Velfærd, hvor er din værdighed?

Af Tom Jensen 71

Der skete noget i Danmark i mandags. Noget afgørende, tror jeg. Fra en pæn, københavnsk lejlighed, hvor to politikere, en kvinde og et anseeligt presseopbud var mødt op til det, der lignede en forudsigelig photo opportunity og et skænderi mellem to klassiske holdningstyper – socialisten og liberalisten – bredte sig i løbet af få timer en erkendelse ud i tusindvis, måske hundredtusindvis af danske hjem:

Den er gal. Den er helt, helt gal. Og det, den er helt, helt gal med, er det, vi ellers har været allermest stolte over i Danmark: Vores velfærd. Det at vi levede i et samfund, som i princippet ikke tillod nogen at synke til bunds. Som ikke så passivt til, mens nogen blev omsluttet af fattigdommens fornedrelse. Som sikrede enhver borgers grundlæggende menneskelige værdighed.

I stedet måtte vedtagne sandheder efter mødet mellem Carina, Özlem og Joachim vendes på hovedet. Måske er vi, henved 80 år efter K.K. Steinckes store socialreform, nået dertil, hvor velfærdssamfundet ikke først og fremmest giver det enkelte menneske værdighed. Måske er det kommet så vidt, at velfærdssamfundet i stedet fratager det enkelte menneske værdighed.

Måske er det kommet så vidt, at man må vende sig mod vores allerbedste ven og beskytter, bæreren af universel tryghed og trivsel, og spørge:

Velfærd, hvor er din værdighed?

Da K.K. Steincke i 1933 som socialminister fik gennemført den socialreform, der med rette anses for at være det moderne velfærdssamfunds grundlov, var der tale om et nødvendigt opgør med uværdigheden. Den, der bestod i, at man skulle op foran skranken og bede om almisse, når livet var gået skævt. Den som indebar, at samfundet kunne fratage en grundlæggende borgerrettigheder, hvis man var sunket tilstrækkeligt dybt ned i fattigdommen.

Socialreformen indførte det princip, at sociale ydelser var noget, man kunne sikres ret til. Ikke noget man skulle tigge om og risikere at miste myndighed for at få. Det var ganske enkelt en lov, som lod værdighed afløse ydmygelse, når det handlede om fattigdomsbekæmpelse.

Jeg tror ikke, man finder mange danskere, som ønsker sig tilbage til virkeligheden før K.K. Steinckes socialreform.

Men undervejs gennem årtierne har den sikring af den menneskelige værdighed, som var hele grundtanken i socialreformen, vokset sig monstrøs, ukontrollerbar – og kontraproduktiv i forhold til hele ideen om velfærd. Der er tre faktuelle omstændigheder, som begge var på spil i mandags i den københavnske lejlighed hos Carina. Omstændigheder, der anskueliggør dette så sylespidst præcist, at man næsten gyser.

For det første er der den omstændighed, at menneskelig værdighed i høj grad handler om det, man som menneske kan få udrettet i sit liv. Men i stedet for at sikre mennesker mod fattigdom og udstødelse, er velfærdssamfundet og dets ydelser kommet til at institutionalisere det ikke at udrette noget med sit liv ved at tilbyde en velfærd så lukrativ, at det næsten ikke kan betale sig at – udrette noget.

Reaktionen på dette så man efter i mandags i skikkelse af de mange danskere, for hvem det pludselig stod klart, at det slet ikke kunne svare sig for dem at gå på arbejde. Da de så Carinas budget, så de belønningen for ikke at udrette noget. Da de bagefter kikkede på deres eget budget, så de en ringere belønning for hver dag, måske 37-50 timer om ugen, at udrette noget – for syge, svage, for handlende, for rejsende, for børn og gamle, for de der har brug for det, der bliver produceret på fabrikker og i serviceerhverv.

Jeg havde engang en god ven, som halvt i sjov altid sagde, at den eneste grund til at gå på arbejde var at få råd til at gå på arbejde. Hundredtusinder af danskere, som hver dag går på arbejde, fordi de ønsker at udrette noget, kunne efter i mandags konstatere, at min gode ven havde ret, og at de bor i et samfund, der ikke belønner dem for at udrette noget. Men tværtimod konfiskerer en meget stor del af den løn, de får for deres arbejde, for til gengæld at fordele pengene til mennesker, som samfundet betaler mere end anstændigt for ikke at udrette noget.

Med andre ord er værdigheden blevet til uværdigheden. Det kan for rigtig mange mennesker, som måske skal have en bil for at komme på arbejde, som måske har andre udgifter forbundet med det at være udadgående hver dag, ikke betale sig at arbejde. I stedet har vi fået et samfund, der fortæller borgerne, at det skal kunne betale sig at være fattig. Det er da uværdigt.

For det andet er der den omstændighed, at Carinas budget lige om lidt bliver endnu mindre fattigt, end det er i forvejen. Det skyldes, at regeringen sammen med Enhedslisten i forbindelse med finansloven har besluttet at fjerne det såkaldte kontanthjælpsloft. Hvilket betyder, at Carina – skønsmæssigt – vil få 500 kroner mere til rådighed pr. måned efter nytår.

Godt for Carina, kunne man sige. Men det er ikke spørgsmålet her. Omstændigheden, som er på spil, er den at fjernelsen af kontanthjælpsloftet i sig selv vil få beskæftigelsen til at falde med 2.000-3.000 personer. Det har finansminister Bjarne Corydon bekræftet. Med andre ord: Carina og alle andre i hendes situation får ganske vist snart flere penge. Men det betyder samtidig, at der bliver skabt 2.000-3.000 nye Carina’er. I én og samme bevægelse.

Hvilket blotlægger en fatal udvikling, der kortslutter hele ideen bag velfærdssamfundet, den idé, som også var afsættet til Steinckes socialreform. Nemlig at den offentlige hjælp skal stå til rådighed, når folk geråder i ulykke, så de får bedre mulighed for at komme på fode igen. I stedet ser vi nu, at velfærdssamfundets ydelser kan få den stik modsatte effekt. Ved at tildele disse ydelser og gøre dem større, sender man flere mennesker i ulykke og fastholder dem i den.

I stedet for at hjælpe mennesker i gang i værdighed, sætter velfærden mennesker i stå. Med det tab af værdighed, det indebærer.

For det tredje er der den omstændighed, at hele dramaet i den københavnske lejlighed i mandags afslører sammenbruddet af den sociale kontrakt, som ellers er velfærdens forudsætning.

Jeg kender mange, mange danskere, som i årtier har betalt deres skat med glæde. For den gjorde jo godt, skatten. Den gav støtte til de svage, den sikrede pasning af børn, gamle og syge, den gav infrastruktur og gode skoler.

Kikker man i Gyldendals Store Danske Leksikon, så ser man, at velfærdsstaten er defineret som ”det institutionelle resultat af idéen om, at staten er ansvarlig for borgernes velfærd, der forstås som både materielle og ikke-materielle goder, fx tryghed og trivsel”.

Via den sociale kontrakt har vi så at sige udliciteret arbejdet med at sikre alt dette til staten. Så vi passer ikke længere selv vores gamle fædre og mødre. Vi passer dårligt nok vores børn. Bliver vi syge, står det offentlige klar til at hjælpe os. Til gengæld har vi accepteret at betale en høj skat. Mange – et flertal – har anset det for at være en fordelagtig handel. En god deal.

Men hvis skatten til sidst bliver for høj, og hvis pengene fra den i realiteten ender med at fastholde mennesker i uværdighed, snarere end at hjælpe dem til værdighed, så bryder den sociale kontrakt sammen. Så gider sygeplejersken, der skal arbejde hårdt nat og dag for at svare enhver sit i sit eget liv, ikke længere aflevere over halvdelen af lønnen til fællesskabet. For hvorfor dog gøre det, hvis det er mere til skade end gavn?

I yderste konsekvens kan kontraktens sammenbrud medføre, at medfølelsen med de udstødte i stedet bliver til foragt hos de, der skal bære byrderne for at kontrakten hænger sammen.

Det der skete i mandags i Carinas lejlighed i København var derfor den hidtil mest lammende udfordring af hele velfærdssamfundets grundlæggende sociale kontrakt.

Status knap 80 år efter Steinckes store socialreform er som følger:

Flere end to millioner danskere lever af offentlige ydelser. Mere end 800.000 voksne, arbejdsdygtige danskere sidder fast i passiv forsørgelse uden for arbejdsmarkedet. Samfundet bruger 314 milliarder kroner og 37,4 procent af alle skatteindtægter på social hjælp hvert år. Samfundet bruger også milliarder af kroner på stort set resultatløst at drive ubeskæftigede mennesker på passive ydelser rundt i manegen for at gøre dem klar til et arbejdsmarked, det ikke kan betale sig at komme ind på. Samtidig lever danskere, der arbejder og får løn, med et af de højeste skattetryk i verden. Imens taler politikerne år ud og år ind om ret og pligt og personligt ansvar, men de gør ikke noget, som forhindrer, at der til stadighed kommer flere og flere Carina’er, under hvis akkumulerede vægt velfærdssamfundets indre logik til sidst ender med at krakelere.

Den første, afgørende sprække kom i mandags. Man ved faktisk ikke, om man skal le eller græde. Men med lidt held var det, der skete i Carinas lejlighed i mandags, at et helt samfund for første gang for alvor stoppede op i sin målbevidste vandring mod mørket og så, at der igennem sprækkerne pibler et lys, som vi kan få til at skinne igen, og som kan få det enkelte menneskes værdighed i velfærdssamfundet til at spire påny.

Hvis vi tør.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

71 kommentarer RSS

  1. Af "Det skal altså være en æressag at klare sig selv" - Side 9

    -

    […] Et indspark til debatten om velfærd og værdighed i form af en kronik af Tom Jensen Velfærd, hvor er din værdighed? — På sporet af et moderne liv /HS "Love all, trust a few, do wrong to none" William Shakespeare Hvis du tror […]

  2. Af Finn Baggesen

    -

    Det er skammeligt, at der er politikere og partier, der for at få en plads i folketinget ved løfter om højere “løn” til alle på overførselsindkomster, har lokket folk til at stemme på sig.Det er en slags “landsforrædderi”, da det kan ende med statens sammenbrud.Her kan end ikke Anders Fogh Rasmussen sige sig fri.Hans efterfølger,Lars Løkke Rasmussen ,arvede problemet og så, at det var galt.Ham kasserede man for nylig i første omgang, men han kommer tilbage, når tiden er inde.I mellemtiden kan man jo håbe på, at fornuften får sin renaissance i socialdemokratiet og nærmeste omegn.

  3. Af Kristian Olesen

    -

    Kære Tom. Skulle vi ikke tage på besøg hos Danske Bank og Saxo Bank for at undersøge, hvordan de har håndteret den enorme socialhjælp, de fik brug for at hæve fra samfundets kasse?

    Nå nej, det er jo meget nemmere – med godt journalistisk spin – at lægge hele skylden på de mennesker, der er på samfundets bund.

    Er der overhovedet ingen af bobleoppusterne, der skal stå til ansvar for noget som helst?

  4. Af Mogens Mortensen

    -

    Tja, regeringen har sparket debatten til hjørne med udtalelser om at det indgår i den næste skattereform. Jamen, så ved vi det. Nogle kunne måske tænke sig at sparke de forhøjede fattigdomsydelser til hjørne, ja, indtil den nye skattereform er kendt om nogle år. Men nej, fattigdomsydelserne gennemføres medens debatten at det er bedre og bedre lønnet at være ’fattig’ end at arbejde. Hvorfor, ja, kunne det være at man er afhængig af de gamle kommunister, som i deres program tilslutter sig revolutionær revolution, som den ungdomshusets beboere og Christiana’s også vil have. Hos EL mener man, at det skyldes at danskernes lønninger er for lave og de derfor skal sættes op. EL kan ikke nås med pædagogiske midler. Den røde regering er afhængig af EL og de elsker deres ministerbiler. Om 3,5 år har vi nok dobbelt så mange på kontanthjælp og så er et genvalg helt sikkert til den røde regering. Man skal være helt åndsvag hvis man ikke vælger kontant hjælp frem for arbejde. Skaffedyrene er bare snotdumme.

  5. Af Christian Juhl Nielsen

    -

    Det var virkelig en øjenåbner, det som skete i mandags. Og det udstillede på grotesk vis, det som nok en del har haft bange anelser om. Venstrefløjen kan eller evner ikke at indse, at al velfærd kun kan komme fra den private sektor. Denne sektor vil man så yderligere brandbeskatte, ja måske ligefrem nationalisere, eksempelvis ved at gøre det selvmorderisk at gennemføre et generationsskifte i en familieejet virksomhed.

    Måtte venstrefløjen dog på et tidspunkt forstå nationaløkonomiske kendsgerninger – men det er nok for meget at håbe på. Der er et pengekredsløb, og der er et varekredsløb – du kan ikke spise pengesedler, men du kan bytte den radiator som du har fremstillet, med en sæk kartofler. Forstå det dog…

  6. Af Lars Toft

    -

    Det er nu at alle os hårdtarbejdende og betalende mennesker skal tage kampen op……Vi vil ikke finde os i stigende afgifter og skatter, betalingsringe osv. for bl.a. at finansiere andres cafèbesøg, cigaretter og hundemad. Vi skal samles foran Christiansborg og råbe i vores afmagt indtil vores holdninger bliver hørt og efterkommet……….Problemet er bare at jeg ikke kan få fri fra arbejde så jeg kan komme derind…..og sådan er det med alle os velopdragne og pligtopfyldende mennesker…..vi gør aldrig sådan noget fordi vi har travlt med at få samfundet til at køre, så det er aldrig os der bliver hørt……Det er ikke FAIR !

  7. Af Helge Olsen

    -

    Der er åbenbart indført fri jagtret på alle der modtager overførselsindkomster, ikke mindst under anførsel af en række gode kræfter i Berlingeren og den øvrige borgerlige/højrepopulistiske presse.

    Det giver mindelser om de gode gamle dage i mellemkrigstidens Danmark – og Tyskland!

  8. Af Mogen Rasmussen

    -

    Da Bistandsloven blev indført var målet en forbigående hjælp som gjorde at man i en periode kunne overleve økonomisk. Det indbærer jo blot at det er forbigående og at den enkelte og de ansatte i kommunerne lever op til denne målsætning. 20 år på bistandshjælp kan vel ikke betragtes som forbigående. Hvis man spørger til sagsbehandlerens manglende opfølgning vil svaret blive for meget arbejde og for få ansatte. Derfor udbetalinger som ikke følges op. Det er lettere at udbetale end at forsøge at hjælpe folk til at klare sig selv. Det bliver endnu være når kontantloftet hæves. Lidt er der om snakken at der er for få ansatte til de mange Carina´er, men udbetaling uden krav vil kun forøge antallet da det absolut ikke p.t. kan betale sig at arbejde. Hvis regeringen som de siger vil sænke skatten på arbejde i den kommende skattereform ville jeg foretrække at men udskød forhøjelserne af de forskellige ydelser da det nok viser sig, at man ikke kan finde pengene til skattenedsættelsen. Men debatten har været god der er sat focus på de mange Carina´er, men lur mig nu bliver debatten flyttet over til at det er de lavtlønnede der får for lidt. Politikerne ønsker ikke at blive uvenner med den store gruppe som har sugerøret nede i den tomme kasse. Det ser således sort ud for den 1/3 del af befolkningen som skal betale regningen. MEN der er vel rige og brede skuldre nok i DK.

  9. Af Jens Møller Thygesen

    -

    Carina vil få en helt ufortjent plads i historien. Problemet er jo ikke, at hun er på offentlig forsørgelse i en tid med stor ledighed. Det store problem er, at det var hun også for 5 år siden. I en perioder hvor vi blev tudet ørerne fulde af mangel på arbejdskraft og hvor vi importerede folk fra andre lande, til at gøre det arbejde alle danmarks Carinaer ikke gad gøre. Men problemet er ikke Carina, det er moralen og normerne hos de mennesker som sagsbehandler Carinaerne. Stort set ingen socialrådgivere tænker overhovedet på økonomien i deres rådgivning og beslutninger. Derfor kan vi i TV se at socialforvaltninger har godkendt regninger på transport for én anbragt ung på kr. 700.000. Man behøver ikke have gået mange år i skole for at se at det nok ikke er rimeligt. Men ingen bemærker det, for de tænker slet ikke sådan. Jeg er desværre bange for at det har forbindelse med den overvejende røde observans.
    Vi skal have “købmandsfornuften” tilbage hos alle offentligt ansatte. Så kan vi stadig have et samfund, som har råd til hjælp til de reelt svage.

  10. Af Anna Exner Riis

    -

    Der er altså nogen velfærdsydelser, som ikke betegnes velfærdsydelser, de kaldes erhvervsstøtteordninger. Jeg mener vi kan hente milliarder til skattelettelser ved at kigge på administrationen og bureukratiet i det. Jeg synes debatten er blevet temmelig ensporet, det er som om, man ikke kan se de mange muligheder til fordel for de få traditionelle muligheder. Lad ois tænke nyt, og afskaffe bureukratiet i det private og befri både det private og det offentlige fr store administrative byrder.

  11. Af Søren Kaae

    -

    Hej Tom,

    Et blændende indlæg, som burde være et fingerpeg til hvor den politiske debat i Danmark BURDE finde hen.

    mvh

  12. Af Heino D

    -

    Godt men trist blog-indlaeg. Godt indlaeg fordi du tager fat i nogle gode pointer. Trist fordi det ikke er en nyhed. Saa vidt jeg husker rappede MC Clemens om velfaerd vs selvaerd i starten af 90erne – glemmer hvilket nummer. Friedrich Nietzsche skrev om det i “Thus Spoke Zarathustra” i 1882/83. Etc.

    Det er endnu mere trist naar man ser paa den saakaldt reelpolitiske virkelighed i DK! Hvem vil i virkeligheden aendre status quo (saa det goer en forskel – saa man ikke laengere er til grin hvis man goer en indsats)? Jeg er bange for, at det bliver meget vaerre foer det bliver bedre.

  13. Af Finn Jensen

    -

    Det er rigtigt at værdigheden er røget. Men hvem har givet denne kvinde lov til at gå på kontanthjælp fra 16 års alderen og nu 20 år frem ??

    Hvilket politisk parti kan frasige sig et ansvar for dette værdighedsproblem ??

    Dansk Folkeparti har endda forværret dette ved at dele ud til godt nok mest folkepensionister og førtidspensionister. Førtidspernsionisterne på den tidl.laveste sats fik får få år siden 14.000 kr. foræret årligt selv om deres daværende ydelse var højere end folkepensionen. Folkepensionister er der stemmer i.
    Erhvervslivet og de faglige organisationer har et medansvar i dette morads. Hvem vi ansætte de lidt skæve ??

    Det her værdighedsopgør bliver svært i et land hvor hver aktiv landbrug får ca. 400.000 kr. årligt bare i hektarstøtte som deres kontanthjælp.

    Og for nylig fik bankerne socialhjælp.
    Danske Bank fik milliarder. Og nu vil de have socialhjælp igen.
    Det går virkelig den vej hønsene skraber.

  14. Af Rikke Nielsen

    -

    Tom Jensen, er pointen i dit indlæg at Carina er uværdig?

  15. Af Dorte Sørensen

    -

    En ny opgørelse fra beskæftigelsesminister viser, at i 2011 havde 96,8 procent af arbejdsstyrken – eller 2.236.000 mennesker – en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde.
    Det er samtidig en stigning i forhold til 2010, hvor det kun kunne betale sig for 92,2 procent af arbejdsstyrken.
    Økonomisk tilskyndelse defineres netop ved personer, som har en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at arbejde.
    Arbejdsstyrken dækker over personer i alderen 18-66 år, der i løbet af året hovedsagelig er beskæftigede, selvstændige eller ledige.
    Så kan vi så ikke slutte denne debat med de ”tørre tal”

    Hvis ikke så skal det vel tilføjes at den såkaldte Carina har fået lagt sin boligsikring og børnepenge oven i , hvilket de sammenligne eksempler med lavtlønnede også skulle have lagt til deres indkomst og som ikke blev gjort. Men så havde eksemplet nok ikke kunne ha´ forarget så mange.
    For mig er det store problem hvorfor og hvordan kvinden kunne være 20 år på kontanthjælp – hvis ikke nogen arbejdsgiver kunne bruge hende hvorfor har hun så ikke fået tilkendt sig en førtidspension ol. Er det ikke her problemet ligger?

  16. Af Mickey Mortensen

    -

    Wow sammenligninger med Hitler`s forfølgelse af jøder.

    Der er vidst en milliardindustri som ikke ønsker sagerne belyst.

    Ingen af os glemmer hvad vi så den dag.

  17. Af Leif Sørensen

    -

    Hvad med den del af den sociale kontrakt, der blev ødelagt, da Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne begyndte at masseimportere bistandsklienter fra Mellemøsten – mennesker, der aldrig kommer til at forsørge sig selv i et moderne demokrati, fordi deres kultur og evner ligger for langt fra det krævede?

    Jeg betaler IKKE min høje skat med glæde mere – det gjorde jeg før Nyrups og Jelveds islamisering af Danmark.

  18. Af Halfdan Timm

    -

    Hamrende godt indlæg, der rammer hovedet på sømmet i dén grad. Tak for det – og fantastisk, at vi endeligt får skabt en debat om emnet!

  19. Af Kristian Andersen

    -

    @ Jens Møller Thygesen

    “Carina” er faktisk syg og ikke sløv som du postulere. Fat det dog i stedet for denne hetz på en person der er blevet taget som gidsel af en savlende presse og et hyklerisk politiker-kor. Der er faktisk folk i Danmark der ikke kan få førtidspension fordi nogle “læger” (headhuntet af Kommunerne) har fået ordre på, at underkende de virklige lægers diagnoser så kommunerne ikke behøver at bruge penge på de rigtige syge!

    Det er en vigtig debat men den kører på et rigtig lavt niveau med kommentarer som dine.

  20. Af Jan Petersen

    -

    Jeg mangler et par faktuelle oplysninger i Carani sagen. Hendes indtægter er:

    Kontanthjælp 9800
    Børnepenge 2909
    Boligsikring 3019
    Ialt 15728

    Hvis nu Carina tog et arbejde til f.eks 16.600 (hvad der svarer til højeste dagpengesats). Det vil så give Carina ca 11.000 netto pr md.

    Vil de 2 poster børnepenge/boligsikring være uændret? I så fald kan det jo godt betale sig at arbejde!

  21. Af jimmi kristensen

    -

    Politikerne i de fleste partier, bortset fra LA og til dels R, samt enkelte venstrefolk som i øvrigt led en krank skæbne under Fogh-Hjort-æraen, tænker jo kun på deres personlige interesse i at blive genvalgt, og har derfor ikke turde tale om elefanten i stuen.
    Det er så tydeligt for enhver dansker, vi kan dagligt se tingene, men vores klasse af politikkere er jo typisk djøffere lige fra skolebænken som aldrig har sat deres ben ude i det virkelige samfund.
    De ser blot at der er et vælgerflertal, på offentlig forsørgelse, som når op over to-tredjedele, hvis man medregner de offentligt ansatte. De er ligeglade med landets fremtid, moral, ideologi, holdninger, økonomi, etc. Alt er blot et mål for at holde på magten, resultatet ser vi tydeligt, man lefler for flertallet og vi konkurrerer snart med Zimbabwe i korruption, blot er den herhjemme omvendt, politikkere som prøver at bestikke vælgergrupper.
    Begrebet kan analyseres udfra materiel dialektik, vi har en magthavende klasse som ønsker at udbytte arbejderne og tiltvinge sig arbejdernes merværdi og give den som arbejdsfri indtægt til de herskende klasser, dette gør de gennem skatter og afgifter og det politiske system, samtidig med at de gør alt for at give arbejderne en falsk bevidsthed, især LO er gode til dette, men der findes mange flere af Lenins nyttige idioter derude. Dette er det der kaldes socialistisk klassekamp, det er det der styrer vort land, det gik galt i Sovjet, i Kina og i Grækenland, og det vil gå galt herhjemme.

  22. Af georg christensen

    -

    Velfærd?. hvad er det?. Er det noget, som jeg som politiker, med min egen pension,og alle mine offentlige ansatte, bevilliger mig selv, og mine? eller er “vældfærd”, et ord, som skal have gyltighed overfor “LIV”, som tilbringer sin eksistens i danmark?, og som helt sikkert vil være med, hvis “LIVET”, bare får lov.

  23. Af Asger Manø

    -

    Det er da utroligt som alle borgerlige bloggere ,journalister og politikere nu pludselig står på nakken af hinanden og bebrejder den nuværende regering tingenes tilstand efter sagen om “Carina”. Har I et spejl Tom Jensen så kig i det? Hvor har I været i ti år medens VKO skabte det system, som nu åbenbart er en skandale. “Carina” har været på kontanthjælp i 20 år, og det er den egentlige skandale. Hvorfor har systemet under VKO ikke samlet hende op, og skabt arbejdspladser, hvor der også er plads til de, som ikke kan klare en fuld arbejdsdag? Arbejdspladser til de syge og de nedslidte. I stedet for at tage et opgør med velfærdsstaten så tag et opgør med VKO´s politik og Anders Fogh´s tale om, at borgerne var forbrugere, som kunne shoppe frit fra alle hylder.
    Skal der tages et opgør med overførselsindkomster, så lad da komme i gang. Vi starter med mediestøtten. Jeg gider ikke at betale til højtlønnede redaktører og journalister, som ikke er i stand til at lave et produkt, som de er i stand til at sælge og få til at give overskud. Journalister har en 4 årig middelmådig uddannelse, som er samme længde som skoleærere og sygeplejersker, men de har været i stand til at skaffe sig markant højere lønninger.Ned med dem.
    Landbruget,fiskerne, bankerne, erhvervliv, boligejere alle har de snablen nede i statskassen, men lad os da kaste os over de nederste og svageste grupper. Det har været god borgerlig politik siden Gorm den Gamle.

  24. Af V Pedersen

    -

    Kontanthjælp har tilsyneladende udviklet sig til en slags borgerløn for de ringe uddannede oftest med ingen eller begrænset erhvervserfaring, uden at det nogensinde er blevet gjort klart for befolkningen, at det er sådan det har udviklet sig.

    Tværtimod forsøger kontanthjælpshæren og dens politiske og fagprofessionelle støtter fortsat at bilde befolkningen ind, at en stor del af kontanthjælpsgruppen er syge mennesker som intet kan, ihvertfald når det gælder at yde til fællesskabet.
    Her ses der i argumentationen konsekvent stort på, at samme kontanthjælpsmodtagere tilsyneladende trods alt ikke er mere syge, end at de ikke kvalificerer sig til sygedagpenge eller førtidspension.
    Her søger mange pensionsansøgere og deres støtter så til argumentnødudgangen : inhumane og udygtige lægekonsulenter, som er i lommen på kommunen, ignorerer reel invaliderende påviselig sygdom og fastholder derved staklerne i kontanthjælpssystemet, fremfor at give dem en “værdig” sygdomsydelse i form af førtidspension, hvorefter ethvert krav om modydelse fra samfundet bortfalder for resten af livet.

    Kritikere af det stigende antal mennesker på overførselsindkomst har meget længe måtte tåle at høre, at de er kyniske og inhumane, når de tillader sig at stille spørgsmål ved meget af den selvangivne legemelige og psykiske svaghed, som modtagere af kontanthælp, men også førtidspension, begrunder deres krav om forsørgelse med.

    Kritikere har mumlet lidt i skægget om mulig dovenskab, manglende initiativ, selvdisciplin og arbejdsmoral,lemfældig omgang med ikke mindst psykiatriske diagnoser som forklaring på stadigt flere “svage”, men dette bliver af gode grunde nærmest umuligt at dokumentere, da hverken de forsørgede eller deres professionelle hjælperkorps ønsker at bidrage til afklaring af sådanne årsagsforklaringer.

    Men Øzlem Cekic har ganske rigtig, som ingen anden, formået at dæmpe “de selvudnævnte anstændiges” stemmer – ihvertfald for en tid!

    Men i praksis er intet ændret.

    Carina skal sammen med mange ligestillede stadig have lønforhøjelse, mens den lavtlønnede arbejdende del af befolkningen skal udvise løntilbageholdenhed for at bedre konkurrenceevnen 🙂

  25. Af Mogens Mortensen

    -

    Kan folk ikke klare sig selv, så må samfundet ændre indstilling. F. eks. skal folk KUN have til huslejen og ikke mere. Herfra oprettes der suppekøkkener, hvor de og alle andre kan få et gratis måltid mad. Disse køkkener drives selvfølgeligt af kontanthjælpsmodtagerne. Mange vil gerne have børn, men kan ikke selv få dem. Børnene skal fjernes fra kontanthjælpsmodtagerne. Vi ved at børnene arver forældrenes sociale indstilling. Den der med at samfundet skal yde til TV, telefon, cigaretter, kæledyr, og hvad ved jeg er en helt forkvaklet indstilling som vil nedbryde samfundet. Det er en indstilling som er fostret af godhedsindustrien med hjælp fra diverse politikere. Specielt på venstrefronten.

  26. Af Emmy Hansen

    -

    Jeg syntes som de fleste andre at det er frygteligt at man skal belønnes for ikke at GIDE at lave noget. Men måske man skulle kigge lidt bagom de mennesker der rent faktisk modtager ovf.indkomsten. For selvfølgelig skal det ikke være rigtigt at man kan få ligeså meget udbetalt eller kun en brøkdel mindre, hvis ikke man selv gider finde sig et job, men hvad så med alle de mennesker som ikke KAN?? Vi lever også i et samfund med rigtigt mange psykisk og fysisk syge mennesker som bare ikke kan klare et job. Det har intet med viljen at gøre og med alle de restriktioner venstre regeringen har pålagt vores muligheder for førtidspension og fexjob, så er det nærmest talt umuligt at blive “selvforsøgende” ad den vej.
    Jeg bliver ked af det når jeg gang på gang hører om disse mennesker der ikke gider, når jeg selv sidder og bare så gerne vil, men bare ikke KAN! Jeg er alene med mine 2 døtre med et rådighedsbeløb på kr. 3200 om måneden og hvis kontanthjælpen blev sat ned eller ændret, kan jeg simpelthen ikke se hvordan vi skulle kunne klare hverdagen…. Man er simpelthen fra politisk side nød til at gå ind og ændre kontanthjælpen for folk der er sygemeldt med reelle problemer og så for dem som fravælger et job.
    Jeg mener ihvertfald ikke man kan skære alle mennesker over en kam, upåagtet af hvordan man modtager sin indkomst…..

  27. Af Emmy Hansen

    -

    Og til Mogens Mortensen. Jeg håber næsten for dig at du kommer ud for en ulykke der gør dig invalideret i forhold til arbejdsmarkedet! Som V. Pedersen er inde på er det nærmest blevet umuligt at påvise i dag. Feks siger psykiatere og læger selv, at deres vurderinger ofte stiller folk ringere i det kommunale system, da man fra dennes side har valgt at mistro fagfolkene alle som en…..
    Men jeg ønsker dig held og lykke med at få en familie til at fungere i en suppekø og forsøge netop at dine børn ikke ender i en umulig socialt belastet situation som dig selv, hvis det er hvad de skal have fremvist hele deres opvækst.
    Sikke en frygtelig og ondskabsfuld handling – den henleder jo opmærksomheden på sidste århundredes fattiggårde. Hvis det er sådan du ønsker at behandle dine medmennesker, så håber jeg som sagt næsten at det sker for dig selv!!!!

  28. Af Preben Wassmann Wassmann

    -

    Godt skrevet TJ. Kompleksiteten i denne ellers så simple K.K. Steinke idè om at undgå fattiggård og vekseludskrivere og andre glubske udlånere der forarmede og udnyttede de svageste og nederste lag samfundet til årelang armod, er blevet et samfundsmæssigt vrangbillede. TJ nævner her begrebet værdighed eller måske den manglende så. Lad os dvæle lidt her. Britterne taler her om “Hearts & Minds”. Hvad ligger lige i disse begreber. Jo! Et folks kendetegn. Grundlæggende sider der bærer gundstenene i en befolkning, stamme eller familie. Fjerner man disse hjørnesten begynder fundamentet at revne og huset er på vej til at falde sammen. Hvad er lige sket med de danske hjørnesten efter KKS, og var det det der var hans mål? Lad os starte med familien. Tidligere, og sikkert også på KKS tid var der stadig en høj grad af ÆRE og VI. Man finder stor stolthed i bl.a. Jeppe Aakjærs “Jeg bærer min smil med byrde”, hvor sidste vers netop fremdrager den, nutildags noget naive betragtning, omkring glæden ved at yde og se resultatet heraf i samspil med omgivelserne. Familieære og sammenhold (VI) betød, at man kærede sig og passede på og løftede i flok. Altså tæt på produktet og udkommet befandt tryghed og frelse eller udstødelse. Den hvide side og den sorte side. Den sorte side betød ofte ikke at kunne tage vare på sig selv. At lade ens skæbnen være overladt til andre, fordi man var afhængig og ufri. Ens ære og værdighed lød derved et alvorligt knæk, og mange klarede det ikke. Det var der nogen man fandt skyldige i. De der var på hvidt hold blev fundet skyldige. De udnyttede og underbetalte de mindrebemidlede og stødte dem ud i armod. Dette måtte der gøres op med. I 1920érne blev der gjort op med daglejerne gennem strejkerne i København, og faglige organisationer blev styrket til gavn for det store udnytteri og skylden kunne endelig placeres. Der fandtes stadig en høj grad af ÆRE og VI, men SKYLD havde fundet stor indpas i samfundet i manges overbevisning de store højrepartier og arbejdsgiverne var de skyldige. Organisationerne tog i stor udstrækning ansvar for de ansattes ve og vel op igennem 50´erne op til 70´erne og SKYLD kunne stadig hæftes det traditionelle mønster. Så kom socialreformerne og ØD der afdæmoniserede arbejdsgiveren og medarbejderansvar og -aktier og ligemenneskelighed. Ansvaret flyttede til hhv. organisationer og stat. Efter sygekasser og understøttelse er næsten helt væk fra organisationerne, er der nu kun to der kan være i SKYLD enten staten eller en selv. ÆRE og VI er altså skiftet til SKYLD og JEG. Efterhånden som vi har fået generationerne til at læse regler og paragraffer, er alle kan blevet bekendt med hvilke krav de kan stille og hvor SKYLD kan placeres. Staten har her fordret sig selv som SKYLDNER i stedet for at være GARANT for ÆREN FOR. Samfundet kan derfor nu med velstand opdeles i den gruppe der kan selvrealisere og dem der ikke kan. Altså en slags EGOSKYLD og EGO & ANDRESKYLD (her staten). Afstanden til ANDRE er blevet lang og distanceret og VÆRDIGHED overfor en stat er vanskelig at definere. Måske er vi gået for langt her. Måske skulle egne sygekasser og egne understøttelser aldrig have været et statsansliggende, men kun en statslig vagthund og garant for de ansattes/arbejdsløses vel så sammenhold (VI) stadig gik hånd i hånd med det nye omskrevne begreb VÆRDIGHED og “STOLTHED”. Også gerne FAGLIG STOLTHED i en spændende konkurrencekultur, omend mere global.

  29. Af M. Frederiksen

    -

    Det er jo ikke kun noget galt med størrelsen af kontanthjælpen. De fleste danskere får een eller anden form for støtte. Og hvorfor gør de det? fordi skatten er så høj at de fleste er nødt (er man ellers ikke idiot?)til at gøre brug af de offentlige “tilbud”. Vil nogen måske sige nej til børnechecken. Hvis vi fik lov at beholde mere selv ville vi ikke have bruge af alle disse hjælpeforanstaltninger
    Velfærdssamfundet har taget værdigheden fra folk.
    Det der gjorde mest indtryk på mig i forbindelse med Carina sagen var en enlig far der havde mindre til rådighed end Carina (på trods af fuldtidsjob). Hans datter boede i Svendborg og han betalte kr. 1000 om md. i transport for datteren. Carina ville få det hele gratis. Man stiller altså 0 krav til en bistandsmodtager. Man siger ikke: din ydelse er så stor at med lidt god vilje kan du spare op til dette (lige som at holde jul f.eks.). Ja man må undvære nogle ting for at få nogle andre. Sådan er det for den arbejdende befolkning med lav løn og sådan må det også være for en enlig mor der lader sig forsørge af samfundet.Ikke fordi jeg tror at et eneste parti ville turde skære i folks ydelser (foreløbing er der tom snak om ret og pligter) men selv det ville ikke gøre den store forskel. Velfærdssamfundet har udviklet folk uden værdighed, stolthed og en krævermentalitet som er enormt svært at lave om på. Det er udfordringen. Selv de unge politikere er et produkt af denne velfærdsmonster.

  30. Af Rita S.

    -

    I mine 46 år på arbejdsmarkedet (HK’er, stat og kommune) har jeg ALDRIG prøvet at have langt over 6.000 til overs til eget forbrug, efter at faste udgifter til bolig mv. var betalt. Jeg har haft et interessant og ansvarsfuldt selvstændigt arbejde, som set med dagens målestok blev særdeles ringe betalt. HK er ikke verdens bedste fagforening jo.

    Jeg og kollegerne har derimod oplevet vores velbetalte yngre kolleger med akademisk baggrund grinende takke vi ældre ikke så velbetalte for deres pæne, kvartalsvise børnebidrag. Og så drejede samtalen iøvrigt over på, hvor man fik de smarteste støvler og bedste bøffer.

    Retfærdigvis skal siges, at nogle de unge højtuddannede også syntes, systemet var vanvittigt. De havde ikke brug for dette statslige bidrag til andet end luksus.

    Carina-sagen må helses velkommen – Joachim B. Olsen kan ikke takkes nok. Jeg vil opfordre Tom Jensen (tak for ovenstående) og andre til at holde debatten fast.

    Der er i høj grad brug for en grundig nytænkning af den såkaldte velfærdsstat. Utroligt mange mennesker aner ikke, hvad den i virkeligheden bruges til.

  31. Af Poul Struve Nielsen

    -

    Enig i, at menneskelig værdighed i høj grad handler om det, man som menneske kan få udrettet i sit liv.
    Trist sag, synd at “Carina” ikke har et job. Der er alt for mange mennesker, som ikke får noget tilbud om at udrette, hvad der i de flestes, og nok også Tom Jensens, øjne betragtes som “noget.” Der er mennesker, som er så fattige, at de ikke har råd til at købe tøj til børnene og lade dem gå til bold eller musik – og altså lære at udrette noget. Nogle på grund af de særligt nedsatte sociale ydelser. Godt disse ydelser ikke fortsat skal være nedsat. Men er det virkelig er gået så galt i Danmark, at vi har fået en gruppe af “working poor”, som heller ikke har råd til tøj og fritidsinteresser til børnene? I så fald må regeringen etablere en tilskudsordning, som sikrer denne gruppe mod fattigdom og udstødelse. Vi må ikke institutionalisere det at arbejde til at være så lidt lukrativt, at det ikke engang giver så meget velfærd, at man også har råd til at udrette noget med sit liv.

  32. Af Claus Larsen

    -

    @Asger Manø
    Må give dig applaus for at du som en af de få, i de sidste dages blog indlæg. Tør kigge lidt videre med overforbruget i Danmarks statskasse.
    Vil dog vedstå at jeg som bolig ejer, og med Børn i husstanden, selv har “snablen” i penge kassen.
    Og deraf…. Hvorfor skal den gode Carina dømmes på folkets alter, for at få de ting og goder som hun ifølge loven kan i møde se. Det gør vi jo allesammen….
    Om hun så for for meget er jo det vi skal debattere, Set i en context sammen med andre store offentlige udgifter….
    Er f.eks. yderst overbevist om at Medierne heller ikke siger, “Nej tak” Til nogle af de ca. 6 mia. Kr. der går til Medie støtte hvert år. Hvorefter de med højt hævet pande vil gå til Told og Skat, for at fortæller at nu vil de så sandelig også gerne betale moms.
    Der er så sandelig masser af udgifts poster der måske kunne klare en lille revision….

  33. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Nutidens velfærdsstat er ved at bryde sammen under sin egen vægt, fordi den er blevet misrøgtet og misbrugt i et omfang, så den er endt som en vanskabning og et monster.

    Masser af “velfærden” har intet med ægte velfærd at gøre, men er formynderi, uretfærdighed, magtmisbrug, udplyndring og børnemishandling camoufleret som velfærd og humanisme.

    Når f.eks. velfærden bliver til voldsom indblanding i det private familieliv, så skades mange børn og forældre.

    Når alvorligt syge danskere skal vente i månedsvis på en hastende behandling, så er der jo tale om bluff og humbug, for den velfærd og hjælp som de syge og deres pårørende har betalt til i årevis, udebliver og ender som en lang næse. I stedet for at blive helbredt, venter og venter og venter patienterne, mens “systemet” snegler sig afsted, indtil deres sygdom til sidst er uhelbredelig.

    (I f.eks. Frankrig og Tyskland går behandlingen MEGET hurtigere, så at f.eks. hjerte- eller kræftpatienter og ulykkesofre er fri for lange ventetider)

    (Ja, så er der jo også de flere og flere danskere som smides ud i utide, fordi hundredvis af sengepladser er nedlagt)

    Når så det lille lands velfærd og “humanisme” så også udstrækkes til at gælde omsorg for snesevis af store og fjerne lande, så at danskerne brandskattes og får deres skoler, skadestuer og meget andet lukket og skåret ned, så er det jo klart at de radikale, de røde, feministerne og pladderhumanisterne er ved at presse velfærds-citronen så hårdt, at den snart vil ende som en tom og tør skal, helt uden saft og kraft.

    Yderligere har man brugt “velfærden” som påskud til at opbygge et enormt bureaukrati som koster både de arbejdende og de forsørgede danskere dyrt.

    Endvidere er “humanismen” blevet brugt til at skabe et “forbrydernes paradis” hvor vaneforbrydere kan hærge det ene offer efter det andet, uden at blive stoppet effektivt. Ofte er retsplejen en kraftig forhånelse af kriminalitetens ofre.

    Nu er der udsigt til at velfærden kan ende i kaos og sammenbrud. Ihvertfald myldrer forringelserne frem, og skattetrykket stiger med korte mellemrum, uden at de almindelige danskere får det bedre.

    Velfærdsstaten og hele Danmark er på katastrofe-kurs fordi de utopiske og radikale fantaster ikke kender til mådehold, og fordi de er ligeglade med virkeligheden, folkestyret og deres egne landsmænd.

  34. Af Claus Larsen

    -

    Den gled lige hurtigt nok afsted…..

    Essensen er jo at vi gerne vil beholde det sikkerheds net der er ved at bo i en velfærdstat.
    Kræver mentalitet er ikke noget der kun forekommer i bunden af hierarkiet. Det gennemsyre vores samfund.
    Men vores moral/indstilling ligger vil på niveau med de ydelser vi for gengivet?

  35. Af K. Rindholt

    -

    Kristian Olesen:
    Du fik vist ikke svar på dit spørgsmål, så lad mig træde til:

    Banktsektoren har samlet indbetalt 45 mia. DKK til bankpakkerne. Staten, derimod, har overskud på bankpakkerne. Det er altså bankaktionærerne og ikke staten, der har tabt penge.
    Danske Bank har tabt et to-cifret millardbeløb, Saxobank har kun tabt et et mindre beløb, men de har jo også kun været med i bankpakke 1.

    Sådan, så fik vi den på plads.

  36. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Tom Jensens artikel er udmærket, men der mangler een faktor, som gør alle hans betragtninger meningsløse. Arbejdsgiverne kan ikke tvinges til at ansætte de arbejdsløse, hvilket naturligvis betyder, at folk ikke selv bestemmer, om de er beskæftigede eller ej. Al snakken om værdighed(?) bliver til intet over for dette faktum.

    De arbejdsløse skal “tage et arbejde”, påstår man, men hvem skal de tage det fra? Skal de tvinge nogle allerede ansatte bort fra arbejdspladserne, så de kan gøre en indsats? Ønsker man, at de arbejdsløse slår arbejdsgiverrepræsentanterne og de ansatte, så der bliver plads til de arbejdsløse? Skal de arbejdsløse virkelig anvende magt for at tage et arbejde?

    Det ville være herligt, om al den latterlige snak om værdighed og arbejde ville tage udgangspunkt i dagens virkelighed, og denne virkelighed er, at man ikke ville vide, hvad man skulle stille op med de mange arbejdsløse, hvis de en dag mødte frem på arbejdspladserne. Så lad dog de arbejdsløse have deres lille understøttelse i fred. I modsat fald skal de arbejdsløse jo til at plyndre butikkerne, for leve skal de jo, ikke sandt? Er det virkeligt bedre?

  37. Af kell peters

    -

    Jeg tillader mig et par notater efter af hørt Helle
    Thorning dom over billiger togbilletter
    Det er for mig ufatteligt at Danmarks borgere skal have mindre ud af at bo i Danmark end alle flygtlinge og asylanter
    Men det var at vente at de røde skejer ud til højre og venstre for det er jo ikke deres penge og Helle
    er et godt eksempel at hun er asozial når jeg tænker på hvad som skatteborger yder.
    Nu må borgerne i Danmark vågne op og gå til angreb på de ulige betingelser
    Men som man sage i gamle dage yder danskerne ikke modstand før man tager flæskestegen fra ham
    Danmark skal ændre sin flygtningepolitik meget hurtigt og så skaffe sig af med alt hvad der ikke passer ind i skemaet og så kan der blive mange
    BILLIGE TOGBILLETTER TIL ALLE

  38. Af børge jørgensen

    -

    Tak til Tom Jensen – du rammer jo “plet” i omtalen af landets Carinaer – her i DK ( = “Lalle-land” ) har vi jo ca. 500.000 af den slags ,som man ikke må kalde ved navn, men de kommer for største delen fra – syd for middelhavet. Hvoraf de ca. 250.000 jo allerede er “parkeret” på varig bistandshjælp,- førtidspension eller tilsvarende ydelser. P.t. “malker” 5% af denne befolkningsgruppe ( hvilke mon..?) de sociale “kasser” for ca 40% af SAMTLIGE SOCIALE UDGIFTER ) og der kommer flere til – mange flere når de nye “årgange” vokser op, yderlige for at forværre det hele, indfører regeringen en endnu mere slap og lemfældig flygtninge og udlændingepolitik . Et land ( eller lande for den sags skyld ), der kan tillade sig denne enorme “gestus” er enten STYRTENDE RIGE eller også består befolkningen af MASSSIVE JUBELIDIOTER !
    Hvornår indfører politikerne de lukkede kasser ?.
    Er der nogle der har et fornuftigt forslag i regeringen, hvad vi skal gøre med denne mængde af udlændinge , der nasser på vores åbne kasser.” ???.
    Vælg selv..?
    PS.: Derfor direkte kvalmende når Karen Hækkerup nu
    efterlyser “arbejdespligt” for den danske befolkning, thi hvem var det nu lige, der siden 1983 har ødelagt Danmark..?

  39. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Det ville da være fuldstændigt idiotisk at indføre en “arbejdspligt”, da det jo ville betyde, at alle arbejdspladser bliver oversvømmet med fremmede. Skulle det hjælpe på produktiviteten? Det tror jeg ikke!

    I øvrigt – hvis man indførte en arbejdspligt for alle arbejdsløse, så skal de offentlige og private arbejdsgivere til lommerne. Det koster tre gange så meget, som man nu betaler til de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, for de arbejdsløse ville naturligvis ikke acceptere en dårligere løn end andre.

    Det er en tåbelig drøm, hvis man tror, at man kan få alle arbejdsløse til arbejde for understøttelsen eller kontanthjælpen. De arbejdsløse har krammet på virksomhederne, hvis der indføres arbejdspligt, for de kan jo bare sabotere produktionen, hvis de ikke får en hel normal løn.

    Nej, tvangsarbejde kan aldrig betale sig, det er alt for dyrt i vagtmandskab og ødelagt produktion.

  40. Af Bertel Fischer

    -

    Det er så nemt at lave tal manipulation og det lader samtidig til at flertallet af den danske befolkning har ædt det rådt. Børnepenge og boligsikring er ikke indkomst, der skal ikke betales skat af det og når man så ligger de beløb oveni kontanthjælpen, får man lige pludselig en høj udbetaling pr. måned. Til alles oplysning så er kontanthjælpen for enlige over 25 år og uden børn 10.044 kr. før skat og enlige forsørgere over 25 år 16.648 kr. før skat. Der er altså 6.604kr. før skat til forskel mellem en enlig over 25 år uden børn og en enlig forsørger over 25 år. Kontanthjælpen for den enlige forsørger over 25 år er altså så det samme beløb, som man får på dagpenge. Man kan diskutere, om ydelsen for den enlige forsørger over 25 år er for høj, men ydelsen på 10.044 kr. til den enlige over 25 år og uden børn er bestemt ikke for høj. Børnepenge modtager alle forsørgere med børn under 18 år ligegyldig, om de er på kontanthjælp eller millionære og ligegyldig om de er enlige eller er to. Er du ene forsørgere, er børnepenge satsen højere, det der svarer til 1200 kr. mere om måneden. Er vi i vores egoisme kommet dertil nu, at vi bliver forargede over arbejdsløse borgere på sociale ydelser som kontanthjælp, som ovenikøbet også modtager børnepenge…??? Boligsikring er noget alle borgere i lejeboliger kan søge, det er ligegyldigt, om du er på offentlig forsørgelse eller i arbejde. Om du kan få boligsikring eller ej, er bestemt ud fra din skattepligtige indkomst og din huslejes størrelse. Der er masser af arbejdene borgere som modtager boligsikring, men det lader til, at en stor del af den danske befolkning er blevet forargede over at en kontanthjælps modtager også kan få boligsikring… Den værste tal manipulation så man efterfølgende i TV2 Nyhederne, hvor man sammenlignede med en kvinde, der ikke var ene forsørger men altså også havde sin mands indkomst til at hjælpe med forsørgelsen af familien. Hun fik derfor ikke forhøjet børnepenge sats som den enlige mor på kontanthjælp og hun boede heller ikke til leje og kan derfor ikke få boligsikring. Det var altså 2 vidt forskellige cases og vupti kunne den enlige mor på offentlig forsørgelse få mere til udbetaling. Jeg er mere forarget over den tal manipulation, der foregår i medierne og som kun bliver brugt for at vildlede os seere eller læsere for at fremme en bestemt agenda, end jeg er over, hvad den enlige mor får. Jeg vil dog sige, at jeg er overrasket over, at kontanthjælpen for enlige forsørgere over 25 år er det samme som dagpenge satsen, den burde være lavere. Men det er da langt mere latterligt, at der automatisk udbetales børnepenge til alle uanset deres indkomst størrelse og er de ene forsørgere og tjener en million om året for de stadigvæk den forhøjede børnepenge sats. Hvis man vil gøre forskellen på at være i arbejde og på offentlig forsørgelse større, skulle man i stedet for at lette skatten i toppen give et større beskæftigelsesfradrag…!!!

  41. Af Katja Petersen

    -

    Vil give dig ret i, det er gået for vidt.

    Vil ikke give dig ret i, at fjernelsen af starthjælp er en dårlig ide.

    Det jeg ikke helt forstår ved hele debatten, er, at det hele tiden er arbejdsløse, der skal stå for skud.

    De sociale ydelser er i sig selv ikke problemet… problemet er nærmere, at samfundet er bygget op af flere forskellige ydelser, der næsten umuliggør, at en alm. lønmodtager er uafhængig af staten… fx. boligydelse.

    Vi har i DK et fristed for boligudlejere mv., der frit kan spekulere i, at sætte priser for lejeboliger kunstigt op, med kunstigt mener jeg, at det er et problem, når samfundet er skruet sådan sammen, at en alm. lønmodtager ikke har råd til en lejebolig uden at modtage boligydelse.

    Det var lige en af mine kæpheste.

    Mener faktisk at problemet nærmere er, at samfundet betaler virksomheder lidt for meget socialhjælp.

    Jeg vil tilslutte mig dine bekendte, der ikke har noget imod at betale skat, så lang tid den går til sygehuse osv…. men fanden tage mig… smiler… om jeg vil betale for, at andre bare vil tjene penge på, at jeg gerne betaler min skat til fx. en kontanthjælpsmodtager.

  42. Af Søren Farup

    -

    Kære Tom Jensen

    Jeg har før i blog-sammenhæng afskrevet fra et udvalg af Jacob Knudsens skriftlige arbejder “Ide og erindring” udgivet 1949.
    I artiklen om “Frihed og lighed” skriver han således i 1911, altså præcis 100 år siden! – (og vi kan såmænd tænke den kamp mod virkeligheden, der foregår i den kunstige sidestilling af ægteskab og homoseksuelle parforhold med):
    “Men den kunstige lighed, den, som frembringes på trods af den naturlige ulighed, kan meget let blive et onde, – og er det i høj grad i det moderne samfund, måske særlig her til lands.
    En sætning som denne – der vel ikke er vedtaget ved lov, men godkendt af den offentlige mening – at i kongeriget Danmark, må UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER et menneske dø af sult, om det så er den dovneste slubbert, der kan ligge i en vejgrøft: han SKAL forsørges, om ikke af andre, så af det offentlige, – det er jo en vanvittig sætning. At den ikke i bund og grund har ødelagt samfundet allerede, beror blot på, at alle de pågældende ikke er sig den fuldt bevidst. Sætningen betyder jo dette: at så snart et menneske foresætter sig, at han ikke under nogen som helst omstændigheder VIL bestille noget, da er han forsørget af staten med det samme. Hvilken fra neden af op gennem samfundet volder en sådan offentlig mening ikke!
    Den vil jo efterhånden tilintetgøre al energi, alt initiativ.
    Og hvilken forvendelse af naturlig barmhjertighed betyder den ikke. Den vender barmhjertigheden bort fra det, som fortjener barmhjertighed, til det, som fortjener foragt.
    Den naturlige hjælpsomhed overfor for dem, som slider af yderste evne for at holde sig oven vande, dem, som endnu har ære i livet, svinder bort, – og i stedet kommer den tvungne barmhjertighed mod dem, som æreløst har opgivet ævret og strakt alle fire fra sig.
    Når nogen først har gjort det, så er han ovenpå, så er han sikker på at blive forsørget.
    Og dog er de ærekære folk så lette at hjælpe. De behøver blot en håndsrækning, så klarer de selv resten. Æreløsheden er derimod et bundløst hul, hvori al hjælp forsvinder.
    Al fattighjælp burde være frivillig, så kom den kun til de rette, til dem, som fortjener at hjælpes.
    Og man behøvede ikke at frygte, at den skulle udeblive. Når folk ikke, som nu, overbebyrdes med tvungen unaturlig barmhjertighed, da ville der være naturlig overflødig naturlig hjælpsomhed hos dem.”

    Ivrigt hjulpet af en hær af velmenende sociale ingeniører, sideløbende med en åndsforladt intellektuel elite, er det beskrevne scenarie efterhånden fuldbragt. Forrådnelsen fra neden og op er til at få øje på.
    Der er grund til selvbesindelse!

    Venlige hilsner

    Søren Farup

  43. Af Jan Petersen

    -

    Tak til Bertil Fisher for et par faktuelle tal.

    Kontanthjælp for enlige forsøgere over 25 år = 16.648 kr pr md.

    Hvilket vil sige, at hvis vedkommende kontanthjælpsmodtager arbejdede, skulle han/hun have en løn på (16.648 / 0.92) = 18.096 løn incl 8% arbejdsmarkedsbidrag. Eller en timeløn på 18.096 / 160 = 113 kr pr time.

    Problemet er imidlertid lidt anderledes for en, der allerede arbejder. Blir vedkommende arbejdsløs, skal han/hun have haft en indtægt på (16.648 / 0.92 / 0.90) = 20.106 kr for at opnå højeste dagpengesats (16.648 kr). Idet man højst kan få 90% af ens tidligere indtægt (minus arbejdsmarkedsbidrag)! Eller en timeløn på 20.106 / 160 = 126 kr pr time.

    Hvorfor denne forskel på 126 – 113 = 13 kr i timen, for at opnå samme ydelse (16.648 kr) ?

    En kontanthjælpsmodtager der arbejder til 113 kr i timen vil for det første tjene det samme som at være på kontanthjælp. Og dernæst, lægge mellem 70.000 og 80.000 kr i statskassen i arbejdsmarkedsbidrag og personlig skat. Rigelig til at betale boligsikring og børnepenge!

    Er det mig, der er “bindegal”, eller hvad sker der?

  44. Af Tom Jensen

    -

    @ Kristian Olesen

    Det er ok at være kritisk over for finansinstitutionernes ageren før krisen. Lad os bare diskutere det – men bankpakkerne i sig selv vil vist, såvidt jeg har forstået, ikke i længden koste staten og dermed skatteyderne penge.

    mvh Tom

  45. Af Tom Jensen

    -

    @ Helge Olsen

    Jeg jagter ingen på overførselsindkomster men diskuterer om velfærdssystemet virker efter hensigten. At sammenligne det med hvad der foregik i Tyskland i mellemkrigstiden er den slags, der kan kvæle enhver åben debat.

    mvh Tom

  46. Af Tom Jensen

    -

    @ Finn Jensen

    Det er helt korrekt, at længden – 20 års kontanthjælp – må være en af problemstillingerne her, som også den efterfølgende debat har vist. Det kan som udgangspunkt ikke føre til noget godt for menneskers liv, hvis man kan gå så længe i passivitet.

    mvh Tom

  47. Af Tom Jensen

    -

    @ Rikke Nielsen

    Nej.

    mvh Tom

  48. Af Tom Jensen

    -

    @ Leif Sørensen

    Denne diskussion handler IKKE om islamisering. Så bliv ved emnet. Skal man endelig diskutere indvandring i denne forbindelse, så kunne man måske rejse det spørgsmål, om et system er sundt og hensigtsmæssigt, når det for f.eks. en polsk mand er en god deal at rejse til Danmark og tage sig et lavtlønsarbejde – mens det for en allerede herboende dansker på overførselsindkomst lige så godt kan betale sig at lade være med at tage det samme arbejde.

    mvh Tom

  49. Af Tom Jensen

    -

    @ Mogens Mortensen

    Der er en afgørende forskel på at diskutere velfærdsstatens virkninger og så foreslå den umyndiggørelse, du lægger op til her. Det vil netop være en tilbagevenden til den ydmygende socialpolitik fra før Steincke. Den køber jeg bestemt ikke ind på.

    mvh Tom

  50. Af Tom Jensen

    -

    M. Frederiksen

    Langt henad vejen enig. Når overførselsindkomster og de sociale udgifter er i centrum, snarere end børnecheck og andre ydelser til folk, som egentlig kan klare sig selv, er det på grund af socialområdets enorme andel af de samlede offentlige udgifter.

    mvh Tom

Kommentarer er lukket.