Tværfaglighedens tyranni

Af Tom Jensen 41

Jeg kan ikke specifikt huske, hvornår i min skoletid jeg første gang blev stillet over for fænomenet ”et tværfagligt projekt”. Måske var det først i gymnasiet; min folkeskole lå i Thy og var mest til de gamle dyder. Men på et tidspunkt kom det væltende mod os alle. Inklusive gruppearbejde og præsentationsplancher på pap.

Tværfagligheden som begreb blev ikke opfundet i 70erne og 80erne, det er en gammel idé at opløse silotænkning og faglige rammer med det sigte at skabe noget helt nyt; men tværfagligheden fik i dén grad ny medvind i de år og har haft det siden.

Måske lige indtil nu.

Samlingen af SKAT i 2005 som et led i strukturreformen var i sig selv et mægtigt, tværfagligt projekt, måske et af de største, vi har set. Nu samlede man alle fagligheder under ét. Ved at centralisere kunne man ikke alene opnå stordriftsfordele. Der kunne også på et helt nyt niveau arbejdes og tænkes på tværs. Genfinder man Strukturkommissionens betænkning fra 2004 henvises der blandt andet til ”hensynet til at sikre en tværgående styring og prioritering inden for den samlede afgifts- og skatteadministration”.

Samlet set optræder ordet ”tværgående” 73 gange i betænkningen.

I dag ved vi alle, hvordan det gik med SKAT.

SKAT blev det måske mest synlige symbol på tværfaglighedens tyranni. Troen på, at nedbryder man siloer og opløser alle de gamle, snærende rammer og fagligheder, så opstår der noget nyt og meget bedre.

Dybest set er der elementer af revolutionær utopisme i tankegangen. Ved at opløse den gamle verdens strukturer, herunder dens gamle fagligheder, skaber vi en ny verden perfekt.

Men som enhver skoleelev ved efter at have svedt med et tværfagligt projekt, ender tværfaglighed alt for ofte med en masse tvær-, men kun ringe mængder af -faglighed.

Meget kan endnu nå at gå galt med det skandaleplagede skattesystem i Danmark, når regeringen inden for et års tid vil gennemføre endnu en omstrukturering, inklusive udflytning og opsplitning i syv fagligt funderede styrelser.

Men det er det sidste, jeg vil hæfte mig ved her. For det udgør måske intet mindre end en modrevolution. Et udtryk for en genfunden respekt for fagligheden. For den særlige viden, ekspertise og kunnen indenfor et helt specifikt område. Told, f.eks. Eller gæld. Eller motorområdet.

Væk er utopismen om tværfaglighedens velsignelser i skatteadministrationen. Tilbage er fagligheden.

Det er der grund til at glæde sig over. Der er brug for den. Også andre steder end i SKAT.

Intet sted har således været en mere synlig slagmark i kampen mellem faglighed og tværfaglighed end Folkeskolen.

Dér hvor danske børn i hundredtusindvis gennem de seneste årtier har været indforskrevet til gruppearbejde på tværs.

Folkeskoleloven fra 1975 – den Ritt Bjerregaard stod bag som undervisningsminister – har i mange sammenhænge været udskreget som selve billedet på faglighedens forfald i Folkeskolen. Men formelt set var det nok snarere Folkeskoleloven af 1993, der fuldendte det arbejde.

Den indførte enhedsskolen – med fokus på undervisningsdifferentiering for den enkelte elev. Og den introducerede formelt ideologien om tværfaglighed og projektarbejde.

Ordet ”tvær” findes 19 gange i lovteksten og dens underliggende bemærkninger. Det Konservative Folkeparti stemte imod reformen – blandt andet fordi man fandt, at der blev lagt for meget vægt på tværfagligheden og for lidt vægt på fagligheden.

Men det var blot en spag røst fra en faglig fortid. Reformen i 1993 blev vedtaget af et massivt flertal i Folketinget.

En ny tid kunne for alvor begynde.

Og det gjorde den så.

I løbet af et ti-år var det at lære noget afløst af ”læring” og ”læringsmål” og ”læringsmiljøer”. Rundt omkring i landet blev der eksperimenteret lystigt med de nye ideer, mest berømt og berygtet formentlig i Gentofte Kommune med det såkaldte SKUB-projekt, der eksisterede fra 1998-2007 med det sigte at skabe en helt ny, progressiv og fleksibel skole i et ”anerkendende læringsmiljø med Barnet i Centrum”, som det formuleredes et sted. En skole, hvor børnene i højere grad skulle ”tage ansvar for egen læring”.

Ikke alle forældre var lige begejstrede. En del mente, at eleverne simpelthen ikke lærte nok, og at særligt de svage elever blev svigtet.

Da Gentofte Kommune i 2011 lod eksperimentet afløse af en ny skolevision, var ordet faglighed tilbage i kernen af visionen, om end dens formelle titel, ”Læring uden grænser”, unægteligt smagte af mere SKUB…

Men en stille modbevægelse syntes under opsejling.

Det blev igen lovligt at tage om faglighed. Som et selvstændigt, ja, primært mål. Også i Folkeskolen. Uanset hvad man i øvrigt mener om den seneste folkeskolereform, var ønsket om mere faglighed netop et udgangspunkt.

Man havde set for længe på PISA-undersøgelsernes ubønhørlige dom over den danske folkeskole de seneste årtier. Noget måtte gøres.

Også andre steder blev modbevægelsen synlig.

I 2016 vedtog Folketinget en ny gymnasiereform, der reparerede på den kaos-reform, som blev vedtaget i 2004, midt i tværfaglighedens tidsalder. Og med vægten massivt lagt på netop dette. I 2016-reformen, derimod, afskaffede man eksempelvis igen den tværfaglige almene studieforberedelse AT, som 2004-reformen indførte.

Bølgen rullede sagte tilbage.

Mens man i 00erne råbte ”riv katedralerne ned!” og hyldede generalisternes gesvindte fleksibilitet, berusede også af digitaliseringens muligheder for at nedbryde alt, der var, kom flere og flere så småt på andre tanker.

Måske var viden og faglig autoritet alligevel ikke alene af det onde.

Måske er viden og faglighed tværtimod et uundværligt fundament for enhver udvikling. I forhold til enhver innovation.

Måske er viden og faglighed det vi skal leve af i fremtiden. Snarere end tværfaglighedens tyranniske utopi.

Drømmen eksisterer stadig. Hist og her.

Men man fornemmer, at det efterhånden mest er hos danseglade idealister som i f.eks. Alternativet, hvis partiprogram som bekendt er et veritabelt festfyrværkeri af visioner fra tværfaglighedens tidsalder.

Hvilket man blandt andet så, da Alternativet tidligere i år kom med et skoleudspil, der var et sandt tværfagligt rædselskabinet, hvor fag som historie, biologi og kristendomskundskab skulle fjernes og erstattes af nye tværgående forløb i ”Erkendelse”, ”Klima og bæredygtighed” og ”Medborgerskab”.

Meningen var givet, at det skulle lyde progressivt.

Men i realiteten forekommer det mere at være et patineret ekko fra en efterhånden svunden tids utopiske sværmerier.

Opsplitningen af det tværfaglige monster SKAT i syv nye faglige styrelser er det hidtil mest bastante udtryk for, at det nu går den anden vej.

At man i 2017 er progressiv, hvis man igen er på faglighedens side. Imod tværfaglighedens tyranniske eksperiment.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

41 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    Tom Jensen, mange gode bemærkninger, men problemet er nok, at f.eks. folkeskolen altid var tværfaglig: En time i dansk, den næste i regning osv, altsammen sat sammen for at give den bedst mulige forberedelse til børnene til livet.

    Det samme i endnu højere grad på universiteterne, der netop er “universale”, og hvor alle videnskaber i princippet virker for hinanden.

    Det, der gik galt, var da man erstattede tværfaglighed med sammenblanding. Det er ligesom med et måltid, hvori indgår adskillige komponenter, der fint matcher hinanden. En fuldstændig vilkårlig sammenrodning af ingredienserne ødelægger alt. Eller som i min mors historie om Ejler Jørgensen, den store kok: Han var kok på den danske stand på verdensudstillingen i New York (1939 tror jeg), og havde set sig gal på amerikanernes vane med at dynge alt sammen. Så han stillede sig nederst i rækken af retter ved rødgrøden, og en rigtig mommy nåede frem greb han sleven med ordene: “Og dette spiser vi til dessert i Danmark!”, hvorefter han hældte slevens indhold ud over tallerkenen med alskens lune retter i en syndig uorden.

  2. Af Peter Kastrup Madsen

    -

    Om end Tom Jensen utvivlsomt har sat sig bedre ind i diverse reformer og omdefineringer af folkeskole og gymnasier end jeg selv, synes jeg opstillingen mellem faglighed og tværfaglighed får en karakter af modsætninger som ikke gavner et nuanceret syn på læring.

    Faren ligger som jeg ser det ikke nødvendigvis i tværfaglighedens natur, men nærmere i den uundgåelige pendulering mellem de to ekstremer beskrevet som faglighed og tværfaglighed.
    Det ligger i faglighedens natur, at man anskuer et givent problem eller felt ud fra det perspektiv og den verdensopfattelse som den enkelte faglighed tillader. F.eks. vil en geologisk undersøgelse af temperaturforandringer i geologisk tid sandsynligvis give et andet perspektiv på temperaturstigning end en kemisk undersøgelse af atmosfærens indhold af CO2 med en dertilhørende fremskrivning.

    Sandheden i forhold til innovation og nytænkning ligger nok i at den dybe faglighed, som giver geologen mulighed for at bedrive sin forskning og kemikeren at opdele atmosfæriske partikler og udlede en konklusion, giver mulighed for at erkende de perspektiver og gennem en efterfølgende tværfaglig behandling vil kunne etable et mere nuanceret billede af verden, som vi opfatter den.

    Jeg er dermed delvist enig med Tom Jensen i sin kritik af fejringen af tværfaglighed uden faglighed. Så bliver den vel mest af alt bare tvær. Men at hylde den isolerede faglighed som eneste princip er en fejlagtig tilgang, som ikke vil føre til mere innovation, men blot en yderligere specialisering, som ikke nødvendigvis vil behandle hele den kompleksitet som udgør det felt, hvor fagligheden for at blive til innovation skal bringes i spil.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Høj faglighed kræver også fordybelse samt et mangeårigt vidensfelt, ganske vist med større el mindre smutture smutture til andre fagområder samt en vis basisviden i det hele taget omkring samfund og kultur.

    Som Tom Jensen beskriver Alternativets forslag, så er det et ordentligt slag med kødhammeren til undgåelse af nogen form for ekspertise.

    Det går ganske enkelt ikke uden et dybt kendskab til et el flere områder, hvis man vil kunne arbejde tværfagligt. Så ender vi mere i dette: At min mening er ligeså god som din. Det er ikke nødvendigvis sandheden.

    Vi er nødt til at have mennesker inden for både ånd og hånd til virkelig at vide, hvad de har med at gøre.

  4. Af Flemming Lau

    -

    Det største problem er da at 20 % går ud af skolen som funktionelle analfabeter.. Da pigerne tæller halvdelen af en årgang og som oftest har en højere score end drengene, står vi altså overfor en drenge gruppe som udgør langt mere end 20%!

    Der har været fokus på de der 2 ugers kurser hvor udsatte drenge grupper får en lynopladning i dansk, regning og kreative fag, hvor de kan sætte indlæringen i system. Mål: 1. Selvtillid ved viden og færdigheder. Dermed 2. Indre motivation til at lære. Resultat, fornyet fokus på at indgå i et undervisningsmæssigt samarbejde mellem lærer og elev, og mellem elev og elev!

  5. Af bent jensen

    -

    Folkeskolen er af røde kliker blevet brugt til indoktrinering af utallige elever.

  6. Af kent Andersen

    -

    Folkeskolen er tværfaglig. Eleverne får noget basal viden og nogle basale kundskaber, som de kan bruge senere.

    Dette er stik modsat universiteterne, hvor de studerende specialiserer sig.

    Hovedproblemet opstår, når folk påstår, at fagfolk er myopiske, ude af stand til at sætte deres eget fag i perspektiv, og at “tværfaglighed” er noget, der skal fungere som en slags “fag” i uddannelsessystemet, som man skal tage, før man er i stand til at skele til andre fag. Hvorfor skulle en geolog være ude af stand til at erkende, at temperaturforandringer også er noget, der involverer kemi, og at geologi ikke nødvendigvis er den bedste forklaring på temperaturstigninger?

  7. Af r. vangkilde

    -

    Tom Jensen har en pointe ! – tværfagligheden er skabt af populistisk arbejdsmarked.
    Da tværfagligheden blev politisk i 70″, og omdannet til en lighedstanke, så politikerne kunne
    styre velfærdsamfundet i RØD retning, man afskaffede “MESTERLÆREN” som kunne videre give de faglige erfaringer hos, skattemesteren, skolemesteren, overlægen, etc. ELLER når
    tværfagligheden er politisk og sammenblandet efter laveste fællesnævner, der kun skaber
    vækst i skat- og afgifter til statskassen. ELLER bliv nu lidt længere på arbejdsmarkedet.

  8. Af P Christensen

    -

    If it ain’t broken don’t fix it.
    Skattevæsenet fungerede, da det var i kommunal regi.
    I dag fungerer intet længere i DK som før.

    Den høje kommunesskat består, men bruges stort set alene
    til at brødføde vort globale socialkontor.

    2 væsentlige ting er gået helt galt i Danmark, så Dybbøl Mølle maler helt ad h. til:
    -Et EF, der gik helt af sporet og fik lov til at blive til det ukontrollerede monster EU.
    -En indvandring af sociale problemer sydfra.

    Udover at være udgifter i sig selv, skal sidstnævnte
    financieres ved at spare på samfundets kernefunktioner, som fx Skat.
    En negativ dødsspiral.

  9. Af J Nielsen

    -

    “problemet er nok, at f.eks. folkeskolen altid var tværfaglig: En time i dansk, den næste i regning osv”

    Det er det modsatte af tværfaglighed.

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    J NIELSEN, det kommer an på, hvordan du definerer tværfaglighed. Og da matematikopgaverne er skrevne på dansk, så er der allerede her tværfaglighed.

    Men prøv definitionerne først.

  11. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Tværfaglighedens tyranni” – jeg har mødt adskillige, der end ikke er i stand til at forstå egen månedlig lønseddel! Så lidt helt basal kendskab til, hvad 2 plus 2 egentlig er, kommer langt forud for et langt mere vanskeligt emne som f.eks – tværfaglighed 🙂

  12. Af Mogens Hansen

    -

    Tom Jensen skriver om gymnasiet:
    I 2016 vedtog Folketinget en ny gymnasiereform, der reparerede på den kaos-reform, som blev vedtaget i 2004, midt i tværfaglighedens tidsalder. Og med vægten massivt lagt på netop dette. I 2016-reformen, derimod, afskaffede man eksempelvis igen den tværfaglige almene studieforberedelse AT, som 2004-reformen indførte.

    Lidt polemisk: Når Tom Jensen nu hylder fagligheden, skulle man forvente, at en faglig dyd som viden og kildekritik ville være på plads i hans omtale af 2005-reformen. Det er den ikke og han ville dumpe med et brav til en AT-eksamen med en så ringe viden og kildekritik. I følge 2005- reformen var ca. 10% af timerne afsat til tværfaglighed, resten til enkeltfaglig undervisning. Og så vil jeg foreslå, at han prøver at komme ud på et gymnasium og hører, hvad eleverne kan i det tværfaglige projekt AT, hvor man som i virkelighedens verden kombinerer to fagligheder i et fælles emne. Det er ofte på et betydeligt højere niveau end man har hørt tilde enkeltfaglige eksaminer – og husk så, at det er en eksamen ud af 9!!

    I øvrigt er det særdeles glædeligt, at tværfagligheden i høj grad har overlevet i 2017-reformen. der skal være tværfaglige forløb og den store opgave – ARP – er også som udgangspunkt tænkt tværfagligt, selv om der kan gøres undtagelser, hvor det giver mening at arbejde enkeltfagligt

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Men Tom Jensen, så er der de steder, hvor man slet ikke kan undvære tværfagligheden. Du skulle prøve at være på en arkæologisk udgravning.

    Min egen disputats var på mange måder tværfaglig med introduktionen af seriøs socialantroplogi i mit fag, hvor man tidligere havde set nogle mærkværdige anvendelser heraf.

    Men betingelsen er, at hvert fag får lov til at agere på egne betingelser, således at de beriger hinanden, men ikke blandes sammen, så intet genkendes længere.

    Er det anderledes, når man bygger et hus? Mureren skal jo ikke lave tømrerens arbejde, og blikkenslageren laver sit eget projekt, men slutresultatet er et hus.

    Summa summarum: Der er intet ondt ved tværfaglighed; men det er altafgørende, hvordan det foregår.

  14. Af Thomas Rasmussen

    -

    Godt skrevet, Tom Jensen. Jeg kan i øvrigt fortælle, at jeg selv er cand.mag i noget gammelt sprog og grammatik. Har pudsigt nok altid fået skudt i skoen, at jeg var “nørd”. Nørd???!!! Fordi jeg er ekspert i et fag. Er læger mon også nørder. Eller mekanikere. Jeg har aldrig hørt den slags fra mine venner i Tyskland eller Italien. Her betyder faglighed noget, og det viser, at på det område er vi et europæisk u-land.

  15. Af Niels Peter Lemche

    -

    TJ, et lille bidrag i filtret

  16. Af Birger Nielsen

    -

    Tværfaglige emner og fordybelse i disse kan være både nyttige og relevante lige fra 3. kl. til 3.g,
    når blot den nødvendige faglige insigt og de rette redskaber først er til stede og indøvet.
    Tværfagligt arbejde er altså en både svær og krævende disciplin.
    Problemet i folkeskolen er ofte, at de faglige betingelser for dette “projektarbejde” ikke er tilstrækkelige hos hverken elever eller lærere. Det bliver ofte en tidsslugende “sovepude”, som generelt giver for lidt udbytte især for de svageste elever. Disse har langt mere behov for en mere konkret faglig indlæring. (Gentagelse).

  17. Af Flemming Lau

    -

    Man skal vel kravle før man kan gå! Når man som lærer skal tænke tværfagligt, er det vel på sin plads at at spørge hvorvidt de selv besidder grundliggende praktiske færdigheder i skolens kreative fag, som husgerning og skolehaver, anatomi og idræt, træ og metal sløjd, skole komedier, billedkunst og musik, EDB, maskinskrivning og privat økonomi…..?
    For hvordan skal en lærer ellers kunne navigere frem og tilbage mellem teori og praksis til gavn for eleverne…?

    Hvordan er standarden så generelt, må spørge! Hvis vi tager udgangspunkt i den sidste af utallige skolereformer, så lad os se lærerens pligt til at kunne få elevernes puls op i indenfor 3 minutter i løbet af en lektion. Det kniber det alvorligt med at have fantasi og disciplin til,

    Det er fint med samarbejde og tværfaglighed, men først når grundlæggende viden færdigheder og holdninger er på plads.. intro forløb i projekt metodik bør først lægges i sjette klasses forårs semester når pensum er nået! Ellers har vi den med “hvad syntes du selv!” Det betyder naturligvis ikke at man i starten af et skoleår, kan have et lettere “ryste sammen og oplevelses forløb”

  18. Af Jakob Schmidt-Rasmussn

    -

    Tværfaglighed forudsætter faglighed.

    Jeg er en meget stor tilhænger af tværfaglighed, og i mange tilfælde også af gruppearbejde; men det nytter ikke noget, at man forsøger at bygge taget, før fundamentet er støbt!

    Som minimum skal eleverne og de studerende være god til at læse og regne, før tværfaglighed for alvor giver mening; men alt for mange forlader gymnasiet, uden at være i stand til at læse og skrive på et rimeligt niveau!

    Danske akademikere og undervisere bilder sig ofte ind, at de er verdens dygtigste og at resten af verdens akademikere og undervisere burde lære af dem.

    Men, det er de ikke!

    Danske akademikere er ikke dygtige nok til, at blive ansat i EU, der foretrækker deres udenlandske kolleger!

    De danske Djøf’ere viste deres inkompetence i forbindelse med skandalen i Skat – så vi svigter åbenbart de dygtigste, der ikke er nær så dygtige, som de selv bilder sig ind.

    Men vi svigter også de svageste elever, der end ikke lærer at læse, skrive og regne på blot et nogenlunde rimeligt niveau.

    Løkkes sommerskole viste, hvordan undervisningen kan forbedres; mindre gøgl, dygtige lærere med fokus på fagligheden, og ikke mindst; motiverede elever, der forstår, hvor vigtigt det er for dem selv, at de lærer noget, og som har respekt for lærerne, fordi lærerne er fagligt kompetente.

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    Men FLEMMING LAU, du kan jo bare studere teologi. Der læser du filologi, historie og filosofi. Mere tværfagligt kan det ikke blive inden for de klassiske fag.

  20. Af Flemming Lau

    -

    Niels Lemche.
    Mig og så akademik…? Det har jeg slet ikke hjerne til. Jeg har prøvet at spille slagter skal, med nogle af sådanne “sjovere” og oven i købet hvor de sad med ryggen til. Efter 5 minutter vidste man ikke om man skulle le eller græde. Jeg har også mødt millitær historikere, der på stående fod, kunne fortælle om en begivenhed, ligegyldigt hvilken dato der blev spurgt om i et mere end 2000 års forløb. Hvis jeg bare må have mine 4 tdr land og min tablet, så jeg kan følge lidt med, så er jeg tilfreds!

  21. Af Flemming Lau

    -

    Skak!

  22. Af Niels Peter Lemche

    -

    og mat!

  23. Af Flemming Lau

    -

    Wilco over and out!

  24. Af jette Ammar Kristoffersen

    -

    Kære Tom Jensen, her blander du virkelig æbler og pærer.
    Tværgående styring – som nævnt frygtelig mange gange i strukturkommissionens betænkning har ikke noget at gøre med egentlig tværfaglighed og er ydermere ikke en modsætning til faglighed. Strukturkommissionens mål var i høj grad at styrke prioritering på tværs og fagligheden, herunder ensartetheden, men mest af alt er organisatorisk Serup, der skulle øge effektiviteten, sikre styrkede kompetencer ifht komplekse områder pga klassisk udfordring hos mindre myndigheder, afdelinger etc, i fht varetagelse af komplekse opgaver uden for kerneopgaver er. Intentionerne fine, men ikke organiseringen og eksekveringen.
    Og tværfagligheden behandler du sort/hvidt og begrebet mishandles generelt. Giver mening som helhedsorienteret fx i fht udsat borger med mange sagsbehandlere eller om samarbejdet og prioriteringen mellem fagligheder, fx også nyskabende.

  25. Af kent Andersen

    -

    Niels Peter Lemche skriver:

    “Og da matematikopgaverne er skrevne på dansk, så er der allerede her tværfaglighed.”

    Det har intet med tværfaglighed at gøre. Matematik skal kommunikeres til eleverne på een-eller-anden måde. I folkeskolen er der intet andet valg end at undervise på dansk. Lovgivningen siger, at man skal undervise på dansk på universiteterne. Matematik ændres ikke af det sprog man kommunikerer matematik på.

  26. Af Niels Peter Lemche

    -

    KENT ANDERSEN, sikkert ikke; men for at kommunikere matematik til danske elever, bruges der dansk dertil. Jep, var det engelsksprogede elever, så ville det være engelsk, osv. Emnet, matematikken, ændres ikke, nej, men emnet lever ikke uden at kommunikeres ved hjælp af det valgte sprog.

    Og jo, der skal undervises på dansk på universiteterne; men det er i dag så sandelig også et krav, at der undervises på engelsk. Nogen gange er det gået så vidt, at vi var ved at være bange for, at man skulle glemme dansk som videnskabeligt sprog. Men på et universitet som Københavns har det været reglen, at når vi bevæger os ud i den skarpe ende af vores fag, bliver det i publikationer på udenlandsk og i reglen på engelsk.

    Jeg udgav min første bog på dansk. Det var en fejltagelse. Min kollega drillede mig altid med, at restoplaget var større end det antal, der blev trykt.

  27. Af lisebethian sørensen

    -

    “Af P Christensen – 21. juni 2017 7:34
    Til daglig MØDER FOLKET i mindre og mindre grad det offentlige når de har brug for det.
    Men den høje skatteopkrævning fortsætter naturligvis.”

    Jeg tror at du mener ,,# de møder mindre og mindre grad af eliten der kræver deres indtægt-selv om de tjente den første gang også, #

    Og der har du naturligvis ret..Alle pengene fra folket går til skattelettelser til top 10%, og især top 1%, og især top 010%.., og især virksomhedskattenedsættelser..Tidsløs sandhed.

    Det Danske demokrati kan beskrives som top 10% mod -90% uanset hvilken farve leder nu. Og det selvom det stadigvæk er bedre her end i andre lande mestendels..Kan S-DF ændre her, har de interesse i at ændre her? Resten drejer sig om overbevisning..

    Ps TJ, som altid i filteret..Og umuligt at få en kommentar igennem..

    “Af Niels Peter Lemche – 21. juni 2017 14:14
    Men FLEMMING LAU, du kan jo bare studere teologi. Der læser du filologi, historie og filosofi. Mere tværfagligt kan det ikke blive inden for de klassiske fag.”
    🙂

    Historien er skrevet af religiøse fanatikere, siden år nul plus..

    Mht. “Filologi” , der er sproglige forskelligheder grund til ikke så få misforståelse i menneskeheden over tid..Og jeg ser dens værdi som ligegyldigt. Selvom Sprog naturlig har indflydelse overalt vi gør og tænker..

    Filosofi er acceptabelt, hele vores samfund er opbygget på den frie tanke om værdier, og dens udvidelse over tid…Alle de bedste filosofiske værker har altid været ateistiske, og dens mest latterlige religiøse..Kun Kirkegaard kan over tid tages ind til diskussion som værdi her…..Religion føre os uabrudt tilbage mod afgrunden. Og ingen køber det religiøse nonsens i dag, selv når skrevet af den formidable kirkegaard..Som vi alle kan være stole af….

  28. Af kent Andersen

    -

    Bortset fra nogle humanistiske fag, så har dansk aldrig været et “videnskabeligt sprog” på universitetet. På naturvidenskab er det først og fremmest matematik, der er sproget.

    Universitetsbranchen er en international branche. Det er der desværre mange i Danmark, der nægter at erkende. For dem ER Danmark den akademiske verden. I udlandet er det langt de fleste steder reglen, at man ikke ansætter sine egne “akademiske børn” (sine egne PhD studerende). For at undgå degenerering og sikre, at man forbliver en del af den internationale branche. I Danmark er det nærmest omvendt: Det er stort set umuligt at få et job uden, at man kender nogen. Pinligt. Familieforetagender.

    Der er vel 4-8 universiteter i Danmark (afhængig af den valgte definition). Der er tusindvis af universiteter i hele verden. Alligevel er internationale sammenligninger næsten ikke-eksisterende i debatter om universiteterne i Danmark. Du skriver:

    “Nogen gange er det gået så vidt, at vi var ved at være bange for, at man skulle glemme dansk som videnskabeligt sprog”.

    Er tysk et “videnskabeligt” sprog i Tyskland? Hvad er det “videnskabelige sprog” i Tyskland og Holland? Disse overvejelse indvier du os ikke i i dine betragtninger. Til trods for at universitetsbranchen er en international branche. Er det tilfældigt?

    Naturligvis sælger din bog meget lidt: Et snævert akademisk område begrænset til lille Danmark.

  29. Af Kent Andersen

    -

    Jeg glemte at skrive, at ovenstående indlæg af mig var en kommentar
    til indlægget af NIELS PETER LEMCHE:-)

  30. Af J. F.

    -

    N. P. Lemche – I folkeskolen er tværfaglighed lige med det, du kalder sammenblanding.

  31. Af Niels Peter Lemche

    -

    KENT ANDERSEN, Ærgerligt at dine ellers udmærkede bemærkninger ender i det sædvanlige personfnidder. Kan du ikke bedre?

    Jeg sagde min første bog, som jeg udgav som 27-årig i 1972. Der er kommet mange til, de fleste på engelsk. Den, der størst opmærksomhed kom på engelsk i 1988 på et engelsk, og blev genoptrykt adskillige gange. For to år siden kom den en “corner stone” serie hos Bloomsberry. Jeg hører også til den lille skare, der ikke behøver at bede om penge til mine udgivelser. De amerikanske forlag har det med at stille sig op i kø, når de hører, at der er noget på vej.

    Og det med det lille felt har jeg hørt mange gange. Jo, i Danmark, men i især i USA er det kæmpestort. Deres national meetings i området har i reglen op mod 10.000 deltagere.

    Jeg tvivler på din definition af matematik som sproget på naturvidenskab. Det ville jo betyde, at alt, hvad der blev udskrevet, var i matematiske formler og symboler. Bare du tryller et lille “og”, og jeg er da ligeglad, hvilket sprog du vælger, så er du i en form for tværfaglighed med et andet felt, i dette tilfælde sikkert lingvistikken. Men jeg skal ved lejlighed spørge min kollegas datter herom. Hun fik for ikke så længe siden sin ph.d.-grad i matematik.

    Men jeg er enig i din vurdering af universitetsbranchen — kalder du den. Jeg er ikke vandt til den terminologi, men OK, enig. Du lægger op til, at der kun er et mindretal af de danske universiteter, der er virkelig internationale. Også enig. Det er vel egentlig først og fremmest Københavns Universitet, Aaurhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, og måske Copenhagen Business School. Odense (SYDAN) og Ålborg er jeg ikke sikre på. Men det er mindre vigtigt.

  32. Af Kent Andersen

    -

    NIELS PETER LEMCHE : Der er vidst intet personligt i mit indlæg til dig. Med alt det du skriver er dit cv skulle du vel nemt nok kunne brænde forbi international konkurrence.

  33. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kent Andersen, det har jeg da også gjort. Jeg går ud fra, at din arbejdsplads er på Aarhus Universitet. Der havde jeg også mine måske bedste år.

    I virkeligheden er vi næppe særlig uenige. Du ville jo måske bløde op og fremhæve, at det TomJensen kalder samarbejde ikke er identisk med den brug af hjælpefag, som jeg lagde op til. Dansk eller et hvilket som helst sprog er i sin sammenhæng et hjælpefag til alle andre, hvor det ikke selv står i centrum af den videnskabelige diskurs.

    Jeg husker fortællinger fra min ungdom, fortalt af matematikstgudenrende om deres professor, som engang ikke var kommet til timen. De fandt ham på Vibenhus Rundel (før det blev et lyskryds) cirklende rundt om rundt på sin cykel i gang med alle mulige beregninger i hovedet af flowet ind og ud. Han forelæste ved at komme ind ad døren i den ene side, skrive formler på tavler under hele timen, hvorefter han var nået døren på den anden side, da timen var slut. .Men selv han har, som alle matematikere siden Euclid, måttet betjene sig af et medie, som de qua deres uddannelse og talent ikke selv er herre over, dvs. hvis love de ikke selv har konstrueret eller eftervist.

  34. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kent Andersen, desværre røg svaret til dig i filtret; men intet provokerende i det, blot at vi begge nok var ivrige efter at sætte tingene på spidsen. Men det havde givetvis været et emne for mit “frokostbord” i Stakladen ” tilbage i 1980erne.

  35. Af Torben Kjær Andersen

    -

    Skattevæsenet var også i kommunalt regi udsat for massiv kritik, blandt andet fra rigsrevisionen. Og også i kommunerne haltede inddrivningen gevaldigt; før strukturreformen var der en manko på 25 mia.

  36. Af Niels Peter Lemche

    -

    TORBEN KJÆR ANDERSEN, hvad har dit indlæg med tværfaglighed at gøre? Skrivekløe?

  37. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Tværfaglighed skal kunne være en berigelse til et andet emne eller fag – ikke en bekrigelse, så når vi ingen vegne; men desværre er mange så ‘fanatiske’, at det de har lært, det kan ikke fraviges eller tænkes anderledes.

    Og – så er der jo altid de mere indskrænkede, der slet ikke forstår noget – dårligt nok deres eget.

  38. Af Torben Kjær Andersen

    -

    Lemche, prøv at læse hele Tom Jensens skriv, før du lader din skrivekløe tage overhånd

  39. Af Flemming Jansen

    -

    Dejlig befriende læsning. Tom Jensen får præcist og stringent gjort op med årtiers totalt forfejlede pædagogisk tænkning, som har sit totalitære udspring i 1968-oprøret. Det har været dyrt i alle henséender. Dyrt for skatteyderne, dyrt for det faglige niveau i uddannelsessektoren og sidt, men måske allerværst: Dyrt for den videreformidling af vores kulturarv, som skal sikre sammenhængskraften i vores land.

  40. Af georg christensen

    -

    Tværfaglighed?. Et “ord” bare, som med ordet´s egen værdiskabning forsøger at illustrere værdi bedømmelsen af forskellige former for “arbejdsydelser”, uden forståelse for hinanden.

    Det har intet med tværfaglighed at gøre, når “værdi bedømmelsen”, af en arbejdsydelse bedømmes af “almægtige prædikanter af alle arter”, som ikke vil forstå hinanden.

    NB: Værdisætningen af “arbejdsydelses værdien”, bør ikke længere styres efter centralismens vilkårlighed, men nedefra alt efter enkelt individet´s evner, nedefra centraliseres. En udvidet folkeskole, med alle muligheder åbne, for alle. En 12 årig skolegang i ,og kun i “folkeskolen”, alle andre udelukkes fra samfundstilskud. 9 år for alle, hvorefter eleverne på 3 år, med den 9 årige grund uddannelse, får “viden om” videre uddannelsernes muligheder, uden økonomisk destruktiv tanke modeller, men videre uddannelse, i “fællesskabs modeller”. Efter 12 år ,er samfunds betalingen slut. Senest efter 12 år´s uddannelse burde al nødvendig “viden” være opnået, og valget taget. Karaktergivningen , styres af neutrale karaktergivere ,som tilgodeser enkelthedens videre udviklings muligheder, og som herefter sender “de egnede” videre gerne på samfundet´s bekostning. De ,som virkelig ønsker det ,skal også få muligheden., på deres særinteresse områder, uden økonomiske forstyrrelser. Om et “individ”, er super matematiker eller bare sprogkyndig historie kyndig, er ligegyldig . Hovedsagen er ,at enkelt “individet´s” evner udfordres, og ikke bare lander i en dyb “sump” , fyldt med TOMHED.

  41. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Tværfaglighed er en nødvendighed for at samfundet fungerer. I mit fag byggefagene er det en nødvendighed. Des bedre tværfagligheden virker i byggefagene, des bedre bygning får man. Sandsynligheden for, at byggeriet bliver færdigt til tiden og til den rigtige pris, er størst ved den gode tværfaglighed.

    Jeg begynder allerede at frygte for Skats 7 styrelser, som regeringen vil indføre snarest. Da Skat flyttede til Vestjylland begynde servicen allerede at blive værre. Ikke fordi de mennesker, der sad i Jylland ikke var venlige, de kunne bare ikke svare på de mest nødvendige spørgsmål. Sidste år da vi i firmaet havde et spørgsmål om nogle skatteforhold, så besvarede en ældre kvindelig medarbejder i KBH disse komplicerede spørgsmål.

    Jeg frygter for skat, når regeringen flytter alle styrelserner rundt omkring i landet. Det der sker er, at alle de kompetente og erfarne ældre medarbejdere bliver sendt på pension, så har vi de nye medarbejdere rundt omkring i landet som ikke har de nødvendige kompetencer. Ikke fordi de er dumme, de har bare ikke fuld indsigt i deres arbejde før end om flere år. Grunden til, at Skat ikke fungerer i dag, er at der er for få medarbejdere på visse sager, et elendigt IT system og usandsynlig dårlige topledere, der ikke følger med hvad der sker og ikke vil tage noget ansvar. Offentlige ledere er alt for ofte for høje i hatten overfor deres underordnede. Det giver et dårligt arbejdsklima. Offentlige ledere forvalter ikke deres penge, men vores penge. Derfor er de ligeglade. Se bare Skats øverste leder der fornyligt endelig og heldigvis blev afskediget. Han har ikke fulgt med i noget.

    Ydermere styres alt offentligt af evig forandringsledelse, som afstedkommer stor ustabilitet i det udførte arbejde. Når styremetoden er ved at blive færdigimplimenteret, så venter man ikke på at den når at virke, men griber til endnu en metode. Her er Folkeskolen ingen undtagelse.

    Lars Løkke Rasmussens evige lyst til forandring, har skadet det danske samfund og koster milliarder. Manden har stiftet disruptionsrådet med bl.andet en komiker, der vil sætte ild til indianske bopladser hvert 7. år. Det svarer meget godt til hvad Løkke laver, hvert 7. år.

Kommentarer er lukket.