Vi har fået et redskab mellem hænderne, hvis magt vi slet ikke kan håndtere

Af Tom Jensen 12

Jeg er ked af at måtte sige det på sådan en solrig søndag i maj, men vi er ramt af en sygdom. En omsiggribende, eksponientielt voksende lidelse. En epidemi, hvis omfang man nok over de senere år har talt og skrevet om, men hvis konsekvenser for os mennesker og vores indbyrdes omgangsformer og sociale liv vi alligevel først er begyndt at fatte en flig af.

Jeg skrev selv om fænomenet tilbage i 2013 i en klumme med overskriften ”Smartphone-junkie”, for også jeg selv er for længst indhentet af sygdommen, jeg er formentlig endda en af de middelsvært ramte, som ganske enkelt ikke længere er i stand til at kontrollere min brug af elektroniske devices. Jeg junker dem overalt. Morgen, middag, aften, nat, hvis jeg pludselig vågner, de er det første, jeg ser på, når de vækker mig, de er det sidste, jeg ser på, inden jeg sover, jeg tager mig selv i at benytte dem under middage, mens andre taler til mig, mens jeg selv taler til andre, mens jeg sidder i møder, mens jeg går, cykler og ja, hver evig eneste gang jeg kører i tog.

De er mine Iphones (jeg har to) og min tablet, og de tilbyder mig døgnet rundt at agere i andre virkeligheder end den, jeg fysisk befinder mig i, og det er en fantastisk frisætning og en forfærdelig forbandelse. I min klumme fra 2013 gav jeg fem råd til, hvordan man mon kunne vriste sig fri af et truende misbrug, og jeg lovede at vende tilbage til læserne med en rapport fra afvænningsklinikken, når jeg havde gennemlevet min egen lille digitale kolde tyrker, men jeg gjorde det aldrig. Afvænnede mig. Eller vendte tilbage til læserne. For der var ikke andet at fortælle, end at jeg var for hver måned, der var gået, var mere junkie end nogensinde før.

Den ringest tænkelige trøst i den forbindelse er, at jeg er alt andet end alene.

Det er konfirmationssæson, og restauratøren Bo Bonde Wulff er en mand, der kommer rundt til mange af dem. Han har undervejs registreret en fortvivlende tendens, som han i denne uge fortalte om først i et opslag på Facebook – og sidenhen i en hel stribe medier.

Han kunne fortælle, at danskerne ikke længere synes at gide tale og hygge sig med hinanden, når de mødes til fest. I stedet stirrer de indadvendt på deres medbragte smartphones eller tablets, de spiller spil eller er på Facebook eller Snapchat, endog midt under sange og taler. Bo Bonde Wulff refererede derefter fra en specifik konfirmation, hvor der var 55 deltagende gæster. Men tre gange undervejs i festen var der kun fire gæster til stede i lokalet, hvoraf to var konfirmandens forældre. Resten var anderswo engagiert, mange med deres devices.

Det siger sig selv, at når det er kommet dertil, er der ikke længere tale om et forbipasserende fænomen, der kan verfes væk med et ironisk smil og en kvik bemærkning om menneskelig dårskab. Der er tale om en egentlig sygdom. Med potentielt set alvorlige konsekvenser. Vi har fået et redskab mellem hænderne, hvis magt over os vi slet ikke kan håndtere. Vi har fået adgang til en teknologi, der for hvert af de fantastiske kvantespring, det har bibragt det moderne menneskeliv, indeholder en tilsvarende omkostning. En sort side. En forbandelse.

Det er en sygdom, der for hvert menneskeligt netværk, den opbygger, isolerer mennesker endnu mere fra hinanden. Det er en sygdom, som for hvert gennembrud den skaber i adgangen til oplysning og viden, koster endnu mere i manglende attention span og indlæringsevne. Det er en sygdom, som lokker med at kunne ophæve tid, rum og afstande, men tilsvarende æder af menneskelig empati og evnen til at se vores næste.

Og det mærkes. Også ved andre lejligheder end grusomme konfirmationer, hvor den forventningsfulde teenagehovedperson må se gæsterne synke bort i det blå lys fra skærmene på den store dag, hvis da ikke han eller hun selv for længst er sunket med. Skolefolk fortæller, at i disse år begynder Ipad-generationen i de små klasser i folkeskolen. Det er børn, der i langt større omfang end nogensinde før møder op med manglende sociale færdigheder, dårlig motorik, ringe koncentrationsevne og fravær af empati, fordi de har tilbragt en uforholdsmæssig stor del af deres tidlige barndom i ensom, fragmenteret leg via skærme.

Firstmoverne, som det hedder på moderne dansk, de digitale firstmovere er for længst begyndt at fatte, hvad der er ved at ske med os. Blandt de teknologiske frontløbere i Silicon Valley er det tilsyneladende i stigende grad kommet på mode at sende børnene i særlige skoler, hvor man ikke bruger digitale remedier, men hvor indlæringen er gammeldags analog. Som en tidligt ordineret kur mod den sygdom, der så tydeligt hærger.

For nogle af os er det måske for sent. Vi er junkies til vi dør. Slaver af skærmene, som styrer os mere, end vi styrer dem. Jeg skal denne gang undlade at komme med dårlige råd, jeg alligevel ikke selv er i stand til at følge. Er alt håb da ude? Well…som et sidste, desperat forslag kunne man måske forsøge at skamme sig selv ud ved dagligt at finde det lille punkt i erindringen, der gør én selv mest flov over misbruget. For mit eget vedkommende var det en dag for nogle år siden, da jeg stod bøjet over smartphonen i mit køkken og pludselig fik en SMS. Den var fra min søn. Han skrev: ”Gider du ikke godt kigge op fra den skærm, far!”.

Sønnike sad i en sofa i det samme lokale, hvor jeg befandt mig. Sofaen stod tre meter væk.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

12 kommentarer RSS

  1. Af Flemming Lau

    -

    Tom Jensen, tak for din ærlighed. De fleste har vist desværre alle en rem af huden, nyhedsjunkeri, fjæsbooks spejlinger og tunnelsyn! Der syntes at være en omsiggribende frygt for fraværet af enhver form for “stimulans ” i dagens Danmark. Planløshed er spildtid, tid til at signalere åbenhed og dermed mulighed for nærhed, vil blot blive misbrugt og koster derudover nok også på bundlinjen.

    Fuuush,…! Det var livet do! Tid til omtanke og samvær er en overflødig luxus. Den tid får jeg når jeg bliver gammel. Så kan jeg knus elske plejecentrets udlånte robot.

  2. Af Flemming Lau

    -

    Koks i filteret!

  3. Af Kasper Saugmann

    -

    Kan varmt anbefale dette klip med Simon Sinek:

    https://www.youtube.com/watch?v=lU3R0ot18bg

  4. Af Gerald wiltek

    -

    Jeg smed mit fjernsyn ud. Mange aar siden.
    Det er nok noget af det samme vi er noedt til at goer med telefon og computeter.

  5. Af Maria Due

    -

    “Kan varmt anbefale dette klip med Simon Sinek:

    https://www.youtube.com/watch?v=lU3R0ot18bg

    Det kan jeg også, selv om jeg har været kløgtig nok til fra starten at nægte mig selv at gå på facebook og at købe en smartphone. For en person med mine fag og interesser er nettet immervæk en enorm, daglig fristelse.

  6. Af Maria Due

    -

    Jeg har ikke haft fjernsyn siden midten af nullerne og savner det kun nytårsdag. Det gik faktisk utrolig nemt at undvære fjernsynet, det føltes som at have fået en ferie forærende.

  7. Af Patrick Hickey

    -

    Principielt er jeg helt enig med forfatteren til dette skriv.
    Men undrer mig til gengæld såre over at man som professionel kommunikator nævner at han har TO Iphones.
    Hans belastning af sig selv, sit stressniveau og dagligdag besværes jo i den grad af at han tilsyneladende (et gæt) har både en telefon til sit privatnummer og en til sit arbejds ditto.
    I dag i anno 2017, er der faktisk efterhånden en række telefonproducenter der laver Smartphones med TO simkort, og ZERO argumenter for at håndtere 2 telefoner fordi mange har to numre. Med mindre man er gadgetfreak med trang til vise sit grej frem og signalere at “se mine 2 foner” til omkring vel 10-12.000 kr. Så vigtig er jeg.
    Hvis han og jeg mødtes til en arbejdsgrupper, ville noget af det første vi gjorde at smide vore foner på bordet, slå lyd fra og vende skærmen ned. Herefter ville skribent måske lige “måle” mig på sin vigtigheden… “Ak, sølle fyr – KUN én smartphone og det endda “Kineser”.
    Og han har da ret i at jeg KUN har én smartphone, en fon, som af teknik verden er anerkendt som er teknisk vidunder OG MED 2 SIMKORT.
    Så han har langt overtrumfet mig med grej til 10-12 tusinde over min 2600 Kr. (FYI: Oneplus2). Vi er 4 medarbejdere der haft en sådan model i over halvandet år og skal nu ikke længere slæbe rundt på 2, opdatere 2, oplade 2 osv.
    Så kære skribent, drop statusræset og hop ind i 2017 og sænk samtidig dit stressniveau?

  8. Af Svend Hansen

    -

    Tom Jensen nedfælder disse tre indlysende sandheder:
    1. ”Det er en sygdom, der for hvert menneskeligt netværk, den opbygger, isolerer mennesker endnu mere fra hinanden.
    2. Det er en sygdom, som for hvert gennembrud den skaber i adgangen til oplysning og viden, koster endnu mere i manglende attention span og indlæringsevne.
    3. Det er en sygdom, som lokker med at kunne ophæve tid, rum og afstande, men tilsvarende æder af menneskelig empati og evnen til at se vores næste.”

    Jeg vil så tilføje at den negative del af globalismen og stordrift af mennesker, er i direkte sammenhæng med ovenstående.

  9. Af Svend Hansen

    -

    Tom Jensen udtrykker tre indlysende sandheder:
    1. ”Det er en sygdom, der for hvert menneskeligt netværk, den opbygger, isolerer mennesker endnu mere fra hinanden.
    2. Det er en sygdom, som for hvert gennembrud den skaber i adgangen til oplysning og viden, koster endnu mere i manglende attention span og indlæringsevne.
    3. Det er en sygdom, som lokker med at kunne ophæve tid, rum og afstande, men tilsvarende æder af menneskelig empati og evnen til at se vores næste.”

    Jeg vil så tilføje at den negative del af globalismen og stordrift af mennesker, er i direkte sammenhæng med ovenstående.

  10. Af Svend Hansen

    -

    Beklager de to næsten ens kommentarer og anmoder om at den ene slettes for god ordens skyld 🙂
    Det ville dog være fint hvis man havde en mulighed for at se med det samme om man var filtreret fra eller bare skal prøve igen.
    M.v.h. Svend

  11. Af Hul igennem?

    -

    -Køb en telefon mere. Næ køb to! Tre!! Få skype på dit wc-
    Kan dit køleskab sige bip? Kan du ikke køre til grillbaren uden at have gpsen tændt?
    Sporingsenhed på din røv? Så ikke du glemmer den. Twiller? Faecesbook?

    Arh få jer dog et menneskeliv.
    Mennesket er født helt uden det gøgl, og uden burka, med klit og forhud, i sociale enheder på en ca 30 til 90 mennesker. Det er livet. Skid på alt det andet: det er der kun for at stjæle penge og opmærksomhed fra dig..

  12. Af Jørgen Prenslev

    -

    God skrevet Tom Jensen

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info