Berlingskes journalistik

Af Tom Jensen 83

Debatten om medierne er intens i denne tid. Både debatten om nye og gamle mediers troværdighed, om fake news og biased news, altså holdningsstyrede medier, ikke mindst med udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg og alt, hvad deraf fulgte. Men også med afsæt i Brexit, flygtninge- og migrantkrisen, velfærdssamfundets udvikling og for den sags skyld de to danske afstemninger i 2015, dels om EU-tilvalgsordningen 3. december, hvor det blev et nej og dertil folketingsvalget 2015, hvor Dansk Folkeparti fik et uventet godt resultat, særligt i Sønderjylland.

Samtidig befinder verden sig midt i en digital medierevolution, som også er en del af billedet og diskussionen. Enhver borger har nu fået mulighed for selv at blive en slags personlig publicist. Samfundsdebatten er blevet demokratiseret.

Men det gør det samtidig mere uigennemskueligt for mange, hvilke informationer de egentlig kan stole på – og hvilke de ikke kan stole på. Og det stiller de klassiske medier over for helt nye udfordringer og meget grundlæggende spørgsmål, samtidig med at alle medier verden over er i færd med at finde og tilpasse sig fremtidens publicistiske forretningsmodel.

Det er diskussioner, vi tager alvorligt på Berlingske. Og som vi ikke er bange for. Vi er ikke bange for at tage dem internt mellem ledelse og medarbejdere, og vi er heller ikke bange for at tage dem eksternt. Tværtimod tror vi, at det er en vigtig forudsætning for mediernes fremtidige troværdighed, at vi ikke dukker os, når debatter om medierne foregår.

Derfor udsendte chefredaktionen på Berlingske forleden internt på redaktionen dette papir, som vi sidenhen på et møde diskuterede med den redaktionelle medarbejderstab.

Papiret og dets indhold er alene udtryk for, at når mediedebatten raser, som den gør nu, da kan det til tider være velgørende at træde et par skridt tilbage og gøre sig klart, hvor man egentlig står som medie i forhold til nogle af de væsentlige spørgsmål, som rejses i debatten.

Ved at offentliggøre et papir som dette, gør man sig naturligvis sårbar som medie. For kan man i ethvert tilfælde leve op til de idealer, der beskrives i det? Svaret er indlysende nej. Medier produceres af mennesker, mennesker begår fejl og træder ved siden af, og medier begår derfor også fejl og træder ved siden af. Det sker også for Berlingske.

Men papiret er udtryk for en klar holdning til, hvad Berlingske journalistisk skal stå for, hvilken tilgang avisen skal have, både i forhold til den digitale transformation – og i forhold til diskussionen om mediernes troværdighed.

Papiret erstatter på ingen måde de etiske retningslinjer, Berlingske i forvejen har og som vi skal efterleve. Det beskriver netop en tilgang. Vi håber det for nogle læsere vil være værdifuldt, at vi her lægger det frem.

Skærmbillede 2017-01-31 kl. 10.52.32

Berlingske er helt grundlæggende et publicistisk medie der, som det hedder i redaktionens ”frihedsbrev”, Redaktørerklæringen fra 1948, har til opgave at ”bringe hurtige og pålidelige oplysninger om begivenheder i ind- og udland og yde redelig vejledning i drøftelsen af tidens spørgsmål.”

Samtidig må og skal Berlingske have en distinkt identitet, som adskiller den fra alle aviser på markedet, og det er en identitet, der er mere brug for end nogensinde i en tid, hvor det er blevet normalt at definere sig selv i modsætning til andre. Det gør Berlingske ikke. Vi definerer os selv positivt og ikke i forhold til andre.

Det er derfor, vi har formuleret en klar position som udgangspunkt for vores journalistik.

Det er også derfor, vi har formuleret fire bærende fokusområder på tværs af redaktioner og fagområder som udgangspunkt for Berlingske i 2017. Og at vi har defineret en række områder som pejlemærker for den daglige idéudvikling og journalistik.

Vi ved, at vi i denne tid står overfor to lige mægtige udfordringer – og muligheder:

Den ene udfordring – og mulighed – er den digitale transformation, som vi er i færd med at tage det næste skridt ind i, heldigvis med lovende resultater. At få succes digitalt får man ikke ved at lave mere karakterløs journalistik af dårlig kvalitet eller hurtig clickbait. At få succes digitalt får man kun ved at lave journalistik, der er mere markant, har mere karakter, går andre veje end alle de andre – og hvis kvaliteter er så store, at folk ikke bare gerne vil læse, men også betale. Vi kan allerede nu se det tydeligt: Den journalistik, som vinder, er den journalistik, der vil noget. Tør tage chancer. Har tydelig karakter. I fortællingen, i afdækningen eller undersøgelsen, i analysen, i holdningen. Det skaber holdbar trafik, og det er forudsætningen for, at læserne ikke blot vil læse – men også tegne abonnement.

Den anden udfordring – og mulighed – handler om den mistro til de klassiske medier, som vi ser lige nu, og som vi skal vende til tiltro gennem påberåbelse og udøvelse af gammeldags dyder som troværdighed og ordentlighed. Tackler vi derimod udfordringen forkert, kan det føre til, at flere tilvælger alternative nyhedskilder, fake news, ekkokamrenes “sandheder” med udgangspunkt i deres egne definerede virkeligheder i boblerne på sociale medier. Men lad os fokusere på mulighederne: For hvis vi er dygtige, hvis vi ikke som reaktion på udviklingen lukker os inde i vores egen, selvbekræftende medieboble, så har vi chancen for at definere os selv med fornyet styrke. Vi har muligheden for at tilføje os selv den distinkte karakter og kvalitet, som vi gerne vil kendes på – og tydeligt for alle være et medie, som man faktisk kan stole på og som står for noget, der er værd at opsøge og følge. Netop fordi vi på den ene side uden diskussion er en borgerlig avis, der udgives på et klart værdigrundlag, har tydelig karakter og en fokuseret målgruppe, hvoraf hovedparten er borgerlige. Men samtidig tilgår journalistikken på en måde, der gør os så usårlige som muligt i forhold til kritik for f.eks. at være biased og forudindtagede.

De to udfordringer er forskellige, men alligevel beslægtede. De påvirker hinanden. Hvis vi forfalder til billigt click-ræs snarere end at prioritere journalistisk kvalitetsindhold og formidle det som sådan, kan det øge mistilliden til os som medier. Hvis flere får mere mistillid til os som medier, kan det udfordre vores arbejde med at finde fremtidens digitale forretningsmodel. Og omvendt: Lykkes vi på den ene front, kan det smitte positivt af på den anden.

Derfor sender vi nu dette brev ud – for at klargøre Berlingskes tilgang til de to udfordringer / muligheder.

Den følger herunder.

Skærmbillede 2017-01-31 kl. 10.52.43

DEN DIGITALE TRANSFORMATION

Vi står midt i en digital transformation, der forandrer mange elementer af journalistikken – idé- og arbejdsprocesser, tempoet, måder at formidle på, de data vi har til rådighed og som påvirker redaktionelle beslutninger.

Især det sidste er en stor omvæltning. Vi ved nu langt mere om vores læseres adfærd. Vi ved, hvad de interesserer sig for. Vi ved, hvad de normalt ”tænder” og dermed klikker på. Vi kender deres læsemønstre henover døgnet. Vi opdager, når vi ikke når mange af dem med vores journalistik.

Det er en enorm gave at få den indsigt, hvis vi bruger den klogt og rigtigt. I den forbindelse er det afgørende at gøre sig klart, hvad vores ultimative målsætning er i forhold til fremtidens publicistiske forretningsmodel.

New York Times’ redaktionelle ledelse forholdt sig forleden i en rapport til præcis dette spørgsmål:

LÆS: NEW YORK TIMES NEWSROOM REPORT 2020

Et sted i rapporten står der:

“We are, in the simplest terms, a subscription-first business. We are not trying to maximize clicks and sell low-margin advertising against them. We are not trying to win a page-views arms race.”

Det er en tilgang, vi som chefredaktion på Berlingske fuldt og helt kan tilslutte os.

Vores digitale tilgang bygger på, at fremtidens forretningsmodel i væsentlig grad er abonnementsbaseret. Annoncer er stadig vigtige, og det digitale annoncemarked skal udvikles markant. Men det vi som redaktion kan påvirke mest direkte handler om at få læsere konverteret til abonnenter. Trafikken er ikke ligegyldig. Men den er et middel til at nå målet.

Man kan sige, at vi ikke kan leve alene af trafikken. Men vi kan heller ikke leve uden. Ligesom vi ikke kan leve alene af hurtigt eksekverede nyheder. Men vi kan heller ikke leve uden. Derfor laver vi nu en fokuseret digital organisering, der skal håndtere dette.

Men det er samtidig derfor, vi hele vejen siden vi indførte den nye betalingsmodel for Berlingske digitalt i oktober har sagt: Vi ønsker hver dag at nå både vores trafikmål og vores mål for digitale abonnementssalg. Men i en prioritering er sidstnævnte vigtigst.

Vejen til at nå dette er ikke at udvande kvaliteten af journalistikken. Tværtimod er det nødvendigt at øge kvaliteten, både når det gælder idéudviklingen, den faglige indsigt og viden om de emner vi dækker, sproget og den digitale formidling og distribution. Og eksekveringen af en journalistik, der vægter substansen og dybden og får nuancerne med.

Hvis det samtidig sker på baggrund af en klar position i markedet, en tydeliggørelse af, hvad mediebrandet Berlingske står for, så kan vi bane vejen mod en fremtid, hvor den grundlæggende publicistiske rolle, vi altid har haft og altid vil have, går hånd i hånd med en langtidsholdbar økonomisk forretningsmodel.

Skærmbillede 2017-01-31 kl. 10.52.50

BERLINGSKES JOURNALISTIK – OG TILLIDEN TIL MEDIERNE

a) Berlingskes journalistik er uforfærdet. Vi lider ikke af berøringsangst. Vi underkaster os ikke tabuer eller undlader at synliggøre ubekvemme sandheder. Vi tager folks bekymringer og holdninger alvorligt, uanset hvad vi måtte mene selv. Vi er ikke bange for konsekvenserne af at tage bestemte problemstillinger op, selv om de måtte være kontroversielle. Vi tror tværtimod, at det netop er afgørende for mediernes troværdighed i fremtiden, at vi tør se også den ubekvemme virkelighed i øjnene og lægge den frem for læserne. Det gælder også i dækningen af de allermest kontroversielle værdipolitiske områder som indvandringen, terror og islam, globaliseringens konsekvenser, velfærdsstaten, klimatruslen osv. Uforfærdethed indebærer også en selvpålagt pligt til med mellemrum at se den anden vej end alle de andre. Udfordre etablerede sandheder. Droppe automatvinklen og stille de spørgsmål, ingen før har turdet eller villet stille

b) På Berlingske tilstræber vi i vores journalistik ikke at dømme nogen på forhånd. Vi inddeler ikke mennesker i helte og skurke på forhånd.  Der er ingen forforståelse af, at Uffe Elbæk skal opfattes på en bestemt måde, fordi han er Uffe Elbæk, og at Pia Kjærsgaard skal opfattes på en bestemt måde, fordi hun er Pia Kjærsgaard, eller at Donald Trump skal opfattes på en bestemt måde, fordi han er Donald Trump.

Vores tilgang er nysgerrig, ikke dømmende.

Derfor sætter vi ikke problematiske mærkater på folk. Det betyder konkret, at ikke påhæfter etiketter som ”populister” og ”højreradikale”, ”det yderste højre” og ”ultraliberale”, ”omstridte”, ”kontroversielle” på politikere og politiske bevægelser. Det er en værdidom, for der er ingen, der har meldt sig til at være populist eller højreradikal eller yderligtgående eller deslige. I stedet anvendes neutrale betegnelser som protestpolitikere og nationalkonservative, for det er hverken negativt eller positivt ladet. Fuldstændig som vi skal tænke os om, når vi benytter betegnelser som ”folket” og ”eliten”, der også er ladede begreber – og kan erstattes af ord som ”beslutningstagerne” og ”borgerne”.

At skrive at nogen er ”omstridt” eller ”kontroversiel” er en værdidom og en stempling, for alle politikere er omstridte, med mindre de har fået alle stemmer i landet, og det har de aldrig. Man kan skrive det samme på fuldkommen ukontroversiel vis ved at redegøre for vedkommendes synspunkter og skrive, at de har skabt stor debat. Hverken Uffe Elbæk eller Marie Krarup er per definition kontroversielle, selv om rigtig mange mennesker er uenige med dem.

Dog er det vigtigt, at det er os, der skal være upartiske, ikke kilderne. De må sige, hvad de vil, men det ofte være relevant at udfordre deres værdidomme. Hvorfor kalder de det for populisme? Er det ikke bedre at bruge argumenter? Eller hvordan kan de opkaste sig til at repræsentere folket? De er jo selv eliten?

Det siger sig selv, at disse retningslinjer gælder partier, bevægelser og personer, der virker inden for demokratiets rammer og ikke bruger vold for at nå deres mål. Gør de det, kan det absolut være på sin plads at bruge begreber som ”ekstrem”, ”yderligtgående”, ”højreradikal” eller ”venstreradikal”. Så dette er ikke en fatwa mod at bruge disse ord i sproget. Men det er en fatwa mod at bruge dem ureflekteret uden at gøre sig klart, at ordene tilkendegiver, hvem man holder med, og at det ikke har noget med journalistik at gøre. Vi skal fortælle folk, hvad der foregår i virkeligheden, ikke fortælle dem, hvad de skal mene om det, for det vil mennesker som regel gerne have lov til selv at bestemme.

c) Hvis vi anlægger en kritisk vinkel, hvilket jo er det normale inden for journalistik, så lægger vi præmisserne frem, så folk selv kan tage stilling til, om vinklingen er i orden. Og vi lægger også det frem, der måtte tale imod vores vinkling. Det gælder ikke om at få ret, men om at informere folk. Det er mere nødvendigt end nogensinde, hvor alle mulige påstande cykler udokumenterede rundt, og det er det, der er vores eksistensberettigelse: Vi skal hverken bekræfte, opdrage eller fornærme folk. Vi skal informere dem. Gøre dem klogere på verden, så de selv kan tage stilling og handle.

Et par eksempler: Hvis vi f.eks. skriver om de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsloftet for nogle mennesker, så fremlægger vi alle relevante præmisser for læserne. Det kan være størrelsen af de samlede offentlige ydelser, de får udbetalt, såvel som de forskellige udgiftsposter, de har (enten gennemsnitligt, hvis der er tale om en gruppe, eller specifikt, hvis der er tale om en case), så læserne forstår, hvordan man f.eks. når frem til et resterende rådighedsbeløb. Hvis vi skriver kritisk om et politisk forslag, så husker vi samtidig at oplyse læserne om, hvad de politiske begrundelser og motiver for at fremsætte forslaget er. I begge tilfælde tillader det læserne på et kvalificeret grundlag selv at tage stilling til, hvad de mener om emnet.

d) Berlingskes tilgang er løsningsorienteret. Det er ikke os, der skal finde løsningerne, men det er os, der er interesseret i at fortælle om dem, der har bud på løsninger. Vi stiller os ikke tilfredse med at påpege problemer, for det er ikke et mål i sig selv. Problemer er primært interessante, fordi de kun kan løses, hvis man har identificeret dem. Derfor er det lige så interessant at fortælle, hvordan folk vil løse problemer, som at fortælle hvilke problemer, der er. Ikke nødvendigvis altid i den samme historie, ikke nødvendigvis altid som det første. Men det skal være en konstant ambition.

Deri ligger ikke nogen ideologisk tilslutning til et korstog for en særlig form for konstruktiv journalistik. Det udtrykker blot en erkendelse af, at det for mange læsere er lige så relevant og vedkommende at blive orienteret om løsninger på skildrede problemer som det er at blive orienteret om problemet.

e) På Berlingske tager vi ansvar for vores journalistiske fortællinger. Vi vover gerne at investere personlighed i måden at formidle en historie på. Vi lader os ikke tilfældigt drive med af kilder eller citater, når vi formidler, men tør godt selv forklare, fortolke, analysere og konkludere – lige netop når det sker på grundlag af en journalistisk tilgang og prioritering, som både har en særlig Berlingske-karakter, men også en unbiased ubestikkelighed og åbenhed i fremlæggelsen. Man skal kunne mærke skribenten og stole på skribenten. De to ting kan og skal samtidig befrugte hinanden og forløse en status af ægte autoritet over for læserne. Da kan vores journalistik få ekstra gennemslagskraft.

f) Berlingske har evnen og viljen til selvkritik. Dannelse kan forstås som det at blive klogere i fællesskab. En vigtig bestanddel i dette er evnen til selvkritik for at blive bedre og komme videre. Derfor er vores kritiske tilgang over for andre ikke gold, men netop konstruktiv: Vi er kritiske, fordi vi gerne vil medvirke til gøre tingene bedre. Men samtidig skal evnen til kritik også gælde os selv og vores journalistik. Vi anstrenger os for at være præcise og for at undgå fejl. Til gengæld går vi ikke i automatisk selvforsvar, når vi angribes. Vi erkender og retter egne fejl og forsømmelser, også proaktivt hvis vi selv opdager fejlen. Vi tager dialogen med kritiske læsere og brugere, og vi forsøger at blive klogere, når nogle mener, vi ikke har gjort det godt nok.

Chefredaktionen, januar 2017

83 kommentarer RSS

  1. Af P. T.

    -

    Berlingske Journalistik-
    Kommentarerne på Berlingske blogs kan være hårde, okay indrømmet -men stiller man op til blogs må man også tage den kritik som medfølger som skribent -finder det uhørt at en blogger som Marstrand ,blot kan skrive og kommentarer er lukket.Svaghed eller usikkerhed med beskyttelse fremmer ikke evolutionen -evolutionen en evig kamp ,via kamp og udfordring.

  2. Af Niels Larsen

    -

    Gør som jeg, P. T.

    Kan man ikke kommentere, så læser man naturligvis ikke bloggen.

    Simple as that!

    Så står der “Hovedet koldt”, springer jeg let og elegant videre i rækken af blogs.

  3. Af P Christensen

    -

    Hvorfor bruge ordet “biased” og ikke blot det gode danske ord “forudindtaget” ?
    Pressen er ihvertfald med til at eliminere dansk som sprog ved sin
    kritikløse anvendelse af engelske ord.

    Et frygteligt eksempel er det engelske ord “brand”, der anvendes i tide og ikke mindst i utide.
    Eksempelvis anvendte Politiken engang ordet “brandchef” i en overskrift.
    Der var dog ikke tale om en leder af brandvæsenet (fyr og flamme),
    men en leder af et reklamebureau.

  4. Af Maria Due

    -

    “Den journalistik, som vinder, er den journalistik, der vil noget. Tør tage chancer”

    Det synes jeg, at I lykkes godt med. Der sker virkelig noget i jeres regi, der er dynamik over feltet.

    Med Jacob Nybroe ved roret går det desværre den modsatte vej med en anden af landets store aviser, der med få lyspunkter er langt på vej til at blive direkte ligegyldig og kedelig, jeg overvejer hver dag at opsige mit livslange abonnement, som var en fortsættelse af mine forældres. Tilbage er ikke så meget at savne udover de gode klummer skrevet af eftertænksomme og vidende mennesker, hvis input jeg nødigt vil undvære. Men der er jo også Per Nyholms ugentlige hysteriske udskejelser, mange faktuelle fejl og ustandselige henvisninger til Hitler. Hvem vil i længden betale for måned efter måned at blive slået i hartkorn med Hitler?. Ja, faktisk år efter år, og nu har Nyholm også fået indlemmet Goebbels, som jeg kan forstå, at han mener, at man ligner eller sympatiserer med, hvis man kritiserer EU, ikke venter en gentagelse af Den kolde krig og vil se tiden an med Trump.

    På det sidste har vi også fået at vide af en anden af avisens støttepiller, at “alle elsker Rufus”. Rufus hvem? spørger vi her i Jylland, hvor folks evige snak om deres seksualitet ikke er noget hit, men det har Nybroe heller ikke fundet ud af. Vi er på vej mod en avis, der minder om damebladenes og formiddagspressens letlevende ligegyldigheder, og det er synd både for de udskældte læsere og for dem, der vitterligt magter at give os god journalistik. Jeg får kvalme over den evige leflen nedad.

    Så meget desto mere ulykkelige er forholdene i DR, hvor det ligegyldige også har førsteprioritet. Og så selvfølgelig Abdel, der er alle vegne, for som barn af indvandrere, muslim og homoseksuel rammer han simpelthen zenit af vidunderlighed. Når man ikke har haft tv siden først i nullerne og skal betale til ham, X-factor og lignende, kan man nemt blive bitter over forholdene, hvor laveste fællesnævner med få undtagelser altid vinder.

  5. Af Niels Larsen

    -

    Vel talt, Maria Due.

    Jeg hælder også mere og mere til Berlingske og har efterhånden helt mistet tilliden til Politiken Vest, tidligere kendt som Jyllands-Posten – en tidligere borgerlig avis.

  6. Af gerald wiltek

    -

    Det kan ikke vaere saa svaert. Klassisk journalistik.
    1. vaer aerlige
    2. vaer upartiske
    3. toer staa ved de to punkter ovenover

  7. Af Mark Lydd

    -

    Udmærket tiltag. Jeg mener imidlertid, at I med den voldsomme mængde kommentarer og blogs på især onlineudgaven undergraver jeres upartiskhed. Det er fint nok, at disse blogs mv skal afspejle Bs borgerlige observans, men de fylder alt for meget. Meningen bør jo ikke være, at læserne får deres nyheder derfra?

  8. Af Uffe Staulund

    -

    Det er gode toner fra Tom Jensen, men det tager desværre lige så lang tid, som at vende en supertanker midt i Falsterbo kanalen.

    Søren Pind lover i dag at filosofikum bliver genindført, som et krav på højere uddannelser.
    Det kommer desværre ikke så hurtigt som man kunne ønske sig, men det lover godt for Danmark’s befolkning.

    Pressen skal være andet og mere end Metro Express (undskyld Metro Express, der skulle have stået reklameavis).

    Selvfølgelig skal man betale for sit abonnement, til gengæld kan man nyde det over hele verden, med nutidens teknologi. Der kæmpes stadig med økonomi- og teknologiproblemer rundt om på redaktionerne.

    Den avis som først får løst dem, kan risikere at vinde abonenternes gunst.

  9. Af Uffe Staulund

    -

    @ Maria Due,
    Det er svært at blive uenig med dig. Det må være dønningerne fra ’68 som skyller ind over os.
    Det er åbentbart ‘grumpy’ old people som reagerer på avisernes journalistiske standard.
    Dine bemærkninger med den tvangslicensierede DR er jeg enig i, men der er ingen kulturminister, som tør give DR fri.

  10. Af Axel Eriksen

    -

    M.h.t. “blogoplæg” fra Annelise Marstrand Jørgensen er der ikke meget der tyder på en avis, der ønsker at være moderne!
    De sidste 4 “oplæg” fra hende har været lukkede for kommentarer!

  11. Af Finn Bjerrehave

    -

    Min Berlingske siden 1954, og måske kun det enkle navn ligner fortiden. En koncern fra Belgien, som optræder m,ed Kommunister og landsforrædere og Hans Hauge som modpol, og er det underholdning samt bundlinier der er min Berlingske 2017, eller er jeg bare forvænt med fortiden, hvor politisk ståsted samt holdning var nuet, og den digitale omverden forandrer alt.
    Jeg er forvirret. Finn Vig

  12. Af jan ulrik friis

    -

    Ja Annelise Marstrand Jørgensens blog særligt iøjnefaldende, direkte propaganda, at ikke muligt at kommentere på hendes blog gør Annelise Marstrands blog nærmest bizzar, end ikke spilde tiden på, en berigelse for os andre om den forsvandt i den blå luft, den hylder en pågående islamistiske magtovertagelse vores land, dagligt ser og hører vi om alvorlige ulykker volden elendigheden der rammer vores naboland Sverige, som nu også rammer Danmark, vi har kurs imod en etnisk udrensning vores eget folk, end ingen hemmeligt i det, for EU er nationalstaten dets folk uønskede, vi danske ikke længere herre i eget hus, en fremmed en islamistisk magtovertagelse, der hjælper EU/Merkel/Hollande/Tush til en destruktion af nationalstaterne som Sverige som Danmark, og nu går det hurtigt!

    Men Donald Tush lægger sig ikke kun ud med EU’s nationalstater, idag lægger han sig også ud med USA – Rusland – Kina…….egentligt morsomt at USA har sine styrker udstationeret i Europa, eller rettere Donald Trump har sine 100.000 soldater udstationeret i Tyskland, tror endda den gode Jørgen Villy Madsen her vil give mig ret, dette bliver ligefrem morsomt, at nu går EU i selvdestruktion, man skal vælge sine fjender med omhu, men idag og på en og samme dag ligge polske Donald Tush sig ud med USA – Kina – Rusland, …..vores held at EU “fredens projekt” tilsyneladende forsvinder af sig selv, inden EU når at helt knuse Danmark!
    Tush:
    “Skyfall….om Trump får sin vilje!”

    Morsomt!

    ?

  13. Af jan ulrik friis

    -

    …rettelse: Donald Tusk…….

  14. Af N. Jensen

    -

    Det som kendetegner “løgnepressen” (Primært TV2 og DR) er, at der er ENVEJSKOMMUNIKATION, som vi får præsenteret efter at være gennemtygget af politiserende journalister og såkaldte “eksperter”

    Hvis Berlingske ønsker at yde et bidrag til demokratiet kunne I jo etablere en mekanisme, hvorved man kunne stille spørgsmål til magthaverne f.ex. kaldet “spørgsmål fra vælgerne til politikerene”

    Jeg kunne eksempelvis MEGET gerne ønske mig at får svar på flg. spørgsmål:

    1) Hvis Russerne nu er så stor en fare som det påstås, hvorfor har vi så nedlagt territorialforsvaret ?

    2) Hvorfor efterligner vi ikke Sverige m.h.t ejendomsbeskatning ? (avancebeskatning)

    3) Hvorfor efterligner vi ikke Holland mht. aktiv dødshjælp / assisteret selvmord ?

    4) Hvorfor har vi ikke ret til at frabede os at blive genoplivet med hjertestarter ?

    5) Hvorfor får Regionerne frit spil til at opfinde den dybe tallerken, hver gang de skal bygge et såkaldt “supersygehus” ?

    osv. osv. (jeg kunne jo blive ved)

  15. Af Allan Hansen

    -

    Jeg er enig med flere ovenfor – når debat bliver
    til monolog, så går lyset ud, og det er ikke
    en blog værdig!

    http://www.frontpagemag.com/fpm/265650/youre-fired-matthew-vadum

  16. Af Flemming Lau

    -

    Tom Jensen, jeg syntes faktisk at Berlingske prøver at balancere, og ikke blot er “mikrofon holdere”. Sådan har det ikke altid været. Man har nok haft en fornemmelse af et klart værdigrundlag, men samtidig er der er fra abonenternes side, en efterspørgsel efter troværdighed. Spørgsmålet er. med Brexit og Trump i frisk erinding, hvorledes snittet skal lægges. Med fokus på det Hollandske, Franske, italienske, og Tyske valg i 2017 kunne det være forfriskende om bare en af de gamle aviser, ville dække den “populistiske” og “nationalkonservative” del af vælgerhavet. Det ville være gavnligt, at få bekræftet om 50% af befolkningen eller mere, virkeligt er stukket at fra landenes mentalhospitaler, eller at der er noget helt andet på spil!

  17. Af Søren Worre Jørgensen

    -

    Som læser og abonnent må man hilse initiativet velkommen. Implicit udtrykker initiativet vel en erkendelse af, at den journalistik, Berlingske i det seneste par år har tilbudt sine læsere, i alt for mange tilfælde har været af en standard, som læserne ofte ikke har kunnet være tilfredse med, og som Berlingske ikke i de lange løb ville kunne leve af og med. Det må som grelt eksempel være tilstrækkeligt at nævne den såkaldte Panoramasag. Bør aldrig gentages. Det vil være glædeligt hvis man som læser fremover vil kunne fornemme, at journalistisk hæderlighed og ordentlighed (igen) holdes i hævd på Berlingske, og at selvkritikken vinder indpas på redaktionerne, så man undgår en biased og forudindtaget journalistik. En læser advarer ovenfor mod at tage ved lære af en anden stor avis, men omvendt kan det måske være nyttigt at skele lidt til Kristeligt Dagblad, Danmark mest succesrige avis bedømt på fremgang i abonnent- og læsertal, som et stykke ad vejen synes at følge de retningslinjer, som Tom Jensen gør rede for ovenstående.
    Held og lykke med det sympatiske initiativ!

  18. Af Henrik Pedersen

    -

    Tom Jensen, der af uforklarlige grunde og uforskyldt er noget ved musikken hos berlingske – på trods af hans dokumentérbare elendige og uvederhæftige indlæg, kan undre enhver sandhedsapostel.

    Tom Jensens omgang med virkeligheden og hans omgang med realiteter overgår tidligere tiders Göbbels.

    Hvorfor dælen har Berlingske ansat en båtnakke med forskruede holdninger, og som end ikke formår at udtrykke sig på et fejlfrit dansk?

    Så lavt er avisen ikke sunket siden 3.januar 1749!

  19. Af gerald wiltek

    -

    En af de ovenstaaende mener at svarene fra laeserne fylder for meget!!
    Han kan jo bare lade vaere med at laese dem!! Han skal jo faktisk gaa og lede efter dem for at finde dem! ihvertfald paa nettet.
    Jeg synes netop at det er en af jeres fordele, at i er aabne og lader laeserne kommentere.
    I det lange loeb er det det, der vil lade jeres avis overleve. Kommentarene er en maalestok som i sikkert vil faa gavn af i vejen fremover.

  20. Af Oliver C

    -

    Jeg har været ret hård mod Berlingske. Mest pga min skuffelse over dækningen af valget i USA, da jeg ellers syntes at Berlingske har den bedste journalistik ud af de Danske medier.

    Her er min opfordring til hvordan man kan sikre den gode journalistik fremover:

    Nuance i dækning af udenrigspolitik:
    At man tager og baserer sine historier på hvad bla. de Amerikanske medier skriver, er ikke godt for den bredde debat. Medierne i USA er MEGET politiserede (på begge fløje). At skrive artikler med reference til Washington Post, NYT, CNN, etc, giver et meget ensformigt og partisk billede af begivenhederne.
    Nu skriver du selv her, at Berlingske ikke “bestræber sig på at dømme nogen på forhånd”. Dette var ihvertfald ikke hvad man så under valgkampen.

    Ikke at fordumme debatten:
    Da vi Danskere gik til valg omkring tilvalgsordningen i 2015, så blev det hele meget hurtigt til et cirkus omkring Europool, hvor alt andet som tilvalgsordningen indeholdt, åbenbart var ligegyldigt for befolkningen at blive klogere på.
    Hvis Berlingske gerne vil have en journalistik der “vinder” og “tør tage chancer”, så kunne det måske være en idé at starte med at rapportere om de ting som andre medier fortier (om så bevidst eller ubevidst). Folket vil helt sikkert belønne et medie som tør dække bredt og ikke lade sig falde ned på politikernes niveau (som var tilfældet ved tilvalgsordningen).

    100% (eller tæt på) objektivitet fra journalister:
    Klummer og kommentarer og indspark. Debatører har ofte meget markante holdninger, som adskiller læserne. Det er jo også meningen med at have eksterne debatørere: at kunne udfordre debatten, da dette jo ikke er journalisternes job, som er at forholde sig objektive og forsøge at få formindlet så meget information som er tilgængeligt om et emne ud til læserne.
    Journalister skal selvfølgelig forholde sig kritiske (specielt i politik), men burde aldrig direkte tage en side i debatten. Berlingske er nogenlunde ok til dette (som du selv skriver er journalister jo også bare mennesker), men det halter gevaldigt hos mange andre Danske medier, som i mange tilfælde ligner den form for propaganda som de nu selv brokker sig over.

  21. Af Niels Poulsen

    -

    Jeg synes, at det er en meget alvorlig tid, vi lever i. De liberale bukke skilles i den grad fra de konservative får. De offentligt støttede danske medier er over en kam tyskvenlige og fjendtlige over for frihedselskende nationer som USA og Storbritannien.

    Jeg tænker på mine bedsteforældres hjem, som flød med illegale blade, og hvor konservative modstandsfolk kom jævnligt. Måske var der også nogle få kommunister imellem. Hvem ved? Men ingen liberale. De tilbad tyskerne, som de i dag tilbeder EU og Stortyskland. Min stakkels mor, som en dag i stor angst åbnede for en tysk soldat med maskinpistol, som kom for at ransage hjemmet for illegale blade, i dag såkaldte “fake news”, angivet som det konservative hjem var af de liberale. Hun taklede trods sin unge alder soldaten. Min mormor havde gemt sig i et skab.

    I dag har vi samme situation. Den liberale presse, den såkaldte fjerde statsmagt, tilbeder den herskende klasse, systemet og teknokratiet. Nationen og folket nedgøres igen og igen. En folkelig modreaktion – en alternativ femte statsmagt, som kontrollerer den fjerde, uden sugerøret i statsmagten – dæmoniseres som løgn: “fake news”.

    Jeg synes, at Berlingske Tidende skal vise mandsmod og gøre Kim Møller fra Uriasposten til fast kommentator på avisen. Han har om nogen kæmpet for sandheden, hvor mainstreammedierne i nyere tid svigtede.

  22. Af Henrik Pedersen

    -

    Tom Jensen lyver.

    Han er hunderæd for indlæg, der påviser han journalistiske uduelighed. De bliver notorisk slettet. Enhver redaktør (at Tom Jensen benævnes redaktør er en overdrivelse og en faktuel løgn. Jeg vægrer mig ved at tro på, at berlingske ansætter retarderede journalister.

    Ærværdige Berlingske fortjener en bare middelmådig intelligent redaktør og ikke en løgnagtig Judas.

  23. Af Kent Andersen

    -

    (1) Undskyld, men dette lyder på mig som en lang liste floskler. Hvad er det ved dette indlæg, der er specielt for Berlingske? Er dette ikke præcis det samme som jeg ville høre, hvis en chefredaktør for en anden af landets aviser skulle beskrive deres journalistik? Består dette indlæg ikke-testen? Der er jo intet nogen andre redaktioner kan være uenig i.

    (2) Tom Jensen’s første sætning: “Debatten om medierne er intens i denne tid”. Hvad er det for en intens debat??? Samtidig skriver Tom Jensen længere nede, at medierne skal passe på ikke at leve i deres egen osteklokke. Være gode til selvkritik. Et meget, meget sigende eksempel: Der tales og argumenteres meget i medierne om “politikernes manglende troværdighed”. Der går næppe en dag uden at nogle politikere bliver konfronteret med denne undersøgelse. Man “glemmer” imidlertid altid at nævne, at journalister har præcis samme elendige troværdighedsniveau i undersøgelsen som politikere. Hører man sætningen “journalisternes manglende troværdighed” i medierne? Nej vel. Der var vidst desværre heller ikke plads i Tom Jensen’s aktuelle lange indlæg til at komme ind på dette emne.

    Min konklusion: Medierne lever allerede i en glasklokke. Selvkritik af medierne er ikke-eksisterende i medierne. Bestemt ikke kun Berlingske, men helt generelt.

  24. Af Allan Hansen

    -

    De gode socialister – nu er den gal igen
    med alle de korrupte ” Social-kammerater..
    efter, at Fillon´s kone tilfældigvis har stukket
    en million Euro i lommen!

    Kilde: France 24

  25. Af Brian Jørgensen

    -

    Tja tante b med 3/4 slagside mod venstre…

    Artikler med onde onde ny nazister der kommer efter dig gør de pryder Web udgaven i dag, så snakker vi altså seriøs journalistik ikke sandt

    Eller hvad med Marstrand der har overgået sig selv med endnu en monolog i sit maniske forsøg på at overbevise de onde onde hård tonede bloggere om at der skam ingen grund til bekymring er og hovedet bare skal holdes koldt

    Ej at forglemme den daglige dosis Trump artikler der kommer som skidt fra en spædekalv, hvor får i det dog fra?

    Hvad skete der med b? De sidste par måneder er slagsiden mod venstre tiltaget i foruroligende fart.

  26. Af Allan Hansen

    -

    @ Kent Andersen.

    Faktisk et faktuelt indlæg fra dig!
    Vi er så ikke enige om det hele – men i det væsentlige!
    Kom igen min ven,,,,,,,

  27. Af Allan Hansen

    -

    @ Kent Andersen.

    Faktisk et faktuelt indlæg fra dig!
    Vi er så ikke enige om det hele – men i det væsentlige!
    Kom igen min ven,,,,,,,

  28. Af Flemming Rasmussen

    -

    Tom,

    Jeg er sikker på at du er ærlig og mener det godt. Det hjælper dog ikke meget når

    – Hovedparten af “journalisterne” på Berlingske er mere optaget af at rende rundt og snuse kolleger i skridtet for at sikre at deres mening har den rette farve
    – At I stadig har Poul Høi til at skrive for avisen
    – At I har bloggere som Annelise Marstrand, der ikke tåler at blive modsagt
    – At I i det hele taget har bloggere der ikke interagerer i kommentatorsporet
    – At jeres hustegner er en primitiv størrelse, som blot tegner venstrefløjens forældede verden

    Ja, sikkert mere, men det var nok for denne gang.

  29. Af Uffe Staulund

    -

    Når krybben er tom bides hestene.

    Det har været avisernes grumme skæbne i de sidste 15 år.
    Balancen mellem egne meninger og indtjening er svær.

    Det har vi set overalt, hvor socialistiske aviser over, alt må give op.
    De synkende skuder kan kun overleve ved at levere god og ærlig journalistik, og det er der det kniber mange steder.

    Hvor aviserne forsøger at overleve på rygter. Vi så det da Fogh Rasmussen dannede regering i begyndelsen af 2000 tallet, og nu med Trump.

    Nogen af de efterlignelses værdige vaner, som USA har, er at skifte præsidenten ud, minimum hvert 8 år, og ved den lejlighed dele af centraladministrationen.

    Fordelen ved det amerikanske system, er at man ved at pinen kun er i max 8 år, så man behøver ikke at flytte rundt på heste og andre husdyr.

  30. Af Niels Lemche

    -

    Aber du mein lieber Gott!

    Pressen vil i de kommende år befinde sig endnu længer ude i frontlinjen, hvis tendenser, som dem Berlingeren beskrev i går mht. situationen i Grækenland, udvikler sig. I den totalitære bølge, der er i bevægelse, er den frie journalistik den værste fjende, og det første skridt på vej til diktaturet er at knægte den frie presse. Det sker i Rusland, og det forsøges gennemført også i Polen og Ungarn, og er det ikke det Trump lægger op til?

    Vi præsenteres for løgn på løgn på løgn — alternative facts! — for at forvirre almindelige mennesker, der søger derhen, hvor demagoger lover dem mest.

    Der er faktisk ingen anden udvej end ærlig journalistik, og den skal ikke være neutral. En avis (trykt, nettet, TV osv.) skal have en holdning og være villig til at forsvare den uanset hvad. Ærligheden kommer til orde ved, at det gøres helt tydeligt, hvor avisen står. At tro, at journalister bare kan være neutrale, er noget nonsens. De er mennesker som alle andre, og selvfølgelig kan de ikke skrive sig selv ud af deres tekster. Men det er vel chefredaktørens opgave at se til, at hans avis ikke bliver en platform for ganske bestemte opfattelser/fobier hos den enkelte medarbejder.

  31. Af - Niller

    -

    Klart udtrykt vil det søgende altså være et udtryk for det imødekommende, medens det afledende i dette tilfælde må betragtes som fjerntliggende, da det søgende ellers vil være det ledende !
    Storm P.
    Eller hvad ?

  32. Af Niels Larsen

    -

    Jeg vil gerne støtte Niels Poulsens forslag om at Berlingske ansætter Kim Poulsen som blogskribent.

    Meget gerne som erstatning for Anne Lise Marstrand-Jørgensen, hvis blog er totalt ligegyldig, da den ikke kan kommenteres.

  33. Af Niels Larsen

    -

    Niels Lemche

    Og vi præsenteres ikke for løgn fra bl. a. DR og TV2?

    Ikke én eneste gang har de to medier fortalt, at der rent faktisk er stor opbakning til Trumps forbud overfor mennesker fra de 7 lande.

    Langt større opbakning end der er til modstanderne af forbuddet – men det er dem, der vises gang på gang.

    Vi kan ganske enkelt ikke længere stole på de medier!

  34. Af Jørgen Madsen

    -

    Jeg mener fortsat, at Berlingske er Danmarks bedste avis, men jeg har en enkelt direkte bøn til Tom Jensen: Giv jeres kommentarspor en teknisk overhaling. Muligheden for at kommentere på avisernes onlineudgaver er et tveægget sværd, og faren er altid, at det ender som en verbal kloak. Derfor er det ikke nok simpelthen at integrere f.eks. med ‘Disqus’ alle andre standardtyper, hvor man f.eks. kan logge på med Facebook.

    Jeg vil anbefale at tage et meget grundigt kig på Financial Times, hvor læserkommentarerne er helt og aldeles uovertrufne. De fleste artikler kommenteres af ekstremt vidende og kompetente mennesker, og dette bidrager generelt voldsomt meget til selve artiklerne – ofte på et niveau, hvor kommentarsporet bidrager mindst lige så meget. Financial Times opnår dette med fire overordnede tiltag ift. den måde, de har implementeret deres kommentarunivers på:

    1) Brugerne skal registrere sig og har derefter en permanent identitet.
    2) Brugerne kan anbefale andres kommentarer. Det betyder, at giftigt indhold hurtigt synker tilbunds, mens værdige og værdifulde kommentarer bliver fremhævet.
    3) Kommentarer bliver læst af redaktionelt personale, og selvom der er vide rammer, så gribes der af og til ind, hvis der er personangreb eller sprog, der ikke hører hjemme i en intellektuel samtale.
    4) Man kan svare direkte på andres kommentarer, og der sker en visuel indrykning af svar under den oprindelige kommentar, således at man tydeligt kan se “tråde” og danne sig et overblik.

    Og som noget femte er det ikke uset, at journalisten, der har forfattet en artikel, involverer sig i debatten, f.eks. for at opklare spørgsmål, der bliver rejst af læserne.

    Alt ovenstående er IT-mæssigt relativt enkelt at udvikle. Selvfølgelig er der en omkostning, men det vil være min påstand, at hvis Berlingske implementerer dette ordentligt, så vil det være en kæmpemæssig konkurrencefordel ift. andre medier. Som det er nu, drager ingen danske aviser til fulde nytte af en intelligent og engageret læserskare på en måde, der for alvor kvalificerer debatten. Berlingske kunne gå forrest i en sådan udvikling – noget som også ville være sundt for demokratiet i et mediebillede, der er under hastig forandring.

    Et andet godt eksempel er New York Times. Men Financial Times er ‘the gold standard’ på dette felt.

  35. Af Niels Lemche

    -

    NIELS LARSEN, jeg sagde undertiden mange gange under den kolde krig, at russerne havde en fordel frem for os: De vidste/ved, at deres medier lyver. Vi har fået at vide, at vore ikke gør det. Derfor er det så meget vanskeligere for os at gennemskue, hvad der er sandt, og hvad der er løgn i vore medier. Jo, hvis medierne ikke holdes i en kort snor, er der alle chancer for, at vi bliver ledt rundt med en ring i næsen.

    Læg også mærke til, at jeg ikke talte om sandhed. Det moderne videnskabelige sandhedsbegreb er meget langt fra det journalistiske, som går ud på, at sådan noget som den absolutte sandhed eksisterer. Jeg synes nu, at det fremgår af Tom Jensens udmærkede indspark, at han også ved det. Jeg talte om, at journalister er mennesker — en slags — og som sådanne underlagt det, som alle mennesker er: Deres egen personlighed med dets meninger.

    Hvad gør vi: Egentlig at bevæge os fra f.eks. TV-avisen og videre til RT News og derfra til CNN og BBC, og hvilke kanaler, der er tilgængelige for den enkelte. Eller på tryk fra Berlingeren til den korte avis til the Guardian til Washington Times til le Monde til Frankfurter Allgemeine osv. osv. De færreste læser nok russisk, så de aviser derovre er lidt udenfor.

    Men det ville nu være rart, hvis Trump i stedet for at skændes med CNN og de andre bureauer i stedet gav sig til at fortælle, at det han siger er hans mening, hverken værre eller bedre.

  36. Af Niels Lemche

    -

    NIELS LARSEN, og ville de ikke være rart, hvis vi fik lov til at udtrykke vores uenighed om mangt og meget uden den forstyrrende indblanding fra trolle. Det går jo ganske godt, og man lærer jo altid mest fra dem, man er uenige med.

  37. Af Niels Lemche

    -

    NIELS LARSEN, og ville de ikke være rart, hvis vi fik lov til at udtrykke vores uenighed om mangt og meget uden den forstyrrende indblanding fra trolle. Det går jo ganske godt, og man lærer jo altid mest fra dem, man er uenige med.

  38. Af Niels Larsen

    -

    Jeg kunne leve med trollene. Jeg har noget sværere ved at leve med det mærkværdige filter.

    Men det ville da være rigtig godt uden begge dele.

    Og korrekt: det er af ens modstanderes indlæg, man bliver klogere.

  39. Af Niels Lemche

    -

    NIELS LARSEN, desværre kom mit lille tillæg med uden det lidt længere svar, jeg havde skrevet. Det kan være det dukker op senere. Men jeg er ret enig i det du skriver, og siger også, at det er farligere, fordi vi får tudet det modsatte i ørerne.

  40. Af Axel Eriksen

    -

    Ja, et “blogoplæg”, som der kun kan betragtes som en “envejs talerstol”, envejskommunikation, monolog – eller kald det det bare diktatorisk – hører ikke hjemme på en avis, der gerne vil vise forskellige opfattelser af et givent emne!

    Hvis Marstrand ikke åbner sine blogs for kommentarer og debat – så viser det kun, at hun selv er tilhænger af det, som hun opponerer imod: Manglende imødekommenhed!

  41. Af Niels Lemche

    -

    AXEL ERIKSEN, jeg trornu bare, at han sagde til sig selv: Det bræk gider jeg ikke læse. Men hendes gerne udmærjkede synspunkter burde vil placeres under en anden heading.

  42. Af Niels Lemche

    -

    AXEL ERIKSEN, jeg trornu bare, at han sagde til sig selv: Det bræk gider jeg ikke læse. Men hendes gerne udmærjkede synspunkter burde vil placeres under en anden heading.

  43. Af Maria Due

    -

    NIELS LARSEN – 1. FEBRUAR 2017 9:53

    Kim Poulsen befinder sig jo allerede døgnet rundt i denne debat under diverse falske navne og trækker den hele tiden ned i dyndet. Det er Kim Møller, du har i tankerne. 🙂

    JØRGEN MADSEN – 1. FEBRUAR 2017 10:00

    Jeg er enig med dig og kan nævne, at norske Aftenposten, indtil man lukkede ned efter Breivik, krævede registrering men på den anden side stærkt anbefalede deltagerne at skrive under et nom de guerre. Man kan udnytte kommentatorernes kompetencer meget bedre, og det spreder også ansvaret. Spørgsmålet er så, hvor stor tillid vi kan have til, at der passes på vore data, men det er jo i det hele taget et megaproblem i dette alt for tillidsfulde land, hvor det offetlige for længst har smidt vores privatliv i grams til dem, der gider snage i det.

  44. Af Niels Larsen

    -

    Niels Lemche

    Hvad er sandhed? Indenfor politik er der ikke én, men mange ’sandheder’, da ’sandheden’ på det område naturligvis farves af ens eget synspunkt.

    At jeg anser Putin for en hel del mindre farlig end eksempelvis du gør giver os jo forskellige ’sandheder’ – og før vi kender udviklingen om år fra nu, kan ingen af os med føje påstå at have den ‘rigtige sandhed’.

    Ligeså mht. Trump. Vi kan have vore forskellige meninger, men ingen af os har mere ‘ret’ end den anden på nuværende tidspunkt. Alt er gisninger, gisnet ud fra vore respektive synsvinkler.

    Jeg har ikke noget imod, at journalister fremkommer med deres egen, personlige mening. De skal bare udtrykkeligt gøre opmærksom på det. Jeg har alt imod, at journalister – som mange af DRs og TV2s udsendte medarbejdere gør – fremsætter personlige meninger og udgiver det for at være fakta.

    Jeg deler dit ønske om, at Trump ville fremlægge en samlet plan over, hvad han har tænkt sig at ville gennemføre. Det er ulideligt – og det øger usikkerheden – når han tager én dag ad gangen.

    Men jeg har det rigtig godt med, at han p*sser på de europæiske politikere. De har ærligt fortjent det.

  45. Af Oliver C

    -

    Niels Lemche, “Men det ville nu være rart, hvis Trump i stedet for at skændes med CNN og de andre bureauer i stedet gav sig til at fortælle, at det han siger er hans mening, hverken værre eller bedre.”

    Jeg vil gerne henvise dig til det pressemøde, som Sean Spicer holdte i det Hvide Hus i går. Det giver et godt indblik i hvorfor Trump ikke “siger sin mening”, fordi det er jo journalisterne som videreformidler budskaberne, og det går de langt fra altid korrekt.
    Som et eksempel, så hævdede nogle journalister at centrale sikkerhedspersoner ikke var blevet briefet omkring det dekret, som Trump udstedte omkring en rejseforbud fra en række lande. Lige meget hvor mange Spicer forklarede processen, så nægtede disse journalister at godtage hans forklaring, dette selvom en af de nævnte generaler (tror nok han var general) selv var ude og sige at han var blevet briefet ad flere omgange.
    Journalisterne nægtede, fordi det ville jo være at indrømme at deres artikel som de bragte ikke var faktuel.

    Selvfølgelig skal der stilles kritik overfor Trumps administration, hvor der er grund til kritik. Problemet er bare at mange journalister bevidst går efter at finde emner de kan rapportere negativt om. Det kommer nok desværre til at blive en situation som i “drengen der råbte ulv”, hvor folk til sidst er ligeglade med hvad journalisterne skriver om Trump, selvom det er sandt.

  46. Af Maria Due

    -

    Niels Larsen, mange kender til de værste trolles identitet, og at der ikke for længst er blevet rodet op i det,skyldes vel, at det i så fald vil gå stærkt ud over andre, der ikke har fortjent det. Trollene er umodne og tarvelige nok til at udnytte den situation, der i det hele taget er skadelig for den nødvendige danske debat.

  47. Af r vangkilde

    -

    JOURNALISTIK ER ET TARVELIGT ORD, – fagligheden skal ikke være en begrænsning i Berlingske,
    medievirksomheden har brug for større bredde, tempo og sportsånd, ellers bliver konceptet
    for smalt og snæversynet. Tidsånden har sendt Berlingske ud i hård konkurrence på hastighed
    med elektroniske nyheder , der hvor jobdanskeren befinder sig.

  48. Af Allan Hansen

    -

    http://melaniephillips.com/trumps-migrant-ban-defence-freedom/

  49. Af Niels Larsen

    -

    Maria Due

    Med det nuværende system er det umuligt at undgå trollene.

    Jeg kan fuldt ud støtte op om Jørgen Madsens tanker om et nyt blogsystem.

  50. Af Axel Eriksen

    -

    @ Maria Due!

    Rigtigt – efterhånden kender man trollenes identitet – i hvert fald de(t) pseudonym(er) – de skriver under!

    Og jeg holder mig væk fra de blogs, hvor de har skriveret!

Kommentarer er lukket.