Brystet & Hånden

Af Tom Jensen 154

Jeg havde egentlig besluttet ikke at skrive om den censor, der ikke ville give hånd til kvindelige eksaminanter. Det er lige som med amme-debatten; følelserne får overtaget, fornuften går fløjten, overblikket tabes. Men så kom Kvinfos direktør, Elisabeth Møller Jensen på banen. I dag for alvor i et indlæg i Information, som er dybt anfægtende. Rent principielt. Særligt når man tænker på, hvordan argumentationen har været ført i amme-debatten over den seneste uge eller to.

Der er noget helt galt her. På den ene side argumenterer den politiske venstrefløj og kvindebevægelserne for, at eksempelvis en caféejer ikke skal have ret til at beslutte, om en kvinde må amme på hans (eller hendes) café. På den anden side forsvarer Kvinfo-direktøren en muslimsk censors ret til ikke at give kvindelige studerende hånden og tilslutter sig derpå den nødløsning, at ingen får hånden af den pågældende censor.

Men hvorfor er det ene et overgreb på kvinders rettigheder, mens det andet ikke er? Caféejeren befinder sig på privat område. Hvis man som kvinde får at vide, at det ikke er velset at amme sit barn på den pågældende matrikel, kan man gå ind på nabocaféen. Her er der sikkert en venlig og moderne indehaver, som ikke har noget imod, at der knappes op og gives bryst. Således er både caféejerens ret til at bestemme over, hvad der foregår på egen, private grund, og moderens ret til at finde muligheder for at amme, temmelig ukompliceret at sikre.

Anderledes stiller det sig med censor. Han repræsenterer det officielle Danmark. En kvindelig eksaminant, der træder ind i lokalet, stikker hånden frem og mødes af en afvisende censor, har ikke nogen mulighed for at gå andre steder hen. Uanset hvor anfægtet hun måtte være. Eller uanset hvor forstyrrende tildragelsen måtte være for hendes eksamen. Hun er så at sige i censors vold. Det er den ammende kvinde ikke. Hun kan blot gå – og derpå amme.

I virkeligheden anfægter Kvinfos holdning til censor-sagen mig mere, end selve sagen gør. For hvis denne grad af dobbeltstandard skal gælde, hvor går så grænsen? Hvilken forskelsbehandling må myndighedspersoner udøve over for andre af hensyn til dem selv? Ville det så også være OK for en given myndighed at se mere fordømmende på en kvindes utroskab end på en mands i en skilsmissesag?

Caféejeren er kun sig selv. Censor repræsenterer systemet, staten. Det er forskellen. Jeg forundres over, at Kvinfo med sit udgangspunkt slet ikke kan få øje på den.

Denne blog diskuterer ikke islam og muslimer, men samfundets principper for ligestilling. Derfor vil indlæg, der afsporer debatten, blive slettet.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

154 kommentarer RSS

  1. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    NANA G skal have ros for at hun gennem sine skriverier har givet os andre ikke-feminister et indtryk af hvordan feminister tænker. Nana G er dog næppe en rigtig strid rødstrømpe, men nærmere en ret blid og mild type i sammenligning, som blot mener at kvinderne er vor tids hårdt forfulgte jøder. Men Nana ønsker vist ikke mændene udryddet eller anbragt i særlige lejre. Så Nana er nok en af de lidt bedre og sødere feminister, der bare vil have postiv særbehandling, uden ligefrem at ønske død over mændene.

    Men her er hun jo nok i opposition til de ægte feminister, der foragter mændene og gerne ser dem reduceret til pariaer, statister, syndebukke, untermenchen, dhimmier og skaffedyr, en slags menneskeligt affald der kun er på tålt ophold i BIG-MOTHER-STATEN.

    En holdning der harmonerer fint med feminismens kærlighed til kommunisme mv., og ideologiske had til individet, familien, fædrelandet og civilisationen.

  2. Af john petersen

    -

    Nanna G der tager du lidt fejl, jeg gider kvinder lige så meget, som du gider mænd.

    God week-end til dig Nanna G.

    M.v.H

    John

  3. Af Nanna G

    -

    Tak for de pæne ord, Preben! Jeg må dog korrigere lidt og vil gerne anføre, at jeg i hvert fald selv mener, at jeg er en ægte feminist.

    John:
    Det anede mig nok, at du nok interesserer dig lidt mere for damekønnet – herunder også hvad sådanne væsener tænker – end du umiddelbart gav udtryk for. At du deltager i denne debat er også udtryk for dette.

    God weekend!

    Mvh
    Nanna
    TidOgTendens.dk

  4. Af På rette spor… | Hodjanernes Blog

    -

    […] abonninerne rundt, når de aflægger té-visit hos etablissementet. To af disse kustoder – en Tom Jensen og en Anne Sophia Hermansen – er ved et uheld kommet til at se udenfor murene. Forfærdet […]

Kommentarer er lukket.