Aner Jean-Claude Juncker ikke, at han kan ødelægge EU?

Af Tom Jensen 95

Der har været talt og skrevet så uendeligt meget om Donald Trump. Er det ikke blevet tid til at tale og skrive en smule om Jean-Claude Juncker?

Juncker er som bekendt EU-Kommissionens formand, og han er muligvis den værste person, der kunne være placeret i det sæde netop i denne tid, den katastrofalt forkerte mand på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, hvor den eksisterende internationale orden er sat til diskussion.

Hvis man er bekymret over Trump, burde man i lige så høj grad foruroliges ved en Juncker. Interesserer man sig for EUs fremtid, er man EU-tilhænger og ønsker at se et forpligtende europæisk samarbejde fortsætte, da er det i lige så høj grad en Juncker som EUs mange og stadig flere modstandere, Marine Le Pen og deslige, man burde skælve ved. Det er en Juncker i mindst samme omfang som et forestående Brexit, man burde ligge søvnløs over om natten.

LÆS OGSÅ – JUNCKER VALGT SOM NY KOMMISSIONSFORMAND

Jean-Claude Juncker. Luxembourgs tidligere premierminister, en gammel rotte i faget og solgt som det sikre og solide valg, da han i juni 2014 blev valgt som kommissionsformand som afløser for portugiseren Jose Manuel Barroso, der heller ikke var nogen stor politisk ledestjerne for de europæiske befolkninger. Faktisk kunne man sjældent forstå, hvad manden sagde. Han lød ofte som selve arketypen på en blegsottig teknokrat i taler og på pressekonferencer, som om essensen af EUs vision bedst udtryktes i et virvar af processer.

Men med Jean-Claude Juncker blev det værre. Tænk lige over problemernes vælde, siden han tiltrådte som kommissionsformand for to et halvt år siden. Og tænk især på hans reaktion på dem.

LÆS OGSÅ – SKÆBNESTUND FOR MR. EU

Der var først den græske krise, som truede med helt at underminere de europæiske befolkningers tiltro til, at eurozonen var en holdbar konstruktion. Det lykkedes til sidst at få de genstridige grækere banket på plads. Så langt, så nogenlunde. Men undervejs var tvivlen om euroens levedygtighed for længst begyndt at rulle.

Så kom flygtninge- og migrantkrisen, der afslørede EU som mere eller mindre handlingslammet i forhold til at løse den største akutte krise i Europa i mange år. En alarmerende tilstand, der voksede sig katastrofal, både menneskeligt såvel som for sammenhængskraften og sikkerheden i de europæiske nationer. Og en krise som ydermere blotlagde, at EU aldrig havde hittet ud af at sikre sine ydre grænser, efter man for 15-16 år siden som et led i Schengen-samarbejdet sløjfede de indre.

Hvad var Jean Claude Junckers reaktion, da flygtninge- og migrantstrømmene i 2015 fik EUs fuger til at knage? I stedet for at koncentrere sig om det, der burde have været gjort fra starten, nemlig at befæste de ydre grænser, så ville Juncker derimod aktivt gøre EU til redskab for yderligere migrantstrømme ved at gennemtvinge et EU-kvotesystem uden at have beskyttelsen af grænserne på plads først. Det skete med bemærkningen om, at hvis ikke Europa åbnede døren for migranterne, så ville de bare bryde ind gennem vinduerne, og det er jo bevingede ord, der får Merkels ”Wir schaffen das” til at blegne.

LÆS OGSÅ – NØDVENDIGHEDENS POLITIK

Siden kom Brexit-chokket 23. juni sidste år. Nu kunne EU end ikke længere holde sammen på sine medlemslande, krisen var åbenlys og EUs reaktion over for briterne egentlig et ganske afgørende pejlemærke for, om man havde indset, hvor alvorligt det stod til, hvor undermineret hele EU-konstruktionen var blevet, hvilket væltende korthus, den smukke europæiske vision hurtigt kunne udvikle sig til.

Juncker? Han reagerede ved under den første session i Europa-Parlamentet næsten pinefuldt hånligt at spørge UKIPs Nigel Farage, der har sæde i parlamentet, hvad i alverden han dog lavede dér. “Du kæmpede for det exit. Det britiske folk stemte for det exit. Hvorfor er du her?”, lød det fra Juncker med præcis den magtfuldkomne arrogance, der ofte er den alvorligste trussel mod et centraliseret system som Den Europæiske Union. En arrogance der gentog sig, da Juncker efter valget af Donald Trump meddelte, at nu måtte man jo så til at lære den nye, uvidende præsident, hvordan Europa fungerer.

LÆS OGSÅ – EU-CHEF VIL HAVE INDFØRT MINDSTELØN I EU

Det er indlysende, at EU er i en alvorlig livskrise. Det hele kan kollapse. Mod en sådan trussel kan EU reagere på flere måder. Man kan insistere på, at man hele tiden har haft ret, at toget kører, at fejlinformerede borgere endnu ikke har indset storheden i projektet. Eller man kan indse, at forudsætningen for EUs overlevelse er, at Unionen genvinder sin folkelige legitimitet. Og at befolkningerne genvinder deres eventuelt tabte fornemmelse af demokratisk forankring. Altså: At der sættes grænser for EU. Og at det derved samtidig markeres tydeligt, hvad der er nationalstaternes ansvar.

Hvordan stiller Jean-Claude Juncker sig til dette eksistentielle valg? Blandt andet ved at lancere og fastholde ideen om at EU også skal være en social union. Og altså ultimativt skal blande sig i de enkelte landes velfærdssystemer. Tanken blev for alvor formuleret i 2015, gentaget til hudløshed i 2016 blandt andet i Junckers State Of The Union-tale og atter messet så sent som i denne uge på en konference i Bruxelles, tilføjet ideen om en europæisk mindsteløn. Visionen om EU som en social union er for længst afvist af mange lande, herunder den danske regering, da det ville flytte det fordelingspolitiske ansvar væk fra landene, hvilket stort set ville gøre nationalstaterne politisk indholdstomme og meningsløse, men Juncker moser på, som om han var både døv, blind og sendrægtigt opfattende.

Aner manden da ikke, at det er folk som ham, der risikerer at ødelægge EU?

95 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    Helt enig!

    Jeg har længe ment, at han nok er den største sten i skoen, når det drejer sig om EU.

    Både for EU-tilhængere, som undertegnede – og især for EU-skeptikere – er han indbegrebet af bedrevidende og arrogance.

    Jo før han forsvinder ud i glemslen jo bedre!

  2. Af Helge Nørager

    -

    Jean-Claude Juncker, var statsleder igennem den periode hvor Luxemburg, med kreativ skattetænkning saboterede alle andre EU,s lande økonomi.

    Efter min mening stjal og bedragede de resten af EU, for 100,vis af milliarder af Euro i skatteindtægter.
    Ved at lade de multinationale slippe med lidt bestikkelse skat, til Luxemburg for at svindle alle andre.

    Denne personage er for mig indbegrebet af en uvederhæftig person som stjæler fra syge og fattige i andre lande for at opfede sine egne forkælede og overvægtige.

    At han blev formand for EU, er et klart bevis på at svindel og humbug i milliard klassen belønnes med medaljer og fede lønninger.

    Føj for en ækel tankegang denne mandsling har.

  3. Af Niels Larsen

    -

    “Aner Jean-Claude Juncker ikke, at han kan ødelægge EU?”

    Givetvis ikke. Han kan vel knap nok få én fornuftig tanke ud gennem sprittågen. :-/

    “Juncker er som bekendt EU-Kommissionens formand, og han er muligvis den værste person, der kunne være placeret i det sæde netop i denne tid, den katastrofalt forkerte mand på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.”

    Bedre og mere rigtigt kan det næppe udtrykkes.

    Og det bliver endnu værre til maj, når le Pen vinder i Frankrig. 🙂 Fillon har vist gjort sig umulig med sine løgne. 🙂

    Fraxit og Brexit – hvad er der så tilbage af drukken-Juncker’ens korthus? En ensom, forhadt og forvirret Merkel i bunkeren i Berlin…

    Juncker har været vi EU-modstandere en rigtig god mand – det skal han da have tak for!

    Rent politisk har han naturligvis været en katastrofe for EU-landenes befolkninger ved sin ihærdige indsats for at få endnu flere middelalderligt indstillede muslimer og afrikanere slæbt til Europa. For ikke at tale om den vanvittige fastholden af de åbne grænser, mens fjenden vælter ind. Utallige kvinder må forbande Juncker og Merkel hver dag.

    Også trafikken med at østeuropæerne kan nasse på vesteuropæerne i form af overførsel af sociale goder er forhadt.

    “Det er indlysende, at EU er i en alvorlig livskrise. Det hele kan kollapse.”

    Ja – og det gør det til maj – forhåbentlig. 🙂

    Så kan vi på ruinerne måske genopbygge et EF UDEN en stærkt uønsket politisk union.

  4. Af Ole Skovgaard

    -

    Jean Claude Juncker minder mig om Bernie Ecclestone i F1, man skal vide hvornår det er tid til at gå. Eller som hærfører Maximus sagde slagmarken, “People should know when they are conquered”.

  5. Af Jesper Lund

    -

    Hvis Jean-Claude Juncker er så stort et problem, hvorfor valgte EU-Parlamentet Jean-Claude Juncker med 422 stemmer for og 250 imod? Dvs. med et pænt flertal.

    Skal vi så mere bebrejde EU-Parlamentet at de valgte ham?

  6. Af P Christensen

    -

    EU er et ikke folkeligt funderet projekt, og vil med tiden ødelægge sig selv.
    Efter også at have ødelagt folket.

    Det er kun gået nedad for Dannevang efter at vi lod retoriske demagoger køre
    centralisme, import af sociale problemer, og problemernes frie bevægelighed
    ind på banen med utopiaet Europas Forenede Stater.

    I overført betydning betaler vi dyrt for at få adgang til at handle i “Brugsen”
    og desuden betaler vi for mange af de andre kunder.

    I dag har vi et rekorddyrt discountsamfund, overbureaukratiseret, djøfiseret
    hvor er der længere mellem borgere og myndlgheder end nogensinde.
    Og med verdens dyreste nedslidte infrastruktur og instituoner.
    Øst-Europa version 2.0.

  7. Af Jørgen F.

    -

    Ja – det, der reelt bekymrende ved den nuværende politiske situation er netop den ubekymrede stil , der fortsat præger den tyske regering og kommissionen. Planen er tydeligvis fortsat på skinner.

    Europas øvrige ledere sidder tavse efter Brexit – og virker reelt angste.

    Tyskland er 2,5 minutter fra at opnå samtlige stratetiske mål fra 2. verdenskrig – og England var aldrig en del af disse mål.

    -Europas politikere er denne gang blevet passiviseret igennem en serie af overraskende ‘kriser’ – ikke en serie af overraskende overfald.
    -USA så stiltiende til mens statuetten af Churchill var gemt af vejen.
    -Kun Rusland sagde nej, og nok må være nok. De havde mistet for mange soldater i Ukraine til at de kunne overlade landet til tyskerne efter blot 75 år.

    2,5 minut fra samtlige tyske stratetiske mål er blevet indfriet – og Europa ser bare fortsat passivt til.

    EU var aldrig et projekt for folket – det var et redskab til at opnå magt.

  8. Af Jesper Lund

    -

    Det vil være en katastrofe, hvis EU går i opløsning. Det er lige netop det, Trump og Putin ønsker sig. Et splittet Europa. Lille Danmark skal så forhandle sig til bilaterale aftaler med hver af verdens lande på alle områder. Det bliver op ad bakke. Danmark vil stå meget svækket tilbage.

  9. Af ole hansen

    -

    Den ydre grænsebevogtning, Frontex, har vist sig at være et bluffnummer, beregnet på at putte blår i øjnene på de naive, uvidende og godtroende. Iflg. you tube agerer Frontex modsat sin officielle opgave. Man har anskaffet sig kæmpefærger som sejler migranter fra Afrika til Europa. Mellem 5000 og 10.000 ad gangen. (merkels migrant crisis, one year on/ what next)

  10. Af ole hansen

    -

    J lu nd bør nok læse bogen EU=Europas undergang/fjende.

  11. Af Gert Jessen

    -

    EU politikere med Juncker i spidsen bygger videre på Babelstårnet . – Og de aner ikke hvad de
    laver. De kan ikke overskue konsekvenser af de lovkonstruktioner de gennemfører. Lovene er designet ud fra en vision om en utopisk verden, som intet har med virkeligheden at gøre. – EU politikere skal stoppes med deres forehavende, og det kan ikke gå for hurtig. I deres uvidenhed
    kan de lave store ulykker.

  12. Af J. Hanse n

    -

    AF JESPER LUND – 28. JANUAR 2017 9:23
    “Det vil være en katastrofe, hvis EU går i opløsning. Det er lige netop det, Trump og Putin ønsker sig.”

    Det er også det, som nationalisterne og de sorte kræfter i Europa ønsker.
    EU har været med til at sikre fred i Europa i 70 år.
    Sådan må det gerne fortsætte.

  13. Af Niels Lemche

    -

    Juncker minder mig om en lille short story af Thomas Mann, da verden gik under, måtte klovnen fortælle det til publikum i cirkus, og de klappede og lo!

  14. Af Niels Lemche

    -

    Juncker minder mig om en lille short story af Thomas Mann, da verden gik under, måtte klovnen fortælle det til publikum i cirkus, og de klappede og lo!

  15. Af Uffe Staulund

    -

    Det er ikke Juncker, som ødelægger EU’s image i medlemslandenes opfattelse, det er f.ex. de politikere, som bruger et EU ophold, som et pensionsløft, til deres i forvejen relativ høje pension, som de har fra folketinget.
    Hvad har parlementet og Christiansborg til fælles?

    Store armbevægelser og ingen resultater.

    Hvis der findes en kvik regnskabskyndig journalist, så vil hun/han kunne se hvor mange penge, Danmark har betalt for medlemsskab, til EU siden vi kom ind.

    Sammenlign det med stigningen på skatter, afgifter og langsigtede omkostninger (pensionsforpligtelser).

    De fordele, som teknologien giver den offentligesektor i Danmark, bliver spist op af bureaukrati.

    EU har ikke beskyttet medlemslandende mod den muslimske terror.

  16. Af poul jensen

    -

    Hvad kan man forvente sig af fremtiden med de holdninger EU og vores egne politikere og medier har til demokrati, frihed, velfærd og kultur? Det begynder at se sort ud.

  17. Af Niels Lemche

    -

    Hr. Chefredaktør, nu skal Juncker jo lige først være ædru!

    Hvis du har set Luther-filmen, så læg mærke til Kardinal Cajetans bemærkning ved Pave Leos død: Da vi havde brug for en gigant, sendte Gud os Leo!

  18. Af Arne Nielsen

    -

    Jeg er egentlig ikke enig med Tom Jensen. Det er hele EU-idéen med EU som en overstatslig kunstruktion, det er galt med. Europa er, med de Gaulles ord “fædrelandenes Europa”, og ethvert tiltag, som ikke respekterer dette faktum, er dømt til at køre i grøften. Hvis Henry Kissinger i sin tid havde svært ved at finde ud af, hvem han skulle ringe til i Europa, hvis det brændte på, må det virkeligt blive hans problem. Der er nogle realiteter i Europa, hvortil også hører det sydlige Europas manglende evne til at styre sig selv, til stort besvær for os her nordpå, som alle er nødt til at respektere. EU har i alt for lang tid været et magt-narkotikum for alle Europas magt-narkomaner, og det har længe været på tide at slette dette misfoster af landkortet. Europa er ikke USA og kan aldrig blive USA, og bør aldrig blive USA, og den grad af homogenitet, som karakteriserer USA, kan aldrig blive os til del, og bør heller ikke blive det. En mellemstatslig ordning kunne udgøre en stor fordel for os alle sammen, idet det derved blev muligt at fintune Europas måde at fungere på. Brexit burde udgøre et memento til alle EU-ídéologerne, men vi har jo set, at de alle løber ind i solnedgangen, vildt fægtende med EU-flaget, uden at fatte en brik af nogetsomhelst. Derfor er det af stor vigtighed, at den EU-skeptiske holdning blandt almindelige mennesker bliver fastholdt og udbygget i tiden fremover.

  19. Af Otto Fabricius

    -

    Da ingen af de store lande i Europa vil afgive magt og indflydelse, vælger man den laveste fællesnævner. Hver gang. Og sådan vil det sandsynligvis fortsætte, indtil en effektiv enhed af mindre lande i Europa slår sig sammen og truer med kollektiv exit.

  20. Af Flemming Lau

    -

    Koks i filteret!

  21. Af Bjørn Sørensen

    -

    EU’s svanesang hyler for fuld blæs.

    EU’s parlamentarikere er flok aflagte politikere som ikke længere havde en fremtid i hjemlandet, men den blev forlænget i Bruselles.

    Den første udenrigsminister havde aldrig nogensinde vundet et valg, hun var en Pinafore personage, en partisoldat med de “rigtige” meninger, en eurokrat- ja totalt håbløs.

    EU’s besværlige og langsommelige beslutningsproces er en hæmsko i vore dages dynamiske verden. En bureaukratisk kolos på lerfødder. Hvor er ansvarligheden?

    Eftersom den Vestlige er blevet styret af en masse udenoms politiske organisationer , med deres egen dagsorden, uden politisk mandat, uden ansvarlighed, har herset i årtier er det så så svært at forstå hvorfor vores verden er i uføre.

  22. Af Niels Larsen

    -

    P Christensen – 28. januar 2017 9:01 og Jørgen F. – 28. januar 2017 9:04 har helt ret.

    EU er afløseren for Det 3. Rige. Og som det rige går EU i opløsning af mangel på opbakning fra andre end tyskerne.

    Også Uffe Staulund – 28. januar 2017 10:09 har ret i sit: “Hvad har parlementet og Christiansborg til fælles? Store armbevægelser og ingen resultater.”

    EU er og bliver en forbandelse for nord- og vesteuropæerne. Og vi har meget lidt til fælles med sydeuropæerne og østeuropæerne. Begge disse dele er kun ude efter nord- og vesteuropæernes penge.

    EU har været et dyrt bekendtskab for danskerne i og med, at “flygtninge”byrden også i store træk kan tilskrives, at vi skal være åh så forbandet politisk korrekte at vi end ikke varetager vore egne interesser, som naturligvis er at lukke totalt af for muslimsk og afrikansk tilvandring. Den er hundedyr i enhver henseende.

    Giv os nu den afstemning, Lars Løkke! Hvis du tør!

  23. Af Jens Wellejus

    -

    Pennen var i blækhuset da jeg læste at Helge Nørager allerede havde skrevet mit indlæg.
    Et problem i denne sammenhæng må være befolkningens korte politiske erindring. Man forholder sig tilsyneladende kun til den seneste tale.

  24. Af Svend Jensen

    -

    EU er det strint, hvormed de europæiske ‘killerdogs’, Tyskland og Frankrig, markerer deres territorium.
    De, som bliver overstrintet, er de mindre europæiske lande (underhunde), som hermed kan lære, at de befinder sig i Tysklands og Frankrigs territorium.
    Kastrerer man ‘killerdogs’, strinter de ikke så meget!

  25. Af B Nielsen

    -

    Tom Jensen rammer til den grad plet.

    For de, der ikke kan se forskel på demokrati og diktatur, og som tror, at krigsforbryderen Putin er vejen til frelse, er det hele selvfølgelig lige meget.

    Men for os, der holder af vort hårdt tilkæmpede vestlige demokrati, er det en pine at opleve EUtoppens arrogance og mangel på forståelse for, at EU for længst har overskredet grænsen for, hvad de kan tillade sig at bestemme fra deres elfenbenstårn.

  26. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Førerdyrkelsen ligger dybt i europæeren, og det kommer tydeligt til udtryk i behandlingen af Juncker. Han ses som lederen og den ansvarlige – ligesom i en privat virksomhed. Der er lige den forskel, at i en privat virksomhed findes demokrati ikke. Der gælder førerprincippet 100 procent.

    Men EU er et kollektiv, et ord som er hadet af førerdyrkere. Et kollektiv kan ikke fungere uden demokrati – ellers var det ikke et kollektiv. Juncker er valgt som talsmand for et kollektiv og har ingen magt uden kollektivet. En hvilken som helst anden kunne være blevet valgt. Resultatet ville være det samme.

    Europæeren elsker endnu eneren – ikke kollektivet. Vi så det i Tyskland, Adolf fik skylden for de forbrydelser som det tyske folk, det tyske kollektiv, begik, ligesom Stalin i Rusland fik skylden for alle de forbrydelser som det russiske kollektiv begik. Det samme princip førte til, at Reagan som den store fører var eneansvarlig for kommunismens sammenbrud. Han var stort set hjælpeløs, men han var fører.

    Hovedproblemet for EU er, at mange tillægger tilfældige mennesker ansvaret også for de fejl, man påstår EU begår. Vi skal nu vænne os til, at EU er et kollektiv og skal behandles som et kollektiv med 500 millioner medlemmer. Det gamle princip om at hugge hovedet af slangen – eller kongen – duer ikke i et kollektiv.

    Det er for primitivt.

  27. Af Maria Due

    -

    Prøver igen.

    Bravo, Tom Jensen!

  28. Af Gert Hansen

    -

    Er helt enig med Tom Jensen.

    Ansér i øvrigt Juncker for at være en opblæst nar, og jeg bryder mig ikke om at blive regeret af en sådan.

    Så i øvrigt pressemødet med Trump og May. De talte meget om ‘folket’ og at de ville gøre noget for dem. Altså for deres egne, ikke folk der bor uden for deres territorier. Det må vi så se. Men det er en slående kontrast til Juncker’s, og diverse andre europæiske ‘koryfæers’ facon, der ikke synes at have megen forståelse for deres egne folk. Store dele af østeuropæiske EU lande er utilfredse med EU, og det samme gælder vesteuropæiske, hvoraf Storbritannien har taget konsekvensen. Juncker og Merkel? De fatter åbenbart ingen ting. De tror de kan køre videre som sædvanlig. Det kan de ikke. En tysk EU politiker, Martin Schulz, vil stille op mod Merkel, han fatter heller ikke noget. Europa har et problem. Et stort et.

  29. Af Jørgen F.

    -

    …I EU har man en regelfast “code of cunduct”. Man skal være for projektet for at malke projektet. Ellers får man revisionen på nakken. Men det er da også en form for moral.

    Problemet for os europæere, uanset hvordan vi så end tolker projektets nuværende tilstand og mulige endemål – så er de ikke acceptable.

    3.-4. rige – ikke acceptabelt. For mange mennesker er døde i forsøgene.
    Sovjetunionen II – ikke acceptabelt for meget styring og bureaukrati.
    USA II – Ikke acceptabelt. Præsidentvalget afslørede hvor stor den rådne banan vokser sig i en union med svage stater.

    Alle de afprøvede modeller og visioner er uacceptable. Der skal en helt ny model på bordet – og hun må gerne være fra Slovenien.

  30. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Juncker kan ikke ødelægge EU, hvis han kunne, var EU ikke værd at bevare. Heldigvis er EU et kollektivt, demokratisk foretagende, hvor enhver kan blive valgt til talsmand uden magt til at ødelægge noget. Mange der aldrig har fattet, hvad demokrati betyder, kan ikke forlige sig med, at EU er et demokratisk foretagende.

    De kender det ikke fra nationalstaten og finder det uhyggeligt. Det er her EU har en kæmpeopgave – at opdrage til demokrati. Den er svær, men vi er stadig et flertal, der står bag EU og bag forsøget på at skabe et civiliseret samfund til afløsning af det vi har. Det er på tide.

  31. Af Jesper Lund

    -

    AF J. HANSE N – 28. JANUAR 2017 9:45

    “Det er også det, som nationalisterne og de sorte kræfter i Europa ønsker.”

    Marie Krarup (DF) har i hvert fald fået en trofast læserskare i Rusland med hendes positive holdning til Rusland og negative til EU.

    DF har ikke holdt sig tilbage med at beskylde andre for at være landsforrædere…

  32. Af Henrik Pedersen

    -

    Næste blog

    bør handle om EU-domstolen, der med dens 47 afdankede vatnisser har tiltaget sig diktatorisk magt, og som gang på gang undergraver nationalstaternes folkevalgte demokratier.

    Dette uvæsen er langt mere ødelæggende for EU end fyldebøtten Juncker.

  33. Af Benny Benny

    -

    Det er Merklers enerådighed, der har ødelagt EU. ikke fyldebøtten.

    Vi har fået ørene tudet fulde med, at “vi sidder med ved bordet”, men vi har set de sidste par år, at det er Merkler, der sidder ved bordet og ingen andre.

    Hun er en katastrofe.

  34. Af P Christensen

    -

    “EU har sikret fred i Europa i 70 år” skriver en blogkommentator.
    Hvordan kan man sikre fred længe før man er født?

    Samhandel og positiv bevægelighed over grænserne er vejen til fredelig sameksistens.
    Men centralisme, fattigdomsimmigration og udviskning af nationale sæpræg er ødelæggende.

    For 75 år siden var det nazister der ønskede et StorEuropa..
    Idag beskyldes man nærmest for at være nazist, hvis man ikke ønsker et StorEuropa.
    Og indtil for knap 30 år siden protesteredes mod de ufrie Østlande i Sovjets jerngreb.
    I dag er enhver tanke om et selvstændigt land udtryk for “nationalisme”.

    Der er desværre mange andre eksempler på at “politiske djævle er gået i kloster” med tiden.
    Problemets størrelse er proportionalt med den øgede afstand mellem politikerne og befolkningen.

  35. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Som verdenssituationen ser ud lige nu, erkender jeg, at vi har brug for sammenhold imellem EU landene; men et frivilligt sammenhold, vi har ikke brug for sammenhold, der går i retning af en EU federation!
    De enkle landes kontrol over deres grænser og selvbestemmelse, er et alfa og omega for EUs bestående! Dette vil Junker, Merkel, og Hollande ikke akceptere, så derfor er det desværre højst sandsynligt, at EU går i opløsning inden for et par år!

    Den største opgave for EU er, at finde en EU politik der giver medlemslandene fuld hals og håndsret over deres lande og grænser! Hvis dette ikke erkendes og implementeres er løbet kørt for EU!
    Mvh.

  36. Af Per Kristensen

    -

    @jesper lund
    Vi skal nemlig bebrejde micky mouse parliment at de valgte ham, Befolkninger blev aldrig spurgt, var de blevet spurgt var han aldrig blevet valgt, men kunne forsætte han alkoholmisbrug i Skattesvindler paradiset Luxemburg.
    Hvad EU har/havde brug for var en sælger, Tony Blair var sikkert en af de få der kunne have solgt ideen til den brede befolkning, det er selvfølgelig for sent nu.
    Så EU forsætter at samme vej, laveste fællesnævner, eg. Junker. Mogrini etc, og så en græker til at fortælle os lidt om grænser.
    Hvis EU er rigtig heldig, er befolkningen død af grin inden det går op for EU mafiaen hvor ringe de mennesker der er, både på et fagligt og meneskeligt plan.

  37. Af Niels Lemche

    -

    CARL-ERIK PEDERSEN, vi har simpelthen brug for en person, der kan holde sammen på stumperne, en romersk diktator, der fungerede i et halvt år og derefter vendte tilbage bag ploven som Cincinnatus. Det er jo helt klart, at en del ting i EU skal rulles tilbage, så man kan bevare, hvad der er værd at bevare. Jeg tror, at der er bred enighed om, at Juncker med eller uden et glas cognac i hånden ikke er den person, der kan samle det hele. .

    Nå, men systemet i Bruxelles får nok lov til at flakse videre.

  38. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Arne Nielsen

    “Hvis Henry Kissinger i sin tid havde svært ved at finde ud af, hvem han skulle ringe til i Europa…”.

    Reagan havde en hotline til Margaret Thatcher, og Bush havde en hotline til Blair. Hvis USA ønskede en handelsaftale med EU, var det bare at kontakte Bruxelles – og det har de gjort.

    @P. Christensen

    “Idag beskyldes man nærmest for at være nazist, hvis man ikke ønsker et StorEuropa.”

    Mig bekendt er det eneste parti i folketinget, der ønsker dansk udmeldelse af EU Enhedslisten, og de er da vist aldrig blevet beskyldt for at være nazister. Tværtimod.

  39. Af Erik Larsen

    -

    Fantastisk god og positiv artikel Chefredaktør!
    Og beroligende og varmende at der af alle meningerne p.t. kun er 2 der ikke er enige med dig og alle os andre.
    Ja, hvis hr. Løkke blev så demokratisk at han gav os (og særlig alle de der ikke levede ved 1972 afstemningen) en chance til at give deres mening tilkende.

  40. Af Henrik Pedersen

    -

    Næste blog bør handle om EU-domstolen,

    der med dens 47 afdankede dommer-vatnisser har tiltaget sig diktatorisk magt, og som gang på gang undergraver nationalstaternes folkevalgte demokratier.

    Dette uvæsen er langt mere ødelæggende for EU end fyldebøtten Juncker.

  41. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    EU er Europas faste holdepunkt, og det vil det fortsat være. Intet rokker ved den kendsgerning. Uden unionen vil europæerne genskabe forholdene fra en primitiv stammefortid og gendanne en trist række nationalkonservative eller liberalkapitalistiske småstater. Vi vil få alles krig mod alle som før. Det der førte til dannelsen af EU.

    Englænderne troede ligesom visse andre, at de med trusler om Brexit kunne opnå fordele som ingen andre. De tog fejl og frembragte kun lettelse i EU, brokkeriet ville få en ende. Gid det også ville få en ende i disse spalter. Det sker ikke. Det kræver indsigt og en evne til at erkende virkeligheden som hos et lille overflødigt mindretal ikke er til stede.

    I virkeligheden er et stort antal englændere lamslåede ved tanken om at stå udenfor EU. Det var ikke meningen. De ville bare tjene på at være medlemmer. De er kræmmere. Det var drivkraften bag imperiet, men EU er ikke for kræmmere. Englænderne er nu ved at gøre sig til slaver for det ny Imperium. Velbekomme.

  42. Af Finn Bjerrehave

    -

    Vi kan så håbe Jean Claude Juncker læser den Belgisk ejede Berlingske og seer hvor håbløs idiot han er, og så venter vi forandringer i fremtiden, og Skotland og Nord Irland er velkommen i EU.
    England til Rotterne. Finn Vig

  43. Af Anders Højgaard

    -

    Det jeg så som vendepunktet her i provinsen, var da Vestager sagde “sådan er det jo!”. Det var så maksimalt nedladende, og hun opdagede det ikke engang. Corydons “konkurrencesamfund” var så intuitivt frastødende, at den åbenlyse konsekvens, at konkurrence skaber både vindere og tabere, blev overset. LA og deres guddom Ayn Rand, virker nærmest som en post-apokalyptisk dystopi.

    Se på forskydningen af median og gennemsnit, der finder man problemet i globalisering (som jo bare er en betegnelse for en af effekterne ved teknologisk fremdrift). Som jeg hører råbet i Brexit, Trump, anti EU bevægelser, grænsebomme, fremmedfrygt og østarbejdere, er det et helt konkret og reelt problem. Hvis et mindretal føler ejerfornemmelser over for samfundet med kæmpe omkostninger for de mange, så slår de mange tilbage. Læs Machiavellis’ fyrsten, afsnittet om når borgerne samles på torvet.

  44. Af Niels Larsen

    -

    Ja, man må erkende, at Margrethe Vestager med sin hovenskab og arrogance passer fint ind i forsamlingen af europæiske forrædere i Bruxelles, Anders Højgaard.

    Men jo mere hovenskab, de kommer med i deres afsind, desto bedre for Europa. For jo før går EU til grunde, så vi kan få ordnede forhold igen – uden massetilvandring af kulturfjender.

    På ruinerne kan vi opbygge et nyt handelsfællesskab uden politiske overbygninger.

  45. Af Erik Larsen

    -

    EU er IKKE Europas “faste holdepunkt” som én skriver – nej, nej, nej EU er et pampervælde , mens Europa er noget helt andet – noget som vi skal passe på og beskytte og noget som vi da sagtens kan lave en aftale med. Men Juncker, Merkel, Hollande – så kan det jo aldrig lykkes. De vil jo noget andet end vi danskere – de vil det som Vestager , Østergård, og de radikale m.fl. vil: EEN nation – EET land og alle skal vi bøje af og åbenbart finde os i at i at terror skal være vores “hverdag”, at alle unge mænd fra Mellemøsten og Afrika bare kan sige “asyl” og så få livslang støtte.

  46. Af Jan Petersen

    -

    Tom Jensen, et glimrende nærværende og bestemt dagsaktuelt blogoplæg omkring EU’s mega problemer. Modsat præsident Trump som har politisk magt, har EU kommissionens formand stort set ingen magt eller indflydelse. Han er egentlig blot mødeleder for EU Kommissionen. Formentlig derfor EU-landenes stats- og regeringschefer har valgt en fulderik til stillingen – politisk ret harmløs.

    Korthuset EU kan fungere rimelig gnidningsløs, så længe der ikke opstår væsentlige problemer. I samme øjeblik et stort problem opstår, vakler fundamentet i korthuset. Af den simple årsag – at INGEN . . . bortset fra selv EU-Kommissionen (EU- landenes stats- og regeringschefer) – kan gribe ind. Det kræver i øvrigt enighed blandt alle EU-landene.

    Ergo, projekt EU er dømt til at gå i opløsning . Projektet indeholder simpelthen ikke den overordnede magtfaktor (f.eks en EU præsident), der kan holde projektet samlet – og tak for det. Hitlers Neuropa og kommunisternes Sovjetunionen er skrækindjagende nok. Rul EU tilbage til EF (frihandel) mellem suveræne nationalstater. Det projekt virkede faktisk upåklageligt !

  47. Af Ib Christensen

    -

    EU er i fuld gang med at opbygge en fælles arbejdsmarkeds- og socialpolitik, kaldet”den sociale søjle”, der vil smadre den danske arbejdsmarkedsmodel og bestemme mindstelønninger og fordelingspolitik. Socialdemokratiet er med på det – uden at nævne det i den danske debat – og regeringen er “skeptisk”. Hvilket betyder, at man accepterer det modstræbende, for det er der stort flertal for i EU´s Ministerråd, EU-parlamentet, og EU-kommissionen. Filosofien er bl.a., at EU skal ikke tage sig af bagateller, kun tage sig af de store ting. Og det gør man sandelig her. Svaret på den voksende EU-modstand er: Mere EU.

  48. Af Poul jensen

    -

    Det er kun de uvidende, tankeløse og blinde/kortsynede der stadig kan tro på at det totalitære EU er til fordel for vi europæere. Tværtimod kan EU ende som en katastrofe af ufatteligt omfang. Se diverse dokumentarfilm hos you tube om hvorfor EU og mer kel udgør en gigantisk trussel mod vores civilisation.

  49. Af Niels Larsen

    -

    Tom Jensen

    Hvorfor når en sådan nyhed ikke forsiden her i landet?

    http://www.dailymail.co.uk/news/article-4159464/Mosques-flats-stormed-800-Austrian-police.html#ixzz4X24wlexX

  50. Af Niels Lemche

    -

    JVM, det karakteristiske ved mange af debatskriverne er, at de egentlig bare er interesseret i at rive ned og ødelægge. Det har intet at bygge op i stedet undtagen mure om det land, de tilfældigvis opholder sig i. De er fuldstændig ligeglad med konsekvenserne. Deres fornøjelse ligger alene i det destruktive. Det vil røre dem en fjer, hvis man begynder at præsentere dem for konsekvensberegninger på, hvad tabet af det indre marked vil betyde mht. arbejdsløshed, valutauro og større og større fattigdom. Og når de heller ikke længere kan tage toldfrit sprit med hjem fra udlandet, ja, så slutter fornøjelsen snart, mens de sidder i lange køer ved grænserne i Europa og venter på toldbehandlingen. Bare se på, hvor utilfredse pendlerne ved Lernakken, den svenske side af Øresundsbroen..

    Men du kan ikke forvente nogen sammenhængende argumentation fra dem. I stedet trækker de indvandrerkortet op når som helst. De har ingen argumenter, kun den demagogiske leflen for folks diverse fobier.

    De er glade for Trump, og roser hans dekret om adgang til USA. Indtil nu vil det ikke holde en eneste flygtning ude af USA, men derimod forretningsfolk, kunstnere som nu den iranske instruktør, hvis film er indstillet til en Oscar. Det er ren spillen for galleriet. Men det er et spil, der er set før, med denne udstillen af en enkelt gruppe som fjender af riget. Vi husker nok den lille mand med moustachen — ikke Chaplin — som brugte samme taktik. Det er floden af skidt fra kloakken, der vælder op nu.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info