der med stigende overbevisning taler imod de vækst- og kapitalismehadende klimaforkæmpere. Og for at det også i dette tilfælde, som det har været i de seneste millioner af år, er fremskridtet og væksten, der i virkeligheden skal skabe den klima-bæredygtighed, som gør at vi kan overlade en klode i nogenlunde balance til vores børn og børnebørn. Med eller helst uden for mange højtvandslukker.

Selv om han er kritisk over for visse dele af den moderne vækstfilosofi, så er professor Steen Hildebrandts hovedkonklusion dog i dette interview og i sin bog “Vækst og bæredygtighed” denne:

“Uden vækst, ingen bæredygtighed. Uden bæredygtighed, ingen vækst.”

Også en nyligt udgivet FN-rapport går op mod tanken om, at det er enten-eller. Enten vækst. Eller bæredygtighed. Det er begge dele. Som Mexicos præsident Felipe Calderón udtrykte det, da han sammen med FN-generalsekretær Ban Ki-moon præsenterede rapporten i september:

“Yes, it is possible to have better growth and better climate. Yes, it is possible to create jobs and reduce poverty and at the same time reduce the carbon emissions that threaten our future. Yes, it is possible, but we need to make some fundamental changes and smart choices”.

Hvad der så er det konkret smarteste at gøre, kan man sikkert diskutere længe.

Men at den smarte klimakamp ikke indebærer en tvangsdemontering af menneskets indbyggede drift mod fremskridtet og mod nye horisonter eller et opgør med den individuelle borgers frihed – det udgør denne dag vel en god lejlighed til at få sagt.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

30 kommentarer RSS

  1. Af adriano viterbo

    -

    Jeg anbefaler læsning af Jeremy Rifkins bog fra ca. 1970 “Entropi”.
    Intet er sket endnu af de mulige katastrofer som JR forudsiger i fremtiden, men jeg kan ikke se hvordan man kan stoppe termodynamikkens anden lov.
    Hvis forbrugerismen forsætter, vil verden ende med et brag fordi ” the higher the flight, the harder the fall”

  2. Af P Jensen

    -

    Er vi på vej mod opvarmning eller en ny istid? Ismasserne ved Sydpolen vokser ihvertfald. Og det var meget koldt i USA og dele af Asien sidste vinter. Men måske det bliver varmere. Men så er det måske mere pga. forøget udstråling fra solen end pga. co2. Den voksende overbefolkning i de arabiske og afrikanske lande er måske det allerstørste problem. Om Danmark udleder en smule mindre eller mere co2 er uden betydning. Og EU er blevet så bureaukratisk, ideologisk, selvoptaget og politiseret, at overblikket måske er gået tabt?

  3. Af Ole Skovgaard

    -

    Nogen gange minder klima kampens dogmatisme mig om en læge der har fundet en ny sygdom lad os kalde den kræft. Efter at han have fundet denne sygdom giver han derefter sygdommen skylden for alle dødsfald årligt i Danmark. Selvom han godt ved, at der er utallige andre årsager til døds faldende eks. Hjertekarsygdomme, Diabetis I og II, alders svækkelse, osv osv osv osv osv osv osv…. Men lægen kan ikke se andet end kræft det er døds årsagen hver gang. Han er enøjet “religiøs” i sin analyse for han har set lyset.

    Det er det samme med klima dogmatismen hver gang vejret ændrer sig/ opfører mærkeligt er årsagen menneske skabte klima ændringer. Der kan ikke være andre årsager. Hør her vejret/ klimaet har eksisteret i 4 mia år, lige så længe som jorden. Undervejs i forl’øbet har der været utallige ændringer af vores klima længe før mennesker påvirkede dette. Vores historik med at indsamle meteorologiske data er måske 100 år eller måske endnu mindre, når man kigger på de modeller eks DMI leverer. Nogen gange kunne jeg godt tænke mig en mere pragmatisk indstilling og mindre religiøs indstilling til problematikken.

    Alt historik viser jo, at den teknologiske udvikling jo hen ad vejen osse mange gange løser de problemer vi mennesker står overfor eks knaphed, forurening og klima belastning.

    I øvrigt tillykke med din højvandslukke Tom Jensen, så får du ikke vand i din kælder, men den nærmeste nabo uden højvandslukke får vel bare dobbelt så meget vand i sin kælder ved næste “oversvømmelse” om 4000 år. For vandtrykket er jo det samme og vandet finder jo nok vej et eller andet sted hen. Det er de irriterende ved vand.

  4. Af Finn Bjerrehave

    -

    Skolelærdom i 1960, blev en gammel Geæker ved navn Arkimedes lærdom, og endda Arkimedes lov, som fortæller :et legme nedsænket i en væske, fylder det det fortrænger, og hvem er så bange for Isbjerge?
    Is er nemlig indeholdene 8% luft, og altså når isen smelter, er vandstanden reduceret, og ikke som klimaforskerne fortæller, havvandsstigninger, og denne viden er desværre politisk u-interessandt, men jeg lægger gummistøvlerne på hylden.
    Co2 problemer, netop vores liv og produktionsmetoder, skaber et problem som ikke eksisterede før Kommunismens fald, og måske vi skal leve som i fortiden, hvor vores problemer var mere klare.
    Igen BBC havde en udsendelse på DR2, hvor klima og solen var temaet, og vores vejr blev der fortalt, blev programmeret for 250.000 år siden, og vores anstrengelser på at ændre fakta, bliver nok et opgør med vores Sol.
    God arbejdslyst, jeg frygter kun uredelighed.Finn Vig

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    Hold kæft hvor er oplægget kludret skrevet.

  6. Af Hans Sørensen

    -

    Begavet, relevant og velformuleret indlæg, der kan gøre alle lidt klogere. Tak Tom Jensen.

  7. Af Søren Revser

    -

    Arkimedes 3. lov siger, at alverdens gæld nedsænket i væske vil få verdenshavene til at stige 7 meter.
    Mon ikke vore børn og børnebørn for brug for al den væske de kan komme i nærheden af, for at køle deres raseri ned?
    .

  8. Af larsen thomas

    -

    Først og fremmest deles den frihed og rigdom som du taler om af en meget lille og forsvindende del af verdens befolkning. Selv i den rige del af verden er denne del ved at blive mindre og mindre. Så jeg er helt enig i at mennesker der kæmper for miljøet og en stop af vækst og forbrug skal betragtes som frihedskæmpere og modstandsfolk.

    For hvad er den frihed du taler om andet end slaveri – tænk bare på sætningen som at vi skal forbruge os ud af krisen om vi så har brug for de ting vi køber eller ej. Er det frihed? Eksemplerne er legio på sådanne vanvittige situationer mennesker som dig har sat os i. Middelklassen og dens kapitalisme er som Ægyptens 7 plager. Især græshopperne som ødelægger alt på deres vej er en god beskrivelse af den. Og kun fremtiden (hvis den stadig eksistere efter jeres hærgen) vil dømme jer som de grådige ødelæggere i er.

  9. Af larsen thomas

    -

    Og det tragiske er for hvad I har ødelagt jorden for – biler, Webergrille, parcelhuse og vild med dans. Hvis I bare i det mindste have gjort det for noget som var det værd. Men i taler om mennesker med drømme og ideologier om en bedre verden som forkerte på den og destruktive. Og I ødelægger verden for melodi gran prix og sovs med kød. Sølle

  10. Af Søren Revser

    -

    Det eneste man kan trøste sig med er, at det naturligvis er alle de andres skyld.

    Det kan man i hvert fald få enhver politikere til at skrive under på.

  11. Af Morten Nielsen

    -

    Glimrende skrevet Tom og meget relevant.

    Du rammer lige præcist det som er kernen i det hele. Vi er nødt til at gøre noget ved klima forandringerne, og det vil sige os alle – mennesker, virksomheder og stater, og der er ikke kun en løsning på klimaforandringerne, der er flere steder der skal gribes ind og det kan vi kun gøre ved at bidrage alle sammen på forskellig vis.

    Og selvfølgelig kan vi have vækst og samtidigt bevæge os over mod en mere klimavenlig, bæredygtig og social ansvarlig økonomi vi skal bare vende os til at ikke alle ressourcer på vores planet er næsten gratis, eller skal fremskaffes så billigt som muligt og så sætte en pris på visse ydelser som f.eks. elektricitet som svarer til det det koster at tilvejebringe elektriciteten på en klima venlig måde via f.eks. vindmøller. Det overlever vi nok.

    I sidste ende er dette et spørgsmål om risiko. Tør vi tage chancen og lade være med at gøre noget? Hvis der er 25 % chance for at dit hus brænder inden de næste 25 år, tør du så tage chancen og undlade at brand forsikre dit hus?

    Om ganske få år er vi der, uden drastiske tiltag på den korte bane, hvor vi kan fremskrive klima forandringerne derhen hvor vi med meget stor sikkerhed kan sige at dine børnebørn ikke behøver at gå rundt i kloakvand Tom, for Danmark er ikke længere et beboeligt land og vores økonomi er fuldstændigt ødelagt da alle vores større byer står under vand og resten bliver ramt af den ene voldsomme orkan efter den anden.
    Morten Nielsen – Direktør / Munio

  12. Af Vagn Thomsen

    -

    Fat mod: Ifølge aviserne vokser iskappen på Sydpolen og denne sommer har også vist en væsentlig vækst på Nordpolen.

    De oversvømmede kældre kunne jo også skyldes kommunernes manglende investering i kloaknettet. Jeg husker en debat for vel 30 år siden, hvor kommunerne blev anklaget for at undlade at udbygge og vedligeholde kloaknettet i forhold til den udvikling af byerne der fandt sted: flere asfalterede veje, flere asfalterede p-pladser, flere flisbelagte fortove og indkørsler. Alt sammen noget, der i forbindelse med nedbør bidrager med en forøget vandmængde, der skal bortledes i kloaksystemet.

    Nu har kommunerne så fået en politisk acceptabel undskyldning for deres forsømmelser: klimaændringer!

  13. Af Torben Snarup Hansen

    -

    Er global + menneskeskabt opvarmning en kendsgerning, konstateret med gennemprøvet, ubestrideligt korrekt empiri – eller kun en hypotese – eller bevidst svindel?

    En læg person ser og hører et klima-budskab, der stritter i alle retninger. På den ene side opererer et gigantisk politisk-ideologisk kompleks af “varmister”, der sluger enorme pengesummer. På den anden sige skeptikere, der benægter, at en global opvarmning overhovedet har fundet sted siden slutningen af 1990’erne. Den sidste påstand støttes indirekte fra officielle klima-agenturer (bl.a. i UK).

    Hvad skal ikke-eksperter tro?

    For en del år siden fremkom en vis Mr. Mann med den såkaldte “hockey stick”, som er en kurve med globale temperatursvingninger over de sidste 1000 år. Kurven var flad frem til midten af 1900-tallet.

    “Hockey stick” er en åbenlys løgn, der er fremført med ønsket om at bedrage offentligheden. Den afsløres af selv et overfladisk blik på Europas historie. I begyndelsen af 1300-tallet og igen i sidste halvdel af 1600-tallet bragte lange perioder med isvintre voldsom ravage, og de ekstreme vintre gentog sig gang på gang. Det gælder eksempelvis Danmarks historie, hvor svenskekongen Karl Gustav i januar 1658 med sin hær gik over det tilfrosne Storebælt.

    Det er svært at nære tillid til “varmisterne”, når den slags svindel serveres. Wer einmal lügt, den glaubt man nicht!

  14. Af Sonny Norup

    -

    Ja vi har fået frihed, til at handle til Kl 22:00 og hele week-enden, alt skal være muligt, mens vi stresser rundt, kunne være vi skulle rejse på ferie på en lidt mere ‘besværlig’ måde læs langsommerer, evt med el tog eller lignende idag er større, hurtigerer og
    længerer væk både for ferien og eksporten/importen filosofien.
    Tror vi skal prøve at få sat farten og skatten ned.

  15. Af Niels Gjern

    -

    Vor herre bevares, fristes man til at sige! At staten investerer i vedvarende energi, kommer ikke til at formindske den personlige frihed mere, end når man bygger el- og vandværker. Og det er nødvendigt med en eller anden statslig indgriben, fordi vedvarende energi er en meget langsigtet investering, og den slags ønsker det private erhvervsliv sjældent at sætte deres penge i. Hvis Tom Jensen vil argumentere imod en sådan samfundsinvestering, må han komme op med noget bedre.

  16. Af Søren Revser

    -

    Jamen Danskerne skal da bare investere i energirenovering af deres huse. Ellers kan energileverandørerne jo ikke sætte prisen op.

  17. Af Niels B. Larsen

    -

    Nu ikke så negative.

    Politikerne er overstadige over deres fiiiiine aftale.

    Så pyt med at den ikke er det papir værd, som den er skrevet på og at vi spilder en masse penge til ingen nytte… 🙁

  18. Af Finn Bjerrehave

    -

    Findes der et svar på vores reduceringsmål af Co2 , nemlig EU har vedtaget 30%mindre Co2 i 2030 end 1990, og jeg spørger som drengen i Kongens nye klær, hvad baserer man disse målinger på, især når Co2 kun måles på vulkanøen-HJawaii, og jeg er forvirret.
    Kom med et svar.Finn vig

  19. Af Jesper Lund

    -

    “Kunne det eksempelvis hænge sammen med den kolossale vækst, lande som Kina og Indien siden da har oplevet? I hvert fald er der 138 millioner færre, som sulter i Kina nu sammenlignet med 1990-92.”

    Kunne væksten og faldet i sult i Kina være et resultat af et-barns-politik, som blev indført i 1970. Den kinesiske regering har estimeret, at ville være 390 millioner flere kinesere uden et-barns-politikken? Indbyggertalet for Kina er idag ca. 1.3 milliarder. Kina har da givet deres bidrag til at begrænse overbefolkningen med godt 300 millioner aborter og ca. 200 millioner steriliseringer.

  20. Af Poul Teichert

    -

    Var det ikke rimeligt, om man først konstaterede at det er menneskeskabte problemer. Verden har gennemlevet mange klimaændringer uden menneskelig indblanding, og det er vel vigtigere, om muligt, at finde ud af at det måske stopper næste år, eller Grønland igen skal være subtropisk, på vejen mod en ny istid. Vi har også haft dommedagsprofetier med jævne mellemrum, Sikkert også en god indtægtskilde, hvis den kan udbredes globalt, og følges op med et antidommedagsprodukt.
    Det må være mere hensigtsmæssigt at tage vare på de nære problemer. 50% besparelser på energiforbruget, ved optimering af isolering og besparelser på el-forbruget; mens vi venter på forureningfri fusionskraft. og lign. Men det kræver naturligvis ikke man rejser jorden rundt til konferencer i svinende fly. Kunne vi samtidig slippe af med alle de NGO organisationer, som opfinder problemer uden at bidrage til løsninger, så ville der også blive penge til at imødegå den folkevandring, som selv uden krigstilstand på jorden, vil accelerere uoverskueligt, og skabe meget større problemer end CO2.

  21. Af P Jensen

    -

    Jesper Lund føler sig selvfølgelig tiltrukket af den blodrøde Kina- politik, selvom den er tyrannisk og diktatorisk, og har skabt masser af elendighed.

    Poul T nævner ordet “krigstilstand”. Da EU arbejder på at få Tyrkiet, Ukraine og Nordafrika mv. med i Unionen, kan hele Europa ende i krigstilstand eller borgerkrigslignende tilstande.

    At folkevandringerne er langt det største og mest grundlæggende problem i disse år, er ret sikkert, selvom Iransk atomoprustning, ISIS krig og andet også kan trænge sig på hen ad vejen.

    Under dække af indvandring kan ISIS være i gang med at placere terrorist-celler overalt i Europa, iflg. diverse netaviser. Landegrænserne er jo nedlagte.

  22. Af Finn larsen

    -

    Rigtig god klumme.

    Håber din team-mate Bjørn Lomborg læser med, især på udtalensen om at lade tvivlen komme miljøet tilgode. Den gode BL har nemlig aldrig rigtig lært at regne i en modelverden med ekstreme risikosummer. Ødelæggelse af miljø er netop et eksempel på en risiko som man bør afholde sig fra at sætte tal på. Samme Lomborg ville utvivlsomt også hævde at udgiften til dit højtvandslukke kunne have købt 100vis af spjæld i afrikansk hytter og således have skabt meget større benefit i form af bedre indeklima end blot bevaring af dine gamle kældermøbler.
    Men sådan er vi mennesker bare så pisse egoistiske og jeg har da også selv lige brugt en røvfuld penge på at holde kælderen tør. Faskiner er iøvrigt en mere social tilgang.
    Ja frihed og demokrati er helt sikkert begreber der der bør redefineres, hvis vi skal være 9mia. + på denne klode og alle sammen skal have det bekvemt. Vi skal have store transnationale organisationer hvor eksperter sidder langt væk fra politikere og presse og træffer de svære beslutninger. Politikernes eneste rolle er, at se til at disse eksperter ikke bliver korrupte. Hov er det ikke sådan EU efterhånden er bygget op ?

  23. Af Nicolai Skjoldby

    -

    Trist at du ikke orker at diskutere. For det er videnskabelige fakta at:
    – den globale temperatur er steget 0,00 grader over de sidste 17,5 år, ifølge de mest præcise satelit målinger (RSS)
    – Klimamodellerne har fejlet i deres forudsigelser og kan ikke forklare stilstanden i global temperatur
    – Havisen i antarktis er steget stødt igennem 20 år og nåede et signifikant nyt maximum i år, hvilket ikke stemmer overens med klimamodellerne
    – Havisen i arktis er i voldsomt comeback de sidste 2 år
    – Verdenshavene stiger så lidt at det er svært at spore. Der er intet der tyder på en accelleration. Igen: problemet findes kun i ubrugelige modeller
    – Der er intet der tyder på stigning i naturkatastrofer som følge af global opvarmning
    Ovenstående er videnskabelige fakta, understøttet i IPCCs egne rapporter, for dem der gider læse lidt dybere end “Summery for policy makers”. Men det gider du jo nok ikke, og det er trist synes jeg.

  24. Af Kren Bertelsen

    -

    KLIMAÆNDRINGER SET I ET VIDERE PERSPEKTIV!

    For ca. 50 år siden så jeg en vittighedstegning i et ugeblad:

    To stenaldermænd sidder i en båd i øsende regnvejr.
    Den ene siger, at det da osse regner mere og mere, siden bue og pil er kommet i brug hos jægerne.
    Den anden svarer, at det nok er disse nymodens skarpe pile, som skyder hul i himlen!

    Er vi (incl. en hel del af af vores såkaldte videnskabsfolk) mon kommet ret meget længere i vores forudsigelser og vores antagelser om fremtidsudsigterne for vores klode?
    Her tænker jeg især på CO2-udledningen og dens påståede effekter, som indtil nu aldrig har set så meget som skyggen af et bevis – ikke engang i et laboratorium!

  25. Af Niels Peter Lemche

    -

    Havstigninger, tja, hver gang, jeg kører over Øresundsbroen, ser jeg ud til siden for at se, om Saltholm stadig er der. Saltholm har det fint, skal jeg melde og sige..

    Jeg boede i en årrække i Gurre i Nordsjælland. Nord for os lå både Øerne og Holmene. Hvor kom de navne fra? Og Gurre slot(sruinen) har ingen port, men et anløbsarrangement for mindre både. Man kunne sejle ind til slottet fra Kattegat. Trelleborg ligger op ad Susåen, langt fra havet, og var alligevel ligesom Fyrkat til at sejle til for langskibene. Man ser også rundt omkring i Danmark høje banker langs kysterne (f.eks. nord for Helsingør), kendt som gamle kystlinjer. Eigtvedpigen rendte rundt i lette gevandter i bronzealderen, som var varmere end nutiden.

    I virkeligheden har der siden sidste istid været perioder med varmere vejr sådan ca. hvert tusinde år. Og gad vide, om ikke klimaforskerne ved, at den varmeste af disse perioder var omkring 8000 f.Kr. (korriger gerne datoen). Jeg har også læst, at den perioder var varmere end hver af de efterfølgende, og at de varme perioder successivt bliver koldere end forgængerne, hvilket kunne tyde på en ny istid i anmarch. Men alt det er bare noget, jeg har læst. Men da jeg skrev min doktorafhandling læste jeg også klimahistorie, bl.a. H.H. Lambs monumentale. Lamb fik et institut opkaldt efter sig. Det var det, der var hjemsted for klimagate for nogle år siden, hvor klimaforskerne blev afsløret for at have fiflet med data.

    Det tidligere indlæg, der henviste til den lille istid, der begyndte omkring 1300 eft.Kr. og fortsatte til ca. 1900, men et højdepunkt mellem 1500 og 1700, er vist korrekt.

    Det korte af det lange er, at kolde perioder siden sidste istid har afløst varme perioder med en vis regelmæssighed. Vi er inde i en varmere periode, og den må gerne blive lidt varmere endnu, for ellers har vi problemer forude og kan godt begynde at pakke kufferten, når kulden kommer igen.

    I øvrigt skrev Lamb også i sin klimahistorie, at i sidste mellemistid nåede Sahara ned til Congofloden. Sahara har stadig en lang vej, før ørkenen kommer dertil.

    Alle disse oplysninger kan være forældede; men vi savner en diskussion herom i stedet for de evindelige jeremiader om klimaet, og troen på et vi kan sætte vindmøller op for at stoppe opvarmningen. Var det ikke Lomborg, der har sagt, at jo, der er en opvarmning i gang, og ca. 2070 vil alle verdens vindmøller have forsinket den med sådan ca. 2 timer.

    Var det ikke klogere at bruge de mange tusinde milliarder, som placeres i en række tåbelige foranstaltninger, i ting, der faktisk gavner en verden, som alligevel ikke kan løbe fra det klima, der nu engang er og kommer? Man behøver ikke at være enig i sådanne betragtninger i Randers eller andre steder i Jylland, hvor man producerer vindmøller i tusindevis.

  26. Af Søren Revser

    -

    Det handler om penge. Og Dollar sedler er som bekendt grønne.

  27. Af Ole Skovgaard

    -

    Er enig med Nicolai Skjoldby i, at der er mange ting som klima modellerne ikke kan forklare. Såsom de øgede is mængder på polerne. Og osse de små ændringer i den globale temperatur.

    Sjovt nok er der netop idag kommet en rapport fra Miljø Styrelsen tror jeg det var, hvor det forudsiges at vandet vil stige 1-2 meter frem mod år 2100 omkring Danmark. Budskabet blev kværnet ud på TV2 News med 5 min mellemrum. Danmark vil blive hårdt ramt af oversvømmelser i fremtiden. Der kom politiske reaktioner fra Morten Kabell (ENH) Kirsten Grossbøl (S) og Mike Legarth (K). Det der er fælles for reaktionerne er, at man bare uden videre køber at dette scenarie skyldes menneskeskabte klima ændringer.

    Det tror jeg bare ikke at det skyldes. Jeg anfægter ikke, at det som Tom Jensen osse er inde på vil blive sådan at vi i fremtiden vil opleve hyppigere oversvømmelser , ekstremt vejr osv osv… Men jeg tror, at det skyldes en række faktorer, hvor eks de ændringer der igennem historien bare vil være af vores klima og som vi ingen indvirkning har på. Og en mindre del vil så skyldes menneskabte klima ændringer.

    Og så er vi tilbage ved ved lægen der hver gang der er et dødsfald stiller diagnosen cancer. Lægen er religiøst enøjet og andre diagnoser kan ikke forekomme, sådan er det osse med klima ændringer alle ændringer er pr. definition menneske skabte. Og hver gang der kommer en ny rapport kan de venstre orienterede som eks Morten Kabell og Magrethe Auken tordne løs og forlange handling så erhvervs livet så pålægges nye omkostninger, som så i sidste ende intet ændrer (andet end at det igen bliver dyrerere at være dansker) fordi, at årsagerne til ændringerne for en stor dels vedkommende skyldes faktorer som vi ikke har indflydelse på og at vores omkring liggende lande slet ikke gør det samme som os i den retning.

  28. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kom til at tænke på, at der måske er en anden vej. Der er ingen tvivl om, at der er en opvarmning igang, uanset årsagerne. Hvis det delvist er menneskeskabt, så er der ikke meget at gøre herved med de voksende befolkninger og den voksende velstand uden for den vestlige verden. Vi kan ikke godt bede afrikanerne, inderne eller kineserne om at tage det roligt. Og vi kan ikke sælge et budskab, der handler om egen fremtidig fattigdom for at der skal være plads til andres stigende velfærd.

    Men hvis alle pengene smides ud på håbløse projekter som vindmøller, fjerner vi mulighederne for en investering i en problematisk fremtid, der faktisk får det bedste ud af klimaændringerne. Stiger havet, og det er stadig hypotetisk (Saltholm er der endnu og har det godt), så vil der blive flere vådområder, hvilket kan betyde meget forbedrede betingelser for dyrelivet. Der kunne være mange ting, man kunne fremme for de penge, som bare bruges til ringe nytte (andet end at skaffe politiske alibier), som kunne hjælpe med til, at også kommende generationer kunne have noget at se frem til og faktisk glæde sig over. Der blev f.eks. måske plads og livsbetingelser for lidt flere storke.

    Tænk hvis man kunne komme ud over den hysteriske diskussion om klimaet og begynde at tænke konstruktivt.

  29. Af Nicolai Skjoldby

    -

    Som nævnt er globale temperaturstigning 0,00 for de sidste 17,5 år. Det er korrekt, at globale temperatur steg ca 0,35 grader i perioden 1970-2000 men dette adskiller sig ikke fra de 0,35 grader den steg i perioden 1910-1940, hvor CO2 jo ikke kunne være årsagen.
    Mht havstigninger siger målingerne samstemmende at de er i størrelsesordenen 2 mm/år. Kloge hoveder korrigerer disse målinger på spidsfindige måder og kan derved regne sig frem til at den virkelige stigning er 3 mm/ år. Altså 30 cm på 100 år. Meget langt fra 6 m. Men faktisk er der stor tvivl om disse 3 mm/år. Den danske videnskabsmand Niels Axel Mörner måler på et stabilt punkt i Danmark at stigningen er 1mm/ år. Og nyere forskning viser, at den globale målinger har en overrepræsentation af punkter hvor der er stigning, og altså underrepræsentation af punkter hvor der foregår en sænkning af havniveauet. Hvilket altså bekræfter Mörner i at den vkrkelige stigning er mindre end de 2-3 mm som hævdes af mange. OG DER ER INTET I DATA DER VISER AT HAVVANDSSTIGNINGERNE ACCELLERERER. Hold venligst fast i dette. Det er kun de ubrugelige klimamodellers scenarier om katastrofale temperaturstigninger og disses katastrofale konsekvenser for polernes iskapper der opkaster denne teoretiske mulighed. En teoretisk mulighed der bygger på teorier der på alle punkter har vist sig at være forkerte. Vi må blot vente på at de såkaldte klimaforskere en dag giver op og overgiver sig til fakta: Der er indtil videre ikke målt nogen opvarmning i dette århundrer. Hvis opvarmning starter igen er der intet usædvanligt ved dette, og intet der kan relatere det til CO2. CO2 er livets gas, den grønne gas der for jorden til at grønnes. På trods af den lille stigning der er foregået, fra ca 300 ppm til 400 ppm, befinder vi os stadig på grænsen af hvad der skal til for at grønne planter kan gro. Dengang vores olie og gas lagre dannedes var der ingen ørkener og ca 7000 ppm. Ørkener grønnes nu, fra Sahara til Australien, som følge af den lille stigning i CO2. Øget vækst af grønne planter betyder øget mulighed for at brødføde jordens befolkning, og i det hele taget øget mulighed for liv på jorden.

  30. Af Sammenrodning af vækst, fremskridt og frihed | Den grønne Have

    -

    […] sidste weekend læste jeg et tankevækkende blog-indlæg af Tom Jensen, Berlingske Tidende, om det dilemma vi alle støder på når vi tænker lidt nærmere over hvad vi hver især kan/bør […]

Kommentarer er lukket.