Jeg gider ikke krigen mellem kvinder og mænd

Af Tom Jensen 32

Hun var vist nervøs. Det er ikke nogen patriarkalsk nedladende betragtning, jeg hermed lader vælte ud over skuespilleren Emma Watson efter hendes tale i FN forleden om ligestilling og feminisme. Hun sagde det nemlig selv. Hun havde været nervøs ved at holde den tale, der formelt set drejede sig om at sætte en FN-kampagne kaldet HeForShe i gang. Den handler om at invitere mænd til også at være aktive i kampen for ligestilling mellem kønnene overalt i verden.

Man kan mene hvad man vil om dén kampagne, men talen… den blev på få timer verdensberømt. ”Game-changing”skrev det amerikanske livsstilsmagasin Vanity Fair om talen leveret af den unge skuespiller, som indtil dét øjeblik nærmest udelukkende var kendt for sin rolle som Hermione Granger i Harry Potter-filmene. Det sidste er forbi nu. Talen er allerede set millioner af gange på Youtube.

Spørgsmålet er, hvilket spil den ændrer. Måske har jeg et bud. For jeg har nu set talen ikke bare én gang. Ikke alene to gange – for at dobbelttjekke. Men tre gange for at være helt sikker. Og jeg kan ikke finde ét ord i den tale, jeg er uenig i. Det til trods for en tilsyneladende skillelinje. Emma Watson erklærede sig i talen som feminist. Jeg er feminisme-kritisk og har endda erklæret, at jeg aldrig bliver feminist. Man skulle tro, det var umuligt, at der kunne bygges bro mellem de to synspunkter.

Men måske er det lige præcis det, der er gamechangeren her. Måske var det dét, der lige pludselig lykkedes for Emma Watson i en tale, hun var nervøs ved at skulle holde, og som egentlig i substansen ikke frembragte nogle revolutionerende nye budskaber. Måske er det derfor, den er delt millioner af gange. På få dage.

Måske er vi i virkeligheden rigtig mange – flere end frontlinjeberetningerne fra de seneste års kønskamp lader ane – som ikke gider nogen krig mellem mænd og kvinder.

I talen i FN erklærede Emma Watson sig som nævnt som feminist. På den anden side forkastede hun nærmest ordet. Det skal ikke komme an på det, var budskabet. Deri lå et enormt effektfuldt redskab til den angivelige gamechanging. Det var nærmest som en – ja, undskyld… besværgelse med en tryllestav.

For tilbage stod, uanset hvilke detaljer man måtte hæfte sig ved, være uenig eller enig i, det grundlæggende indlysende synspunkt, at mænd og kvinder selvfølgelig skal have lige rettigheder, opleve at blive behandlet med den samme form for respekt og ikke lide under den ene eller den anden form for social kontrol. Det burde, som Emma Watson formulerede det, være ”ukompliceret”.

I stedet er det blevet så kompliceret. Man kunne også sige: Radikaliseret. Og det er det, jeg ikke gider. Jeg gider ikke indforskrive mig i en kønskamp, som til tider mere ligner en krig.

Der er mange ting, jeg ikke gider på den front. Nogle af de ting, jeg ikke gider, vil være mærkesager for andre. Så lad os diskutere det. Det må vi kunne håndtere. Uden at kaste os i kønskrigens perspektivløse skyttegrave.

Jeg gider ikke blive hængt personligt op på patriarkatets undertrykkende strukturer, som om jeg som mand har noget i klemme dér, alene fordi jeg er en mand. Omvendt gider jeg heller ikke se kvinder voldtaget eller tævet eller seksuelt krænket af mænd, det burde da sige sig selv.

Jeg gider ikke finde mig i, at statsmagten skal bruges til i detaljer at definere, hvordan kvinder og mænd skal leve livet sammen. Omvendt gider jeg heller ikke forsvare, hvorfor mænd står lige så stille af, når det bliver lidt svært i familien, fordi der skal diskuteres barsel.

Jeg gider ikke finde mig i, at næsten enhver mand skal beskyldes for at hade kvinder. Men omvendt gider jeg heller ikke forsvare mænd, der hader eller foragter kvinder som eksempelvis dem, der reagerede således efter Emma Watsons FN-tale.

Jeg gider ikke skrive under på, at det er hårdere for kvinder end for mænd at have både ude- og hjemmearbejde, men omvendt gider jeg heller ikke benægte, at det stadig er kvinderne, der lægger flest timer i hjemmet.

Jeg gider ikke underkaste mig det dogme, at ligestilling er lig med lige resultater og lige mange kvinder og mænd alle steder, men omvendt gider jeg heller ikke benægte, at nogle kvinder stadig oplever mangel på ligestilling.

Jeg gider ikke støtte positiv særbehandling af kvinder, men omvendt gider jeg heller ikke ude i det virkelige liv understøtte nogen form for positiv særbehandling af mænd – hvorfor dog?

Jeg gider ikke den moderne mands klynken, men jeg gider heller ikke den moderne, privilegerede kvindes offergørelse af sig selv.

Jeg gider ikke skrive under på, at selv latterlige småting er udtryk for sexisme, men omvendt gider jeg heller ikke benægte, at sexisme findes.

Jeg gider ikke lukke øjnene for, at nogle kvinder har problemer og oplever uretfærdigheder, men jeg gider heller ikke overse, at det har nogle mænd også, måske i mange tilfælde blot andre typer problemer.

Jeg gider ikke feministpartier og -bevægelser, der vil udrydde køn som social faktor ved at fokusere næsten 100 procent på køn som social faktor, men omvendt gider jeg heller ikke benægte, at køn kan være en social faktor.

Jeg gider ikke ideologisering af kønsneutralitet som tvangsværdi i børnehaver, men jeg gider heller ikke være forarget over en dreng i en kjole.

Jeg gider ikke foragte det gode gamle ægteskab mellem mand og kvinde, men jeg gider heller ikke fordømme andre familietyper.

Jeg gider ikke skrive under på, at kønnene skal være ens og agere ens, men jeg gider heller ikke et samfund, hvor mennesker ikke er frie til at være dem, de nu er.

Jeg gider ikke kvoter, men jeg gider heller ikke være en del af noget old boys network.

Jeg gider ikke platte stereotyper, men jeg gider heller ikke mene det er forfærdeligt at mænd og kvinder ofte er forskellige.

Jeg gider ikke den nye statsfeminismes brug af velfærdsstaten som magtredskab, men jeg gider heller ikke fordømme 60ernes og 70ernes kvindeoprør, for det var tiden inde til dengang.

Jeg gider ikke kønskrigens tendens til lammende selvoptagethed, men jeg gider heller ikke, når mænd mentalt set tager ud at fiske i stedet for at sige til eller fra.

Jeg gider ikke være skyldig, men jeg gider heller ikke give andre skylden.

Jeg gider ikke.

Men jeg gider godt høre på folk, som forsøger at trænge igennem den værste ugidelighed. Som tværtimod gider. Trods alt. Trods alt dét. Trods alt det, der står lige her ovenover.

Så jeg gad godt høre på Emma Watson. Nervøs eller ej. Muligvis trækker jeg mig derved fra flere af kønskampens voldsomste fronter. Men muligvis betyder det bare, at jeg dermed befinder mig, hvor de fleste andre er. Kvinder og mænd.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

32 kommentarer RSS

  1. Af poul boie pedersen

    -

    Hvis du nu var en muslimsk dreng, og i dit indlæg erstattede kvinder med muslimer i Danmark, hvad ville du så gide?
    Problemet er nemlig ikke om den enkelte udfører dette eller hint i hjemmet, køber ind og ammer børn eller tjener mindre end en anden. Problemet er er ikke hvem der ligger øverst, eller om om millimeterretfærdigheden er på plads, problemet er det større billede, de statistiske sandheder om systematisk forskelsbehandling og tåbelige generaliseringer, der ender ud i systematisk forskelsbehandling. Det er et kæmpeproblem at sætte individer i kasser efter køn, etnicitet, religion eller alle andre overfladekarakteristika, fordi det er urimeligt, og fordi vi derved mister værdifuld talentmasse . Vi bør alle bedømmes efter vore kvalifikationer og handlinger.
    Jeg gider statistik, og er forholdene, f.eks. som frekvensen af kvinder i bestyrelser, helt ustatistisk skæve, kunne jeg endog fristes til at mene, at der var tale om dårlige vaner blandt en inderkreds af selvsupplerende taburetbeklædere med lim i røven, der måske skulle trækkes ud af liggemærkerne i madrassen med en kvoteordning – midlertidig naturligvis.

  2. Af Vi gider godt, Tom Jensen | Reelligestilling.dk

    -

    […] på Berlingske Tidende Tom Jensen leverer i sit seneste blogindlæg med titlen Jeg gider ikke krigen mellem kvinder og mænd en glimrende opsummering af kønsdebatten […]

  3. Af Vi gider godt, Tom Jensen | Reelligestilling.dk

    -

    […] på Berlingske Tidende Tom Jensen leverer i sit seneste blogindlæg med titlen “Jeg gider ikke krigen mellem kvinder og mænd” en glimrende opsummering af […]

  4. Af Kim Olsen

    -

    “kunne jeg endog fristes til at mene, at der var tale om dårlige vaner blandt en inderkreds af selvsupplerende taburetbeklædere med lim i røven, der måske skulle trækkes ud af liggemærkerne i madrassen med en kvoteordning – midlertidig naturligvis.”

    Enig!!! Der bør være ligeså mange mandlige partiledere som kvindelige.

  5. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg gider heller ikke skrive flere breve til Statsforvaltningen igen, og klage over, at jeg ikke må få lov til at se min datter igen, efter skilsmissen fra hendes moder. Jeg gider heller ikke, beskæftige mig mere med nogen som helst bureaukratisk, politiks, økonomisk uretfærdighed mere i den dansk Stat mere. Jeg vil kun DO MORE OF WHAT MAKES ME HAPPY.
    EC Shade

  6. Af Kim Olsen

    -

    Nedenstående sætning er den korrekte:

    Enig!!! Der bør være ligeså mange mandlige partiledere som kvindelige i regeringen.

  7. Af r. vangkilde

    -

    VI GIDER IKKE KØNSLIGHEDEN! det handler om retten til forskellighed
    imellem kønnene.
    Ligestilling er et demokratisk problem, hvor love skal behandle mand og kvinde ens som et menneske.
    DERFOR blander politikerne feminisme og ligestilling sammen.

  8. Af poul boie pedersen

    -

    Kim Olsen
    “Enig!!! Der bør være ligeså mange mandlige partiledere som kvindelige i regeringen”
    Jamen glæd dig så over at det er tilfældet – én af hver 🙂

  9. Af poul boie pedersen

    -

    Kim Olsen:
    “Enig!!! Der bør være ligeså mange mandlige partiledere som kvindelige i regeringen”
    Og du kan jo så glæde dig over, at det er lige hvad der er – èn af hver 🙂

  10. Af Kim Olsen

    -

    Poul Boie

    Ja for sulen, du har ret!

    Jeg regnede det parlamentariske flertal og tidligere regeringspartier med, og det er en fejl 🙂

  11. Af Kim Olsen

    -

    Poul Boie

    Svar til dig hænger i filtret…

  12. Af Ulf Timmermann

    -

    Tror det bedste middel mod feminismen er, at den ophører med at få medie-dækning. Helt og aldeles henvises til de “sociale medier”, hvis der skulle være der, der fortsat gider at promovere den. Selvfølgelig kan man ikke få alt “til at gå væk” på den måde, men rigtigt meget, tror jeg.

  13. Af Preben Jensen

    -

    VISSE RØDRADIKALE, KORTSYNEDE, EGOISTISKE OG FANATISKE KLIKER GIDER KRIGEN MOD MÆNDENE; FAMILIERNE OG BØRNENE………

    Ja, i den idéelle verden ville der jo hverken være feminisme, kommunisme, fascisme eller ondskab. Eller uvidenhed og dumhed. Men i den virkelige verden er der jo store negative mængder af det hele.

    Og hvor fornuftige, ordentlige og moderate mænd selvfølgelig ikke gider nogen krig mellem mænd og kvinder, så er det jo sådan at de rabiate feminister og de ekstreme femi-fascister bruger en stor del af deres liv på at bekrige familierne, mændene og børnene. Måske ikke altid og uafbrudt gennem personlig og direkte udfoldelse af deres radikale holdninger, men før eller siden eller konstant gennem støtte til rødideologisk og bureaukratisk undertrykkelse og bekrigelse af familierne, mændene og børnene.

    Den syge familie-politik, det syge skilsmisse-bureaukrati, det perverterede børneværns-system vi har i Danmark, og som har forpestet tilværelsen for utallige børn og forældre, er jo ikke opstået af sig selv, men er et resultat af feministernes ihærdige nykommunistiske indsats gennem mange år.

    Igår var der omtale i flere aviser af endnu en familietragedie. En avis skrev om et ” SKILSMISSE-HELVEDE” der endte i mord og selvmord”. Forleden var der en anden sag hvor en sagesløs advokat blev dræbt og en far der blot ønskede at se sit barn, blev lemlæstet i fogedretten. Og der har været tusindvis af andre tragiske sager hvor en far, en mor eller et barn blev drevet ud i den dybeste fortvivlelse og elendighed af et system som på mange måder er totalitært og umenneskeligt.

    Medierne er aldrig kommet til bunds i hvordan den røde familiepolitik og familiebureaukratiet virker, men måske tiden er kommet til grundigt at analysere hvor langt ud på overdrevet de radigale og fanatiske kræfter er kommet i deres årtier gamle krig mod mændene, børnene og familielivet.

  14. Af Preben Jensen

    -

    Kommentar ca. 11.42 hænger fast

  15. Af Jesper Høegh

    -

    KRIG

    jeg har aldrig været i krig mod Kvinder kommer det heller aldrig – det er kun svage mænd der retter ind overfor skræppende – selvbevidste Qvinder – en hær af kvinder der har følt sig kaldet til det politiske liv – hvor mændene totalt har underkastet sig –
    forhåbentligt er de blevet klogere til næste valg .

    Vi ser desværre hvordan mænd har forandret sig – lader sig indoktrinere – de optræder hellere i noget der ligner en Damebluse fremfor en Skjorte – langt mindre et Slips – .fladt sprog og fuldskæg – tatoveringer –
    vores Folketing er fortrinsvis besat af tilløbere af ubestemmelige karakterer og
    politisk observans.

    Negliger Tåberne – til efter valget – hvor vi må håbe og bede til – der kommer
    Politikere der ved hvad de er kommet efter!

  16. Af Søren Cramer Nielsen

    -

    @TOM Jensen

    Som jeg forstår det kæmper hun for at nedkæmpe kønsroller og skabe ligestilling rundt om i verden for både mænd og kvinder. Hendes definition af feminisme var jo i talen: lige rettigheder for kvinder og mænd – så jeg kan slet ikke forstå, hvorfor du skal nedgøre hendes tale på grund af nervøsitet i stedet for at tage hendes synpunkter alvorligt. Der er jo masser af problemer i verden på det område.

    Danmark er et land hvor kvinder er relativt godt stillet (det er min personlige holdning), men der er jo masser af lande i verden, hvor ligestilling mellem mænd og kvinder er et fremmedord. I alle lande har vi kønsroller og fordomme, og dem tror jeg ikke vi slipper for, men man bør i det mindste tage kampen op med dem, hvis de er svære at leve med. Det er da værd at kæmpe for. Det handler ikke om en kamp mellem kvinder og mænd, men en kamp om den måde vi har indrettet vores samfund på – om det egentlig er en hensigtsmæssig måde vi lever sammen med hinanden på.

  17. Af Niels B. Larsen

    -

    Jeg gider heller ikke mere af det ligegyldige ligestillingshalløj.

    Hvad med at begge køn accepterede, at der nu engang er forskel på kønnene og deres funktioner her i livet?

    Livet er for kort til feminismeævl.

  18. Af Hans Hansen

    -

    Det kan godt være i ikke gider kampen mellem chauvinisterne, det gør jeg heller ikke, men hvis de gider, eksempelvis feministerne, så har i ikke noget valg. Det her handler ikke om kamp mellem mænd og kvinder, men om chauvinisters kamp med hinanden på begge sider.

    At feministerne så synes at de repræsentere kvinder, og de derfor vil kriges med mænd medfører blot to ting. Dels at de taber på forhånd over sigt, fordi deres sag i natur er chauvinistisk, og fordi kvinder generelt forstår, at feminismen blot repræsenterer en lille gruppe kvindelige ekstremister.

    Men det medfører også kære anti-chauvinistiske mænd, at i ikke har noget valg. Tillad denne lille gruppe chauvinistiske feminister magt, og i vil blive tromlet ned. Det ligger i chauvinismens dyssociale natur.

    Det her handler nemlig ikke om kønnenes krig for eksempelvis Danmarks vedkommende, men om chauvinisternes indbyrdes magtstridigheder. Stridigheder der principielt ikke adskiller sig fra andre. Således findes de blandt religiøse, fortiden mest blandt muslimske fraktioner, socialister, liberale m.f..

    Noget andet er international chauvinisme. Ikke alle lande har politisk ligestilling, og derfor er feminisme stadig velbegrundet i disse lande. Når politisk ligestilling er opnået, har feminismen ikke længere berettigelse, men det får ikke chauvinistiske feminister til opløse deres organisationer.

    Derfor er det en illusion, hvis i tror i kan undgå at bekæmpe disse feministiske og chauvinistiske tilhængere af matriakalisme.

    Må jeg iøvrigt tillade mig at minde om, at Thorning under socialdemokraternes landsmøde tilkendegav at hun er feminist. Hvad ville der ske, hvis en mandlig politiker pludselig sagde at han var maskulinist?

    Prøv nu at lade være med at være så naive …

  19. Af Preben Jensen

    -

    Feministerne, kvotekvinderne og ligestillingsfanatikerne er forskruede……… er gået helt over gevind………. i et sådant omfang at de (godt hjulpet af tøffelhelte, vatnisser og svage feminiserede mænd) har fået dannet et samfund hvor mændene er de undertrykte.

    Hvor islamisterne ligger i en dyb grøft på den anden side af vejen, ligger vi danskere nu i en næsten lige så dyb grøft. I den første grøft handler det om brutal og håndfast undertrykkelse af kvinder, i vores egen grøft handler det om latterliggørelse og femi-fascistisk undertrykkelse af mænd, børn og familier.

    Og så er det ik’ engang løwn.

  20. Af Ulf Timmermann

    -

    “You are just a Woman”.
    – “Hvad, din lede mandschauvinist?”.

    “You are just a Man”.
    – “Thank you baby”.

  21. Af T. Sørensen

    -

    I mit ægteskab får jeg altid det sidste ord. Enten javel eller undskyld. Konen får ret og jeg får fred. Herefter gør jeg som det passer mig. Vi blev gift i 1967. Det går fortræffeligt

  22. Af Bjørn Danh

    -

    Giver dig ret, Tom,

    Men nogen gange kan det være svært.
    Jeg har skrevet en lille novelle om et væsentligt problem mellem kønnene.
    Den er gratis:
    http://www.saxo.com/item/20710063

  23. Af Niels Lauritsen

    -

    Hvor er det syndt for saadanne gode indlaeg, at de straks bliver omklamret af en gruppe maend som absolut SKAL kommentere hvad som helst, med det samme. Det er stort set de samme idioter som blablaer loes, og det smadrer totalt debatten.
    Der har paa det sidste vaeret nogle udmaerkede blogs om kvinder, og maend og kvinder. Og kommentatorerne scorer 40-0, 42-2, 36-1 til maendene. Der er simpelthen ikke plads til at isaer kvinder foeler sig tilskyndet til at hoppe med i det selskab. Den indevaerende blog her som er saerdeles relevant scorer for indevaerende 22-0. Ingen kvindelige bidrag. Kan vi ikke faa lidt kommentar ro fra den mandehoermende langside, saa de ogsaa kan foele sig velkommen til at kommentere blogs her?

  24. Af Kim Olsen

    -

    Niels lauritsen

    “Kan vi ikke faa lidt kommentar ro fra den mandehoermende langside, saa de ogsaa kan foele sig velkommen til at kommentere blogs her?”

    Fantastisk ide. Hvorfor ikke indføre en regel om at ingen mænd må kommentere før en kvinde har sat sig til tastaturet?

    Så efter et indlæg fra en mand, SKAL der komme et indlæg fra en kvinde. Ingen mænd må skrive før en kvinde har begået et indlæg.

    Det ville være helt i tråd med tankerne om kønskvotering, og ville sikre en kønsmæssig ligevægt i den offentlige debat 🙂

    Eller……

  25. Af James Clausen

    -

    Enig, Tom Jensen. Jeg gider heller ikke krigen mellem kvinder og mænd, men jeg glæder mig over samspillet med både kvinder og mænd og over muligheden for at blive inspireret.

  26. Af Thomas Jensen

    -

    Nu skal jeg ikke gøre mig til dommer for, hvad Niels Lauritsen mener eller ikke mener, men jeg kan da delvist genkende hans pointe.

    Enhver debat her på siderne er totalt domineret af et fåtal af debattører, der ALTID har den samme pointe, de samme helte og de samme skurke. For mig er det dog ligegyldigt om de er mænd eller kvinder, problemet er, at de altid er der til at dræbe enhver ny debat med deres evindelige kævleri. Tæl de 10 mest skrivende debattører og jeg vil vædde på, at de står for mindst 50% af samtlige kommentarer – og ALTID dybest set med det samme indhold.

    Men hvad skal vi lægge i begrebet ligestilling i denne forbindelse? Er det kønskvotering som Kim Olsen “foreslår”? Er det en begrænsning af antallet af poster fra hver enkelt blogger? Eller er det bare at bede de ihærdige (vel vidende at de aldrig vil acceptere opfordringen) om at de bare tier lidt mere og giver lidt mere plads?

    For hvorfor er ‘ligestilling’ som emne monopoliseret til kun at omhandle ligestilling mellem køn? Er det ikke i virkeligheden et udtryk for et ønske om ligestilling når Niels Lauritsen efterlyser, at i det mindste nogle af bloggene må forløbe uden ustandselige indlæg fra ensporede personer med kun et problem, en skurk, en holdning, en løsning og kun en tanke?

  27. Af Preben Jensen

    -

    Kvinderne kan jo bare skrive løs, medmindre de som mange mænd, havner i det nye hjerneløse robot-filter.

  28. Af Thomas Jensen

    -

    Ja, Preben. Jeg er også sikker på, at filteret er sexistisk. Udover selvfølgeligt at være kommunistisk, feministisk og radiGALT. Hvis vi ikke snart får en dansk demokratibevægelse, vil det filter føre os direkte mod folkedød og udslettelsen af den danske kultur.

  29. Af Hans Oskarsson

    -

    I Sverige har de et ordsprog, der siger: sent skal synderen vågne. I disse år er der mange kvinder, som i det skjulte har skaffet sig en finfin uddannelse (uden at prale med det) og nu tjener en net lille sum hver måned. Jeg tror det vil forbavse mændene, hvor hurtigt man kan blive rig i Danmark. Noget at se frem til når ballongen revner.

  30. Af Bjørn Danh

    -

    NiL og TJ,
    Enhver kan skrive her i B’s forum hvad de mener.
    At kvinder er dovne ogikke gider, men bare vil have/kræve via kønskvoteringer er heller ikke nyt, NiL.
    Heller intet nyt i at det er samme debattanter her, som på Pol.
    “That’s life”

  31. Af Preben Jensen

    -

    Det er blevet betydeligt vanskeligere at sætte indlæg på, efter at det nye fil x ter er kommet i gang.

  32. Af Morten Jespersen

    -

    Talen for (intentionelt?) dobbelttydig. Som når Watson korrekt nævner at feminisme er blevet upopulær mandehad. At det skal ændres. Men hvad er det der skal ændres? Skal feminismen renses for mandehadet, eller er det opfattelsen der er forkert?

    Svaret findes først når talen sammenlignes med indholdet på kampagnes hjemmeside. her opfordres mænd til at “forpligte sig til at træffe foranstaltninger mod alle former for vold og diskrimination af kvinder og piger står over for.”

    Kampagnen er altså den samme gamle sang fra Feministerne, præsenteret af Watson på en dobbelttydig og vag måde, så mænd der reelt går ind for ligestilling ville finde interesse for projektet.

    HeForShe is NotForMe

Kommentarer er lukket.