Historieløsagtighed

Af Tom Jensen 73

Nutidige generationer bliver ofte beskyldt for at være historieløse. For ikke at fatte rækkevidden af det, der er gået forud, eller forstå historiens betydning for den tilværelse, vi lever i dag. Noget er der om det. Eksempelvis gik jeg selv gennem en hel barndom uden at høre noget særligt om krigen i 1864, der trods alt afskar Sønderjylland fra Danmark og blev et nationalt traume.

Det vidste man selvfølgelig godt, sådan i overordnede træk. Og var der ikke noget med Dybbøl Mølle, også udover at den malede helt ad helvede til i sangen af John Mogensen? Men ellers blev der ikke spildt unødige kræfter på dét stykke danmarkshistorie, hverken i min skole- eller gymnasietid. Hvad jeg ville vide om 1864, har jeg selv måttet læse, lytte og se mig til.

Hvilket heldigvis er blevet lettere her op til 150 året for krigen. For mig – og for titusinder af andre. Tom Buk-Swientys fremragende bøger Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als er blevet sællerter, og nu kommer TV-dramatiseringen af Ole Bornedal, og alt er godt.

Bortset fra måske en enkelt vigtig detalje: Vil TV-serien “1864”, der skal sendes i efteråret 2014 på DR, være tro mod de historiske, faktuelle kendsgerninger, dramatiseringen bygger på? Ikke nødvendigvis, hvis man skal forstå instruktøren ret. I Politiken torsdag udtalte Ole Bornedal således:

“Vi laver ikke en dokumentar, men et stykke dramatik, hvor vi har tilladt os at tage historiske figurer og bruge dem, twiste dem, underspille dem, overspille dem og give dem roller, de måske ikke havde. Det har hele tiden været dramaet, der har styret, frem for den historiske korrekthed. Og det er rigtigt, at Monrad kommer til at spille en rolle i den her serie, som sikkert overgør hans rolle som ansvarlig for krigen. Men i den sammenblanding skaber man eventyret til et publikum”.

Og ved pressemødet i går, hvor planerne for serien blev fremlagt, fortsatte han, igen over for Politiken:

“Der er nogle kunstneriske friheder i det. Man tager nogle historiske figurer og gør alt for meget ved nogle og alt for lidt ved andre. I den balance kan man ikke navigere i forhold til det historisk korrekte, men kun i forhold til en dramatisk velfungerende korrekthed”.

Hvilket sikkert i nogles ører lyder umådeligt mere uskyldigt, end det er. For som instruktør af en historisk TV-serie planlagt til prime-time underholdning for generationer af danskere, der som mig selv kun blev klædt nødtørftigt på til at forstå, hvad der skete i 1864, har man naturligvis et ansvar. Man bliver så at sige påvirkningsagent med en enorm magt til at knæsætte en folkelig bevidsthed om det passerede.

Ole Bornedal ved præsentationen af TV-serien "1864"

Men dette ansvar har Ole Bornedal, hvis man skal tage hans egne ord for pålydende, allerede med stor skødesløshed kastet fra sig. Han ved på forhånd, at skildringen af den danske konseilspræsident D.G. Monrad, statsministeren under 1864-krigen, formentlig bliver skæv i forhold til de historiske fakta. Instruktøren har til hensigt at “overgøre hans rolle som ansvarlig for krigen”. Man kan gætte på hvorfor. Det gør jeg til sidst i denne blog.

Spørgsmålet om historisk korrekthed eller ej er ikke nødvendigvis så ukompliceret, som det lyder. En talemåde siger som bekendt, at to økonomer ikke kan passere hinanden på gaden uden at komme til at grine. Hvad angår historikere er det vel snarere sådan, at de ikke kan passere hinanden uden at begynde at slås. Fortolkningen af historiske begivenheder kan variere voldsomt. Tag blot diskussionen af den danske samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig. Eller debatten om Danmarks involvering i Irak-krigen.

Men det handler om holdninger og fortolkninger med afsæt i faktuelt afdækkede forløb. Man kan mene hvad man vil om samarbejdspolitikken og Scavenius, men hvad der fandt sted ligger nogenlunde fast. Diskussionen bygger på holdningsforskelle. På aflæsningen af betydninger og konsekvenser og mulige alternativer. Men i mindre grad på parallelle virkelighedsopfattelser.

Når en dramatiker går i gang med at skildre et historisk forløb, har hun eller han naturligvis friere tøjler end historikeren. Rammerne for fortolkninger er videre. For der er meget, som man ikke faktuelt kan afdække fuldt. Hvem sagde hvad til hvem i hvilket lokale? Hvad følte eller tænkte de involverede? Hvordan præcis udspillede en scene sig i virkeligheden?

Men det er ikke blot det, der er tale om her, hvis man skal tro Ole Bornedal selv. Han vil tage en omdiskuteret historisk figur, D.G. Monrad, og bevidst overgøre – hvilket er et pænere ord for forvrænge – hans historiske rolle i forhold til det nationale traume 1864.

Det vil han gøre i bedste sendetid over for generationer af uforberedte, historieløse danskere. Fører han sine planer igennem, vil Bornedal dermed gøre sig skyldig i det, man vel bedst kan kalde historieløsagtighed.

Uforsigtig og uansvarlig omgang med historiske kendsgerninger. Muligvis med et bestemt sigte – hvem ved?

Herregud, vil nogle mene, det er jo blot en TV-serie.

Men netop dén sammenhæng gør, at man ikke skal undervurdere betydningen af, hvordan man omgås historien.

For i stigende grad bliver dramatiseringerne – i bogform, i biograffilm, på TV – flere og flere menneskers primære indgang til forståelse af historiske begivenheder. Dermed bliver Bornedal ikke blot en blandt mange fortolkere af 1864. For mange danskere vil han efter 2014/15 stå tilbage som fortolkeren.

Det er kombinationen af gennemslagskraften og de potentielle forvrængninger, der er så bekymrende, når dramatikerne tager historiske kendsgerninger og giver dem et vrid. Diskussionen har senest været der omkring Steven Spielbergs i øvrigt roste storfilm om Lincoln, hvor der er blevet afsløret flere historisk faktuelle unøjagtigheder. Eksempelvis stemmer to af staten Connecticuts kongresmedlemmer i filmen imod den 13. forfatningstilføjelse  – og dermed faktisk for at fortsætte slaveriet.  I virkeligheden stemte alle Connecticuts repræsentatanter for forfatningstilføjelsen – og dermed for at ende slaveriet, hvilket fik en af statens nutidige kongresmedlemmer, Joe Courtney, til at protestere:

“I understand that artistic license will be taken and that some facts may be blurred to make a story more compelling on the big screen, but placing the state of Connecticut on the wrong side of the historic and divisive fight over slavery is a distortion of easily verifiable facts”,

som han udtrykte det i New York Times.

Svaret fra filmens manuskriptforfatter Tony Kushner lød næsten Bornedalsk:

“These alterations were made to clarify to the audience the historical reality that the 13th Amendment passed by a very narrow margin that wasn’t determined until the end of the vote. The closeness of that vote and the means by which it came about was the story we wanted to tell. In making changes to the voting sequence, we adhered to time-honored and completely legitimate standards for the creation of historical drama, which is what Lincoln is. I hope nobody is shocked to learn that I also made up dialogue and imagined encounters and invented characters”.

For mig at se er det besynderligt, grænsende til det mageløst selvovervurderende, at man ikke både kan dramatisere et historisk forløb – og samtidig fastholde afsættet i faktuelle omstændigheder, som ikke er til diskussion. Man gør så og sige sig selv større end den historie, man ønsker at fortælle. Og de begivenheder, man vil formidle.

Nogle har i denne forbindelse bragt Matador op. For var den nu historisk korrekt? Var det ikke kritisabelt, at det var en kulturradikal læge, som førte an i modstanden mod den tyske besættelsesmagt? Det kan man godt mene. Men det er en lidt anden sag. Ingen af figurerne i Matator eksisterede i virkeligheden. Da er dramatikerens frihed naturligvis også så meget desto større. Hvilket naturligvis ikke udelukker en diskussion af, om et tidsbillede har været rimeligt.

Snarere er det i tilfældet Matador et andet eksempel, som er relevant at hive frem for at understrege TV-dramamediets uhyre magt over seeren. Det er den kendte scene med den døende lærer Andersen på balkonen. Den blev aldrig vist. Men den blev i serien skildret så livagtigt i dialogen, at folk troede de havde set ham stå og råbe om hjælp i sin pyjamas derude i kulden. Hvilket anskueliggør hvilken uhyre påvirkningskraft man kan opnå med en TV-serie, der ses af millioner.

Som formentlig i tilfældet “1864”. Her er tale om et dokumentérbart historisk forløb. Bornedal vil ikke lave en dokumentar. Men hvis han vælger at se stort på historiske fakta, gør han det modsatte. Så ender han med at producere et falsum til bedste sendetid på landets store public service-kanal, og store dele af den historisk uforberedte befolkning vil efterfølgende sidde tilbage i den tro, at forvrængningerne er udtryk for den skindbarlige sandhed.

Hvorfor gøre den slags? Ja, man kan kun gisne.

Hvorefter vi kommer til min tidligere varslede forudsigelse, som kan gøre mig grumme til grin i efteråret 2014, men pyt. Jeg vover mig ud i det:

Det fremgår også af udmeldingerne, at “1864” vil indeholde en rammefortælling fra nutiden med en ung kvinde, der har mistet sin bror i Afghanistan. Hun finder en dagbog fra 1864, hvorefter vejen er banet for et dramatiseret parallelforløb mellem to tidsaldre. Men også mellem to statsministre – Fogh og Monrad – som begge på umoralsk vis kastede lilleputnationen ud i uoverskuelige krige med umenneskelige og dødelige konsekvenser. Dén ligger lige til venstrebenet.

Det er kun et bud. Det kan også være, jeg her gør mig skyldig i min egen, uoplyste forvrængning. Fremtidsløsagtighed, kunne man kalde det.

Forskellen er, at jeg indlysende ikke ved, hvad der kommer. Hvorimod den historieløsagtige dramatiker udmærket ved, hvad der i virkeligheden foregik.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

73 kommentarer RSS

  1. Af Niels Poulsen

    -

    @Ulf Timmermann

    Det er off topic, men:

    I gymnasiet læste vi Pontoppidans “Knokkelmanden”, som ender med sætningen “Herrens Naade er over al Maade.”, som fremstår dybt ironisk på baggrund af novellens tragiske begivenheder.

    Det kan godt være, at jeg helt har misforstået Pontoppidan, men dengang som nu læser jeg novellen som et anklageskrift mod Gud. Den ydmyge og flittige lille familie, hvor moderen rammes af kræft, lever i et fjendtligt sindet univers, ikke alene på jord, men også i himlen. Tro, håb og kærlighed er fuldkommen fraværende – bortset fra den lavmælte kærlighed mellem manden og kvinden.

    Det fjendtlig sindede, eller i bedste fald neutrale univers, som er ligeglad med det enkelte menneske og dets skæbne på jorden, afvistes dengang som nu af hele min organisme, helt ned på DNA-niveau. Mit univers er gjort af andre byggestene end Pontoppidans.

    Så dermed var jeg en gang for alle blevet vaccineret mod Pontoppidan. Jeg går ud fra, at du har det lige sådan med andre forfattere. Heldigvis er smag og behag forskellig.

    Novellen kan læses her:

    henrikpontoppidan.dk/text/kilder/boeger/fh/knokkelmanden.html

    (Marker link og søg på Google).

    Jeg synes i øvrigt, at du rammer plet med kommentaren:

    ”Hvad skal vi med endnu en ”Illustreret Klassiker”, en filmisk referatstil, når værkerne står til vores rådighed? Øh, nej, jeg har aldrig fået dem læst, men jeg har set dem!”

    (Jeg er desværre nok en af dem, som har ”set” mange klassikere).

    I den forstand er der måske noget positivt ved Bornedals tilgang til begivenhederne i 1864? Ved at lave en sammenligning med nutiden, så kan fortidens begivenheder tænkes at fremstå i et andet lys, og fortolkningen vil helt sikkert skabe debat – i modsætning til ”den illustrerede klassiker”.

  2. Af Axel Eriksen

    -

    @ Balther Jensen!

    Nåh, du er født i 1932 – og ved ikke så meget om historie – fordi du ikke selv har oplevet den!

    Jeg, som er født en snes år efter, ved da heller ikke så meget om selvopleven historie – men har prøvet at tilegne mig en sporadisk viden om den ved at læse bøger! Der er massevis om Danmarks og Verdens historie at hente der!

    Men naturligvis er din foretrukne bog Koranen – så “historier” med/om Muhammed og Allah kan du godt sluge!

  3. Af Frank L

    -

    @ Erik Larsen, 23. marts 2013 kl. 22:57

    Jeg sidder tilbage med en undren over at – når nu indlæggene er så ringe – gider bruge krudt på det.

    Men mest af alt undrer det mig dog, at du har så forbasket svært ved at nogen har andre holdninger og meninger end dig.

    Det kan jeg ikke undgå at føle en vis medynk over.

    Hvordan hulen klarer du problemerne på arbejdspladsen og hjemmet, når du har så svært ved andre holdninger end dig egen?

  4. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Frank L…….

    Forvrænger du ikke tingene? Erik Larsen har det da ikke svært i bred almindelighed med at nogen har andre holdninger. Erik Larsen har det blot, som mange andre ordentlige danskere, svært ved at acceptere at kommunister, feminister og radigale mandatsvigere, og andre håbløse politikere, er i fuld gang med at ruinere og ødelægge Danmark.

    Det bør han da ikke kritiseres for.

    Eller mener du, Frank L, at det vil være fint med et Danmark oversvømmet af tyranni, totalplyndring, social elendighed, græske tilstande, familieopløsning, hjemløshed, nye sygdomme, hospitalsrædsler, voldelige konflikter, kæmpekriminalitet, anti-velfærd og utallige menneskelige tragedier.

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Niels Poulsen

    Ja, vi har vist delvis bevæget os uden for emnet, vores vært Tom Jensen’s emne. På den anden side set, han er Berlingeren’s mest forudsigelige vært, så han fortjener det.

    Og, vi får rig lejlighed til at udveksle fortolkninger af Henrik Pontoppidan’s værk, eller værker, når Bille August er kommet med sin fortolkning af ”Lykke-Per”, herunder utvivlsomt af hans ekstravagante bud på, og dvælen ved, Jakobe’s og Nanny’s rober.

    Og, også med Bornedal og ”1864” vender vi tilbage til tiden for vores nuværende selvforståelse, til vores epokes år 0. Ja, der bliver rigeligt at tage fat på, debatmæssigt, når vi omsider rykker tilbage til ”start”.

  6. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Med historieløsheden følger åndløsheden og en svigtende evne til at overleve i en hård verden.

    Læs Eva Selsings fremragende kritik i Berlingske af det åndløse DR og de 80% af journalisterne der halvt bevidstløse trasker afsted i nykommunisternes, feministernes og de radigales blodige fodspor.

  7. Af Erik Larsen

    -

    Typisk “rødt indlæg” – denne gang fra mr. “FrankL”!;

    Jeg skal da nok kommentere/svare ham her nedenfor.

    “@ Erik Larsen, 23. marts 2013 kl. 22:57
    Jeg sidder tilbage med en undren over at – når nu indlæggene er så ringe – gider bruge krudt på det.
    Men mest af alt undrer det mig dog, at du har så forbasket svært ved at nogen har andre holdninger og meninger end dig.
    Det kan jeg ikke undgå at føle en vis medynk over.
    Hvordan hulen klarer du problemerne på arbejdspladsen og hjemmet, når du har så svært ved andre holdninger end dig egen?
    Skrevet af Frank L, 24. marts 2013 kl. 13:19”

    Er det svært for dig at forstå følgende:
    JEG går ind for retfærdighed, demokrati, medmenneskelighed, omsorg, hjælp til vore syge, svage, handicappede , ældre, (og for den sags skyld unge) m.m.
    Jeg går ind for at folk der har betalt skat i Danmark(verdens højeste) fra 1 til måske 55 år – også skal være sikker på at de bliver hørt, hjulpet hvis de bliver syge, kommer i ulykke m.m.
    Jeg går ind for at folk skal være medbestemmende i f.eks. hvor mange indvandrere/flygtninge vi skal tage.
    Jeg går ind for at folk skal være med til at bestemme om vi skal have åbne eller lukkede grænser.
    jeg går ind for at folk skal være med til at bestemme om vi skal have – og hvor meget – politi, militær i landet.
    Jeg går ind for at folk skal have super-hospital/lægebehandling så snart de har brug for det.(med den skat de jo betaler).
    I disse spørgsmål er der naturligvis detaljer som ville fylde en bog at skrive om – såsom “hvordan skal fængsler se ud” “skal man have udgang eller /og besøg” o.s.v.
    Vil du – kære FrankL – være sød at fortælle mig hvor din mening – DIN mening ligger i ovennævnte? TAK! Det er vist et problem for dig, ikke?
    Og til din “bekymring” for mig på min arbejdsplads, hjemmet m.m. – må jeg da berolige dig med, at jeg får karakter A1 af min direktion på mit arbejde, at jeg har været formand for en sportsklub i over 25 år og at min familie sjovt nok elsker mig. Og, sorry jeg kender ikke mange der elsker dine røde indlæg m.m. (for ikke at sige nogen overhovedet).
    (jeg tror, at du er en rigtig “kvøvenhavner”, der er overvægten jo ret så mørkerød – men fortæl hvis du tør istedet for at komme med underlige postulater og teorier om mennesker du ikke kender.
    God Søndag!

  8. Af Axel Eriksen

    -

    Udmærket! Lykke-Per alias Pastor Sideneus` søn Peter Andreas kunne der vel godt kastet lidt lys over!

    Både min kone og jeg var tvangsindlagte til at læse romanen i gymnasiet for for 40-45 år siden. Der står stadigt et to-binds eksemplar i reolen – men aldrig genlæst!

    Som vi begge erindrer, var den vist nærmest lige så sørgelig som “1864”!
    Og hvis den skal filmatiseres – nåh ja, lidt “lysning” over den var vist ikke det værste!

    Men det var krigen 1864 – og ikke mindst historieløsheden – denne blog drejer sig om – og dens filmatisering – DR-“dokumentar”!

    Det skal nok blive meget seriøst – lige så god som “Borgen”, hvor mine tvangsindrevne licenskroner blev brugt til 10 minutters “kikken”! Lort!

  9. Af Dramatiseret historie – 1864 | Martins Museumsblog

    -

    […] Tidendes Tom Jensen reagerede på disse udtalelser i sit udemærkede blogindlæg Historieløsagtighed. Tom Jensen kommer med eksempler fra den nye Lincolnfilm, hvor dramaet går lodret imod historiske […]

  10. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Axel Eriksen

    Off topic!

    Øh, Eriksen, jeg blev nysgerrig: Hvilke værker har du så genlæst? (Jeg selv genlæser og genlæser, så meget at jeg knapt nok har fået taget hul på de sidste 40 års udgivelser).

  11. Af Thomas Lund Nielsen

    -

    I krig er sandheden det første offer og det påvirker den efterfølgende historieskrivning. Vi kan i dag ikke forholde os til krigene i Irak og Afghanistan på samme måde, som vi kan til krigene i Slesvig.

    Historie er ikke endimensionelt og man skal passe på med at omtale historie som sandhed, når der er tale om fortolkninger af virkelighed. Nogen gange krakelerer glansbilledet med tiden.

  12. Af Axel Eriksen

    -

    @ Thomas Lund Nielsen!

    Afvekslingsvis er vi enige!

    Den nærmeste historie er endnu ikke blevet til “historie” – belyst grundigt og med et utal af bøger til at underbygge de forskellige forfatteres opfattelser og fortolkninger af den.

    Dog er dog ikke helt enig i, at det stadig er “sejrherren”, der skriver den endelige “sandhed”!

  13. Af Ulla Nielsen

    -

    Gad vide, om Bismarck skrives ud af historien, eller det bare betragtes som en biting, at krigen mod Danmark var en appelsin i turbanen, fordi han kunne bruge den som afprøvning af de nye geværer og generel generalprøve i forhold til krigen mod Frankrig få år senere, og i det hele taget i hans projekt med at samle Tyskland til den stormagt, han gjorde den til.
    Hvor er parallellen til vor nyere historie dér?

  14. Af Michael Nielsen

    -

    Vores politikere bliver da værre og værre. Har et barn med alvorlige psykiske problemer. Det sidste nye er at vi nu afkræves kæmpebeløb for at kunne få en livsvigtig medicin. Uden medicinen er barnet dødsdømt, men det rager tilsyneladende politikerne en fjer, siden de har indført nye regler så skrappe, at det kan ruinere enhver almindelig familie.

    Politikerne synes at være både historieløse og hjerteløse. Og viden og intelligens er der vist heller ikke meget af?

    Kan godt forstå at man ovenfor kan finde hård kritik af velfærden og sundhedsvæsnet. Det er jo helt umenneskeligt som man er begyndt at føre sig frem overfor syge og nødstedte mennesker. Ihvertfald hvis de er danske.

  15. Af E Sørensen

    -

    Efter “Borgen” m.m. er det selvfølgelig ikke en vanskelig forudsigelse Tom Jensen kommer med. Personligt så jeg kun begyndelsen af Borgen, da jeg ikke kunne holde DR’s Radikale venstredrejede-hellighed ud i så lange og mange udpenslende afsnit.

  16. Af Balther Jensen

    -

    @ AXEL Eriksen

    Jeg har last mange ‘Historie’ Boger, men de er alle forskellige, det kommer an paa hvem som har skrevet Bogerne.

    Angaaende the Qur’anen, den er ikke ‘Historie’ den er en leveopskrift paa hvordan man kan leve et godt liv.

  17. Af Axel Eriksen

    -

    @ Balther Jensen!

    Ja netop. Mange bøger om samme emne – men set og skrvet fra mange vinkler og synspunkter!

    Ikke kun een, der giver et ensidigt billede på en “leveopskrift”!!!!

  18. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Tænke sig, en løgnefabrik støttes med over fire tusinde millioner tvangsbetalte kroner.

    En “nordkoreansk” propagandastation der ca. 22 timer i døgnet og året rundt, propaganderer for kommunistiske kæpheste og skøre radikale idéer.

    En radio hvor man ikke kan få nok af kvindekvoter, kvindesager, opløste familier, retsløse mænd, klimasvindel, homoseksuelle, verdensfrelseri, masseindvandring, multi-kulti, brandbeskatning, nedskæringer, tvangsauktioner, hjemløshed, co2-humbug, grønne afgifter, Bruxelles-diktater, lukninger, forringelser, åbne grænser, løntrykkeri, kriminalitet……. samt undergravning af økonomien, folkestyret, fædrelandet, forsvaret, folkekirken, familiemønstret, sundhedsvæsnet, velfærden, skolevæsnet og retsvæsnet.

    Alle disse 31 folkefjendske og landsskadelige punkter er den syge station tilhænger af.

    Alt der kan medvirke til at narre, udnytte og skade danskerne, går denne Christiansborgstøttede “nordkoreanske” og radigale folkevildleder ind for.

  19. Af j petersen

    -

    Historie var og er mit yndlingsfag. At læse om katastrofer og bedrifter er stadig et boost. Og var en i høj grad en del af min opdragelse. Og det er squ gået meget godt.
    Desværre er retningen i samfundet gået den modsatte vej. Politisk bestemt? Ja.
    Og når de unge i dag tilegner sig historisk viden, indskrænker det sig til facebook og twitter.
    Det kan de ikke bebrejdes, de aner bare ikke hvad de går glip af!

  20. Af Erik Larsen

    -

    “FrankL” – du er vist en rimelig “fast, bestilt” blogger? Du kører ofte kraftigt på almindelige, demokratiske danskeres holdninger og meninger, men når man så beder dig om at give svar på spørgsmål og fortælle hvad du egentlig mener – så er der LARMENDE TAVSHED! Hvorfor? Du kan stadig svare på mine spørgsmål tidligere.

  21. Af Helge Nørager

    -

    Frank L, måske Frank Lakman ?.

    Frank L, har aldrig fattet det der med åben pande.

  22. Af Axel Eriksen

    -

    Ja, bare man anonymt kan svine andre til – så er alt godt!!

    Frank det ene eller andet: Frank Leegaard, Frank Lakman, Frank L.

    Meningerne er i hvertfald de samme!

    Frank L.:Du er en stor kujon, der ikke tør lægge fuldt navn til dine meninger!

  23. Af Hvad 1864 betyder for os i dag | christianskovl

    -

    […] det at vi ikke har et ansvar over for historien? Tom Jensen adresserer problematikken i en blog allerede fra sidste år: ”Man bliver så at sige påvirkningsagent med en enorm magt til at knæsætte en folkelig […]

Kommentarer er lukket.