Afsjælede byer i stål, glas og beton

Af Tom Jensen 54

Jeg kører ofte forbi det hastigt opspringende kvarter ved Nordhavn i København, har jævnligt min gang i såvel Ørestaden som i Sydhavnen, og det sker jeg – modvilligt – transporterer mig langs Kalvebod Brygge i skyggen af de kasser, der blev hasteopført her lige før og efter årtusindskiftet. Den grundlæggende stemning, disse nye bykvarterer efterlader én i, er en blanding af mol og kold ensomhed. Som var man et af de sidste levende mennesker på Jorden, et illusionsløst hylster drivende rundt i atomvinteren blandt civilisationens afsjælede efterladenskaber i stål, glas og beton.

Hvem har besluttet, at byen, danskernes smukke hovedstad, København, skal gøres grim? Hvem har bestemt, at den skal forvandles til en futuristisk stereotyp, der muligvis i velvalgte vinkler så glitrende smækker ud i modelform? Men som i mødet med de mennesker, der skal tåle at bo i den, viser sig at være udlevelsen af en modernistisk mareridtsvision, en arkitektonisk skrivebordsøvelse i kasseform, som er indrettet til alt andet end at mennesker føler sig velkomne i den?

Tænk ydermere 30 eller 40 år frem, tænk på vore børn og børnebørn, der til den tid må vandre hvileløse rundt i de urbane ørkenlandskaber, som ikke alene vil være grimme, men også nusset nedslidte og sikkert rustne og ridsede påmindelser om en fortid, der af en eller anden grund løb af sporet.

 Foto: Bax Lindhardt

LÆS OGSÅ: DA STRIBE-POUL GAV FARVERNE GAS – OG FIK HØVL AF PARNASSET

Jeg ved, jeg formentlig får størstedelen af den danske arkitektstand på nakken nu, men det må jeg så tåle. For det er som om denne stand har givet køb på enhver klassisk ambition om at bygge huse, som i form, materialer og indretning er tænkt først af alt som rammer for mennesker af kød, blod – og følelser. Kritikken er ingen romantisering af det altmodisch; man er således for min skyld velkommen til at nedrive det hæslige tyggegummifarvede similislot ved navn Palads-biografen. Men hvis dens afløser er endnu et rektangulært, isnende stålglaspalads, er man så ikke lige vidt – eller det, der er værre?

Hvad er der sket? Muligvis det, at byer og kvarterer i dag bygges så hurtigt, at de får et monotont, ensformigt præg. Ørestaden er i vidt omfang skabt af én generation arkitekter, der formentlig næsten alle er uddannet på de samme skoler og er indpodet de samme holdninger til, hvordan et bykvarter i det 21. århundrede skal se ud. Det ville være en såre menneskelig forklaring. Spørgsmålet er, om den er dækkende?

LÆS OGSÅ: FREMTIDENS BY ER PÅ VEJ I KØBENHAVN

Værre er det, hvis vi som borgere i byerne i disse år er forsvarsløse forsøgskaniner i et slags ideologisk eksperiment med byrummet som sit milliarddyre laboratorium. Noget kunne tyde på, at det er tilfældet. Men også at et mindre oprør, under hvilket nye overraskende alliancer dannes, muligvis tegner sig.

I en klumme på Altinget.dk tog forfatteren Jens Christian Grøndahl, som ellers ikke fremtræder som hverken nationalkonservativ eller rindalist eller andet, man kunne mistænkes for at være som kritiker af moderne byggeri, således for nylig kvælergreb på tidens arkitektoniske værdisæt. Det skete med udgangspunkt i fredningen af den ekstremt uæstetiske betonklods ved navn Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det er indlysende, at disse bygningers indhold er bevaringsværdigt. Noget andet er selve bygningerne. Deraf den let overrumplende samklang mellem Grøndahl og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, der er gået til kamp mod den omsiggribende fredning af menneskefjendsk og grimt modernistisk byggeri.

LÆS OGSÅ: KULTURMINISTER AFVENTER LØSNING FOR VIKINGESKIBSMUSEUM

I sin klumme strammede Grøndahl næverne om arkitekturens selvbekræftende selvforståelse, som den har udviklet sig gennem de seneste 60-70 år:

”Problemet med det tyvende århundredes kunst og arkitektur har været, at modernismen ikke klarede transformationen fra provokation til konvention. Bauhaus affødte arkitektoniske mesterværker, men eftersnakkerne har ikke bidraget med andet end depressionsfremkaldende trøstesløshed”, skrev Jens Christian Grøndahl.

Man kan kun give ham ret, også selv om man alene er en lægmand uden særlig arkitekturhistorisk indsigt, et simpelt menneske, som blot sørgmodigt ser sig om, når man ankommer til et af de nye kvarterer. De virker ofte som bygget efter en forlængst fortærsket skabelon eller konvention, æsker udformet som senmodernistiske markører, hvormed arkitekter synes at søge fælles indadvendt bekræftelse blandt kolleger, snarere end at vende blikket mod den verden og de stakkels kvinder, mænd og børn, der skal leve midt i det hele.

LÆS OGSÅ: DE FORSPILDTE CHANCERS ÅRTI

Naturligvis er der spektakulære undtagelser. Det gælder også i Københavns nye bykvarterer. Det gælder endog langs den ekstraordinært triste Kalvebod Brygge. Danmark har flere globalt anerkendte arkitekter, som skaber byggeri, der formentlig vil blive stående. I enkelte tilfælde står de bygninger lykkeligvis midt i det, der ellers er stålblank storby-tundra.

Forleden sprang jeg af cyklen i Nordhavnskvarteret og trak ned langs forlængelsen af Århusgade et par blokke fra havnens nordlige kaj. Her er der små tegn på, at det er ved at lykkes at skabe et strøg med en menneskevenlig følelse af havnekvarter. Men også dette er en spirende undtagelse, der bekræfter den vildtvoksende regel, at de nye byer møder sine mennesker med afvisning, kulde, tilknappethed og knaldhårde overflader.

LÆS OGSÅ: DANSK STJERNEARKITEKT SKAL TEGNE NYT FODBOLDSTADION

Gad vide om vore efterkommere vil tilgive os denne dårskab, man som borger i byen allerede nu efterhånden kun vanskeligt kan lukke øjnene for, medmindre man vil risikere at styrte i det vand, rædslerne som oftest er opført ved?

54 kommentarer RSS

  1. Af Peter Nielsen

    -

    Det der er slående, for mig, er hvordan denne nye “arkitektur” er i samklang med sin samtid, og sin samtids tiltagende kynisme når det kommer til næstekærlighed. Menneskekærligheden er glemt og er ikke et mål i dagens politik. Det er den ikke når man afvikler PostDanmark og det er den ikke når man bygger Ørestad og det er den heller ikke når man vedtager muligheden for at afvise uledsagede flygtningebørn. De ting hænger sammen. Og det gør de fordi det handler om, at en del af vores politiske midte har godtaget et humanistisk skred for at holde på en magt, man tilsyneladende kun kan finde ud af at bruge til at afvikle det fælles i vores samfund.

  2. Af Tomas Hansen

    -

    Helt enig. Grimt, kedeligt, uhyggeligt. Løsningen er ganske enkel. I stedet for at sælge store arealer samlet, skal der udstykkes i parceller og så lade entreprenører bygge mindre beboelsesejendomme (gerne med butikker, cafeer etc) eller villaer, alt efter byplanen. Så får man den variation og mangfoldighed i synsindtryk som skaber hygge og menneskelighed.

  3. Af Niels Larsen

    -

    Peter Nielsen

    Næstekærlighed? Overfor de nassere, som oversvømmer os, voldtager vore kvinder og begår vold i stor stil? Hvorfor dog det?

    PostNord i Danmark bør naturligvis nedlægges og brevomdelingen overlades til eksempelvis COOP, så folk kan hente deres breve i butikken.

    Mht. emnet: politikerne vil jo have deres øjebæer i form af stål- og glaskolosser. Løsning: vælg nogle mere fornuftige politikere!

  4. Af Martin Weinreich

    -

    Jeg tror, at holdbarheden for de nye kvarterer er kort. Det kan vi trøste os ved. Pga den megen beton og glas er der alt for varmt i dem om sommeren, og koldt om vinteren. Samtidig er det materialer, der hurtigt tager skade af vejret i Danmark. Hele ideen for den arkitektur og de projekter er, byg så billigt som muligt og sælg så dyrt som muligt. Det kan man ikke klandre de selskaber, der står bag, men man kan klandre de politikere, der tillader det.

  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    Tom Jensen, det var netop det samme, som Prins Charles ytrede sig imod i forbindelse med lignende ødelæggelser i London. Det fik han naturligvis klø for

    Hvis du husker tilbage til Filmen Fahrenheit 451, så foregår den netop i kvarterer som dem, du beskriver, i en verden af kontrol, hvor bøger til gengæld var forbudt. Brandvæsnets opgave havde ændret sig fra at slukke brænde til at brænde bøger.

    Og det behøver jo ikke være sådan. Man kan jo sige ikke så lidt godt om byggerierne på Holmen. Jeg var til gengæld for første gang ude at besøge mit gamle fakultet, der fra Købmagergade er rykket ud på KUA, eller Søndre Campus, som det nu skal hedde, og kunne ikke befri mig for at synes, at det mest af alt lignede en undervisningsfabrik. Så alting skal måske i dag være efter lodrette og vandrette linjer, så vi kan få lodrette og vandrette mennesker. Det er lige før, man skal holde af “Ottetallet” derude, for det ligner på afstand mest af alt noget, et jordskælv har efterladt.

    Fascismen tabte, men dens arkitekturideal sejrede (besøg Mussolinis mønsterforstad til Rom, EUR-byen.

    Og så må man bare håbe, at diskussionen her får lov til at handle om emnet og ikke om det sædvanlige.

  6. Af Caroline Kofahl

    -

    @Peter Nielsen

    Uledsagede flygtningebørn? 2/3 af ‘drengene’ er ved undersøgelser konstateret at være over 18 år – så børn? Ikke efter dansk ret.

    Kun ca. 2% er piger.

    Jeg undrer mig over, at det er muligt at familiesammenføre forældre med børn, de har mishandlet på det groveste ved at sende dem alene ud på landevejene til Europa. Et dansk barn, der var sendt på landevejen i 1/2 år eller mere, ville blive tvangsfjernet. Med uledsagede flygtningebørn gør man det modsatte.

  7. Af Peter Nielsen

    -

    Niels Larsen, man får også den by man tænker som. Og vores samfund tænker i disse tider menneskefjendsk. Det er ikke kun når vi ikke vil hjælpe uledsagede flygtningebørn. Men også når vi mistænkeliggør den enlige mor på kontanthjælp. Når arbejdsmarkedet i stadig større grad bliver baseret på korte ansættelser og ingen sikkerhed. Når vi ikke kæmper for at leve liv, der kan rummet os som mennesker (det er jo det Tom Jensen skriver denne arkitektur ikke kan). At fejre sine stramninger med en kage, det er afstumpet. At spare på skats kontrol med udbytteudbetalinger, det er afstumpet. At nedlægge vores fælles samfund og underminere stærke danske værdier om solidaritet og omsorg for de svage (med paroler om godhedsindustri) mens man lader som om man kæmper under vores flag, det er afstumpet.

  8. Af Peter Holst Eriksen

    -

    Hovedproblemet ved de fleste nybyggerier er, at det ikke længere er arkitektur der opføres, men i realiteten design i stort format. Før i tiden tog arkitektstanden meget hensyn til et ældre miljø, når der skulles bygges nyt i et eksisterende område. I dag anser arkitekterne det for deres fornemste opgave at tegne en spektakulær bygning, der med skinger stemme skriger til omgivelserne: “Se mig!”. Hovedstaden er under voldsom forandring i disse år, hvor det ene voluminøse projekt efter det andet, realiseres. Overborgmester Frank Jensen har hovedansvaret for Københavns aktuelle ødelæggelse. Han siger ja til hvad som helst uden skelen til om det skader byens enestående sjæl. København – Byen med de skønne tårne er allerede fortid. De smukke gamle tårne er nu forstyrret af det ene dystre højhus efter det andet, og flere følger i løbet af få år!

  9. Af R. Harald Krustiansen

    -

    Tom Jensen
    Grunden til at disse kvarterer opstår så ensartede, dyre og egentlig ligegyldige, skyldes pengegriskhed og manglende tid til at drøfte et mere nuanceret udtryk og mere menneskeværdig arkitektur. Grundene er også dyre. I 2008 blev der afholdt en international arkitektkonkurrence om Nordhavnsområdet. Resultater kan du finde digitalt. Efterfølgende plejer der at blive lavede lokalplaner vedrørende områderne. Jeg ved ikke hvor meget du kender til byggeriet generelt. I dag er det meget ofte pengefolk, der køber grunde. De kaldes udviklere. De beder en arkitekt om at tegne et projekt. Ofte på basis af det, der kaldes “no cure no pay”. Det vil sige arkitektfirmaer laver et bud på planlægning og byggeriets udtryk, gratis, men bliver enten betalt, eller får tegneopgaven, hvis projektet bliver til noget. Somme tider afholder disse pengemænd/udviklere en konkurrence, bland få indbudte “venner/bekendte”. Disse udviklere låner pengene i banken, eller har dem. Det vil sige, de vil gerne have disse områder udviklet og bygget i en fart, for ikke at tabe penge. Derfor ligger der sjældent samfundsmæssige og skønne fremtidsdrømme indvævet i disse projekter. Kommunerne er ofte interesserede i et hurtigt byggeri, for enten at skaffe boliger, eller erhverv og skabe jobs i denne periode. Tom derfor ser de byggerier ud som de gør. DE FLESTE LIGNER HINANDEN OG ER DESVÆRRE OFTE LIGEGYLDIGE. Ting tager tid, TTT kalder vi det. Der skal en særligt velvillig udvikler til at give arkitekten tid til at udvikle et godt byggeri. Det kræver også gode arkitekter. Det er ikke altid at projektudviklernes venner/bekendte er dygtige. De er ofte orale salgsarkitekter og ikke nødvendigvis dygtige arkitekter. Jeg ville anbefale dig at tale med dine pengemænd/udviklere, om det der bliver udviklet. Udviklerne trækker meget gerne 25-30% ud af byggeøkonomien til sig selv og deres udviklingsfirmaer. Kalvebod Brygge er et resultat af en studehandel mellem Københavns Havn og byggefirmaet Skanska mm. For min skyld kunne de rive hele herligheden ned. I Nordhavnen er der er måske tre-fire byggerier, der er interessante i hele Nordhavnen. Resten er SPEKULATIONSBYGGERI. Udviklere kan være pengefolk, banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber mm.

    Jeg vil så minde Tom Jensen om, at glas og stålbyggeri kan være god arkitektur. Vi skal nødigt ende i arkitektur dikteret af tilbageskuen og Dansk Folkepartis kultursyn.

  10. Af Troels Lund

    -

    Hej Tom, rigtigt spændende tanke. Jeg har endnu ikke set et eneste nyt byområde som jeg har fundet mere inspirerende end den arkitektur/byudvikling man havde i Europa mellem 1700 og 1930. Det faktum at gamle lejligheder typisk sælger til højere priser med samme beliggenhed end nyere lejligheder mange steder i Kbh understreger at det ikke kun er dig og mig der har denne præference. Hvis man af pladshensyn har behov for at bygge højere end 8 etager kan jeg godt se at den gamle stil hvor håndværket, og æstetikken og det mere poetiske eller eventyrlige er drivkraften kommer til kort i forhold til det moderne byggeri der mest er en hyldest til teknologi og det internationale. I Danmark er stort set alt byggeri lavt, så det er mig en gåde hvorfor man bare kaster erfaringerne fra før krigen (og Corbusier) på bålet. Er det for at spare penge, er det fordi man er bange for at puste til nationalistiske strømninger ved at hylde ens kultur og håndværksarv gennem arkitekturen, er det fordi folk som dig og mig ikke tør sige arkitekterne der jo på papiret er autoriteten på dette område imod lig kejserens nye klæder? Personligt så jeg gerne at man vente tilbage til strømninger som jugendstil hvor håndværkerne havde mulighed for at skabe noget eventyrligt som stadig fascinerer folk nu 100 år efter.

  11. Af Jørgen F.

    -

    København er unik fordi der fortsat er så store ubenyttede arealer tæt på centrum, som kan udnyttes de næste 100 år – mindst. Hver generation kommer til at få sine rædsler og sine unika’er lang tid frem.
    København har også alt for mange arbejderboliger fra 1880’erne. De boliger, der er blevet bombet væk i andre europæiske byer. Ydre Frederiksberg og Vanløse er også sterotyp omend fortsat egnet til menneskeboliger…
    Men vi har brug for en ny Urban, der kan se helheden 100 år frem – og skære igennem på infrastrukturen.
    Få bygget de rigtige metrolinier – de rigtige broer – de rigtige veje – de rigtige parker – og få flyttet den resterende industrielle infrastruktur længere ud. For næste generations ‘Nordhavn’ bliver jo Refshale , Margrethe og Benzinøen – og så må andre aktiviteter vige til Avedøre og Køge.
    København kan fortsat nå at blive en fantastisk international by.

  12. Af Uffe Staulund

    -

    Hvem er den skyldige, er det narkomanen eller pusheren? Eller er det bagmanden?

    Det er nogle spørgsmål, som kan bruges alle steder.

    Narkomanen er den boligsøgende. Pusheren er håndværkeren, bagmanden er bygherren som betaler for bygningen.

    Bygherrerne har ikke læst deres ‘Peter Olesen’, som har udgivet gode og smukke bøger om København.

    Der er desværre ikke penge i at bygge smukt og godt, diverse regeringer gennem tiderne har lagt vægt på, at det skal være godt isoleret, men ellers kan de kolde i røven med resten.

    Da Christiansborg kun kan tage ‘rundkredsbeslutninger’ så får vi aldrig noget sublimt.
    Alle kan huske at, hvergang at AP Møller byggede et eller andet, så var der ballade med Kunstakademiet. Operaen og Amaliehaven er gode eksempler på hvor smukt det kan gøres, når man har en bygherre med penge og magt.

    Saxo banks bygning i Tuborghaver er også smuk fordi arkitekten har taget hensyn til vejrliget ved at beklæde bygningen med glas. Pressen forsømmer ikke en lejlighed til at hakke på Lars Seier, han er en fæl kapitalist, og de skal moppes.

    Bjarne Ingels har opført interessante bygninger mange steder, han har formodentlig gjort sig fri af det Charlottenborgske miljø, hvilket er forståeligt.

    Se om Bjarne Ingels på Netflix.

  13. Af Peter Theisen

    -

    Hørt!

    Må jeg tilføje følgende. Enhver storby bliver kun en stor by hvis den har modet til at være anderledes – at satse på det særegne, det historiske, og derved øge sit attraktionsniveau. Det taber man helt på gulvet, med det meste af det nybyggeri vi har set i København de seneste 20 år. På et punkt er jeg uenig med Tom Jensen. “En futuristisk stereotyp”, kalder han det. Nej, det er det ikke engang. Som lægmand vil jeg kalde det konventionel mainstream fra samtidens åndsforladte beslutningstagere. Det eneste fremadrettede i implementeringen har været medtænkning af ’smart grid’ løsninger.

    Må jeg også tilføje et andet element: Hvornår bliver vi fri for al den støj, trafikkaos og al det byggerod? Får vi nogensinde lov til at nyde byen? Er det hvad vi har at tilbyde byens borgere og turister? Jeg tror de sidste i stort omfang vil finde Stockholm mere tiltrækkende.

  14. Af Poul Tranberg

    -

    Tom Jensen. Det er vel 20-30 år siden, at kronprins Charles i England fremkom med lignende kommentarer om arkitekturen i London. Han fik på hattepulen, men senere viste historien, at han havde ret. Så tak , Tom Jensen, for at stille dig til rådighed med hatten. Men det er ikke nok. Vi må jo gøre noget konstruktivt.
    Jeg tror, at de stakler, som for ekstremt dyre penge – og fordi det er trendy – køber lejligheder i disse dødsforladte “little boxes”, aldrig har haft nogen indflydelse på deres boligs udformning. Så et væsentligt problem er, at brugerne ikke har været med i byggeprocessen. Historisk set vil jeg påstå, at vore arkitektoniske mesterværker netop blev mesterværker, fordi processen involverede brugerne: konger, aristokrater, handelsfolk, og kolonihavebyggere.
    Den tyske arkitekt og diplomat Hermann Muthesius (20 April 1861 – 29 October 1927) var hjernen bag mange af Englands – og Europas pragtfulde villakvarterer for omkring 100 år siden – og faktisk det hus og det villakvarter, som jeg lever i i Poznans hjerte. Vi har 60 villaer fra 1912-14, som alle er individuelle, men som klæder helhedsindtrykket som et lykkelig familie. Hvorfor: Muthesius grundtanke var, at de familier, som skulle leve i villaerne, skulle afgørende inddrages i byggeprocessen, således at familiens behov og ønsker blev tilgodeset samtidig med, at arkitekten kunne sikre den professionelle og håndværksmæssige kvalitet.
    Dette er måske en vigtig konstruktiv ide til at fremtidssikre Københavns byggerier.
    Venligst.

  15. Af Rita B.

    -

    Fuldstændig enig med R.H.K.
    Et byggeri bliver ikke bedre end bygherrens ambitioner og visioner.

    Og ekstra tankevækkende er det at Københavns Kommune har valgt at bruge kun to arkitektfirmaer til alle de kommende års byggerier.

    Vi gerne tilføje at Tom Jensen jo ikke bor i nogen af de områder han kritiserer,
    han kan på ingen måde gøre sig til talsmand for hvordan livet leves i glashusene.
    Bydels- bashing er desværre blevet en populær fritidsbeskæftigelse for amatører.

  16. Af Jesper Lett

    -

    Problemet er, at som alle andre dele af samfundet – uddannelse, kultur etc. – så er i stigende grad det eneste, der tillægges værdi, penge og profit. De triste bygninger, der skyder op, hvor København har vokseværk, har arkitekter har meget lidt indflydelse på. Modsat tidligere er arkitekten ofte ikke bygherres uafhængige rådgiver, men en underleverandør til totalentreprenøren, som har en helt anden dagsorden end arkitekten, nemlig størst mulig profit. Arkitekten har ingen chance i kampen for de smukke arkitektoniske løsninger og de lækre materialer, der patinere smukt, for det går direkte fra totalentreprenørens profit. Totalentreprenøren overruler og vælger de billigste materialer og de letteste løsninger.

    Hvis vi indførte krav til arkitekturen ligesom vi har energikrav og andre bygningsmæssige krav, kunne København måske komme til at se anderledes ud. Her vil nogen nok hurtigt indvende, at så ville bygningerne og dermed boligerne blive endnu mere ubetalelige. Hertil er blot at sige, at boligernes pris er styret af efterspørgslen. Krav om lækrere arkitektur ville derfor snarere betyde et fald i priserne på de ubebyggede grunde.

  17. Af niels Peter Lemche

    -

    Prøv nu ikke at lade Nordhavnsbyggeriet skygge for den langt større trussel, nemlig byggeriet, der er undervejs, hvor Paladsteatret ligger. Lige i øjet. Hvorfor ikke tage skridtet ud og nedlæg Tivoli. Tænk hvor mange grunde og lejligheder, kontorbygningen mv. der kan bygges i den firkant. Var overskuddet i Tivoli sidste år lidt under én milliard? Småpenge i sammenligning med, hvad man kan få ud af området. Og hvor rart bliver der i haven, efterhånden som den omkrandses f den ene mastodontbygning efter den anden?

    Samtidigt forsøger man, at genere trafikken mest muligt i København. Det passer godt: Så kan man få den ideelle, tomme by, hvor hovedproblemet bliver at rense minefeltet for knuste ølflasker, når forstæderne mosler ind på cyklerne for at få sig en kæp i øret.

  18. Af Niels Juul Hansen

    -

    Jeg synes ikke, at der er noget positivt at sige om byggeriet i Sydhavnen før de nye boliger blev opført – og med hensyn til Nordhavn, så mener jeg, at vi må vente 10-20 år, før vi kan afsige en endelig dom. I øjeblikket er der kun byggerod – og alligevel står folk i kø for at købe lejlighederne.

    Her og nu er Nordhavn det dyreste postnummer i Danmark. Om det fremover vil være lige så attraktivt må tiden vise.

  19. Af Uffe Staulund

    -

    Ved at have læst de forskellige gode blogindlæg, kan jeg forstå, at der er læsere, som bekymres over byens udvikling. De ønsker ikke, at den skal ligne en Østtysk mønster by fra før muren faldt.

    Hvis man vil se byen fra oven, kan det gøres fra toppen af Frelserkirke, der kunne man for 10 år siden kravle op udvendig på spiret. Det er en betagende oplevelse, og man kan fotografere ‘hele’ København fra oven.

    I åbningstiden er det en oplagt udflugts tur, for artige børn, forældre og adrætte bedsteforældre.

  20. Af Niels Larsen

    -

    Peter Nielsen: “Man får også den by man tænker som. Og vores samfund tænker i disse tider menneskefjendsk. Når vi mistænkeliggør den enlige mor på kontanthjælp. Når arbejdsmarkedet i stadig større grad bliver baseret på korte ansættelser og ingen sikkerhed.”

    Enig. Undtagen mht. fupflygtningene – og de er flest.

    “At fejre sine stramninger med en kage, det er afstumpet.”

    Nej. At fejre sine politiske sejre er IKKE afstumpet.

    “At spare på skats kontrol med udbytteudbetalinger, det er afstumpet.”

    Enig.
    “At nedlægge vores fælles samfund og underminere stærke danske værdier om solidaritet og omsorg for de svage mens man lader som om man kæmper under vores flag, det er afstumpet.”

    Enig – så længe vi taler om vore egne svage medborgere. Jeg føler intet ansvar overfor andre landes indbyggere – og jeg får mindre og mindre lyst til overhovedet at hjælpe dem.

    Og så om emnet: jeg er særdeles glad for at bo i en forstad, som ikke er skæmmet af beton, stål og store gladfacader, men tværtimod er meget grøn med udsigt til skov, marker og lavt murstensbyggeri. Jeg kommer heldigvis sjældent de 9 km ind til centrum, da City Syd ligger 3 km fra min bopæl.

  21. Af Niels Larsen

    -

    “GlaDfacader…” 🙁

    GlaSfacader, naturligvis.

  22. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS LARSEN, i går gik kornprisen i land i Aarhus. Beregtiget næste dag i Stiftstidende: I går gik kremprinsen i land i Aarhus!

    Du mente nok Glasfacader.

  23. Af Axel Eriksen

    -

    Tom Jensen!

    Enig, jeg fraflyttede Københavnsområdet for snart 40 år siden efter at have boet der i 6 år under min uddannelse. Og når jeg kommer til byen – kun nødtvungent – så er det eneste, jeg ønsker, at forlade den hurtigst muligt igen!

    De nye byggerier er grimme, uniforme og uden “sjæl”!
    Og brugen af alt for meget glas og “flade tage” gør ikke de, der bor og arbejder i disse misvækster mere arkitektvenlige. Om sommeren for varmt – om vinteren for koldt og så lidt indtrængende regnvand !

    Desværre gør det ikke København til noget specielt – også andre steder i landet gør tendensen sig gældende. Det gælder især for offentlige prestigeprojekter såsom sygehuse!

    Arkitekter og bygherrer burde tænke mere på, hvorvidt byggeriet er egnet til dagligt indendørs ophold i bygningen – og så er det vel opgaven at forene det med et tilstrækkeligt, også udefra set vellykket udseende!

  24. Af Finn Bjerrehave

    -

    Fra bygninger til eks. fortove. Jeg elsker mit København, nem råd og interesse for vores fortove der stopper alle investeringer, og tilbage er kun sunkne beskadigede fliser tilbage, og måske aldrig siden de blev lagt for 80 år siden renoveret, og måske for dyrt og omfattende, men u-skønt og risikabelt at færdes på.
    Det bliver aldrig bedre (penge) Finn Vig

  25. Af otto barreth

    -

    Man kan kun vaere enig med Tom Jensen.
    Desvaerre er problemet gaeldende overalt i verdens store byer.
    Det skyldes ikke kun tankelose arkitekter eller politikere, den virkelige grund er den overbefolkning som finder sted, og menneskers onske om at bo i byer.
    Der skal skaffes boliger i en fart, og prisen skal holdes nede.

    Man burde paa verdensplan sorge for bornebegraensning, altsaa forebyggelse.
    Man paastaar at forurening og globale klimaproblemer, skyldes mennesker.
    Hvorfor saa ikke begraense aarsagen?

    Vi “civiliserede” mennesker har paa verdensplan foraarsaget en masseodelaeggelse af natur, saa bl.a. sjaelde dyrearter mister deres habitat,
    Folkevandringen fra f.eks. Africa og Mellemosten, er foraarsaget af en blanding af overbefolkning og religions fanatisme.

    Det er sikkert for sent at bremse udviklingen, men saa laenge byplanlaeggere og politikerne holder nallerne fra den skonne gamle by Kobenhavn…….altsaa indenfor voldene, saa gaar det nok.
    Vi har haft den bedste tid, men burde planlaegge, saa ogsaa vore efterkommere, havde noget at glaede sig over.

  26. Af Lonny Konradsen

    -

    Niels Peter jeg er meget uenig
    “Fascismen tabte” ?
    Prøv at læse hvad F PETER NIELSEN – 25. MARTS 2017 10:16 skriver!
    Hvem tabte? Demokratiet.
    Fascismen har sejret.. Se på hvordan man behandler de svageste og hvordan de fleste herinde ser på andre, ink dig selv.. Der er ingen der slås for de der ingen stemme har da man er bange for, at miste sit eget job og blive en af de mange. Nationalismen blomster overalt i Europa og specielt i det gamle ØstEuropa hvor man åbenbart ikke kan få nok af sin egen national forståelse og selvglæde…….. Fra internationale til ren nationalisme… Vi i vesten tabte og siden muren faldt er Europa blevet mere skilt og folk er sig selv nærmest.
    Selv de boliger arbejderne bygger har de ikke råd til, at flytte ind i og betale en husleje på mellem 12000 – 15000 pr. måned. Vi har slet ikke råd til, at bygge ordenlig boliger til folk, da vi ikke længer ejer den verden vi lever og bor i.
    Glæd dig til du skal have/modtage pleje på et plejehjem du selv har været med til at betal for gennem din skat og når du engang selv skal nyde dit otium, så husk at have penge på kistebunden da et værelse koster i dag 9000kr pr måned plus det du selv skal betale for ved siden af..
    Jo fascismen blomster bedre end nogen sinde……

  27. Af Michael Larsen

    -

    Det er egentlig meget enkelt. Glas, stål og beton er magtens sprog. Det er det sprog arkitekterne taler, det er det sprog de store institutionelle investorer taler, og det er det sprog beslutningstagerne – borgmestrene og deres partier – taler.

  28. Af otto barreth

    -

    prove

  29. Af N O Nielsen (Niller )

    -

    Når Tom Jensen skriver at når han modvilligt lader sig transportere langs Kalvebod brygge , kan man få det indtryk at det hele emmer af tristesse.
    Men det er ikke sandt, der er gjort meget for at skabe liv langs havnen ved Kalvebod brygge.
    Der er den nye anlagte cykelbro der går fra Fisketorvet over havneløbet til Islands brygge og som rigtig mange brugere har glæde af dagligt.
    Der er havnebussene der også ligger til ved Fisketorvet , og længere ude mod Langebro er der opført det som bliver kaldt Kalvebod bølgen der svinger sig op og ud over havneløbet, her er der også et såkaldt kajak og kanohotel,hvor det er muligt at få opbevaret bådene.
    Og på den modsatte side er der havnebadet og hele Island brygge, så der er masser af aktivitet og liv i Brygge området.

  30. Af Jan Olsen

    -

    BLOX! Hvor: Christians Brygge. København! Hvorfor? Ved det ikke! . I mange år var busterminalen på Rådhuspladsen omdrejningspåunkt for stor diskussion og den blev revet ned! Det var i ca 2009. Efterfølgende er der faldet vand i åen og det er hvad det er er, men der er specielt een bygning der falder mig for brystet på vej gennem Københavns havnefront : BLOX! Som selve navnen antyder at der er legoklodser der møder moderne arkitetktur, indgyder til dristig leg og som placerer sig i verdenseliten når det drejer sig om banebrydende urban arkitetktur – NOT!! ! Holy fuckin Christ hvor er det en arrogant og grim bygning. Dominerende og grim. Grim, forhelvede!!! Kastet ned (eller skal man sige op ) blandt det allersmukkeste Køberhavn byder ved Chrsitians Brygge med en advarsel så tydelig så selv de svagtseende må få ondt i øjene! Vor herre bevares for en lortebygning! Start med at fjerne den før den er færdigbygget og gør mig alle en tjeneste, betal entreprenøren og indrøm at “We screwed up”!

  31. Af Jan Olsen

    -

    BLOX! Hvor: Christians Brygge. København! Hvorfor? Ved det ikke! . I mange år var busterminalen på Rådhuspladsen omdrejningspåunkt for stor diskussion og den blev revet ned! Det var i ca 2009. Efterfølgende er der faldet vand i åen og det er hvad det er er, men der er specielt een bygning der falder mig for brystet på vej gennem Københavns havnefront : BLOX! Som selve navnen antyder at der er legoklodser der møder moderne arkitetktur, indgyder til dristig leg og som placerer sig i verdenseliten når det drejer sig om banebrydende urban arkitetktur – NOT!! ! Holy fuckin Christ hvor er det en arrogant og grim bygning. Dominerende og grim. Grim, forhelvede!!! Kastet ned (eller skal man sige op ) blandt det allersmukkeste Køberhavn byder ved Chrsitians Brygge med en advarsel så tydelig så selv de svagtseende må få ondt i øjene! Vor herre bevares for en lortebygning! Start med at fjerne den før den er færdigbygget og gør mig alle en tjeneste, betal entreprenøren og indrøm at “We screwed up”! Tak, nu fik jeg luft……

  32. Af Jan Olsen

    -

    BLOX! Hvor: Christians Brygge. København! Hvorfor? Ved det ikke! . I mange år var busterminalen på Rådhuspladsen omdrejningspunkt for stor diskussion, og den blev revet ned! Det var i ca 2009. Efterfølgende er der faldet vand i åen og det er hvad det er er, men der er specielt een bygning der falder mig for brystet på vej gennem Københavns havnefront : BLOX! Som selve navnet antyder at der er legoklodser der møder moderne arkitetktur, og som entreprenøren selv skriver det, “binder bygningen by og havn sammen – NOT!! ! Holy fuckin Christ hvor er det en arrogant og grim bygning. Dominerende og grim.- helt igennem malplaceret! Grim og malplaceret, for helvede!!! Kastet ned (eller skal man sige op ) blandt klods op af det allersmukkeste som det gamle Køberhavn byder ved Chrsitians Brygge med en advarsel så tydelig så selv de svagtseende må få ondt i øjene! Vor herre bevares for en lortebygning! Start med at fjerne den før den er færdigbygget og gør mig alle en tjeneste, betal entreprenøren og indrøm at “We screwed up”! Tak, nu fik jeg luft……

  33. Af Jan Olsen

    -

    BLOX! Hvor: Christians Brygge. København! Hvorfor? Ved det ikke! . I mange år var busterminalen på Rådhuspladsen omdrejningspunkt for stor diskussion, og den blev revet ned! Det var i ca 2009. Efterfølgende er der faldet vand i åen og det er hvad det er er, men der er specielt een bygning der falder mig for brystet på vej gennem Københavns havnefront : BLOX! Som selve navnet antyder at der er legoklodser der møder moderne arkitetktur, og som entreprenøren selv skriver det, “binder bygningen by og havn sammen – NOT!! ! Holy fuckin Christ hvor er det en arrogant og grim bygning. Dominerende og grim.- helt igennem malplaceret! Grim og malplaceret, for helvede!!! Kastet ned (eller skal man sige op ) klods op af det allersmukkeste som det gamle Køberhavn byder ved Chrsitians Brygge med en advarsel så tydelig så selv de svagtseende må få ondt i øjene! Vor herre bevares for en lortebygning! Start med at fjerne den før den er færdigbygget og gør mig alle en tjeneste, betal entreprenøren og indrøm at “We screwed up”! Tak, nu fik jeg luft……

  34. Af Ole Sellberg

    -

    Man skal passe på ikke at bedømme moderne arkitektur med de næsten altid bedre-historiske forherligende briller. Det var hverken bedre eller kønnere i gamle dage. Elendige, uhumske, menneskefarlige boligforhold i lejekaserner, opført dårligt af boligskekulanter i ringe kvaliteter, og med i bedste fald, eget das i gården.
    Den voldsomme storby-vækst, vi i hovedstaden oplevet de sidste 20 år, er på mange måder helt usædvanlig og inspirerende.
    Den er naturligvis ikke perfekt den nye arkitektur, så langt fra. Der er fejlskud og dårlige løsninger, og der skal læres hele tiden, men mange af byens nye kvarterer er endnu så unge at de endnu ikke har bundfældet og modnet sig, og flere befinder til stadighed i en voldsom udviklingsmæssig fase, der gør det for tidligt at bedømme det endlige resultat. Det er teenagere vi har med at gøre!, og teenagere skal have lov at udvikle, lære og modne sig, inden de træder ind i de færdiges rækker.
    Der er masser af fine eksempler på vellykkede projekter bygget inden for de sidste 15 år:
    Det Amsterdam-inspirede Sluseholm, nu med tvillingen Teglholm på vej, omdannelsen af den gamle Porcelænsfabrik på Frederiksberg til moderne bolig/CBS campus område, nu med ny indgang til Frederiksberg Have,
    Nordhavnens Århusgadekvarter med flotte nyopførte træpromenader, transformerede siloer og lækre industriinspirede murstensbeklædte boligkarréer, Amerika Plads den tidligere nedslidte frihavn, nu ultra tæt urbant mix af bolig og kontorer.
    Brokvarterene med byfornyede ejendomme, masser af infills i gamle hullede usammenhængende boligområder, hele Carlsberg byen med spændende igangværende byopførelse der vil binde Vesterbro og Frederiksberg/Valby endnu bedre sammen. Arenakvarteret med sin tætte nye by omkring den store normalt ensomme monolististe arenabygning, smukke store karréer med savanna-lignende udsigter over det sydlige Amager.
    Jeg kunne blive ved.
    På med bygge-ja-kasketten Tom.

  35. Af Niels Peter Lemche

    -

    OLE SELLBERG. husk kun på. at der skal leve mennesker i de huse. For år tilbage, da jeg sad i rektors byggeudvalg og diskuterede det kommende KUA, var mit hovedsynspinkt, at der skal bygges kroge, masser af kroge, som studenterne kan hænge fast i, hvor de sætter sig sammen og diskuterer. Intet er mere berigende for et studiemiljø og vidensudveksling. Vel, hvad blev det til? Lodrette og vandrette linjer. Måske kan man skabe miljø ad åre; men det kommer til at tage tid. Nå i stedet er midtbyen blevet renset for studenter — der er kun universitetsadministrationen tilbage. I stedet er der tilkommet en hob af turistfælder, den ene tøjbutik efter den anden.

    Nostalgi, ja, så det brager.

  36. Af Kim Houmøller

    -

    Alt det der bygges i hovedstaden er moderne slum. Hvordan kan man få tilladelse til at bygge så tæt og så højt, at solen ikke kommer ned imellem husene? Er det overborgmesteren eller hvem er den skyldige? Byen er helt ødelagt om føje år. At mange at de nyopførte boliger er fyldt med “byggesjusk” gør det mere end forargeligt. Hvem i alverden ønsker en bolig i den død-syge Ørestad?

  37. Af N O Nielsen

    -

    Det var hverken bedre eller kønnere i gamle dage, et udsagn jeg gerne vil tilslutte mig når der tales om boligmassen i København .
    Hele Adelgade og Borgergade kvarteret henlå som det værste slum indtil kvarteret blev genstand for bysanering fra midten af 50,erne.
    Og sådan vil byen hele tiden ændre sig på godt og mindre godt, alt efter smag og behag.
    Men det som man skal holde fingrene fra er det som bliver kaldt middelalderbyen, her skal ikke rives ned for at opfører nyt, men restaureres med nænsom hånd.

  38. Af Niels Lemche

    -

    N O NIELSEN, hvordan vil du sanere disse beton- og stålkolodser?

    Jeg er bare nysgerrig.

  39. Af N O Nielsen ( Niller )

    -

    Lemcke det har hverken du eller jeg noget kvalificeret svar på – så det må vi lade være op til eftertiden at svare på.

  40. Af Niels Peter Lemche

    -

    N O NIELSEN, men det gør det jo så uendelig meget nemmere at forudse, at det vil ske.

  41. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er den danske arkitektstand vel ikke den værste at få på nakken. Jeg er selv omgivet af tre eksemplarer i nærmeste familie. De udfører selvsagt de opgaver, en udbyder giver dem i opdrag af udføre. Følger de ikke tidens trends, er der heller ingen lønseddel til nærmeste første! Samme regel gælder vel også en chefredaktør? 🙂

  42. Af Jens Bryndum

    -

    Måske der er en slags pervers retfærdighed i at vi frivilligt bygger noget, der ligner de ruinbyer, vi skaber med vores bomber i Mellemøsten?

  43. Af P Christensen

    -

    Sådan er Køben-hul anno 2017
    Rekorddyr og grim discount.
    Udover disse vilkårligt placerede “legoklods-byggerier”
    er store dele af resten af byen nedslidt, misligholdt, graffitiseret og over-urineret.

    At det kan lade sig gøre med stadigt højere skatter og ejendomspriser,
    skyldes flere ting.
    -Nutidens mentalitet: samfundet klarer alt for dig. Og kun du er i centrum.
    -Grådighed. Penge er vigtigere end kvalitet.
    -At manuelt arbejde er fortrængt af snobberi.
    -Venstrefløjens store selvmål: den passive forsørgelse, herunder importen
    af bistandsklienter udefra.

  44. Af Niels Peter Lemche

    -

    Var inde at se på Bjarke Ingels bygninger på nettet. Moderne byggeri behøver jo ikke være grimt. Sikke en fantasi. Der er jo ingen grund til at belemre byen med flere lejekaserner. Man kan jo sagtens bygge, så det er underholdende og inspirerende. Men gør man det? Der skal vist mere end en 7-eleven og en café til at gøre Nordhavnen levende.

  45. Af r. vangkilde

    -

    HAR TOM EN POINTE, – hvor´fanden blev “farverne” af, ELLER hvad med lysreklamer , der kan lyse op over det mørke havnevand, eller er københavnerne blevet farveløse ligesom i politik. JA måske ikke som i Dubai eller Shanghai, hvor Perletårnet lyser op med sine cherry farvede kupler..

  46. Af r. vangkilde

    -

    HAR TOM EN POINTE, – hvor blev “farverne” af, ELLER hvad med lysreklamer , der kan lyse op over det mørke havnevand, eller er københavnerne blevet farveløse ligesom i politik. JA måske ikke som i Dubai eller Shanghai, hvor Perletårnet lyser op med sine cherry farvede kupler..

  47. Af r. vangkilde

    -

    Har Tom Jensen en pointe, – hvor blev “farverne” af, ELLER hvad med lysreklamer , der kan lyse op over det mørke havnevand, eller er københavnerne blevet farveløse ligesom i politik. JA måske ikke som i Dubai eller Shanghai, hvor Perletårnet lyser op med sine cherry farvede kupler..

  48. Af Mikael Fotopoulos

    -

    Alle som er nogenlunde enige med forfatteren anbefales at tilmelde sig FB gruppen Arkitekturoprøret som har flere og flere medlemmer.

  49. Af Per Torbensen

    -

    Nordhavnen.-kalvebods brygge -området omkring Rådshuspladsen og Tivoli-Islands Brygge,en stor tristesse af paddehatte ,som skyder op hurtigere end lort fra en spædekalv.Blot det, at
    kalde det arkitektur må være en fornærmelse mod standen,hvis de i det mindste ejer selvkritik og det gør de nok ikke-luder mentalitet og ussel mammon i højsædet frem for æstetik .
    Carlsberg projektet med deres 26 etager brune lorte projekt og kommende rædsler ,er også i “særklasse”.
    Noget positivt-ja hollænderbyen ved slusen,med kanaler og gamle bådklubber i samspil, trods
    alt med lidt liv med facader som konstant brydes og forhindrer oplevelsen af forstening ,bedre helt sikkert,et lille lyspunkt i beton ørkenen.Hvad de bygger i Ørestaden er ligegyldigt ,de må leve deres eget liv og de har frivilligt valgt Brøndby 10.0 versionen på en mark,fjernt fra det gamle smukke København der engang var,men er kommet i vandalismens kløer og tivolisering.

  50. Af N O Nielsen

    -

    Hvordan var det nu at Kalvebod brygge og dele af Islands brygge så ud før der blev bygget på områderne.
    På Kalvebod siden var der tale om småindustri og lidt kajplads der blev brugt til at laste og losse skibe, et mørkt og skummelt område især i aften og nattetimerne.
    På islandsbrygge siden var det især sojakage fabrikken der dominerede og forurenede den del af Bryggen der idag er blevet bebygget med nyt.
    Så jeg ved ikke rigtigt om det er det man foretrækker, frem for et havnebilleded der viser byen frem med mange spændende og iøjenfaldende bygninger.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info