Hvor er mændene? Gone fishing?

Af Tom Jensen 110

Hvis nogen tror, at verden vil blive et fredeligere sted, hvis kun kvinder herskede, så må de tro om igen. Det er muligt, man ville bevæbne sig anderledes, men krigsførelsen ville ikke være mindre rå. Er man i tvivl, behøver man blot følge den debat, der har fundet sted i det mere eller mindre offentlige rum, siden KVINFOs direktør, Elisabeth Møller Jensen, forleden på facebook mere eller mindre gav sin personlige blåstempling af de voldsomme, perfide og personlige angreb, som en anonym kommentator ved navn Bitterfissen Bethany er kommet med over for Berlingske-bloggeren Anne Sophie Hermansen.

Det er grimt, det er ækelt, det er ikke svært at finde ud af, hvem man skal holde med – anonymiserede skraldespandsdebattører har jeg en lav tolerancetærskel over for, og det undrer mig, at chefen for en skatteyderbetalt forskningsinstitution har det anderledes. Og i kampen mellem de røde og blå kvindelige debattører er der da et eller andet over den ublu selvtillid, de blå lægger for dagen på eget køns vegne, som er forfriskende. Og sikkert voldsomt provokerende for rødstrømpegenerationen.

Men hvad mere er: Det er når kvinder river hovedet af andre på denne måde, at mænd kan få sådan en drift mod at tromme en flok kønsfæller sammen og spørge: ”Hey, gutter, skal vi ikke tage ud og fiske i stedet?”

Så vi kan være tavse lidt sammen; som en modvægt.

Det er den slags, mænd kan. Men kan de andet? Det må det må den anden side efterhånden også være på sin plads at spørge om. For lad os være ærlige, gutter – det kan godt være, at mænd dominerer store dele af samfundsdebatten, sidder på alle de ledende stillinger i erhvervslivet og har den slags jobs, der giver lidt mere i timen. Men når det handler om kønsdebatten, så er mændene permanent gone fishing.

Kan hænde, det ændrer sig nu, hvor landet har fået en mandlig ligestillingsminister? Tillad mig at tvivle. For det er og bliver kvinder, der dominerer, når der diskuteres kvoter i bestyrelserne.  Det er og bliver kvinder, der dominerer, når der diskuteres skævheder på arbejdsmarkedet. Det er og bliver kvinder, der dominerer, når man diskuterer tilstandene i de danske familier og ja, kære gutter, en del af jer vil nok mene, at kvinderne i det hele taget dominerer tilstandene i familierne. Men sådan kan det jo gå, når man som køn er taget på åndelig fisketur i debatten om forholdene mellem kvinder og mænd. Så er der nogle andre, der erobrer dagsordenen.

Det gjorde kvinderne naturligvis med god grund. Det var dem, der i årtier havde alt at vinde i ligestillingsdebatten. For os mænd var det bare en tabersag. For det var jo vores traditionelle privilegier fra patriarkatets tid, de ville have del i. Det var vores enemærker, de ville bevæge sig ind på, kvinderne. Så vi tav – og vi tier.

Og så er det, man i anledning af den ramsaltede interne kvindedebat mellem bitterfisser, KVINFO-direktører, røde og blå feminister og hvem der ellers melder sig på banen, hver gang bolden gives op i kønsdebatten, trods den ubehagelige tone kan sidde og blive lidt misundelig. For i det mindste bliver der debatteret blandt kvinderne – om køn. Mændene? De kaster en line mere ud på fisketuren, håber tavst på bid og på, at det hele nok driver over.

Men måske er det på tide, at vi pakker grejet og tager hjem, gutter. For det er jo en velkendt historisk kendsgerning at magten tilhører dem, der er til stede. Det kender vi jo fra gamle dages arbejdsmarked, ikke? Det er egentlig så såre simpelt – simplere end at kaste en fiskesnøre i vandet. Hvis kvinder dominerer kønsdebatten, så er det kvinderne, der kommer til at definere kønsdebatten. Og dem der definerer debatten, har den bedste chance for at vinde en hvilken som helst værdikamp. Det vidste Anders Fogh Rasmussen, da han startede sin værdikamp efter regeringsovertagelsen i 2001. Men i kønsdebatten har vi vist glemt det, gutter. Eller også er det bare meget nemmere at fiske videre? Lige nu, vel at mærke.

For om fem minutter kan hammeren falde. Om fem minutter kan vi stå med kønskvoter, der angiveligt skal skabe lighed, men som kan blive afsættet til en systematisk diskrimination af mænd i mange sammenhænge – sådan som man nu oplever det blandt mandlige forskere på universiteterne.

Lige om lidt kan vi stå med et håbløst talstærkt proletariat af ikke-frelsbare tabermænd, fordi det blandt os, gutter, der gennem verdenshistorien har udkæmpet de største krige og ydet de vildeste ofre, tilsyneladende er blevet ok bare at give op.

Lige om lidt kan hele uddannelsessystemet, der trods alt er selve forudsætningen for, at vi har et samfund der fungerer også i morgen, være fysisk og åndeligt besat af kvindekønnet, mens vi fisker videre.

Lige om lidt kan vi være marginaliserede som partnere, fordi kvinder alligevel har mere interessante samtaler med hinanden.

Lige om lidt kan det være, at vores faldende sædkvalitet og dalende hovedhår og voksende maver – og vores rullende øjne, når kvinder river hovedet af hinanden eller manden – pludselig er de mindste problemer, vi har, gutter.

Mænd har aldrig haft meget til overs for offermyter, så lad os lade være med til skabe vores egen. Til gengæld har mænd altid haft evnen til at kæmpe, til blodet sprøjtede, om det så var på arbejdet, fodboldbanen, slagmarken eller i demokratiets tjeneste. Nu kan det være, at det er vores egen fremtidige position som køn, vi skal til at kæmpe for, gutter. Ellers er der nogle andre, der bestemmer den for os, gutter.

Så måske vi skulle rulle snøren ind og komme hjem den fisketur efterhånden. Vi vil jo ikke ende som nogle tøsedrenge – vel, gutter?

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

110 kommentarer RSS

  1. Af Rolf Rasmussen

    -

    Så i udgangspunktet: Tro ikke på noget der er skrevet af Mead, medmindre andre antropologer har bekræftet det.

    Politiken bragte i 1983 en af artikel om hende, skrevet af Susanne Nielsen. Det konkluderedes i artiklen, at Margaret Meads største fejl bestod i, at hun stolede på det, de unge piger fortalte hende.

  2. Af JP Blogs: Gildet - Blog forum - deltag i debatten

    -

    […] Elisabeth Møller Jensens tendens til at slette, blokere og udelukke kritikere af KVINFO, og til at glæde sig over voldsomme personangreb på politiske modstandere, så er det bestemt heller ikke, fordi […]

  3. Af Feministerne p?st?r at kvinder og m?nd er f?dt lige - Side 9 - Boligdebatten.dk

    -

    […] og det undrer mig, at chefen for en skatteyderbetalt forskningsinstitution har det anderledes. Hvor er m?ndene? Gone fishing? — P? sporet af et moderne liv Professor, dr.phil. Hans Bonde, Institut for Idr?t skriver i "Universitetsavisen": […]

  4. Af Rolf Rasmussen

    -

    Hvor er mændene? Gone fishing?

    http://www.b.dk/nationalt/danske-maend-er-de-mest-brystfikserede

    Under overskriften “Danske mænd er de mest brystfikserede” bragte Berlingske Tidende i går en omtale af en videnskabelig undersøgelse, hvor man med infrarød teknologi, har påvist, at mænds blik dvæler ved kvinders kavalergang, hvorimod kvinders blik dvæler ved kvinders ringfinger.

    Undersøgelsen er ikke omfattende nok til at besvare Tom Jensens spørgsmål. Man bør derfor opfordre videnskaben til at udvide eksperimenterne til at omfatte forsøg med og uden BH samt med og uden trusser.
    De tekniske hælpemidler er heller ikke tilstrækkelige. Det vides, at der findes kvinder, som beklager sig over, at mænd ikke kan fløjte mere. Undersøgelserne bør følgelig suppleres med lydoptagelser.

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rolf Rasmussen – 1.11. – 22:20

    Den slags er jo ‘tildels’ individuelt; man må være i den pågældende situation, for hvad foregår der lige – i forh til barnets reaktion. Det er ikke altid nok med disse generaliseringer om morsyge – evt. jalousi osv. Nok om det her.

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rolf Rasmussen – 2. nov. – 01:16

    Det lyder som lidt af den sædvanlige ytring fra kvinder, der ikke ved (mænd ved smænd heller ikke nok her til også at kunne svare kvalificeret igen),
    hvad de egentlig taler om – undtagen deres galde.

    Nå – jeg er så travl, at jeg heller ikke, desværre – når at læse deseneste indlæg heller.

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg når dog lige at se, at KVINFO sidder på en stor sum penge!!

    De ved for lidt – og ingen i samfundet kan have glæde af denne skyttegravskrig ml mænd og kvinder, som også visse feministiske grupper køre rent ideologisk.

    Det er ikke engang nok at vide om pædagogik /derfor er vores lærere ikke altid godt nok udrustet til opgaven) – der skal meget mere humanistisk forskning ind i billedet – og ikke denne forældede
    venstrefløjsproblematik og had til mænd – for så
    bare (for mig at se) at imitere disse og mht til Universitetet nu på en meget grov facon.

    Det er måden tingene gøres på, der er afgørende, og jeg ser mange, også KVINFO, for særdeles og ekstremt ekskluderende.

    Det bør ikke støttes – alene af den grund, da ingen er tjent med dette grøftegraveri fra kvinders side, opg så blåstemplet i en forening. Gammeldags – så måske på tide, at det slutter i det regi i hv f.

    Beklager, at jeg er så sporadisk på; men sagen er vigtig, så jeg bestræber mig her med lidt. Mvh BHL

  8. Af Rolf Rasmussen

    -

    (mænd ved smænd heller ikke nok her til også at kunne svare kvalificeret igen),
    hvad de egentlig taler om – undtagen deres galde.

    Det skal nok passe. Alt andet ville jo være kriminelt.

  9. Af Indadvendt.dk » Blog Archive » KVINFO og korruption

    -

    […] Elisabeth Møller Jensens tendens til at slette, blokere og udelukke kritikere af KVINFO, og til at glæde sig over voldsomme personangreb på politiske modstandere, så er det bestemt heller ikke, fordi […]

  10. Af Jeg gider ikke krigen mellem kvinder og mænd | På sporet af et moderne liv

    -

    […] gider ikke kønskrigens tendens til lammende selvoptagethed, men jeg gider heller ikke, når mænd mentalt set tager ud at fiske i stedet for at sige til eller fra. Jeg gider ikke være skyldig, men jeg gider heller ikke give […]

Kommentarer er lukket.