Da fake news dræbte humoren

Af Tom Jensen 57

Så kom det dertil, at fake news også fik taget livet af humoren.

Det må man konstatere efter denne mærkelige weekend, der som bekendt indeholdt den årlige 1. april, hvor det er almindeligt forekommende, at man tager gas på hinanden.

Herunder at mange medier også laver sjov med læserne med en løgnehistorie, man så kan søge febrilsk efter under sin avislæsning eller TV-sening, netop fordi man godt ved, det er 1. april.

Men ikke i år. Ikke alle steder, i hvert fald. 2017 blev året, hvor fake news også fik gjort det af med humoren i en hel del medier.

I Danmark blandt andet Kristeligt Dagblad, som afholdt sig, men også flere norske og svenske medier opgav i år aprilsnarren i en slags protest mod den amerikanske præsident Donald Trump, som i tide og utide anklager medier for fake news.

Jeg synes disse mediers reaktion er både overdreven og forkert. Det bliver næsten en slags ufrivillig og helt fejlagtig tilståelsessag. Fake news er der masser af, altså bevidst løgnagtige historier konstrueret med med det sigte at udløse f.eks. en politisk effekt. Eller at tjene penge på klik. Især distribueres de via sociale medier fra mere og mere obskure kilder og kældermedier.

De klassiske medier kan man kritisere for meget. Men ikke i noget nævneværdigt omfang for at konstruere egentlig falske nyheder. Hvorfor i alverden så blive bange for sin egen skygge og krybe i mental fosterstilling 1. april, indtil det hele er drevet over?

Tværtimod er aprilsnarren jo netop undtagelsen, der bekræfter reglen. Undtagelsen, løgnehistorien, der bekræfter reglen om, at oplysninger i medierne er og skal være sande, og at der rettes og korrigeres, hvis forkerte oplysninger bringes frem.

Undlader man 1. april at understrege undtagelsen med en aprilsnar, får man således heller ikke understreget reglen.

Årets aprilsnar i Berlingske blev en lidt særegen en af slagsen, netop som følge af bølgen af medier, der erklærede, at de på grund af fake news-debatten ikke længere ville eller turde bringe en aprilsnar.

For Berlingskes aprilsnar i år var en nyhed om, at avisen ikke længere ville bringe en aprilsnar – som følge af fake news!

I Presselogen i dag diskuterede vi sagen, og her måtte jeg beklage, at de usædvanlige omstændigheder, avisens aprilsnar udkom under, jo ubetinget gjorde det noget svært for mange medieforbrugere at gennemskue, at der faktisk var tale om en aprilsnar.

De usædvanlige omstændigheder var disse:

Vi planlagde gennem flere uger på baggrund af gode idéer fra flere medarbejdere, at årets aprilsnar i Berlingske skulle tage gas på hele fake news-diskussionen ved at handle om, at vi netop som følge af fake news-debatten nu ville opgive aprilsnarren. Her er aprilsnarren fra avisen i går: SLUT MED FAKE NEWS – BERLINGSKE DROPPER APRILSNARREN.

Sidst i denne uge opdagede vi, at Jyllands-Posten i en leder for nylig faktisk havde skrevet, at medierne burde afholde sig fra aprilsnarren som følge af fake news. Det er ingen nyhed, at JP ikke har en aprilsnar – det har avisen aldrig haft. Fair nok. Men koblingen af fake news og aprilsnar i en nylig, ægte avisleder var selvfølgelig lidt udfordrende i forhold til virkningen af Berlingskes planlagte aprilsnar. Derfor sikrede vi os, at særligt det, jeg som avisens ansvarshavende chefredaktør blev citeret for i aprilsnar-artiklen, blev gjort ekstra grotesk, så man forhåbentlig ville fatte spøgen.

Citatet endte med at lyde således: »Alle anklager os i medierne for fake news. Det er frygteligt belastende. Vi kan ikke have det siddende på os. Men hvad pokker skal vi gøre? Her er i det mindste et sted at starte. Og det gør vi så i dag«. Der manglede næsten kun, at jeg derpå efter reporteren havde råbt: “JAMEN, SÅ GØR DOG NOGET, MENNESKE!”

Da aprilsnarren var offentliggjort lørdag morgen stod det imidlertid klart, at virkeligheden i dette tilfælde havde overgået fantasien – i hvert fald så langt vores fantasi rækker på Berlingske…

For nu viste det sig så, at adskillige medier i Danmark, Norge og Sverige faktisk i ramme alvor havde foretaget den for mig at se helt overilede reaktion at aflyse aprilsnarren, fordi Donald Trump råber og tweeter “fake news”. På Kristeligt Dagblad skrev chefredaktør Erik Bjergager endda en hel leder om avisens overvejelser:

”Også Kristeligt Dagblad har serveret aprilsnar-historier for avisens læsere, men i år gør vi det ikke.. … .. Det er indlysende farligt for den generelle tillid i et samfund, hvis man ikke kan skelne mellem sandt og falsk, sådan som det sker på sociale medier. Og det er en trussel mod demokratiet, hvis man som borger ikke længere kan stole på, hvad man ser eller læser”, konstaterede Bjergager og henviste derpå atter som flere andre chefredaktører på flugt fra aprilsnarrens svøbe til Trumps evige udfald om fake news.

De mange avisers helt seriøse aflysning af aprilsnarren var naturligvis det, der hurtigt gjorde det temmelig uoverskueligt for mange, at vores aflysning af aprilsnarren var – en aprilsnar!

Hvor overskueligt opdagede vi især, da Ritzaus Bureau i en oversigtsartikel over årets aprilsnarre i medierne inkluderede Berlingske sammen med Kristeligt Dagblad og andre i kategorien af medier her til lands og i Norden, der virkelig havde aflyst narren som følge af fake news. Og guddødemig i sammenhængen brugte det citat fra vores aprilsnar, som vi havde tilføjet for at gøre narren ekstra groteskt usandsynlig…

Jeg fik lørdag formiddag en opringning fra en lidt knotten nyhedsansvarlig på Ritzau, der bad mig bekræfte, at vores artikel var en aprilsnar. Det kunne jeg naturligvis og retfærdigvis bekræfte, andet skulle bare mangle. Ritzau måtte sidenhen udsende en korrektion…

Derfor sagde jeg i Presselogen i formiddag, at jeg beklagede den af omstændighederne afstedkomne uoverskuelighed. Det er dog overhovedet ikke det samme som at beklage vores aprilsnar. Det gør jeg nemlig ikke.

Det jeg derimod gav udtryk for var, at det jo nærmest er os på Berlingske, der er blevet taget ved næsen.

Det, vi gennem uger planlagde som en aprilsnar, havde vi naturligvis aldrig nogensinde forestillet os, at adskillige andre medier ville føre ud i livet i dybeste, ramme alvor. Så dér snød de medier os – de tog simpelthen fusen på os! 🙂

Derved blev vores nar temmelig uigennemskuelig – og det er da beklageligt…

To afsluttende spørgsmål trænger sig muligvis på.

Det første spørgmål er: Var Berlingskes aprilsnar sjov? Tja, det må være op til hver enkelt at vurdere. Jeg har fået en del reaktioner, nogle meget begejstrede, nogle mere reserverede, andre direkte negative. Sådan er det med humor. Den ene persons joke er den andens provokation og der findes vel næppe to mennesker, hvis humoristiske sans er helt ens. Så vi respekterer, hvis nogen fandt aprilsspøgen umorsom. Selv anser jeg det dog ikke for nogen fiasko, at flere rent faktisk troede på løgnehistorien – så længe de bare bliver bragt ud af vildfarelsen igen, hvad denne tekst forhåbentlig også kan medvirke til.

Og det andet spørgsmål: Får dette mærkværdige forløb så Berlingske til at dukke sig 1. april næste år og droppe aprilsnarren? Til det er svaret klart og tydeligt nej. Medierne skal ikke krybe langs panelerne i frygtsomhed, blot fordi en amerikansk præsident eller andre råber fake news i alle retninger.

Derimod skal vi tage den lurende tillidskrise blandt dele af befolkningen alvorligt, som også fremgik af en meningsundersøgelse i Jyllands-Posten her i weekenden.

Det er en vigtig opgave for medierne at genrejse den tillid, som man jo aldrig kan kræve, men kun gøre sig fortjent til.

Det sker dog næppe ved at lade fake news dræbe humoren.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

57 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    Tom Jensen, jeg så dog en god en alligevel: At paven vil helgenkåre Martin Luther:

    http://liturgy.co.nz/pope-francis-to-make-martin-luther-a-saint-on-october-31

  2. Af Jan Petersen

    -

    Problemet med – MSM konstruerede løgnehistorier årligt 1. april som aprilsnar – er muligvis, at de til forveksling ligner daglig MSM news dækning! I så tilfælde kan jeg da godt forstå, hvis en og anden chefredaktør i “Kejserens nye klæder” forsøger blot at beholde et par lasede underhylere intakt 🙂

  3. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et par citater fra Tom Jensen blogindlæg:

    “Fake news er der masser af, altså bevidst løgnagtige historier konstrueret med med det sigte at udløse f.eks. en politisk effekt.” . . . . ” De klassiske medier kan man kritisere for meget. Men ikke i noget nævneværdigt omfang for at konstruere egentlig falske nyheder.”

    Jeg er sådan set enig i ovennævnte, blot med følgende bemærkning. De klassiske medier (MSM) konstruerer muligvis ikke selv falske nyheder. Til gengæld bringer de frit andres falske nyheder, uden at stille et eneste kritisk spørgsmål. Et glimrende eksempel herpå er Irak krigen og fiktionen WMD.

    Der er masser af andre eksempler på plantet fake news (løgne historier) med kolossal politisk effekt – villig bragt af MSM. Spørgsmålet er da – er MSM ikke deres opgave voksen – eller er de muligvis jokeren i hele det beskidte politiske spil?

  4. Af Hul igennem?

    -

    -52 millioner årligt til flere lakajer i Folketinget, kan det være rigtig?
    Nej nej det er Aprilsnar!

  5. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Man kommer ikke uden om at B sammen med bt, JP og WA er ledende i fakenews i DK.

    Dagligt overstroemmer i mediet med loegn og bedrag om blaa bloks stramme indvandringspolitik mens roed blok ltid leder her.

    Fx startede det hele under bla schluter.

    Fx. Mere end fordoblet vko indvandrerantallet over 10 aar, end under nyrups 10 aar.

    Fx mere end fordoblet fadbamse regeringen med df i spidsen, antallet af flygtninge?

    Fx. Har vi modtaget 200.000 ialt indvandrer de sidste 2 aar alene?

    Bliver spaendende at foelge om S-DF regeringen der snarest kommer efter danmrkshistoriens mest upopulaere regering, endelig faar ryddet op i den lempelige borgerlige indvandrerpolitik?

  6. Af Jens Jonassen

    -

    Aprilsnarren tog det samlede medielandskab selv livet af. For hvert år kappedes I alle jo om at være de første til at afsløre hinandens aprilsnar og ellers finde alle de andre. Artiklen med afsløringerne skulle jo ligge online før konkurrentens artikel om ditto. Og gerne inden kl 6 om morgenen. På den måde blev en sjov tradition slået ihjel. Og sådan er det jo gerne. 🙂

  7. Af Hul igennem?

    -

    -Arh nej, jeg tror ikke MSM som sådan er bevidst.
    De er bare købt og betalt.

    Og den idealistiske unge nye journalist, finder hurtigt sig selv i fjerde række, anden stol, 1 sal. Og så er det slut med de drømme.

    De er lakajer.
    Og lakajer skal også tømme natpotte.

  8. Af Hul igennem?

    -

    _Breakin! Lige nu berømmes familieforetagendet Altinget.dk i reklameradioen 24syv.
    I 25 minutter er jeg nøje blevet propaganderet om pris og gratis net og debatter og sønnen overtager efter faderen—

    Sikken propaganda. Den anden unge journalist er også helt begejstret.
    De håber på penge i en fesen branche.

    Humor?

  9. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    Den værste form for fake news opstår, når toppolitikere misbruger medierne til, at fremme en bestemt, politisk dagsorden, ved hjælp af systematiske løgne, for disse løgnehistorier bliver fremstillet af kommunikationseksperter, der véd, hvordan man manipulerer offentligheden.

    Donald Rumsfeld forandrede politisk journalistik for altid, da han fik Kongressens tilladelse til, at bruge psy-ops over for den amerikanske offentlighed, samt overfor venligsindede nationer, for dermed fik han lov til at misbruge medierne til, at videreformidle løgnehistorier til medierne, der skulle fremme en bestemt politisk dagsorden.

    Et af de groveste eksempler på, at toppolitkere manipulerer medierne til, at bringe falske historier, der har til formål, at retfærdiggøre en bestemt dagsorden, så vi under optakten til den første Irak-krig:

    Mange husker sikkert svagt, at irakiske soldater blev beskyldt for at myrde babyer, der lå i kuvøser på en fødeafdeling i Kuwait.

    Historien om de irakiske soldaters babymord var løgn fra ende til anden; der var intet sandt i dén løgnehistorie.

    Løgnehistorien var konstrueret af Hill & Knowlton, der på dét tidspunkt var verdens største public relation-firma, og det kuwaitiske emirat betalte for propagandaen…

    Det var dén løgnehistorie, som fik de amerikanske politikere og den amerikanske offentlighed til at støtte Irakkrigen, hvilket de ellers ikke ville have gjort, for, hvorfor skulle amerikanske soldater dø for at befri en oliekilde for de kuwatiske diktatorer, når det endda var tvivlsomt, om den omstridte oliekilde lå i Irak, eller om den lå i Kuwait?

    Dét krævede en meget grov, og overbevisende løgnehistorie, samt ukritiske medier, der var parate til at formidle løgnehistorien – og medierne lod sig manipulere, fordi løgnehistorien var en “god historie”, som de fik gratis.

    En af præsidentens nærmeste medarbejdere havde en ledende stilling i Hill & Knowltons Washington-afdeling, og resten er historie…

    Det er intet tilfælde, at man siger, at sandheden er det første offer for krig; for sandheden bliver “dræbt” af krigsliderlige politikere, før det første skud er affyret -politikere, der lyver groft for offentligheden for, at lokke den til at støtte krige.

    Dén ondskabsfulde komedie er gentaget utallige gange i verdenshistorien, så det er faktisk på høje tide, at offentligheden mister tilliden til medierne!

  10. Af Lisbeth Sørensen

    -

    1 maj er “basic income day”.

    Lad os starte med denne fulgt op af skatter paa vaerdier?

    Du har slettet denne kommetar som var fem gange laengere og mere saglig? Svineri TJ.

  11. Af Niels Poulsen

    -

    Så længe man har Poul Høi ansat, er Berlingske førende inden for fake news. Tænk, at man vil lægge papir og hjemmeside til hans personlige vendetta mod den nuværende republikanske præsident i USA. Jeg forstår det ikke. Jeg er stået af.

    Jeg læser hans indlæg som en sygejournal. Det er ikke mere virkeligheden, han skildrer, men hans eget syge sind.

  12. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos fake news, så er iscenesat terror stunt 9/11 vel den mest succesfulde gennemførte plantede løgnehistorie af alle. Uden MSM villige ukritiske medvirken, ville tegneserie showet falde til jorden – med et brag – og fantomet CIA agent Tim Osman alias Osama Bin Laden blive headhuntet til et eller andet TV reality show !

  13. Af Hul igennem?

    -

    -a pro pos
    og sjov og ballade og haha..
    Så emmer der lidt af Pinocchio i det svindende MSMrum
    sådan lidt lang næse..

  14. Af bent j

    -

    Ikke meget taler for at 9/11 var iscenesat af andre end de arabiske-islamistiske fanatikere. Bortset fra det kan fortielser og løgnekampagner føre til ulykke, krig og katastrofe. Med millioner af ødelagte menneskeskæbner til følge. Så tv-stationerne og aviserne mv. pådrager sig en stor skyld hvis de medvirker til politiske partiers udskejelser.

  15. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt taler alt for, at 9/11 blev iscenesat af stort alle andre end . . . arabiske-islamistiske-fanatikere. Den fabel er et produkt af netop 9/11. Men Google lidt om emnet, der er tonsvis af materiale tilgængelig på nettet.

  16. Af Hans Hoffmann

    -

    Tom Jensen, da jeg læste historien, faldt jeg lige i og tænkte at du ikke havde nogen humor. Nu ved jeg så at det var tænkt som en aprilsnar og tænker stadig at du ikke har nogen humor.

  17. Af J Nielsen

    -

    Lige præcis på det punkt opfører j. Petersen 1. april året rundt.

    Med én undtagelse: 1. april.

    Eller måske har jeg bare været uopmærksom et øjeblik.

  18. Af Jan Petersen

    -

    2. APRIL 2017 22:49, du var formentlig dybt optaget af MSM fake news eller et eller andet reality show 🙂

  19. Af J Nielsen

    -

    Jeg kan forstå at man vil diske op med det væg-til-væg vås i en artikel der handler om aprilsnar, men det har forlængst bredt sig ud over alle bredder. I enhver tænkelig kontekst udbasuneres det: “I øvrigt er to plus to fem. Mindst. Lad ikke medierne bilde jer noget andet ind.” Vi HAR hørt det. Eller jeg har i hvert fald. Hvad tjener denne gentagelse til kvalmestadiet til? Andet end at udstille egen dårskab, så ingen risikerer nogensinde at tage noget fra den kant alvorligt.

    Uanset hvor velargumenteret man er i andre sammenhænge, hvis man samtidigt agerer reklamemand for Flat Earth Society vil det blive modtaget med en hovedrysten. “There goes Wiiliams again.”

  20. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er stort set alle MSM såkaldte “nyheder” baseret på plantet fake news af den ene eller anden art. Følg dansk debat om et eller andet emne – der er hverken hoved eller hale i noget af ævlet. Showet er styret af professionelle mediefolk, spindoktorer og andre manipulatorer. Men enig, det er utrolig svært at følge showet!

  21. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    Jeg følger ikke med i alt , hvad Poul Høi skriver, men kan du ikke prøve at forklare, hvordan medierne skal forholde sig til en præsident, som er patologisk løgner? Han fortæller så mange løgne, at det er helt umuligt at finde tid til at tilbagevise dem alle.

    Når han bliver konfronteret med sine uhyrlige løgne, så undskylder han sig tit med, at det er noget, han har fra medierne (eksempelvis Fox News eller Breibart News), samtidig med at han påstår, at man ikke kan stole på medierne.

    Jeg tvivler meget på, at Donald Trump er præsident i 4 år.

    “You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time”

    Hans approval rating er helt nede på 35%, hvilket er uhørt for en amerikansk præsident, som dårligt har overstået de rosenrøde ‘hvedebrødsdage’.

    Han glemmer fuldstændigt, at der er forskel på at være ‘diktator’ i sit eget firma, og at være præsident i et demokratisk land og retsstat.

    Præsident Reagan blev kendt og elsket (af mange amerikanere) for at sige:”Tear down this wall!”. Donald Trump bliver hadet af flertallet for at sige det modsatte.

  22. Af Jørgen F.

    -

    Gud bevare pressen – og lad ‘klimaforandringerne’ milde luften for de klippede får i branchen.

  23. Af Niels Juul Hansen

    -

    Hvis en aprilsnar eller hvilken som helst anden joke skal forklares, så er den allerede dødfødt.

  24. Af Niels Peter Lemche

    -

    BENT J, du kan ikke diskutere med Jan Petersen. Disse konspirationstilhængere er værre end de dybt religiøse fundamentalister.

    Og han bliver ved og ved og ved uden at have noget som helst i.

  25. Af Niels Larsen

    -

    Vi har ikke brug for konstrueret aprilsnar mere.

    Politikere og journalister fylder os stort set dagligt med fake news i form af fortielser, fordrejelser, halve løgne og halve sandheder.

    Af og til hele løgne.

  26. Af Erik Skifter

    -

    De gamle medier beklager sig nu over, at langt de fleste danskere ikke længere har tillid til at man beskriver og viser virkeligheden. De angriber således de sociale medier og mener at disse alene kun formidler fake news og alt andet dårligt.
    Det var forudsigeligt, at med internettets udbredelse, ville der tilflyde borgerne ny og ufiltreret viden og nyheder. De gamle medier kunne ikke længere have patent på at bringe en nyhed.

    De gamle medier har desværre opbygget en kultur om, at der er de onde og de gode. Der er en sort og hvid verden. Ingen nuancer, fordi det er for vanskeligt at bringe. Kun ganske få af de gamle medier formidler nuancerede og neutrale nyheder.
    Videre er de gamle medier besat af en ekstrem stor andel af venstreorienterede. De kan ikke få andre, fordi det er næsten kun ekstrem venstreorienterede der får optagelse på journalisthøjskolen. Der er et sygt filter for optagelse, hvor ens holdninger bliver målt og vejet. Man skal lyve sig venstreorienteret eller bedre, være radikal, for at kunne opnå optagelse ( ved godt det er en smule overdramatiseret, men tæt på virkeligheden).

    I mange årtier er det lykkedes at fastholde befolkningen til bestemte holdninger. Medierne

  27. Af Helge Nørager

    -

    Der er nok en del af de unge digitale genier som ikke kan se det morsomme i de dummebøder, der nu regner ned over de stakkels curlingbørn.

    Når de unge friske håb for en digital fremtid ikke kan finde ud af at læse deres indbakke og opdage en indkaldelse fra forsvaret til session, ved vi alle jo, at den digitale tvang er godt for dummebøde industrien.
    Mange unge bliver dømt for ikke at læse deres mail.

    Det er skide morsomt at det digitale tyranni ikke kan overskues af de unge smartphone afhængige håb for fremtidens digitale arbejdsmarked.
    Det tyder på at der vil komme mange flere spændende morsomme men hidtil oversete konsekvenser af denne tvangs digitalisering.
    Aldrig har en lov som den om tvangsdigitalisering, undladt at tagehensyn til den menneskelige faktor.

    Men hva så kan politikkere rejse verden rundt på studiebesøg og kæfte op om hvor digitale og dygtige vi er i Danmark.
    At sandheden er død og ødelæggelse samt mennesker ramt af fejl, nu også i region hovedstaden pga. en sindssyg trang til at haste indkøre et nyt journal system,

    Men vores digitale politikkere med deres gratis Ipad og andet let aflytteligt udstyr er da ligeglade med om alle deres personlige og det Danske riges hemmeligheder, sendes til andre.

    Flere gange dagligt uploader f.eks Appels produkter alle bruger aktiviteter til et firma i USA, som kan sælge dem efter eget ønske til hvem som helst.

    Også Putin.

    Det er sgu morsomt………………….not

  28. Af Helge Nørager

    -

    Er det egentligt ikke bestikkelse, da folketings politikkere alle fik gratis Ipads og Iphones af Appel ?.

    Eller var det også en fake news, da det for nogle år siden, blev bragt som nyhed i nogle aviser ?.

    Eller er det ikke bestikkelse når det folketingsmedlemmer som modtager, kun når det er indkøbere i det offentlige, som de sager der kører pt. vdr. det emne.

  29. Af Kim Sørensen

    -

    Nu har medierne jo ikke ligefrem hold sig tilbage ift. “fake news” alarmismen. Man har dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for fjernsynet det seneste års tid, uden at blive advaret om hvordan den jævne vælger/borger er slave af “fake news”. Hvilket ironisk nok har inkluderet et væld af artikler, hvor alt fra kildekritik til grundlæggende statistisk metode har været sjoflet i sådan en grad, at historierne om “fake news” ofte selv har tangeret “fake news”. Derudover er tillidskrisen heller ikke ligefrem opstået ud af den blå luft. Som læser er man blevet mødt med en masse tvivlsomme og åbenlyst tendentiøse historier, især omkring Brexit og det amerikanske præsidentvalg, der har slået alvorlige skår i troværdigheden.

    Eksempel:
    http://www.b.dk/globalt/briterne-googler-hvad-er-eu-efter-brexit

    Og så den “smoking gun”, der burde give meget røde ører hos Tom Jensen og alle andre redaktører, der har lagt spalteplads til historier i stil med “Brexit-vælgerne vidste ikke hvad de stemte om”:
    http://steve-patterson.com/less-than-1000-brits-googled-what-is-the-eu-after-referendum/

  30. Af Hul igennem?

    -

    -Den Digitale Verden er en død sild.
    Især når krigen kommer.

    Værnepligten er vigtig nok til at sende et brev, fjolser.
    Den såkaldte digibøf er kun til gavn for GrådigCarler og samfundets opløsning.

  31. Af Kim Sørensen

    -

    Det er i øvrigt beskæmmende og i min optik med til at intensivere tillidskrisen, at medierne lader diverse kommentarspor køre i hegnet. For derefter at pege fingre af den forfærdelige “debattone”.
    I tilfældet med indeværende debat-/blog-sektion er det da frustrerende, at se konspirationsteorier og en nærmest endeløs strøm af “internt fnidder” stryge direkte gennem filteret. Mens seriøse kommentarer hænger fast og hvis de bliver “clearet” senere, parkeres midt i en kronologisk strøm af nonsens.
    Jeg skal ikke sætte mig selv eller mine kommentarer op på en piedestal. Men jeg gør mit bedste og jeg forsøger altid at skrive noget, der bidrager konstruktivt til debatten. Kunne man ikke give den slags gode intentioner lidt mere plads?

    Jeg signerer gerne mine kommentarer med NemID, blodprøve og 3 seneste lønsedler, hvis det kunne hjælpe til at rette tingene ind og give mulighed for rent faktisk at blive hørt i den offentlige debat.

  32. Af Frank Wulff

    -

    Tjah, det er sørme surt for Berlingske at en nøje planlagt joke bliver ødelagt ved at andre medier faktisk går hen og lader være med at joke.

    Har faktisk ikke noget imod at medier lader være med at joke på 1. april.
    For så kan jeg nemlig ændre en vane, hvor jeg generelt boycutter diverse medier den ene dag om året.

    Grunden til boycutten er at jokes ofte er for platte.

    PS.
    Det medie der efter min mening stadig har den bedste måde at levere 1. april joken er DR.
    På et tidspunkt havde DR en meget kort nyhedsudsendelse som afslutning på sendefladen. Her smed DR en joke lige efter midnat og der var meget få der tænkte på at det dermed var blevet 1. april.

  33. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er nyhedsformidling – uanset om nyheden er ægte eller falsk – ikke ligefrem raketvidenskab Det er simpel ABC psykologi. Enhver stor breaking news stories videre udvikling er helt afhængig af første store overskrift. Denne overskrift bliver hængende i folks bevidsthed, uanset om den er ægte eller falsk. Meget få vil indrømme overfor sig selv og andre, at de faldt pladask for en løgn. Så bliver man stemplet som konspirationsteoretiker, hvilket er langt mere nedværdigende end blot at blive kaldt for sandhedssøgende. 🙂

  34. Af Hul igennem?

    -

    -Breakin!
    Og nu er der ikke jo noget der hedder konspirations”teoretiker”.
    Der er nemlig ikke andet end konspirationer HELE tiden. Det skal I huske piger og drenge (-;
    mvh

  35. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en B.dk artikel – “FBI offentliggør helt nye billeder fra 11. september” – med foto af de skader der skete på Pentagon, efter Pentagon blev ramt af en Boeing 757 223. Jeg undrer mig til stadighed over, hvorfor man ikke viser foto af flyets motorer. Der er rimelig store og ikke forsvinder op i den blå luft. Nå, jeg også kun konspirationsteoretiker, der glor efter brugbare fakta, og ikke nøjes med et sort rundt hul i en væg, som intet fly er i stand til at lave 🙂

    https://www.b.dk/globalt/fbi-offentliggoer-helt-nye-billeder-fra-11.-september

  36. Af Hul igennem?

    -

    Rigtig ja Du ku finde billeder også af marken, hvor det fjerde fly craschede, den gang.
    Der var et af flyene hvor passagererne overmandede islamisterne.

    Til historisk interesserede unge så var der 2 fly i tvillingetårnene, et lige ind i Pentagon og et på en mark. Dette efter hukommelsen- var der 5 ? Jan? Du ved meget.
    Og Pentagon var også rimeligt smadret ( alt er lavet og malet igen!)
    ..Det er faktisk USAs forsvarsministerium. bum lige i smasken.

    slut for historie med humor.
    mvh

  37. Af Jan Petersen

    -

    Her er et meget kort summary af, hvad der skete 9/11. Fake iscenesat hokus pokus fra start til slut

    WAR GAMES ON SEPTEMBER 11TH
    http://911proof.com/9.html

  38. Af Hul igennem?

    -

    -Mm det rækker over, men
    Det øger bare forsvarsviljen.

  39. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt kan overskriften – “Da fake news dræbte humoren” – vel frit oversættes til . . . Da fake iscenesat terror ændrede verden 9/11-2001 . . . !

  40. Af Hul igennem?

    -

    -When the music died..
    Drove my Chevy to the levy but the levy was empty.

    Da humor døde..
    Startede krigen. Åh nej nu igen. Ja!

    Når krigen er slut om lang tid
    kan vi le igen.

  41. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er storstilet terror ALTID iscenesat af regeringer og deres efterretningstjenester. Af den simple årsag – de er de eneste, der behersker hele logistikprocessen. Et glimrende eksempel er “Operation Gladio” i Europa tilbage i 1960-70-80, styret og iscenesat af diverse regeringer, efterretningstjeneste og Nato. Selv BBC har lavet en lang dokumentar om dette projekt – findes på Youtube.

  42. Af bent j

    -

    Det er en kendsgerning at islamister forsøgte at ødelægge tårnene allerede et par år i forvejen…. med en stor bilbombe i kælderen. Det er fakta at dem som kaprede og styrede flyene ind i tårnene, alle omkom. Hvordan finder man amerikanske regeringsagenter til en sådan opgave? Konspirationsteorien er langt ude. Alt tyder på at det var fanatiske arabere der var på spil. At millioner af mennesker engang troede at jorden var flad, blev den jo ikke flad af. “Tusindvis af påstande/”tonsvis af materiale” beviser ikke nogetsomhelst.

  43. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt som jeg skrev ovenfor, har FBI offentliggjort nye billeder fra 9/11 angreb på Pentagon. Foto viser en masse en skrammel og ragelse, MEN ikke noget foto af et par rimelig store flymotorer fra en stor Boeing 757. Meget mystisk. Det ville ellers være klart bevis på terrorangreb med en Boeing 757, og ikke noget andet flyvende objekt!

  44. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt ville den observation være ABC for enhver journalist aspirant. Men tilsyneladende ikke på MSM medier. Guderne må vide hvorfor? Jeg tror i øvrigt godt, jeg kender svaret, men holder det diskret for mig selv 🙂

  45. Af Hul igennem?

    -

    -Aprilsnar.
    Trump blev aflyttet af mulatten. En konspiration.
    Meget morsomt.

  46. Af bent j

    -

    Nyhederne hos den korte omhandler bestialske overfald og hjemmerøverier helt uden humor.

  47. Af J Hans en

    -

    De klassiske medier kan man kritisere for meget. Men ikke i noget nævneværdigt omfang for at konstruere egentlig falske nyheder.
    Skriver Tom Jense n.

    Det var da Fake News som vil noget.
    De borgerlige danske medier medvirker med Fake News, hver gang Danmark skal lyves ind i en krig.
    Tænk på mediernes rolle i Iraq krigen.
    Hvor medierne optrådte ukritiske, følgagtigt og krybende overfor Fogh.
    Alle Danmarks krige siden 2001 er startet på en løgn.

  48. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jan Petersen!

    Du har så evig ret!

    Det jeg så på TV den 11. september 2001 var 2 jetfly, der fløj direkte ind i “Twin Towers” og et fly. der ramte Pentagon. Endvidere et passagerfly, der lå nedstyrtet udenfor bymæssig bebyggelse. Det hele må være “konstrueret”!

    Jeg tror heller ikke på, at Gagarin nogensinde har været ude i “rummet” – eller nogen som helst andre har. Og USA har da aldrig haft astronauter på månen!

    Derimod tror jeg på, at jorden er flad, og paven vil helgenkåre Luther!

    Hvis man ikke kan se ud over sin egen næstetip – og anvende det ovenfor siddende og bagved liggende til lidt logisk tankeevne – ja, så må man til sin dødsdag tænke sådan!

  49. Af Jan Petersen

    -

    @ Alex Eriksen

    Jamen så gense en video (2.18 min) her med et af flyene der ramte WTC. Men i den her video bliver sekvensen analyseret lidt nærmere. Det ligner unægtelig en konstruktion. God fornøjelse.

    “Proof No Planes Hit Twin Towers. 9/11 Videos Are Fake!”
    https://www.youtube.com/watch?v=m5Dl5jIdtdk

  50. Af Jakob Rasmussen

    -

    @Jan Petersen

    Det er lige nøjagtigt dén slags videoer og dén slags sammensværgelsesteorier, der gør det alt for let at afvise alle, der kritiserer den uholdbare, officielle forklaring, som forvirrede sammensværgelsesteoretikere.

    Berlingskes Poul Høi har skrevet en god artikel om emnet (“Når sandheden skal frem: Stod Saudi-Arabien bag 9/11?” – 23/4 2016), hvor han skriver, at to af de saudiarabiske terrorister, der begik terrorattentaterne den 11/9 2001 blev modtaget i USA af en saudiarabisk embedsmand, der var udstationeret i USA, og som havde forbindelse til Saudi-Arabiens ministerium for islamiske anliggender.

    Du hjælper kun de bagmænd, der stod bag terrorattentaterne, når du udbreder bizarre sammensværgelsesteorier, som ingen med fornuften i behold, kan tro på.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info