Det post-civiliserede samfund

Af Tom Jensen 65

Engang i forfjor kørte jeg med toget. Ja, skal det siges, det har jeg gjort flere gange siden, hvilket mest af alt er en påmindelse om min engleblide tålmodighed og mit overbærende sind.

Jeg rejste mod det sydfynske, og jeg havde ikke provianteret til strabadserne. Det skal man ellers huske, eftersom DSB jo for længst har nedlagt salgsvognene ombord. Det lod sig ikke gøre at lave forretning ud af kaffe og pølser med brød til overpris faldbudt til en togstamme mennesker, der ikke var i stand til at foretage sig andet end at krænge kreditkortet ud af læderet og købe, bare købe. Jeg gad godt se de tal, der lukkede den gesjæft.

Kører man med toget nu om stunder kan man være heldig, at der sælges en snackpose med lidt sødt, lidt salt og lidt vand fra et pantry i en åbningstid, som på en intercitystrækning fra metropol til jysk hede breder sig over et kvarter. Så luksuriøst var det ikke dén morgen mod Sydfyn. Brødflov trak jeg ud til automaterne, der afløste salgsvognen, men de var alle tomme. Det var nok heldigt, for til gengæld var toiletterne defekte. Internettet virkede heller ikke. Hvilket forhindrede mig i at meddele mig om mine genvordigheder til omverdenen, før vi noget forsinkede nåede frem til destination Odense, hvor jeg kastede mig ind i en frelsende lokalbane sydpå.

LÆS OGSÅ – IC4-AFLYSNINGER FORTSÆTTER MINDST TO UGER ENDNU

En civilisation kendes på mange forskellige ting. Hvordan man opfører sig over for hinanden, for eksempel. Det er derfor de sociale medier både er vidunderlige og forfærdelige. Alle kan alt. Desværre gør de det så. Hvorved civilisationens ypperste udviklingstrin ofte forekommer uciviliseret i svær grad. ”Lad dog være!”, tænker man gang på gang ved synet af, hvad folk rent faktisk skriver om og til hinanden. Men det gør de ikke. Lader være, altså.

Det er formentlig kun en fortænkt sammenhæng udviklet i en forstyrret chefredaktørs bedagede hjerne, men måske er netiketteløsheden blot en brik i en mosaik, et mønster.

For er det ikke som om grundfæstede strukturer omkring os til stadighed smuldrer, eller er det bare mig, der er ved at blive gammel? Det kan også være begge dele. Det er faktisk temmelig sandsynligt. Der er blot dét, at gammel – det bliver man altså. Den øvrige smuldren burde man vel have folk til forhindre.

LÆS OGSÅ – KAN SPAREPLAN TIL MILLIARDER GØRE POSTNORD TIL EN LUKRATIV, SALGBAR FORRETNING?

I denne uge var det således posten, der endeligt syntes at krakelere. Et udspil fra ledelsen om en redningsplan for det nødstedte Postnord opererede med en genial plan om kun at udbringe normal post én gang om ugen, fyre nogle tusinde medarbejdere og samtidig bede om 2,3 milliarder kroner fra de skaffende skatteydere.

Man undrer sig næsten over, at Postnord ikke gik hele vejen. Måske skatteyderne hellere vil spare pengene og aflevere posten selv?

Sidste sommer var jeg og familien i Frankrig. Vi sendte, som man jo gør, da en email eller SMS fra feriedestinationen til slægtningene derhjemme på én eller anden måde ikke er helt det samme, flere postkort afsted. Det viste sig at være billigere at sende et kort fra Frankrig til Danmark end havde vi afsendt det fra en naboby i Danmark.

Det er ikke mærkeligt, at den digitale revolution byder på udfordringer for posten. Det overraskende består i, at udfordringerne synes at være så meget dybere i Danmark end de fleste andre steder, præcis lige som man må undre sig over, at tog kan afgå til tiden i omkringliggende lande, ovenikøbet med fungerende caféer og toiletter ombord. Det er egentlig helt vildt at tænke på, at det kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ – REFORMER SKABER VÆKST I DEN PRIVATE VELFÆRD

Nu er jeg ikke nogen fan af et megalomant offentligt forbrug. Tværtimod. De offentlige udgifter i Danmark er verdensrekordhøje. Skatterne nogenlunde det samme. Den gamle løgnehistorie om, at mennesker i Danmark tjener forskelligt, men alle får 14.000 kroner udbetalt, er muligvis netop en løgnehistorie, men fuldstændig fake er den omvendt ikke.

Vi betaler mest og forbruger mest i et velfærdssamfund, hvis fangarme har fat i alle dimensioner af vore liv. Hvilket gør gåden så meget desto større om, hvorfor det ikke lader sig gøre at udbringe et brev, sende et tog uden bombede lokummer afsted til tiden, eller for den sags skyld tilbyde patienter særligt på sygehusenes medicinske afdelinger eller de ironisk døbte ”akutklinikker” en blot nogenlunde anstændig behandling. Man kunne også tænke den tanke, at en så polstret offentlig sektor som den danske magtede at undgå udstedelse af kræftdiagnoser live på gangene i fuld offentlighed på nogle sygehuse. Men nej; det lykkes ikke altid.

LÆS OGSÅ – VENTETID OG SMERTER PLAGER PATIENTERNE PÅ SKADESTUER

Og sådan er der så meget. Når man eksempelvis for nylig har oplevet en nær pårørende fortælle, at en sygeplejerske på en medicinsk afdeling uvarslet forsøgte at montere en slange med intravenøs antibiotika på håndryggen af hende, bogstaveligt talt mens hun var i færd med at få fyldt sin tallerken med frokost fra den fremsatte buffetvogn ude på gangen, da tænker man uvilkårligt den samme tanke, som strejfede mig den dag i toget, der adstadigt tøffede mod Odense: Er det virkelig civilisationen som vi kender den, der er ved at gå under, eller har vi muligvis bare mistet enhver sans for, hvordan man administrerer fællesskabets midler?

I ingen af tilfældene fik jeg svar. I toget fordi jeg blev afbrudt af togføreren, der ville se og scanne min billet. Det vil sige…. scanneren virkede ikke. Jeg undlod at spille overrasket.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

65 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    Nogen vil påstå at det er socialister og radikale samt kvinder der er årsagen.

    Min mening er at strøm, vand, sundhed, uddannelse, veje, tog, post, politi, militær, og sikkert også andre ting, er så nødvendige for et samfund at de ikke kan overlades til mennesker som kun tænker på profit.
    Det blev lovet at f.eks elpriser ville falde med liberalisering af el marked.
    De steg voldsomt.
    Kollektiv transport er steget ca. 70% i brugerpris.

    Men andet er da blevet privatiseret.
    Dongs frasalg, har allerede vært godt for Goldmann Sach.

    Besparelser er gode og struktur reformer nødvendige så private kan komme til fadet.
    Men alle de konkurser i plejesektor, som har beriget ejere og givet arbejde til udbudseksperter har flyttet en del midler væk fra pleje af de ældre og syge.
    Er det fornuftigt ?.

    Så er der Københavns lufthavn, er det smart at de nu overskud nu sendes i skattely ?.
    Staten som mindretals aktieejer deltager på denne måde, i skattespekulation mod sig selv.

    Min svar på dette kaos, er simpelt en arbejdsopgave bliver ikke billigere for samfundet.
    Hvid den først skal i offentligt udbud, efter at DJØF,er og jurister har lavet en udbudsplan.
    Og af dem som vinder udbudmskal kunne sikre sig en rimelig forrentning af deres kapital til ejere.
    Samt lønninger til deres Jurister og DJØF,er og administrativt personale, samt revisorer til at vejlede i hvor skat ikke betales..
    Det er utopi at dette vil give mere service til borgere.
    Da der ganske simplet bruges midler på andet end selve arbejdsopgaven.

    Så jeg vil påstå det er tesen, om at du er din egen lykkes smed, og den iver hvormed samfundet har frasolgt vores arvegods, der er problem.
    Der vil så staks komme en masse snak om telefoner, hah ahha, men mon ikke vi havde klaret den sag også.
    Det som vi har i dag virker alligevel ikke, hver gang der er noget som minder om en nøds situation bryder mobil nettet ned pga overbelastninger og mangel på nødstrømforsyninger.
    Og i en reel krise, vil de sikkert svigte helt.
    FM og AM lukkes ned, men de digitale radioer, kan de bruges ved katastrofer ?.

    Hvad som er indiskutabelt, er følgende.
    Vi er mere sårbare og vores infrastruktur mere skrøbelig end da jeg ung, og det er ikke nogen naturlov.
    De er en konsekvens at liberale privatiserings ivrige har bestemt, de som mener at socialister og samfundsansvar er roden til alt ondt.

  2. Af J Nielsen

    -

    Jeg fornemmer et vist åndsfællesskab.

    Digitalt er discount, og det gælder også dette indlæg.

  3. Af Morten Jakobsen

    -

    Jeg giver dig ret i din undring. Og din beskrivelse af sygehusene er rigtig.

    En stor del af forklaringen er ret simpel. Det er overførslerne, der er høje i Danmark. Vi bruger ikke mere – men ofte mindre – end andre lande på sygehuse og ordentlig offentlig transport mv. For postvæsen og DSB er en del af forklaringen også tjenestemandssystemet og generel højt lønniveau.

    Det er trist, at vores sygehuse og tog og postvæsen er i den forfatning.

  4. Af Peter Hansen

    -

    CITAT ” En civilisation kendes på mange forskellige ting. Hvordan man opfører sig over for hinanden, for eksempel. Det er derfor de sociale medier både er vidunderlige og forfærdelige. Alle kan alt. CITAT slut

    http://www.k10.dk/showthread.php?s=ab18f300ab2c78a2a618952e8adb28da&t=32591

    CITAT “Det er hvad denne tråd handler om. Vores lederes manipulerende og nedsættende sprogbrug, om bestemte befolkningsgrupper.

    Et sprogbrug der var almindeligt i Tyskland fra 1933 og frem til 1945.

    Glem ikke tråden “Angiv din nabo” http://www.k10.dk/showthread.php?t=25393. hvor embedsmænd er begyndt at arbejde politisk samt arbejder for fri adgang til dit hjem, uden dommerkendelse samt konstant overvågning af bestemte befolkningsgrupper.

    Afhøring af din nabo, uden din viden.

    Ingen går fri, selv vores handicappede børn bliver kaldt Gøgeunger.” CITAT slut.

    Med ønsket om en god weekend til alle.

    Peter Hansen

  5. Af Peter Kjær

    -

    Kære Tom Jensen, når nu også du kritiserer og ironiserer over posten (det er jo virkelig på mode nu), så burde du måske alligevel betænke dig. Hvorfor er det så underligt, at posten i Danmark er særligt udfordret?

    I Danmark er både det offentlige og virksomheder gået foran for at få skatteborgere, kunder og alle andre over på it-systemer. Når jeg udfører en opgave for en offentlig institution kan jeg slet ikke så lov til at sende en regning med posten. Fakturaen skal tastes ind på virk.dk.

    Når jeg en sjælden gang modtager en papirfaktura er den forsynet med opfordringer til at installere en app til nets, så man fremadrettet kan modtage faktura og betale online.

    Undskyld, men det er jo ikke posten skyld, at Danmark er langt foran de fleste andre lande i digitaliseringen. Hvor jeg tidligere modtog omkring 10 breve om dagen, modtager nu ca. 2 om måneden.

    Det er altså ikke postens skyld. Den manglende forudseenhed kan du retteligen bebrejde politikerne.

  6. Af Niels Larsen

    -

    Måske har vi bare for mange offentligt ansatte? Bare sådan en 350.000, hvoraf de 100.000 er i chefstillinger?

    Og tumper som politikere samt en jævnt hen følgagtig presse.

  7. Af georg christensen

    -

    Det post civiliserede samfund, hvor samfundet´s småtbegavede og ofte kun snakkesalige uvidende politikere ikke forstod at følge med i ,hvad der sker, lige uden for deres egne øjne. Jeg ærger virkelig også lidt mig selv, men mest over, at danske post højtlønnede akademisk uddannede ledere ikke forlængst har oprettet en E-boks form, samtidig ærger jeg mig over, at det danske system ikke forlængst har fået installeret et komminikations system i alle hjem. En simpel komputer eller en simpel mobiltelefon overalt, kunne med få midler, overalt allerede i nuet, have været tilgængelig for ALLE, hvis vores gamle partiers politikere havde virket.

    Det nuværende “post nord´s” brev kommunikations model er forlængst overhalet af E-boks og mobiltelefon. Skrot brevbutikken og sørg for varetransporten.

  8. Af Niels Lemche

    -

    GEORG CHRISTENSEN, altid irriterende at skulle lege “skolelærer”, men man skriver adjektiver og substantiver sammen på dansk på samme måde som på tysk.

    Derfor hedder det ikke “brev kommunikations model”, men “brevkommunikationsmodel”, hvilket selvfølgelig er en monstrøs sammenskrivning, som normalt vil blive opløst som “model for kommunikation pr. brev” eller lignende.

    Derimod er Tom Jensens “post-civiliserede” … korrekt. Han kunne godt skrive det i ét ord, men det er ganske normalt at forbinde et latinsk fremmeord med et “fordansket” fremmedord på den måde.

  9. Af Kurt Wissendorf

    -

    Der kunne være mange ting at kommentere, men lad mig nøjes med at skrive lidt om chefredaktørens tanker om sammenbruddet i den offentlige service. Jeg vil tage udgangspunkt i det fænomen, der i journalisters mund hedder kritisk journalistik. Her hævdes det, at ordentlig journalistik skal kunne håndtere virkelighedens hændelser gennem dybdegående analyser, der bringer de skjulte sider i en problematik frem i lyset, således at brugerne kan bedømme sagen på et oplyst grundlag.

    Nu er blogskrivning jo ihf i Tom Jensens version næppe at betragte som kritisk journalistik, men bare, synes det, en hyggelig beskæftigelse med at bashe offentlige institutioner for utilstrækkelig service, måske i håbet om, at de så tager sig sammen til at gøre livet gladere for blogføreren.

    Her kunne han jo have anvendt teknikker fra den kritiske journalistik, han sikkert er blevet præsenteret for under sin uddannelse, og fx have beskrevet, hvorfor tilstandene i den offentlige sektor er, som de er.

    Berlingske Tidende plejer jo ikke at holde sig tilbage med kritik af skattetryk og det offentlige forbrug, men her er årsag-virkning jo direkte et resultat af, at pengene befinder sig bedst i (de rige) borgeres lommer, hvilket jo uundgåeligt må føre til, at serviceniveauet må falde, der hvor almindelige mennesker befinder sig i stadig mere usle omstændigheder, og så er det jo klart nok, at når en fremmed fugl kommer på besøg, så vil han selvfølgelig blive overrasket over den aktuelle tilstand.

    Interessant nok bliver reaktionen så, at når tilstanden er så dårlig, så er det urimeligt, at vi skal betale så meget i skat, og hvad der så ellers følger af udgydelser.

    Jeg vil her tilbyde at være blogger for Berlingske, der vil arbejde ud fra tesen om, at der er en nøje sammenhæng mellem cost og benefit.

    Jeg får næppe muligheden, så vi bliver jo nok nødt til forsat at skulle læse om højborgerlig forargelse om, at man skal betale til noget underklassebrugene skrammel, som ikke virker…

  10. Af jørgen nielsen

    -

    Et glimrende debatoplæg som klart påviser at de politiske partier de sidste 10-20 år har svigtet alt og alle så groft, at man skulle tro det var løgn. Men vælgerne har også svigtet, men især sig selv. Pga. vanetænkning stemmer de mest på partier som er holdt helt op med at være de samme partier som de var engang. Alt for mange vælgere lader sig bedrage mange år i træk, inden det går op for dem at de bliver snydt. Utroværdige og håbløse partier og politikere kan fremture i årevis, og stadig have mange trofaste vælgere. Og om lidt er vores land en kopi af Sverige.

  11. Af otto barreth

    -

    Kaere Tom Jensen, tak fordi du gor opmaerksom paa det, som alle er klar over.
    I Danmark har vi siden 1968, stort set tabt alt som blot minder om dannelse og civilisation.
    Blot det at alle er du’s, betyder at det er lettere at vaer uforskammet overfor hinanden.

    Det er lidt morsomt at du foler dig foranlediget til at klage over “tonen” i den offentlige debat.
    Gang paa gang har jeg skrvet til jer, om kun at bringe indlaeg, hvor afsenderen bruger sit rigtige navn ,samt at I har kendskab til vedkommende.
    Men intet er sket.
    Overraskende er det, at Berlingskes kommentarspor er mere beskidt end f.eks. Politikens, hvor man ikke accepterer at man skriver anonymt, og hvor man griber ind, hvis kommentarerne er uforskammede.

    Kom nu igang Tom Jensen, du har magten (og riget) til at gore en forskel.

  12. Af Arvid Holm

    -

    Det danske postvæsen/sygehusvæsen/skolevæsen fungerer altså elendigt.
    Men andre landes postvæsen/sygehusvæsen/skolevæsen fungerer fint.
    Så må det være muligt at stille en diagnose ved hjælp af sammenligning.
    Når det ikke forlængst er bragt i orden, må det skyldes, at opgaven kontrolleres af fagfolk, der formodentligt ville miste deres vellønnde status/beskæftigelse, hvis opgaven blev løst.
    Fagfolkene ved naturligvis mest om faget, men man kan sige sig selv, at “væsenerne” ville fungere lige så fint som i andre lande, hvis fagfolkene fungerede så fint som deres udenlandske kolleger.
    Så ræven sættes til at vogte gæs, for i tillidssamfundet er også velbegrundet mistillid ilde set – den er udansk?

  13. Af P Andersen

    -

    Postvæsnet er blevet ringere og ringere med tiden. Før var der søndagsbreve osv. og taksterne var rimelige. Nu kan man betale 27 kr. for dag til dag udbringning, der er ingen frimærker dertil, man kan ikke bruge postkasserne. Et trist, ufestligt og dårligt fungerende postvæsen giver ikke lyst til at skrive. Den trælse tvangsdigitalisering har også medvirket til postvæsnets nedtur. Og snart er de røde postkasser og de røde uniformer også væk, og afløst af udanske farver. Og breve forsinkes eller bliver væk. Øv- og nedtur er hvad det er.

  14. Af Jan Petersen

    -

    Med introduktion af netbank, eboks, borger.dk, osv bør det vel ikke være den helt store overraskelse, at papir-samfundet allerede er slut. Smide penge efter Postnord er uden tvivl en halsløs gerning. Postvæsenet hører historien til. Til gengæld er offentlig transport bestemt livsnødvendigt for et velfungerende samfund. Dét område bør prioriteres meget højt!

  15. Af Anders Højgaard

    -

    Den wetware vi har mellem ørerne er ikke rigtigt bygget til at kapere eksponentiel udvikling, og det er det fænomen vi er vidne til lige nu. I halvtredserne blev man indlagt på et hospital der kunne håndtere brækkede lemmer, simpel kirurgi og administrere lidt penicillin, det var det. Derudover kunne de stabilisere patienter med mad, pleje og omsorg, og så håbe det bedste med en viden der ikke var ret langt fra den romerske læge Galen’s. Nu kan vi håndtere en del mere, og for hver dag mere endnu, men kun fordi vi ser mennesket som en maskine der kan repareres med molekylær og mikro-teknik. Gennemsnitslevealderen har raketfart deropad, der er mange flere gode år i et liv, men vi er bare biologiske maskiner på værksted. Den byttehandel er fin med mig, men det er klart at det næste vi skal lære, er at bevare medmenneskelighed i et teknologisk paradigme.

    Prøv engang og smut over på phys.org og se hvad der publiceres. Der går stort set ikke en dag hvor der ikke udkommer forskning og opdagelser som for bare 20 år siden ville have været nobelprismateriale. Og vi er kun lige begyndt. I øjeblikket er vi ved at få fat omkring genterapi og programmering af immunsystemet. Vi er på tærsklen til at forstå molekyler på et kvantemekanisk plan og ikke mindst udvikler vores regnekraft og kommunikation sig overraskende stabilt efter Moore’s lov. Så vi om 10 år kan ubegribeligt meget mere end nu.

    Vores medmenneskelige indlevelse kan kun bevares ved selv at insistere på at udøve den, uanset omgivelsernes reaktion. Tak.

  16. Af P Christensen

    -

    Kvaliteten af kernefunktionerne i Danmark er faldet og prisen er steget gennem de seneste årtier.
    Samtidig skal vi ukritisk høre om indvandringens, EUs og globaliseringens lyksageligheder.
    Men de må jo have en finger eller arm med i spillet om førstnævnte problemer.

    Der er flere årsager til vore problemer:
    -vi er gået fra produktion til bureaukrati.
    – EU har mindsket den lokale selvbestemmelse og har genereret en stadigt voksende lovjungle som der alligevel ikke afsættes resourcer til at kontrollere.
    – vore produktionsarbejdspladser er minimeret. Vi har endog betalt til EU for at få dem
    udflaget til andre lande.
    – højere uddannelsesgrad har også betydet flere akademikere som for nogles vedkommende kun kan beskæftiges med uproduktivt eller endog kontraproduktivt bureaukrati.
    -vi har importeret sociale klienter; som også har øget de administrative udgifter.
    -hvorfor er der ikke flere penge i de offentlige kasser ?: med lav ledighed burde kasserne bugne ? Svaret er at mange af pengene kommer aldrig ind. Gæld forældres eller der arbejdes
    i stadig højere grad sort. Og sorte penge ryger ud over landegrænsen.

  17. Af Ole Skovgaard

    -

    Tiden er løbet fra PostNord. En stor del af problemet skyldes de mange tjenestemandsansatte. De eneste der ikke har fattet, at det ikke er fremtidens ansættelsesform er MFere (Folketingspolitikere red.) de skal nemlig nu til at vedtage nye pensionsforhold eks for dem selv, hvor selv tjenestmændene vil være misundelige. Det må man håbe vælgerne straffer dem for ved næste valg. (Disruption ApS) Med den Struktur PostNord har for nuværende kan man ikke drive en distributionsforretning der er rentabel i det danske marked, der er præget af hård konkurrence med mange aktører/ selvstændige vognmænd etc. Som jeg ser det skal man være hård her inden man bare skriver checken på de 2.3 mia og stille skrappe målbare betingelser. Er seriøst bekymret for at det er skruen uden ende. Over and Out, Twist and Shout.

  18. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Ingen har nævnt hele det kommunale sundheds- og plejeområde.

    Gør alt, hvad I kan for at holde jer meget,meget langt på afstand af den.

    Jeg er KUN visiteret til rengøring endnu, men frygter den dag, hvor jeg må overgive mig til at skulle have personlig hjælp. Jeg har til dato ikke mødt den gode, varme hånd.

    Alternativt fakta, altid fremført af fagbevægelsen: Det er dårlig ledelse.

  19. Af Jørgen F.

    -

    Der præsteres 700.000 offentlige fuldtidsstillinger i DK – langt det meste er reelt p-vagt arbejde, uanset hvad stillingsbetegnelsen ellers lyder – og p-vagter får kolde naller når de har hænderne oppe af lommen. Selv i solskin.

  20. Af Allan Hansen

    -

    Et lille mesterværk (450 sider), ligger nu på mit skrivebord.

    Guds styre – islamisk politisk tænkning i middelalderen, af
    professor Patricia Crone (1945-2015).

    1) Den er usædvanlig velskrevet og velformuleret.
    2) Den er veldokumenteret og sagligt underbygget.
    3) For islamforsker og historiker er, der tale om en
    sand perle, som beskriver de første 600 år efter islam
    tog magten i hele Mellemøsten. Patricia Crone forsøger, at
    kaste lys over en ellers meget dunkel periode af islams historie.
    Mange præ-islamiske skrifter er gået tabt og der findes ikke meget
    sagligt og videnskabligt materiale fra denne periode af islams historie
    – lige bortset fra professor Bernard Lewis med speciale i Mellemøstens
    historie.
    ( Carsten Niebuhr Biblioteket 2015).

  21. Af Flemming Lau

    -

    Post en gang om ugen, selvom brevpost en kun udgår 14% af postens udgifter.
    Hospitals væsenets beredskab er for dyrt. Kun åbent mandag.
    Ambulance beredskabet er for dyrt. Kun åbent mandag.
    Brandvæsenets beredskab er for dyrt. Kun åbent tirsdag.
    Politiets beredskab er for dyrt. Kun åbent onsdag.
    DSB er for dyr. Anlæg flere motorveje for budgettet.
    Forsvarets beredskab er for dyrt. Køb en telefonsvarer, der siger at landet overgir sig.
    Uddannelses sektoren for dyrt. Kun åbent torsdag.
    Plejesektoren er for dyr. Bleskift og bad kun fredag.
    Lørdag og søndag skal der indkøbes, hvad der skal forbruges i næste.
    Privat Rengøring, snerydning og græsslånning står den offentligt ansatte daglejer for .
    Krematoriernes aske anvendes som flyve asken. Rensninsanlægenes slam til marken.

    Og giv os så de topskatte lettelser som vi er blevet lovet. Ellers rejser vi til en anden bananrepublik!

  22. Af P Christensen

    -

    Lau tegner et meget godt billede af, hvornår det offentlige har åbent i vore dage.
    For 40- 50 år siden fungerede tingene dog upåklageligt og til en langt mindre pris end idag. Det er bemærkelsesværdigt, at det var i tiden før EF/EU og invasionen sydfra.

  23. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt kan ethvert lands eventuelle problemer kobles direkte op landets lovgivere. Det er de eneste, der “lovligt” har bemyndigelse til at skabe problemer. Alle andre skal blot følge landets love, uanset hvor forrykt de love så ellers er skruet sammen.

    Med lov skal land bygges – alternativ versionen – med lov skal land ødelægges.

  24. Af Flemming Lau

    -

    Postens brevforsendelser viste det sig igår, går faktisk nogenlunde op trods internettet. Det er alt det andet de går og roder med, som er møllestenen.
    Spørgsmålet er hvad det skal koste at sikre et moderne samfunds infrastruktur. Og er hadet så virkeligt så intenst blandt privat ansatte mod de offentligt ansatte, at man ønsker Daglejerne genindført! Husk lige på hvem der dækker, når private plejefirmaer drejer nøglen fra dag til dag. Mon ikke forsikringsselskaberne ville vride sig at grin, hvis kunden krævede først at betale policen, når huset var brændt…..?

  25. Af Jonas Carlssson

    -

    Er der noget, der kan kalde den indre Mussolini frem i enhver overforkælet småborger, så er det problemer med togdriften. I kan jo bare bevilge de penge, der skal til, for at imødekomme de urimelige krav om forkælelse, som I stiller.

  26. Af Svend Jensen

    -

    I de gode gamle dage sagde man om det, alle vidste var bundsolidt og stod til troende:

    Det er bare fast arbejde.
    Det er post til tiden.
    Det er lige så sikkert som amen i kirken.

    Ingen af de sætninger kan fremsiges i dag uden en vis ironisk bagtanke.
    Fast arbejde bliver mere sjældent – det afløses af tidsbegrænsede kontrakter, vikariater, eksternt konsulentarbejde og outsourcing.
    Post til tiden – ja men kun én gang om ugen – til den tredobbelte pris.
    Amen i kirken afløses af fælles kristen-muslimske gudstjenester, hvor amen absolut ikke er vellyd.

    Alt kan måske skyldes, at ‘oplysningstiden’ er aflyst til fordel for ‘den oplyste uvidenhed’ i den fagre nye globaliserede verden, hvor alle mennesker har lige ret til socialhjælp i alle lande.

  27. Af N. Jensen

    -

    Jeg tror ikke du helt har fattet det brændende had, befolkningen nærer mod de EU-liderlige, islam-leflende levebrødspolitikere, der har kørt Danmark i sænk

  28. Af Niels Lemche

    -

    Ja, og al det der “de gode gamle dage” bryder sammen, i det øjeblik man tænker på besøget hos tandlægen eller vaccinationen hos lægen med de der gigantiske hestesprøjter!

    Blev man alvorligt syg, døde man af noget, man i dag klarer i en vupti.

    Ren nostalgi, men godt, at det er så længe siden, at man ikke kan huske, hvordan det faktisk var!

  29. Af Niels Lemche

    -

    Ja, og al det der “de gode gamle dage” bryder sammen, i det øjeblik man tænker på besøget hos tandlægen eller vaccinationen hos lægen med de der gigantiske hestesprøjter!

    Blev man alvorligt syg, døde man af noget, man i dag klarer i en vupti.

    Ren nostalgi, men godt, at det er så længe siden, at man ikke kan huske, hvordan det faktisk var!

  30. Af Jan Petersen

    -

    Læs i øvrigt hvad der står på brugsanvisningen til diverse medico produkter. Producenter heraf tager forbehold overfor stort alle utilsigtede bivirkninger. Ikke så meget af hensyn til dit helbred, men langt mere af hensyn til et eventuelt erstatningsansvar!

  31. Af bent j

    -

    Det er klart at postvæsnet kollapser hen ad vejen, når politikerne har solgt de “bedre” dele af postvæsnet fra, herunder pakkeposten. Yderligere har man digitaliseret overalt, henover hovedet på befolkningen. Oveni trækkes der nu penge ud af postvæsnet til aktionærer. I det hele taget sælger politikerne ud af alle nationens værdier, og placerer pengene på mystiske måder. F.eks. er Danmarks serum og vacciner mv. solgt til en saudiarabisk rigmand med islamiske forbindelser. DF godkendte vist handelen?

  32. Af h clausen

    -

    “Blev man alvorligt syg, døde man af noget som man i dag klarer i en vupti”, skriver l em che. Men så enkelt er det jo slet, slet ikke. Tusindvis af patienter er på få år omkommet som følge af nedskæringer, forringelser og lukninger mv. indenfor sundhedssektoren.

  33. Af Gert Hansen

    -

    Sidst jeg kørte med tog fra Fredericia til KBH H, mindede det mig om 17.35 fra Mumbai til Delhi.

    Jeg undgår følgelig herefter at køre med tog i Danmark, hvis jeg overhovedet kan. Det kan jeg, heldigvis. I Indien er der dog i det mindste stadig mange, der sælger forplejning undervejs.

    Da jeg var ung, blev posten i Danmark bragt ud to eller tre gange om dagen, og det kostede 15 øre at sende en tryksag over hele landet.

    I mellemtiden er danskerne i de senere år gentagende gang blevet valgt som ‘verdens lykkeligste folk’. Jeg ved ikke rigtig hvorfor – måske fordi vi også topper listerne for alkoholforbrug og indtagelse af lykkepiller?

  34. Af Jan Petersen

    -

    Vel i øvrigt et meget godt indblik i det post-civiliserede EU’s totale opløsning. Islam prædikanten Erdogans voldtægt af demokratisk ytringsfrihed i feks Tyskland, Holland og Belgien. En gemen despot på slap line!

  35. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er Berlingske filter noget underligt. Kan skrive langt mindre hardcore end ovennævnte, og indlæg fiser ud i den blå luft. Jeg fatter ingenting!

  36. Af ole j

    -

    Hvorfor kommer mange sobre indlæg sent eller aldrig på?

  37. Af Svend Jensen

    -

    Man kan også kalde samfundet “Det post-postale samfund” eller måske mere rammende kalde samfundet for “Det post-private samfund”.
    Dette navn fordi samfundets vildledende personager tillader minutiøs overvågning af almindelige mennesker (græsk: idiotis, mand af hoben) 24 timer i døgnet via elektroniske apparater, såsom video, smartphones. ipads, computerskærme, fjernsyn, mikrofoner i dukker, cpr.numre, plastickort med eller uden billede, pas – you name it.
    Google, CIA, Echelon, NSA, KGB, Abwehr, Sûrété, Mossad, FET, PET, MI5, Facebook, Twitter og sikkert mange flere har alle en ubetvingelig lyst til evigt at snage i din gøren og laden.
    Det bedste måde at slippe for al den overvågning på, er at blive terrorist, skattesvindler, ulovlig migrant samt udenlandsk hønse- eller trussetyv. Sådan nogen er der ingen, der gider holde øje med – og så har vi endda for længst passeret 1984.

  38. Af I. Hansen

    -

    Jeg tør æde min gamle hat på at salg af posten har været længe i støbeskeen.
    Det har fulgt det gængse mønster…..først tales det ned….så gør man det besværligt at bruge ved at nedlægge posthusene, og placere “servicen ” i et ydmygt hjørne i supermarkedet……og så lader man prisen stige astronomisk for alt…..for slutteligt at konstatere at kunderne forsvinder, så naturligvis og nødvendigvis må også denne infrastruktur sælges !!!

    De åndsforladte politikere har snart solgt AL i frastruktur…….og glemmer at de kun kan sælges 1 gang……så den korte (måske) besparelse bliver en dyrekøbt øvelse, for nu SKAL ydelsen tilbagekøbes.
    Tilbagekøbes fra børsnoterede mm firmaer som har hovedfokus på aktionærende…..og som frit kan skrue på prisen, for vi SKAL jo have dækket vores i frastruktur !!!
    Hvad er nogensinde blevet billigere af dels at sætte en mellemmand ind, som selv skal tjene på det….og værre endnu nå en masse aktionærer også skal tjene?

    Jeg tager mig til hovedet over de skattejamrende som i ramme alvor tror ar det bliver billigere ig bedre når al ting KØBES via forsikringer…….skole, uddannelse, sygdom…………der er en god grund til at forsikringsverdenen et fed……der er penge i sygdom og folks elendighed….føj !!!

    Selvfølgelig skal skatter forvaltes ordentligt…..der skal strammes op på både moral og praksis……men det er stadig billigere end via forsikringer !!!

  39. Af I. Hansen

    -

    En tilføjelse….og dem der tjener penge på vores infrastruktur sender pengene i skattely.
    De ender ikke engang tilbage i fælleskassen.

    Fatter ikke den facination af liberalisering…..det må være mennesker der ikke har evnen til sammenhængstænkning og regning og som ikke kan se ud over egen grådighed og egoisme.
    Mennesker som SELV har modtaget uddannelse, SU, læge behandling (incl deres familier) osv osv

  40. Af Allan Hansen

    -

    Min bedstefar sagde altid:
    ” Det betaler sig ikke, at søge efter ” sandheden (den findes ikke!).
    Det man skal koncentrer sig om,er alt det “udenom,,,,
    Det forstod jeg ikke, som dreng – men den gamle ræv fik
    sgu ret!

    ” Verden forandre sig ikke så meget (.)
    Det er måden vi betragter verden på, som forandre sig!
    Millioner af mennesker har søgt efter sandheden – men ingen
    har nogensinde fundet “den,,,,,,,,,
    Det eneste de har fundet (for så vidt) er den sandhed, de har
    valgt, at tro på – og det kan som bekendt være hvad som helst,,

    Citat: Bedstefar,,,,

    P.S: Nå ja, så kunne han også lave mad, spille harmonika, og
    han havde altid en 2 krone på lommen – det var mange penge, da
    han var barn,,,,,,,

  41. Af r. vangkilde

    -

    POST-CIVIL CONTRA DEMOKRATI , – samfundet består af de passive og de aktive, som køre
    i forskellige hastigheder, og det er ikke nyt at den offentlige sektor, som skal tage hensyn med
    laveste fællesnævner og køre langsommer, MODSAT de privat personlige aktive skal tilpasses den globale konkurrence på kost pris og tempo. ELLER de passive på overførsels og pensions indkomster, som skaber en naturlig passivitet der deler samfundet i de, passive contra aktive.

  42. Af Helge Nørager

    -

    En ting er helt sikker den digitale verden har givet skrankepaver helt nye muligheder.

    Vi kører ikke denne data rutine mere end en gang om mdr. fejl i lønseddel rettes næste mdr.
    Der er sket en taste fejl.
    Systemet er pt. nede og vedligeholdes,
    Jeg skal lige reboote.
    Det tager lidt tid at logge ind.

    Så er der de mere uheldige,.
    Øhh vi fik vist slettet data, og backup er nede.
    Samkøringen af nye systemer har medført en forsinkelse.
    Du kom ikke som indkaldt til samtale…. derfor nul penge…. ( Brugers PC var defekt, )

    En digital post altså en e-mail er at regne som et anbefalet brev, hvilket giver gode muligheder for uheldige oplevelser.

    Hvis alle borgere havde direkte gratis adgang til mere end en maskine / pc, som deres postkasse.
    Kunne det måske forsvares med digital tvangspost.
    Men den nuværende form er et problem, som er en skjult skat.
    Det var næsten gratis at tømme sin postkasse, men en E – mail konto kræver udgifter.
    Der kræves også elektronik samt viden om brugen af denne.
    Dette kunne som være meget fint hvis det havde kørt som en frivillig ordning, parrallet med de tidligere muligheder for kontakt, fremsendelse af fakturaer osv.
    Denne hastige fremgang har kun skabt problemer og udgifter.
    Og som så mange andre af statens reformer efterlades en del af befolkningen som et taberhold.
    Jeg ved godt at man kan melde sig fra e – post.
    Og det er jeg selv, og for 2 mdr. siden kom prisen.
    Jeg kom til Horsens sygehus, og fik oplyst at jeg kunne gå igen de havde sendt en brev,
    Og ganske rigtigt brevet kom som også næste dag,
    Ikke det store helbreds problem, i mit tilfælde, men et udtryk for at selv breve fra hospitaler til patienter i behandling, når ikke frem.

    Mange af reformer kunne være indkørt bedre, alt dette hastværk, og så er det med sikkerheden.
    Der går dårligt en uge uden at vores cpr. numre er frit fremme, eller er sendt til Kineser.
    Dankort er ofte nede, langt oftere end det burde, med et så afgørende system.
    Datasikkerhed en by i Rusland, Java skal opdaters konstant, sammen med Adobes flashplayer osv.
    Det er faktisk ikke helt simpelt at holde sine værktøjer helt up to date.
    Og i en virksomhed med maskiner online et helvede.
    Mobil telefoner ses oftere og oftere med problemer fra malware og ders operativsystemer kan også angribes, selv Apple ved det godt, og er kede af det,

    Men de eneste som ikke fatter noget som helst om dette er vores beslutningstagere, de har nemlig betalt en ekspert dyrt for at få oplyst det er sikkert nok.

    Og så må de svage og dem som ikke er gode til engelsk, samt dem med kun en maskine osv stå med håret i postkassen.

    Alt andet en lige var det bedre og billigere, for den enkelte at få posten bragt.
    End dette digitale vanvid.
    Som koster borgere mange ekstra udgifter, og dermed en skjult skat.

  43. Af Niels Lemche

    -

    Til HELGE NØRAGER og de andre Jeronimusser her: I gamle dage var alt bedre, men i virkeligheden var det allerhelvedes besværligt. Har haft gode oplevelser med ‘borgerservice’, f.eks. i forbindelse med nyt pas. Uendelig lettere end i gamle dage, hvor man måtte op på politistationen og vente i ugevis. Faktisk er der intet, der er blevet vanskeligere, undtagen for de totalt IT-analfabeter, som bare ikke vil lære det. For de andre 99% er det så meget lettere at køre via netbank hjemmefra end at skulle bevæge sig til byen for fysisk at møde op i sin bank. Penge: Ja, kortene har vist gjort det lidt lettere, ikke sandt, end det med at rende rundt med pengesedler og mønter, og er man i udlandet, skal man ikke generes af alt det veksleri i banker, med rejsechecks osv. Et hul i væggen klarer det meste. Og det udvikler sig stadig. Da euroen kom til, kunne jeg ikke lade være med at spørge om: Hvad vi skal med den; vi har jo alle en fælles valuta kaldet plastik! Og jeg kunne fortsætte og fortsætte.

    Tag og hør Jeronimus’ arie i Maskerade en ekstra gang.

  44. Af Thomas Nielsen

    -

    Vi danskere er top-moderne og håbløst gammeldags på samme tid: Vi er et af de mest gennem-digitaliserede lande i verden, hvilket naturligvis betyder at Postvæsenet som vi kendte det er i dyb, uhelbredelig krise. Men bevares skal det – for enhver pris, bogstavelig talt!
    Men sagen er den, at der findes adskillige private operatører som glad og gerne bringe breve og pakker ud i det ganske land, hurtigt og effektivt.
    Altså burde vi lukke Postvæsenet – og spare offentlige milliarder, som vi så til gengæld kunne investere i sygehuse og ældrepleje. Man tager jo heller ikke damperen til Amerika længere, vel?

  45. Af Niels Larsen

    -

    Jeg har sendt dette til Lars Løkke (stm@stm.dk) og opfordrer andre til at gøre det samme:

    Det forlyder, at den tyrkiske udenrigsminister vil besøge Danmark 19-20 marts for at afholde valgmøder med herboende tyrkere.

    Det vil være helt utilstedeligt, hvis det tillades fremmede landes politikere at føre valgkamp her i landet.

    Vi må og SKAL følge Østrigs, Tysklands og Hollands eksempel og sige klart nej – og om nødvendigt forhindre det ved magtanvendelse!

    Der er tale om en helt uhørt indblanding i Danmarks interne forhold!

  46. Af Niels Lemche

    -

    Niels Larsen , den fik du galt i halsen, det er ikke udenrigsministeren, men premierministeren.!!

  47. Af Jan Petersen

    -

    Det er altid en god ting at have fakta på plads. Ellers virker en henvendelse til Danmarks statsminister vel rimelig useriøs. Men bortset fra det, så er jeg enig i at det officielle Tyrkiet selvsagt ikke skal drive tyrkisk valgkamp i Danmark!

  48. Af Niels Larsen

    -

    Niels Lemche

    Ikke da jeg hørte om det første gang.

    Og uanset hvem, de sender, så skal svaret være nej!

  49. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    Når Tyrkiets ministerpræsident besøger vores post-civiliserede samfund, så bør nogen spørge ham om, hvorfor Tyrkiets udleverede den islamitiske terrorist, der forsøgte at myrde Lars Hedegaar5d, til Islamisk Stat, hvorefter han blev en af islamisks Stats ledere.

    Nogle bør også spørge ham om, hvorfor de tyrkiske myndigheder løslød medlemmer af Ala Nusra, der blev pågrebet i Tyrkiet mede flere kilo sarin, få måneder før saringasangrebet på den syriske by, Gouta.

  50. Af Niels Lemche

    -

    Niels Larsen, det ser også ud til at Løkke vrider sig …

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info