I stedet for oplyst borger er man endt som algoritmens sløve slave

Af Tom Jensen 20

Der har aldrig været mere offentlig samtale. Der har aldrig været flere, der snakker. Den såkaldt ”snakkende klasse” synes efterhånden at være den mindst snakkende del af befolkningen, mens det såkaldt ”tavse flertal” via de sociale medier aldrig har råbt og skreget højere og mere gennemslagskraftigt end nu.

Netop derfor er det lidt svært at blive klog på, hvad ”den offentlige samtale” dybest set er blevet for en størrelse. I dagens Berlingske forsøger den amerikanske journalist og kommentator Anne Applebaum ikke desto mindre at bruge begrebet som afsæt til en bekymring for demokratiets tilstand. Hendes pointe er, at med de traditionelle mediers deroute risikerer den offentlige samtale at forstumme. Og hun har en pointe.

Hvor de klassiske medier gennem århundreder har spillet en afgørende rolle som formidlere af en bred og mangesidet samfundsdebat, er den gode gamle ”offentlighed” gået i opløsning. Atomiseret til bobler eller ekkokamre, hvor vi alle i stedet for at være samfundsborgere, der opsøger viden for at blive klogere og mere oplyste, er reduceret til en slags hjælpeløse informations-fæ, der ikke engang kan blive enige om, hvad der helt konkret er sket i den faktiske virkelighed.

Fæ, der i stedet for ny indsigt og nye erkendelser lader sig nøje med den viden, der afgrænses af, hvad man selv tidligere har søgt, opsøgt eller interesseret sig for. Eller som ens venner har valgt at dele med én.

I stedet for en oplyst borger er man endt som algoritmens sløve slave. Tro mig, jeg er selv meget aktiv på Facebook og Twitter og ved til en forskel nogenlunde, hvad jeg skriver om her. Man driver med. Til sidst danser man intellektuel kinddans med sit eget spejlbillede, og mindre gloriøst bliver det vel næppe.

Der har aldrig været mere offentlig samtale. Og derfor tager Anne Applebaum på den anden side også blodigt fejl. Nedbrydningen af de gamle informationsmonopoler er på mange måder demokratiet, når det er smukkest. Netop fordi det gode, gamle, veltjente tavse flertal pludselig ikke blot får mæle, men ganske enkelt sætter sig på samtalen.

Så kan vi lære det, os der engang havde magten til at definere, hvad man talte om. Det har ingen medier mere. Det er principielt set et gode, ikke et onde. Brug to minutter på at skrive et effektfuldt opslag på Facebook, og du kan på et øjeblik have taget megafonen ud af munden på de professionelle kommunikatører, som engang selv styrede i hvilket omfang de ville lukke andre ind i den offentlige samtale, de kontrollerede.

På et tidspunkt spurgte jeg på Facebook og Twitter, om der egentlig nogensinde var nogen, der var blevet egentlig klogere ud af at deltage i debatten her, eller om det hele udelukkende er blevet til selv- og hinanden-bekræftelse i ekkokamrene. Resultatet var et væld af kommentarer fra folk, der gjorde opmærksom på, at de sociale medier for dem var berigende som intet før det, at meningerne netop brydes på en måde, der gør én klogere. At den offentlige samtale aldeles ikke var forstummet, men blot forvandlet til en himmelsk, demokratisk kakafoni.

Det er en opfattelse, jeg på mange måder deler. Den digitale revolution inden for kommunikation og medier er en hidtil uset demokratisk berigelse. Alle har en stemme. Alle kan bruge den. Ind i mellem lyder stemmen noget grimt skurrende – tænk bare på Carsten Jensen, når han begår den fejl at give den som diabolsk debattør i stedet for fremragende forfatter.

Men der er omvendt en grund til, at jeg har valgt at investere mit samlede, professionelle arbejdsliv i de klassiske mediers tjeneste. Fordi de – vi – kan noget, de sociale medier ikke kan. Det gælder både de gammelkendte aviser og nye digitale medier. Eller begge dele, som f.eks. Berlingske. Der både er en klassisk avis og et digitalt medie.

Jeg synes opgaven er vigtig. For jer. Læserne. Brugerne.

Det skriver jeg ikke for at trænge mig på. Tværtimod. Det skriver jeg for at invitere jer ind. For det er præcis det, klassiske medier også kan, samtidig med at vi indarbejder den nyeste teknologi og gør brug af data og personalisering og alt det, der er kendetegnende for den digitale revolution.

De klassiske medier frembringer oplysning, viden, information, afdækning, nyheder, afsløringer, indsigt, analyse, fortællinger, meninger, pointer og erkendelser, som ikke alene er resultatet af algoritmernes tilfældige valg eller vennernes akkumulerede delinger. Som ikke tegner en verden af i morgen, der bygger én til én på din søgehistorik af i går.

De klassiske medier tilbyder på én og samme tid dig at blive selvvalgt klogere – eller måske selvvalgt forbandet irriteret, eller undertiden begge dele – samtidig med at du formentlig undervejs falder over visdom, indsigter og dumheder, du aldrig havde drømt om at opsøge selv, og som aldrig ville være dukket op i dit feed baseret på din egen søgehistorik og dine venners lunefuldheder.

Det er magien ved de klassiske medier. Man kan sagtens vælge at fravælge dem og bare drive med. Men måske gør man klogt i at overveje, hvad det i givet fald er, man rent faktisk snyder sig selv for. Og hvad det gør ved demokratiet, hvis vi alle blot driver med.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

20 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Det helt store problem ved klassiske medier er vel, at de blot er en del af det politisk korrekte magthaver segment – og netop derfor tager almenheden afstand fra klassiske medier. Det hele minder vel lidt for meget om Joseph Goebbels enøjede propaganda maskine 🙁

  2. Af Taletidskort Lycamobile

    -

    Tja….måske en dødskamp…for folk som der mener at de er klogere, bare fordi de skriver aaaalt for lange artikler ?

  3. Af Daniel Thompson

    -

    Spændende diskussion! I øvrigt: http://foreignpolicy.com/2016/11/10/the-dance-of-the-dunces-trump-clinton-election-republican-democrat/

  4. Af Dan Andersen

    -

    Det gik hurtigt med nazikortet. Hvornår kommer “kulturberigerne” og “muslimske horder”?

  5. Af Mogens Rasmussen

    -

    Tom Jensen er faktisk helt enig med dig men ….du må spørge dig selv om hvorfor har så mange af os fravalgt de “gamle” medier som faktisk er med på det elektroniske m.v. men man har svigtet det journalistiske. Et enkelt eksempel hvorfor har EU ikke sikret de ydre grænser? Når man forfølger enkelte politikere i DK for småting, men undlader at stille spørgsmål til de vigtigste årsager til problemerne i landet og især i Europa kan man ikke forlange at folk skal betale for dårlig journalistik. Prøv at se Ekstrabladet eller Se og Hør og jeg tror at mange er enig med mig i, at det faktisk tegner de fleste mediers niveau inkl. DR.

  6. Af N. Jensen

    -

    Et desperat nødsskig fra et massemedie som ikke længere er i stand til at kontrollere nyhedsstrømmen.

    Who cares ?

  7. Af Poul Tranberg

    -

    Anne Applebaum er altid god at blive klog på. Og – generelt – også Tom Jensen.
    Men i denne artikel er Tom Jensen alt for sort – hvid: klassiske medier vs. facebook m.fl.
    Det segment af befolkningen, som tidligere læste de klassiske medier (plus også den gang: kritisk brugte egne og andre kilder) har jo blot fået ekstra tilgang til andre kilder i form af facebook m.fl samt, måske primært, internettet, kritisk anvendt. Dertil har de fået en meget lettere tilgang til selv at kommentere i de samme medier. Ser man bort fra “trolde” og “kommentator-psykopater”, så er demokratiets meningsdannende, aktive deltagere altså mangedoblet i dag. Det burde være et styrkelse af den demokratiske proces. Problemet er dog tilsyneladende, at den gamle “garde” endnu ikke har indstillet sig på, at tage disse mange, nye meningsdannere alvorligt. Tit får man indtryk af, at seriøse kommentarer i de gamle medier blot anvendes som en trykventil. Man får jo i praksis ALDRIG et svar fra journalisten/den professionelle blogger. De er jo allerede i gang med den næste artikel. Eller også forsvinder de seriøse kommentarer i kakafonien fra de omtalte trolde og kommentator-psykopater.
    Løsning: 1. Tom Jensen, Uffe, …. – så svar dog, bare en gang imellem. Jeg tror, at i dermed kan være med til at løfte kommentarsporet – som jo alt for ofte ender som den rene skraldespand. 2. Stop meget mere effektivt troldene og psykopaterne, så mange flere seriøse læsere vil følge debatten.
    Venligst.

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt al ære og respekt for Berlingske blogs, hvor folk trods alt kan give deres mening til kende. MEN jeg savner også stærkt, at blogejer selv følger lidt med på sin blog og – bare af og til – giver en kommentar. Problemet er formentlig, at blogs bare er en indtægtskilde, og blogejer egentlig er ret ligeglad med bloggen. Problemet kan meget let løses, ved at vælge bloggere udenfor den indspiste politisk korrekte loge, MEN det er formentlig ingen i mainstream media interesseret i. Hvilken rædselsfuld tanke at få bloggere der kører deres helt eget ytringsfriheds show, og debatterer med almuen – ren anarki !

    PS: I øvrigt vil en aktiv blogejer selvsagt også sætte en stopper for diverse “klaphatte” på bloggen og dreje bloggen i retning af en seriøs debat 🙂

  9. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Tom Jensen

    Jeg deler ikke din kritik af Anne Applebaum. Hun er både en skarp journalist og forfatter, og hun har ret i sin bekymring.

    “De klassiske medier frembringer oplysning, viden, information, afdækning, nyheder, afsløringer, indsigt, analyse, fortællinger, meninger, pointer og erkendelser, som ikke alene er resultatet af algoritmernes tilfældige valg eller vennernes akkumulerede delinger. Som ikke tegner en verden af i morgen, der bygger én til én på din søgehistorik af i går.”

    Med Donald Trumps påstande på twitter om ‘fake news’ hver gang de etablerede medier dokumenterer hans mange løgne er der god grund til at stoppe op og tænke sig om – som Anne Applebaum gør.

    At der på internetdebatter nu er mulighed for at skrive “fuck muslimer” eller “Lars Løkke er en landsforræder” behøver du ikke at glæde dig over, og det er da heller en ’sikkerhedsventil’ for det tavse flertal, men derimod en mulighed for et, lille frustreret mindretal for at blive hørt.

  10. Af Svend Jensen

    -

    Opad siden i den historie er vel, at den kollektive bevidsthed styrkes. Den elektroniske kommunikation er yderst fleksibel. Den kan være én-til-mange, mange-til-én, én-til-én og mange-til-mange; alle der gider kan være med på en kigger. Den ‘gammeldags’ trykte presse har fået en konkurrent, som speeder al kommunikation op – og det er det.
    Den menneskelige hjerne kan rumme utrolig mange Gigabytes af information. Kunsten består i at eliminere den viden, som er overflødig for dig. Filtreringen er den enkeltes ansvar og det burde egentlig være skolernes opgave at uddanne eleverne til at opbygge elevernes egne søgealgoritmer samt forstærke deres kritiske sans.
    Vi træder nu ind i “Den kollektive bevidsthed”s tidsalder, betinget af internettets tilstedeværelse.

  11. Af Kent Andersen

    -

    Kære Tom Jensen,

    Det lyder overhovedet ikke til, at du forstår, hvad problemstillingen med “den snakkende klasse” er for noget. En manglende forståelse, der er ekstremt sigende! Ingen virkelighedssans! En tilgangsvinkel, hvor det antages, at det verdensbillede “den snakkende klasse” kommer med, er det matematisk korrekte. Tom Jensen skriver:

    “De klassiske medier frembringer oplysning, viden, information, afdækning, nyheder, afsløringer, indsigt, analyse, fortællinger, meninger, pointer og erkendelser.”

    Der står ikke, at de klassiske medier PRØVER at frembringe… Nej. Det kan der ikke stille spørgsmålstegn ved. Det må vi forstå er et matematisk faktum.

    Årsagen til, at jeg i høj grad flygter fra “de klassiske medier er NETOP, at de ikke frembringer alt der påstås de leverer. Den viden, der lægges på bordet, er ikke den relevante. Den information man skal bruge er der ikke. De “nyheder” og “afsløringer” der gives er ligegyldige og overfladiske. Man kalder noget en “analyse”, der sjældent er andet end en snak og en meningsmåling. Fortællinger, pointer, erkendelser og meninger om bedøvende ligegyldige emner, der aldrig fanger noget essentielt.

    De “klassiske medier” reflekterer tydeligt hvem det er, der administrerer dem: Journalister og kommunikationsfolk. Det er der principielt set ikke noget i vejen med. Problemet er, at de ikke har selverkendelse nok til at forstå, at der er andre måder, at se verden på. Perfekt illustreret ved den sætning skrevet af Tom Jensen som jeg gengav ovenfor. Ikke alle betragter de samme emner som værende de samfundsessentielle. Med en sådan tilgang fortæller “den snakkende klasse” implicit, hvad de mener om alle andres verdenssyn: Indiskutabelt forkert. Sid stille i sofaen, læs og lyt til eksperterne, der kan fortælle dig, hvad verden går ud på.

  12. Af M.S. Carstens

    -

    Det er svært at få en nuanceret og seriøs debat, når mediet/blogholder? tilbageholder kommentarer, der ikke lige passer i deres meninger.
    Hvor ofte sker det ikke her på mediet, at borgere efterlyser en sendt kommentar?
    Jeg ville mene, at medier som modtager mediestøtte (skattebetale kroner) skulle forpligtes til, at bringe relevante kommentarer i deres åbne debatter. Gerne også, at en vis procentdel af debatterne netop skal være åbne.

    Og som andre også skriver her, så vil da også hjælpe, hvis blogholderen gider at svare folk, når de bruger tid på, at gå ind i debatten.

    Sidst ville det være ønskeligt, om politikkere der leverer blogs/debatoplæg blev forpligtet til at svare på spørgsmål. De er jo betalt ifm. af deres politikerløn og skylder faktisk folk svar på spørgsmål, som de selv lægger op til.

  13. Af Kim Sørensen

    -

    Det frustrerer mig voldsomt, at den almindelige borgers deltagelse i samfundsdebatten konsekvent skal fremstilles som uoplyst skrigeri. Ja, folk skriver nogle grimme ting på nettet og det er ikke altid lige konstruktivt. Men hvad fanden skal de ellers gøre?

    Jeg mindes ikke en eneste meningsdanner eller politiker for den sags skyld, der har anerkendt saglig kritik fra deres læsere. Men jeg kan derimod komme i tanke om utallige indlæg, kronikker og opslag, hvor “eliten” peger fingre af almindelige borgere, der skriver grimt eller ligefrem truende. Folk som David Trads, Zenia Stampe og Özlem Cekic har nærmest gjort det til en kunstart, der bærer en væsentlig del af deres “claim to fame”. Så hvad er det egentlig for et regnestykke, “eliten” overlader til den jævne dansker?
    Det er et ganske simpelt regnestykke. Hvis du bevæger dig ind i “elitens” ekkokammer med en saglig kritik, kommer du simpelthen ikke til orde. Men hvis du skriver noget virkeligt grimt, bliver du i det mindste hørt.

    Og det synes jeg sådan set er et stort problem. Politikerne er valgt til at repræsentere befolkningen og derfor skal de selvfølgelig ikke ignorere borgernes saglige kritik, til fordel for gensidigt rygklapperi med meningsfæller eller ligegyldige slåskampe med åbenlyse stråmænd. Mens mediernes opgave også er vigtig og endda støttet med mediestøtte til mange millioner. Derfor skal de selvfølgelig heller ikke køre store dele af befolkningen ud på et sidespor og lade “eliten” monopolisere opinionsstoffet.

    Så i stedet for at gentage den samme klagesang om hvor forfærdeligt det er, at pøblen blander sig i den offentlige debat og fravælger avisabonnementet. Hvornår ser vi så et indlæg fra Tom Jensens hånd, hvor han hædrer den indsigt og de fornuftige kommentarer, der trods alt også kommer fra hans læsere og de skatteydere, som er med til at betale hans løn?

  14. Af kent Andersen

    -

    Enig med M.S. Carstens. Hvor i alverden bliver mine kritiske, men stilfærdige kommentarer af? Det forstår jeg intet af.

  15. Af Jesper Lund

    -

    Jeg anvender slet ikke Facebook og Twitter. De er for tidskrævende for mig. Jeg har dog en konto på Facebook, hvor jeg primært er venner med mine gamle gymnasieklassekammerater. Student i 1973. Men jeg bliver så træt, når jeg modtager en besked at en f.eks. har lagt et nyt billede op.

    Så jeg får mine oplysninger fra de klassiske medier, bl.a. TV.

    Jeg debatterer så en del her på b.dk. Det er et udmærket sted, da jeg her møder synspunkter modsat mine egne.

    Fjern så det filter!

  16. Af Jesper Lund

    -

    Tilføjelse
    Jeg får også meget information ved søgning på internettet.

  17. Af Jan Petersen

    -

    Der er selvsagt masser af indlæg. ikke mindst på denne blog, der aldrig bliver vist. Selv en Berlingske chefredaktør skider grønt bare ved tanken om fri debat. Vel det mest nederdrægtige “angreb” et logestyret politisk korrekt “demokrati” overhovedet kan udsættes for. I så henseende er vel også Tom Jensen bare endt som – algoritmens sløve slave !

  18. Af Lis-beth Søren--sen

    -

    Twitter er et ypperligt medie og verdens bedste avis. Trixet er kun at følge de allermest saglige, interessante og slå ned på alle fakenews agiterer og følger via blokering. Derfor følger jeg kun 1000 efter 8 år og tillader kun ca. Samme følger men følger højst selv 10% af disse. Og fjerner ca. 30 om ugen af følgere også.især de jødiske hasbara trolde som følger mig uafbrudt…Livet er for kort til fakenews.

  19. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Twitter er et ypperligt medie og verdens bedste avis. Trixet er kun at følge de allermest saglige, interessante og slå ned på alle fakenews agiterer og følger via blokering. Derfor følger jeg kun 1000 efter 8 år og tillader kun ca. Samme følger men følger højst selv 10% af disse. Og fjerner ca. 30 om ugen af følgere også.især de jødiske hasbara trolde som følger mig o8uafbrudt…Livet er for kort til fakenews…

  20. Af Johanna Haas

    -

    Kom tilfældigt i dag ind på Berlingskes chefredaktørs faste klumme gennem Informations reference til Martin Krasniks leder i Weekendavisen. Og læste så et par af chefredaktør Tom Jensens klummer.
    I denne , hvor Berlingskes chefredaktør hylder de klassiske mediers fortrin og fortræffeligheder, skriver Tom Jensen så:
    “Alle har en stemme. Alle kan bruge den. Ind i mellem lyder stemmen noget grimt skurrende – tænk bare på Carsten Jensen, når han begår den fejl at give den som diabolsk debattør i stedet for fremragende forfatter”.

    I mine øren er det nu Tom Jensens egen stemme, der her skurrer ganske voldsomt.

    Chefredaktør Tom Jensen skriver tilsyneladende helst små, letbenede klummer “om det moderne liv”, som der står i introduktionsboksen.
    Måske evner Berlingskes chefredaktør ikke andet som sin faste skrivetjans på avisen – og fred være med det, der skal også være plads til små intetsigende causerier i et avislæser-liv.

    Men med udtalelser på tryk som den ovenfor citerede om Carsten Jensen løber chefredaktøren dog en risiko for, at man som gæste læser uvilkårligt tænker, at chefredaktørens intellekt simpelthen ikke rækker til at forstå Carsten Jensens globalt orienterede perspektiv.

Kommentarer er lukket.