Corydonismens død

Af Tom Jensen 19

”Corydonismen” var et skældsord på venstrefløjen i forrige valgperiode i Danmark, et ord man fra en mere idealistisk socialistisk position kunne slynge afsted mod Thorning-regeringen og ikke mindst dens finansminister Bjarne Corydon.

Corydon… den nødvendige politiks gråt lidenskabsløse administrator, førstemand blandt regnedrengene. Manden der steg ind fra partibevægelsens analyseafdeling og indrettede sig efter både virkelighed og Vestager som nationens kassemester i knap fire år, hvorefter han steg ud igen til McKinsey. Tilstedeværelsen i den nødvendige politiks midte var ikke længere nødvendig. Venstrefløjen åndede lettet op.

Hvad dens halstarrige kritikere dog næppe havde regnet med var, at det reelle opgør med Corydonismen – og dens internationale paralleller – ikke kom fra venstre, men fra den modsatte fløj.

Indtil for få år siden var der rødt monopol på at hade globaliseringen. Når der var G-et-eller-andet-møder i en hvilken som helst by i Europa eller Nordamerika, mindede de næsten mekanisk medfølgende tåregasindhyldede gadekampe oftest om en dum nat på Nørrebro med politi i kamp med autonome tosser fra Ungeren.

Er der nogen, der kan huske Attac? Det var en elefanthueklædt omrejsende bevægelse, som førte an i meget af det, der indtil for få år siden var den eneste synlige modstand mod globaliseringen. Og den deraf følgende nødvendige politik. De nødvendige internationale institutioner. De nødvendige frihandelsaftaler. Den nødvendige fjernelse af grænserne for menneskets, varernes og kapitalens frie bevægelighed. Alt det nødvendige, som kun de mest ekstreme kunne argumentere imod, netop som følge af tingenes uafvendelige nødvendighed…

Man hører ikke meget til Attac længere. Til gengæld hører man en del til Trump. Opgøret med globaliseringen forvandlede sig – formentlig fremtryllet af finanskrisen i 2008 og alt, der skete i dens kølvand, samt flygtninge- og migrantstrømmene verden over – fra noget man legede med på venstrefløjen, i yderste fald stenkastende i en G8-værtsby, til en højrefløjsdagsorden.

Eller rettere: Til en dagsorden (national)konservative kunne alliere sig imod sammen med den Blå Bjarne. Den traditionelle arbejdervælger som forlangte valuta for sine skatteindbetalinger og derfor lunede sig ved den nødvendige politiks koldt kalkulerede reformamok, men som nu måske havde mistet sit job og dermed enhver illusion om, at Corydonismen eller dens lige til syvende og sidst ville ham noget godt.

Det er derfor, det til tider føles som om, der pludselig er vendt op og ned på det hele, eller at modsætninger mixes i nye blandingsformer: Donald Trump er republikaner, men hans økonomiske politik er en uskønsom blanding af borgerlige mærkesager som skattelettelser, gammeldags national protektionisme, massive offentlige investeringer og en central håndstyring af økonomien, der mest ligner venstrefløjserens våde drøm.

Det kan således godt være, Ford Motor Company har en administrerende direktør, men Donald Trump er dybest set overadministrerende direktør, og hvis han siger, at Ford skal bevare sin fabrik i USA, så bevarer Ford sin fabrik i USA, færdig, slut. Planøkonomisk centralisme æltes sammen med mantraet om en mindre stat, og ud af det materialiserer sig Corydonismens absolutte modsætning – Trumpismen.

Trumpismen er dybest set en slags nyformuleret idealisme, og den har fællestræk med bevægelser i Europa og herhjemme. Bevægelsen der afstedkom Brexit er selvfølgelig beslægtet. Brexit kan koste briterne dyrt – eller det modsatte. Det er sådan set i sammenhængen ligegyldigt. Et flertal af briterne stemte sig ikke ud af EU for at få de økonomiske kalkyler til at passe pænt, de gjorde det, fordi de ikke længere gad være med i EU. Det er jo også en slags idealisme.

Præcis som det er, når nogle ønsker at lukke grænserne, selv om det måtte skade den økonomiske vækst. De prioriterer imidlertid et indvandringsstop og deres kamp mod f.eks. islam højere end fremskrevne vækstkolonners stabile yndighed. Hvad kan det føre til? Ja, nogle mener katastrofe, andre klodens redning, de fleste er nok hverken afklarede i den ene eller den anden retning.

Men lad os da lede efter lyspunkterne og finde ét herhjemme, selv om udgangspunktet er en regering, der får svært ved at få sine ønskede reformer – topskat, pension, SU og så videre – igennem, fordi det viser sig at gå ret godt. Bedre end man troede, faktisk, også med væksten, som netop i Corydonismens store tid fra 2012-2015 viste sig at være dobbelt så høj, som Danmarks Statistik oprindeligt havde opgjort det.

Nu sidder Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti så på hænderne, de skal ikke have noget klinket med kernevælgerne, og det er svært at argumentere for reformer med den Corydonske nødvendighed som rambuk. Det kan blive to et halvt lange år at være trekløver-regering. Medmindre man benytter lejligheden til at lære det af Trumpismen, at det kan lade sig gøre at argumentere idealistisk – og måske endda til syvende og sidst vinde ved det.

Da skal skatterne eksempelvis ikke sænkes, fordi det er samfundsøkonomisk nødvendigt og for at øge arbejdsudbuddet, men fordi det ganske enkelt er moralsk forkert ikke at lade borgerne beholde lidt flere af deres egne penge selv. Med i ministerierne har man ovenikøbet Liberal Alliance, der jo i efteråret gjorde det til en dyd at argumentere sådan – oppe fra træet. Og hvem ved, måske havde man en pointe, måske kan det flytte noget blandt danskerne. Især hvis det sker fra en position i en regering, der alligevel ikke kan meget andet.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

19 kommentarer RSS

  1. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Måske glemmer Tom Jensens den sidste tids korrigering af væksten under Thorningregeringen. Det viste sig, at væksten ikke var 0.5 men 1.1% under Thornings regeringsid, selv om hun overtog LLRs problemer og hendes regering skulle håndtere problemer fra financekrisen, som var skabt af grådige financefolk. Danmarks Statistik regnede forkert, meget belejligt for Lars Løkke Rasmussen og hans regering, som kom til.

    Jeg er ikke nogen Corydon elsker, men ret skal være ret, hvis nyhederne skal være korrekte.

  2. Af adriano viterbo

    -

    Jeg har den fornemmelse at TJ, og med han mange kommentatorer (og politikere også) synes at de bedste statsmænd ville være til at finde bland brugtvognsælgere.

  3. Af Uffe Staulund

    -

    Corydon var vel det bedste, der skete for Danmark, under det fejlslagne Socialdemokratiske eksperiment med Helle Thorning som statsminister. Havde vi ikke haft Corydon til at dæmpe den dameblads stil ned, som Helle Thorning indførte, så var vi kommet i alvorlig klemme.

    De Radikale og SF ministre boostede salget af Teslabiler, og SF’erne opførte sig som ‘Jeppe i Baronens seng’.

    Men Helle Thorning var lovligt valgt, og så kunne opositionen hyle og skrige, det gjorde de ikke.

    DR og Pressen opførte sig som dikkende lammehaler, og det er først nu med Trump, de vågner op og brokker sig utidigt over Trump.

    Trump er i alle EU’s aviser, og man kan spørge om hvorfor? Vi kan da være ligeglade med hvad USA gør internt.

    Handel med England og USA fortsætter sålænge at det er fordelagtigt for alle parter.

  4. Af jens petersen

    -

    Det er noget af en misforstået “analyse” at ikke få substansen med. Når vi taler eks. DF så er skillelinjerne mod venstrefløjen IKKE samfundets omfordeling mv. men mere eller mindre kun på indvandringen. DF, SF, EL og Å er nepotistisk indadvendte og nationalistiske partier der er enige på hele omfordelingssiden og modstanden mod globaliseringen. Samtidig med at de synes at vi er verdens klogeste og burde være model for verden, vil man beskytte et af de lande i verden der har det største procentuelle overskud med omverden mod konkurrence.

    Bortset fra det fremmedfjendske og nationalistiske er der ingen fællesflader mellem DF, Front Nationale…. og Trump. Det tætteste vi har på Trumpismen i Danmark er Nye Borgerlige, men de er dog meget mere globalt orienterede.

    Trumpismen går tilbage til mellemkrigstidens isolatoriske USA, og det segment har altid eksisteret.

  5. Af georg christensen

    -

    danskeNødvendighedens politik, som nu igen bare har tilføjet det danske samfund i sin helhed en ny milliard skade. Denne gang bare, ca, omkring 12 milliarder, som set i skattesystemet lys, i grunden kun er en bagatel styret af de gamle partiers “idioter”,. undskyld udsagnet, jeg kunne i øjeblikket ikke finde et bedre “ord”.

    Jeg er fuld tilhænger af “globaliserings tankegangen”, tankegangen er en “hjerne sag” , gerne helst uden for meget indblanding fra hjærte`t , som i bund og grund kun virker som en “pumpestationen”, som bare er der, vel nok bare i uvidenheden om hvorfor?, er den endnu ikke er gået i stå?, Det var så bare en anderledes tankegang jeg hermed forsøger, bare for at få det ” Danske samfund” på benene igen og opføre sig som et SAMFUND eller bare i det mindste som et ansvarligt firma.med mangfoldigheden som får fri adgang i forståelsen af: Her gælder vores samfunds regelsæt , vil du være med er du velkommen , hvis ikke, så må du finde et andet sted. og det gælder især for “guldklumpens vilde flugt over plankeværket”, medens LIVET destrueres i næsten usynlige koncentrations lejre, med håbet om bare, at få “et med ingenting , gerne bare lidt mere”. Nu kom så endelig “lortet” ud af min pen, og også derfor har jeg kun foragt overfor de gamle danske partier , især S og V.

    Coridon og helle, opfatter jeg kun, som et par “abekatte” , styret af “gooldman sachs” i forening med AP Møller Mærsk og Danske bank. for at få det danske samfund endnu mere privatiseret oftest på samfundet´s bekostning, takket være tom hovede eller bare? , igen kan jeg ikke finde et andet ord som “IDIOTER”. En betegnelse som nok nye generationer af de gamle partier´s tilhængere må leve med.

  6. Af P Christensen

    -

    Det nytter ikke at hente noget på gyngerne, når man formøbler det hele på karrusellerne.

    Gældende til det offentlige ser ud til at fordufte i det blå, efter at fordringsinddrivelsen
    overgik fra kommunerne.
    En beslutning tager af landspolitikerne. Ligesom kommunalreformen, der ligesom øvrige reformer
    også har givet langt ringere kvalitet til borgerne, thi de er spareøvelser.
    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-08-26-se-alle-tallene-saa-mange-milliarder-skylder-danskerne-til-det-offentlige

    Et af folketingspolitikerne udsultet SKAT betyder at mere snyd slipper igennem.
    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-08-23-ny-opgoerelse-fra-skat-vi-er-blevet-snydt-for-123-milliarder

    Ingen taler om udgifter, ved at man gennem årtier at har importeret sine sociale klienter.
    Dels direkte udgifter, dels den deraf følgende forørgede administration.
    Og man (også danskere) kan sidde i årtier på kontanthjælp uden at nogen siger stop.

    Alle disse taber sager skal financieres ved at “plukke” de allerede “plukkede” skatteydere een gang
    til. Enten ved at øge skatterne (typisk ved miljøpåskud), ved at fjerne skatternes modydelser, eller ved at indføre (endnu mere ) brugerbetaling, end hvad skatten allerede udgør.

  7. Af Helle Walther

    -

    Bjarne Corydon var en ualmindelig dygtig finansminister og god støtte for Thorning, som absolut ikke var nogen damebladspolitiker, tværtimod. Hun tog alle Venstres uhyrligheder i strakt arm, og efterlod et land i god vækst og med god økonomi, samt et parti der var samlet.
    Hvis der skal laves evaluering så skal den være korrekt.

  8. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Georg Christensen Danmark er ikke et firma, men en demokratisk nation, en organisme bestående af vidt forskellige individer, der kræver vidt forskellig service. Nogle tjener penge, nogle gør ikke af flere grunde, nogle går i børnehaver, nogle i skoler og nogle er på hjem/plejehjem. Nej Danmark er ikke firma. Det forstår Lars Seier Christensen heller ikke. Nu har han været med til at søsætte to politiske partier, der tror, at Danmark er et firma/bank for de rige.

    Det er også dette Trump ikke forstår. USA er en nation, med forskellige behov, ikke en hotelvirksomhed.
    Han er præsident for et demokrati, ikke et hotel eller et kasino. Han er præsident, ikke bestyrer af et underholdingsshow.

  9. Af Finn Larsen

    -

    Du siger jo bare at højrefløjens vælgere er langsomtopfattende og først nu fatter hvad globalisme og automatisering betyder. Måske er de også med på transaktionsskat om et par år

  10. Af Emil Rastager

    -

    Der findes altså ikke noget der hedder nødvendighedens Politik.

    Det var bare et begreb Vestager opfandt, for at fralægge sig ansvaret, for de finanspolitikske ulykker De Radikale selv var med til at skabe med bla. de afdragsfrie lån.

    Ansvarsforflygtigelse har altid været en yndet disciplin blandt politikere.

  11. Af j nielsen

    -

    “Der findes altså ikke noget der hedder nødvendighedens Politik.

    Det var bare et begreb Vestager opfandt, for at fralægge sig ansvaret, for de finanspolitikske ulykker De Radikale selv var med til at skabe med bla. de afdragsfrie lån.”

    Dengang sad de radikale ikke i regering. Så skal man anklage nogen så skal man anklage nogle andre først.

  12. Af Niels Larsen

    -

    Emil Rastager: “Ansvarsforflygtigelse har altid været en yndet disciplin blandt politikere.”

    Det er deres absolutte yndlingsdisciplin – og de er uovertrufne til den!

  13. Af Helle Walther

    -

    Sikke noget sludder. Der er ikke noget, der hedder sådan omend det vel ikke er helt ringe at få opkaldt en isme efter sig.

    Og igen hvor ville DONG have været i dag, hvis ikke Corydon havde handlet i tide.

  14. Af P. T.

    -

    Helle Walther vrøvler-Gorydon indgik en handel med djævlen,solgte 16 procent af aktie
    portofølgen 50 procent under kurs værdien-direktører og politikere og Guldsaksen tjente milliarder ganske få måneder efter salget,da den rigtige kurs blev realiseret-ren banan republik politik-og Gorydon et nyt job hos firmaet som rådgiver han selv anbefalede,en skandale uden lige.

  15. Af Helle Walther

    -

    P.T. bliv på E.B. med sådanne indlæg det hører ikke hjemme i en seriøs avis. I øvrigt oplyser man sit navn her, Dine oplysninger er fake news, og burde slettes.

  16. Af Helle Walther

    -

    P.T. her oplyser man sit fulde navn. Og fake News, hører ikke hjemme i en seriøs avis. Dine oplysninger er løgn fra ende til anden.

  17. Af Jan Holm

    -

    Nu var det ikke Corydon alene der fandt på at sætte Dong aktien til salg,planerne blev allerede luftet under VK regeringen altså før SRF regeringen kom til.
    Det er også værd at huske på at DF var med som støtte hele vejen i processen indtil det øjeblik hvor der blev rejst en folkelig protest mod salget.
    Men det er jo ikke første gang vi har set DF springe fra en aftale , behøver bare at nævne deres egen opfindelse dagpenge forringelserne, hvor de under SRF vendte fuldstændig rundt på deres holdninger til aftalen.

  18. Af Per Torbensen

    -

    På information klarede De -Dem ikke særligt godt,fortsæt blot på Berlingske Tidende-trist at den socialdemokratiske overklasse ,som De forsvarer er, degenereret for lang tid siden-en
    kommission til belysning af nepotisme ,vedrørende salget og andre emner ,har Deres stålende partikammerater lagt i graven sammen med partiet venstre-Helle Walther.
    P.T. er lig med Per Torbensen.

  19. Af Mediernes brøde | ricardtriis

    -

    […] Jeg tager en leder i Berlingske af Tom Jensen frem som eksempel, se her. […]

Kommentarer er lukket.