Da fake news dræbte humoren

Af Tom Jensen 57

Så kom det dertil, at fake news også fik taget livet af humoren.

Det må man konstatere efter denne mærkelige weekend, der som bekendt indeholdt den årlige 1. april, hvor det er almindeligt forekommende, at man tager gas på hinanden.

Herunder at mange medier også laver sjov med læserne med en løgnehistorie, man så kan søge febrilsk efter under sin avislæsning eller TV-sening, netop fordi man godt ved, det er 1. april.

Men ikke i år. Ikke alle steder, i hvert fald. 2017 blev året, hvor fake news også fik gjort det af med humoren i en hel del medier.

I Danmark blandt andet Kristeligt Dagblad, som afholdt sig, men også flere norske og svenske medier opgav i år aprilsnarren i en slags protest mod den amerikanske præsident Donald Trump, som i tide og utide anklager medier for fake news.

Jeg synes disse mediers reaktion er både overdreven og forkert. Det bliver næsten en slags ufrivillig og helt fejlagtig tilståelsessag. Fake news er der masser af, altså bevidst løgnagtige historier konstrueret med med det sigte at udløse f.eks. en politisk effekt. Eller at tjene penge på klik. Især distribueres de via sociale medier fra mere og mere obskure kilder og kældermedier.

De klassiske medier kan man kritisere for meget. Men ikke i noget nævneværdigt omfang for at konstruere egentlig falske nyheder. Hvorfor i alverden så blive bange for sin egen skygge og krybe i mental fosterstilling 1. april, indtil det hele er drevet over?

Tværtimod er aprilsnarren jo netop undtagelsen, der bekræfter reglen. Undtagelsen, løgnehistorien, der bekræfter reglen om, at oplysninger i medierne er og skal være sande, og at der rettes og korrigeres, hvis forkerte oplysninger bringes frem.

Undlader man 1. april at understrege undtagelsen med en aprilsnar, får man således heller ikke understreget reglen.

Årets aprilsnar i Berlingske blev en lidt særegen en af slagsen, netop som følge af bølgen af medier, der erklærede, at de på grund af fake news-debatten ikke længere ville eller turde bringe en aprilsnar.

For Berlingskes aprilsnar i år var en nyhed om, at avisen ikke længere ville bringe en aprilsnar – som følge af fake news!

I Presselogen i dag diskuterede vi sagen, og her måtte jeg beklage, at de usædvanlige omstændigheder, avisens aprilsnar udkom under, jo ubetinget gjorde det noget svært for mange medieforbrugere at gennemskue, at der faktisk var tale om en aprilsnar.

De usædvanlige omstændigheder var disse:

Vi planlagde gennem flere uger på baggrund af gode idéer fra flere medarbejdere, at årets aprilsnar i Berlingske skulle tage gas på hele fake news-diskussionen ved at handle om, at vi netop som følge af fake news-debatten nu ville opgive aprilsnarren. Her er aprilsnarren fra avisen i går: SLUT MED FAKE NEWS – BERLINGSKE DROPPER APRILSNARREN.

Sidst i denne uge opdagede vi, at Jyllands-Posten i en leder for nylig faktisk havde skrevet, at medierne burde afholde sig fra aprilsnarren som følge af fake news. Det er ingen nyhed, at JP ikke har en aprilsnar – det har avisen aldrig haft. Fair nok. Men koblingen af fake news og aprilsnar i en nylig, ægte avisleder var selvfølgelig lidt udfordrende i forhold til virkningen af Berlingskes planlagte aprilsnar. Derfor sikrede vi os, at særligt det, jeg som avisens ansvarshavende chefredaktør blev citeret for i aprilsnar-artiklen, blev gjort ekstra grotesk, så man forhåbentlig ville fatte spøgen.

Citatet endte med at lyde således: »Alle anklager os i medierne for fake news. Det er frygteligt belastende. Vi kan ikke have det siddende på os. Men hvad pokker skal vi gøre? Her er i det mindste et sted at starte. Og det gør vi så i dag«. Der manglede næsten kun, at jeg derpå efter reporteren havde råbt: “JAMEN, SÅ GØR DOG NOGET, MENNESKE!”

Da aprilsnarren var offentliggjort lørdag morgen stod det imidlertid klart, at virkeligheden i dette tilfælde havde overgået fantasien – i hvert fald så langt vores fantasi rækker på Berlingske…

For nu viste det sig så, at adskillige medier i Danmark, Norge og Sverige faktisk i ramme alvor havde foretaget den for mig at se helt overilede reaktion at aflyse aprilsnarren, fordi Donald Trump råber og tweeter “fake news”. På Kristeligt Dagblad skrev chefredaktør Erik Bjergager endda en hel leder om avisens overvejelser:

”Også Kristeligt Dagblad har serveret aprilsnar-historier for avisens læsere, men i år gør vi det ikke.. … .. Det er indlysende farligt for den generelle tillid i et samfund, hvis man ikke kan skelne mellem sandt og falsk, sådan som det sker på sociale medier. Og det er en trussel mod demokratiet, hvis man som borger ikke længere kan stole på, hvad man ser eller læser”, konstaterede Bjergager og henviste derpå atter som flere andre chefredaktører på flugt fra aprilsnarrens svøbe til Trumps evige udfald om fake news.

De mange avisers helt seriøse aflysning af aprilsnarren var naturligvis det, der hurtigt gjorde det temmelig uoverskueligt for mange, at vores aflysning af aprilsnarren var – en aprilsnar!

Hvor overskueligt opdagede vi især, da Ritzaus Bureau i en oversigtsartikel over årets aprilsnarre i medierne inkluderede Berlingske sammen med Kristeligt Dagblad og andre i kategorien af medier her til lands og i Norden, der virkelig havde aflyst narren som følge af fake news. Og guddødemig i sammenhængen brugte det citat fra vores aprilsnar, som vi havde tilføjet for at gøre narren ekstra groteskt usandsynlig…

Jeg fik lørdag formiddag en opringning fra en lidt knotten nyhedsansvarlig på Ritzau, der bad mig bekræfte, at vores artikel var en aprilsnar. Det kunne jeg naturligvis og retfærdigvis bekræfte, andet skulle bare mangle. Ritzau måtte sidenhen udsende en korrektion…

Derfor sagde jeg i Presselogen i formiddag, at jeg beklagede den af omstændighederne afstedkomne uoverskuelighed. Det er dog overhovedet ikke det samme som at beklage vores aprilsnar. Det gør jeg nemlig ikke.

Det jeg derimod gav udtryk for var, at det jo nærmest er os på Berlingske, der er blevet taget ved næsen.

Det, vi gennem uger planlagde som en aprilsnar, havde vi naturligvis aldrig nogensinde forestillet os, at adskillige andre medier ville føre ud i livet i dybeste, ramme alvor. Så dér snød de medier os – de tog simpelthen fusen på os! 🙂

Derved blev vores nar temmelig uigennemskuelig – og det er da beklageligt…

To afsluttende spørgsmål trænger sig muligvis på.

Det første spørgmål er: Var Berlingskes aprilsnar sjov? Tja, det må være op til hver enkelt at vurdere. Jeg har fået en del reaktioner, nogle meget begejstrede, nogle mere reserverede, andre direkte negative. Sådan er det med humor. Den ene persons joke er den andens provokation og der findes vel næppe to mennesker, hvis humoristiske sans er helt ens. Så vi respekterer, hvis nogen fandt aprilsspøgen umorsom. Selv anser jeg det dog ikke for nogen fiasko, at flere rent faktisk troede på løgnehistorien – så længe de bare bliver bragt ud af vildfarelsen igen, hvad denne tekst forhåbentlig også kan medvirke til.

Og det andet spørgsmål: Får dette mærkværdige forløb så Berlingske til at dukke sig 1. april næste år og droppe aprilsnarren? Til det er svaret klart og tydeligt nej. Medierne skal ikke krybe langs panelerne i frygtsomhed, blot fordi en amerikansk præsident eller andre råber fake news i alle retninger.

Derimod skal vi tage den lurende tillidskrise blandt dele af befolkningen alvorligt, som også fremgik af en meningsundersøgelse i Jyllands-Posten her i weekenden.

Det er en vigtig opgave for medierne at genrejse den tillid, som man jo aldrig kan kræve, men kun gøre sig fortjent til.

Det sker dog næppe ved at lade fake news dræbe humoren.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

57 kommentarer RSS

  1. Af Axel Eriksen

    -

    Når man ikke få 4 bogstaver opstillet i den rigtige rækkefølge – så er der måske også andre ting, der er umulige at få til at falde på plads!

  2. Af Axel Eriksen

    -

    Når man ikke kan få 4 bogstaver opstillet i den rigtige rækkefølge – så er der måske også andre ting, der er umulige at få til at falde på plads!

  3. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg ret overbevist om, at dem – der har set ovennævnte video – sidder tilbage med følelsen . . . kors i hytten, var det bare det iscenesatte redigerede tegneserie videoshow, jeg faldt på halen over 9/11-2001 ! 🙁

  4. Af Axel Eriksen

    -

    Ja, det er åbenbart sådan, at du opfatter det!

    Måske kunne det tænkes(?), at der også fandtes “fake news” på Google!

    I øvrigt lidt tankevækkende, at videoen bringer en opfordring til at lære arabisk – og et jetfly flyver ind og baglæns ud af et sort mørke – som jeg husker billederne live fra den dag, så var der fuldt lys på!

    Men visse foretrækker jo det dunkle!

  5. Af J Nielsen

    -

    “Måske kunne det tænkes(?), at der også fandtes “fake news” på Google!”

    Den tanke kan næsten få hovedet til at eksplodere. Er intet helligt længere?

  6. Af Axel Eriksen

    -

    Åh, bare tankespind fra min side!

    Naturligvis er ALT på Google helt uomtvisteligt den rene skinbarlige og uforfalskede sandhed – skam og ve over vedkommende, der i ramme alvor betvivler dette!

  7. Af Axel Eriksen

    -

    Jeg har lige telefonisk hørt en måske “fake new”!

    To politibetjente møder op hos en privat kaninopdrætter for at se staldforholdene efter et anonymt stikker tip, om at kaninerne går under kummerlige forhold- hvad de i øvrigt ikke gør – ellers ville den pågældende “anklagede” vel heller i årevis have erhvervet sig hundredevis af ærespræmier og pokaler på udstillinger!

    Det der her er måske ikke “fake new”:

    Politiet klager konstant over manglende ressourcer – og at alvorlige opgaver ikke kan løses, og det er i “væsenets” egen opfattelse skyld for underbemanding! Er det rigtigt – ja, tilsyneladende er de udstyret med underbegavede personer, der ikke kan prioritere!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info