Borgerløn – et angreb på al menneskelig værdighed

Af Tom Jensen 91

Det er muligvis tilfældigt, eller også er det ikke, at feberfantasien om borgerløn vendte tilbage cirka på samme tid som trompetbukserne som to ekkoer af 70erne, man ellers lige så dejligt havde glemt.

Men denne gang mener de det alvorligt, formentlig ikke med trompetbukserne, men derimod med borgerlønnen.

Herhjemme ønsker Alternativet at indføre borgerløn, uagtet at det som beskrevet i denne artikel i Berlingske mageligt kan andrage statskassen den nette sum af mindst 146 milliarder kroner årligt, og det er dog en slant.

Men det er blot ikke længere så alternativt, at det gør noget. I flere lande eksperimenteres der i fuld alvor med, at en grundydelse udbetales til alle voksne i samfundet uden modkrav. Og endnu flere steder vokser den politiske lystfølelse ved tanken om den gamle 70er-vision. Nogle kæder borgerlønnen sammen med robotterne: Når de kommer og udfører det arbejde, mennesker udfører i dag, må mennesket i stedet udstyres med en eksistenssikring i form af borgerløn.

I artiklen i Berlingske angives flere gode grunde til skepsis. Den ene er prisen; hvem skal mon betale? Ja, det skal dem, der orker at arbejde, selv om de ikke behøver. Få lige det samfundsregnskab til at hænge sammen. God fornøjelse.

En anden grund er risikoen for voksende uro og splittelse mellem dem, der betingelsesløst lever af andres værdiskabelse, og dem der trods alt skaber værdierne.

Man kan i den forbindelse med fordel skue mod samfund, hvor man i en vis skala har afprøvet modellen. Eksempelvis i Israel, hvor de ultraortodokse hverken behøver at arbejde eller aftjene værnepligt, men kan hellige sig livslange studier på det offentliges regning. Det er en praksis, der ikke er lige populær overalt uden for de ortodokse kredse, og så har jeg vist ikke sagt for meget.

På de sociale medier blev jeg tidligere i dag gjort opmærksom på en anden trafikulykke ved utopien om borgerløn: Den er ikke mulig at praktisere i en verden med blot marginalt åbne grænser.

Det ville betyde et uundgåeligt sammenbrud, økonomisk og socialt, hvis livet i Danmark indebar muligheden for livslang danderen for fællesskabets midler – uden modregning, hvis man trods alt gad foretage sig lidt.

Men alle disse gode, faktuelle indvendinger mod borgerlønnen er ikke desto mindre sekundære. Det vigtigste modargument er moralsk og eksistentielt.

For borgerløn ville være verdenshistoriens mest effektive redskab til at fratage mennesket al værdighed. Den sidste værdighed, ville nogen indvende, med tanke på at vi jo i forvejen alle er klienter i den store moderstat.

Alligevel ville borgerlønnen være en afgørende dehumanisering. En dekonstruktion af livets mening, simpelthen.

Jeg ved, Alternativets og andre borgerløns-utopisters analyse er anderledes. De anser den for frisættende. Hvis man under alle omstændigheder, og til evig tid, er sikret til livets opretholdelse, vil det udløse al tænkelig kreativitet, innovation, iværksætteri, kunstnerisk udfoldelse, kald det hvad du vil, netop fordi mennesket ikke længere vil være bundet af at skulle sikre sin egen overlevelse. Siger de.

Men det er jo netop en utopi. Et menneskeliv bliver ikke meningsfuldt, når man fjerner dets fundament. Netop ikke.

Og grundlaget for et værdigt menneskeliv er netop dette, at man er i stand til at varetage sin egen og sine nærmeste eksistens. At man kan klare sig og sine. Brødføde sig selv og sin familie, hvilken farve i regnbuen den så end måtte have, det er ligegyldigt, det vigtige er dette: Man fødes, man tages af, man opdrages, man suger til sig, og en dag er man i stand til at flyve selv, stå selv, overleve selv, leve selv, beskytte sig selv, tage sig af dem, man selv en dag får ansvaret for, privat eller professionelt.

Kan man først det, kan kreativiteten vokse, innovationen blomstre, iværksætteriet sættes i gang, kunst skabes.

Kan man ikke det, mangler en afgørende bestanddel i livet, i ligningen, i meningen, og det er eksistentielt. Uden den eksistentielle sult indtræffer den evige mæthed, og evindelighedens altomsiggribende segment af sofakartofler vil hensove, intet af værdi blive skabt eller opfundet, ingen kvantespring blive sprunget, ingen nye erkendelser vil blive nået udover denne:

”Bøvs!…. jeg ta’r lige en halv time mere, inden vi skal mades….snork…”

Så uværdigt vil livet være med borgerløn. Ikke som i utopisternes våde, vanvittige drømme.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

91 kommentarer RSS

  1. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Borgerløn har intet at gøre med den tvangsforestilling, der af højrefløjen kaldes værdighed. Det er en besynderlig og utilladelig sammenkædning, hvis formål jeg skal undlade at gisne om. Det ville blive for grimt. En mand der skal tigge om underbetalt arbejde har ingen værdighed og endnu mindre, hvis han får jobbet.

    For mennesker uden bolig, uden et sted at sove og uden mad og drikke, er tilværelsen uden værdi. Derfor er det samfundets pligt til at levere dette eksistensgrundlag til alle. Det er ikke en løn – det er en ret. Ellers er der ikke noget samfund. Hvis mennesker skulle ønske sig mere f.eks. luksusboliger, luksusbiler eller ferier eksotiske steder og andet frås, skal de naturligvis arbejde for at få det og betale skat, hvilket alt for mange undlader nu.

    De er svært at se, at det skulle blive et problem at få skatteindtægter nok til at finansiere de nævnte helt elementære retmæssige ydelser. Det er den samfundsopgave kapitalismen i sagens natur har svigtet. Det svigt skal bringes til ophør, hvis udviklingen skal forløbe fredeligt og harmonisk. Hvis vi overhovedet vil en civiliseret fremtid?

  2. Af Birger Nielsen

    -

    Alternativets borgerløn er i bund og grund en hån mod alle arbejdende mennesker, hvad enten de er selvstændigt ethvervsdrivende eller lønmodtagere.
    En hån mod alle skatteborgere.
    Alternativet er en hån mod normalt tænkende mennesker.
    Alternativet et i øvrigt et totalt absurd og lattervækkende sammenrend.

  3. Af J Nielsen

    -

    “Da jeg gik i skole var datiden af at bedrage, bedrog.”

    Bare ærgerligt, Sonny Boy.

  4. Af Jesper Lund

    -

    Jeg opnåede en anciennitet på godt 36 år som IT-udvikler i private IT-virksomheder, inden jeg blev fyret, da den afdeling, som jeg arbejdede i, blev nedlagt. Jeg fratrådte 14 dage efter min 60-års fødselsdag.

    I godt 2 år var jeg så tilmeldt som ledig uden at dette gav et nyt job. Det er godt nok noget af et cirkus at være ledig med pligt til skrive to ansøgninger om ugen og møde til diverse ligegyldige aktiveringsmøder. Jeg fik et 6-ugers opgraderingskursus i IT-udvikling uden at det bragte et nyt job.

    Nu er jeg på efterløn, men til en meget reduceret efter pga. min pensionsopsparing og min arbejdsløshedsperiode.

    Jeg klager ikke, men hvis vi i Danmark havde haft borgerløn, ville jeg have sluppet for al det ledigheds- og efterlønsbøvl.

    Min kæreste, som også er i starten af 60-erne, har private konsulentopgaver, som hun ikke leve alene af. Det giver hende en masse bøvl med efterlønssystemet. Selvfølgelig skal man ikke modtage efterløn, hvis man kan klare sig selv. Men en borgerløn ville gøre det muligt for hende at påtage sig flere konsulentopgaver uden et bøvl omkring efterlønnen.

  5. Af R. Harald Krstiansen

    -

    Vi har allerede computerstyrede og automatiserede økonomiske transaktioner. Det er derfor EU vil skatlægge disse transaktioner, hvilket ikke er urimeligt. Køb og salg foregår rasende hurtigt ud fra beregninger om fordele og ulemper. Desuden har industrien haft robotter og computerstyrede systemer og værktøj i mange år.

    Som tidligere nævnt, har Bill Gates foreslået beskatning af robotter, hvilket også er fornuftigt.

    For hvad skal vi menneskebørn leve af i fremtiden, hvis vi ikke kan bidrage i samfundet.

    Kontanthjælp er også en slags borgerløn. Mange ryger på kontanthjælp, når de bliver arbejdsløse, navnlig fordi de ikke har betalt i en arbejdsløshedskasse. De har ikke betalt, fordi de ville spare kontingentet. Hvis de forsikrede sig i en arbejdsløshedskasse, ville de spare samfundet en del og dermed os borgerne betragtelige beløb.

    Men den slags gammeldags solidaritet er ikke noget for mennesker i dag. Vi kan selv, tror vi. Vi tror, at ledighed er noget andre oplever. Vi bliver ikke ramt. Det er ligesom med kræft, den får de andre.

    Der vil til hver en tid være mennesker, der ikke kan, eller vil yde i samfundet. Her kan nævnes: Børn, gamle, arbejdsløse, syge, psykisk syge, udviklingshæmmede, alkoholikerer, narkomaner, rige i skattely og mange mange andre, for ikke at glemme de arbejdssky. De findes også. Hvordan vil vores verden håndtere fremtiden?

    Lige i øjeblikket kan vi ane en fremtidsverden med selvkørende fartøjer og robotter. På den anden side, har dele af verden bevæget sig tilbage til omkring 614. Det er en kompliceret verden vi bevæger os rundt i, en slags parallelle verdner. I Folketinget er de mere interesserede i at stikke til hinanden, end at diskutere fremtidens arbejdsmarket og menneskelivet i fremtiden. Verden overhaler altid vores folkevalgte.

    Det glæder mig iøvrigt, at teksten vedrørende Statens Museum blev rettet. Ikke fordi jeg tror det var min fortjeneste.

  6. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jesper Lund
    I Finland laver de et forsøg med efterløn. Det kender du måske allerede. Grundbeløbet er på ca. 7000,- kr.
    om måneden. Det er godt nok ikke meget.

  7. Af P , Bjørn Larsen

    -

    Økonomisk demokrati eller ØD som man talte en del om for nogle år siden, kunne være et mere relevant emne at debatterer , frem for borgerlønnen.
    I flere og flere virksomheder tilbydes medarbejderne aktier , mod at at vise tilbageholdenhed i lønkravene .
    Det er efter min mening den vej man bør gå,
    For som flere har været inde på, hvad skal vi leve af når teknologien erstatter det manuelle arbejde.

  8. Af P Christensen

    -

    Det interessante med robotter til afløsning af mennesker
    som arbejdskraft er, at de ikke kan være forbrugere og efterspørgere.
    Incitamentet til innovation og arbejde er idag honorering,
    der kan anvendes til efterspørgsel, hvilket skaber forudsætningen for cirkulationen med såvel udbud som efterspørgsel.
    Med robotter forsvinder arbejdskraften, dvs lønmodtagerne og dermed forbrugerne
    og efterspørgerne.
    Og dermed behovet for robotter.

    Der skal altså tænkes nyt i aflønning.
    Eller forventer man utopisk at en stenrig elite på fx 100.000 personer vil kunne
    leve i fred med et fattigt proletariat på 8 milliarder (and counting)?

  9. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Tom Jensen
    Jeg tror, at verden vil ændre sig så meget, at vi bliver nød til at ændre vores syn på det, at være gammeldags selvhjulpne. Man kan nærmere frygte en militaristisk verden, uden demokrati. Det er faktisk hvad det sker mange steder i verdenen i dag. Mennesker læner sig opad den “stærke” mand/kvinde i håb om orden. Jeg frygter mere lovløshed, når vi mennesker ikke bliver tvunget til at bestille noget hele dagen. Der er lavet mange film og skrevet bøger om sådan et samfund. Måske ender vi igen som jægere, når vi har smadret kloden, eller flytter til en anden planet. Der er ingen grænser for menneskets ødelæggelsestrang. Hvem ved hvad der sker?

  10. Af Jesper Lund

    -

    R. Harald Kristiansen
    Beskatning af robotter er en dårlig ide. Som du skriver, er robotter og computerstyrede systemer og værktøj blevet anvendt i mange år. Så hvilken menneskelig arbejdskraftmængde skal danne grundlag for beskatning af erstattende teknik?

    Et eksempel. Siden min barndom er mejetærskere blevet bredere og bredere, så der skal færre mennesker til at meje det samme areal korn. Der findes sikkert også selvkørende mejetærskere.

    Skal mejetærsker-robotten beskattes i forhold til den mængde menneskelig arbejdskraft, som kræves for at meje en mark en le? Eller skulle et andet grundlag anvendes?

  11. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Tom Jensen
    Jeg tror, at verden vil ændre sig så meget, at vi bliver nød til at ændre vores syn på det, at være gammeldags selvhjulpne. Man kan nærmere frygte en militaristisk verden, uden demokrati. Det er faktisk hvad det sker mange steder i verdenen i dag. Mennesker læner sig opad den “stærke” mand/kvinde i håb om orden. Jeg frygter mere lovløshed, når vi mennesker ikke bliver tvunget til at bestille noget hele dagen. Der er lavet mange film og skrevet bøger om sådan et samfund. Måske ender vi igen som jægere, når vi har smadret kloden, eller flytter til en anden planet. Der er ingen grænser for menneskets ødelæggelsestrang. Hvem ved hvad der sker? A

  12. Af poul boie pedersen

    -

    Tom Jensen forekommer noget hånligt overskruet i sin kommentar:

    “I artiklen i Berlingske angives flere gode grunde til skepsis. Den ene er prisen; hvem skal mon betale? Ja, det skal dem, der orker at arbejde, selv om de ikke behøver. Få lige det samfundsregnskab til at hænge sammen. God fornøjelse.”

    “En anden grund er risikoen for voksende uro og splittelse mellem dem, der betingelsesløst lever af andres værdiskabelse, og dem der trods alt skaber værdierne.”

    Om “den ene” kan man da sige, at med de satser en sådan borgerløn vil kunne indbringe, er der rigelige og fuldfede muligheder for forbedring ved at tage et job. Det vil nok friste de fleste, præcis som det sker Idag i samfundet.
    Desuden må man da sige, at stille den enkelte fri af de krav, det løbende spændes op af arbejdsgiverne, vil skabe en større frihed for det rotteræs, der i sin absurditet har taget helt overhånd. Ser vi på produktionen af en ubehagelig lang række produkter ser vi f.eks. designet forældelse, helt ud i former, hvor produktet på bestilling fra producenten bryder sammen. Jeg har således kasseret adskillige udmærkede printere, der enten løb imod en tæller, der forårsagede hærværk og satte mit købte produkt ud af drift, eller krævede køb af 2 gram blæk til en ny printers pris. Sagens kerne er, at denne produktion af printere, el-pærer, biler og meget andet er fuldstændig lige så meningsfuld, som at grave huller i jorden og dække dem til næste dag. Den eneste mening der er i den slags arbejde er at producenten tjener penge, at samfundet er til for producentens skyld, at livet er til for arbejdspladsens skyld. Det er både værdigt og sundt at kunne sige fra overfor den slags absurditeter.

    Om “det andet” er der minsandten noget at sige.
    Vi har lige mødt Pikettys analyse af kapitaldannelsen gennem flere hundrede år.
    Det mest alarmerende i denne analyse er, at besidder man formue i det kapitalistiske system, vil kapitalindkomsten fra formuen typisk danne kapitalindkomst i en størrelsesorden der overstiger væksten i samfundet. Det, der står her, er, at de allermest velhavende bare ved at side på den flade og drikke æblecider kan indhøste andres værdiskabelse i et omfang, så deres formue vokser og danner baggrund for stadig øget ulighed. Her taler vi om et privilegiesystem, der som overordnet systemorden om noget lader et privilegeret mindretal “betingelsesløst og uden indsats lever i fede strømme af andres værdiskabelse”, hvorefter det er reglen, at man selv bestemmer sin skattesats ved hjælp af skattely, argumenterer for, at sociale ydelser skal nedsættes i et væk, at statens indflydelse skal reduceres til fordel for kapitalens indflydelse, og at, som vi har set det fornylig herhjemme, arveafgiften skal afskaffes, således at ubegavede børn i al fremtid kan sidde og forvalte kapitalens allokering, uden nogensinde at have ydet et kvæk. .

    Jeg synes af Tom Jensens indlæg lider af den mangel, at hans moralske kvababbelser kun vedrører en underklasse, der sandt for dyden ikke lever et morsomt liv, og slet ikke omfatter de virkelige snyltere.

    Husk hr. Tom Jensen, moral er kun moral, når den gælder for alle. Ellers kan den tolkes som dobbeltmoral.

  13. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jesper Lund
    Alle, der har været på arbejdsmarkedet i det private erhvervsliv, eller det offentlige (f.eks. Universiteterne, biotek mm.) ved, at værdiskabende arbejde og ligefrem opfindelser, kan sagtens være blevet udført af en ansat i et firma, eller en ansat på et offentligt institution, derfor er diskussionen om hvem, der i virkeligheden skaber værdierne, interessant.

    Samfundet har bidraget til vores uddannelse og vi har modtaget bidrag fra sundhedsvæsenet i hele vores liv.

    Er det så rimeligt, at arbejdsgiveren, her i det private, render med alt overskuddet og sætter det i skattely? Forskellen er, hvis værdierne bliver skabt i det offentlige, er de oftere samfundets eje. Hvis værdierne bliver skabt i et privat firma er det ejeren, der høster kapitalen fra medarbejderens arbejde.

    Nu tænker jeg ikke på planøkonomi og 5 årsplaner. Jeg tænker på rimeligheden i fordelingen. Derfor kan jeg ikke se noget forkert i borgerløn. Spørgsmålet er, hvordan fordeles goderne. Hvad er rimeligt?

    Der er også mennesker, som yder samfundsgavnligt arbejde, så som læger, sygeplejersker, håndværkere, renoveringsarbejdere, sosuassistenter, lærere, pædagoger, landmænd og mange andre. Det drager vi alle nytte af.

    Jeg har selv været ansat, leder og partner, i denne rækkefølge. Da jeg var ansat skabte jeg værdier for firmaerne, lige så meget, som da jeg var leder, eller partner.

    Den fagre nye verden vil give udfordringer. Hvem har ret til at få mest? Eller skal alle have ens borgerløn?

  14. Af Jesper Lund

    -

    R. Harald Kristiansen
    Jeg er heller ikke modstander af borgerløn. Den skal vel bare finansieres med de sædvandige skatter? Indkomst- , selskabs- og formueskatter.

  15. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt rækker selskabsskat som en skrædder ind et vist sted. Kun ca 60 mia kr pr år. Af de peanuts går ca 33 mia til kulturberigelse. Så er der SU – koster ca 20 mia kr pr år. Øvrige 7 mia kr – I don’t know, men hurtig brugt 🙂

  16. Af Ayoe B. Primdal

    -

    R. Harald Kristiansen

    Hov-hov…. arbejdsløshedsydelsen er skam også en statsbetalt ydelse, som a-kasser blot forvalter (ellers ville vores betalinger til a-kassen stige til flere tusind om måneden) og den koster tillige kun ca. 3 mia. mindre end kontanthjælpen – som iøvrigt udgør hhv. 16,2 og 19,6 mia. – ud at et statsbudget på ca. 1.000 mia.

    Her er tallene hentet frisk fra dst.dk – og sociale ydelser står dermed for 43,66% af alle offentlige udgifter:

    Statens og kommunernes indtægter for 2016 1.085.937 kr.

    2014 2015 2016
    1.2.1. Folkepension 117 927 122 591 126 339
    1.2.2. Førtidspension 42 050 41 241 40 512
    1.3. Efterløn, fleksydelse og overgangsydelse 17 294 15 461 13 677
    1.4. Arbejdsløshedsdagpenge 18 651 18 144 16 265
    1.6. Kontanthjælp 19 328 19 827 19 644
    1.15.1. Statens uddannelsesstøtte 20 191 20 485 20 328
    1.17. Børne- og ungeydelse 14 487 14 519 14 594
    1.19. Boligsikring og boligydelse 13 830 14 242 14 321
    (i mio. kr.)

    …. så dybest set betaler vi alle (også de syge og kontanthjælpemodtagerne, via skat på deres ydelser) til fx. de der står i a-kasse og tror de selv har sparet op til en eventuel arbejdsløshedsperiode. 🙁

    http://dst.dk/da/Statistik/emner/nationalregnskab-og-offentlige-finanser/offentlige-finanser/offentlig-forvaltnings-udgifter-og-indtaegter

  17. Af Jan Petersen

    -

    Faktiske data er altid noget “lort”. De er ret indiskutable i en fritsvævende debat 🙂

  18. Af B. Mortensen

    -

    Sæt benzinprisen op med 1 kr der øremærkes til borgerløn og pengene er hjemme.
    Husk at det kun er dem der ikke kan/ få et arbejde der skal/ må modtage en borgerløn.

  19. Af Jesper Lund

    -

    Ayoe B. Primdal

    Man kunne opfatte arbejdsmarkedsbidraget på 8%, som den skat, der bruges til at dække udgifter til dagpenge, aktivering og uddannelse af ledige, selvom bidraget også betales af personer, som ikke er medlem af en A-kasse. Arbejdsmarkedsbidraget pålægges al arbejdsindkomst (dvs. lønindkomst og indkomst for selvstændige).

  20. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt iflg Jobindex.dk er der lige pt 20.500 ledige jobs. God jobjagt 🙂

  21. Af R.Harald Kristiansen

    -

    A Primdal
    Jeg skriver ikke, at det dækker omkostninger, det er billigere end kontanthjælpen. Jeg kender dog ikke de præcise tal. Fint du oplyser det. Ellers kan man søge hos Danmarks Statistik.

  22. Af Jesper Lund

    -

    B. Mortensen
    Du har misforstået, hvad borgerløn er. Borgerløn er ubetinget basis indkomst til alle.

  23. Af Jan Petersen

    -

    Jeg er sådan set meget enig i, at fremtidens Danmark – styret af robotter og intelligent software – hedder en eller anden form for borgerløn. Men, hvor skal finansieringen til borgerløn komme fra, når produktionsapparatets overskud kanaliseres i skattely på f.eks Cayman Island ?

  24. Af poul boie pedersen

    -

    Tom Jensen forekommer noget hånligt overskruet i sin kommentar:

    “I artiklen i Berlingske angives flere gode grunde til skepsis. Den ene er prisen; hvem skal mon betale? Ja, det skal dem, der orker at arbejde, selv om de ikke behøver. Få lige det samfundsregnskab til at hænge sammen. God fornøjelse.”

    “En anden grund er risikoen for voksende uro og splittelse mellem dem, der betingelsesløst lever af andres værdiskabelse, og dem der trods alt skaber værdierne.”

    Om “den ene” kan man da sige, at med de satser en sådan borgerløn vil kunne indbringe, er der rigelige og fuldfede muligheder for forbedring ved at tage et job. Det vil nok friste de fleste, præcis som det sker Idag i samfundet.
    Desuden må man da sige, at stille den enkelte fri af de krav, det løbende tilbydes af arbejdsgiverne, vil skabe en større frihed til at fravælge hamsterhjulet, som arbejdsmarkedet udgør . Ser vi på produktionen af en temmelig bred vifte af produkter ser vi f.eks. designet forældelse, helt ud i former, hvor produktet programmeret fra producenten bryder sammen i utide. Jeg har således kasseret adskillige udmærkede printere, der enten løb imod en tæller, og satte mit købte produkt ud af drift, eller krævede køb af 2 gram blæk til en ny printers pris.
    Sagens kerne er, at denne produktion af printere, el-pærer, biler og meget andet er fuldstændig lige så meningsfuld, som at grave huller i jorden og dække dem til næste dag. Den eneste motivation der er i den slags arbejde er, at producenten tjener penge, at samfundet derfor bliver til for producentens skyld, at livet bliver til for arbejdspladsens skyld. Det er både værdigt og sundt at kunne sige fra overfor den slags meningsløst “arbejde”.

    Om “det andet” er der minsandten også noget at sige.
    Vi har lige mødt Pikettys analyse af kapitaldannelsen gennem flere hundrede år.
    Det mest alarmerende i denne analyse er, at besidder man formue i det kapitalistiske system, vil forrentning af formuen typisk danne kapitalindkomst i en størrelsesorden der overstiger væksten i samfundet. Det, der står her, er, at de allermest velhavende bare ved at side på den flade og drikke æblecider med moster Hanne kan indhøste andres værdiskabelse i et omfang, så deres formue vokser og danner baggrund for stadig øget kapitalkoncentration. Her taler vi om et privilegiesystem, der som overordnet systemorden om noget lader et privilegeret mindretal “betingelsesløst og uden indsats lever i fede strømme af andres værdiskabelse”. Dette efterfølges herefter af den lidet rimelige orden, at man selv bestemmer sin skattesats ved hjælp af skattely. Fra samme kredse høres så argumenterer for, at sociale ydelser skal nedsættes i et væk, at statens indflydelse skal reduceres til fordel for kapitalens indflydelse, og at, som vi har set det fornylig herhjemme, arveafgiften skal ned på bagatelgrænsen, således at mere og mere perifere talenter i al fremtid kan sidde og forvalte kapitalens allokering, uden nogensinde at have ydet et kvæk. .

    Jeg synes af Tom Jensens indlæg lider af den mangel, at hans moralske kvababbelser kun vedrører en underklasse, der sandt for dyden ikke lever et morsomt liv, og slet ikke omfatter de virkelige snyltere.

    Husk hr. Tom Jensen, moral er kun moral, når den gælder for alle. Ellers kan den tolkes som dobbeltmoral.

  25. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    En fremtid uden borgerløn er utænkelig. Samfundene vil ikke kunne fungere ret meget længere uden. Derimod er en fremtid uden multimilliardærer absolut tænkelig medmindre man selv er det. Der er rigtig mange ubeskattede midler placeret på små lyssky øer i Stillehavet og andre steder, hvor man går meget stille med dørene.

    Inddragelsen af dem og beskatning af de store koncerners sorte finanstransaktioner vil kunne finansiere borgerløn for alle europæere i en meget lang årrække, indtil samfundene har gennemført omstillingen fra kapitalisme til socialisme. Det er svært – har vi set – fordi kapitalismen, dvs. multimilliardærerne, ikke opgiver deres profitable udbytningsprincipper uden lig på bordet – mange lig.

    Verdens mildest talt kritiske tilstand må have fået tænksomme mennesker, som jeg trods alt tror på findes, til at overveje, om man ikke skulle kigge nærmere på kommunismen og analysere årsagen til, at den indtil nu ikke er lykkedes. Der kræves en ny forklaring i stedet for den hidtil gældende kapitalistiske version, der aldrig har virket overbevisende.

    Vi er ikke født griske. Mennesket er ikke umenneskeligt.

  26. Af B. Mortensen

    -

    Hr. Lund
    Det er korrekt, jeg misforstod begrebet.
    Jeg så det som en anstændig kontanthjælp. 🙂

  27. Af J F

    -

    Man burde starte at indføre borgerløn i de “ikke-vestlige” lande. Hvis det gik godt, kunne man også gøre det heromkring. Den modsatte er lidt upraktisk 😉

  28. Af Jens Jonassen

    -

    Hvis man nu uddanner alle de arbejdsløse til frisørfaget, kan de leve af at klippe hinanden. Og det er også et meget bedre alternativ til borgerløn i en tid, hvor alt bliver mere og mere automatiseret, verdens befolkning vokser og jobbene bliver færre.

    Eller noget…

  29. Af Nicolai E.

    -

    THOMAS LARSEN – 20. APRIL 2017 14:35
    Er du venlig at smutte over i et hjørne og skamme dig godt og grundigt…
    Mage til nedladenhed og åndssnobberi skal der ledes længe efter… hvad bilder du dig egentlig ind !!?
    Men hør her kammerat (for kommunist må du vel være), du har på pinligeste vis allerede udstillet dig selv som værende et patetisk lille menneske… helt ligesom vi er vant til fra siden med den højeste moral. “Menneskesyn” og udskamning det kan du… så lad mig gætte på følgende:

    Du er storbytosse
    Du er socialist
    Du er Ego-humanist
    Du er kulturadikal
    Du er glad for jantelov
    Du er glad for andres penge

    En yndet form
    for polemik
    består i det
    probate trick
    at dutte folk
    en mening på
    hvis vanvid alle
    kan forstå

    Jeg synes ærlig talt du skal sige undskyld til Tom Jensen og så derudover blande dig uden om debatten hvis du ikke har noget fornuftigt at byde ind med.

  30. Af Jesper Lund

    -

    Jens Jonassen
    Frisørfaget bliver sikkert også automatiseret. Hvem der så tør være de første forsøgskaniner…

  31. Af Jesper Lund

    -

    Nicolai E.
    Du har vist ikke læst Thomas Larsens kommentar grundigt. Han skriver indledningsvis indirekte at også rige mennesker bestiller noget på trods af at de ikke behøvede det. En synsvnkel, man sjældent møder hos en socialist. Det er i modstrid med Tom Jensens påstand om at hvis folk bliver forsørget, så lægger de sig på sofaen. Milliardæren Dyne Larsen har ikke lagt sig på sofaen selvom han kunne lægge sig på en meget dyr sofa.

    Hvorfor skulle vi andre så lægge os på sofaen, hvis vi fik borgerløn?

  32. Af Nicolai E.

    -

    JESPER LUND 21.APRIL 2017 17:00
    jesper… du er helt væk… straks efter en velfortjent skideballe begynder du at relativisere… du fatter tydeligvis it’ så møj’ om menneskelig incitamentstruktur med det der tågesnak om et eller andet dyne dyr… men det må du egentlig selv ligge og rode med.

  33. Af P Christensen

    -

    Robotter fjerner den menneskelige arbejdskraft,
    og dermed også forbrugerne, der står for efterspørgslen.
    Og dermed fjernes behovet for robotter.
    Osv.

    Lad os vende tilbage til samler-jæger samfundet.
    Så undgår vi også den skide globalisering med problemernes frie bevægelighed.
    Ihvertfald på den store skala. Urmennesket var givetvis mere lykkeligt.

  34. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Alle borgere i et samfund som det danske skal naturligvis have løn for deres arbejde som forbrugere, som de udfører hver eneste dag 24/7. Danmark kan ikke overleve uden forbrugere, og alene derfor er borgerløn et must. Lige nu kalder vi det kontanthjælp og andre eksotiske navne, men formålet er at holde forbruget i omdrejninger – og øge det. Derfor borgerløn – man har pligt til at yde dvs. forbruge efter evne for at nyde.

    Hvad skulle det private erhvervslivet gøre hvis ingen havde mulighed for at købe det hav af forbrugsgoder, der produceres i enorme mængder, hver eneste sekund af robotterne? Hvordan skulle det samme velfungerende erhvervsliv kunne øge antallet af robotter? Man kan let forestille sig, hvad der ville ske, hvis mennesker skulle samarbejde med robotten. Det ville sænke produktionshastigheden til et helt uacceptabelt lavt niveau. Omsætningshastigheden ville falde. Det kan slet ikke lade sig gøre. Vi ved det.

    Mennesket skal ikke arbejde. Dets konstruktion er simpelthen ikke egnet til det. Derimod er mennesket som skabt til at forbruge. Der er slet ingen grænser eller hindringer for dets evne til at forbruge. Det er bevist og kan dokumenteres videnskabeligt, men vort samfund er desværre udstyret med et primitivt pengesystem. Derfor må der nødvendigvis overføres midler for at det kan forbruge.

    Arbejde effektivt kan mennesket ikke, men forbruge kan det til perfektion. Derfor er borgerløn simpelthen en nødvendighed, hvis det kapitalistiske system skal fungere optimalt – og det skal det!

  35. Af Vidar G. Skrindo

    -

    Borgerløn (basic income) er en juridisk forpligtelse
    Social støtte skal gives til forbrugerne og ikke virksomheder eller produktioner. Det dækker begrebet om Borgerløn og angår det meste af betaling for offentlige tjenester inden helse, transport, uddannelse, bolig, omsorg, etc. Alle disse ydelser skal betales direkte til borgeren, tilsvarende betalinger som pension, løntilskud, dagpenge, kontanthjælp, børnebidrag etc. Følgelig er det illegalt når offentlige tjenestemænd giver borgernes social støtte direkte til offentlige eller private virksomheder.

    Grundlaget for dette argument ligger Traktaten om Den Europæiske Union 2. Afdeling, Statsstøtte, artikel 107 (tidl. artikel 87 i TEF): http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A12012E/TXT
    1. Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
    2. Forenelige med det indre marked er: a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse

    Danske Udøvende og Dømmende magter svigter tidvis kritisk sine forpligtelser ovenfor Lovgivende magt og demokratiet. Der er ingen tvivl om Danmark er juridisk forpligtet til Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

  36. Af J F

    -

    De fleste mennesker vil gerne arbejde, om ikke andet fordi de ved, de får et bedre liv med det.
    Det at nogle mennesker ikke kan og andre ikke vil arbejde, det er jeg og de fleste temmelig upåvirket af. Især når så mange muligheder for arbejde ikke længere findes…Så ja til borgerløn. Det vil frigive ret meget energi i samfundet

    Men…

    -Hvem kommer til at udføre det beskidte/besværlige/farlige arbejde (robotmedhjælper)?
    -Hvem kontrollerer robotterne?
    -Borgerløn og fri familiesammenføring passer simpelthen ikke sammen (INTET med racisme eller xenofobi at gøre)
    Derfor bør man starte forsøget med i de lande, der har mest brug for det – Afrika og mellemøsten.

  37. Af R. Harald Kristiansen

    -

    P. Christiansen
    Vi har allerede computere i vores økonomiske systemer og vi har robotter alle vegne i industrien f.eks. i bilindustrien. Det har vist ikke fået befolkninger i alle lande til at stoppe med at købe biler. Des mere fritid, des mere mulighed for forbrug, men” hvis du har penge så kan du få hvis du har ingen, så må du gå”, som den gamle børnesang lyder, derfor diskussionen om borgerløn. Intet forbrug ingen produktion. Bare vores mad er produktion, uden har vi hungersnød. Hvis vi alle skulle dyrke afgrøder og have dyr, så skal vi til at diskutere ejerforhold af jord og så er fanden løs i Laksegade. Alternativet er selvfølgelig kunstig mad. Den skal også produceres et sted. Din parcelhusgrund, eller altankasse er ikke nok til at brødføde familien, endnu. Måske bliver der ikke behov for føde/kunstig skabt føde, fordi vi har smadret kloden med overforbrug og krige. Så starter evolutionen igen. Læs Hermann Hesses novelle om byen i vækst og forfald, den er god.

  38. Af poul boie pedersen

    -

    Af Ayoe B. Primdal – 20. april 2017 22:43
    Der synes at herske nogen forvirring omkring arbejdsløshedsunderstøttelse.
    Når man går på arbejde indbetaler man ud af hver eneste månedsindkomst et arbejdsmarkedsbidrag på 8% af bruttolønnen. AMBI’en skal opfattes som en forsikringspræmie, der skal dække en eventuel arbejdsledig periode, efterløn, barsel osv.
    I gode tider som i 00-erne, blev der indbetalt nogenlunde, hvad der blev udbetalt. Det betyder jo, at disse udgifter ikke påhvilede staten, men lønmodtagerne selv.
    Dette kunne man indtil ca.. 2010 direkte læse om i Danmarks Satistiks tabeller, men efter af efterlønnen af de borgerlige og ikke mindst DF i praksis blev afskaffet, og ledighedsperioden blev nedsat fra 4 til 2 år, har dette regnestykke givet staten et velvoksent overskud, der lader de temmelig rummelige profitter, som private forsikringsselskaber forsøder tilværelsen med., noget efter.
    På samme tidspunkt ændrede Danmarks Statistik praksis, så disse tal ikke længere kunne ses overfor hinanden i samme tabel, men skulle dannes ved et større redigeringsarbejde af interesserede amatører som jeg selv. Man kan næsten tale om en Esben Lundeagtig nedtysning af en skandaletilstand, der lugter langt væk af arbejdsgiverpolitik og propaganda retorik.
    Jeg vil nok sige, at lønmodtagerne ikke bare blev snydt ved en kraftig forringelse security-delen af den danske model, men direkte er til grin for egne penge ved at indbetale en langt større forsikringspræmie til staten for de reducerede ydelser, end der nogen sinde kommer tilbage.

  39. Af Jesper Lund

    -

    Nicolai E.
    Lad os diskuterer emnet igen, når du på et tidspunkt er blevet voksen.

  40. Af georg christensen

    -

    Borgerløn og meneskelig “værdighed”?.

    En problemstilling som kan give mavepine.

    Først meneskelig “værdighed”, et ord blot uden forståelse ene og alene fordi definitionen mangler. Så længe definitionen ikke findes, vil en borgerløn være det bedste bud for alle samfund overalt på jorden.

    En borgerløn betyder bare, at alle samfund overalt sørger for deres borgeres overlevelse, med alt hvad dertil hører. Det vil så også betyde, at den som ikke kun jagter “guldklumpens” paradis, også får overlevelses muligheden på lige vilkår med jægeren.

  41. Af Ayoe Primdal

    -

    AF POUL BOIE PEDERSEN – 22. APRIL 2017 11:12

    Hey Poul. Det er ganske interessant, at få en lidt mere uddybende viden om disse 8% arbejdsmarkedsbidrag, så 1000 tak for dette – om end det stadig, dybest set, er statsfinancieret (bidraget er jo reelt set også en skat, da det er staten der indkræver dette og udbetaler via a-kasserne). 😉

    Men du har ret i, at det er trist, hvis ikke ligefrem dybt uetisk/problematisk, at staten bruger et evt. overskud til finansiering af alverdens andre ting. 🙁

    Og lige en kommentar til:
    AF J F – 22. APRIL 2017 11:00

    “-Hvem kommer til at udføre det beskidte/besværlige/farlige arbejde (robotmedhjælper)?”
    Det gør mennesker med en teknisk uddannelse ca. på højde med en elektriker – det er desuden ikke noget specielt farligt arbejde, da man slukker for robotterne, mens man arbejder på dem. 😉

    “-Hvem kontrollerer robotterne?”
    Det gør ejerne og derefter programørene. 😉

    “-Borgerløn og fri familiesammenføring passer simpelthen ikke sammen (INTET med racisme eller xenofobi at gøre)”
    Pardon, men hvem siger, at folk uden statsborgerskab skal have det, uden at de fx. først kan optjene en fuld UBI/Borgerløn efter 10 års fuldtidsarbejde og skatteindbetalinger??? Hvad har en evt. familiesammenføring overhovedet med det at gøre??? (og mon ikke det har en hel del med xenofobi at gøre alligevel – om end denne fobi så kun udmønter sig i en økonomisk vinkel?)

    “Derfor bør man starte forsøget med i de lande, der har mest brug for det – Afrika og mellemøsten.”
    Interessant idé – der er iøvrigt allerede FN-forsøg i den retning i Afrika – men kan ikke se relevansen i, at det først skal ske i 3.verdens lande???

Kommentarer er lukket.