Borgerløn – et angreb på al menneskelig værdighed

Af Tom Jensen 91

Det er muligvis tilfældigt, eller også er det ikke, at feberfantasien om borgerløn vendte tilbage cirka på samme tid som trompetbukserne som to ekkoer af 70erne, man ellers lige så dejligt havde glemt.

Men denne gang mener de det alvorligt, formentlig ikke med trompetbukserne, men derimod med borgerlønnen.

Herhjemme ønsker Alternativet at indføre borgerløn, uagtet at det som beskrevet i denne artikel i Berlingske mageligt kan andrage statskassen den nette sum af mindst 146 milliarder kroner årligt, og det er dog en slant.

Men det er blot ikke længere så alternativt, at det gør noget. I flere lande eksperimenteres der i fuld alvor med, at en grundydelse udbetales til alle voksne i samfundet uden modkrav. Og endnu flere steder vokser den politiske lystfølelse ved tanken om den gamle 70er-vision. Nogle kæder borgerlønnen sammen med robotterne: Når de kommer og udfører det arbejde, mennesker udfører i dag, må mennesket i stedet udstyres med en eksistenssikring i form af borgerløn.

I artiklen i Berlingske angives flere gode grunde til skepsis. Den ene er prisen; hvem skal mon betale? Ja, det skal dem, der orker at arbejde, selv om de ikke behøver. Få lige det samfundsregnskab til at hænge sammen. God fornøjelse.

En anden grund er risikoen for voksende uro og splittelse mellem dem, der betingelsesløst lever af andres værdiskabelse, og dem der trods alt skaber værdierne.

Man kan i den forbindelse med fordel skue mod samfund, hvor man i en vis skala har afprøvet modellen. Eksempelvis i Israel, hvor de ultraortodokse hverken behøver at arbejde eller aftjene værnepligt, men kan hellige sig livslange studier på det offentliges regning. Det er en praksis, der ikke er lige populær overalt uden for de ortodokse kredse, og så har jeg vist ikke sagt for meget.

På de sociale medier blev jeg tidligere i dag gjort opmærksom på en anden trafikulykke ved utopien om borgerløn: Den er ikke mulig at praktisere i en verden med blot marginalt åbne grænser.

Det ville betyde et uundgåeligt sammenbrud, økonomisk og socialt, hvis livet i Danmark indebar muligheden for livslang danderen for fællesskabets midler – uden modregning, hvis man trods alt gad foretage sig lidt.

Men alle disse gode, faktuelle indvendinger mod borgerlønnen er ikke desto mindre sekundære. Det vigtigste modargument er moralsk og eksistentielt.

For borgerløn ville være verdenshistoriens mest effektive redskab til at fratage mennesket al værdighed. Den sidste værdighed, ville nogen indvende, med tanke på at vi jo i forvejen alle er klienter i den store moderstat.

Alligevel ville borgerlønnen være en afgørende dehumanisering. En dekonstruktion af livets mening, simpelthen.

Jeg ved, Alternativets og andre borgerløns-utopisters analyse er anderledes. De anser den for frisættende. Hvis man under alle omstændigheder, og til evig tid, er sikret til livets opretholdelse, vil det udløse al tænkelig kreativitet, innovation, iværksætteri, kunstnerisk udfoldelse, kald det hvad du vil, netop fordi mennesket ikke længere vil være bundet af at skulle sikre sin egen overlevelse. Siger de.

Men det er jo netop en utopi. Et menneskeliv bliver ikke meningsfuldt, når man fjerner dets fundament. Netop ikke.

Og grundlaget for et værdigt menneskeliv er netop dette, at man er i stand til at varetage sin egen og sine nærmeste eksistens. At man kan klare sig og sine. Brødføde sig selv og sin familie, hvilken farve i regnbuen den så end måtte have, det er ligegyldigt, det vigtige er dette: Man fødes, man tages af, man opdrages, man suger til sig, og en dag er man i stand til at flyve selv, stå selv, overleve selv, leve selv, beskytte sig selv, tage sig af dem, man selv en dag får ansvaret for, privat eller professionelt.

Kan man først det, kan kreativiteten vokse, innovationen blomstre, iværksætteriet sættes i gang, kunst skabes.

Kan man ikke det, mangler en afgørende bestanddel i livet, i ligningen, i meningen, og det er eksistentielt. Uden den eksistentielle sult indtræffer den evige mæthed, og evindelighedens altomsiggribende segment af sofakartofler vil hensove, intet af værdi blive skabt eller opfundet, ingen kvantespring blive sprunget, ingen nye erkendelser vil blive nået udover denne:

”Bøvs!…. jeg ta’r lige en halv time mere, inden vi skal mades….snork…”

Så uværdigt vil livet være med borgerløn. Ikke som i utopisternes våde, vanvittige drømme.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

91 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Sylvester

    -

    Jeg synes faktisk din artikel er ret godt formuleret, og den bærer selvfølgelig også præg af din modsatrettede idé om, hvad “meningsfuldhed” og “menneskelig værdighed” indebærer.

    Det er der sandsynligvis aldrig nogen der bliver enige om.

    Ikke desto mindre synes jeg dit budskab smager lidt af taxachaufføren, der forsøger at holde fast i en gammel idé om, hvordan mennesker transporterer sig. Du forsøger at underbygge måden, som mennesker i historisk set har overlevet på. Hvilket jeg er enig med dig i.

    Men idéen om borgerløn kommer ikke som et alternativ til måden vi har overlevet på historisk. Det kommer som en måde, som vi skal overleve i fremtiden. For faktum er at der ikke – som er ellers er tilfældet i dag – vil være jobs til alle. Der vil simpelthen ikke være brug for dine hænder, uanset hvad de kan. Og heldigvis.

    Og det introducerer en tvungen identitetskrise for rigtig mange, vis idé om meningsfuldhed og det gode liv, er hægtet op på at tjene samfundet – igennem arbejde. Men når det ikke kan lade sig gøre på traditionel vis, er der alligevel brug for en model for overlevelse. Når nu vi har et demokratisk kapitalistisk system.

    Så jeg siger ikke at din pointe er forkert. Jeg siger, at din præmis for hvad der er meningsfuldhed, vil blive redefineret i de kommende 5-10 år. Ikke fordi mennesker nødvendigvis ønsker det, men fordi den tekniske evolution fremprovokerer det.

  2. Af Rikke Nielsen

    -

    Jeg tror derudover, at borgerløn ville give anledning til en devaluering, og udover de utopiske om, at nogle gider at betale for at andre slipper, så mener jeg faktisk, devalueringen er den største anke mod borgerløn.

    Giv alle borgere 20.000 kr og de 20.000 kr vil miste deres værdi – giv alle borgere en million og millionen vil miste dens værdi. Det vil derfor altid kunne betale sig at arbejde; fik alle en million kr i borgerløn, ville dem, der fortsat gider at arbejde få 30 mill kr i løn (ja, eller endnu mere, fordi dem, der gider vil være i endnu højere kurs), og samfundet ville fortsætte med at være struktureret som det er nu; pengene ville bare være mindre værd.

    Borgerløn vil derfor give anledning til endnu større klasseskel end dem vi ser i vore dage som, alt taget i betragtning er relativt små..

    Til gengæld synes jeg, vi skal se at komme af med den ydmygende integrationsydelse.

  3. Af Rikke Nielsen

    -

    Udover de gode argumenter mod borgerløn som Tom Jensen præsenterer, tror jeg også, at borgerløn er umulig at gennemføre i praksis. Derfor er det nok min største anke mod borgerløn, at den eneste effekt, den vil have er, at penge vil miste deres værdi.

    Giv alle borgere i et land 20.000 kr om måneden i borgerløn, og de 20.000 kr vil miste deres værdi. Giv alle borgere i et land 1 mill. kr i borgerløn om måneden og millionen vil miste sin værdi.

    Det vil altid kunne betale sig at arbejde.

    Og især i et samfund, hvor den enkelte borger selv må finde ud af, om han/hun gider at arbejde (med en forventning om evig og uforpligtende forsørgelse fra fællesskabet), vil dem, der rent faktisk gider, være i højere kurs på arbejdsmarkedet (udbud og efterspørgelse).

    Giv alle en borgerløn på 1. mill om måneden, hvorefter en arbejdstager vil få 30 mill. i løn om måneden (eller mere fordi arbejdskraften vil være i højere kurs).

    Borgerløn vil derfor skabe endnu større klasseskel i samfundet end de små skel vi kender fra i dag (fraregnet den “1%”). Fordi de mennesker, der vælger at leve af borgerløn, samtidig mister arbejdsmarkedets interesse – mere og mere over tid. Samtidig er der ingen til at sikre uddannelse til de mennesker, fordi borgerlønnen er et frivilligt valg og over tid vil borgerløn være disse menneskers eneste alternativ, mens lønningerne for dem, der gider, vil stige og stige.

    Men det er da en sød og floffy drøm for dem, der er trætte af at være forpligtiget overfor fællesskabet.

  4. Af Arne Nielsen

    -

    I stedet for disse fantasterier, som fuldt og helt hører hjemme i fantasiens verden, synes jeg hellere, at vi skulle diskutere en folkepension, der ikke, som den nuværende, er den rene fattighjælp. Blot ved at gøre den nuværende folkepension skattefri, var man ude over problemet. Det forhold, at ikke ét parti har villet tage dette problem op, viser, at hvad dette problem angår, fungerer hverken vort demokrati eller vor debat. Man smider om sig med skatteydermidler til svindlere i Mellemøsten og til IT-projekter, som er helt hul i hovedet, men når det kommer til noget SOCIALT som folkepensionen, så hedder det: “Desværre…”. For dårligt.

  5. Af Kim Kaos

    -

    Klovneriet er storproducent af tåbelige forslag.

  6. Af Ole Skovgaard

    -

    Hvor mange mia er det vi bruger årligt på offentlig virksomhed og forsøgelse af personer i den arbejdsduelige alder ? Er vi blandt de “bedste” i verden til det ? Helt sikkert. Derfor drop diskussionen om borgerløn den findes allerede i DK, er defakto indført. I Danmark vil vi bare hellere have et så komplekst kompliceret vidt forgrenet system som muligt med et hav af ydelser og tilskud istedet for, at tænke i forenklinger, rationaliseringer og fornyelse, som eks BL kunne være Sikkert fordi, at den enkelte borger helst ikke skal gennemskue hvor dyrt og bureakratisk velfærdsamfundet er blevet. Forandringer NEJ TAK, Jeg går op og lægger mig Hans Christian, MAUDE Matador (5) 1978.

  7. Af Jan Petersen

    -

    Hvorfor spilde tid på de alternative kaospiloter og klovne i Alternativet? 🙁

  8. Af Jacob Schønberg

    -

    Der bliver aldrig mere fuld beskæftigelse tom Jensen ! Det handler egentlig ikke om begrebet borgerløn alene. Staten stiller ressourcer til rådighed for de svageste , MEN DET ER IKKE LÆNGERE NOK NÅR DER ALDRIG BLIVER UDSIGT TIL ARBEJDE !
    Så skal staten også til at finde en måde at fordele arbejdet på – Bare at holde mange mennesker udenfor arbejdsmarkedet vil ødelægge demopkratiet.

    DER ER IKKE NOGEN ENKEL LØSNING PÅ AI (KUNSTIG INTELLIGENS) OG ROBOTTER OG EKSTREMT EFFEKTIV ADMINISTRATION

  9. Af Frank Wulff

    -

    @Ole Skovgaard

    Du har nok ret i at borgerløn defacto er indført for en række personer.

    Forskellen, som jeg ser det, mellem nuværende defacto og forslagets dejure er, at dejure modellen ser ud til at være administrativt lettere at håndtere.
    Dette vil alt andet lige medføre en reduktion af antallet af antal personer til administration.

  10. Af Per Frederiksen

    -

    Hmm. Det er de færreste af os, som arbejder meget mere end 10% af den samlede tid, vi lever, hvis vi når gennemsnitsalderen. Regn selv efter…
    Tom Jensen, og alle os andre, har sikkert tilbragt langt størstedelen af vores liv på andres forsørgelse som børn, studerende og pensionister, når låget engang bliver klappet i.
    Vi diskuterer altså, hvordan vi skal skabe og fordele værdien af de ca. 10% tid, vi arbejder her i livet. Og er det så ikke interessant, hvad der kommer ud af de resterende ca. 90 %, hvor vi åbenbart ligger på ryggen og nasser løs i euforisk dovenskab… Eller gør vi?
    Jeg kender rigtigt mange mennesker, som praktiserer frivilligt arbejde i foreninger, klubber og organisationer og lignende værdifuld indsats, der værdimæssigt kan sidestilles med lønarbejde, og hvor det kun er historiske detaljer, der afgør værdisætningen.
    I virkeligheden er forslaget om borgerløn både truende, utopisk og ret interessant i en tid, hvor begrebet arbejde er i opløsning, og hvor vi bliver rigere og rigere af en eller anden grund.
    Tom Jensens model med at holde fast i fortidens værdier og snævre definition af ydere (os og Tom med værdighed) og nydere (de andre slemme typer fra 70′ erne uden en rest af værdighed) er mindre interessant – og den findes alligevel ikke om 50 år..

  11. Af Per Frederiksen

    -

    Blot en test. Jeg tror, at indlæg forsvinder.

  12. Af Per Frederiksen

    -

    Hmm. Det er de færreste af os, som arbejder mere end 10% af den samlede tid, vi lever, hvis vi når gennemsnitsalderen. Regn selv efter…
    Tom Jensen, og alle os andre, har sikkert tilbragt langt størstedelen af vores liv på andres forsørgelse som børn, studerende og pensionister, når låget engang bliver klappet i.
    Vi diskuterer altså, hvordan vi skal skabe og fordele værdien af de ca. 10% tid, vi arbejder her i livet. Og er det så ikke interessant, hvad der kommer ud af de resterende ca. 90 %, hvor vi åbenbart ligger på ryggen og nasser løs i euforisk dovenskab… Eller gør vi?
    Jeg kender rigtigt mange mennesker, som praktiser frivilligt arbejde i foreninger, klubber og organisationer og lignende værdifuld indsats, der værdimæssigt kan sidestilles med lønarbejde, og hvor det kun er historiske detaljer, der afgør værdisætningen.
    I virkeligheden er forslaget om borgerløn både truende, utopisk og ret interessant i en tid, hvor begrebet arbejde er i opløsning, og vi bliver rigere og rigere af en eller anden grund.
    Tom Jensens model med at holde fast i fortidens værdier og snævre definition af ydere (os og Tom med værdighed) og nydere (de andre slemme typer fra 70′ erne uden en rest af værdighed) er mindre interessant – og den findes alligevel ikke om 50 år..

  13. Af Åparken Jensen

    -

    Borgerløn er vel en løn blot for at være menneske. Det er ikke uværdigt. Hvis borgerlønnen kun var akkurat stor nok til at man kunne klare dagen og vejen, ville de fleste af de der kunne nok alligevel arbejde.

    Hvis jeg sad på magten i Danmark i dag ville jeg IKKE formentlig ikke indføre borgerløn.

    Men jeg synes ikke Tom Jensens argumentation mod det er synderligt saglig.

  14. Af Carsten Høi

    -

    Jeg elsker Tom Jensens indlæg; altid relevante og ramt på kornet.
    Ja- borgerløn ville være en katastrofe. Men som nogle påpeger har vi nærmest
    indført en slags borgerløn i DK, med katastrofale følger for både samfundet og
    den enkelte.Kun Norge betaler større overførselsbeløb end DK, og de to lande
    ligger i toppen. Andre lande kræver noget af deres medborgere.
    2 millioner voksne danskere over 18 år lever på overførsel, altså ca 50 procent af den voksne
    befolkning! Jeg kan forstå at den ene million over 65 har en vis ret til statsforsørgelse, selv om
    den månedlige ydelse kan svinge fra 5 til ca 30 tusind (fx tjenestemænd-politikere!) Men intet
    samfund kan klare i længden at 25% af deres arbejdsføre befolkning mellem 18 og 65 er på
    nærmest permanent overførsel.
    Tom Jensen skriver rammende om værdighed.Der er ikke nogen større værdighed end at
    tjene sine egne penge.

  15. Af Frank Andersen

    -

    En vigtig debat – som mangler en holistisk tilgang. Borgerløn uden krav kan ikke fungere – alene af den grund at (vi) dem der skal betale gildet ikke vil acceptere det. Desuden er det igen og igen set at for meget fritid uden formål simpelthen ikke motiverer til selvstændigt at søge udfordring for flertallet af borgere, men derimod til desperation og optøjer.

    MEN – borgerløn kan fint virke… Det kræver bare et voldsomt opgør med de fagforeninger der pt. dikterer mindstelønningerne for ufaglærte i produktion og servicefag. For løsningen vil være at borgerløn udbetales når du udfører et samfundsgavnligt stykke arbejde.
    ..det kan for så vidt godt være på nedsat tid / korte arbejdsdage elle lignende – men kravet er at der arbejdes.

    For at skaffe arbejde nok til alle, kræver det at der åbnes for lønninger ned til 60kr/timen som så til gengæld gøres skattefri. Vi så allerede med hjemmeserviceordningen i sin tid at der er kæmpe potentielt marked for den slags ydelser til betalbare priser. Og tilsvarende ser vi i dag at de dyre lønninger tvinger alle offentlige / private til effektiviseringer og afledt mangel på varme hænder.

    Begge dele kan imødekommes med borgerløn mod servicearbejde. Det kan være i offentlig eller privat regi – bare vilkårene overfor medarbejderen er de samme.

    Hagen ved modellen er klart børnene og at sikre at den lavere indkomst for dem der ikke er motiveret til at gøre mere – ikke kommer til at gå ud over børnene – og den danske kerneværdi at alle har lige muligheder for at bryde den sociale arv.

    Løsningen på dette dilemma er at sikre gratis institutioner og skoler hele vejen, inklusive gratis frokostordninger (uden brugs-tvang – ad hensyn til spelt forældrene!) – og evt. indførelse af gratis skoleuniformer. På længere sigt endda mulighed for støttet deltagelse i fritidsaktiviteter..

    Det er helt realistisk at gennemføre, men kræver nogen opgør omkring ufaglært arbejde og mindsteløn som er ganske dramatiske – og som kun kan gennemføres som led i en samlet omlægning af skatte og udgiftsmodeller. Den gode nyhed er at det kan ske uafhængigt af omverdenen, og at det samtidig vil eliminere alle muligheder for social dumpning og ydelses eksport.

  16. Af Morten Petersen

    -

    Test

  17. Af Morten Petersen

    -

    Bloggen simplificerer, efter min mening i høj grad morgendagens virkelighed.
    Tom Jensen forholder sig ikke til hvorfor Basic Income er blevet lidt af et Buzz word.
    I store dele af Sillicon Valley anses udviklingen som værende uundgåeligt.

    Bill Gates har netop joinet gruppen af fortalere, omend han mener tiden endnu ikke er helt moden.

    Robotter, Automatisering, droner etc. er hovedargumentet for indførslen.

    Det er så åbenlyst at morgendagens teknologiske kvantespring skaber overflødig menneskelig arbejdskraft, at påstå andet er simpelthen for dumt.

    1: Transport – sidder der mennesker i taxaerne, lastbilerne, busserne etc. om say 10-15 år ? – formentligt ikke hvis du læser statements fra bilbranchens topbosser.

    Hvad med skibstransport? – fly?

    2: Produktion – Automation er ongoing, og man bør blot lave nogle søgninger på Google på ex. Gigafactory, Addidas, Kuka etc.

    3: White collar jobs – sindssygt meget kan automatiseres, og udvikling er først lige begyndt.

    Herudover bør man tjekke IBM’s Ross ud – simpelthen for sindssygt, og vidner lidt om hvad computerkraft kombineret med data kan!
    Og ja kvantecomputeren er på vej!

    Man kunne hive tonsvis af eksempler frem, og jeg vædder gerne med forfatteren – vi har basic income om max 15 år.

  18. Af Jesper Lund

    -

    Argumentet for at indføre en borgerløn, er. at den tekniske udvikling vil bevirke at behovet for menneskelig arbejdskraft vil falde. Mennesker bliver erstattet af robotter og computerprogrammer.

    Verdens største porteføljemanager, BlackRock, har lige fyret 40 investeringsrådgivere, da firmaet har valgt at erstatte dem med kunstig intelligens. Så det ikke bare ufaglært arbejdsfunktioner, som bliver erstattet med teknisk.

    Det kan være at et indlæg som dette af Tom Jensen i fremtiden kan blive skrevet af kunstig intelligens indstillet på en bestemt politisk observans.

    Kun fremtiden vil vise om den tekniske udvikling vil føre til stor arbejdsløshed, hvor der kunne være et behov for en borgerløn, eller om den tekniske udvikling skaber jobs, der kompenserer for de overflødiggjorde.

    Men én ting er sikkert. Det vil ikke være meningsfyldt at udføre et arbejde, som man er klar over, en computer eller en robot kunne gøre bedre.

  19. Af Jan Petersen

    -

    “Argumentet for at indføre en borgerløn, er. at den tekniske udvikling vil bevirke at behovet for menneskelig arbejdskraft vil falde. Mennesker bliver erstattet af robotter og computerprogrammer.”

    Helt enig i ovennævnte – MEN hvem skal finansiere den der borgerløn? Lige pt udgør selskabsbeskatning sådan ca 60 mia kr årligt i finansloven. Rene peanuts. Hvor skal resten af pengene til borgerløn komme fra?

  20. Af Jesper Lund

    -

    Frank Andersen
    Den form for “borgerløn”, du foreslår, har vi allerede i dag, nemlig kontanthjælpen med forskellige former om aktivering. Jeg regner nemlig ikke med at du mener, at folk, der har et reelt job, skal påtage sig et samfundsgavnligt stykke arbejde.

  21. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Inden jeg kommenterer borgerløn, vil jeg spørge Tom Jensen, hvordan Berlingske kan finde på at skrive efterfølgende tekst? Jeg citerer dagens avis.

    “Kriminelle udgav sig for at være museumsdirektør: Bedragede for 805.000 kroner.”

    Da jeg gik i skole var datiden af at bedrage, bedrog. Hos Berlingske er det blevet til BEDRAGEDE. Berlingske er måske ved at opfinde en slags nydansk. Desuden ser det ud til, at flere kriminelle udgav sig for at være en direktør.

    Nu må I tage jer sammen. Jeg indrømmer, at jeg ikke skriver 100% korrekt dansk. Jeg er nemlig en af jeres forhadte udlændinge. Ingen borgerløn til artiklens forfatter, før han har lært korrekte bøjninger.

  22. Af Jesper Lund

    -

    Jan Petersen

    Jeg aner ikke, hvorledes en borgerløn skal finansieres. Sikkert via brandbeskatning på forskellige områder.

    En borgerløn er kun mulig, hvis den indføres i alle EU-lande.Danmark ville blive en magnet, hvis den kun blev her.

  23. Af Jan Petersen

    -

    Hele ideen med globalisering og erstatning af menneskelig arbejdskraft med robotter, intelligent software og lignende er, at konglomerater kan virke uhindret af snærende national lovgivning. Man kan udnytte billig arbejdskraft overalt på jorden, indtil “skramlet” erstattes af robotter og lidt software. Fortjenesten på projektet kanaliseres via utallige – mere eller mindre legale – fiksfakserier til skattely på feks Cayman Island … og multi milliardærerne lever lykkeligt til deres dages ende 🙂

    Dét fantasi projekt varer så heller ikke evigt. Når den røvrendte almuen vågner op – sker der selvsagt et eller andet voldsomt 🙁

  24. Af Thomas Åberg

    -

    Hvorfor ikke bare sætte skatten voldsomt ned. Det ville da lette presset på folk og samtidig sætte ting i gang. Samtidig cille alle de rare penge blive genbrugt og cirkulere endnu en gang igennem skattemaskineriet. Er borgerløn ikke tilnærmelsesvis en trækprocent på 0% (tilnærmelsesvis)?

  25. Af Thomas Åberg

    -

    Hvorfor ikke bare sætte skatten voldsomt ned. Det ville da lette presset på folk og samtidig sætte ting i gang. Samtidig ville alle de rare penge blive genbrugt og cirkulere endnu en gang igennem skattemaskineriet. Er borgerløn ikke også tilnærmelsesvist en trækprocent på 0% (tilnærmelsesvist)?

  26. Af Jesper Lund

    -

    Jan Petersen
    Ideen med borgerløn er netop at ingen skal blive røvrendt pga. den tekniske udvikling, men skal have en indtægt fra dem, som er så hellig at have et job eller tjener på produktionen, f.eks. virksomhedsejere.

  27. Af Mads F

    -

    Jeg mangler lidt en argumentation mod “robotterne”. Jeg er på ingen måde tilhænger af borgerløn i nutidens samfund, men jeg kan sagtens se behovet i fremtiden. Når kunstig intelligens for alvor gør sit indtog, tror jeg vi vil se et skift som vi aldrig tidligere har oplevet. I den teknologiske udvikling indtil videre, har vi mennesker kunnet flytte os til andre former for job, men hvad sker der når der praktisk talt ikke er behov for menneskelig arbejdskraft længere? Dertil kommer den enorme værdiskabelse. Med teknologiens udvikling bliver vi rigere og rigere og den rigdom kommer til at eksplodere for meget få mennesker rundt omkring i verden, når de bliver markedsførende på alle områder nærmest natten over. Denne rigdom bliver sandsynligvis rigeligt til at dække en global borgerløn og alternativet er ikke videre opløftende.

    Som sagt synes jeg ikke man bør indføre borgerløn endnu, det er der overhovedet ingen grund til, men man bør heller ikke undlade at diskutere behovet og mulighederne i fremtiden.

  28. Af Thomas Barnes

    -

    Har regnet lidt på det.

    Hvis Alternativets “finansordfører” Josephine Fock får magt, som hun har agt, og synes, at hver dansker skal have mindst kr. 6.000,- efter skat, så vil jeg foreslå kr. 8.000,- pro persona, for med dette beløb in mente, kan vores husstand klare sig resten af livet uden at løfte en finger.

    Det ville nemlig betyde en samlet husstandsindkomst i vores familie på kr. 32.000,- efter skat.
    Hvis vi omlagde huslånet til et 2% fastforrentet 30 årigt lån, ville vi kunne blive siddende i huset og samtidig stadig betale af på det.

    Med samtlige faste udgifter betalt (jeg HAR regnet på det), ville der være et overskud på kr. 2.500,- pr. måned. Vi kunne så rejse hvert andet år for kr. 30.000,- og hvert andet år bruge et tilsvarende beløb på vedligeholdelse af huset, plus have til uforudsete udgifter, indkøb af nye elektroniske dimser osv.

    Jeg ville endda som selvstændig erhvervsdrivende kunne nedlægge mit firma, og blive fri for det evindelige ringeri og stående til rådighed 24/7.

    Og skulle det vise sig, at kr. 8.000,- er lige i overkanten, og det ender med, at vi “kun” får kr. 7.000,- pr. familiemedlem, ja så sælger vi selvfølgelig begge biler, da ingen skal på arbejde mere.

    Endelig kan jeg som IT konsulent reparere folks pc’ere og tjene nogle sorte penge, da jeg nu vil have masser af tid. Så skulle det ende med, at vi samlet kun får kr. 28.000,- i kassen om måneden, ja så klarer vi os snildt alligevel.

    Det er bare med at komme i gang Josephine, så min familie og jeg kan sidde og dandere den i vores dejlige hus & have for andre folks penge.

    What’s not to like?

  29. Af Ole Skovgaard

    -

    @Frank Wulff, enig i dine ressonnementer, men det ligger nok tungt med viljen til forandringer på den front, som med så meget andet.

  30. Af Flemming Rasmussen

    -

    ROBOTTERNE KOMMER!

    Ja, selvfølgelig gør de det, men de kan stadig ikke overtage alt arbejde. Vi har længe set, hvordan personale i supermarkeder nu skiftes ud med robotter, men der skal stadig være nogen til at se efter robotten, når den ikke virker.
    Hvem skal reparere robotten?
    Hvem skal programmere robotten?
    Det vi ser nu er ikke meget anderledes end det som vi har set hele vejen gennem den industrielle revolution og frem til nu. Der er en masse jobs, der forsvinder og en masse nye jobs, der dukker op. Vi råber til stadighed Ulven kommer, men Ulven er faktisk ikke kommet. Det har været falsk alarm hele vejen igennem.
    Trump har selv lige været igennem den selvsamme mølle, hvor han ævler om at genskabe kul-arbejderes jobs i USA, men han glemmer bare lige, at vindmølleindustrien og mange andre nye miljøvenlige industrier har skabt massevis af jobs i samme periode, som kularbejdernes jobs er forsvundet.
    Detailhandels-ansatte i USA overgår langt det antal kulminearbejdere, som har mistet deres jobs – og nu er det dem, der står for tur. Men mon ikke, at de finder nye jobs i internethandelsforretninger eller skaber deres egne jobs?
    Det er så træls at blive ved med at høre på, at robotterne kommer og tager vores jobs. Nej, de tager et job, men skaber et nyt et andet sted og samtidig øges produktion og fejl mindskes – liv reddes måske endda.
    Drop borgerløn, men lad os omfavne fremtiden.

  31. Af Ayoe B. Primdal

    -

    Sjovt som dem der er imod UBI/borgerløn hele tiden tror, at det vil ruinere Danmark. 😉

    For det første – der bliver i dag udbetalt +600 mia. (ud af en skatteindtægt på ca. 1.000 mia) i overførselsindkomster (altså til arbejdsløse, syge, pensionister, børnepenge, begravelseshjælp osv.). Ved en udbetalt ydelse på 10.000 kr. til alle over 18 år og 2.000 kr. til børn, så opnår vi faktisk en besparelse på ca. +39 mia. samt på ca. 26 mia. i lønninger til administration (socialrådgivere, undervisere på div. arbejdsløshedskurser osv.). Der vil så uden tvivl skulle bruges nogle mia. på nogle tilskud til handicappede’s specialudgifter oveni, men det vil være et begrænset beløb. Det er også muligt, at spare endnu mere, ved fx. at give unge under fx. 25 år en lavere ydelse (fx. 5.000 kr pr. md.).
    Oven i, vil flere, som hænger i systemet, kunne arbejde måske blot få timer om ugen (fx. syge), uden at risikere, at blive modregnet eller forværre sin sygdom endnu mere ved tvunget fuldtidsarbejde og flere vil kunne/turde starte op som selvstændige og tjene lidt penge ved siden af – hvilket på sigt, sandsynligvis vil kaste flere arbejdspladser af sig over tid, for de dygtigste af disse iværksættere.

    For det andet, så antages det tydeligvis, at alle folk bare vil drive den af (ville skeptikerne måske selv gøre det?). Det er der overhovedet intet belæg for at antage. Ser man fx. på Danske Spil’s statistik over hvor mange lottomillionærer der dropper arbejdslivet, så snakker vi om få procent – de fleste vil enten fortsætte med deres arbejde eller starte noget op, som interesserer dem – men stort set ingen vil blive sofakartofler.

    Samtidig siger flere og flere forskere (både økonomer, fremtidsforskere, robotforskere osv.) og erhvervsfolk, at der VIL forsvinde arbejdspladser i stor stil til fordel for robotisering. Flere herinde har allerede nævnt transporterhvervene, men også butikker er i gang med fx. selvbetjeningskasser, banker er i gang med at automatisere og fyre folk, operationsrobotter, landbrugsrobotter, fabriksrobotter, murerrobotter osv. vil der blive endnu flere af. Der er ofte tal fremme, der nævner, at op til 50% af vores nuværende jobs vil forsvinde.

    Denne udvikling vil (desværre??) kun accelerere. Den verden du og jeg blev født ind i, har allerede ændret sig betragteligt og inden vi bliver langt i graven, vil vi kun se endnu mere af denne transformation. Så kan vi vælge og gå i panik over at risikere at miste vores job, når det går op for os, at der ikke blot dukker nye op eller planlægge for fremtiden – og det er akkurat det UBI/borgerløn gør!

    Endelig, så vil der bl.a. være sundhedsmæssige besparelser – færre vil lide af fx. stress-relaterede sygdomme, som koster både statskassen og virksomhederne mange penge. Færre vil lide af psykiske sygdomme pga. fx. omsorgssvigt, da forældre kan vælge at gå op og ned i tid efter behov og færre vil lide af div. nedslidnings-sygdomme. Pensionister og sociale udsatte vil ikke længere risikere, at miste penge, hvis de flytter sammen eller er/bliver gift og kan give endnu større grobund for fx. (senior-)kollektiver af forskellige typer og mindre ensomhed til følge.

    Iøvrigt har fx. BIEN (borgerløns-foreningen) fine eksempler på financiering af en UBI – men eftersom meget få vil stoppe med at arbejde, kan det stadig financieres over skattebiletten. Desuden, kan man også, i stedet for skat på arbejde, overføre betalingen til firmaerne (om de betaler via løn eller via en produktionsskat er det samme og vil i hovedreglen ikke koste firmaerne ekstra. Et kraftigt forenklet eksempel: 100 kr. i timen til en medarbejder, som så betaler 50% i skat = 50 kr. til medarbejderen – ELLER at firmaet betaler 50 kr. til medarbejderen og 50 kr. til øget indkomstskat, hvilket dermed ikke koster firmaet ekstra – medarbejderne skal så blot vænne sig til at se voldsomt forenklede lønsedler og færre ansatte i div. lønregnskabsafdelinger). 😉

    PS.) De tal jeg har brugt, var fra 2013 (Damarks Statistik) – og både skatteindtægterne, befolkningstallet og udgifterne er uden tvivl alle sammen steget siden – men forholdsmæssigt vil tallene nok nogenlunde stemme over ens.

  32. Af Ayoe B. Primdal

    -

    Flemming Rasmussen
    Pardon, men en person kan altså reparere temmelig mange robotter – og ikke alle danskere er i stand til, at tage en uddannelse som hverken robotprogrammører eller -teknikere. 😉

    Og på et tidspunkt (er allerede begyndt), så kommer det til at være robotter der laver robotter (aka. dit vindmølle/kul-eksempel dur dermed heller ikke). Iøvrigt, så er også bankfolk en af de truede arter foruden kontorfolk, alle indenfor transportbranchen, murere, gartnere og landmænd, læger, fabriksarbejdere og mange flere brancher ved at blive overtaget af robotter eller anden automation.

    Og folk har svært ved at skabe deres egne jobs, hvis de ikke har financiering til at starte op. Der er jo trods alt en husleje og faste udgifter der skal betales indtil de kan leve af det de starter op.

  33. Af Joy Thomsen

    -

    Der er tilsyneladende mange som stadig tror at jobs er noget man bare “tager” og at der altid er arbejde nok til dem som vil arbejde. Virkeligheden er en anden. I et neoliberalt samfund vil der altid være overflødig arbejdskraft. Skal man bruge milliarder af kroner på at aktivere og kontrolere folk i meningsløse projekter som statistisk set ikke har nogen effekt eller skal man sætte folk fri?
    Borgerløn er de borgerliges værste mareridt da man ikke længere vil have en sulten slavehær stående til rådighed (til en løn af 60 kr i timen eller mindre). Prekariatet er her allerede -et stigende antal mennesker som tjener til dagen og vejen som små selvstændige, freelancere eller vikarer som ofte tjener hvad der svarer til kontanthjælp eller mindre.
    Automatisering VIL eliminere arbejdspladser, spørgsmålet er om der dukker nye op -der må vel også være en grænse for hvor mange civilingeniører i Robotteknologi der vil være brug for.
    Man må spørge sig selv om det giver mening at tvangsaktivere en stigende gruppe mennesker -seniorer, langtidsledige og kronisk syge når erhvervslivet ikke ønsker at ansætte dem? Er det værdigt?

  34. Af Jesper Lund

    -

    Flemming Rasmussen
    I Spanien er 47% af arbejdsdygtige mellem 15-24 år uden job (2016). I Danmark er den tilsvarende procentdel trods alt kun 10.5%.

    I Spanien er der åbenbart ikke været jobs nok til at løse ungdomsarbejdsløsheden.

  35. Af Helge Nørager

    -

    Bliver spændende at se hvad der sker i Findland og hvilke erfaringer de opnår.
    Mange grinte da jeg skrev og Watson, og selv berlinske har opdaget at den var ikke fake news.

    Hvad er vigtigt er på forhånd at tage følgende debat.
    Hvis Watson gør 10.000 læger og advokater arbejdsløse, hvem skal betale deres arbejdsløsheds udgifter.
    Hvem skal have øget fortjeneste, og skal der indføres en afgift for hver nedlagt akademiker job ?.
    Der savnes forslag fra de kloge til hvordan den opgave med fremtidig forsørgelse af disse 20 på dusinet skal løses, for snart vil en advokatfuldmægtig være som en bly typograf.

    Vi bør også straks begynde at oplægge uddannelses systemet så der ikke konstant vil blive uddannet en stor mængde DJØF,er af forskellig art.
    Der blev skrevet om et firma der erstattede 50 investerings rådgivere med Waston i går.
    Det kommer til at gå hurtigt og ramme hårdt, blandt hidtil sikre stabile meget højtlønnede topskat nedsættelses krævende mennesker.
    Og de vil ikke kunne finde andet arbejde til samme høje løn.
    Så debat om hvem profit på Watson skal ende ved er nødvendig.
    For der kommer en social forandring hvor de højtlønnede måske vil ærgre sig over de stramninger af kontanthjælp de selv har krævet overfor de svageste.
    Velkommen til femtiden, og forslag til hvordan vi bør beskatte robotter, eller betale arbejdsløsheds understøttelse til de højtlønnede søges.

    Men vi kan godt reducere antal af studerende på jura med 80% fra i morgen f.eks. ?

    Og i den forbindelse er Finland og deres kommende erfaringer vel værd at holde øje med.

  36. Af Ole Kofod

    -

    Uha, der er mange misforståelser/fejlslutninger.
    For det første begrænser TJ værdiskabelse til lønarbejde, hvilket enhver, som har lavet frivilligt arbejde, godt ved er forkert (men måske er det bare en markedsfejl, at vi ikke aflønner lilleputfodboldtræneren, aftenskolebestyrelsen, voksen- og besøgsvenner, m.m.fl. ?).
    Beslægtet med dette er fejlslutningen, at man kun vil skabe værdi (forstået som lønarbejde), hvis der er et økonomisk incitament. Mon Tom selv udelukkende går på arbejde for pengenes skyld? Næppe. Ved han, at mange ikke har en økonomisk gevinst ved at gå på arbejde, og gør det alligevel? Tilsyneladende ikke.
    Så har TJ ikke forstået, at der allerede ER en splittelse mellem dem, som “dem, der betingelsesløst lever af andres værdiskabelse, og dem der trods alt skaber værdierne”. Ja, mange af dem, som har et arbejde, har en særdeles nedladende attitude over dem, som ikke har et, hvilket for manges vedkommende bare føjer spot til skade, da de søger på livet løs, men der bare ikke er et (løn)arbejde til dem. Og den gruppe vil kun blive større.
    Så kan man også diskutere hr. Jensens definition af “livets mening” som “varetage sin egen og sine nærmeste eksistens”. For det første fratager han dermed mange handicappede og alvorligt syge et meningsfuldt liv. For det andet kan man også diskutere, hvad der egentlig ligger i “brødføde” – er det at lave nogle regneark, modtage et beløb for dette og i supermarkedets køledisk bytte dette til madvarer, som man ikke aner, hvordan er produceret? Eller måske selv at fange en fisk, jage en kanin, dyrke nogle af sine grønsager?

    Endelig har han ikke forstået den frie forskning, som ikke er afgrænset af en business case, men netop når de nye erkendelser, fordi man ikke nødvendigvis arbejder frem mod en bestemt konklusion. De fleste mennesker er fundamentalt nysgerrige og undersøgende, men måske skulle man se på skole og uddannelsessystem, som ofte kvæler nysgerrigheden i stedet for at styrke den.

    Naturligvis skal en ubetinget basisindkomst udformes hensigtsmæssigt, så den balancerer mellem at sikre et eksistensminimum og motivere til at lønarbejde, fx som en negativ skatterabat – et forslag kan læses her http://www.centerpartiet.dk/den-politiske-ide/skatterabat/ andre kan tænkes.

  37. Af Frank Andersen

    -

    @Jesper Lund,
    du har delvist ret – og jo – folk i arbejde skal påtage sig samfundsjob – men i kraft af at arbejdet omklassificeres.
    Problemet er at aktivering ikke er permanent ordning samt at der ikke er tale om reelt arbejde (i de fleste tilfælde). Ja – aktiverings ordning kan danne basis, men der skal udføres reelt arbejde som vil ERSTATTE en lang række jobfunktioner i dag.
    Det kan ske ved at en lang række ufaglærte servicefag omlægges til udførelse på ‘borgerløns ordning / aktiveringsvilkår’ I STEDET FOR at være normalt løn arbejde.

    Som eksempel – pædagogmedhjælper. Kunne halvere lønudgiften og give plads til dobbelt så mange ansatte for samme penge. Tilsvarende vej og park service, assistenter indenfor plejesektoren / sundhedsvæsenet – og en lang række tilsvarende job.
    Hertil kommer et nyt marked for hjemmeservice / haveservice og lignende.

  38. Af Helge Nørager

    -

    Jeg vil foreslå, noget som skulle være indført for år siden.
    Undervisning i programmering med samme time antal som Dansk og regning fra 1 klasse.
    De kan vel begynde med flowcharts i børnehave.
    Velkommen til fremtiden.

    Og robotter giver os et forfærdeligt valg, for enten bliver det et samfund som deler den værdiskabelse og frigørelse af intellektuel kraft.
    Eller også øges den økonomiske ulighed med en hastighed som får udgifter til indvandring til at ligne et problem for elevrådet på pladderballe skole.

  39. Af Thomas Tomsen

    -

    Jeg har selv de seneste 4 år, været medlem af den danske borgerløns bevægelse, og har studeret diverse af de forsøg der er afprøvet i henholdsvis Indien, Namibia samt et ældre forsøg i Canada. Uden at komme med en lang smørre, så gjorde ikke folk dovne, tværtimod gav denne indkomst en mulighed for folk at blive herre i eget hus, og mange startede op som selvstændige. Der hvor arbejds raten faldt, var primært hos enlige mødre, studerende, og syge. I sige selv er der vel ikke noget galt i at, en mor har mere tid til at tage sig af sit barn, eller den studerende nu kan hellige sig sin tid til sit studie, eller at påbegynde en uddannelse.

    Desværre lader “Tom Jensen” ´s blog til at give udtryk for en udokumenteret og fordomsfuld holdning. Mon Tom Jensen har sat sig ordentligt ind i emnet eller er det mon bare et trosspørgsmål fra hans side af. Det samme kan desværre siges om den af de andre der har kommenteret denne blog. Til dem der siger at vi allerede har bogerløn/UBI i Danmark, I ved tydeligvis ikke hvad begrebet går ud på. En kontanthælpsmodtager eller dagpengemodtager har en del forpligtelser at leve op til, plus der næsten sker en modregning krone for krone, hos borger på disse ydelser. En UBI/borgerløn derimod, er betingelsesløs af indtægt og formue. Da UBI, står for “Ubetinget Basis Indkomst” er det kun en basal ydelse til at dække de mest nødvændige behov. Det betyder at ønsker man hus, bil ferie rejser og andet, så er man nødsaget til at tage et løn arbejde ved siden af. Det interessante her, er at lige meget hvor lidt eller hvor meget du arbejder, vil det altid kunne betale sig at arbejde. Samt vil man kunne mindske en stor del af beskæftigelse bureaukratiet.

    I stedet for alle jeres fordomsfuldehedder, som er baseret på “religiøse dogmaer” og holdninger, uden overhovedet grundigt at have undersøgt emnet og dokumentationen på allerede afprøvede forsøg, burde i netop undersøge det nærmere, og ud fra dette vil jeres argumentation være noget mere valid, enten om i stadigvæk er i mod eller ændret holdning til et for borgerløn.

  40. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og når robotterne har hørt længe nok på alt det vrøvl på denne og andre blogs, så konstruerer de en terminator …

  41. Af Torben Hansen

    -

    Man kan blive helt bekymret for Berlingske Tidende med en Chefredaktør, der så overbevist fremturer med ugennemtænkte og uvidende betragtninger om borgerløn.
    Borgerløn er en spændende diskussion, der rummer mange facetter. Kan det lade sig gøre? Hvem tager de dårlige job, for dem er der en del af? Meeen, at forherlige arbejde og penge som det eneste eksistentielt værdige, fordi man selv har haft heldet med sig på arbejdsmarkedet, er ikke det niveau man forventer af Berlingske Tidende.

  42. Af Svend Hansen

    -

    Borgerløn er kun et trin på den menneskelige deroute. Husdyrenes og især produktionsdyrenes forhold, er parallellen og modellen til velfærdsstatens velsignelser. Forholdene spejler sig i hinanden, men der hvor produktionsdyrene dog har et liv med en vis værdighed. fordi de tjener som føde for andre, er mennesket på vej til at give sig selv en værdi som pauseklovn i tilværelsen.

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Sjovt at læse, da der samtidig meldes om mangel på arabejdsraft; men robotterne skal jo så tjene pengene i stedet for mennesker.

    Det vil så være firmaer, der investerer i robotterne ?

    Så hvilet samfundssystem er klar til det ?

    Ligedan – hvem skal vi fremover uddanne ?

    Skal en del være forundt uddannelse ?

    Det kan være passende med borgerløn, hvis der vitterligt ikke er arbejder – og det nogensinde mere inden for forsellige fag, altså for mennesker ?

    Men – hvad skal lønnen være ? Skal der være råd til hus og have samt bil til alle på borgerløn ? Og – ferier ?

    Og – hvad med børnene ? Vil folk på borgerløn få endenu flere – af bare kedsomhed eller overskud af tid og kræfter ?

    Hvad med dem i den 2-værelses ? Hvad skal de finde på ?

    En masse spørgsmål vil tårne sig op naturligt – og vil folk kunne finde ud af at nyde tilværelsen, selv om det kan være dejligt ikke at arbejde, når solen skinner. Det bliver man naturligvis også træt af.

    Vil folk gæste hinanden mere i denne såkalde lediggang ? Vil de have råd ?

    I dag er folkepensionister nærmest på det halve af en ganske alm løn – og det giver ingen udskejelser el altid bare en normal omgang med andre og forskellige kulturelle udflugter oa. Sparsomt med ferier lyder det også – eller ingen.

    Man tror, at så har folk ingen behov, når de når en vis alder – og engang hørte jeg DF og vistno Pia sige, at en folkepensionist da lige skal have råd til at købe en blomst og give en lille gave.

    Men borgerløn kan på et vist stræk ses i orden, hvis der absolut ikke er jobs – fremfor at folk skal gå fra hus og hjem, sælge bilen og andet – finde en lejelejlighed, der allligevel er 10-25 års ventetid på (hvis man da ikke lige er flygtning) – det er ikke i orden, at der ikke kan beholdes et vist minimun af, hvad der er optjent, selv om det vanseliggøres af, at det offentlige ikke ses at skulle betale for folks ervervelse af værdier .. men noget er altså galt.

    Og – vi ska finde os i og se til, at folk (p gr a en for stor del af indvandringen) skal nedværdiges yderligere i en kontanthjælp, hvor de ikke kan leve for den sammen med deres børn, der marginaliseres.

    Vi har fået en større befolkning p gr a en stor del af indvandringen, der også benytter sig af alle faciliteter, det lige fra institutioner, skoler, uddannelser, og sygehuse oa. Det koster med sådan en udvidelse, hvor alt sættes på lavere blus for etniske dansere med samt ventetider og også pengepung i sidste ende.

    Til Tom Jensen – ja, de fleste mennesker identificerer sig med det at have et job, fordi vi mennesker gerne vil udvikle os og bruge os, og det sidste kan blive sværere for nogen, hvis de i mange årtier får alt for megen tid til ‘fritid’ – især hvis der ikke følger en stor pose penge med.

    Men – og det positive unne måske så være, at der kom gange i en masse små virksomheder til en start, håndværk fx til inspiration til meget mere af den slags – nye tiltag i samfundet til også selvforsørgelse igen, og så lade robotterne gøre det vanskelige og mere besidte arbejde for os.

    Men – hvilen samfundsmodel vil det kræve, og er vi interesseret i en sådan, hvis staten skal navigere og tage over – eller hvad ?

    MEN – da sjovt at høre i dag, at der nu er enighed om en 42 timers arbejdsuge inden for visse fag i perioder – og MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT.

    Tidligere igen talte vi om at fordele det arbejde, der er, så .. ?? Nokk ikke alle job kan deles på denne måde – but what to do ?

    Skal vi til slet ikke at uddanne vores børn til andet end lige af kunne læse en tekst og så skrive lidt, måske regne. Det bliver ikke så strengt nødvendigt i en sådan fremtid – eller ? Ja, måse kkun for en lille reserve – eller ?

    V må tage os sammen – og måske er al den robotttering ikke i orden for os mennesker, så vi kan da sige NEJ på visse stræk – især på det menneskelilge område – plejehjem, der mangler ‘varme hænder’. Svineri egentlig.

    Er vi blevet for dumme i al vores, eller de flestes, vellevned – når der skal bestemmes og udvikles.

    I hvert fald, når PENGE er den øverste gud.

    Gud fri mig vel – det er vist på tide at slutte her – men ALTERNATIVET er jo skabt af en partiforenings-ejer, der er vant til at klovne den, og hvor folk bare skal være kreative uden at kunne tjene en krone. Det gør ike noget – bare de er kreative- eller ?

    Det er vitterligt nogen i dette samfund, der skal tage sig gevaldigt sammen og bruge hovedet! 🙂 BHL

  44. Af Paul Bischoff

    -

    Robotter og kunstig intelligens, ak ja.

    Mon ikke borgerløn bare er et overgangsfænomen?
    Tænk, om robotterne kræver stemmeret i forhold til deres nytteværdi?
    Tænk, om mennesker fremover avles kunstigt for at undgå overbefolkning.
    Tænk, om robotterne finder ud af, at nogle mennesker er mere disponerede for manglende nytteværdi, og genmodificerer mennesket til en mere ensartet og høj nytteværdi?
    Tænk, om robotterne synes, at mennesker er overflødigt?

    Hmm…

  45. Af Ayoe B. Primdal

    -

    Svend Hansen
    Tjaaah, de fleste vil nu nok hellere være pauseklovn end at være arbejdsløs eller syg på statens præmisser. Lad os håbe du ikke kommer til at opleve noget af det. 😉

  46. Af Thomas Larsen

    -

    Det du altså siger er at ingen rige mennesker som har arvet deres formue laver noget som helst? Kan du se logikken. Og kongehuset dovner den mener du? (her er vi nok ret enige) Hvorfor er borgerlige så forudsigelige? Den holdning til livet og mennesket Tom kan kun fremkalde medlidenhed, ikke vrede. Tænk at man se sig selv og andre i så reduceret former. Sikke et mål – kun at brødføde sig og sine som menneskets mål und nicht weiter. Det forklarer en hel del om det borgerlige og jeres triste liv. Små skaffedyr med meget små ambitioner og små sko. Du får din værdighed af kampen for livet og måske vokser du endda når andre ikke kan? – for så må du jo være bedre.

    Som journalist skaber du faktisk ikke noget. Den mad du spiser er der andre der jager, producere etc. Du tilhører selv pariaklassen – skaber intet materielt af værdi. Så der er egentlig allerede borgerløn – den mad du spiser som du ikke gør noget af betydning for. Men det kan du godt leve med – det er værdigt? Men at mennesker her i landet også, ikke er så heldige er ikke uværdigt. At mene at alle skal have en del af den menneskelige udviklings goder er ikke noget for dig.

    Det må sgu være trist at være jer med et sådan sølle menneskesyn. At vi mennesker er nået så lang at vi ikke mere behøver at kæmpe for at overleve er ikke noget du værdsætter – kun hvis det er dig som ikke behøver – selv om du bilder dig ind at du gør – ved at skrive ligegyldige artikler i en avis – kamp for livet. Patetisk.

    Medlidenhed -men vreden kommer når I vil putte jeres smålige uambitøse menneskesyn ned på alle. Hvis man får den mad og varme man har brug for så bliver man liggende på sofaen? Tal for dig selv og dit eget lille liv.

  47. Af Niels Larsen

    -

    Jeg er også modstander af en decideret borgerløn.

    Men hvad skal vi gøre i fremtiden, når robotter overtager mere og mere arbejde?

    Allerede nu er det ikke muligt at opnå fuld beskæftigelse, så hvad skal folk uden arbejde leve af nu og i den for arbejdsmarkedets udstødte endnu sortere fremtid?

  48. Af Helge Nørager

    -

    NPL et filter er vist nok, håber du bedre kan styre udskiftning af HEPA filtre på støvsuger, end komme igennem b.’s, med din visdom og mening.

  49. Af Helge Nørager

    -

    Jeg har læst en klumme på b.
    Som gør grin med at de i 5 klasse lære at kode.

    Øhh klumme skriver har vist ikke for meget at rykke rundt med angående viden om EDB.
    At kode er ikke det samme som at have modtaget undervisning i programmering.

    Burde nok have skrevet struktureret programmering.

    Det er tankearbejde hvor hvilket sprog som der skal kodes i er et sekundært valg.

    Det er at tænke logisk, at kunne formulere en opgave struktur, og lære at hensyn til at der er mange ting her i livet som tages for givet, men bestemt ikke er det.
    Tilrettelægge en arbejdsopgave trin for trin helt ned i idiotiske detaljer.
    Men der findes værktøjer og undervisning i struktureret programmering er IKKE at side og kode foran en skærm.
    Det har man aber til.

  50. Af Erik P.

    -

    Borgerlig er ren og skær idioti.
    Minder utroligt meget om forholdene i de kommunistiske lande for 15-20 år siden, som skaber en fuldstændig ligegyldighed hos folk.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info