Racisme som standardforklaring

Af Tom Jensen 112

Pludselig var vi alle racister.

Ja, en kendt digter slog fast, at politiet og medierne nærmest havde begået terrorisme. Ihvertfald af den psykiske slags.

Anledningen?

Den opsigtsvækkende menneskejagt i store dele af København i sidste uge, igangsat af en togpassager, som kontaktede politiet, fordi en anden passager – ung, skægget, og med et “mellemøstligt udseende”, havde opført sig mistænkeligt. Læst en bog om terror. Virket nervøs. Især da en kuffert væltede. Var styrtet ud af S-toget på Nørreport Station. Siden fotograferet af et overvågningskamera på Islands Brygge-metrostationen og derpå efterlyst af politiet ved hjælp af dette foto.

Da det kom til stykket, viste det sig jo, at den mulige bombemand på ingen måde var nogen bombemand, men derimod en elskværdig ung engelskstuderende ved Københavns Universitet, der var nervøs, fordi han skulle op til eksamen. Som gemte sig på handicaptoilettet, da det gik op for ham, at politiet ledte efter ham over hele byen. Men som siden stod frem og afslørede stort overskud og en beundringsværdig humoristisk sans efter et forløb, som man jo ikke kan komme uden om i bagklogskabens lys virker temmelig akavet.

For det halve af København havde været i en mild grad af undtagelsestilstand af ingen som helst grund. Ud over nervøsiteten hos en togpassager over en ung mand med skæg og “mellemøstligt udseende”, der fumlede nervøst med sin kuffert og løb ud af et tog.

Var det en vanvittig overreaktion at alarmere politiet? Var det en vanvittig overreaktion af politiet at sende maskinpistolbevæbnede betjente afsted, kortvarigt standse togtrafikken, evakuere Charlottenborg på grund af en efterladt taske og tjekke adskillige passagerer i morgentrafikken?

Var det i virkeligheden racisme? Var det et udtryk for, at “vi” ser anderledes på unge mænd med et mellemøstligt udseende, der fumler med kufferter og løber ud af et tog, end “vi” ville have set på en ung blond etnisk dansk mand, som havde gjort nøjagtig det samme?

Man kan ikke fortænke sagens ufrivillige hovedperson i at tænke sådan. Man kan måske heller ikke fortænke andre i at tænke sådan.

Det er blot ikke nødvendigvis helt så enkelt. Hvilket en helt anden sag fra sidste uge afslører.

Den foregår i den engelske by Rotherham. Her offentliggjorde man forleden en rapport, som afdækkede at henved 1400 børn i en periode fra 1997-2013 var blevet seksuelt misbrugt af en pædofil bande, uden at myndighederne greb ind trods adskillige advarsler og informationer om, at noget var galt.

Tallet 1400 er endog konservativt sat, hed det sig.

Et af denne horrible sags centrale spørgsmål er naturligvis, hvorfor myndighederne ikke greb ind, hvis man rent faktisk var opmærksom på, at noget var galt. Eller kunne være det.

Her er Rotherham-rapporten meget direkte i sine formuleringer. Der står blandt andet:

“Several staff described their nervousness about identifying the ethnic origins of perpetrators for fear of being thought racist; others remembered clear direction from their managers not to do so. “

Sagen er nemlig, at pædofilringen i Rotherham har rod i områdets pakistanske miljø.

Hvilket altså angiveligt afstedkom en katastrofal berøringsangst hos de myndigheder, som kunne have medvirket til at forhindre pædofilringen i at fortsætte i 16 år.

Ofrene herfor var de mange børn, som blev udsat for de fortsatte misbrug. Af frygt for at blive beskyldt for racisme beskyttede man sig selv, man beskyttede reelt den pædofile ring i det pakistanske miljø.

De misbrugte børn, derimod, nød ikke godt af nogen beskyttelse.

Vi har altså at gøre med to – vidt forskellige – sager, der alene har ét fælles karakteristika: Fornemmelsen af en handlemåde, et reaktionsmønster, der er påvirket af hovedpersonernes etniske oprindelse.

Sådan bør det jo ikke være. Men de to sager rejser et vaskeægte dilemma.

For hvad er værst: At frygten for et terrorangreb afstedkommer en øget mistænkeliggørelse, når mænd med et “mellemøstligt udseende” optræder påfaldende i det offentlige rum, eksempelvis i et S-tog?

Eller at frygten for at blive beskyldt for racisme måtte afholde nogen fra at gøre opmærksom på potentielle forbrydelser – alene på grund af de mulige gerningsmænds etnicitet?

Hvad er egentlig værst: At gribe ind én gang for meget eller én gang for lidt?

Forestil jer et helt anderledes scenarie i de københavnske S-tog. Forestil jer en borger, der af frygt for at blive udråbt som racist undlader at ringe til politiet, selv om en mand “af mellemøstligt udseende” opfører sig påfaldende mærkeligt. Eller at politiet undlader at reagere på en borger, der gør anskrig. Forestil jer, at denne mand ikke er en uskyldig og flink universitetsstuderende, der skal til eksamen, men rent faktisk er en terrorist i færd med at begå en ugerning, der efterfølgende kræver mange ofre.

Som man jo har set det ske, også i Europa. Som det jo har været planlagt flere gange, også i Danmark. Som man jo kan frygte for også fremover, ikke med med Islamisk Stats voldsomme fremvoksen.

Jeg gætter på, at fordømmelsen ville være enorm.

Der er ingen tvivl om, at forløbet i sidste uge var ubehageligt for den unge universitetsstuderende, som pludselig endte som mål for en stor menneskejagt. Der er ingen tvivl om, at det kan rejse spørgsmål om, hvordan vi håndterer faren for terrorisme, og hvordan det påvirker samfundets syn på bestemte befolkningsgrupper.

Men at reducere det hele til en standardforklaring, at vi allesammen er racister, der udøver psykisk terror mod indvandrere, det er omvendt ubegribeligt forsimplet.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

112 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Inge Petersen,

    Det hjælper ikke noget at bruge udtryk som “krampagtige postulater”. Sandsynligvis kender du ikke forskellen på en teori og et postulat, eller i hvert fald ikke definitionen på et postulat. Resten af dit indlæg er i forlængelse af en meget lang række næsten enslydende indlæg på disse blogs og dette og tilsvarende emner. Viel Geschrei und wenig Gehalt!

    Sjovt nok er vi ikke så uenige mht. den ansvarløse brug af ordet “racisme”. Hvis du gad forsøge at læse, hvad jeg skrev tidligere i morges, kan du selv se efter. Du kan også se, at racisme går begge veje. Der er ikke noget mere racistisk end arabisk antijødisk propaganda. Og det er ikke kun blandt palæstinensere, men i det meste af den arabiske verden.

    Så er der det med den unge danskers (for jeg går ud fra, at han ikke er nyindvandret, men måske tredje eller fjerde generations nydansker, dvs. dansker, med mindre du har patent på at vide, hvem der er danskere og hvem ikke) og hans muslimske baggrund. Det er et fast led i den tilsvining, der har ramt ham fra folk med baggrund i miljøer som dem, der udgiver Snaphanen. For at forstå den farlige islamisme på Det Islamiske Trossamfund kan jeg foreslå dig at google det og læse artiklen der fra 19 AUG om ISIS og Syrien. Man har efterlyst stillingtagen fra muslimsk side. Det får du her.

    Du og dine bærer ved til et bål af had, måske i det håb, at det en dag vil udmønte sig i anti-muslimske pogromer. Det kan anstændige mennesker simpelthen ikke lade være med at vende sig imod. Her stiller jeg mig på Frederik d. 6s side, da jødeforfølgelserne i København i forbindelse med statsbankerotten — det var jødernes skyld — førte til anerkendelsen af jøderne som danske borgere. Mosaisk Trossamfund havde da faktisk været anerkendt siden 1600-tallet.

  2. Af Inge Petersen

    -

    Lemche

    Se, nu ved du ikke et klap om mig eller min baggrund.

    Du forvrænger stadig andres opfattelse af situationen over i den racisme baggrund, som du så letsindigt klamrer dig til. Altså benytter du dig stadig af “krampagtigt” postulat. Teorier er som regel brugbare, hvis de grunder sig seriøse studier, der i sidste ende vil føre frem til et ordentligt produkt. Her hopper kæden i mine øjne af for dig. Du blander ting ind i din argumentation, som var brugbare for 200 år siden og mere ( f.eks. salig Fr. d. VI og de danske Jøders historie tilbage fra 1600 -tallet) .Forsøg ikke på at lære mig ikke noget om historie. Jeg har en baggrund!

  3. Af Jens Tomsen

    -

    Med typer og holdninger som hr. Lemche, er vores land i frit fald.

    I stedet for at ofre få gode indvandre, så de bliver nød til at bo i deres eget land – ofre og går de imod 1000 vis af etniske danskere – sikkert også mange i deres egne familier.

    Det er vigtigere for de typer at vise omverden hvor rummelige de er, på bekostninger af en masse fedelige danskere, der bare vil nyde deres børn og passe deres arbejde.

    Meget diskriminerende holdning der jorde en masse danskere, der bliver kaldt racister og er nød til at bo i voldlige ghettoer o.lign.

    TAK LEMCHE & CO

  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Inge Pedersen,

    Teorier er teser, der bunder sig på data, og kan derfor falsificeres. Påstande/postulater har ikke dette grundlag og kan ikke falsificeres. Dvs. Påstande er uden nytte for videnskabelige undersøgelser. Det kan også være muligt at fremsætte teser, som er rent hypotetiske, men de kan ikke anvendes, hvis ikke man derefter går i gang med at undersøge deres berettigelse. Men det har klart været en anvendt og nyttig procedure inden for naturvidenskaberne (heuristiske modeller). Nogle ender som teorier, andre i papirkurven.

    Hvad jeg har set i Snaphanen og på andre hjemsider af samme skuffe, har ikke meget med teorier at gøre. Undersøgelserne er ofte ikke dokumenteret med ordentlig information fra officielle kanaler.

    Hvori jeg har forvrænget noget, står sikkert kun klar for dig og dine. Her er det egentlig let at dokumentere din udtalelse. Og hvad du skriver om mit syn på racisme er korrekt; men du glemte lige mit aberdabei om muslimsk racisme.

    Nej jeg kender ikke din baggrund. Jeg kan ikke google dig — det er ikke din skyld, selv om det er dit rigtige navn, hvilket jeg ikke har grund til at betvivle. Oplys os, please!

  5. Af Axel Eriksen

    -

    N. P. Lemche!

    Citat: ” …,, men måske tredje eller fjerde generations “nydansker”, ….!

    Hvordan kan du gå ud fra det?

    Når du ikke selv kender forskellen på et postulat og en teori?

    – Postulat: Ubevist påstand!
    – Teori: Underbygget påstand/ opfattelse

    Hvor har du indikationerne/ beviserne for din “teori”?

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    Axel Eriksen,

    Læg mærke til det lille “måske”, altså en hypotetisk antagelse (heuristisk teori), som ville kunne falsificeres, hvis man kan få informationen. Desværre for dig, intet galt her.

    Men som det kører: Who’s next?

  7. Af Axel Eriksen

    -

    Nåh, det er nu blevet til en “arbejdsteori” – og ikke et postulat – Javel!

    Den slap du nemt om ved!!

  8. Af Axel Eriksen

    -

    Nåh, et postulat kan ikke være falsk?

    Men en teori, der bygger på statistik, kan altså være det modsatte?

    Et udsagn, der er en “videnskabsmand” værdig!

  9. Af Erik Larsen

    -

    Undskyld, men det virker som om at hverken artikelskriverne eller de der skriver indlæg forstår HVOR tæt lille Danmark er på en katastrofe. 100 og mere rejser ned i Syrien og hylder de der skærer halsen over af de tilfældige journalister, mennesker de fanger!!!
    Alligevel tror man ikke at det snart også sker i lille søde Danmark. Men de totalt syge religiøse personer vil garanteret snart også gå efter os, eftersom vi jo er i alliance med lige præcis dem de ikke bryder sig om. Og intet land – undskyld for mig – er bare SÅ naive, at de tror at “der er da ingen terrorister, – de er da så søde, invandrerne – osv.! Jamen, jamen, jamen – hvad kan man gøre ved det.. Før – før det frygtelige sker? Så vil der være mega-kø ved håndvasken!!

  10. Af Erik Larsen

    -

    Og – slut, kære Axel Eriksen – jeg forstår ikke at du GIDER at “debattere” med denne Lemche , der jo ikke har én eneste DANSK mening. God Weekend! Og glem ham.

  11. Af John Laursen

    -

    Det er de venstreorienterede og de radikale der er de skyldige i at Danmark er ved at blive ødelagt. De skyldige har allieret sig med islamisterne for at få ødelagt Danmark. De tror at når Danmark er ødelagt så får de et bedre samfund men det gør de ikke. De får islamisk stat, kalifat og sharia og hvad dertil hører.

  12. Af Axel Eriksen

    -

    Erik Larsen!

    Tak – Weekenden har været udmærket!

    Men hvorfor benytter manden sig ikke af tilgængelig viden for at “verificere” sine påstande i stedet for at tale om “falsificering!

Kommentarer er lukket.