Robotterne kommer – frygt dem ikke

Af Tom Jensen 53

Mennesket og maskinen har en gammel historie sammen. Vi har levet så længe med hinanden. I symbiose og konflikt. I begyndelsen ikke mindst konflikt. I 1764 opfandt væveren James Hargreaves fra Lancashire en spindemaskine, som han kaldte »Spinning Jenny«. Den blev hurtigt udviklet og kunne spinde op til 100 tråde ad gangen. Ét menneske kunne i fællesskab med en maskine pludselig producere mere, end hundreder havde kunnet førhen. Var det en mulighed eller en trussel? Det var naturligvis begge dele. Men for de arbejdere, der indtil da havde ernæret sig i tekstilindustrien i England, var det mestendels en trussel. De angreb og saboterede i mange tilfælde de nye maskiner. For maskinerne tog deres levebrød fra dem. På kort sigt.

Nu, 250 år senere, kan vi skue tilbage og se, hvor betydningsfuld »Spinning Jenny« blev. Maskinen var en revolution. En disruption. Den var et slags gennembrud i industraliseringen, som jo over de næste århundreder løftede millioner ud af dyb armod og menneskeheden til et nyt civilisationsniveau. Siden har vi gennemlevet mange andre disruptions. Politiske, såvel som teknologiske. Vi gennemlever en lige nu. Den er som udgangspunkt teknologisk. Den truer indlysende med også at blive politisk. Men den teknologiske disruption peger fremad. Den deraf følgende politiske disruption synes mest at pege bagud. Mod en beskyttelse af det, der var. Men intet er nogensinde vedblevet at være, som det var.

LÆS OGSÅ – ROBOTTERNES BIG BANG. FRA BAKTERIEDRÆBER TIL HUMMERPRODUCENT

Lige nu frygter mange robotterne. Den teknologisk drevne intelligens’ ubønhørlige magtovertagelse og menneskets endegyldige udgrænsning. Jeg har i de senere uger befundet mig i adskillige sammenhænge, hvor veluddannede, vellønnede, midaldrende samfundsborgere har udtrykt bekymring over udviklingen. Vil der overhovedet være jobs til vores børn? Eller vil digitaliseringen og robotiseringen af alle led i samfundet, herunder dem, vi blot for få år siden anså for uangribelige, fordi kun mennesker kunne varetage dem, for altid gøre mennesket værdiløst? Uproduktivt. Håbløst teknologisk tilbagestående. En bremsende besværlighed snarere end en forudsætning for udvikling, innovation og nye skridt fremad for civilisationen?

Også i min helt egen verden, medieverdenen, stormer robotterne frem. De kan nu live-dække selv komplicerede sammenhænge som fodboldkampe mere præcist og detaljeret (om end også betydeligt mere sjælløst) end selv den skarpeste journalist i skuffen. Bliver endog den kreative klasses selvbevidste, cafe latte-drikkende frontløbere mon til fremtidens globale og teknologiske tabere? Det er denne klummes tema. Men dens budskab er beroligende. Til såvel cafe latte-folket som alle de andre; dem der f.eks. drikker kaffen knaldsort og måske bor i syvende kartoffelrække. Måske frygter I globaliseringen. Måske frygter I robotterne. Men intet i menneskehedens historie tyder på, at I har grund til at gøre det.

LÆS OGSÅ – UDFORDRING FRA UBER SPLITTER PARTIER I SYN PÅ NY TAXALOV

For frygten for mekaniseringen og teknologiseringens katastrofale konsekvenser for det sarte, sårbare menneskes overlevelse har altid eksisteret. Og er altid blevet modbevist af virkelighedens ubønhørlige sandheds-serum. Alting har altid bevæget sig fremad. Det vil det også gøre nu. Trods robotterne. Vore børn vil få det bedre end os. Nogen – hist og her – er berettiget bekymrede. De fremkalder et Brexit og kårer en Trump. Eller er medvirkende til det. Det kan man dårligt bebrejde dem. Det er naturligt. Det er forklarligt. Præcis som det var, da maskinstormerne saboterede Spinning Jenny i 1700-tallets England, eller da automatiseringen medvirkede til venstrefløjsreaktion i 60erne og 70erne, eller da computerne kom i 80erne og 90erne, og mange troede, at alt derefter ville være evig udørk for menneskeheden.Vi har altid frygtet den. Mennesket har altid frygtet maskinen. Den er mere angstskabende nu end nogensinde før, eftersom dens kraft er større end nogensinde før. Kunstig intelligens distancerer menneskehjernen. Data behandles på nanosekunder, mens vi klør os dumt i håret. Angsten er eksistentiel i sin karakter, som den kom til udtryk i Stanley Kubricks fremtidsgyser Rumrejsen År 2001, hvor computeren Hal overtog kontrollen i rumskibet, og mennesket kom til kort.

Men uanset hvad der er sket, har vi mennesker overlevet og sejret. Teknologien er aldrig nogensinde blevet vort endeligt, men vor evindeligt henrullende frelse. Hvilket er en selvstændig grund til, at jeg aldrig har forstået fagbevægelsens principielle pindehuggeri om eksempelvis Uber. Som på den ene side er en globaliseret, teknologisk tjeneste, der æder taxachaufførers jobs til frokost, præcis som Airbnb gør det med hotelansattes. På den anden side jo er en potentielt uendeligt grænseløs jobskaber, ikke mindst netop blandt dem, hvis eksistensgrundlag ellers måtte være truet af globaliseringen og teknologiens eksponentielle udvikling.

Der skal selvfølgelig være ordnede forhold, ja. Så man må få lovgivningen tilpasset en ny virkelighed. Med skat og forsikring og hele pivtøjet. Når det er på plads, kan enhver blive sin egen taxachauffør i egen bil, og enhver udlejning af ethvert parcelhus med vinkelstue er et potentiale for enhver lynsnar innovatør på rengøringsområdet med sans for at kombinere service med teknologi. What’s not to like? Medmindre smadringen af ”Spinning Jenny” billedlig talt er det bedste bud, man har på menneskehedens fremtid.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

53 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er bloggens emne yderst relevant, men overskriften ret misvisende. Men det vil tiden hurtig vise 🙂 . . . 🙁

  2. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Niels Lemche
    Tak for henvisningen. Det er spændende stof. Et spekulativt spørgsmål er, om alle hans idéer gik tabt sammen med biblioteket i Alexandria, eller om byzantinerne bevarede dem i afskrift, og om sådanne afskrifter da måske først gik til ved brandene og plyndringerne i Konstantinopel under kræmmerkorstoget 1203-4.

  3. Af I. Hansen

    -

    Selvfølgelig skal vi frygte robotterne !!

    Med det ene ben åler man folk der mister arbejdet – med det andet ben hylder man teknologien der fjerne jobbene.

    Tilhængerne, der her hylder robotterne og lign., tror sig naivt sikker på egen uundværlighed !!! MEGET naivt !!!
    – kan liiige minde om at man måske fremover, heller ikke må tage en ny uddannelse !!!

    Blot ET eksempel: aktierobotter som vi allerede har !!!! …det er fan…..skræmmende!!!!

    ALT er i dag teknologisk…..lige fra dankort til statsbudgetter…….al kommunikation, finans og våbenindustri…….alt !!!!…………..og ALT kan hackes – og ALT bliver det !!!! …..vi hører bare ikke ALT om det, for DET er for farligt!!!!!…..og INGEN vil/kan rulle “udviklingen” tilbage – uanset fornuften i at gøre det på visse områder.

    Kun ET sted er jeg bekendt med erkendelsen af usikkerheden ved teknologi (og erkendelsen ligger der nok, da de implicerede SELV kan rammes:)), nemlig STEMMESEDLER som stadig – klogelig – foregår på papir !!!!!

Kommentarer er lukket.