Big Brother i dit eget hus

Af Tom Jensen 28

Jeg fandt lige ugens overvågningstilbud på nettet til dig, der gerne vil holde lidt øje med, hvad der foregår. I familien. Eller måske i firmaet? Programmet hedder SpyAgent 7.5, og det får topanmeldelser på diverse netsider, for det er åbenbart et pragtfuldt produkt, der giver dig mulighed for at følge meget tæt med i, hvad dine børn – eller din mand eller kone – foretager sig online. De kan ikke længere skjule noget for dig. Som det fremgår af beskrivelsen her, vil dine muligheder for monitorering være næsten grænseløse:

“The software tracks internet activity by monitoring all outgoing and incoming connections. SpyAgent records transcripts of webmail messages, sent and received email as well as email attachments. The monitoring software can track any website visited, including social networking sites such as Facebook, Twitter and others. In addition, computer administrators can see both sides of chat conversations.”

Hvor er det herligt! Endelig kan man blive sin egen Big Brother – med fingeren på pulsen. Skulle du være mistænksom over for, om din ægtefælle har en affære? Så er det da skønt at kunne få en mail tilsendt med indholdet af enhver mail eller chat, vedkommende sender fra de computere, du har installeret programmet på.

Men nu er det jo ikke enhver uønsket aktivitet i din nærhed, som foregår online. Det er der heldigvis også råd for. Microsoft har nemlig med sit forholdsvis nylancerede, cloudbaserede Lab of Things givet dig mulighed for at monitorere de kameraer, du naturligvis for længst har opsat overalt i dit hus, via nettet uanset hvor du befinder dig. Det er bare et klik på smartphonen, så kan du få be- eller afkræftet din jaloux formodning om, at ægtefællen muligvis foretager sig ting med tredjepart i soveværelset.

Eller du kan bare overvåge dine sovende børn, mens du tager i biografen. Det er simpelthen fantastisk, hvor lidt der skal til, før du kan blive NSA-agent i dit eget hjem eller i dit eget firma. Prisen er lav, funktionaliteterne efterhånden nærmest ubegrænsede. Du kan snart sagt følge med i alt.

Præcis som myndighederne kan det. Hvis ikke dét var gået op for os i forvejen, så er det vel sket med sagen om den angivelige amerikanske overvågning af den tyske kansler Merkel. Den sag har åbenbaret, hvad vi egentlig burde vide allerede:

Overvågning i 2013 handler ikke længere om, hvad man kan. For man kan alt. Det er ikke engang svært eller dyrt. Overvågning i 2013 handler derfor kun om én ting; det handler om, hvem der gør hvad. Hvem der for adgang til hvilke data. Hvem der udnytter de muligheder, som især digitaliseringen har givet for registrering og monitorering af alt i vores tilværelse, og hvad disse muligheder bliver udnyttet til.

Sagen om kansler Merkel har åbenbaret dette, fordi den handler om, at overvågningen af den tyske kansler er foretaget af en storpolitisk allieret. Af en ven. Ikke af en fjende. Det sidste kunne man måske om ikke acceptere, så da vel i hvert fald forstå. Men at venner belurer hinanden på dén måde – det er dét, postyret handler om i Tyskland i disse dage. Det er deri, tillidsbruddet består.

At overvågningen af vores allesammens liv og gerninger bliver mere og mere total for hver dag, der går, burde derimod ikke overraske nogen. Gennemgå din egen hverdag for fixpunkter, hvor du kan være blevet registreret takket være moderne overvågningsteknologi, og det vil vise sig, at der ikke går mange sekunder mellem hvert eksempel.

Det er en gammel nyhed: Hver gang du bruger din mobil, er på nettet, hæver penge i banken, løber eller cykler en tur med Endomondo eller andre programmer slået til, tænder for TV’et og kabel TV-boxen, tjekker ind eller ud med Rejsekortet, bruger GPS i bilen, køber en flybillet, handler i supermarkedet, whatever… hver gang lagres data om dig et eller flere steder. Udviklingen går kun én vej, det vil den også gøre fremover. Og det er i retning af, at overvågningen bliver endnu mere total, at den bliver endnu mere sofistikeret, at nogen vil kunne bruge data til at få viden om endnu flere detaljer om dig og dit liv og det, du bruger det til.

Et lille eksempel er de smarte måleinstrumenter, som verden over i disse år bliver koblet på folks hjem, også efterhånden her i Danmark, og som kan registrere ikke alene forbruget af el, gas og vand. Men også hvornår forbruget sker, til hvad og på hvilke måder, hvilket jo giver mulighed for nøje at følge, hvornår hver enkelt familie er hjemme – og hvad den foretager sig i hjemmet på hvilke tidspunkter af døgnet.

Med alle de udfordringer for princippet om privatlivets fred, det potentielt set byder på.

Overvågningen som sådan kan man altså ikke stille noget op over for. Den er der, den vil blive stadig mere omfattende, den vil blive stadig mere detaljeret og intelligent, den vil omfatte stadig flere facetter af vores liv. Det er ikke i sig selv noget problem, hvis det sker i en god sags tjeneste, hvis vi kan stole på, at data kun bruges af myndigheder eller mennesker, vi stoler på, til formål vi kan forstå og støtte.

Problemet er blot, om vi nu også kan stole på det. Problemet er, om vi reelt på nogen måde kan vide os sikre på, at de milliarder af data om selv pinagtige detaljer i vores liv ikke ender i de forkerte hænder og/eller bruges til det forkerte.

Hvorefter vi vender tilbage til kansler Merkel. For hvis hendes mobilnummer endte hos National Security Agency i USA, og hvis NSA virkelig foranstaltede en aflytning gennem 10 år af kansleren – hvordan kan du og jeg så være nogenlunde trygge ved sikkerheden omkring de spor, vi sætter os overalt? Hvert minut, hver dag.

Og hvem skal vi henvende os til for at opnå den fornødne tryghed?

Det er her, man bliver lidt nervøs, når man lytter til Morten Bødskov, landets justitsminister.

Han gav i Berlingskes lørdagsavis et sjældent interview om overvågningen, som blev afsløret af Edward Snowden via journalisten Glenn Greenwald i Guardian.

Morten Bødskov sagde blandt andet, at “at man skal tænke sig godt og grundigt om, når man bevæger sig på nettet. Det skal man virkelig være opmærksom på.”

Det var ministerens ene budskab til dig som borger: At den tryghed sådan set er noget, du selv må tage dig af. You’re on your own, mate. Noget lignende sagde Socialdemokraternes udenrigs- og forsvarsordfører John Dyrby Poulsen, da han i DRs Deadline i aftes blev spurgt om, hvem der har ansvaret for at undgå, at borgerens kommunikation ikke bliver opsnappet. “Det har du i princippet selv”, lød svaret. Tak, skæbne. Så ved vi det.

Tilbage til Morten Bødskov. Ministerens andet budskab i Berlingske dæmpede nemlig ikke nødvendigvis nervøsiteten. For hvordan er det nu med Danmark – har vi f.eks. aftaler med USA eller andre lande, som betyder at data registreret om danske borgere kan bruges af udenlandske efterretningstjenester eller lignende? Her vil jeg gerne citere direkte fra Berlingske-interviewet:

Sp: Har NSA haft mulighed for at overvåge danskere?

Bødskov: “Jeg har ikke nogen oplysning om, at der skulle være tale om ulovlig overvågning af danskere eller af danske interesser.”

Sp: Du hæfter dig ved ulovligheder. Jeg prøver igen. Har NSA haft mulighed for at overvåge danskere – ulovligt eller ikke ulovligt?

Bødskov: “Jeg kan ikke kommentere på konkrete samarbejder.”

Jeg ved ikke, hvad ministerens ikke-svar præcis betyder. Men jeg ved, at tryghedsskabende er svaret i hvert fald ikke.

Konklusionen er formentlig, at der ingen grund til tryghed er. Der er ingen grund til stor tryghed ved, hvad myndighederne kan bruge indsamlede data om dig til.

Det rejser udfordringer for forholdet mellem borger og stat omkring privatlivets fred, som vi aldrig gennem historien har oplevet før.

Der er ingen grund til stor tryghed ved, hvad teknologiplatforme som Facebook eller Google kan bruge indsamlede data om dig til.

Det rejser udfordringer for borgeren eller kunden omkring privatlivets fred, som vi aldrig gennem historien har oplevet før.

Og der er ingen grund til stor tryghed ved, om decideret ondsindede kræfter ikke arbejder i døgndrift på ulovligt at skaffe sig adgang til dataspor, du har sat dig, og bruge dem imod dig. Tænk blot på den store sag om hacking af millioner af danskeres cpr-numre, som kom frem i forsommeren. Den sag er desværre ikke enestående.

Det er også her, du måske kan blive ramt i nakken, hvis du bliver så begejstret over de nye, grænseløse muligheder for at lege Big Brother i dig eget hjem, at du får installeret dine egne personlige overvågningsværktøjer overalt.

Se blot hvordan det gik ægteparret Gilbert fra Houston i Texas. De havde indkøbt et trådløst kamera, så de hele tiden kunne overvåge deres lille barn. Et kamera, som kunne bevæges via fjernstyring, og hvorigennem man ovenikøbet kunne tale til barnet. Et perfekt system for den private borger med hang til lidt Big Brother-dyrkning inden for hjemmets fire vægge.

Problemet for Gilbert-familien var, at den cloudbaserede videoovervågning blev hacket af en fremmed, der begyndte at flytte med kameraet og tale til barnet, som hackeren overøste med ukvemsord. Familien har nu droppet brugen af kameraet, men det er vist den slags forsigtighed, der øjeblikkeligt overhales af virkeligheden.

For overvåget. Det bliver vi.

Og hvad med trygheden om, hvad data mon bruges til og af hvem? Tja, er det ikke på tide, at politikerne kommer op med fornuftige svar på de bekymringer, man med rette kan have?

Og gerne andre svar end at det bare er op til dig selv at passe på.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

28 kommentarer RSS

  1. Af Peter Nielsen

    -

    Meget rigtigt Tom.
    Velkommen til 1984 plus et par år.
    Du kunne jo selv begynde med at koble dig af Fjæsbog og Twitter.
    Men hvad, millioner elsker jo at udstille sig selv på nettet og i diverse tv-programmer – og atter millioner elsker at se på.
    Pornoindustrien må have trange kår i disse tider 🙂

    Godt at ens dage på jorden snart er talte, den fremtid orker jeg ikke. – Endnu en fordel af at høre til de store årgange – hehe.

  2. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Nu lever vi jo i et land som politikere, lobbyister og særinteresser er ved at forvandle til et nyt østtyskland, til et orwelsk og kafkask 1984-samfund styret og fjernstyret af en masse kommissærer, kammerat napoleoner og betalte agenter, lakajer og håndlangere.

    Som vender alt på hovedet. Som da en butiksindehaver fik større straf end tyvene, for at fotografere nogle østeuropæiske indbrudstyve, for at have et bevis på at de stjal fra ham. Han fik en bøde på 5000, mens tyvene kun fik en bøde på 2000.

    Intern beluring i en familie vil som regel blive opdaget, hvorefter skilsmissen nok ikke er langt væk. Det regulerer måske sig selv. En normal og ordentlig familie har vel ikke brug for at udspionere sig selv. Det er ret langt ude.

    En større trussel mod borgerne er regeringens planer om tvangs-digitalisering af alle borgeres private henvendelser til staten, kommunerne, regionerne, retsvæsnet, velfærdssystemet, hospitalerne og en masse kontorer og institutioner mv. Ligesom man vil tvinge alle til via en computer at skulle modtage og holde styr på henvendelser til borgerne fra staten, regionerne, kommunerne, skattevæsnet, rådhusene, skolerne, børnehaverne, sygehusene, domstolene, fogedretterne osv.

    Loven er vel et resultat af lobbyisme plus politisk korruption eller inkompetence.

    Den viser sammen med mange, mange andre udspil fra regeringen, at den er TYRANNISK OG FOLKEFJENDSK. Den mest anti-danske og forræderiske regering nogensinde.

  3. Af Peter Nielsen

    -

    Ja, ja Tom Du har jo ganske ret.
    Men start med at melde dig selv af fjæsbog og Twitter.
    Men, ak , dansken elsker at udstille sig selv på tv og på nettet. Og atter millioner elsker at se på-
    Godt man er oppe i alderen, og ikke skal leve i det fremtidige samfund. Endnu en fordel af at høre til de store årgange !

  4. Af Uffe Staulund

    -

    Overvåget det bliver vi alle, i gode gamle dage var det naboer, som gjordet det, a la STASI.

    Nu kan det klares via moderne informations teknologi. I gamle dage kunne man afhøre telefonisten på centralen. I dag kan de officielle myndigheder få en dommerkendelse til at kræve f.eks. mobil data.

    Det kan de fordi, de skal fange forbrydere, men forbryderne er smarte, de har op til flere mobltelefoner og taletids kort om dagen.

    Vi skal vænne os til, at alt elektronisk er overvåget.

    For den almindelige borger, er der ikke noget at frygte. NSA vil ikke rapportere om utroskab, men jeg kan sagtens forestille mig at den nuværende regering i søgelyset, især deres støtteparti.

  5. Af Hans Hansen

    -

    Glimrende Tom jensen. Jeg er IT teknikker med speciale i LAN og sikkerhed.

    SlemID og Java Secure CPR Logins, identitetstyveri, Snowden, certifikater, SSL, NSA, vira, trojanere, spy- og malware, MS Windows og danske udbydere af IT infrastruktur, er alt sammen glimrende underholdning og ganske indbringende forretninger.

    Hvorfor ikke lige også holde øje med konens eskapader og ungernes færden? Så ved man også hvornår de lyver. Hvem er det egentlig konen hele tiden sms’er med?

    Lab of Things giver jo også andre mulighed for at følge lidt med i fremmedes privatliv.

    Men det meste utilsigtede adgang kan forhindres. Det er blot ikke for begyndere og slet ikke med Windows. Start med at udskifte Windows med Linux. Det er iøvrigt en gratis start.

    Omend ikke andet, så er der idet mindste penge at spare, for det er jo ikke blot stygge NSA der spionere, men særdeles organiserede IT kriminelle.

    Idag står en tyv ikke kun uden for hoveddøren. Han står uden for routeren, og sidder derfor og lurer bag en skærm i kina, rusland, korea osv.

  6. Af Hans Hansen

    -

    Uffe Staulund, 28. oktober 2013 kl. 19:27

    “For den almindelige borger, er der ikke noget at frygte. NSA vil ikke rapportere om utroskab”

    Heldigvis. Sikken ballade, men nu er NSA også kun en delmængde af spionage. Man glemmer lidt at se ting i andre perspektiver, så der er absolut grund til at frygte for hvad man laver på nettet.

    Sidder du med Windows? Formentlig ja. Har du spyware scannet maskinen for nyligt? Fandt den noget? De fleste har malware på deres private Windows, som de ingen viden har om fordi deres antivirus er noget hø. Især Windows egen Antivirus, men også de fleste betalingsprogrammer.

    Vil du eller andre sikre jer, så spørg på relevante Windows fora før ekstra installering. Det kan nemt gå helt galt på dette malware plagede Windows operativ system.

  7. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Ja, er det ikke ganske fornuftigt at være modstander af fjæs-bog tvang (som f.eks. den korte avis kører med), af nemID-tvang og af digitaliserings-tvang?

    Er der gode anti-virus programmer mv. til Linux? Virker Linux ellers som Google og Explorer, eller er der nogle minusser/ plusser?

  8. Af dorte jørgensen

    -

    Interessant artikel Tom Jensen og meget skræmmende, jeg skrev for kort tid siden dette digt som netop omhandler emnet her…

    DIGT: INTERNETTET

    Vi bliver udnyttet mer og mer
    på internettet vi alle det ser

    Sikkerheden er som en hullet si
    men borgerne kan ikke blive fri

    Vi tvinges til internetbanken
    billigere for banken var tanken

    Gebyr for den vi skal betale
    det banken os nu befale

    Den personlige kontakt er forringet
    den fjernede de lige i svinget

    De gratis kontoudskrifter er væk
    vi tvinges at købe den dyre blæk

    Java og Adobe programmer er nødvendige
    brugersikkerheden iflg eksperter er elendige

    Nem-Id og koder samt tilbud om en “kode-husker”
    med disse personlige oplysninger de måske fusker

    Overvågning og spyware på nettet er normalt
    vi borgere er lagt i lænker, det er dybt fatalt

    Borger.dk er også blevet en tvungen uhyggelig realitet
    instanser trækker personlige oplysninger som ikke før set

    Hospitalsindlæggelser, lægejournal, skat, ATP, pension, cpr-nummer
    sygesikrings-og kørekort, ja det mest personlige internettet rummer

    Netudbyder, Microsoft, antivirusprogrammer sikrer sig adgang
    til computeren med ret til skrivning, læsning i et større omfang

    Vi bliver styret, overvåget og manipuleret med
    den menneskelige frihed ligger et meget lille sted

    Vi tvinges til køb af computer uanset alder, helbred, økonomi og lyst
    internetabonnement, skærm, printer, papir, blæk….staten holder tyst

    Facebook, Twitter og andre sociale reklamebaserede websider
    er god business, men også nedbrydende for nogle individer

    Mere overvågning fra det offentlige, dine chefer og politiet
    det hele er skabt af staten, kongeriet og demokratiet

    Du skal have behandling for sygdomme via
    internettet
    så det offentlige kan spare og føle sig utrolig lettet

    Websiderne fyldes med reklamer fra mange spilleaktører
    staten tjener fedt uden hensyn til ludomaner det fører

    Spillemyndighederne henviser til behandling for ludomani
    dobbeltmoralskhed, kære STAT, kan vi ikke snart blive fri

    Alle partier på borgen ønsker deres vælgere det
    godt
    men jeg er bange for at internettet er et stort komplot

    Jovist er internettet informativt, underholdende og socialt
    afhængigheden ødelægger “det nære” i hverdagen totalt

    Folk i toget og bussen har travlt i “cyper-verden”
    de sanser slet ikke andres interesse og færden

    Mor og far, bedsteforældre, familie og venner savner kontakt
    imens de unge har travlt med at holde
    “cyperverdenen” intakt

    Dem som opfandt det globale nyskabende internet
    glemte psykologien i Freud’s virkelighedsnære koncept

    Informationsstrømmen over internettet er idag unægteligt uundværlig
    vi kan elske og hade det men aldrig glemme det intime er noget særlig

    Hvordan mon verdens befolkning har det om 100 år
    styret af robotter og teknologi og sjælens dybe sår

  9. Af Thomas K. Rasmussen

    -

    En skræmmende udvikling men lige så skræmmende at så mange offentligt ansatte kan se næsten alle oplysninger om folk! Jeg var selv i en periode offentligt ansat og havde adgang til både KMD, Skat, Folkeregistret m.m. og kunne i princippet se alle oplysninger om folks indkomster, samlivsforhold m.m.! Det værste var at selv elever og folk i løntilskud – som kun var ansat i en begrænset periode – havde adgang til disse oplysninger!

    Nu er det så moderne at indføre digital og borgerfjern forvaltning for borgerne – også over for de ældre borgere som måske ikke ejer en PC! Vil digital forvaltning give besparelser? Sikkert ikke – men chancerne for misbrug vil givet stige!

  10. Af Jan Petersen

    -

    Magt avler mere magt, og total magt avler misbrug … verden af imorgen vil unægtelig se noget anderledes ud and verden af igår … godt man er så gammel, at man helt automatisk går glip af den oplevelse 🙂

  11. Af Flemming Dan Ast

    -

    Hvis du anvender Wireshark kan du få advarsler ved f.eks. 50 millisekunders venten og doublering af datapakker, sår du e-mailer eller googler.

    Så klikker du på ip-adressen og får den binære værdi. Og nu kan du tale matematik sprog med den eller de servere, der overvåger dig.

    Tag et billede. Og ind til Datatilsynet.

  12. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    BIG BROTHER ER ET MONSTER……..

    At et STATSAPPARAT/ en regering/ en BIG BROTHER kan være en særdeles stupid, korrupt og ondsindet størrelse, bevises af utallige erfaringer, fra Danmark og hele verden.

    Nu vil regeringen tvangs-digitalisere samfundet. Det vil koste milliarder, både i etablering, drift og vedligeholdelse.

    Og det bliver et usikkert system. Hele samfundet bliver mere sårbart. For både hackere, cyper-kriminelle, naturfænomener, rotter og mus, rust og tæring, overspændinger/ strømudfald, fjendtlige magters angreb, forældelse og tekniske problemer etc. kan lægge systemet ned. Hertil kommer store muligheder for at private oplysninger spredes til lyssky kredse, via bureaukratierne og kommunerne osv.

    De enkelte borgere bliver endnu mere sårbare overfor den kriminelle underverden, og overfor statens og systemets magtmisbrug.

    Og digitaliseringen vil langt hen ad vejen afskaffe privatlivets fred og påføre borgerne en masse tidsspilde, problemer og tab.

    Regeringen har intet lært eller forstået af de mange store IT-skandaler.

    Og oppositionen har også dummet sig enormt ved adskellige lejligheder.

    Intelligens-niveauet i regeringen og inde i den skumle borg, synes at have været dalende i de sidste 25-30 år. Ja, regeringen har vist ramt bunden og sat rekord i stupiditet og uvidenhed.

    Samfundets og hele “systemet” bevæger sig i en mere og mere totalitær og fascistisk retning.

    En trist og farlig udvikling.

    (se også Lilleørs blog!!)

  13. Af Tommy Larsen

    -

    Det klassiske med bl.a NSA “total kontrol” er som enhver anden dreven hjerne for længst bruger selv erhvervslivet bruger det [forsikringer mv.] SKAB FRYGT det giver overmagt “pas på tyven kommer” tegn tyveriforsikring.

    Med hensyn til Justitsministeren Morten Bødskov kommentar har ingen grund til at tro Amerikanerne ulovligt overvåger dansker “nej Morten Bødskov” af den årsag du sidder akkurat med den information via PET det kan jo ramme jer selv – Ergo må i give afkald på indsigt i vor overvågning af landets borger ubetinget “ubetinget kontrol”

    SÅDAN LIGGER LANDET KORT OG GODT. OG VI HAR EN POLITIKERLEDE FORDI POLITIKERNE IKKE KAN EMNET
    “privatsfæren” gemmer sig bag lukkede døre det emne kan vi ikke udtale os om.

    NSA overvåger alt og de som ikke kan læse må stave sig igennem eller kikke på foto hvad er afsløret
    gang på gang hvad sker i den retning selv Tysklands Angela Merkels blev overvåget a la danske forhold nemlig :

    Toldvæsnet fik [bad om] særbevilling til en scanner af lastvogne, men det var en bevilling til særfangst “lød bevillingen på” men sagen kom tilbage til politikerne “takker” vi får jo langt mere i nettet med den scanner end vi OVERHOVEDET REGNEDE MED, af andre ting.

    Akkurat med NSA kontrol metoder …terrorister skal åndes i nakken: droner, overvågning,flyves til hemmelige fængsler i øst, placeres uden for Amerikansk jord “læs juridisk domstol” mht fængsler.

    Ops …Angela Merkels kan jo tages med under luppen nok ikke terrorist men hendes gøren og laden til vores forhandlinger er altid godt at vide om…så hendes standpunkter kender vi på forhånd !

    Som USA så bramfrit udtrykker det “vi er blot bedre til at udspionere end andre citat slut.

    Selv ALLE DANSKERS NEM ID placeres på Amerikansk platform citat Ingeniøren.

    Versgo anklageskriftet må ligge tungt hos de danske politiker der tør “tale imod” men karrieren er nok den vej ultra kort på uden for Samsø.

    Afslutningsvis hvor mange sager er lige afsluttet med dom grundet logningsbekendgørelsen politiker ?

    Milliarder af information er indsamlet til ingen verdens nytte og for 4 gang er evaluering af loven udsat af folketinget.

    I med jeres privat livets fred “min bare r..”

    Men jeres “skab frygt” terrorloven og loggning af rat og kravl. Hvilken nation viskede jer politiker i øret ? ….log alt.

    Kan danske politiker reelt emnet, hvilke vel er en forudsætning for at deltage i debatten og trykke ja og nej til emner privatlivets ukrænkelighed.

    Privatlivets ukrænkelighed kan de godt på Christiansborg slette alt om på ethvert stykke papir. Det findes ikke anno 2013 det er en farce når de går rund og sludder om de ord.

  14. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    PS: Vi er kommet dertil, at regeringen, med Helle, Margrethe, Jelved, Stampe, Annette og Johanne osv. i spidsen, nærmest gør alt hvad den kan for at udplyndre, chikanere og tyrannisere borgerne så grundigt som overhovedet muligt, indenfor de rammer der er.

    Halvdelen af regeringens politik synes at udspringe af nykommunistisk ideologi, og den anden halvdel af dumhed og uvidenhed, tilsat arrogance og kynisme.

    Alt i alt er der nok tale om den ondeste og mest udemokratiske/ asociale/ landsskadelige og folkefjendske regering i over 100 år.

  15. Af Uffe Staulund

    -

    Det er dejligt at komme ind i Tom Jensens blok i dag, og den er fri for de sædvanlige politiske spammere.

    Velkomme Dorte, du har da en lyrisk evne samtidig med, at du udtrykker din mening klart og tydeligt.

    Preben du er inde i en stime af gode indlæg fra din side. Keep going, men lad være med at bruge øgenavne, det forstyrrer læsehastigheden.

    Det sidste fra overvågningsfronten er at forsikringsselskaberne i Tyskland forsøger at få adgang til bilernes computere. Så kan de læse alt om hastigheder, bremsninger og tidspunkter.
    Den forfærdelige ulykke i Jylland, hvor en mor og tre børn blev myrdet af en idiot, som ræsede derud af, der kunne politiet finde ud af at morderen havde talt i mobiltelefon.

    Mobiltelefonerne kommer til at dræbe flere end de, som bliver dræbt af vanvidsbilister, alkoholikere og medicin misbrugere.

    Kør en tur i København og se hvor mange, der taler i mobiltelefon, og det er mest kvinder!

    Det skyldes nok, at det at montere og bruge en Blue Tooth håndfri dims til under 1000 kr. er for kompliceret for en kvinde.

  16. Af Uffe Staulund

    -

    @ Tom Jensen,

    Undskyld, men vi er gået over til vintertid. Vi ahr taget havnemøblerne ind og stillet vores ure.

    Ærbødigst

  17. Af Hans Hansen

    -

    PREBEN F 1 JENSENH, 28. oktober 2013 kl. 23:14

    “Er der gode anti-virus programmer mv. til Linux? Virker Linux ellers som Google og Explorer, eller er der nogle minusser/ plusser?”

    Det er netop pointen ved Linux. Antivirus er ikke nødvendigt. I de ti år jeg har brugt Linux, har jeg aldrig haft en eneste virus. Men antivirus findes til Linux. Avira er gratis og PT bedste valg uanset man bruger Windows, Linux eller Macintosh.

    For uafhængig test af antivirus, uden IT teknisk politisk bullshit, læs side 6 fra dette link:

    http://www.av-comparatives.org/wp-content/uploads/2013/09/avc_fdt_201309_en.pdf

    Firefox er almindeligvis standard browser på Linux som IE er det på Windows. Selv foretrækker jeg Google Chrome.

    For folk der er tilhængere af transparens og fri open source, og vil have et nemt operativsystem er Linux Mint med Cinnamon valget.

    http://www.linuxmint.com/download.php

    For dansk hjælp, meld dig ind på linuxin.dk

  18. Af Hans Hansen

    -

    PREBEN F 1 JENSENH, 28. oktober 2013 kl. 23:14

    “Er der gode anti-virus programmer mv. til Linux? Virker Linux ellers som Google og Explorer, eller er der nogle minusser/ plusser?”

    Det er netop pointen ved Linux. Antivirus er ikke nødvendigt. I de ti år jeg har brugt Linux, har jeg aldrig haft en eneste virus. Men antivirus findes til Linux. Avira er gratis og PT bedste valg uanset man bruger Windows, Linux eller Macintosh.

    For uafhængig test af antivirus, uden IT teknisk politisk bullshit:

    http://www.av-comparatives.org

    Firefox er almindeligvis standard browser på Linux som IE er det på Windows. Selv foretrækker jeg Google Chrome.

    For folk der er tilhængere af transparens og fri open source, og vil have et nemt operativsystem er Linux Mint med Cinnamon valget.

    http://www.linuxmint.com

    For dansk hjælp, meld dig ind på linuxin.dk

  19. Af Hans Hansen

    -

    PREBEN F 1 JENSENH, 28. oktober 2013 kl. 23:14

    “Er der gode anti-virus programmer mv. til Linux? Virker Linux ellers som Google og Explorer, eller er der nogle minusser/ plusser?”

    Det er netop pointen ved Linux. Antivirus er ikke nødvendigt. I de ti år jeg har brugt Linux, har jeg aldrig haft en eneste virus. Men antivirus findes til Linux. Avira er gratis og PT bedste valg uanset man bruger Windows, Linux eller Macintosh.

    For uafhængig test af antivirus, uden IT teknisk politisk bullshit:

    av-comparatives.org

    Firefox er almindeligvis standard browser på Linux som IE er det på Windows. Selv foretrækker jeg Google Chrome.

    For folk der er tilhængere af transparens og fri open source, og vil have et nemt operativsystem er Linux Mint med Cinnamon valget.

    For dansk hjælp, meld dig ind på linuxin.dk

  20. Af Ulf Timmermann

    -

    Det er en banalisering, navlepilleri, narcissisme – måske ligefrem bevidst afledning – at reducere det her spørgsmål om aflytninger, udløst af Snowden’s NSA fortløbende afsløringer, til et spørgsmål om lille mig, mig, mig og mine ”vigtige” emails og min Facebook m.m. – i relation til min arbejdsgiver, eventuelt kommende, og ikke mindst i relation til den Kongelige Danske Statsmagt’s nomenklatur og dens hærskare af apparatjiks.

    Det skal ikke blandes sammen med USA’s ”Totale Krieg” mod verden, den verden som det i sig selv er for ”exceptionel” til at tilhøre, dets krig mod verden altså, inklusiv Danmark – mod det her Danmark, de her danskere, som NSA-sløret først bliver løftet for om en fjorten dages tid (har jeg læst mig til).

  21. Af S Nielsen

    -

    Det må da løbe koldt ned ad ryggen på enhver selvstændigt tænkende borger i dette land, når de læser om regeringens mange angreb på vores allesammens samfund. Hvad i alverden er det dog for nogle politikere vi har anskaffet os?

    Det er da rystende at læse om mørklægningsloven, om digitaliseringsplanerne, om de mange milliarder der foræres væk til andre lande, om nye store afgifter på opvarmning og brænde til brændeovnen, om hvordan indvandringen er kraftigt forøget osv. Regeringens politik er da helt vanvittig. Kan det virkelig passe at regeringen er begyndt at blive populær, eller er der tale om en fup-undersøgelse?

    Direkte uhyggeligt er det at læse om behandlingen af de mennesker, der er så uheldige at blive ramt af sygdom, så de må indlægges. Kommentarerne på Lilleørs blog er noget af det værste jeg nogensinde har hørt om et hospital, og hvis det er rigtigt at patienterne behandles så tarveligt og umenneskeligt som det skildres, må det være på tide at der skrides ind overfor ledelsen og personalet.

    Hvad er Danmark dog efterhånden for et land?

  22. Af Lonny Fischer Olsen

    -

    @ –Peter Nielsen ! –Du har ret ! –Hvad synes du ” Er det bedste at gøre i den nuværende situation ” ?—Faktisk mener jeg at det er et tilbage-skridt –Folk er mere og mere u-interessante at høre paa ! –Vi skal (naar vi faar en ordentlig erhvervs-regering) –Satse paa livs-kvalitet –paa vores gamle dage ! –Saa naar der ikke er andre end DF ! der vil give alderdommen millionerne tilbage – som er betalt til haabløse u/lands-projekter og kirke-skatter til gavn for suspekte biskopper og dom-provster –Jamen saa stemmer vi DF.- Og forlanger at de reagerer !

  23. Af Hans Hansen

    -

    Ulf Timmermann, 29. oktober 2013 kl. 13:43

    Det er sammenblandet. Spionage har flere kontekster. Læs eksempelvis oplægget igen. Du finder trådens topic som andet end din fokus på NSA.

    NSA er interessant. Thorning har allerede lagt sig fladt på ryggen. Det er ikke første gang.

    Et er hvad der overnationalt gøres for at spionere på allieredes befolkninger, et andet hvad man selv kan gøre for at minimere spionagen. Noget tredje hvordan man selv kan lege spion.

    Du ser konteksten for snævert. Ingen af emnerne er helt uadskillelige, og prøv midt i alvoren, også at se det humoristiske.

    https://db.tt/ctw8VNyJ

  24. Af K. Jensen

    -

    Blot en teknisk detalje: De fleste GPS’er, der bruges til bilnavigation i dag, indeholder kun en passiv radiomodtager til positionsbestemmelsen, og brugen kan derfor i udgangspunktet ikke logges andetsteds.

    Hvis du synkroniserer din GPS med computeren, hvis GPS’en er en app på din smartphone, eller hvis den indeholder et SIM kort eller anden form for tovejs kommunikation for at kunne udveksle informationer om aktuel trafikinformation, er det selvfølgelig en anden sag.

  25. Af rene vangkilde

    -

    NY KOLDKRIG! USA KONTRA EU, regeringen står på et
    ben med bukserne nede, og skal man vælge at støtte Merkel omkring overvågnings af EU’s statsledere ELLER, er EU’s fremtid et stærk forenede Europa i
    tætter samarbejde med nye øst Europa. Er NATO en
    medspiller i overvågning af demokratiet ELLER, er
    det udspionering i et mistillid til ytringsfriheden.

  26. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Udveksling af datapakker, sker efter en protokol.

    Også på internet, derfor MAC adresse for hardware, samt et IP nr. til opkobling.

    Om tilsluttet enhed kører linux, windows, appel OS, eller min software, er totalt ligegyldigt.

    Data sendes i et nøje defineret format, og ikke afhængigt af operativ system.

    Sørgeligt at læse indlæg fra diverse system eksperter som, beviser de aldrig skulle kunne have bestået adgangs prøve til uddannelse.

  27. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Fru/Frk/Hr K Jensen.
    Har ret de fleste GPS til automobiler, er kun passive modtagere.

    Ganske anderledes med smartphones med GPS indbygget.

    Et firma er berygtet for at datalogge alt, selv tastetryk hastighed, og med bevægelses sensor hvornår du sidder på lokum.

    Det firma, har foræret sladrehanke til alle medlemmer af folketing.
    Til Kongehuset.

    Til mange folkeskoler.

    Uden kritik, uden omtanke sendes der dagligt informationer om alt til producent 2 gange dagligt, det står altså helt ærligt i slutbrugeraftale.

    Den der på 1000, sider ingen gider læse, klik om kom vidre.

    Men et firma ved alt om alle Danske folketings medlemmer, for i deres iver efter at være moderne og hippe, sender de lovligt alle hemmeligheder.

  28. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Der er iøvrigt indbygget en svaghed i overvågning.
    Som eksempel.
    Hvis alle hævede indestående på bankkonto d 1. gik banker fallit.

    Således kan NSA sendes i overload, hvis alle i deres mail,tekster brugter “trigger ord”, dem som rejser et flag, tænder et rødt lys.

    Hvis alle i deres tekster og mails, brugte trigger ord, ville det virke som et denial of service angreb på NSA, deres lort vil gå i stå.

    Men ganske som vi ikke hæver alle penge d 1, selv om vi kan, gør vi det ikke.
    Så gidder vi ikke lamme NSA.

    Alle ved og har vist, hvis de da har nogen forstand, at datasikkerhed, er kun for højt betalte fjolser på TV som kaldes eksperter.

    Os der har skabt hardware ved at software drenge er tabt bag af en vogn i grådighed.
    De stupide software drenge har aldrig fattet, at der altid er en bagdør, altid en mulighed.

    hahahahah………..

Kommentarer er lukket.