Hjælp – jeg er en majoritet

Af Tom Jensen 44

Jeg har et problem. Jeg er helt almindelig. Så almindelig, at jeg er en majoritet. Det er noget af det værste, man efterhånden kan være. Det betyder nemlig, at man går glip af muligheden for at kræve lige rettigheder, lige repræsentation, lige resultater. Det er minoriteternes privilegium. Jeg er ikke blot almindelig, jeg er også misundelig. Jeg vil minoritetsgøres!

Lad mig først opridse nogle af fortrædelighederne, som status er nu:

Jeg er husejer. 1.287.000 danske boliger er ifølge Danmarks Statistik beboet af ejere, kun 1.200.000 er beboet af lejere. Dermed udgør jeg en kneben majoritet. Jeg er gift, og selv om Danmark er det land i Europa, hvor flest bor alene, er vi ægtefolk stadig en majoritet. Jeg bor i byen, vi bliver bare en større og større majoritet for hvert år, der går. Jeg har et arbejde i den private sektor, og selv om den offentlige sektor svulmer, så er vi stadig flest… Jeg er etnisk dansker, vi er (bare rolig, DFere!) stadig flest. Jeg har nogle kilo for meget på sidebenene, vi er en (i flere betydninger) stadigt voksende majoritet. Kort og godt: Jeg er helt og aldeles almindelig.

Eller med andre ord: Jeg er på spanden.

Det går nemlig ikke vores vej i samfundet. Tværtimod. En stadig mere dominerende dagsorden handler om de minutiøse bestræbelser på at udligne enhver ulighed, der måtte være mellem minoriteter af enhver art og så – majoriteten. Intet er for stort, intet er for småt til at undgå radaren i diskussionen om, hvordan samfundet kan indrettes, så samtlige minoriteter får lige repræsentation, lige udbetaling, lige – alting.

Og vi stakkels majoriteter kan godt se skriften på væggen. Det er jo en potentiel udrensning, vi taler om! Eftersom enhver minoritet, der opnår fuldkommen lighed med en given majoritet, jo i selvsamme bevægelse pr. definition udrydder denne majoritet. Vi er en truet art…

Man ser tegn på det overalt. Det gælder, når man diskuterer kvoter for kvinder i bestyrelser, noget kommissæren for det indre marked Michel Barnier nu også er åben for at overveje på EU-plan, og som en S-SF-regering for længst har varslet at ville indføre, skulle den komme til magten.

Det gælder, når virksomheder og offentlige institutioner vedtager detaljerede personalepolitiske retningslinjer, der skal sikre ”at medarbejdersammensætningen på de enkelte fag- og uddannelsesområder skal afspejle befolkningssammensætningen”, som det eksempelvis hedder i Københavns Kommunes formulerede politik, eller når DGI beslutter, at foreningens samlede medlemskab i 2015 ”skal afspejle befolkningssammensætningen” – også etnisk.

Men herregud, den slags mere eller mindre lov- og regelfæstede forsøg på at gennemtvinge en matematisk ligelig repræsentation i alskens fora er vi vel efterhånden ved at være vant til. De udgør jo en kerne i ligestillings- og integrationsdebatten. I hvor høj grad skal et samfund sikre frihed og lighed ved tvang? I hvor høj grad skal kvinder særbehandles i forhold til bestyrelsesposter og universitetsansættelser, i hvilket omfang skal indvandrerbørn tvangsfordeles på skoler – eller tvinges i vuggestue?

Men, kære majoritetsfæller, og hvem der i øvrigt måtte læse med, sagen er blot, at det breder sig. Man behøver kun have været halvt vågen i de seneste måneder for at bemærke det. Ikke et område er for perifert, ikke en problemstilling for fortænkt til at blive taget under behandling af dem, der vil udjævne enhver mulig forskel mellem majoriteter og minoriteter.

En af de store kamppladser er kulturlivet.

Således hørte jeg i radioen en engelsk TV-producent plædere for, at der ikke blot skulle være flere handicappede i film og TV. De bør også i langt højere grad skildres på den rigtige måde.  Ikke fordi de er handicappede, men fordi de er mennesker, som det så smukt blev formuleret, hvilket umiddelbart fik mig til at tænke, at dén skelnen ville jeg nok ikke selv have lavet.

For nylig, i forbindelse med uddelingen af Bodil-prisen, gik et medlem af filmmedarbejderforeningen, Nanna Frank Rasmussen, ud med det synspunkt, at der er alt for få hovedroller til kvinder i dansk film, og at man derfor måske burde have overvejet som protestaktion slet ikke at overrække den kvindelige pris i år. Begrundelsen var, at film er – eller burde være – et spejl af samfundet:

”Når vi bruger udtryk som iransk film, tysk film eller dansk film, er det ud fra en forestilling om, at kulturelle og samfundsmæssige særpræg sætter deres spor på en given nations visuelle kulturprodukter. Man kan naturligvis ikke oversætte en film en til en og gøre et enkelt værk ”ansvarlig” for en hel nations mentale bagage, men det ville være en fejl at udelade det aspekt i en mangfoldig analyse. Det samme gør sig gældende med køn”, som hun skrev.

Det er med andre ord med film som med Københavns Kommune: ”Medarbejdersammensætningen på de enkelte fag- og uddannelsesområder skal afspejle befolkningssammensætningen”

Det stopper imidlertid ikke her. For nogle måneder var ph.d. i musikvidenskab, Henrik Marstal, ude med et synspunkt, at en af verdens mest politisk korrekte musikbegivenheder, Roskilde Festival, slet ikke er politisk korrekt nok. Gæsterne afspejler nemlig ikke i tilstrækkelig grad befolkningssammensætningen. ”Festivalen er en lukket, hvid klub”, som det blev formuleret, og det er ifølge Marstal et problem, der her beskriver de dybt krænkende forhold på Dyrskuepladsen:

På festivalen mødte man praktisk taget ingen danskere med anden etnisk baggrund, og man så ingen hudfarver, beklædningsdele eller kulturvaner blandt publikum, som ikke signalerede det hvide Europa i almindelighed og det hvide Danmark i særdeleshed”.

Som følge af dette burde festivalen ifølge Marstal indføre en ”en proaktiv mangfoldighedspolitik baseret på pulikumsrekruttering”, hvilket angiveligt blandt andet skulle indebære at servere mad, der appellerer til etniske minoriteter, og samtidig bekæmpe festivalens dominerende majoritet: De fadølsdrikkende mænd.

Dårligt var den diskussion død, før kravet rejste sig om, at Roskilde skulle indføre kvoter for de optrædende, så en vis andel er kvinder, eftersom en svensk festival har taget dette skridt. Det var lige før, man følte sig hensat til denne debat på et australsk forum, hvor det diskuteres, hvorfor der er for få kvindelige karakterer i dukkefilm – med Miss Piggy som en af de få undtagelser.

Det var den amerikanske præsident John F. Kennedy, der i begyndelsen af 60erne var med til at introducere begrebet Affirmative Action som et middel til at undgå, at race, religion og national oprindelse fik negativ betydning for, om amerikanske borgere kunne få et job eller en uddannelse. Et logisk og givet nødvendigt skridt i 60ernes segregerede USA, hvor fordomme og rendyrket racisme stadig trivedes i brede kredse.

Men når vi i vores samfund, hvor ligheden på de fleste strækninger aldrig har været større, er endt med at ophøje ikke blot de lige muligheder, men også den konsekvent lige gennemførelse til noget nær lov, så kan det få uventede følger. Som den konservative amerikanske økonom Thomas Sowell skrev i sin undersøgelse Affirmative Action Around The World, hvori han – der selv er sort – kritiserer særbehandlinger af minoriteter ud fra blandt andet denne observation.

”They encourage non-preferred groups to redesignate themselves as members of preferred groups to take advantage of group preference policies”.

Med andre ord: Der går ikke 5 minutter, før de, der går glip af særbehandlingen, opdager hvad der er på færde og derfor naturligvis straks redefinerer sig selv som hørende til en gruppe, der ligesom alle de andre har krav på særbehandling.

Voila! Det er derfor, jeg er på spanden som let overvægtig husejer, ægtemand og bybo af etnisk dansk oprindelse, ansat i det private erhvervsliv. Jeg er nærmest kriminelt almindelig. Den er simpelthen gal. Jeg må finde en udvej, en minoritet at høre til, så jeg kan få mine rettigheder opfyldt. Med det samme! Hvad de end måtte bestå af!

Ellers ender det nok bare sådan her:

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/E0dNlJ___90" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Tilføjelse: Bedst som jeg har publiceret denne blog ser jeg nu, at krimiserien Inspector Barnabys producer Brian True-May er blevet suspenderet for at bekræfte det logiske i, at seriens skuespillere stort set alle er hvide englændere, eftersom morddramaerne udspiller sig i små engelske landsbysamfund, hvor der stort set ikke bor folk af anden etnisk oprindelse. Måske var det ikke direkte klogt at bruge udtrykket “engelskhedens sidste bastion”  om serien – men mere interessant er den ophidselse og de krav om introduktion af multikulturalisme i krimiens landsbymiljøer, som bemærkningerne gav anledning til i brede kredse – som her i The Guardian

FØLG MIG PÅ TWITTER

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

44 kommentarer RSS

  1. Af Karsten Andersen

    -

    Fabelagtigt blogindlæg der sætter fingeren på det ømme punkt i vore dages stadigt mere racistiske samfund.

    I pagt med multikulturalismen er alle mennesker først og fremmest defineret ved deres race.

    Det er også derfor at skingre folk som Karen Thisted, Ritt Bjerregaard, Georg Metz m.fl. er imod Søren Pind.
    De vil fastholde “hvid identitet”, således at folk der har rødder i tyrkiet for flere generationer siden, stadig først og fremmest skal betragtes som tyrkere.

    Ingen mørklødede skal være sådan rigtigt danskere. Naturligvis skal de have et pas og ret til overførselsindkomster, men ellers skal de betragtes som “fremmede” som pakistanere, tyrkere eller hvad deres blod nu måtte indikere.

    Race-ideologien er gennemført. For enhver arbejdsgiver, ethvert universitet osv. osv., er det kriterium nr. 1 når en ny ansat, studerende, kursist, bestyrelsesmedlem osv. skal vurderes; hvad er din raciale baggrund, din religion, din seksuelle præferencer.

    Og på den baggrund kan man så vælge hvilke folk der allerede er for mange af på den givne institution.

    De folk der er de største fortalere for denne neo-racisme er iøvrigt de samme som oftest benægter enhver ide om f.eks. danskhed eller som Marlene Busk forleden i Deadline; at hun på nogen måde skulle være en del af nogen som helst gruppe med nogen form for fællesskab.

    Men alle de andre havde dog en masse givne fællesskaber som de passende kunne fastlåses i som henholdsvis “muslimer”, “negere”, “arabere” osv. var hendes ucharmerende budskab.
    Bare ikke vi “hvide” – vi er ligesom hævet over alt det der pjat.

  2. Af Søren R.

    -

    hoho – fornemt indlæg! Tak.

  3. Af Dan D

    -

    Et, som altid, knivskarpt og relevant bidrag til debatten.

    Tusind tak for det!

  4. Af Karl Wilders

    -

    Kanon beskrivelse af det europaeiske utopi samfund.

    Godt Indlaeg!

    Ren frust at vaere ovenpaa i EU; – for du har lige vundet verdensmesterskabet i boksning, men det er taberen der bliver klappet af….at I gider…..for ikke nok med, at du er ‘almindelig’, du er ogsaa den dumme, der kan betale regningen for utopiet…..har du kigget dig selv paa ryggen den seneste tid Tom? Hvad staar der? 😉

  5. Af Jesper Skov

    -

    Glimrende indlæg. Men hold da kæft, hvor bliver jeg edderspændt rasende. Hele ideen er så latterlig og så meget i modstrid med, hvad vores liberale demokrati bygger på: Lighed for loven.

  6. Af Jens Petersen

    -

    “Man skal ikke løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden”.
    Aksel Larsen.

  7. Af Jørgen Flainard

    -

    Spændende indlæg, men lad mig hjælpe dig lidt. At være arbejde i mediebranchen, der er en minoritet. Dit politiske ståsted – i et mangfoldigt demokrati som det danske, er alle partier en minoritet. Og nå ja, at du faktisk definerer dig selv som netop en majoritet, gør dig vel egentlig også til en minoritet. Jvf. hvad du selv skriver, vil de fleste snarere identificere sig som værende en minoritet end en del af majoriteten. Faktisk kan man måske sige at det at være en minoritet i dag er så almindeligt at minoriteterne til sammen bliver til en majoritet, hvorfor alle os almindelige mennesker, netop er en minoritet. Nu tror jeg, at jeg vil have en øl, inden jeg vrøvler mere!

  8. Af Michael Mortensen

    -

    1 lov: Alle er lige.

    Så skulle den vist ikke være længere.

    Altså:
    Med mindre man er en pladderhumanist.
    Eller en der stedet ynker sig selv for at få særstatus.

    Tak for et godt og korrekt indlæg!

  9. Af Henrik Jørgensen

    -

    Kære Tom

    Kan du forklare mig, hvordan du er “på den”?

    Det er helt fantastisk at læse en med egne ord “let overvægtig husejer, ægtemand og bybo af etnisk dansk oprindelse, ansat i det private erhvervsliv” vrænge af anti-diskriminatoriske tiltag.

    Desuden, Tom, hvor bliver overvægtige, ægtemænd, byboere og ansatte i det private forfordelt ift. tynde, singler, provinsboere, og offentligt ansatte?

    Fair nok, man kan altid diskutere rimelige grænser, men hvor er det dog uendeligt let at plædere for, at der ikke skal være mindretalsbeskyttelse, når man tilhører den velbjergede del.

    Og så forstår jeg ikke din fokus på Roskilde Festival. Som reaktionær, gammel borgerlig kan festivalen og dens budskaber næppe være noget du almindeligvis interesserer dig for eller bifalder, vel tvært imod (politisk korrekt er vist et skældsord på højrefløjen?), men du må selvf. gerne rette mig. Desuden virker din kommentar hertil ret fordrejende ift. Henrik Marstal, der vist intet sted skriver noget om “dybt krænkende”.

  10. Af Tom Jensen

    -

    @ Henrik Jørgensen

    Sjovt som stereotyperne lever. Som “reaktionær, gammel borgerlig” kan jeg oplyse, at jeg har været på Roskilde de seneste 20 år i træk. De største oplevelser? Pyh, svært at sige. Fra Neil Young i 1993 til Robyn i 2010 står de nærmest i kø.

    Skulle vi så ikke gå videre med emnet?

    mvh Tom

  11. Af lL. Poulsen

    -

    Tom, Tom. Fik du kolde fødder, men nu kender vi dig.

  12. Af Henrik Jørgensen

    -

    Tak for svaret, Tom, så kan det være at vi ses til sommer.

    Når du nu kan svare på provokationen kan du vel også svare på de andre spørgsmål?

    Hvor bliver du som overvægtig, husejer, bybo og privatansat forfordelt?

    Igen, jeg sagtens se, at der kan være grænser for langt lighedsmageriet skal gå, men derfra og så til at slutte, at der ingen bør være, virker meget anstrengt for mig.

    Mindretalsbeskyttelse og regler mod diskrimination udgør trods alt en sikkerhedsventil i et demokratisk samfund.

  13. Af Tom Jensen

    -

    @ Henrik Jørgensen

    Jeg bliver slet ikke forfordelt. Det er netop pointen, at vi risikerer et absurdistan, hvor det ender i en konkurrence om, hvem der kan præsentere sig som den mest forfordelte minoritetsgruppe. Jvf Thomas Sowell:

    “They encourage non-preferred groups to redesignate themselves as members of preferred groups to take advantage of group preference policies”…

    Bedste hilsner Tom

  14. Af Anders K

    -

    Fantastisk indlæg – jeg sidder og griner…hvorefter man faktisk bliver lidt trist til mode over sandheden i indlægget.

    Det handler ikke længere om lige muligheder, men om lige resultatet. Uanset den enkeltes indsats, valg og kvalifikationer. Bom. Velkommen til velfærdsstaten anno 2011.

  15. Af Børge R. Jensen

    -

    Tom Jensen, jeg mener, du glemmer nogle minoriteter. Det er bl.a. de rigeste, deltagere i reality-shows og sexarbejdere, som alle foragtes, og søges assimileres snarere end tildelt kvoter. Mennesker fra Østeuropa søges af- eller udvist med anklager om overtrædelser af enten straffeloven eller overenskomster.

    Dog anerkendes de rige og kendte, som bidrager til national stolthed, som tilsyneladende er en variant af nationalisme, som vedrører relationer til andre lande.

  16. Af Henrik Jørgensen

    -

    @Tom

    Jeg synes, at du vender tingene på hovedet.

    Når der forskelsbehandles lovmæssigt og lokalt til fordel for nogle mindretal, sker det jo ikke fordi de tilhører mindretal. Det sker fordi, at de som (udsat) mindretal i en række situationer vil opleve at blive negativt forskelsbehandlet på grund af dette – og det alene.

    Jeg tilhører heller ikke nogen særlige minoriteter, men jeg kan sagtens se det samfundsgavnlige i, at vi har en lovgivning, der forbyder usaglig diskrimination, ligesom jeg også, som udgangspunkt, ser positivt på nogle tiltag, der via positiv særbehandling har til formål at balancere nogle “skævheder”.

    Men den sidste gruppe er ikke uproblematisk og der er helt klart nogle tilfælde, som kan diskuteres. Som eksempel synes jeg personligt, at Københavns Universitets ordning, hvor et fakultet modtager en bonus, når en kvindelig professor ansættes, er på grænsen.

  17. Af Mikkel Jensen

    -

    Det er en af de væsentligste udviklinger i samfundet de senere år: En udvidelse af velfærdsstatens formål. Før skulle den stille folk lige økonomisk. Nu skal den stille dem lige, hvad angår selvværd.

    http://en.wikipedia.org/wiki/Ressentiment

  18. Af Ove Van Jepmond

    -

    “Affirmative Action” is, in my opinion, a euphamism for “legalized discrimination.”
    Jeg er Amerikaner og, som statsansat i 1970-80 tiden, bestyrede en IT afdeling. Efter affirmative action kunne jeg ikke “promote” dem der have fortjent det, men måtte istedet kun “promote” dem der var medlem af en “minority” gruppe. Et resultat blev at min stabs production blev mindre en halvdelen af hvad den var før “affirmative action” afløste “Equal Opportunity.”

  19. Af J. Mathiasen, Berlin

    -

    En tredjedel nede i teksten begyndte gentagelserne at tage overhånd.
    Man kan eventuelt prøve med noget assimilation som løsning på problemet. Altså majoritetsassimilation sådan et der kun er majoriteten tilbage. Den helt kompakte og absolutte majoritet.

  20. Af Michael Nielsen

    -

    Affirmative action, positive discrimination, eller hvad man nu kalder det, skader faktisk samfundet.

    Fordi de gør nøjagtigt det modsatte af det påstået mål, når man skal havde kvoter så sker denne situation..

    Til en stilling er der 2 ansøgere, den ene en mand med 20 års erfaring, gode anbefalinger, bevislig gode resultater fra andre jobs.. Den anden en kvinde, der har dårlige karaktere, har aldrig arbejdet i erhvervslivet, har ingen erfaring, eller refereancer..

    Hvem bliver hyret – pga numrene er det kvinden.

    Så hvad sker der så når der er et møde og en vel kvalificeret kvinde det ved hvad det drejer sig om, blander sig i debatten – “Hej Woman, go get som coffee while we discuss matters, you’re only here to full fill the quota” – Jeg har set sådanne holdninger i lande med meget positiv særbehandling, der er aldrig kommet noget godt ud af det.

    Altså hver gang man positivt særbehandler, øger man hadet mod minoriteterne, og forværre deres betingelser.

    Det man skal gøre er at nedbryde barrierer, således en hver der har talentet, får muligheden for at udnyttet dette talent.

    Jeg har også arbejde steder og i jobs som var meget mandsdomineret, og sjovt nok, de kvinder der havde talentet og havde kommet langt, fik enorm respekt af deres mandlige medarbejdere (generelt). fordi de havde selv brugt med normerne, og kommet frem i det fag som er traditionelt et mande fag.

    Jeg græmmes ved at venstrefløjen er så “hell bent” på at ødelægge den respekt som mange af disse kvinder har oparbejdet ved hård arbejde.

  21. Af Jens Hansen

    -

    Kanon-indlæg. Kort og godt.

  22. Af Rikke Nielsen

    -

    Hjælp jeg er en majoritet.

    Ifølge Danmarks statistik er den danske befolkning pr. januar 2011 opsplittet i:

    2,804.046 kvinder
    2.757.582 mænd

    hvilket betyder at jeg tilhører den del af befolkningen som udgør over 50% (50,4%) af befolkningen.

    Men det er måske forklaringen på at det køn jeg tilhører ikke er lige så repræsenteret i de beslutningstagende organer i både det private og offentlige som det andet køn, fordi der skal tages mere hensyn til den svagere stillede andet køn?

  23. Af Svend Erik Bach

    -

    Kære Tom Jensen, super indlæg, – men fortvivl ikke.
    Du tilhører ALLEREDE en minoritet. Du er nemlig PRIVAT ANSAT.. Din situation er derfor uholdbar.
    Du må øjeblikkelig kræve at blive offentlig ansat eller komme på overførselindkomst, – så denne urimelige ulighed kan rettes op !!!

  24. Af Jesper H

    -

    MAJORITET – vi er i overtal – hvorfor det – mon

    fordi vi har villet det.

    Vi bliver af – minioriteterne – ofte udskældt – for kapitalistsvin – rige dyr – med mere – hvis vi bevæger os ind i minioriteternes cirkler.

    Så helt automatisk – er vi MEDLEMMER – af MAJORITETS KLUBBEN – hvor alle yder og så nyder.

    Hvad med OVERFØRSELS INDKOMST MODTAGERNE – det må være
    OVER MAJORITETEN.

  25. Af Claus T.

    -

    Tom har 100 % ret!
    Jeg tilhører også det undertrykte flertal af hvide, midaldrende husejere i det private erhvervsliv.

    Og hvem skal egentlig varetage vores interesser, bortset fra flertallet i Folketinget, regeringen, statsadministrationen, domstolene, politiet, militæret og ledelsen af dansk erhvervsliv og danske interesseorganisationer?

  26. Af niels hansen

    -

    Niels Hausgaards “Hvem bestemmer”.

    Kan ses på YouTube.

    Han bruger ikke så mange ord som Tom Jensen, men han rammer til gengæld plet – hver gang!

  27. Af niels hansen

    -

    @Claus T.

    “Jeg tilhører også det undertrykte flertal af hvide, midaldrende husejere i det private erhvervsliv”.

    Jamen, I har da Liberal Allince og Anders Samuelsen, der som en anden Glistrup nu er blevet Danmarks frelser!

    Hvis I som den majoritet I er stemmer på LA , så er alle jeres problemer løst.

    Snup en tudekiks!

  28. Af Jan Wammen Dam

    -

    Super godt indlæg.

    Jeg underviste tidligere amerikanske studerende, og her var der en de studerende, som sagde, at han havde en udfordring i USA: Han var en mand, han var hvid, han kom fra en overgennemsnitlig økonomisk baggrund, og så var han af tysk oprindelse” ;o).

  29. Af Uffe Staulund

    -

    Godt indlæg, som altid. Det røde tæskehold har ikke meldt sig endnu. De plejer at komme med et par timers forsinkelse, men i dag er der en større forsinkelse.

    Keep going Tom!

  30. Af David K

    -

    Fremragede, super indlæg. Du (Tom Jensen) kunne også have nævnt “dukketesten”.

  31. Af Richard Nielsen

    -

    Kære Tom Jensen. Du søger en minoritet at høre til forstår jeg på afslutningen af dit indlæg.

    Hvad med at melde dig ind i Verdenssamfundet og skue lidt ud over vor prægtige klodes mangfoldige samfund?

    Du er hermed indmeldt i minoriteten af ganske velstillede, men alligevel er det bare stadig ikke godt nok – eller?

  32. Af Lars B.

    -

    Hvor er det synd for dig at du er en ignoreret majoritet.

    Du er f.eks. husejer og hvordan er det lige denne gruppe behandles i den begyndende valgkamp. Jeg kan ikke få øje på en eneste politiker, der mener at husejere skal beskattes? Det kan godt være, at OECD, nationalbankdirektøren, samtlige vismænd og økonomer mener, at husejernes fastfrosne skat skal begynde at stige, men den detalje bekymrer ikke dem, der gerne vil vælges.

    Du har også børn, hvor mange politikkere er det egentlig, der mener, at børnefamiliers vilkår skal forringes på bekostning af dem, der ikke har børn? Nåh nej! Det er egentlig ikke sådan, at der mangler børn i verden og hvem tror egentlig, at netop dine skal redde verden eller min alderdom?

    Listen er uendelig og hvor ville det være rart, hvis minoriteterne også blev tilgodeset blot engang imellem.

    Men igen, hvor er det altså synd for dig og hvor er det godt, at argumenter altid kan drejes, så de passer i ens mission, i dit tilfælde, at du formentlig ikke bør klage!

  33. Af B Korsgaard

    -

    Tom Jensen! Grundlæggende er jeg enig med dig, men indendu forfalder til minoriteten af alkoholikere, for at dulme din sorg over at tilhøre en majoriet, kan jeg da glæde dig med at der stadiger flere områder, hvor din majoritetsgruppe i særlig grad tilgodeses.

    Ud over det allerede nævnte boligejer-område, så kan du jo nok huske mellemskatten, der for kort tid siden blev afskaffet. Den tilgodeså din majoritetsgruppe, eftersom den højestlønnede kunne overføre en del af sin indkomst, til den lavestlønnede, såfremt denne tjente under mellemskattegrænsen. Hvorimod de 20% af den danske befolkning der er single, værsgo, måtte betale fuld skat ved kasse 1.

    Licensen. AT være i majoritetsgruppen betyder jo, at I er 2 om at dele licensen. Hvorimod singlerne værsgo har at betale fuld licens ved kasse 1.

    Hvordna var det så lige med folketingets vedtagelse af den grønne check? Jo, der var det pludselig ikke hustanden der skulle kompenceres, men den enkelte. Altså igen en fordel for din majoritet, eftersom at ægteparret begge får grøn check, uagtet at de måske bor i præcis samme type bolig som en af de 20% singler, som må nøjes med 1 grøn check. Og jeg tvivler på at varmeudgifterne er dobbelt så høje, at eludgifterne er dobbelt så store, og at vandforbruget er dobbelt så stort. Og har man samtidig hjemmeboende børn over 18, ja så er man virkelig godt stillet, eftersom de jo også modtager en grøn check. Nåe ja, ved endnu flere i husstanden, er andelen af licensen jo endnu mindre, i modsætning til de 20% singler i Danmark.

    Personligt er der jo store og dejlige fordele ved at være et par, men det kan nu undre at disse par skal tilgodeses, ja ligefrem begunstiges på bekostning af folk der bor alene, og dermed sidder med den fulde boligudgift, og i disse tider, ikke har en jordisk chance for at komme ind på boligmarkedet som ejer, for det har man jo gjort alt for at forhindre, med regeringens politik siden 2002.

    Men det er da utroligt, at man på licensområdet, godt kan finde ud af at opkræve pr husstand, men staten kan ikke finde ud af at tildele pr husstand. Hvilket jo er noget sludder, for det kan man jo sagtens, bare se på opkrævningen af ejendomsskatter, fradrag for renteudgifter osv. Så det er jo et klart eksempel på at din majoritetsgruppe igen igen forfordeles på det økonomiske område.

    Og ærlig talt skide værre med de andre områder. Det er udelukkende en forflygtiget politik fra rød stue. Og iøvrigt er al offentlig kulturstøtte noget pladder som en lille gruppe beriger sig ved, uden at skabe en disse. Hvis det har værdi er der rigelig til at betale for det.

    Så Tom Jensen, som sagt, du og dine fæller i din majoritet har intet at tude for, tværtimod. I begunstiges stadigvæk på det økonomiske område, og det er vel det, som i sidste ende tæller ?

  34. Af m christensen

    -

    Kære Tom og resten af denne ulykkelige majoritet.
    Jeg tror jeres problem starter her..
    “Jeg er husejer. 1.287.000 danske boliger er ifølge Danmarks Statistik beboet af ejere, kun 1.200.000 er beboet af lejere ”
    At bilde sig ind at man ejer noget man skylder en hulens masse penge på, giver jo en falsk indbildthed, som man dybest set, selv ved er forkert. Dermed kan man jo risikere at forvrænge resten af verdensbilledet også, uden at man ved det og er i bund og grund bare et offer for en af kapitalismens mange ulyksagligheder.
    Jeg anerkender at kapitalismen er kommet for at blive, men det er stor kunst at styre igennem som menneske, uden at tabe sig selv.
    God weekend 🙂

  35. Af Karl Wilders

    -

    Problemet er, at det samfund du lever i er idealistisk og kun styret af emotionale impulser. Hvis du levede i et pragmatisk samfund, som jeg goer, ville du vaere ‘the roll model’, minoritets-grupper maatte se op til og foelge trop med. Herude ville du som ‘prime-race’ blive mixet med minoriteterne for af vise vejen. Du ville vaere ’state of the art’ og ville, som ’skaber’, blive tilgodeset, beundret paa enhver mulig maade.

    Du lever i den gamle verdensorden, hvor flid ikke har nogen vaerdi laengere, glid ind i den nye pragmatiske verdensorden, og alt hvad du i dit ansigtssved har kaempet dig til, vil begynde at give mening.

  36. Af Peter H. Olesen

    -

    Blot en sidebemærkning: En chefredaktør på Berlingske kan måske nok være ordinær, men almindelig – sådan rent indkomstmæssig – er han vel ikke?

  37. Af T Hansen

    -

    Det er meget sigende, hvor hurtigt det her indlæg fik et par herrer ovenfor til at skrive om race og jøder og marxister og horderner af minoriteter.

    Undskyld?

    Danmark er næsten fuldstændig en mono-kultur, og der der nogen, som kan komme med et konkret eksempel på diskrimination of hvide, småovervægtige boligejere?

    At dømme efter kø-kulturen på kunstmuseerne i landet, er det nok den gruppe i samfundet med størst overbevisning om egen (for-)ret…

  38. Af Karl Eriksen

    -

    Hvad er en sand etnisk minoritet? Ja, oprindeligt rykkede man i forsvar for de mennesker, der ulykkeligt blev adskilt fra deres fæller. Ved at man efter opløsning af “kejserriger, multi-både-og” trak ny landegrænser, ved at man ved diktater på “fredskonferencer” gav mennesker nyt “fædreland” og statstilhør. Når man gjorde “fri” stater i gamle koloniområder, så den ny (gamle kolonigrænse) skilte stammer m.v. Af den slags sande minoriteter (og reelt to-sprogede) har vi i dagens Danmark vist kun nogle borgere i Sønderjylland/Nordslesvig.
    Til gengæld er vi nu plaget af en hel palet af “minoriter” der har invaderet os. Helt til 4. generation udviser de fleste ringe lyst til at deltage i vort samfund. De fastholder åbenlyst, trods nægten, at de befinder sig her i landet for at være spydspids for kalifatet. Man har indtryk af, at deres ønsker om statsborgerskab udelukkende udspringer af, at have en beskytter når de får halen i klemme ved at være Hellige Krigere.
    Således er der ingen etniske minoriteter i vort land – udover dem, der ikke vil deltage, men bare beskyttes og forsørges.

  39. Af Bent Coff

    -

    Til Lytteren lytter,
    Har du nogensinde forsøgt at genlæse, hvad du selv skriver ? Det er jo fuldstændig uforståeligt. Man skulle næsten tro at du har hældt 100 % ren sprit ud over dit tastatur.
    Irriterende at du ikke forstår at tage en blog seriøs.

  40. Af M Mollerup

    -

    Hold da op. Hvor skummel kan man være? Tom, du kan ikke både være offer og priviligeret, og i den virkelige virkelighed er der ingen grund til bekymring for dig. Selvom en eller to kvinder eller brune mennesker skulle få en uddannelse eller en bestyrelsespost i den nærmeste fremtid, er der mindst 50 år til at overvægtige, hvide, mandlige boligejere mister indflydelse i Danmark.
    Derimod er det et reelt problem, at mennesker med kvindelige fornavne og muslimske efternavne står bagerst i køen når det gælder helt almindeligt arbejde. For arbejde er vejen til anerkendelse her i landet, og vi har brug for, at så mange som muligt opnår den anerkendelse og integration.
    Det kan være du ser for meget amerikansk TV. Eller at du læser mærkelige amerikanske blogs. For her i Danmark er multikulturalisme og politisk korrekthed overhovedet ikke på dagsordenen – heller ikke på rød stue. Tværtimod, der er intet så buttet og hvidt som en fagforeningsboss.

  41. Af Tom Jensen

    -

    @ M Mollerup

    Du har ret. Ingen behøver i virkeligheden være bekymret for mig… det er sådan set hele udgangspunktet for min blog!

    mvh Tom

  42. Af Vejvad Lauridsen

    -

    At individualiteten udviskes har undret mig hele livet. Så jeg er imponeret over at se dig stille spørmål ved ‘almindeligheden’ i dit ’sociale fængsel’.

    Set i denne tids omskiftelighed er din bevidsthed ved at åbne sig, hvilket er ventet af mange på denne klode. Sådan set er dit spørgsmål til tilværelsen soleklar.

    Og jeg kan se at du ikke konkluderer. Konklusionen er næsten for nem. Du mangler at realisere din individualitet. Du er afskåret fra din identitet. Dit indre jeg advarer dig. Du har et kort på hånden. Det er, at du nu ved, der er noget forkert.

    HJÆLP DIG:
    Det er ganske normalt i din situation at fokus er fixeret på alle disse trivielle almindeligheder og vanen forbyder at det flyttes. Men viljen kan, og bruges den, giver den dig mulighed for at anvende DIG, så du ER.
    Følg din indre stemme og svigt den aldrig i dine handlinger. Og opgiv at være slave. Bliv et med dig, livet og alt. Klip låsen ogfFold spektret ud.

  43. Af Freddie Boysen

    -

    Kære Tom Jensen

    Jeg synes måske at du overser det måske mest væsentlige nemlig at du/jeg tilhøre den majoritet der på stort set alle områder er mest priviligeret,så hvor almindligt det lige er det ved jeg rigtigt.
    vh

  44. Af Sofia Sognefoged

    -

    Fantastisk indlæg. Du rammer virkeligt hoved på sømmet… Vi har et samfund i forfald. Styret af laveste fællesnævner og den minoritet der råber højest.

Kommentarer er lukket.