Otte mænd

Af Tom Jensen 49

Otte mænd ejer mere end halvdelen af Jordens befolkning ejer tilsammen, rapporterede alle verdens medier i dag, nogle – som Berlingske – heldigvis også med en kritisk tilgang.

Det er dygtigt propaganda-arbejde af Oxfam, den internationale udviklingsorganisation, timet med starten på World Economic Forums årlige møde i Davos, den globale topelites møde med den globale superelite. Man rullede virkelig dagsordenen ud over os alle; da jeg steg af toget på Nørreport Station i morges, havde to aktivister placeret sig strategisk ved trappeopgangene med et grønt banner, hvoraf det fremgik, at nu skulle den ulighed bekæmpes.

Og ulighedens udtrykte billede er jo de otte mænd:

Bill Gates, Amancio Ortega, Warren Buffett, Carlos Slim Helu, Jeff Bezos, Mark Zuckerberg, Larry Ellison, Michael Bloomberg.

Tilsammen gode for en nettoformue på svimlende 426,2 milliarder dollar, og det er naturligvis uretfærdigt, at der skal hele 3,5 milliarder af verdens fattigste til for at splejse til et tilsvarende beløb.

Oxfam løber en åben dør ind; de fleste kan se skævheden. De 3,5 milliarder og de otte mænd er den groteske ulighed i renform.

Men man kunne jo også se den anden vej.

Man kunne også se på, hvad de otte rigmænd har skabt. Man kunne samtidig forsøgsvist sammenligne det med det scenarie, at de besluttede sig til at opgive at skabe mere nyt og i stedet valgte at fordele deres 426,2 milliarder dollar ligeligt mellem de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden.

Det ville efterlade 121,7 dollar til hvert af disse fattige mennesker, og jeg er ikke i tvivl om, at det for hver og en af dem ville gøre en forskel. Men det ville være et éngangsbeløb. Når det var brugt, ville det være væk.

Og de otte mænd ville vel at mærke være lige så blankede af som de 3,5 milliarder, de havde givet pengene til.

Lad os derfor udvælge én af de otte mænd og se lidt nærmere på, hvad han har afstedkommet undervejs i indsamlingen af sin ufattelige, ubegribelige rigdom.

Lad os tage Bill Gates. Han er trods alt den rigeste af dem alle, og må derfor antages at være det største problem af dem alle, simpelthen den værste. Han har en nettoformue på 75 milliarder dollar, og tænk hvis han i stedet for at puge gav dem til os alle: Det ville være en fest den dag de 10 dollar og 70 cents tikkede ind på vore bankkonti.

Men nu har han i stedet opbygget formuen, og hvad er det så, han har afstedkommet undervejs, siden han skabte Microsoft i 90erne, verdens største softwarefirma?

Det kan faktisk ikke meningsfuldt faktuelt gøres op, men man kan da lege med tanken.

Ja, for det første har Microsoft ifølge de opgørelser jeg kunne finde 114.000 ansatte. Altså ansatte – ad gangen. Guderne må vide, hvor mange mennesker der har været ansat i selskabet, siden Gates grundlagde det i 1975.

Det er mennesker, som har fået deres indkomst takket være Microsoft, og som ud af deres løn har betalt skatter, der sidenhen er kommet mennesker til gode overalt i USA og andre steder i verden.

Men det stopper jo ikke med det. For udviklingen af ikke mindst Microsoft Windows-softvaren har jo samtidig medvirket til at gøre den personlige computer til et redskab for milliarder verden over.

Tæl derfor dem med, der arbejder, leder og ejer virksomheder, der producerer computer-hardware.

Tæl også dem med, der har levet af at sælge computere inklusive software i butikker verden over.

Tæl dem med, der har skabt programmer, spil, tjenester og software, der fik et globalt liv takket være Microsoft. Og tæl dem med, der har arbejdet med disse ting, solgt dem, distribueret dem, repareret dem, når noget er gået i stykker.

Tæl dem med, der har ernæret sig ved fysisk transport af computerudstyr, tæl Peter fra L’Easy med, tæl dem med, der blev millionærer under dot.com-bølgen, tæl dem med, der blev millionærer bagefter, tæl alle dem med, de i forskellige sammenhænge beskæftigede.

Tæl alle dem med, der fik gavn af den enorme produktivitetsstigning, som den digitale revolution skabte, tæl dig selv med, hvis du kan finde blot et enkelt punkt i dit liv, hvor brugen af computere og de programmer, Microsoft udviklede, kom til at betyde et eller andet, der rent faktisk skabte værdi for dig.

Når man tænker efter er det svimlende. Uopgøreligt. Og netop derfor svimlende.

Men når svimmelheden har fortaget sig igen, husk så også at tælle The Gates Foundation med, for det er jo ikke således fat, at Bill Gates har brugt alle sine håndører på guldvandhaner og Dom Perignon.

The Gates Foundation, den godgørende fond, blev stiftet af Bill Gates og hans hustru Melinda i år 2000, og alene mellem 2009 og 2015 uddelte den 21,4 milliarder dollars til forskellige formål rundt omkring i verden.

Herunder bekæmpelse af malaria, HIV/AIDS og andre infektionssygdomme, til forskning og udvikling af landbrug i fattige dele af verden, til sundhedsprogrammer, familieplanlægning og præventionsprogrammer overalt på en klode tynget af en alvorlig befolkningseksplosion.

(PS – Warren Buffett har forresten også bidraget til fonden med milliarder)

Tæl også alle disse programmer med, og egentlig er jeg muligvis kun begyndt, men dette skal jo også have en ende.

Tæl alene det med, som er beskrevet ovenfor, alt er resultatet af det, en af de otte ustyrligt rige mænd har skabt.

Otte mænd, som i dag af Oxfam blev udskreget som symboler på alverdens ekstreme ulighed, alt det ingen kan lide, alt det som må bekæmpes, nedkæmpes, bortfjernes med Tobin-skatter og omfordeling.

Og ja, det er rigtigt. De kunne i stedet give 121,7 dollar til hver af de 3,5 millarder fattigste, eller Bill Gates kunne give 10,7 dollar til hver af os alle.

Overvej et øjeblik, hvad det ville føre til i en sammenligning. Reflektér over det. Og drag så din egen konklusion.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

49 kommentarer RSS

  1. Af P Christensen

    -

    Heller ikke i kapitalismen bliver man velhavende af at arbejde.
    Man bliver velhavende af at lade de andre arbejde.
    Det bekræfter ovennævnte formuefordeling.

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Tom Jensen

    Interessant indlæg!

    Selvfølgelig har vi brug for entreprenører – og hellere det end spekulanter, som er dem, der har tjent mest de seneste årtier.

    Det vi også skal huske på er, at flertallet af de svimlende formuer ikke skyldes iværksættere, som skaber tusindvis af arbejdspladser. Det er ikke hårdt arbejde og gode uddannelser, der skaber de fleste kæmpeformuer. Det er arvede formuer, og det er en helt anden historie, end den du fortæller.

  3. Af Niels Larsen

    -

    Jeg har svært ved at blive forarget over disse 8 mænd og deres formuer.

    De har selv skabt dem og som Tom Jensen påpeger har de undervejs skabt livsgrundlag for hundredtusinder af andre mennesker.

    Derudover giver nogle af dem (alle?) store formuer til velgørenhed og sygdomsbekæmpelse.

  4. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Man kunne også se på, hvad de otte rigmænd har skabt. ”

    Ja, lidt software, som vi alle betaler en overpris for generelt..Og det er sådan set det. Det meste af deres formue er skabt på at tage for dyre priser på produkter, og der er skabt af alle andre end dem selv…

    “Det ville efterlade 121,7″…Mange af disse lande tjener en arbejder med flere børn ikke meget mere om året. At få udbetalt en årsløn på engang, ville uden tvivl kunne gøre meget stort for de 3,5 milliarder fattigste..Især hvis vi halveret antallet til 1,75 og gav dem det dobbelte. Det ville være verdensændrende faktisk..

    Lad os se på en af de otte og hvad de har opnået…”Carlos Slim Helu,”…Har sagt eftertrykkeligt at han aldrig vil give en cent til godgørenhed. Hans penge er skabt på at sidde på hele Latinamerikas kommunikationssystem. Har intet opfundet, udtænkt selv. Blot indført tele monopoler i hele sydamerika..

    Et andet eksempel kunne være Facebook stifteren, jøden Zuckerberg..Som har indført Fakenews, censur mod Israelske kritiske artikler, Overvåger alt vi gør mv. Og har lige fået faldt den Israel venlige Trump en sammen med vennen Putin.

    Der er ikke tvivl om at Buffett og Gates er de bedste af de 8, da de alle har lovede at give så godt som alt væk på et tidspunkt..

    Men sagens kerne er, at det ikke kan betale sig for samfundet med så mange penge i så få hænder..De skal ud på flere. Og kun en verdensomspændende skat på værdier som Thomas Piketty har foreslået kan ændres her. Danmark skal snarest indføre denne.

    Og naturligvis den politiske vilje til at ville ændre på uligheden og indføre mere lighed. Altså et socialistiske parti som magthaver..Kun med et sådant ville der ske forandringer.

  5. Af Niels Lemche

    -

    Engang i 1830erne var der en fransk vittighedstegner, der satte det på spidsen: En velhaver snakker med en socialist og siger: Hvis jeg nu giver dig halvdelen af, hvad jeg ejer og har, og du bruger din del, mens jeg sparer min, hvad så? Socialisten: Så deler vi igen.

    Modsat P Christensens nærmest automatiske angreb på vores system, så har de totalitære staters ‘fordeling’ af goderne kun skabt fattigdom og elendighed.

    Fra den erkendelse er der et stykke vej til posedamerne, som jeg husker fra de amerikanske byer, fra den endeløse elendighed, der findes/fandtes i USA, baseret ikke på kapitalismen, men på den utæmmede liberalisme: Enhver er sin egen lykkes smed.

    Det er klart, at der findes a point of no return; men så længe majoriteten af en befolkning har til dagen og vejen og lidt til til underholdning og ferier, så er de færreste opslugte af tanken om at blive rig som Krøsus. Folk som flest vil bare have det godt. Men hvis mogulerne ikke lytter til befolkningen, jo, så burde man stille en guillotine op på rådhuspladsen. Den franske revolution sattes igang af en hungersnød, hvor magthaverne ikke lyttede og intet gjorde.

    Trump er spændende, for mener han alvor, kan han — måske — ændre meget derovre. Hans tanker om en sygesikring for alle, noget langt mere effektiv end Obamacare, og hans opgør med medicinalindustrien, det er gode tegn.

  6. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Selvfølgelig har vi brug for entreprenører – og hellere det end spekulanter, som er dem, der har tjent mest de seneste årtier.”

    Halvdelen af de 8 , er renlivet spekulanter..Lader andre betale kagen altså, og har intet skabt selv i virkeligheden..

    Derudover er alle værdier naturligvis lavede af de ansatte der..George Orwell mente at der ikke skulle være mere end en forskel på 1-10 mellem det fattigste og rigeste menneske..Dette er ikke en dårlig ide i dag, fra socialisten der viste os alle hvad det borgerlige kapitalistiske helvede ellers kan føre til når der kun er Oceania, Eurasia and Eastasia, med 3 der ejer alt og kæmper internt for at eje absolut hele kagen. Og alt er fake news som kommer ud af radioen, med slaver og totalt overvågning overalt..

    Vi er ved at nærme os dette borgerlige rige med stormskridt, hvor kun big brother har frihed og ret?

  7. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Trump er spændende, for mener han alvor, kan han — måske — ændre meget derovre. Hans tanker om en sygesikring for alle, noget langt mere effektiv end Obamacare, og hans opgør med medicinalindustrien, det er gode tegn.”

    Det ville være katastrofalt for den Danske økonomi. Vi lever som ingen andre af medicinalindustrien og de overbetalte priser i USA. , når set pr. capita(Ville være humanistisk, men katastrofalt for Dansk økonomi, som nu har satset så meget her på medicinalbranchen!)…Ville være slut med penge til at betale religiøse kvaksalvere mv, Obama care bliver dog ikke fjernet for de fattigste. For de har stemt på ham, i syden ihvertfald.
    Men det der lyder håbefuldt, er at han åbenbart nu vil spare på militæret, selvom han har sagt det stik modsatte under og op til valget..Men naturligvis, han har lovede alle sine milliardær venner skattelettelser of korruption. Og pengene skal jo komme et sted fra?

    Ps Også et andet indlæg i filteret?

  8. Af Jan Petersen

    -

    Det lidt foruroligende med enorme formuer på så få hænder er vel den indflydelse, de få individer har. Bill Gates er måske nok den rigeste af alle. Til gengæld er Mark Zukerberg vel den mest indflydelsesrige af alle – som ejer af Facebook. Mine nakkehår begynder straks at stritte, når Facebook nu vil kategorisere nyheder som “falske vs ægte”.

    Der er utallige eksempler på regeringer og andre såkaldte “troværdige kilder”, der planter fake news. Men fake news der først bliver afsløret en rum tid efter, de er bragt. Og typisk afsløret af alternative medier. Hvordan skal nogen på et splitsekund afgøre, om noget er fake vs real? En meget ubehagelig udvikling – efter min mening!

  9. Af Tom Erne

    -

    Fin perspektivering a TJ, der dog undlader at gaa naermere ind i den bagvedliggende beregning, som mildest talt er en manipulation af virkeligheden.
    http://punditokraterne.dk/

  10. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Hvornår har en rigmand/kvinde skabt sin formue uden andres hjælp?

  11. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Nu når vi er i gang med at diskutere Microsoft, vil jeg påpege, at der i Word findes noget der hedder symboler. Her kan “Tom erne” finde alle de danske bogstaver mm. “Tom erne” behøver ikke at omskrive æ med ae og å med aa og så fremledes, hvilet ville gøre hans tekst mere læsbar. Med venlig hilsen til “Tom erne”.

  12. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Facebook er et fordummende landsbysladdermedie. Så meget for Mark Zuckerberg. Ideen til Facebook fik/”lånte” han fra sine venner. Tænk hvilke ideer og arbejde menneskeheden kunde tilvejebringe, hvis de ikke sad og likede hinanden i timevis hver dag. Tillad kun Facebook og Twitter udenfor valgperioder. Tænk hvilken magt vi har, vi kunne slukke for Facebook og den formue, men det gør vi ikke, endnu.

  13. Af Finn Larsen

    -

    De liberale har det svært og får det sværere. Den liberalisme der for 30år siden kunne skabe pæn overklasse, en solid mellemklasse og en acceptabel lille underklasse skaber i dag kun en minimal ekstrem rig overklasse, en mindre mellemklasse og en kæmpe underklasse. Det er den teknologiske udvikling, længere er den ikke. Nu skal der være endnu flere robotter og mellemklassen presses yderligere ned.

  14. Af jens petersen

    -

    Det interesante ved listen af verdens 8 rigeste er at det i modsætning til i Danmark hvor de 90 af de rigeste 100 har arvet deres formuer, så er alle disse mennesmer nogle der har skabt deres formuer på en generation. Det viser med alt tydelighed at større friere markeder skaber bedre og stærkere innovation, og at vores “velfærdssystem” dræber vækst og initativ.

    Nu ved jeg godt at Søren som er blevet kønsskifteopereret til nu at være Lisbeth helliger de mest associale primitive træk i menneskeligheden tror at janteloven og fordeling fra de der yder til de der ikke yder er opskriften nirvana, men Danmarks mangel på selvskabte førstegenerationsformuer er en katastrofe.

    Ulighed er en latterlig parameter at fokusere på – det er kun primitiv misundelse. Fattigdom, sult og manglende muligheder for verdens fattigste er reelle problemer men det har intet negativt at gøre med de rigeste i verden. Der er vist ikke nogen socialist på moget tidspunkt i verdenshistorien der har gjort ligeså meget for menneskeheden som ex. Bill Gates!

  15. Af jens juul

    -

    det kan undre at Berlingske slet ikke kan se de potentielle problemer ved den skævridning af rigdom der har fundet sted i lang tid nu. De 8 rige personer/firmaer her, er jo bare en overskrift/illustration på fænomenet. Det er rigtig nok at deres virksomheder har genereret nogle arbejdspladser og hvad så ? det er det samme argument de allerværste virksomheder benytter, når de placere deres virksomheder i lavtløns industri zoner i Latinamerika og Asien…. de giver en løn der giver mad på bordet, men ikke en løn der giver afsmittende vækst via købekraft.
    Samtidig benytter masser af virksomheder sig af transfer pricing – herunder Microsoft, Google, Facebook, Starbucks, Apple osv osv. Gement legaliseret skattesnyd og så kan de bagefter pudse deres glorie i velgørende fonde ………… føj!
    Buffet er så en tankevækkende undtagelse fra reglen. Han mener jo netop at de rige skal beskattes hårdere https://en.wikipedia.org/wiki/Buffett_Rule

  16. Af Kjeld Flarup

    -

    Carlos Slim Helu har lige mistet halvdelen af sin formue. Har det gjort “problemet” mindre?

    Forfatteren Hernando de Soto har i øvrigt gjort opmærksom på at mange af de fattige ikke har et skøde eller en tinglysning af deres hus eller rismark. Derfor tæller værdien ikke med i formuen, så Oxfam’s tal passer næppe.

    Og mere konkret, så kan de ikke låne penge til at udvikle sig, fordi de ikke har papir på deres ejendom.

    Tilgangen hos Oxfam er jo, at det er et problem at der er mennesker der er rige.
    Det virkelige problem er, at der er folk som er fattige.

  17. Af jan henrik wegener

    -

    Se lige et øjeblik på dette med de “skabende” otte personer. Hvor langt holder den? Passer det at de har “skabt” mere end 34 milliarder andre mennesker? De måtte da have superkræfter, superintelligens eller noget sådant. Er der sådanne mennesker (eller “overmennesker”)? Er der otte, eller ottehundrede eller ottetusinde, der i den grad er genier mere end nogen andre? Det står meget lidt konkret om på hvilken måde disse eller for den sags skyld de rigeste otte hundrede tusinde personligt har “fortjent” så meget, opfundet(?) så meget eller foretaget så ekstraordinært “kloge dispositioner”. Så kan man vente i spænding på Tom Jensen eller Henrik Dahl detaljeret redegør derfor.

  18. Af Jesper Lund

    -

    Jeg betvivler ikke Bill Gates gode intensioner med The Gates Foundation. Men denne fond viser også problemet, når en person, som Bill Gates ejer så meget af verden, nemlig gigantisk magt.

    Lidt søgning på kritik af fonden viser denne beskyldning fra den indiske videnskabsmand Vandana Shiva, der kaldte Gates Foundation “den største trussel mod landmænd i udviklingslandene.”

    Tom Jensen fremstiller fonden meget rosenrødt. Det var en gode ide at kigge lidt på kritikken af fonden.

  19. Af Thomas Nielsen

    -

    Føj, hvor er de rige! (Gid det var mig, tænker de fleste nok allerinderst inde, vel vidende at det bliver det aldrig, for så skulle man jo lægge stilen helt om). Men det værste er dog at de allesammen er MÆND. Havde halvdelen af dem været kvinder, så ville de næppe være så forhadte. Med disse 8 inkarnerer alt det, som det er så topmoderne at hade: Rige mænd af vestlig herkomst. Og endnu værre: HVIDE mænd. Lissom ham Trump. Hvor kvalmende!
    At de så har skabt deres formuer ved klogskab, snilde, viden, risikovillighed og benhårdt arbejde gør dem kun endu mere afskyelige, når man ved at det der VIRKELIG tæller er at have de rigtige meninger – og lade andre knokle.
    Føj, siger jeg. Af hjertet føj!

  20. Af jan henrik wegener

    -

    Der er åbenbart problemer med at få sit indlæg på her, så her mit andet forsøg.
    Jeg har simpelthen meget svært ved at tro på at de der nu er milliardærer eller multimilliardærer har monopol på at være dygtige, intelligente, flittige og så videre, eller at de er så mange millioner gange klogere eller mere opfindsomme end nogen som helst andre på denne planet. Dette virker næsten som noget lignende af en form for overtro på mig. Er disse otte, eller for den sags skyld de rigeste 8 tusinde eller hundrede tusinde nødvendigvis også de mest “skabende” og hvad er det i grunden for en “skaben” der diskuteres her? Er de de eneste der kan “skabe” på denne jord? mon ikke der er masser af andre der har evner derude, som kan finde på når det behøves?

  21. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “. Det viser med alt tydelighed at større friere markeder skaber bedre og stærkere innovation, og at vores “velfærdssystem” dræber vækst og initativ.”

    Hvad er initativ?
    Det må være når liberalister ikke ønsker at dele med folket, men er så grådige og egoistiske, at de må komme med mærkelige ærende indlæg om verdens 8 rigeste. Buk lille du, 5 gange om dagen for disse borgerlige, kend din plads…

    Fremtiden er socialistisk naturligvis..Folket vil ikke til evighed finde sig i denne ulighed, som stiger og stiger..Problemet er som bekendt at denne top1% også sidder på militæret mv. Vil de begå oprør den dag Liberalisten bliver for grådig sammen med folket? Eller kan de overbevises til at bukke for verdens rigeste fem gange om dagen via fakenews om hvor fantastisk disse 8 er, i en uendelig fremtid?
    På et tidspunkt bliver teknologien så avanceret at en person kan styre det hele via militærrobotter mv., og da er håbet ude.

  22. Af Allan Hansen

    -

    Tom Jensen har drukket af natpotten ?
    ” Otte mænd,, er noget af det mest tåbelig jeg
    længe har læst! Tror du selv på den slags ” HundeNews,, ?

    Klovn!

  23. Af jan henrik wegener

    -

    Hvad med at tænke over om der mon ikke findes “skabende” mennesker på jorden, opfindsomme, dygtige, smarte og endda flittige ud over 8, eller ottetusinde eller otte hundrede tusinde af de rigeste? hænger formue og “skaberkraft” overhovedet sammen? Har de “skabt noget” blot ved egen indsats? Findes der sådanne “supermennesker”?

  24. Af Lisbeth Sørensen

    -

    De 8 rigeste har naturligvis opbygget deres formuer på andre klogere hoveder og på spekulation som essentielt tørrer regningen af på andre..Såvel som en kyniskhed uden respekt..filmen om FB viser eksemplarisk hvorledes en af de 3-4 medstiftere af FB blev sendt helt ud i kulden af Zuckerberg, som opfindsomt franarret ham sin fair andel af FB, Så essentielt stjal han blot andres opfindsomhed…

  25. Af Lisbeth Sørensen

    -

    De 8 rigeste har naturligvis opbygget deres formuer på andre klogere hoveder og på spekulation som essentielt tørrer regningen af på andre..Såvel som en kyniskhed uden respekt..filmen om FB viser eksemplarisk hvorledes en af de 3-4 medstiftere af FB blev sendt helt ud i kulden af Zuckerberg, som opfindsomt franarret ham sin fair andel af FB, Så essentielt stjal han blot andres opfindsomhed……….

  26. Af jens petersen

    -

    Det er da godt for Søren-Lisbeth at HEN er forsikret om fremtiden tilhører en verdensorden bygget på Nordkorea’s fantastiske samfund fordi “folket” ikke vil tolerere det. “Folket” må man så antage er Søren-Lisbeth’s helte – de dovne, intiativløse og associale der er ligeglade med verdens fattigste, samfundets svageste, men som er virkelig solidariske med sig selv.

    Jeg kan da godt se at Søren-Lisbeth’s logik er stærk for at valget af Trump i USA, er da det tætteste man kan komme på den russiske revolution – det er lige forstående.

  27. Af jan henrik wegener

    -

    Hvad om man nu gav eksempler de tanker der kommer frem om at velstand skyldes enestående “skaberevner”, i stedet for blot, som i diskussionen med Tom Jensen (Henrik Dahl?jeg havde ikke adgang til alt det Dahl skrev) blot at påstå, hvorefter modparten mod påstår. Så kan den ene part skrive hyldest og “halleluja” til de rige og den anden kan rakke dem ned. Men hvis ikke blot de otte, men de allerrigeste som helhed virkelig skaber så meget(i modsætning til dem der hylder de rige? i modsætning til Berlingskes bloggere?) så må det da være muligt at komme med mere end blot påstande. Eller hvad?

  28. Af Ulla Nielsen

    -

    Og onde tunger siger, at Zuckerberg har givet en stor mængde penge til velgørende formål for at undgå at betale skat, eller med andre ord, i et vist omfang selv bestemme socialpolitikken frem for at lade staten gøre det.
    Det rokker ikke ved Jensens argumenter. Man kan jo også sige, at hvis man taler om 3.6 milliarder som halvdelen af verden, så tæller man også børnene med (mens man ikke tæller de 8’s familier med). Hvis de i gennemsnit har kun et lille beløb til rådighed, hænger den konkrete størrelse af beløbet sammen med, at mange familier har valgt at føde mere end de 2-3, som ville videreføre menneskeslægten (og at der måske er flere der har overlevet bl.a. pga rigmænds penge til medicinske formål i de fattige lande?).
    Alene det viser det ikke særligt brugbare i Oxfams tal. Det væsentlige må være den nedbringelse af fattigdom i absolutte, ikke relative tal, som vi har hørt, faktisk er lykkedes over de sidste mange år

  29. Af Jesper Lund

    -

    Ulighedsaspektet giver ingen mening, når det drejer sig om de otte mænds rigdom. Deres formue nemlig så stor, at det er en lille del af den, som de bruger på privat forbrug.

    Det er mere den gigantiske magt, deres rigdom giver dem. Magt til styre udviklingen i f.eks. udviklingslandene efter deres hoved og interesser. Vi kender lidt til i Danmark, når Mærsk for at få sin vilje har truet med at flytte til udlandet.

  30. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Lighedsprincippet angår 95% af den Danske befolkning..Og ja, naturligvis skal de kunne stemme sig til pengene i top 5%..Det hedder også demokrati når en undermåler som JP er imod, er det sådan set ligegyldigt mht. hans mening.. Folket skal bestemme i sin majoritet..En rask folkeafstemningen om skatter for de rigeste, skatter på værdier for disses mv. skal laves..Og derefter indfører vi konklusionen som lov mod selvsamme.

    De værste borgerlige penge kriminelle skal også have udvidet straffe..Fx dødsstraf over en million kr. der kan forårsager flere døde på hospitaler mv. med manglende finansiering..Vi skal også tænke kreativt. De kan udflages til afsoning i deres favoritland USA. Der kan de brødføde disse for 10 dollars om dagen i et telt i ørken med hårdt straffearbejde.Trump kan muligtvis bruge dem som gratis arbejdskraft, eller ok , lad dem få 25 øre i timen, som er normalt der, med ret til deraf en ugentlig pakke cigaret.. I DK koster det 5o.ooo kr. pr. måned pr. fange.

  31. Af P Christensen

    -

    Der er mis-proportion i størrelsen på de 8s formue.

    Mens kommunismens problem er at den ikke tilskynder til indsats og innovation,
    er kapitalismens problem et udtalt misforhold imellem indsats og afkast.
    Ingen bliver meget velhavende uden arbejdsindsatser fra andre.
    Men kan dog godt forblive fattig i at gøre andre velhavende.
    “Udbud og efterspørgsel” vil nogen sige.
    Javel. Men det var negerslaveriet også.

    Af de 8 er ikke alle innovatører, som fx. Gates, men spekulanter som fx. Buffett.
    Menneskeheden kan leve uden spekulation (omfordeling af allerede produceret), men ikke uden innovation (nyproduktion)

    Thatcher sagde at “The problem with socialism is that you eventually run out of other people’s money.”
    Tilsvarende kan man sige at “The problem with capitalism is that you to often stay poor when creating other people’s money.”

    Interessant indspark fra Saxo Banks cheføkonom
    http://finans.dk/live/opinion/ECE9194462/saxo-banks-chefoekonom-karl-marx-havde-ret/?ctxref=ext

  32. Af Rikke Nielsen

    -

    TAK!

  33. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg er helt ligeglad med hvem der ejer hvad! Dette har ingen betydning i et rigtigt og ÆGTE Demokratier som i Schweiz .Men jeg er vil have RETSKRAV på at se mine børn efter skilsmissen, i Den Danske Slyngelstat.
    I vores land som vi gerne vil forsvare, nister du som mand altid retten til at se dine børn, ligesom alle vi andre danske mænd altid har gjort Når du skal skilles fra din hustru, og gerne vil se jeres fælles børn efter skilsmissen, vil du opdage hurtigt, at når du møder op i Statsforvaltningen fordi du gerne vil se jeres fælles børn, opdager du meget hurtigt, at du som mand gælder der et sæt regler for kontakt med dine børn, og for kvinden gælder der et helt andet sæt regler. Når du så har skrevet 100 breve til Statsforfatningen, og ikke har fået noget ud af dette, og du stadig ikke har fået kontakt til dine børn, fordi moderen sabotere dine ønsker, opdager du hurtigt, at Demokratiet ikke gælder for dig men, at du er borger i Den Danske Slyngelstat. . Dette er vi rigtig mange danske mænd der har opdaget på den hårde måde. Vi mistede ALLE retten til vores fælles børn! I den Danske Slyngelstat er der INTET at forsvare!
    EC

  34. Af Birte Jepsen

    -

    venstrefløjen har overtaget janteloven, de kommer vist ikke videre

  35. Af r vangkilde

    -

    OTTE PRESIDENTER, som en del af den amerikanske magt elite, og måske republikaner, hvor værdierne og væst er i gode hænder, DET RØDE LIGHEDS princip er en politisk og demokratisk ideologi til omfordeling af værdierne. Men en ny Trump kræver mere selvforsørgelse af den
    enkelte, hvorimod de nationale værdier og væst står presidenten for, eller er demoratiet EXIT.

  36. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Janteloven betyder at -95% burde kunne stemme sig til mere økonomisk lighed..Så spørgsmålet er hvorfor dette ikke er sket?
    Betyder det at vi ikke har et demokrati men et borgerligt plutokrati, hvor det er ligegyldig hvilke fløj men stemmer på, men uligheden fortsætter blot med at stige?

    Ingen er forundret over at den også steg betydeligt under R regeringen..Og viser naturligvis at vi skal have R ud af rød blok, og at der ikke bliver justits og mere lighed før vi har en S,SF,Ø regering..Alternativet er i virkeligheden ukendt mht. deres økonomiske politik, og om det ikke blot er et rent fup parti som DF der vil sige hvad som helst for stemmers skyld.

  37. Af Lisbeth Sørensen

    -

    En national ideologi baseret på grådig borgerlighed, ulighed , betyder ikke frihed for folket, men lænker, afmagt og flere indvandrer..Det er en form for moderat fascist stat, hvor frimurer sidder i domstolene og hjælper hinanden, og korrupte v revisorer løber ind og ud af skatkammeret med en fyldt trillebør stjålet fra folket, hvor skat sejler, hvor krig er noget positivt og hvor demokrati er noget der kan købes af industrien.

  38. Af P Christensen

    -

    Janteloven? At man ikke skal tro at man er noget…
    Det er vel snarere noget, den fattigste halvdel af Jordens
    befolkning burde påberåbe sig 😉

    Vi må bare erkende, at på mange punkter har
    menneskeheden stadig ikke forladt slaveriet.

  39. Af Niels Lemche

    -

    I øvrigt er så mange af mine indlæg røget i filtret i dag, at begynder at tro på, at Berlingeren helst så, at jeg holdt mig væk. Sig bare til.

  40. Af Jonas Bang

    -

    Hvis man skulle følge socialisternes tankegang herinde, så skulle verden blive et bedre sted at leve hvis General Motors, Boeing, Carlsberg og Novo Nordisk gik konkurs og blev værdiløse.

    Socialisterne kan så fundere over, om resultatet bliver, at mennesker i 3. verdenslandene bliver rigere, eller om arbejderne fra firmaerne bliver fattigere…

  41. Af otto otto bareth

    -

    Tak Tom Jensen, jeg har overvejet det samme gennem mange aar, og er kommet til samme konklusion.
    Fuld af beundring over alle inovatorerne og pionererne.

    Fred vaere med dem, de kan kun spise sig maette og skal do som alle andre.

  42. Af Lisbeth Sørensen

    -

    PS..Hvis indlægget ovenover kommer igennem

    Så blev Standard oil til Chevron, Mobile og 32 andre oliefirmaer..Det endte med at Rockefeller blev endnu rigere på deres interne konkurrence..Og viser blot hvad der er behov for i dag også..Der var ingen skatter på værdier dengang, som nu, og var naturligvis det eneste der manglede.
    Derfor kan vi godt tvangs opsplitte disse 8 i verden også, og et par tusinde flere, det vil få stor gavn for verdenshandel, fremskridt og innovation.

    http://www.economist.com/node/347251

  43. Af otto Barreth

    -

    Hvorfor informerer Berlingske ikke, at man ikke laengere kan kommentere?

  44. Af P Christensen

    -

    Hos Novo får (løn)slaverne et los i røven som tak, mens toppen forgyldes.
    Alle medarbejderne bager kagen, men ledelsen spiser den.
    Omfordeling/socialisme findes skam også i kapitalismen 😉

    http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2017-01-18-saetter-punktum-for-raedselsaar-med-198-fyringer-bosser-faar-fuld-aktiebonus-paa

  45. Af georg christensen

    -

    Otte primitive primater, styret af magtbegærlighed?. At der kun er otte tvivler jeg stærkt på, det er nok også bare en “fake news”. At der findes en ret stor flok såkaldte ledere som styrer lobby, mafiaens og logernes pengetanke mod samfundenes interesser kan tydeligt ses. Desværre følges de af populistiske tom hovede politikere.

    Nu er jeg spændt på at se, hvad USA´s nye præsident overhovedet er istand til at bevirke i kampen mod den vestlige verdens kapitalistiske tomheds modelbeskrivelse. Hans åbnings tale i det mindste , giver grund til “håb” ( fattigdommens levebrød). Et håb som Obama så katastrofalt forfejlede. .

  46. Af - Niller

    -

    Money makes the World go round – sang Liza Minnelli og sådan er det bare- at tro på andet er naivt hvis man lever i den civiliserede del af verden.

  47. Af Den oversete middelklasse | På sporet af et moderne liv

    -

    […] Hvorfor den på ingen måde er egoistisk og usolidarisk, men tværtimod det modsatte. Problemet med den globaliserede verdensøkonomi har ikke vist sig at være de rigeste. De er blevet rigere, og det kan man mene forskelligt om, men så længe de fattigste bliver mindre fattige, og det er de heldigvis blevet, er det store problem ikke de største formuers størrelse. […]

  48. Af Niels Lemche

    -

    Sig mig Chefredaktør, er jeg bandlyst på alle dine blogs?

  49. Af georg christensen

    -

    De otte mænd?. oligarker “finansfyrster”, eller hvad ved jeg, måske : Kejsere, Kaliffer, konger, præsidenter eller andet, ejer i bund og grund intet andet som deres egne livs illusioner, men ved i fællesskab at skabe nye illusioner, besat med ledere og undervist på egne elite institutioner får følelsen af, at være berettiget til på leder trin at kunne lede verdens folket i det´s mangfoldighed, er en grundlæggende fejl i hele det nuværende kapitalistiske system, som vurderer enkelt individets arbejdsydelse ud fra steds bestemmelsen og ikke ud fra ydelses værdien.

    Vi alle i den såkaldte oplyste kapital orienterede vestlige verden har enorme problemer med “globalisering´s ” proces beskrivelsen i vores naive tro på, at vi kun ved udnyttelse af hinanden ,har muligheden for at komme videre.

    En total forfejlet procesbeskrivelse, som let kan begrundes ganske enkelt: Tænk på “livet” derude, som sidder ved den samme symaskine og syer skjorter 10 i timen og den samme i vores den anden verden ved den samme symaskine 10 i timen, Den ene får 5 kr. i timen for sin arbejdsydelse den anden 90 kr i timen for den samme arbejdsydelse. Tænk så bare lidt videre, tænk, hvis det skete på din egen arbejdsplads ? , revolutionen ville stå for døren hvis din arbejdsydelse blev vurderet efter din kapitalistisk politiske eller religiøse overbevisning og ikke efter den reelle værdi af din arbejdsydelse.

    . .

Kommentarer er lukket.