Berlingskes journalistik

Af Tom Jensen 83

Debatten om medierne er intens i denne tid. Både debatten om nye og gamle mediers troværdighed, om fake news og biased news, altså holdningsstyrede medier, ikke mindst med udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg og alt, hvad deraf fulgte. Men også med afsæt i Brexit, flygtninge- og migrantkrisen, velfærdssamfundets udvikling og for den sags skyld de to danske afstemninger i 2015, dels om EU-tilvalgsordningen 3. december, hvor det blev et nej og dertil folketingsvalget 2015, hvor Dansk Folkeparti fik et uventet godt resultat, særligt i Sønderjylland.

Samtidig befinder verden sig midt i en digital medierevolution, som også er en del af billedet og diskussionen. Enhver borger har nu fået mulighed for selv at blive en slags personlig publicist. Samfundsdebatten er blevet demokratiseret.

Men det gør det samtidig mere uigennemskueligt for mange, hvilke informationer de egentlig kan stole på – og hvilke de ikke kan stole på. Og det stiller de klassiske medier over for helt nye udfordringer og meget grundlæggende spørgsmål, samtidig med at alle medier verden over er i færd med at finde og tilpasse sig fremtidens publicistiske forretningsmodel.

Det er diskussioner, vi tager alvorligt på Berlingske. Og som vi ikke er bange for. Vi er ikke bange for at tage dem internt mellem ledelse og medarbejdere, og vi er heller ikke bange for at tage dem eksternt. Tværtimod tror vi, at det er en vigtig forudsætning for mediernes fremtidige troværdighed, at vi ikke dukker os, når debatter om medierne foregår.

Derfor udsendte chefredaktionen på Berlingske forleden internt på redaktionen dette papir, som vi sidenhen på et møde diskuterede med den redaktionelle medarbejderstab.

Papiret og dets indhold er alene udtryk for, at når mediedebatten raser, som den gør nu, da kan det til tider være velgørende at træde et par skridt tilbage og gøre sig klart, hvor man egentlig står som medie i forhold til nogle af de væsentlige spørgsmål, som rejses i debatten.

Ved at offentliggøre et papir som dette, gør man sig naturligvis sårbar som medie. For kan man i ethvert tilfælde leve op til de idealer, der beskrives i det? Svaret er indlysende nej. Medier produceres af mennesker, mennesker begår fejl og træder ved siden af, og medier begår derfor også fejl og træder ved siden af. Det sker også for Berlingske.

Men papiret er udtryk for en klar holdning til, hvad Berlingske journalistisk skal stå for, hvilken tilgang avisen skal have, både i forhold til den digitale transformation – og i forhold til diskussionen om mediernes troværdighed.

Papiret erstatter på ingen måde de etiske retningslinjer, Berlingske i forvejen har og som vi skal efterleve. Det beskriver netop en tilgang. Vi håber det for nogle læsere vil være værdifuldt, at vi her lægger det frem.

Skærmbillede 2017-01-31 kl. 10.52.32

Berlingske er helt grundlæggende et publicistisk medie der, som det hedder i redaktionens ”frihedsbrev”, Redaktørerklæringen fra 1948, har til opgave at ”bringe hurtige og pålidelige oplysninger om begivenheder i ind- og udland og yde redelig vejledning i drøftelsen af tidens spørgsmål.”

Samtidig må og skal Berlingske have en distinkt identitet, som adskiller den fra alle aviser på markedet, og det er en identitet, der er mere brug for end nogensinde i en tid, hvor det er blevet normalt at definere sig selv i modsætning til andre. Det gør Berlingske ikke. Vi definerer os selv positivt og ikke i forhold til andre.

Det er derfor, vi har formuleret en klar position som udgangspunkt for vores journalistik.

Det er også derfor, vi har formuleret fire bærende fokusområder på tværs af redaktioner og fagområder som udgangspunkt for Berlingske i 2017. Og at vi har defineret en række områder som pejlemærker for den daglige idéudvikling og journalistik.

Vi ved, at vi i denne tid står overfor to lige mægtige udfordringer – og muligheder:

Den ene udfordring – og mulighed – er den digitale transformation, som vi er i færd med at tage det næste skridt ind i, heldigvis med lovende resultater. At få succes digitalt får man ikke ved at lave mere karakterløs journalistik af dårlig kvalitet eller hurtig clickbait. At få succes digitalt får man kun ved at lave journalistik, der er mere markant, har mere karakter, går andre veje end alle de andre – og hvis kvaliteter er så store, at folk ikke bare gerne vil læse, men også betale. Vi kan allerede nu se det tydeligt: Den journalistik, som vinder, er den journalistik, der vil noget. Tør tage chancer. Har tydelig karakter. I fortællingen, i afdækningen eller undersøgelsen, i analysen, i holdningen. Det skaber holdbar trafik, og det er forudsætningen for, at læserne ikke blot vil læse – men også tegne abonnement.

Den anden udfordring – og mulighed – handler om den mistro til de klassiske medier, som vi ser lige nu, og som vi skal vende til tiltro gennem påberåbelse og udøvelse af gammeldags dyder som troværdighed og ordentlighed. Tackler vi derimod udfordringen forkert, kan det føre til, at flere tilvælger alternative nyhedskilder, fake news, ekkokamrenes “sandheder” med udgangspunkt i deres egne definerede virkeligheder i boblerne på sociale medier. Men lad os fokusere på mulighederne: For hvis vi er dygtige, hvis vi ikke som reaktion på udviklingen lukker os inde i vores egen, selvbekræftende medieboble, så har vi chancen for at definere os selv med fornyet styrke. Vi har muligheden for at tilføje os selv den distinkte karakter og kvalitet, som vi gerne vil kendes på – og tydeligt for alle være et medie, som man faktisk kan stole på og som står for noget, der er værd at opsøge og følge. Netop fordi vi på den ene side uden diskussion er en borgerlig avis, der udgives på et klart værdigrundlag, har tydelig karakter og en fokuseret målgruppe, hvoraf hovedparten er borgerlige. Men samtidig tilgår journalistikken på en måde, der gør os så usårlige som muligt i forhold til kritik for f.eks. at være biased og forudindtagede.

De to udfordringer er forskellige, men alligevel beslægtede. De påvirker hinanden. Hvis vi forfalder til billigt click-ræs snarere end at prioritere journalistisk kvalitetsindhold og formidle det som sådan, kan det øge mistilliden til os som medier. Hvis flere får mere mistillid til os som medier, kan det udfordre vores arbejde med at finde fremtidens digitale forretningsmodel. Og omvendt: Lykkes vi på den ene front, kan det smitte positivt af på den anden.

Derfor sender vi nu dette brev ud – for at klargøre Berlingskes tilgang til de to udfordringer / muligheder.

Den følger herunder.

Skærmbillede 2017-01-31 kl. 10.52.43

DEN DIGITALE TRANSFORMATION

Vi står midt i en digital transformation, der forandrer mange elementer af journalistikken – idé- og arbejdsprocesser, tempoet, måder at formidle på, de data vi har til rådighed og som påvirker redaktionelle beslutninger.

Især det sidste er en stor omvæltning. Vi ved nu langt mere om vores læseres adfærd. Vi ved, hvad de interesserer sig for. Vi ved, hvad de normalt ”tænder” og dermed klikker på. Vi kender deres læsemønstre henover døgnet. Vi opdager, når vi ikke når mange af dem med vores journalistik.

Det er en enorm gave at få den indsigt, hvis vi bruger den klogt og rigtigt. I den forbindelse er det afgørende at gøre sig klart, hvad vores ultimative målsætning er i forhold til fremtidens publicistiske forretningsmodel.

New York Times’ redaktionelle ledelse forholdt sig forleden i en rapport til præcis dette spørgsmål:

LÆS: NEW YORK TIMES NEWSROOM REPORT 2020

Et sted i rapporten står der:

“We are, in the simplest terms, a subscription-first business. We are not trying to maximize clicks and sell low-margin advertising against them. We are not trying to win a page-views arms race.”

Det er en tilgang, vi som chefredaktion på Berlingske fuldt og helt kan tilslutte os.

Vores digitale tilgang bygger på, at fremtidens forretningsmodel i væsentlig grad er abonnementsbaseret. Annoncer er stadig vigtige, og det digitale annoncemarked skal udvikles markant. Men det vi som redaktion kan påvirke mest direkte handler om at få læsere konverteret til abonnenter. Trafikken er ikke ligegyldig. Men den er et middel til at nå målet.

Man kan sige, at vi ikke kan leve alene af trafikken. Men vi kan heller ikke leve uden. Ligesom vi ikke kan leve alene af hurtigt eksekverede nyheder. Men vi kan heller ikke leve uden. Derfor laver vi nu en fokuseret digital organisering, der skal håndtere dette.

Men det er samtidig derfor, vi hele vejen siden vi indførte den nye betalingsmodel for Berlingske digitalt i oktober har sagt: Vi ønsker hver dag at nå både vores trafikmål og vores mål for digitale abonnementssalg. Men i en prioritering er sidstnævnte vigtigst.

Vejen til at nå dette er ikke at udvande kvaliteten af journalistikken. Tværtimod er det nødvendigt at øge kvaliteten, både når det gælder idéudviklingen, den faglige indsigt og viden om de emner vi dækker, sproget og den digitale formidling og distribution. Og eksekveringen af en journalistik, der vægter substansen og dybden og får nuancerne med.

Hvis det samtidig sker på baggrund af en klar position i markedet, en tydeliggørelse af, hvad mediebrandet Berlingske står for, så kan vi bane vejen mod en fremtid, hvor den grundlæggende publicistiske rolle, vi altid har haft og altid vil have, går hånd i hånd med en langtidsholdbar økonomisk forretningsmodel.

Skærmbillede 2017-01-31 kl. 10.52.50

BERLINGSKES JOURNALISTIK – OG TILLIDEN TIL MEDIERNE

a) Berlingskes journalistik er uforfærdet. Vi lider ikke af berøringsangst. Vi underkaster os ikke tabuer eller undlader at synliggøre ubekvemme sandheder. Vi tager folks bekymringer og holdninger alvorligt, uanset hvad vi måtte mene selv. Vi er ikke bange for konsekvenserne af at tage bestemte problemstillinger op, selv om de måtte være kontroversielle. Vi tror tværtimod, at det netop er afgørende for mediernes troværdighed i fremtiden, at vi tør se også den ubekvemme virkelighed i øjnene og lægge den frem for læserne. Det gælder også i dækningen af de allermest kontroversielle værdipolitiske områder som indvandringen, terror og islam, globaliseringens konsekvenser, velfærdsstaten, klimatruslen osv. Uforfærdethed indebærer også en selvpålagt pligt til med mellemrum at se den anden vej end alle de andre. Udfordre etablerede sandheder. Droppe automatvinklen og stille de spørgsmål, ingen før har turdet eller villet stille

b) På Berlingske tilstræber vi i vores journalistik ikke at dømme nogen på forhånd. Vi inddeler ikke mennesker i helte og skurke på forhånd.  Der er ingen forforståelse af, at Uffe Elbæk skal opfattes på en bestemt måde, fordi han er Uffe Elbæk, og at Pia Kjærsgaard skal opfattes på en bestemt måde, fordi hun er Pia Kjærsgaard, eller at Donald Trump skal opfattes på en bestemt måde, fordi han er Donald Trump.

Vores tilgang er nysgerrig, ikke dømmende.

Derfor sætter vi ikke problematiske mærkater på folk. Det betyder konkret, at ikke påhæfter etiketter som ”populister” og ”højreradikale”, ”det yderste højre” og ”ultraliberale”, ”omstridte”, ”kontroversielle” på politikere og politiske bevægelser. Det er en værdidom, for der er ingen, der har meldt sig til at være populist eller højreradikal eller yderligtgående eller deslige. I stedet anvendes neutrale betegnelser som protestpolitikere og nationalkonservative, for det er hverken negativt eller positivt ladet. Fuldstændig som vi skal tænke os om, når vi benytter betegnelser som ”folket” og ”eliten”, der også er ladede begreber – og kan erstattes af ord som ”beslutningstagerne” og ”borgerne”.

At skrive at nogen er ”omstridt” eller ”kontroversiel” er en værdidom og en stempling, for alle politikere er omstridte, med mindre de har fået alle stemmer i landet, og det har de aldrig. Man kan skrive det samme på fuldkommen ukontroversiel vis ved at redegøre for vedkommendes synspunkter og skrive, at de har skabt stor debat. Hverken Uffe Elbæk eller Marie Krarup er per definition kontroversielle, selv om rigtig mange mennesker er uenige med dem.

Dog er det vigtigt, at det er os, der skal være upartiske, ikke kilderne. De må sige, hvad de vil, men det ofte være relevant at udfordre deres værdidomme. Hvorfor kalder de det for populisme? Er det ikke bedre at bruge argumenter? Eller hvordan kan de opkaste sig til at repræsentere folket? De er jo selv eliten?

Det siger sig selv, at disse retningslinjer gælder partier, bevægelser og personer, der virker inden for demokratiets rammer og ikke bruger vold for at nå deres mål. Gør de det, kan det absolut være på sin plads at bruge begreber som ”ekstrem”, ”yderligtgående”, ”højreradikal” eller ”venstreradikal”. Så dette er ikke en fatwa mod at bruge disse ord i sproget. Men det er en fatwa mod at bruge dem ureflekteret uden at gøre sig klart, at ordene tilkendegiver, hvem man holder med, og at det ikke har noget med journalistik at gøre. Vi skal fortælle folk, hvad der foregår i virkeligheden, ikke fortælle dem, hvad de skal mene om det, for det vil mennesker som regel gerne have lov til selv at bestemme.

c) Hvis vi anlægger en kritisk vinkel, hvilket jo er det normale inden for journalistik, så lægger vi præmisserne frem, så folk selv kan tage stilling til, om vinklingen er i orden. Og vi lægger også det frem, der måtte tale imod vores vinkling. Det gælder ikke om at få ret, men om at informere folk. Det er mere nødvendigt end nogensinde, hvor alle mulige påstande cykler udokumenterede rundt, og det er det, der er vores eksistensberettigelse: Vi skal hverken bekræfte, opdrage eller fornærme folk. Vi skal informere dem. Gøre dem klogere på verden, så de selv kan tage stilling og handle.

Et par eksempler: Hvis vi f.eks. skriver om de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsloftet for nogle mennesker, så fremlægger vi alle relevante præmisser for læserne. Det kan være størrelsen af de samlede offentlige ydelser, de får udbetalt, såvel som de forskellige udgiftsposter, de har (enten gennemsnitligt, hvis der er tale om en gruppe, eller specifikt, hvis der er tale om en case), så læserne forstår, hvordan man f.eks. når frem til et resterende rådighedsbeløb. Hvis vi skriver kritisk om et politisk forslag, så husker vi samtidig at oplyse læserne om, hvad de politiske begrundelser og motiver for at fremsætte forslaget er. I begge tilfælde tillader det læserne på et kvalificeret grundlag selv at tage stilling til, hvad de mener om emnet.

d) Berlingskes tilgang er løsningsorienteret. Det er ikke os, der skal finde løsningerne, men det er os, der er interesseret i at fortælle om dem, der har bud på løsninger. Vi stiller os ikke tilfredse med at påpege problemer, for det er ikke et mål i sig selv. Problemer er primært interessante, fordi de kun kan løses, hvis man har identificeret dem. Derfor er det lige så interessant at fortælle, hvordan folk vil løse problemer, som at fortælle hvilke problemer, der er. Ikke nødvendigvis altid i den samme historie, ikke nødvendigvis altid som det første. Men det skal være en konstant ambition.

Deri ligger ikke nogen ideologisk tilslutning til et korstog for en særlig form for konstruktiv journalistik. Det udtrykker blot en erkendelse af, at det for mange læsere er lige så relevant og vedkommende at blive orienteret om løsninger på skildrede problemer som det er at blive orienteret om problemet.

e) På Berlingske tager vi ansvar for vores journalistiske fortællinger. Vi vover gerne at investere personlighed i måden at formidle en historie på. Vi lader os ikke tilfældigt drive med af kilder eller citater, når vi formidler, men tør godt selv forklare, fortolke, analysere og konkludere – lige netop når det sker på grundlag af en journalistisk tilgang og prioritering, som både har en særlig Berlingske-karakter, men også en unbiased ubestikkelighed og åbenhed i fremlæggelsen. Man skal kunne mærke skribenten og stole på skribenten. De to ting kan og skal samtidig befrugte hinanden og forløse en status af ægte autoritet over for læserne. Da kan vores journalistik få ekstra gennemslagskraft.

f) Berlingske har evnen og viljen til selvkritik. Dannelse kan forstås som det at blive klogere i fællesskab. En vigtig bestanddel i dette er evnen til selvkritik for at blive bedre og komme videre. Derfor er vores kritiske tilgang over for andre ikke gold, men netop konstruktiv: Vi er kritiske, fordi vi gerne vil medvirke til gøre tingene bedre. Men samtidig skal evnen til kritik også gælde os selv og vores journalistik. Vi anstrenger os for at være præcise og for at undgå fejl. Til gengæld går vi ikke i automatisk selvforsvar, når vi angribes. Vi erkender og retter egne fejl og forsømmelser, også proaktivt hvis vi selv opdager fejlen. Vi tager dialogen med kritiske læsere og brugere, og vi forsøger at blive klogere, når nogle mener, vi ikke har gjort det godt nok.

Chefredaktionen, januar 2017

83 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    NIELS LARSEN – 1. FEBRUAR 2017 12:31

    Ja, enig, og det har jeg allerede skrevet, men det forsvandt i filteret.

    AXEL ERIKSEN – 1. FEBRUAR 2017 12:38

    Du kan ikke forestille dig , hvor sygt det kan udvikle sig, hvis den ene af dem har fået fat i ens e-mail adresse.

  2. Af Axel Eriksen

    -

    @ Maria Due!

    Jo, det kan jeg levende forestille mig, når man bare ser de formodninger, postulater og beskyldninger, som man bliver udsat for, hvis man udtrykker uenighed med de(n) værste på en blog!

    Jeg ved godt, at det går ud over debatniveauet generelt, når man holder sig udenfor visse blogs – men 30-40-50 indlæg med nedladende og ondskabsfulde kommentarer fra den samme medfører, at den pågældende blog alligevel er spoleret!

  3. Af Niels Lemche

    -

    Maria Due, Jeg kan forestille mig, at du er særlig udsat som kvinde. Min email er ikke noget problem at få fat i; men jeg er hidtil blevet forskånet. I øvrigt tror jeg, at den type mobning straffes med fængsel i Sverige.

    Men prøv eventuelt politiet, for jeg er ikke sikker på, at det er straffrit i Danmark.

  4. Af Maria Due

    -

    Axel Eriksen. Ja, der bliver spoleret alt for mange blogge, og desuden virker det afskrækkende, at de bliver brugt som varmestue af sådanne typer – især en, som mange kender navnet på.. Morsomt er det aldrig, bare dumt, indholdsløst og afstumpet. Han er åbenbart ikke intelligent nok til at forstå situationens alvor. Samme kobbel på 180 grader under mange falske navne. Arbejdsduelig alder, uddannelse men lediggang, sandsynligvis for ustabile til arbejdsmarkedet. Fortalere for fri hash. Selvfølgelig.

    Niels Lemche. Jeg føler mig overbevist om, at politiet ville have foretaget sig noget, men medmindre jeg igen er blevet hacket, er der ikke problemer i øjeblikket. Da alle disse debatter startede, var vi mindre forsigtige. Hos JP skrev man i årene efter årtusindeskiftet under åben e-mail adresse og blev opfordret til at afklare diverse mellemværender privat. Jeg husker bla. en vildt ophidset vietnamesisk forsker, som ikke mente, at jeg burde forsvare Lomborg, men jeg havde længe vidst, at Lomborg var et politisk trumfkort og ville blive støttet efter et regeringsskifte hvilket da også skete. Det var sivet fra IDA.

  5. Af Finn Bjerrehave

    -

    Berlingske var tidligere den Konservative,s dagblad, og efter Mærsk og Danske bank solgte deres aktier, og Berlingske til sidst blev en Belgisk koncern, har Berlingske noget politisk ståsted, jeg er forvirret, især når Kommunisterne med deres kønne piger optager så megen plads, hvor partiprogrammet ikke svarer til tidligere borgerlig holdning.
    DF disse måske landsskadelige politikere, som elsker Rusland, EU,s penge, samt grænsebomme , har større spalteplads, end selv Papes enmandshær mod kriminelle, og jeg som Konservativ sidder tilbage og ønsker et mere lige Danmark, hvor afgifter var fortid, og skatteprocenten nutid.
    Onde drømme, født 1946. Finn Vig

  6. Af Steffen Rasmussen

    -

    Kære Tom Jensen.

    Det at være abonnent på en avis er snart lige så dyrt som at benytte de offentlige transportmidler.
    Derfor: vil I have flere læsere, så sæt priserne ned. Indtil da, må vi, der står uden for, surfe rundt på nettet fra avis til avis for at få nyhedsbehovet dækket, eller via DR! Der leverer nyheder helt gratis!
    Måske lidt at tænke over, hvis I på sigt ville redde jeres helt egen avis.

  7. Af Axel Eriksen

    -

    DR leverer nyhederne helt gratis????? Betaler du ikke ca. 2,500 kr. om året i licens????

  8. Af Niels Larsen

    -

    Axel Eriksen

    Jo. Og bl. a. derfor har vi ikke råd til at holde avis.

  9. Af Allan Hansen

    -

    @ Due,

    For nogen tid side skrev jeg lidt om “overvågningsamfundet,
    + minus %

    I princippet kan alle hacke ALLE!
    I dag er det faktisk ikke så svært – men hvad er det værd?
    Alle hacker alle – Kina hacker USA – USA hacker Kina!
    Russerne hacker USA, og omvendt.
    Banker og IT-selskaber hacker hinanden.
    Problemet er, at det er ulovligt – men hvorfor er det dét
    når det nu er så nemt?
    Jeg kan i princippet hacke hvem som helst, men det kan
    tage meget lang tid ,,, og hvad kan jeg så bruge det til?
    Nej vel,,,,,,,

    Men hvad kan man gøre?

    1) installerer sikkerhedssystemer på din PC og hold
    dem opdateret – jeg har selv tre forskellige programmer
    bl.a. Avast og Microsoft ,,, de køre 24/365!

    2) Hvis man har mistanke om at man er blevet hacket
    skal man straks ændre ALLE sine adgangskoder – brug aldrig
    de samme koder på andre programmer – men husk at skriv den ned
    på et stykke papir, som du altid ved hvor er!
    Som en god tommelfingerregel bør man løbende ændre Alle sine koder
    efter 90 dage – husk at skrive dem ned!

    3) Man kan også skjule sin IP adresse, der findes mange måder at
    gøre det på. Man kan hente programme ned fra nettet, der kan
    skjule din IP adresse – “gratis,, men de kigger naturligvis med!
    Endelig kan man købe en lille ekstra “harddisk,, et spy program
    ( koster ca 700 kr, og fylder kun en lille cigarkasse ).
    Du skal installer ” spybox,, imellem din ruter og din PC.
    Din spy vil straks registrere ALLE, der forsøger at kommer
    ind på din PC – det handler som regel, om dine kreditkort og
    andre personlige oplysninger! Hvis du er lidt fingernem kan du
    også finde ud af “hvem de er? men de kan være
    svære, at finde!! det kan tage tid – meget lang tid!

    Til sidst vil jeg understrege, at der ikke findes èt program, som
    løser alle problemer! – hvis man vil hacke dig — så bliver du hacket!

  10. Af Allan Hansen

    -

    P.S; skriv aldrig dine personlige oplysninger på nettet – det være sig
    hvor du bor – dit køn – dine kreditkort – din Bank – din politiske overbevisning
    din “tro,, eller din blodtype uanset hvilket site du besøger – hold altid dine
    personlige oplysninger etc. – for dig selv!!!

  11. Af Axel Eriksen

    -

    Jeg skrev et indlæg om en blogoplægger, der konsekvent udelukker alle kommentarer.
    Er det ikke relevant for denne blogs emne?

  12. Af Benny Bolander

    -

    Kære Tom Jensen
    Jeg har intet at udsætte på Berlingskes redaktionelle linje.
    Derimod synes jeg I burde rydde lidt op på jeres blogge:
    AF LISBETH SØRENSEN – 3. FEBRUAR 2017 3:11
    PsyKO har uden tvivl ledet meget mht til sit misbrug af småbørn? Må desværre fortælle ko at babyerne led endnu mere..Personligt støtter jeg op om dødsstraf mod personer som dig her? Samme gør jeg mht. pengekriminelle over en vis størrelse..

  13. Af Maria Due

    -

    Allan Hansen
    Tak fordi du tog dig tid til din lange og fuldt berettigede advarsel. Jeg følger allerede de fleste af dine råd men ved også, at jeg fortsat er udsat. Som du jo understreger, kan vi alle blive hacket. Når man fx ikke er i nærheden af tastaturet, mens man fredeligt sidder og læser eller følger en film, og der så pludselig glider billeder af faglige artikler fra Datalogisk Institut Aarhus Universitet henover skærmen, ved man, at der er kriminelt besøg.

    Siden først i 1970’erne har det i It-kredse været almindelig viden, at Kommunedata fungerer elendigt, og at mange private firmaer bliver hacket men vælger at lade som ingen ting, selv om det er industrispionage. Sidste år slog en jurist i Forbrugerrådet alarm, og på det sidste har der været mange artikler i JP om vores udsatte situation. Forbrugerrådet mener, at det er ulovligt, at cpr-registeret sælger nogle af vores private data til Experian, der sælger bigdata til resten af verden. Det mener cpr-registeret ikke, og på borger.dk kan folk se, at det stadig sker. Det fremgår af listen af private data, som for øvrigt er fulde af fejl, fordi offentligt ansatte tit sløser med deres registreringer.

  14. Af Maria Due

    -

    Axel Eriksen , jo, men måske begynder det at knibe for Berlingske at finde bloggere af Anne Lise Marstrand-Jørgensens slags. Hun hører til den type, som jeg allerede blev advaret imod i gymnasiet. Dem, der har fundet sandheden og mener at kunne komme stikkende med den ideelle fordring til andre. Jeg orker ikke at læse hende, det er så smukt så smukt, og hvor er det heldigt for hende, at andre sørger for, at det ikke løber helt af sporet.

    I dag har JP en artikel om en italiensk dame, der sammen med sin mand købte et skib “Phoenix” og begyndte en privat ngo virksomhed med at samle afrikanere op fra Middelhavet. Det er godt at redde menneskeliv, men hvad sker der derefter? De reddede bliver sat i land i Europa, og så er de og deres efterkommere andres problem. Ægteparret fortsætter deres virksomhed og kan have op til 500 ombord på deres skib. Der er også håbefulde artikler om en EU-aftale med Libyen, og vi får fortalt, at aftalen med Tyrkiet er en stor succes. Men er det nu også sandt, er det ikke snarere en af de superoptimistiske journalistiske vinklinger?

  15. Af Niels Lemche

    -

    Maria Due, du er ikke helt fair. Prøv at se på den sidste, som hun faktisk har åbnet, og hvilket irrelvant shit, der allerede er kommet ind.

  16. Af Niels Lemche

    -

    Maria Due, du er ikke helt fair. Prøv at se på den sidste, som hun faktisk har åbnet, og hvilket irrelvant shit, der allerede er kommet ind.

  17. Af Axel Eriksen

    -

    Jeg har læst de hidtil indkomne kommentarer på bloggen – og ærlig talt hvis det er sådanne, som hun ikke kan tåle – ja, så er hun mere end nærtagende!

  18. Af Maria Due

    -

    Axel Eriksen.

    Jeg har kun læst Anne Lise Marstrand-Jørgensen almindelige avisartikler samt den første blogpost. Tror, der er luget meget ud i kommentarerne. Der er ingen tvivl om, at der har været nogle rigtig lede indimellem.

    Hvilken overskrift tænker du på, Lemche? Nå, nu må det være nok med mit skriveri for i dag, det har været hyggeligt.

  19. Af Allan Hansen

    -

    Om IT-sikkerhed

    Der svindles for omkring et par milliarder om året
    på nettet – det altså ikke småkager vi leger med!
    Man bør, derfor altid beskytter sine personlige
    data – skriv aldrig dit fulde navn på nettet.
    Skriv aldrig din fødselsdag og år – dit CPR. nummer etc.etc.
    Var det ikke Lise Nørgaard, som for nylig skrev ” Facebook, er for idioter, og
    ingen kan vel være i tvivl om hvad hun mener med det?
    Hvis jeg har brug for noget så køber jeg det bare, men aldrig over nettet
    så finder jeg på andre måder at nå mine mål.
    Facebook og Twitter er rene pengemaskiner, disse “børneprogrammer, som
    fortrinsvis bruges af børn og unge er ikke troværdige, de misbruger dine personlige
    oplysninger og snaver i dine personlige vennekreds, hvilket jeg finder ganske ubehageligt
    – ikke at jeg har noget, at skjule, men alligevel ubehageligt.
    En god veninde af mig fandt et foto af sig selv i en Amerikansk reklame
    ( et foto hun selv havde lagt ud på sin fjæsbog, blev altså misbrugt af Facebook
    ok, hun er da også meget smuk. men man kunne da godt lige have spurgt
    om lov til, at bruge hende i en Amerikansk reklame). Desuden er det meget
    svært, at få skovlen under disse Facebook banditter – de har det med at
    gemme sig temmelig godt. For mig er disse “klubber, totalt overflødige
    man kan jo bare ringe eller sende en mail til en ven!
    Ok. jeg er på Skype, som jeg bruger til at tale med venner og veninder
    rundt omkring i verden. Men du vil ikke kunne finde mig under
    ” Allan Hansen, da Allan Hansen ikke forekommer i mit Skype brugernavn.
    Til sidst vil jeg lige minde om Microsoft og Google ALDRIG ringer til dig.
    De kunne måske finde på at sende dig en mail, men de vil aldrig spørge dig
    om personlige oplysninger, såsom Bank, kreditkort etc.
    Jeg blev for nylig ringet op af nogle pirater, som kaldt sig Microsoft
    – men da jeg begyndte, at grine og fortælle dem at
    selv arbejder for Microsoft, blev røret hurtig smidt på og
    jeg har ikke hørt fra siden.

    P.S: Jeg bruger Avast Security på min smartphone ( Samsung Galaxy S 4 )
    en gratis version og det fungere ganske udmærket.

    Fortsat god debat

  20. Af Allan Hansen

    -

    De gode drenge synger rent og har gode meninger
    – hvis bare tror bare lidt på “gud, så skal det nok gå
    alt sammen – eller næsten.
    Men Frank Zappa tro ikke den der med “gud,, og de
    ” gode meninger, men han synger dog rent – trods alt!

    https://youtu.be/JshARrVS_Q4

  21. Af Axel Eriksen

    -

    @ Maria Due!

    Tager jeg ikke meget fejl tænker Lemche på overskriften: “Hovedet koldt”! Indlæggene er jo ikke skrevet med meget assistance fra hjernen – men er kommet til veje via “Gode følelser”!

  22. Af Maria Due

    -

    Axel Eriksen.

    Ikke at ville åbne for kommentarer kan kun tolkes som en svaghed, men som tidligere nævnt forstår jeg, at det er svært for mange kvinder, at det går så hårdt for sig. Det er også grunden til, at her er så få kvinder i kommentatorsporene. Nogen har drevet rovdrift på os og beskyldt os for alt ondt, der er overgået samfundet. Fremstillet os som dumme børn, ønsket os frataget stemmeret osv. osv. Men jeg mener faktisk ikke, at den situation har været typisk, det er nogle få, der har skabt den. Gennemgående er danske mænd klogere.

  23. Af Axel Eriksen

    -

    @ Maria Due!

    Ja det er nogle få, der fremstiller kvinder såvel som mænd med alle tilgængelige nedladende bemærkninger. Og vi ved godt, hvem den værste er!

  24. Af Jens Gormsen

    -

    Ganske fornuftigt, MEN…. Tom Jensen sad i Presselogen og forsikrede, at det naturligvis ikke gælder, hvis en KILDE kalder en eller anden sagesløs person for noget værdiladet. Så nu skal en venstreorienteret journalist åbenbart finde en venstreorienteret “ekspert”, der kan kalde alle til højre for ham selv for “højreekstremist”, og så er det HELT i orden. Det lyder som en overkommeig opgave…

  25. Af Axel Eriksen

    -

    Hvad skal vi almindelige dødelige gøre – “når selv guderne kæmper forgæves mod dumhed”?
    Vi kan kun utvetydigt tilkendegive, at vores demokrati giver os retten til ytringsfrihed og så benytte den til, at vise vi er ganske uenige!

    Som tidligere officer har jeg en hvis viden om brug af våben – men så langt håber og ved jeg, at jeg aldrig vil komme. Måske i selvforsvar???

  26. Af Axel Eriksen

    -

    “Hvis” er vist skrevet på fransk, hvor “H” er stum – på dansk : vis!

  27. Af Maria Due

    -

    Axel Eriksen.

    Der sælges mange sikkerhedssystemer og udendørs kameraer i disse når. Jeg kan huske en kronik af Bente Troense, der bor i Nyborg,. Hun skrev om, hvordan hun og hendes mand i starten så lidt hånligt til, efterhånden som naboerne fik installeret diverse ting, men at de nu også selv har måttet gøre det.

  28. Af Maria Due

    -

    år – ikke når.

  29. Af Maria Due

    -

    Axel Eriksen. Har tænkt meget over det. Nej ikke selvforsvar for mænd, overfor dem er han indladende. Det er forholdet til kvinder, det er helt galt med, og os vil han gerne skræmme og ydmyge med groteske midler .Han har bekendte, der har vidst det i mange år, også kvinder, og jeg fatter ikke, at de blot lader det ske. Jeg har aldrig mødt nogen af dem, aldrig deltaget i møder, men de har jo haft glæde af hans evner indenfor databehandling…

  30. Af Maria Due

    -

    Axel Eriksen. Har tænkt meget over det. Nej ikke selvforsvar for mænd, overfor dem er han indladende. Det er forholdet til kvinder, det er helt galt med, og os vil han gerne skræmme og ydmyge med groteske midler .Han har bekendte, der har vidst det i mange år, også kvinder, og jeg fatter ikke, at de blot lader det ske, men måske kan de ikke gøre noget, skønt man skulle jo tro, at de kunne droppe ham.. Jeg har aldrig mødt hverken den ene eller den anden, , aldrig deltaget i møder, men vennerne har jo haft glæde af hans evner indenfor databehandling… Birgit Hviid Lajer havde også nogle meget ubehagelige oplevelser med en falsk facebook side, og jeg studsede over noget af det, som hun fortalte her. . Der kan være en sammenhæng, men derom ved jeg intet.

  31. Af Jens Gormsen

    -

    14 dage. Så lang tid gik der, før Berlingske før Berlingske brød Tom Jensens løfte om ikke at kalde folk “højreradikale”:

    http://www.b.dk/globalt/demonstranterne-kunne-ikke-faa-fat-i-trump-saa-de-angreb-mig

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info