I dag er det velfærdsstatens fødselsdag, hurra!, hurra!, hu….?

Af Tom Jensen 34

”Har De lagt mærke til et ord, som i den senere tid oftere og oftere dukker op: ”Velfærdsstaten”?, skrev forfatter og sceneinstruktør Oluf Bang i kronikken i Berlingske Tidende 1. april 1957 og fortsatte siden: ”Der er et godt gammelt ord, som anbefaler at kalde tingen ved dets rette navn. Altsaa, tal ikke mere om ”velfærd”, men kald det, som det er, socialisme.”

Oluf Bang skrev ikke om folkepensionen, hans ærinde var især kunsten og kulturen, men timingen havde dog været der til at gøre det. For netop dén dag, 1. april 1957, i denne weekend for 60 år siden, færdiggjorde man fundamentet under fremtidens velfærdsstat med indførelsen af den universelle folkepension, som Folketinget havde vedtaget året før.

Den spirende velfærdsstat skabte debat. Folkepensionen var stemt igennem med støtte fra både Venstre og Konservative, men i begge partier var der splittelse, og borgerlige fyrtårne som Venstres Thorkil Kristensen, en markant økonomiprofessor, var arg ideologisk modstander af en universel socialpolitisk velfærdsmodel.

Men den kom. Den store udvikling hen mod den velfærdsstat, vi kender i dag, skete først fra slutningen af 60erne, men folkepensionens gennemførelse som retten til en bestemt ydelse for alle borgere over 67 år uanset indkomst eller formueforhold, må alligevel ses som velfærdens afgørende, principielle gennembrud.

Spørgsmålet er imidlertid, om folkepensionen var blevet stemt igennem med borgerlige stemmer, hvis man dengang havde kunnet se 60 år frem i tiden på den velfærdsstat, som siden fulgte og udviklede sig. I dag er totredjedele af den voksne befolkning på 18 år og derover i Danmark afhængig af en indtægt fra de offentlige kasser. Godt 800.000 er offentligt ansatte (en fordobling i forhold i 1970). Flere end en million danskere i den arbejdsdygtige alder er på en eller anden form for offentlig overførselsindkomst. Og der er knap 1,1 million folkepensionister.

Ingen politiker eller debattør ved sine fulde fem ville i dag foreslå at afvikle velfærdsstaten igen. Da ville man sikre sig evig marginalisering i samfundsdebatten. Velfærden og dens indbyggede omfordeling og komplicerede struktur af ydelser og services er ikke længere grundlæggende til debat, sådan som tilfældet var, da dens fundament blev støbt.

Tværtimod har der især blandt kritikere af velfærdsstatens størrelse og omfang bredt sig en fornemmelse af, at det trods adskillige reformer især af overførselsindkomstsystemet de seneste 20 år er tiltagende svært at rokke ved systemet. Netop fordi totredjedele af den voksne befolkning tjener til brødet ved det. Man kan vel ikke fortænke nogen i at slutte sådan. Never bite the hand that feeds you, som man siger.

Som en af mine forgængere som chefredaktør på denne avis, Henning Fonsmark, noterede det i et essay tilbage i 1990 om netop velfærdsstatens opståen, er der en slags uafvendelighed over det:

”Et folkestyret samfund, der får held med i princippet at gøre samtlige sine vælgere til sine sociale klienter, behøver ikke længere bekymre sig om ideelle begrundelser for sin eksistens. Begrundelserne vil ikke længere være efterspurgt. Valget har truffet sig selv”.

Og det valg er, at uanset om man vælger at betegne det som menneskers ansvar over for andre eller som en slags mere ideologisk båret solidaritet med disse andre, så er det noget, vi i vidt omfang i dag via skatterne betaler staten og de øvrige offentlige institutioner for at klare for os. Det er sourcet ud af privatsfæren og ind i de offentlige systemer. Vi behøver ikke bekymre os om den slags, og dermed hinanden, på samme måde som vi gjorde engang. Det har sine fordele, men måske det ikke skader med en smule opmærksomhed også på ulemperne.

I denne uge blussede således diskussionen om de ikke-mæslingevaccinerede børn op påny. Af uvisse årsager vælger en mindre procentdel af danske småbørnsforældre at afvise MFR-vaccinationen af deres børn. De fornægter al den videnskab, som ellers påviser, at bivirkningerne ved vaccinen er langt mindre end de potentielt alvorlige bivirkninger ved især mæslinge-infektionen. Det fik Liberal Alliances Laura Lindahl til i denne uge at foreslå, at offentlige daginstitutioner skal kunne udelukke ikke-vaccinerede børn – for at beskytte andre mod risikoen for at blive smittet.

Forslaget er indlysende moralsk fornuftigt. For man kan ikke kræve at være en del af et fællesskab, som man ønsker at behandle med egoistisk hensynsløshed. Men det gode spørgsmål er naturligvis: Hvoraf denne hensynsløshed? Hvoraf blindheden over for, hvad ens egne handlinger potentielt set kan afstedkomme for andre? Hvoraf det manglende blik overhovedet for andre, en tilstand der ikke kun handler om mæslingevacciner? Formentlig har mange af os siddet til forældremøder, som blev gidseltaget af én mor eller fars ubrudte talen aftenen igennem om sit eget barn…

Velfærdsstatens indfasning gennem 60 år har skabt et samfund, hvor den statskontrollerede tvangssolidaritet er princippet. Men har det gjort bugt med den selvcentrerede egoisme, eller har det snarere forstærket den? Har velfærden bragt os tættere på vores næste – eller snarere længere fra hinanden? Har den i virkeligheden gjort os mere blinde for konkrete andre menneskers forhold, netop fordi vi kan lukke øjnene og betale vores skatter, og så er det fixet?

Velfærd er socialisme, skrev Oluf Bang dengang for 60 år siden. I dag har også langt de fleste borgerlige omfavnet velfærden, og vi er alle klienter i socialstaten. Det store, alvorlige spørgsmål er, hvad det gør ved os.

34 kommentarer RSS

  1. Af bent jørgensen

    -

    Nej, man foreslår ikke en afskaffelse, udadtil og officielt foretager man ikke en nedlæggelse af rets- og velfærdsstaten. Men er det alligevel ikke det som partierne er i færd med?

  2. Af Caroline Kofahl

    -

    Et af de fakta, der overses af politisk korrekte faktaresistente, er, at vaccinerede mødre ikke giver immunitet til deres børn. Det er et af problemerne med vaccinationen.

    Alligevel kan man se personer fra samme gruppe tage spædbørn med på ferie til lande, hvor vaccinationspct er langt lavere, og forekomsten af sygdommene er langt hyppigere end her.

    Måske skulle man forbyde (fratage passet?) disse politisk korrekte familier at bevæge sig udenfor landets grænser, til børnene når den vaccinerede alder. ?

  3. Af Torben Holm

    -

    Når alt kommer til alt, er mennesket et socialt pattedyr, hvorfor socialstaten er den rigtige livsform.

    Og danskerne er ikke kun klienter, vi er også bidragydere – og sådan skal det være.

  4. Af Ole Skovgaard

    -

    Vi er alle klienter i socialstaten. Det store alvorlige spørgsmål er så, hvad gør det ved os ? Svaret er egentlig indlysende, Det gør os alle til statister er i overdimensioneret dukketeater, hvor rollerne er fordelt og manuskriftet er skrevet på forhånd.

  5. Af J. Hans en

    -

    Ingen politiker eller debattør ved sine fulde fem ville i dag foreslå at afvikle velfærdsstaten igen. Da ville man sikre sig evig marginalisering i samfundsdebatten.
    Skriver Tom Jensen.

    Berlingske har adskillige bloggere forhyret som ikke laver andet.
    Som f.eks. Amalie Lyhne og Anna Sophia Hermansen.
    De to damer fra LA udtrykker det dog ikke altid direkte.

  6. Af Carsten Høi

    -

    Fremragende som sædvanligt. Flot politisk kommentar af Tom Jensen.
    Den danske velfærdsstat har netop udviklet sig til et ret kompliceret so-
    cialistisk system.
    Personligt mener jeg at folkepensionen ved nu 67 år er rimelig, men når
    så 1 million danskere i den arbejdsduelige og voksne alder mellem 18 og
    67 år ,i en forholdsvis lille befolkning, hæver penge fra resten, bryder systemet
    automatisk sammen. Og det vil ske. LIge som i de socialistiske lande fra 1917
    til 1990, hvor man til sidst gik bankerot.
    Danskerne er generelt ikke kun tilfredse med det komplicerede system. I dag læste
    jeg fx om en voksen dame i 40erne, som var utilfreds med hendes voksenelev-løn på
    ca 9000. Ja, for som arbejdsløs på fulde dagpenge ville man jo få en del tusind ekstra!
    Mer vil ha mer, og systemet fremmer netop den økonomiske egoisme på fællesskbets
    regning. Og alle der er på statslig overførsel mener jo “retfærdigvis” de har ret til det; sidst
    læste vi om politikere med evige pensioner ved 60år på mellem 20 og 35.000 ,netto forstås!
    OG de mener alle at det er “rimeligt!- det er det selvflg ikke! Ikke når det er på statens regning!
    Vi har skabt et så kompliceret kafkask og socialistisk system, som ikke engang landets
    økonomiske såkaldte eksperter kan finde ud af. Alt for mange højtlønnede “kolde hænder”
    med katastrofale konsekvenser for statsejede institutioner som fx SKAT,DSB,Post Danmark samt også
    SAS. Når man fx har gjort folk til tjenestemænd i den numeriske størrelsesorden, nedgør man
    andre arbejdsføre mennesker, som får en langt mindre pension osv. Systemet i DK er med
    til at sætte folk i flere hundrede forsk. socialkasser – spørg blot de arme socialrådgivere.
    Selv SU har politikerne i DK formøblet forkert de sidste mange år; misforstå mig ikke: ordningen er fantastisk for vore unge, men skal det være en ordning der skal gælde for hele verdens befolkning? Åbenbart-indtil videre.Flot analyse Tom Jensen.

  7. Af Uffe Staulund

    -

    Ole Skovgaard,
    Du har desværre ret, det er deprimerende. Du spørger hvad de vil gøre ved os, de vil gøre os til ordentlige socialister.
    Du møder op i Fælledparken og drikker dig fuld, du sender dine børn på Roskilde Festivalen, hvor de kan svælge i alt syndigt.

    Hvis du eller din familie er hverken eller så tag til Gay Pride Parade.
    Berlingske’s AOS har tider og steder.

  8. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    Mener du virkeligt, at vi skal efterligne USA, hvor en hel generation af unge amerikanere for første gang i flere hundrede år kan regne med, at bliver fattigere, får en dårligere uddannelse, og i det hele taget får et dårligere liv, end de tidligere generationer havde, på grund af de uansvarlige og asociale skattelettelser til de allerrigeste?

    Det er den laveste del af den amerikanske middelklasse, der har tabt mest time på den ultraliberalistiske politik, som de har ladet sig narre til at acceptere mod løfter om, at det også ville komme dem til gavn, at de allerrigste blev endnu rigere gennem ufinansierede skattenedsættelser.

    Trickledown-politikken har netop vist, at den IKKE virker; rigdommen siver ikke ned til de mellemlagene og derfra videre til de fattigste amerikanere.

  9. Af Niels Poulsen

    -

    Der er, som Tom Jensen selv antyder, noget altmodisch over diskussionen om socialstaten/velfærdsstatens berettigelse. De borgerlig liberale tilhængere af natvægterstaten er hastigt svindende, de toppede i nullerne med deres illoyale kritik af Anders Fogh Rasmussen.

    Kritikerne glemmer socialstatens største dyd: Den sikre os mod socialt oprør.

    Det var også tanken hos socialstatens opfindere, Bismarck i Tyskland og de borgerlig liberale i England. Ved at sikre velfærdsydelser til underklassen undgik man, at socialisterne overtog magten.

    Socialstaten er altså en borgerlig opfindelse, og ikke en socialistisk, som mange fejlagtigt tror. I Danmark har det været Socialdemokratiet, som har stået for indførelsen af socialstaten. Men Socialdemokratiet er ikke et socialistisk parti, i og med at det går ind for privat ejendomsret og et frit marked.

    Så de borgerlige samfund i Nordeuropa sikrede sig mod sociale oprør og en nationalisering af produktionsmidlerne ved at indføre socialstaten. Anderledes gik det i Sydeuropa, hvor venstrefløjen den dag i dag stadig står stærkt.

    Man kan også drille kritikerne af velfærdstaten med at påpege, at de ikke er forpligtet til at modtage de sociale ydelser, som de kritiserer. Forleden var Asger Aamund også ude med en kritik af folkepensionen. Han blev spurgt, om han selv modtager folkepension. Det blev han stødt over, men måtte indrømme, at det gør han.

  10. Af Paul Bischoff

    -

    Velfærdsstaten har ændret sig fra at være et socialt sikkerhedsnet for de få svage, til at være en social sikkerhedsret til alle (dem som ikke modsætter sig).
    Som ved al anden forandring tager man selvfølgelig fat i sig selv først, og undgår bevidst at blive opfanget af det sociale velfærdssystem.
    Lad være med at tage imod fra det offentlige, når man sagtens har råd til selv at løfte sine behov. Hvis man ikke har evnen til det… ja, så er der vel ikke andre udveje and at være socialist.

  11. Af Erik Jensen

    -

    Jeg blev 65 år sidste år i maj – jeg er nu folkepensionist og en glad sådan.
    Hele mit liv har jeg arbejdet, ikke noget fint , men som chauffør i en taxa,ølbil,arbejdsmand på B&W
    sluttede som turistbuschauffør, et dejligt job. Jeg har aldrig tjent det store, men dog heller ikke dårligt
    Jeg har altid betalt min skat, har aldrig haft fradrag udover fagligt kontingent. Jeg har selvfølgelig
    bandet over skatten, men har været så heldig hvis jeg manglede penge kunne jeg bare køre nogle
    flere timer – så, et dejligt liv…..
    Jeg oppebærer nu alm. folkepension plus arbejdsmarkedspension plus ATP – samlet efter skat
    lige knap 12.000 kr. udgifterne er cirka halvdelen – er det en dræbende “socialisme” ?
    Iøvrigt, hele beløbet bliver brugt her på Amager,København hvor jeg bor, der bliver jo således betalt
    moms af alt hvad jeg forbruger – er jeg en dårlig forretning ?

  12. Af Morten Kuni

    -

    Til Ole Skovgaard – og alle andre…

    Vi er også uden en socialstat statister, netop fordi vi, som Torben Holm udtrykker det, er sociale pattedyr, eller som jeg normalt udtrykker det, er flokdyr.

    Spørgsmålet er (undskyld jeg ikke begrunder min påstand – det vil føre aaaalt for langt her og nu) ikke om vi er statister eller ej, for vi er under alle omstændigheder statister i den forstand at vi er 80 % (eller så – der er variationer) styret af vores instinkter (og i øvrigt er vi for restens vedkommende styret 80 % af vores opvækst, altså 16 %, hvilket efterlader ca 4 % til intellektet, som vi mest bruger til at efterrationalisere en fornuftsbegrundelse for vores handlinger) – og tilbage til det egentlige:
    Vores instinkter er vores programmering, og denne indbefatter bl.a. at vi opfører os på meget bestemte måder “i flokken” – altså socialt – og hvor meget frihed og selvstændighed er der i det ?

    Hvad er så bedst ?
    – En social spændetrøje som indbefatter automatisk og universel hjælp og støtte til enhver, og som derfor ikke stiller (særlig mange) betingelser om en særlig adfærd for den ydede støtte ?
    – En social spændetrøje, som yder hjælp og støtte til alle som er godkendt af sin gruppe ? Dvs ikke yder hjælp og støtte til den som er “anderledes”, og som måske endda udstøder nogle pga – hårfarve ? Hudfarve ? Sexuel orientering ? Politisk orientering ? Fysisk fremtoning – f.eks. dværg, misdannet, Downs syndrom og hvadsomhelst som flokken kan blive enige om ikke er godt for videreførelse af flokken – for det er jo hvad det i sidste ende drejer sig om: Videreførelse af gener på individuelt og arts niveau. Det er det ALT drejer sig om.

    Men uden bevidsthed om dette ender man nemt i en overfladisk diskussion om hvad der er godt og hvad der er mindre godt – nej, så nuanceret er menneskedyret ikke (generelt): Altså “ondt”.

    Hvis jeg skal gå ind i diskussionen på det plan, så har jeg dette at sige:
    Ulempen ved socialstaten er, at vi ikke er tvunget til at følge flokkens meget snævre regler for at blive accepteret og dermed kvalificeret til at modtage flokkens støtte.
    – Ulempe ???
    Ja, for når vi er tvunget til at følge reglerne, så bliver vi aldrig ensomme.
    Og se på Danmark her og nu: Det samfund i verden som har flests ensomme mennesker – eller tilhørende gruppen af samfund med flest ensomme mennesker – de øvrige er ligeledes socialstater…

    Stor ulempe !

    Stor ulempe ?

    Jeg mener ikke, at ulempen er så stor, at den overskygger fordelene, som primært er denne:
    “Frihed til at være sig selv.”

    Og hvorfor er det nu så vigtigt ?

    Af uransagelige (haha – ikke synderlig uransagelige) stiller ingen (få) spørgsmålet om “frihed” er vigtigt, men det gør jeg: Hvorfor er frihed vigtig ?

    I min verden er det vigtige ved frihed, at det er en mere-eller-mindre forudsætning for at kunne udvikle sig ud over instinkternes styring.

    Ok, det er ikke korrekt. Jeg mente: Det gør at flere kan udvikle sig mere ud over instinkternes styring.

    Og hvorfor er det vigtigt ?

    Svaret flagrer i vinden…

    Vi kan kigge på menneske-verden som den har udfoldet dig t.o.m. 1. april 2017 efter christus’ vedtagne fødselsdag.
    – Ser det fedt ud ?

    Jeg mener, at det ikke kræver brug af megen intellekt i samspil med bevidsthed til at indse, at det har været temmelig katastrofalt, og mere og mere jo tættere på vi kommer vor tid.

    Hvis man spørger en dansker, en skandinav, så er svaret ud fra en snæver betragtning “ja”.
    D.v.s. snæver i tidsmæssig og geografisk forstand… Morsomt nok er det især de sidste ½-hundrede år, at svaret har været ja……………..
    Og af hvilke grunde ?
    Socialstat og EU (også en slags socialstat) er to væsentlige elementer til sikring af denne. Teknologisk udvikling er et svar mere.

    Hvis man spørger – de fleste i verden, f.eks. i mellemøsten, men også mere generelt i verden er svaret knap så positivt.
    Hvorfor ?

    Ok, der er mange svar, men det interessante svar her er, at manglen på socialstat og den deraf følgende frihed (forstået som den frihedsbeskrivelse jeg netop har beskrevet), har gjort det umuligt for individet (bortset fra meget få stærke eller stædige) at frigøre sig fra flokkens meget snævre definition på hvordan hvert enkelt individ skal leve for at gøre sig fortjent til flokkens støtte.
    Social kontrol… Også her oplever vi det. Nok til at ordet kommer op i medierne. Men hvordan er social kontrol i lande som ikke gør sine borgere til klienter – og dermed tvinger ethvert individ til at opføre sig på en måde, som gør, at denne kan rummes i et eller andet netværk (flok) ?

    Også svaret på dette flagrer i vinden…

    JA: Velfærdssamfundet/socialstaten medfører ensomme eksistenser. Ingen tvivl om det.

    JA, jeg foretrækker at blive ensom, men på min egen måde og selvfølgelig under hensyn til andre, ellers er det helt uden berettigelse, frem for den type frihed som f.eks. USA og især trumps USA, Thatchers UK osv. tilbyder, for det er frihed for de rige. Intet andet, og jeg er ikke rig, nåh jo, jeg er meget rig: Jeg behøver aldrig, som f.eks. de fleste af mine afrikanske venner gør, at være bekymret for om der er mad på mit bord i dag, eller i morgen, og den ufrihed jeg oplever, for det gør jeg også – på en overfladisk måde – har jeg alle muligheder for at bekæmpe, for jeg er ikke truet på min eksistens, hvis jeg vælger noget andet end dem, som er i min nærhed.
    Det indebærer selvfølgelig også muligheden af at tilslutte mig en flok af ligesindede, hvilket er præcis det vi gør, altid har gjort, og vil gøre i al fremtid – indtil den dag vi har gjort os fri af instinkterne.

    Dette indlæg føles som et ufuldstændigt fragment af en større tanke…
    Det er rigelig langt i denne sammenhæng, siger jeg til dig og den anden, som gad læse så langt = som ikke blev koblet af pga det dybt provokerende indhold.

  13. Af Jan Petersen

    -

    I dag er to tredjedele af den voksne befolkning på 18 år og derover i Danmark afhængig af en indtægt fra de offentlige kasser. Det kan vel også udlægges som en fantastisk success på en velfærdsstat?

  14. Af Allan Hansen

    -

    @ Erik Jensen

    Det er netop folk, som dig vi skal glæde
    os over – det er folk som dig, der har skabt velfærdsstaten!
    Så nyd du blot dit”opium ,,, og må solen skinne på din vej!

    Mvh. Allan Hansen

  15. Af Helge Nørager

    -

    Øhh hvor meget var der i media støtte til de trykte dagblade i 1957 ?,

    Og i dag ?.

    Øhh på offentligt overførsel ?

  16. Af Birger Nielsen

    -

    Nu betaler pensionister jo også både skat, moms og afgifter. Har selv c. 25.000 i pensioner og ATP, hvoraf knap 16.000 er tilbage netto. Har vel betalt ind til min pension via mit arbejdsliv. Det er vel ikke det rene nas ?

  17. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt blev den helt unikke danske velfærdsmodel strikket sammen af (og for) en lille eksklusiv elite – danskere i Danmark. I dag er denne velfærdsmodel overdraget til EU/FN og gjort til et globalt projekt. Så hænger indtægter og omkostninger selvsagt ikke sammen længere – logik for perlehøns!

  18. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Vroevl.

    1.may er verdens “basic income day”. Den er noedvendig pga. Den massive ulighed nu. Saavel som skatter paa vaerdier og ikke blot indkomst.

    Isaer naar man ogsaa erindre dette foelgende ogsaa…

    Fx startede det hele under bla schluter.

    Fx. Mere end fordoblet vko indvandrerantallet over 10 aar, end under nyrups 10 aar.

    Fx mere end fordoblet fadbamse regeringen med df i spidsen, antallet af flygtninge?

    Fx. Har vi modtaget 200.000 ialt indvandrer de sidste 2 aar alene?

    Bliver spaendende at foelge om S-DF regeringen der snarest kommer efter danmrkshistoriens mest upopulaere regering, endelig faar ryddet op i den lempelige borgerlige indvandrerpolitik?

  19. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Vroevl…

    1.may er verdens “basic income day”. Den er noedvendig pga. Den massive ulighed nu. Saavel som skatter paa vaerdier og ikke blot indkomst.

    Isaer naar man ogsaa erindre dette foelgende ogsaa…

    Fx startede det hele under bla schluter.

    Fx. Mere end fordoblet vko indvandrerantallet over 10 aar, end under nyrups 10 aar.

    Fx mere end fordoblet fadbamse regeringen med df i spidsen, antallet af flygtninge?

    Fx. Har vi modtaget 200.000 ialt indvandrer de sidste 2 aar alene?

    Bliver spaendende at foelge om S-DF regeringen der snarest kommer efter danmrkshistoriens mest upopulaere regering, endelig faar ryddet op i den lempelige borgerlige indvandrerpolitik?

  20. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Velfærdsstatens største sejr er at den giver alle chancen for at blive til noget hvis man har evnen. En kedelig tendens siden 1980’erne har været at der bliver givet chance efter chance efter chance.. at man bare kan shoppe rundt og kræve ind uden at der stilles krav om en helhjertet indsats. Det er alt, alt for nemt bare at køre frihjul og det skyldes at en voldsomt stor og voksende del af den offentlige sektor er i kløerne af godhedsindustrien og den kører parløb med en nasserklasse i parallelsamfundene som er skudt op som giftige paddehatte i samme periode.

  21. Af Helge Nørager

    -

    “Stigende ulighed i samfundet hæmmer økonomisk vækst, lyder konklusionen fra Folketingets økonomer. Analysen møder skarp kritik fra højrefløjen. ”

    Måske velfærdssamfundet ikke var så dumt, men at det i virkeligheden har været dumt at øge den økonomiske ulighed,

    Jeg ved jo at svaret er indlysende, at økonomisk ulighed skaber social uro og det hæmmer væksten, åbenbart jeg ikke den eneste med den opfattelse,

    Men højrefløjen kan jo ikke se skoven for bare træer,

  22. Af bent j

    -

    Er velfærdsstaten ikke en stor narresut efterhånden? Er den ikke blevet brugt eller misbrugt til at hæve skatterne til højder der var utænkelige 1950-1960. Nu er skat plus moms plus gebyrer plus særafgifter plus bøder plus diverse “bidrag” plus brugerbetaling mv. af et sådant omfang at mange har svært ved at spare op, hvorfor de er blevet afhængige af de lokale bureaukratiers velvilje i mange situationer, hvor de ellers kunne have klaret sig selv. Der er også dem som drives fra hus og hjem af brandbeskatning. Og så er der også det problem at en stor del af hvad borgerne betaler i skat, bruges til mindre fornuftige formål (mildt sagt) som ikke gavner befolkningen, nærmere tværtimod.

  23. Af Paul Bischoff

    -

    En anden følgevirkning af velfærdsstaten er, at vi ikke længere (som samfund) får de børn der skal til for at løfte samfundet når vi bliver gamle. Uden massiv indvandring kunne de unge etniske danskere ikke have fået deres ønskeuddannelse; nogle af dem skulle have været SOSU-assistenter og buschauffører. Tænk på det næste gang du synes en “perker” tager dit job.

  24. Af Hul igennem?

    -

    Velfærden skrider hastigt men du skal betale mere-
    -fordi lakajer og asylanter suger det hele.

  25. Af r. vangkilde

    -

    SKATTESLAVEN SOM VELFÆRDSSLAVE, – kald det “økonomisk demokrati” til omfordeling.
    Vi fik socialisme uden loft, hvor skatteloftet siden starten i 57″ er hævet til det dobbelte for, at sikre ligheden efter laveste fællesnævner, så den private vækst og værdier mindskes.

  26. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt var velfærdsstaten Danmark vel ok. Det var oprindelig et dansk fænomen for danskere i Danmark. Men gælder formentlig ikke længere for globale Danmark i verdenssamfundet. Plus / minus i pengekassen stemmer ikke rigtig længere – 🙁

  27. Af bent j

    -

    PB kl. 20.49 har vist misforstået nærmest alt. Men tiden og pladsen tillader ikke en lang forklaring.

  28. Af J Nielsen

    -

    Jeg synes det virker oplagt, at velfærdsstaten er medvirkende årsag til det faldende børnetal. Børn er ikke længere en sikring af alderdommen, for man er sikret under alle omstændigheder.

  29. Af J Nielsen

    -

    “Af uvisse årsager vælger en mindre procentdel af danske småbørnsforældre at afvise MFR-vaccinationen af deres børn. De fornægter al den videnskab, som ellers påviser, at bivirkningerne ved vaccinen er langt mindre end de potentielt alvorlige bivirkninger ved især mæslinge-infektionen. ”

    Der er det specielle ved denne vaccine, at den ikke gives af hensyn til ens eget barn, men af hensyn til andres børn. Globalt set.

    Og så gives den ikke mindst af samfundsøkonomiske hensyn. Færre fraværsdage grundet børns sygdom.

    For ikke ret mange år siden var det ansvarsløst, hvis man ikke sørgede for at ens barn fik mæslinger. I dag vil man have den modsatte opførsel til at være ansvarsløs. Hvorledes har sygdommen ændret sig i de forløbne år? Hvornår gik den fra at være noget man skulle have overstået, og til at blive skreget op som dødsensfarlig. Noget der er “i udbrud”, næsten på samme niveau som ebola.

    Det er ren politik, og det er ikke kun sundhedspolitik.

  30. Af bent j

    -

    Mon ikke det snarere er den mandsfjendske, familiefjendske og børnefjendske politik som de radikale mv. har anlagt, der er årsag til skilsmisserekorderne osv.

  31. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    “Man kan også drille kritikerne af velfærdstaten med at påpege, at de ikke er forpligtet til at modtage de sociale ydelser, som de kritiserer. Forleden var Asger Aamund også ude med en kritik af folkepensionen. Han blev spurgt, om han selv modtager folkepension. Det blev han stødt over, men måtte indrømme, at det gør han.”

    Det er rigtigt, at man kan overveje om velhavende mennesker også skal have ‘ydelser’ fra det offentlige. Personligt er jeg kommet til den konklusion, at det er vigtigt for sammenhængskraften, at alle føler, at de har noget ud af vort velfærdssystem. Vi har overførselsindkomster til mennesker uden egen indtægter, men selv folk med høje indtægter og store formuer har glæde af vort uddannelsessystem, sundhedssystem og kulturtilbud.

    Det er formodentlig grunden til, at skattelettelser sjældent er afgørende i partiernes valgprogrammer (bortset fra de rige danskeres partier, LA og K – og de kan alligevel aldrig få nok). Pisk til de fattige og gulerødder til de rige!

  32. Af steen ravnborg

    -

    Velfærden, hvad gør den ved os:
    Socialismen (velfærdsstaten)Udvikler os egoistisk, selvoptaget, social afstumpet og med en slaphed og dovenskab der langsomt men sikkert vil nedbryde vores system.

    Vi straffer de driftige og hylder de slappe, Jante er vores vejleder.
    Vi pakker os inde i os selv og bliver visionsløse.
    Vi er en statsplayboy.

  33. Af P Christensen

    -

    En levedygtig Velfærdsstat kræver positiv medvirken fra alle deltagere.
    Den skal være et sikkerhedsnet, ikke en hængekøje.
    Deltagerne skal yde efter evne før de kan nyde efter behov.
    Velfærdsstaten skal ikke producere sociale klienter.

    Desværre er det stort set gået galt på alle punkter i Danmark.
    Alle for mange søger med sugerøret at få mest muligt ud af kasserne,
    men klager samtidig over de høje skatter. De snyder hvor de kan.
    Aktører der er store nok, kan helt slippe for skat.
    Hovedparten af vore skatter er personskatter, og også her er der
    markante andele af nul-bidragsydere.
    Og man har ladet importere store mængder af sociale klienter udefra.
    Og vi skal åbenbart redde og forsørge hele verden.
    Bureaukratiet og antallet af bureaukrater er eksploderet.
    Osv osv.

    Tilbage sidde de skatteydende idioter med alt for store skatter
    i forhold til den generelt alt for ringe offentlige kvalitet (sociale ydelser fraset…)

  34. Af Paul Bischoff

    -

    Et godt eksempel på velfærdsspekulation er denne artikel: http://www.dr.dk/nyheder/penge/seniorer-sparer-op-til-statskassen-og-ikke-til-sig-selv

    Tænk engang, at man kan føle sig snydt for offentlige ydelser, når man har har haft råd til at klare sig selv og tilmed spare sammen til sin alderdom. Offentlige ydelser skal jo netop ikke gives til dem der kan klare sig selv.

Kommentarer er lukket.