Velfærd amok: Når kommunen kommer og vækker dit barn

Af Tom Jensen 139

TV2 Nyhederne havde her til aften en helt almindelig historie fra det helt almindelige velfærds-Danmark. Nyborg Kommune har iværksat et nyt initiativ – Projekt Op Lille Hans – der går ud på, at en kommunal bil med en kommunal medarbejder kører rundt i morgentimerne og henter børn, som har svært ved at komme op. Og dermed komme i skole til tiden.

Kommunen har til formålet ansat en vækkekonsulent. Dorte Gammelholm hedder hun, og hendes job er blandt andet, som det så smukt hedder i kommunens egen beskrivelse af initiativet, ”at sætte sig ud i bilen og tage turen ud for at vække eleven”….. ”hvis det er nødvendigt”, som det tilføjes.

TV2s udsendte reporter gjorde egentlig sit job meget godt. Hun var ude hos en pige, der havde svært ved at komme ud af fjerene, og som derfor naturligvis blev hentet af den kommunale vækkekonsulent. Reporteren konfronterede den i øvrigt vågne og tilsyneladende helt og aldeles sammenhængende mor med det faktum, at der nu bruges offentlige midler på at vække hendes datter. Det kan vel næppe være en kommunal opgave, spurgte den let undrende reporter. ”Nej”, lød svaret fra moderen, ”men det gør det hele lettere”.

Naturligvis. Det gør det hele lettere. Udsagnet viser, at det største problem med velfærden i dag ikke er, at der spares og beskæres, selv om der er mange der gør, hvad de kan, for at få det til at se sådan ud. Problemet er i stedet, at begrebet velfærd efterhånden synes hæmningsløst uden grænser.

Alt er velfærd. Også det at få dit barn op af sengen er velfærd. Og dermed en opgave for kommunen. Velfærd har forvandlet sig fra en praktisk foranstaltning, der skulle hjælpe mennesker i nød eller forestå opgaver af stor samfundsmæssig væsentlighed til – ja, bogstavelig talt til en vækkelsesbevægelse. Til en selvfølgelighed i alle faser af vores liv.

Og hvorfor dog stoppe ved sengekanten på morgenkvisten? Hvorfor ikke også en kommunal godnat-konsulent? Mange børn har jo problemer med at komme i seng i ordentlig tid. Spørg bare en i mit hus bosiddende datter, som man i øvrigt skal kalde på mindst tre gange om morgenen med et stejlt stigende decibel-niveau, før hun kommer op og ræser i skole. Det ville da gøre det hele lettere, hvis kommunen ordnede sagerne både aften og morgen, ikke sandt? Eller hvad med en kommunal kok i hvert hjem til at klare maden og sikre, at den er sund og nærende nok? Eller en kommunal lektieassistent? Eller en kommunal oprydder – jeg kan betro jer, at der kunne være brug for det, særlig på børneværelserne, det ville være MEGET lettere. Eller en kommunal indkøbsassistent i weekenden, eller en kommunal kvalitetstidmedarbejder til at sikre, at det hele glider lettere i hjemmet i de ubarmhjertige timer, hvor de kommunale pasningstilbud i institutionerne holder lukket.

Og hvorfor er der egentlig ikke en fra kommunen, der sørger for daglig afhentning af de mindste fra vuggestuer, børnehaver og de små skoleklasser? Det ville da gøre det hele MEGET, MEGET lettere. Sådan er det med velfærd. Hver gang en velfærdsordning indføres, gør den noget meget lettere for nogen.

Således også den kommunale vækkekonsulent i Nyborg. Børnene er vågne og glade, kommunen er glad – for den siger det har hjulpet på pjækkeriet i morgentimerne – og dermed er også skolerne glade. Tilbage sidder ovenikøbet forældrene, lykkelige og ansvarsfri, mens kommunen sørger for mere og mere, indtil den en skønne dag klarer det hele. Inklusive vel i virkeligheden meningen med livet.

Da har velfærden endelig sejret, og vi kan alle tænde for fjernsynet eller lukke øjnene, eller hvad pokker vi har lyst til, uden at bekymre os om noget. Vi ved jo, at en skønne dag kommer der sikkert en fra kommunen og vækker os.

Følg mig på Twitter

139 kommentarer RSS

  1. Af Pia Pedersen

    -

    Nu bor jeg altså i en Venstre kommune og der er altså lignende ordninger 😉

  2. Af Rikke Nielsen

    -

    Et rigtig godt og konkret eksempel på, hvor velfærdsstaten overskrider sine grænser.

    Det skal selvfølgelig ikke forekomme, og så er der vel egentlig ikke mere at sige om det.

    Den væsentlige diskussion findes nok mere på grænseområderne – eksempelvis efterløn – hvor det kan være lidt sværere at have en holdning medmindre man snart selv skal på efterløn.

    Men er det virkelig sådan at almindelige sunde og raske mennesker skal kunne gå på efterløn, mens vi andre der ikke er på efterløn skal betale for det? Er det en bassal og livsnødvendig ydelse?

    Eller er det ok, at folk der ikke har lyst til at arbejde mere, selv må betale for at holde op.

    Og er det ikke snarere rigtig meget ok, at folk der ikke KAN arbejde mere får lov til at holde op med at arbejde og komme på førtidspension.

    Alle os der kan må jo desværre tage afsted tidligt hver morgen (suk) på arbejde, så staten kan få nogle skatteindtægter.

  3. Af Pia _S

    -

    Hvis det er den slags jobs, SF har planer om at oprette 70-75.000 af bl.a. til os, der alligevel ikke må gå på efterløn, så siger jeg ellers tak. Jeg ville godt nok føle mig godt og grundigt til grin for mine skattekroner.

    Jeg kunne sagtens forestille mig, at den “stakkels” mor er glødende fortaler for at afskaffe efterlønnen, fordi vi gamle jo bare nasser på samfundet uden at yde noget til gengæld, mens hun finder det helt ok at bruge vores skattekroner til at få hjælp til noget, som i virkeligheden er hendes egen pligt.

    Gad vide, hvordan hun vil klare 30-40 år endnu på arbejdsmarkedet, når hun allerede nu tilsyneladende er så udbrændt, at hun ikke engang orker selv at påtage sig en så elementær opgave som at vække sine børn.

    Undskyld mit sprog, men nu må det f…me være på tide, at dagens småbørns- og teenageforældre bliver voksne og lærer selv at tage vare på deres afkom.

  4. Af Heidi Burks

    -

    Can’t wrap my brain around this one. DK er godt nok gået den forkerte vej. Prøv lige at forklare dette til nogen som ikke har levet i et “velfærdssamfund”, de tror danskere er skingrende skøre og det er vi så sandelig også. Hvor længe vil i finde jer i noget så åndsvagt?

  5. Af M Mollerup

    -

    Bum bum – efter 95 kommentarer bliver man næppe hørt. Men alligevel: der findes en del af befolkningen, hvis eneste kilde til indtægt er offentlig eller privat hjælp. Sådan er det til alle tider i alle lande.
    Der kan være gode grunde: vi har gamle, mentalt handicappede og fysisk handicappede borgere iblandt os, som vi vist alle er enige i skal hjælpes. Og så er der alle de mennesker, der er på kanten. De borgere, der er i en midlertidig “social” situation: arbejdsløse, studerende, skilsmisseramte, sygdomsramte.
    Endelig er der en gruppe, der hænger i kanten, enten fordi de er reelt uarbejdsdygtige, eller fordi de er midlertidigt uarbejdsdygtige. Nogle af disse borgere har arbejde. Det er bare ikke lovligt arbejde. De kan være hash-handlere eller ejendomsspekulanter. Det er disse sidste, der skaber alle skandalerne. Man kan ikke bygge en historie om offentligt spild på en scleroseramt. Men man kan – med lidt ond vilje, forestille sig at en enlig mor ikke kan håndtere sine børns opdragelse, fordi hun ikke GIDER, fordi hun har for travlt med den lokale bodega eller fordi hun er i spa i Schweiz.
    I den lille bitte del af Danmark, hvor forældre ikke kan opdrage deres børn, nytter ingen opsange. Den findes i alle Danmarks kommuner, og den findes i alle socialgrupper.
    Men børnene – er de ikke stadig vigtige for os? Hvorfor skal børnene bøde for deres forældres synder? Det virker extravagant og formynderisk at hente et barn i taxa. Men hvad er alternativet? At overlade samme barn til tabersamfundet, og taberskæbnen?

  6. Af Paul Madsen

    -

    Et godt eks. på at SF her ret i at VK regeringen har bombet velfærdssamfundet tilbage til stenalderen.

  7. Af Pia Pedersen

    -

    @M Mollerup
    Bum Bum – hvilket klarsyn . . nu er min dag reddet 🙂

  8. Af Erik Larsen

    -

    Hvis forældrene svigter er der vel kun samfundet tilbage til at tage over?

  9. Af Peter Lindegaard

    -

    Fremragende Tom, og helt i tråd med dit tidligere indlæg, hvori du skrev at det blev meget lettere, hvis vi afleverer børnene straks efter fødslen. Kig til Sverige, hvor en enig riksdag har lagt et samlet loft på de offentlige udgifter, så politikerne tvinges til at spare en krone, hver gang de finder nye udgifter på en krone

  10. Af Thomas Når børn får børn

    -

    Hvis der var den konsekvens for den pågældende mor,at hun skulle gøre rent gratis for de ældre, der bl.a. må lide med nedskæringer, fordi hendes datter lægger beslag på ressourcer til at komme op om morgenen og blive kørt i taxa i skole, ville der hurtigt være en kraftig motivation fra moderens side til at tage sig sammen.

    Jeg synes det er helt ude i hampen at argumentere for, at hvis pigen ikke tages hånd om, så ender hun som taber senere. Der er nødt til at være noget konsekvens for moderen. Det er tydeligt at læse, at alle de fra “rød stue” har travlt med at fortælle, at det er den nuværende regerings skyld. Men det er flere årtiers manglende konsekvens og forsøg på at samfundet skal tage sig af alt og der ikke er nogen grund til at tage ansvar, der ligger bag. Gad vide, hvad ældre mennesker, der oplever, at kommunen skærer ned på deres rengøring tænker? Det har da ikke noget med regeringen at gøre! Det er nogle hamrende inkompetente kommunalpolitikere, der totalt har mistet situationsfornemmelsen.

    Tag jer sammen!

  11. Af Birgit Sørensen

    -

    Det er dælmer svært at trække vejret efter at ha’ set indlægget i TV.Hvad sker der i hovedet på folk ?.Det er et kæmpeproblem at danskerne er blevet en race af total krævende og uansvarlige personer…..alt SKAL klares af samfundet.Jeg synes det er et kvalmende samfund vi befinder os i.Den tanke der farer gennem befolkningen er hvad har jeg krav på,og aldrig hvad kan jeg bidrage med.Jeg synes det er meget tiltrængt at der ryddes op i gratisprincipperne;desuden skal der i høj grad udskiftes i diverse kommunalbestyrelser….alene at få tanken om at oprette en “vækkekonsulent” er total udsyret og kræver fyring med det samme af den person der har givet grønt lys til det.
    Det er total vanvittigt.

  12. Af René Jansen

    -

    Lad mig gætte; moderen i indslaget var selvfølgelig enlig, ikke sandt? Og enlige mødre er ganske enkelt noget forbandet og pisse-dyrt lort.

    Experiments in Living: The Fatherless Family.

    http://www.civitas.org.uk/pubs/experiments.php

  13. Af Luna S.

    -

    Hvor længe skal man egentlig have sådan en vække-konsulent? Hvad, når man efter skoleårene skal til at arbejde? Kan man så regne med, at problemet med at komme op om morgenen er løst? Eller er det OK ikke at møde op til noget som helst resten af livet, hvis man ikke (længere) har en vække-konsulent? Og har man så ikke netto kostet samfundet mere (qua uddannelse , konsulent etc), end hvis man aldrig var stået op?

  14. Af M Frederiksen

    -

    @Luna S.
    Man skal selvfølgelig have en vækkekonsulent så længe man har behov for det (og det er nok resten af ens liv) for man kan jo ikke gør for at man aldrig har lært at stå op vel. Hvis man har behov for hjælp skal man have det lige meget hvor urimelig og bekostelig den hjælp er.

    Nogen gange er jeg nærmest flov over at fortælle min familie i Schweiz om de mange vanvittige ting pengene i det vidunderlige danske velfærdssystem bliver brugt til. De vil simpelthen tro at det er løgn at det kan forekomme.

    Vi er helt derude hvor alt sund fornunft for længst er forsvundet og hvor en hel forkælet generation allerede har vænnet sig til at man bare kan kræve og ikke selv skal gøre noget. For danske kommunalpolitikere er velfærden blevet et tag-selv-bord. Desværre kommer det til at blive endnu værre med rød blok ved magten.

  15. Af Helen Nielsen

    -

    Når velfærd går amok. Jamen, så lad os da for pokker lukke for alle tilskud til alle incl. gratis ret til uddannelse. Ingen hjælp til hverken unge, gamle, syge, børnefamilier, immigration, arbejdsgivere m.m. Lad os sænke skatterne helt i bund for alle! Lad os få et samfund, hvor vi er totalt ligeglade med hinanden.
    -Så kunne vi måske snart blive fri for Tom Jensens useriøse journalistik, samt andre der har behov for at nedgøre og trampe rundt på andre.

  16. Af Chalotte Nikolajsen

    -

    Tanken er i princippet god nok, det ville bare være en bedre historie hvis der var tale om frivilligt arbejde. Det er ikke en kommunal opgave at få vores børn op og afsted til skole – der må være grænser..

  17. Af Helen Nielsen

    -

    Jamen, så lad os da få gang i frivilligheden. Hatte damerne, kirkerne, røde kors, blå kors mv.

  18. Af Tatiana Schwartz

    -

    Det er ét af de spørgsmål, som virkelig kan splitte en befolkningsgruppe: Hvem har ansvaret for et barns uddannelse – Er det forældrene eller samfundet?

    Grundlæggende kan man her kommentere, at det er et horribelt scenarie: At samfundet nu lige pludselig skal varetage endnu en rolle af barnets opvækst. Forældrene mister mere og mere opdragelse og ansvar, mens de ærgerlige byrder skal blive en samfundsopgave og herved lægge kommunerne til last. Som om de i forvejen ikke har nok at beskæftige sig med.

    Jeg synes, det er interessant, at KL i sidste uge fremlagde en ide om, at de såkaldte ‘rige’ ikke længere skal have behandling for kronisk sygdom dækket af samfundet, men at de selv skal betale, fordi kommunerne ikke har råd til at betale for al behandling. Er jeg den eneste, der synes, at behandling stadig skal være en folkerettighed i Danmark og ikke skal bestemmes ud fra éns indtægt? Igennem skatter betaler man jo lige præcis for at kunne anvende sådanne tilbud. Jeg siger bare: Hvis man ikke kan få bahandling for sygdom, skal man ikke påtvinges at betale skat. Enten eller!
    Men endnu mere tragisk er det, at kommunerne har svært ved at behandle syge, fordi de skal suse rundt og vække børn med forældre, der har glemt deres ansvar.

    Tænk sig, hvis de også skulle have ansvar for,at børnene får motion og noget sundt at spise hjemmefra.. Nå ja, det er skolerne nu begyndt på! Så børn får ikke motion hjemme, får ikke noget at spise og bliver ikke vækket om morgenen..
    Jeg vil indrømme, at jeg sætter tingene på spidsen, men jeg finder det interessant, at
    vi overhovedet har forældre. Måske man skulle fjerne dem og i stedet overgive ALLE børn i Danmark til en kommunal boliginstitution, da det alligevel tilsyneladende er deres opgave at varetage normal opdragelse.

    Til dem, der finde ordningen altafgørende for det enkelte barns videre udvikling: Jeg har på et møde hos undervisningsministeriet netop været med til at diskurtere fravær på ungdomsuddannelserne. Det tyder på, at det ikke kun er børn, der ikke kan komme ud af sengen. Og i blandt deltagerne var der også dem, som mente at vækkeordninger var af vital betydning for frafaldstruede unge. Jeg har et spørgsmål:
    Kan det virkelig passe, at ikke kun børn, men også voksne mennesker i alderen 18-20 år skal vækkes af det offentlige og passes på? En kort kommentar om emnet findes på min blog: http://tatiana.urbanblog.dk/2011/01/21/asiens-lyntog-suser-forbi-os-der-sov-over-os/

  19. Af Nanna G.

    -

    Tatiana:

    Trods de mange indlæg, du ser her, er ansvarsplaceringen klar nok i lovgivning og konventioner, fx folkeskolelov og børnekonvention.

    Børn har ret til gratis skolegang og samfundet skal sikre at dette sker. Hvilke metoder kan diskuteres. Men kommunens ansvar for at også børn af de svageste forældre får passet deres skolegang ligger fast.

  20. Af Helen Nielsen

    -

    TAk til Nanna G.

    -og dermed lige mulighed for at kunne vælge uddannelse, og ikke allerede bliver fravalgt i folkeskolen.

  21. Af Helen Nielsen

    -

    -Og hvor mange børn og unge taler vi egentlig om? Hvor stort er problemet?

  22. Af mette marie aakerberg

    -

    Velfærden er også gået helt amok for min svært alzheimersyge mand på plejehjemmet. Han skal nemlig mades og hjælpes gennem hele måltidet.
    Sådan noget tager tid, men så er det jo heldigt, at han ikke har sprog tilbage til at bede om mere mad, for så kan man holde sig inden for den tid, der er afsat til madningen, jeg tror det er 5-10 minutter. Min mand tygger langsomt, han er altfor lang tid om måltidet. Det ved han ikke. Han ved heller ikke, at han stadigvæk er sulten. Men det ved jeg, hans kone, så nu tager jeg mad med til min mand hver dag (undtagen hvis tanker om den absurde velfærdsstat begynder at snurre rundt i hovedet på mig og gør mig syg), for det tager 3 kvarter i fred og ro og få spist en hakkebøf med tilbehør for min mand. De er så venlige på plejehjemmet. Jeg må gerne benytte deres lille køkken, og de har heller ikke beklaget sig over, at jeg på denne måde obstruerer velfærdssystemet, eftersom jeg jo er med til at holde min fuldstændig unyttige mand i live længere end systemet nok tillader.
    De kan jo heller ikke vide hvilken flittig, dygtig og god mand min mand har været. Man tør næsten ikke sige det, men han modtog faktisk engang en flidspræmie – nej, det er jo helt til grin nu om stunder. At min mand gennem sit lange arbejdsliv i skat har betalt for at 3 andre mennesker også kunne overleve (måske de 3 der griner ad en flidspræmie?). Nå, jeg undskylder at jeg ikke samarbejder om at sulte min mand. Godt vi har en opsparing til alle ekstraudgifterne i forbindelse med sygdommen. Min mand har altid været så fornuftig. Jeg elsker når jeg får smil eller lys frem i hans ansigt, og det får jeg når jeg kommer med lidt af det mad, som jeg ved han kan lide.
    Undskyld jeg ikke har nævnt børnene, de stakkels børn. Det er nok fordi min mand og jeg ikke har kunnet få nogen og derfor ikke har nogen.
    Undskyld jeg har spildt jeres tid med en for velfærdssamfundet helt irrevant kommentar.

  23. Af Bjørn Sørensen

    -

    @Helen Nielsen

    Det samfund vi har skab er der ikke plads til taberne på arbejdsmarkedet.
    De arbejdspladser som kunne beskæftige de dårligt uddannede har man nedlagt.
    Det eneste de tilbydes er offentlig forsørgelse.
    Lediggang er som bekendt roden til alt ondt. Så når store dele af befolkningen henholdes i lediggang og offentlig forsørgelse, ja så forsumper de åndeligt og mentalt. Og når man tager ansvaret fra folk bliver de ansvarsløse.
    Sådan er livet og det har velfærdsideologien ikke fattet at kvæk af, for den har drømme om idealmennesket og idealsamfundet, som er en illusion.
    Hvordan kan det være at vores ghettoproblemer er stærkt voksende med ansvarsløshed, social elendighed, kriminalitet, vold og alle former for misbrug.
    At fortsætte ad den vej er blot at bære brænde til bålet.
    Hvis større og større delen af befolkningen ikke skal forsumpe i social elendighed, så nytter det ikke at vi forsætter med denne blødsødenhed for det er jo ikke ukendt at mennesket har det med at springe over hvor gærdet er lavest.
    Har du tænkt over at det kunne jo være at grunden til at ungerne ikke kommer op om mogenen for at komme i skole, skyldes at de ikke trives i skolen fordi de ikke kan leve op til de krav der stilles.
    Vores statistikker fortæller os at: 46% af befolkningen er svage læsere og halvdelen af dem er analfabeter, 15-20% er ordblinde og 25% er ufaglærte.
    Så hvis man kommer fra ikke boglige hjem er der måske en forklaring på hvorfor man ikke trives i skolen og derfor ikke kan komme op om morgenen. Og det kan en morgenvækkedame ikke afhjælpe.
    Det kunne være der at der skal andre boller på suppen, som vores nuværende velfærdssamfund ikke har magtet.
    Problemet ligger i hele lighedsideologien, for vi er jo ikke så lige når det kommer til evner og talent.
    Hvis vi fortsætter som hidindtil så vil der snart kun være plads til dem med en studentereksamen, og det er jo kun godt halvdelen af befolkningen.
    Så hvordan vil du finansiere det i fremtiden, når vi samtidigt ser at de dygtigste og bedst uddannede stille og roligt forlader landet fordi deres indsats ikke bliver værdsat, eller der reelt er bedre muligheder ude i den store verden.

  24. Af Matte Andersen

    -

    Det er ganske vist – journalisten så det selv i fjernsynet . .
    Du milde en gang sortsnak, ingen kan vide hvad begrundelsen er for det enkelte barns tilknytning til ordningen, men alle kan dømme om det!
    Det er i sådanne samfund standretter opstår – men det er måske hvad blogosfæren er: en standretserstatning?
    Rettergang uden baggrundsviden, beviser eller partshøring – skam Jer!

  25. Af Nanna G.

    -

    mette marie

    Det skærer i hjertet at høre om den utilstrækkelige omsorg, som gives din alzheimerramte mand. Det er ikke altid rart at være svag og afhængig af offentlig omsorg. Ej heller at være pårørende hvor man kan frygte, at ens berettigede kritik blot forværrer situationen.

    Børn, gamle og syge har det ikke altid godt i vores samfund. Det hjælper at have kærlige ansvarlige pårørende. Godt at din mand har dig!

  26. Af Nanna G.

    -

    Helen

    Ja, lige muligheder for børn er hvad det drejer sig om.

  27. Af Nanna G.

    -

    Matte Andersen

    Præcist formuleret af dig 22. januar 2011 kl. 10:48!

  28. Af Jens Madsen

    -

    Det hjælper næppe at man fra kommunens side forsøger at bære visse folk igennem tilværelsen – startende i skolealderen. Det er at gøre folk en bjørnetjeneste, der fører til omsiggribende ladhed. Det sundeste er nok at folk lærer at tage et personligt ansvar – det er også langt billigere for samfundet på sigt (så slipper vi også for aflønning af kommunale vække-konsulenter og lign, der egentlig er inderligt overflødige). Hvis skoleeleven så efter endt skolegang skulle søge sig et reelt job, så nytter det jo heller ikke at komme for sent fra tid til anden. Her gælder en helt anderledes virkelighed, hvor arbejdsgiven nok skal tage affære med advarsler og fyringer, hvis det er det, der skal til. Så man kan lige så godt tage sig sammen til at stå op om morgenen først som sidst. Eksemplet med den kommunale vække-konsulent er kun endnu et symptom på et velfærd-system, der er forkalket, og trænger til markant fornyelse – hvis kerne-velfærden i det hele taget skal bevares på sigt. Til dem, der agiterer for nærmest ubegrænset offentlig velfærd hele vejen rundt (inklusive kommunale vække-konsulenter) ud i al fremtid er der kun ét at sige “Show me the money”. Det er samfundsmæssige en langt billigere løsning hvis folk tager deres personlige ansvar alvorligt – og ikke opfører sig infantilt.

  29. Af Henrik H

    -

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at kommunen nu gratis kommer ud og vækker folks børn – samtidig med, at hvis en af vore ældre medborgere er så uheldig at falde i sit hjem, og ikke kan komme op ved egen hjælp, må hjemmehjælpen ikke hjælpe den ældre op. For uha nej, hjemmehjælperen kan jo få ondt i ryggen. Nej, der skal ringes efter et par Falck-reddere, som skal komme ud og hjælpe den ældre medborger op. Og værst af alt: Den ældre skal selv betale for, at Falck-redderne hjælper ham/hende op fra gulvet. Når man sammenholder kommunal vækkeservice for børn med sådanne forhold for de ældre, forekommer det mig ret grotesk, hvad der foregår i Danmark.

  30. Af bonni b

    -

    Til Mette Marie Aakerberg Tak for din smukke beskrivelse af, hvad det vil sige at have en pårørende, der er på vej til sin sidste rejse, jeg ved hvad du snakker om, jeg bliver meget rørt og oprørt, min familie var ude for det samme, den dag min Far ikke forstod noget mere, han blev mindre og mindre, for han kunne heller ikke fortælle om han var sulten eller tørstig, nej han blev fyldt med piller, for så kunne han ikke forstyrre nogen, eller kræve noget. Når personalet forsøgte at stoppe noget i hans mund, vidste han ikke hvad der skete, for der var ikke tid til først at gøre ham rolig og så derefter prøve at lokke lidt i ham, så vi tog også mad med til ham og når han kunne mærke duften åbnede han munden som en lille fuglunge, vi var glade for at vi kunne hjælpe, men havde brug for, at personalet havde mere tid og viden, om dem der er en levende død. æret være deres minde

  31. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til fr. Mette Marie Aakerberg, 22. januar 2011 kl. 06:30)

    Uanset om det er ens forældre, ægtefælle eller børn, der på den måde dør mellem fingrene på en, får man et banesår for livet, som kun meget langsomt kan læges. Selvfølgelig er man taknemmelig over for alle dem, der undervejs hjælper til med at gøre, hvad der trods alt skal gøres, men smerten over livets meningsløshed står man til sidst alene tilbage med. Så kan det være nok så meget forår det vil!

  32. Af Camilla Langberg

    -

    Kære JUP. Jeg har også mistet og kunne dårligt komme i gang igen. Det klogeste, jeg lærte, var: “Lad ikke din sorg blive dit slot”. Livet skal gå videre. Livet er dejligt – trods alt.
    Mvh 🙂

  33. Af Niels P

    -

    @John Ulrich Poulsen

    “Så kan det være nok så meget forår det vil!”

    Forår ?

    Den 23. januar ?

    Er du ikke lidt tidligt ude ?

    Men ellers er jeg enig med dig i din kommentar.

  34. Af mette marie aakerberg

    -

    Kære Bonni B
    Tak for din kommentar der lyser af erfaring med denne ubeskriveligt smertefulde erfaring med både offentlig hjemmepleje og kommunal plejehjems regel- og ressource rytteri, som står som en MUR og hindrer udsynet til det enkelte menneske og medmenneskeligheden.
    Velfærdsmentaliteten er såvist selvdestruktiv og fratager dens ofre al liv og lyst.

    Til John Ulrich Poulsen:
    Livets meningsløshed er der ikke tale om for mit vedkommende – tværtimod. Det giver sublim mening for mig at hjælpe i en svær tid.
    For øvrigt synes jeg også der har været lidt forår i luften de seneste par dage…

  35. Af Hans Henrik Gregersen

    -

    Problemet synes at være, at nogen overhovedet får ideen om vækning og afhentning. Jeg menr, skal alle forslag virkelig tages op som seriøse ?
    For så ruller lavinen med argumenter for og imod, hvor man burde standse oplægget med at spørge om, hvem der VIL betale, og ikke hvem der kommer til det.
    Hvis ansvar er det få børn, forældrenes eller kommunens ?
    Ordningen kan have værdi såfremt forældrene ikke er ressourcestærke nok til passe deres børn.
    Det er vel ikke helt urimeligt at betragte børns skolegang, som det arbejde de skal udføre.
    Bare sådan lidt for sjov’s skyld, prøv f.eks. at tænke ordningen indført hos A.P. Møller.
    “Kære medarbejder, vi er sørme så kede af du ikke lige kan vågne så du kan komme på arbejde til tiden,så vi sender lige en medarbejder ud for at hente dig”.

  36. Af U Nielsen

    -

    På DR1 var der et indslag om en udviklingshæmmet pige der boede et sted på Sydsjælland. Forældrene var foragede over at kommunen havde lavet datterens dagtilbud om fra at være et specialtilbud til at være at ordinært pasningstilbud. Det betød at tilbuddet ikke var gratis,( forældrene skal nu betale daginstitutionstakst) og at forældrene selv måtte hente og bringe datteren. Det var godt nok 60 km. Men kunne forældrene ikke flytte nærmere institutionen i stedet for at kræve at kommunen skal betale taxa til pigen?

  37. Af Med Gud i krig — Amerikanske Tilstande

    -

    […] og få dem i skole i tiden, som i projekt “Op Lille Hans” i Nyborg, som min kollega Tom Jensen spidder her. De fleste af den slags velfærdstanker er opstået ud af en overflod af gode hensigter, fra […]

  38. Af Ældrebyrde i sigte: Er optimisme og 2020-planer nok til at redde os? « RÆSON

    -

    […] […]

  39. Af JP Blogs: Grænser for politik - Blog forum - deltag i debatten

    -

    […] Kommune tilbyder morgenvækning til børn, der ikke kan/vil/gider stå op om […]

Kommentarer er lukket.